Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i Statsministeriet vedrørende status på coronasituationen i Danmark mandag den 23. august 2021.

Mette Frederiksen bør frygte hverdagen

- Vi har erobret hverdagen tilbage, sagde statsministeren på dagens coronapressemøde. Det er godt for os alle – måske lige bortset fra Mette Frederiksen selv.

Der er næppe mange danskere, der har savnet Mette Frederiksens (S) pressemøder om corona. Statsministerens briefinger har det seneste halvandet år budt på nedlukninger, hårde restriktioner og alskens dårlige nyheder. Så galt gik det heldigvis ikke i dag, da Frederiksen igen stod i statsministeriet og underrettede om epidemisituationen.

Faktisk var der grund til at slå en positiv tone an. Vaccinerne har ifølge statsministeren vist sig at være et supervåben mod corona, og selvom myndighederne meget gerne vil have uddelt flere stik, så har den store, danske vaccinetilslutning allerede nu fået statsministeren til at forvente, at det er slut med de store nedlukninger. 

- Vi har erobret hverdagen tilbage, lød det ligefrem fra statsministeren.

Det er svært at forestille sig, hvem der ikke bliver begejstret over en sådan besked. Det skulle da lige være statsministeren selv. Hun har nemlig grund til at frygte hverdagen.

For en gang skyld er det ikke corona, der har aflyst hverdagen på Christiansborg – det er krisen i Afghanistan. Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall er Folketingets partier blevet enige om en midlertidig våbenhvile, mens myndighederne får evakueret danskere og afghanere fra det nu Talibanstyrede land.

Men snart vender hverdagen tilbage, og her spår Dall, at en glubsk opposition såvel som utilfredse støttepartier vil gå direkte efter struben på udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen.

Du får overblik over coronapressemøde, Dalls analyse og meget mere lige her i Dagens Danmark. 

Velkommen til!

Billede af Andreas T. Kønig
Billede af skribentens underskrift Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
Det tredje stik er på vej
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Heunicke: Alle kan få tredje vaccinationsstik mod covid-19

På et pressemøde mandag eftermiddag lagde regeringen op til, at alle danskere på sigt vil få tilbudt et tredje vaccinestik. Sundhedsmyndighederne er lige nu i gang med at undersøge, hvornår og i hvilke sammenhænge, det kan blive relevant.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortalte på pressemødet, at det f.eks bliver kræftpatienter i kemobehandling eller personer, der har fået foretaget en organtransplantation.

Og når vi ikke bare går i gang med at give tredje stik med det samme til grupperne med særlig lav immunrespons, som det hedder, er det fordi sundhedsmyndighederne gerne vil indsamle data først og se på erfaringer fra andre lande.

Men, sagde Søren Brostrøm, vi er på forkant, og vi har vacciner nok:

- Jeg kan love, at vi nok skal sætte ind i tide med tredje stik i Danmark, lød ordene fra Sundhedsstyrelsens direktør.

På et tidspunkt vil alle kunne få et tredje vaccinationsstik, oplyser sundhedsministeren på et pressemøde.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger, at det forventes, at alle får tilbudt et tredje vaccinationsstik mod covid-19 på et tidspunkt.

Det oplyser han mandag på et pressemøde i Statsministeriet.

Sundhedsmyndighederne er i gang med at undersøge, hvornår et tredje stik kan blive relevant, siger Magnus Heunicke.

I sidste uge kom det frem, at man fra sundhedsmyndighedernes side regnede med snart at anbefale et tredje vaccinationsstik til personer med et meget svækket immunforsvar.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortæller på pressemødet, at det kan være kræftpatienter, der modtager kemoterapi, eller det kan være personer, der har fået foretaget en organtransplantation.

- I den her uge laver vi en retningslinje for tredje stik for særlige grupper, der har særlig lav immunrespons, siger han.

Søren Brostrøm fortæller, at man vil kigge på data fra lande, der giver et tredje stik.

Når de data er indsamlet om forventet et par måneder, vil man lave retningslinjer for det tredje stik til større dele af befolkningen.

- Vi er på forkant med det, og vi har også vacciner til det, når det bliver nødvendigt, siger han.

Adspurgt om, hvorfor Danmark ikke bare går i gang med at tilbyde det tredje stik med det samme, svarer Søren Brostrøm:

- Jeg kan love, at vi nok skal sætte ind i tide med tredje stik i Danmark.

I flere lande er der allerede taget en beslutning om at tilbyde nogle borgere et tredje stik. Det bliver også kaldt et booster-stik.

I USA vil man også tilbyde borgere med et svækket immunforsvar et tredje stik.

I Israel er man allerede godt i gang, og fredag i sidste uge fik Israels premierminister, Naftali Bennett, sit tredje stik med coronavaccine.

Imens har landet udvidet målgruppen for et tredje vaccineskud til at inkludere personer over 40 år.

/ritzau/

Er der noget, Mette Frederiksen ikke accepterer fra sine ministre, er det, når der er tvivl om, hvorvidt de har passet deres arbejde og truffet de nødvendige beslutninger i tide.
Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen forsøgte på et pressemøde i sidste uge at ride den forventede ministerstorm af. Men det er kun et spørgsmål om tid, før især Jeppe Kofod og Trine Bramsen kan se frem til samråd og bunkevis af ministerspørgsmål fra både opposition og støttepartier. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Dall: Stilhed før stormløb mod Kofod og Bramsen

Mens evakueringen af danskere og afghanere, som har hjulpet Danmark i Afghanistan, fortsætter, er der lige nu roligt på Christiansborg. Partierne har indgået en midlertidig borgfred, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.
Men så snart, at operationen i Kabul er afsluttet, kan udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen kan frem til at bruge masser af tid på at deltage i samråd og besvare skriftlige spørgsmål fra kollegerne i Folketinget. Både opposition og støttepartierne varmer nemlig op til stormløb på ministrene, skriver Casper Dall i sin analyse.

I Danmark er det miljøministeren, som bestemmer, hvornår jagtsæsonen for de enkelte arter går i gang. Men udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen skal ikke regne med en hjælpende hånd fra miljøminister Lea Wermelin, når evakueringen af danskere og afghanere, som har hjulpet Danmark i Afghanistan, er afsluttet. For så bliver jagtsæsonen for ministre med ansvar for den danske tilstedeværelse i Afghanistan for alvor skudt i gang på Christiansborg – med eller uden miljøministerens velsignelse.

For både oppositionen og regeringens støttepartier står klar, men det er lige nu ikke betimeligt at jagte ministre med de klassiske parlamentariske værktøjer som samråd og byger af skriftlige spørgsmål til ministrene. Operationen i Kabul er fortsat er i gang – og det er endnu uklart, om det lykkes at evakuere alle dem, der har krav på at blive det. Så længe, der er den usikkerhed, er der indgået en borgfred på Borgen.

Mens evakueringen fortsætter, er begge sider i Folketinget dog gået i gang med at forberede sig. Her er det især to emner, som Kofod og Bramsen vil blive krydsforhørt i: Hvornår gik regeringen, ministerierne, Forsvaret og andre myndigheder i gang med at forberede en eventuel evakuering fra Kabul – og hvad skete der i den weekend, hvor Taleban rykkede frem mod Kabul med en hastighed, som kun de færreste havde forudset? Var ministrene på ferie eller til partiarrangement på Ærø for at tale om sæler – eller udførte de deres ministergerning på farten mellem diverse socialdemokratiske arrangementer?

Spørgsmålene er mange, og indtil nu har ministrene behændigt forsøgt at undgå netop de to oplagte spørgsmål om sommerferie og partiarrangementer. I stedet er der fra regeringens side blevet skruet gevaldigt op for resultatkommunikationen, så hele nationen hører om hvert et fly, der letter fra Kabul med danskere eller registrerede personer fra den såkaldte ”danskerliste” ombord. Seneste opgørelse viser, at der er evakueret omkring 650 personer fra Kabul gennem danske fly.

Bliver den danske evakuering en succes, vil presset på Kofod og Bramsen naturligt nok aftage, men kommer det frem, at operationen er blevet væsentligt forsinket eller forringet på grund af ministeriel slendrian og partipleje, så bliver det svært for støttepartierne at holde hånden under begge ministre og eventuelt nøjes med at uddele en næse.

Læg dertil, at især udenrigsminister Jeppe Kofod allerede gennem sine to år som minister har tiltrukket sig meget negativ opmærksom. Udenrigsministeren slæber nemlig allerede rundt på to næser. Den første næse for de mere eller mindre ubrugelige respiratorer, som Danmark sendte til Italien ved coronapademiens begyndelse, og den anden næse for at hemmeligholde oplysninger om de syriske børn, der befinder sig i fangelejre. Det bliver sværere og sværere for støttepartierne at nøjes med at uddele næser, når det er den samme minister, der hele tiden får dem.


Det bliver sværere og sværere for støttepartierne at nøjes med at uddele næser, når det er den samme minister, der hele tiden får dem.

Casper Dall, politisk redaktør


Da regeringen i sidste uge havde indkaldt til pressemøde om situationen i Afghanistan i Statsministeriet, var det ikke mange spørgsmål, Mette Frederiksen svarede på. Her lod hun sine ministre besvare de kritiske spørgsmål fra pressen. Og måske er det slet ikke krydsforhørene fra oppositionen og støttepartierne, som Jeppe Kofod og Trine Bramsen skal frygte mest. Men derimod krydsforhøret fra statsministeren. For er der noget, Mette Frederiksen ikke accepterer fra sine ministre, er det, når der er tvivl om, hvorvidt de har passet deres arbejde og truffet de nødvendige beslutninger i tide.


Er der noget, Mette Frederiksen ikke accepterer fra sine ministre, er det, når der er tvivl om, hvorvidt de har passet deres arbejde og truffet de nødvendige beslutninger i tide.

Casper Dall, politisk redaktør


Selv har Mette Frederiksen som statsminister fokus på at udvise lederskab. Håndteringen af coronakrisen viste med stor tydelighed, at statsministeren trives, når der træffes beslutninger, og danskerne skal i statsministerens optik være trygge ved, at der sidder en socialdemokrat for bordenden. Men hvis pladsen for bordenden er tom, fordi en minister holder ferie eller besøger partikammerater på Ærø, udvises der ikke lederskab. Og det huer ikke statsministeren. Men det huer heller ikke statsministeren, hvis støttepartierne er klar til at udtrykke mistillid til enten Kofod eller Bramsen.

Så mens der arbejdes på højtryk for at få afsluttet operationen i Kabul, arbejdes der herhjemme på at få dysset støttepartierne ned. Om dén del af regeringens samlede mission lykkes, vil tiden vise. For nu er der stilhed før ministerstorm på Christiansborg.

Anders Holch Povlsens logik? Det er kedeligt at stå udenfor og kigge ind på en fest, der er godt i gang.
69 procent af alle danske kvinder mellem 18 og 65 år har et medlemskort i Matas. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Analyse: Bestseller-milliardær har spottet Matas som det nye guldæg på børsen

For få år siden var Matas, Fætter BR og Fona alle en truet en race med deres store netværk af fysiske butikker, imens kunderne blev bedre og bedre til at handle på nettet. Siden er både Fætter BR og Fona krakket, men Matas lever og har det bedre end nogensinde.

Det blev bekræftet, da rigmanden Anders Holch Povlsen, der også står bag Bestseller-koncernen, i sidste uge købte massivt op i Matas-aktier. Holch Povlsen er i dag storaktionær og ejer mere end fem procent af Matas, selvom han også er storaktionær i Matas’ seneste konkurrent, den fremadstormende butikskæde Normal.

Det er dog ikke uvant for Anders Holch Povlsen at spille på flere heste. Han ejer i forvejen store andele af netbutikkerne Asos og Zalando, der både konkurrerer indbyrdes og mod Holch Povlsens egen Bestseller-koncern. Det skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse af forløbet.

Matas, Fætter BR og Fona har en del til fælles. Alle husker dem fra gågader og butikscentre. De var der, når man som barn var med ude at handle. Det var stolte klenodier i dansk butiksdrift.

Der er så også en stor forskel. Matas er i dag en erhvervssucces, der har knækket koden til, hvordan man overlever og udvikler sig med et tæt netværk af fysiske butikker, selvom kunderne i stigende grad sværger til nethandel.

Robustheden i Matas’ strategi blev bekræftet, da Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen i fredags bekræftede at være blevet storaktionær i den børsnoterede Matas-kæde. Det var der ikke mange, der havde gættet på for tre år siden.

Ingen af naboerne på gågaderne, Fætter BR og Fona, findes længere i den samme form. De endte under stor dramatik i konkurser og nedlukkede butikslejemål.

BR havde forspildt sin chance for at omdanne butikkerne til legepladser, hvor børnene kunne afprøve legetøjet, inden onkler og tanter med få klik kunne shoppe favoritlegetøjet i BR’s egen netbutik.

BR-navnet blev dog samlet op og lever videre under Salling Groups vinger, og nu kan man faktisk lege i BR-butikkerne. Men meget af legetøjet er det samme, som man kan købe i Bilka eller Føtex.

Fona er helt forsvundet. Nogle af butikkerne er siden omdannet til Elgiganten, men Fona-navnet var der ingen, der ville have. Det var som om, at udviklingen strøg hen over hovederne på Fona-folkene, som holdt fast i, at kunderne skulle bydes velkommen af endeløse hylder med cd’er og dvd’er, selvom streaming for længst havde vundet indpas.


Skulderklappet fra Bestseller-rigmanden fik mandag morgen Matas-aktien til at stige med omkring otte procent, for Anders Holch Povlsen er dygtig til at spotte fremtidens succeser.


Matas var sådan set også en træt butikskæde, der forsøgte at leve højt på sine egne, stribede produkter, der havde et fint stampublikum. Men kæden blev presset fra mange sider. Udover nethandlen blev Matas ramt af, at supermarkederne oprustede inden for de typiske Matas-varer.

Men Matas nægtede at ende som de gamle naboer på strøget. Kæden har siden investeret massivt i sin egen netbutik, der har haft enorme vækstrater og i dag står for en fjerdedel af hele omsætningen i Matas-koncernen, som i år forventes at runde fire milliarder kroner.

Masser af kunder bruger netbutikken til at købe varer, som de bagefter henter i den lokale Matas-butik. De enkelte butikker er også blevet aktive på sociale medier, hvor materialisten pludselig er blevet den lokale ekspert inden for alt fra hudpleje til parfume og neglelak. Dygtigt arbejde med at lokke kunderne ind i Matas’ loyalitetsklub spiller også en rolle. I dag har klubben rundet 1,7 millioner medlemmer. 69 procent af alle danske kvinder mellem 18 og 65 år har et medlemskort i Matas.

I onsdags præsenterede Matas-topchef Gregers Wedell-Wedellsborg en ny femårig strategi, der omfatter en milliardinvestering i at udvikle virksomheden, blandt andet med et nyt logistikcenter, der gør det muligt at levere varer til onlinekunderne samme dag, som de bestiller - i hvert fald i de store byer.

Anders Holch Povlsen kunne lide, hvad han hørte. Samme dag valgte han i hvert fald at købe masser af Matas-aktier, så han nu ejer 5,2 procent af virksomheden igennem sit investeringsselskab, Brightfolk. Det er næsten en kvart milliard kroner, han har postet i Matas, og effekten udeblev ikke:

Skulderklappet fra Bestseller-rigmanden fik mandag morgen Matas-aktien til at stige med omkring otte procent, for Anders Holch Povlsen er dygtig til at spotte fremtidens succeser. Bestseller har gjort ham og hans familie rig, men det samme har tidlige investeringer i netbutikker som Zalando og Asos. De er både konkurrenter med hinanden og med Bestsellers egne butikker, men det er Anders Holch Povlsen ligeglad med, for han elsker konkurrence.

På samme måde vækker det opsigt, at han køber sig ind i Matas, for han er i forvejen storaktionær i Matas-konkurrenten, den fremadstormende butikskæde Normal. Normal sælger ingenting på nettet, så det er oplagt at lade sig inspirere af Matas-modellen.

Anders Holch Povlsens logik? Det er kedeligt at stå udenfor og kigge ind på en fest, der er godt i gang. Derfor nøjes han ikke med at holde øje med Matas, men kaster som en selvfølge en lille bid af formuen i Matas’ retning.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Der står en - populær - kronprinsesse på spring til at overtage
Mange navne er i spil i diskussioner om, hvem der skal afløse Stefan Löfven som ny socialdemokratisk partileder og statsminister i Sverige. Men en meningsmåling viser, at finansminister Magdalena Andersson ikke bare er eksperternes første tip, men også vælgernes favorit. (Arkivfoto). Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix

Sverige diskuterer hvem der kan overtage efter Löfven

Hvem skal overtage efter Stefan Löfven?

Det er det helt store spørgsmål i svensk politik, efter den svenske statsminister søndag meddele sin afgang både som statsminister og socialdemokratisk leder til november.

En meningsmåling viser dog, at finansminister Magdalena Andersson ikke bare er eksperternes første tip, men også vælgernes favorit.

Hver fjerde vælger ønsker faktisk, at det bliver Andersson som efterfølger Löfven i november. Det viser en ny Demoskop-måling foretaget for Aftonbladet.

Spørger man de socialdemokratiske vælgere er opbakningen til Andersson endnu større. Fire ud af ti socialdemokrater foretrækker hende, oplyser Demoskops leder, Karin Nelsson, til Aftonbladet.

Mange navne er i spil, men både analytikere og vælgere har finansminister Magdalena Andersson som favorit.

Mange navne er i spil i diskussioner om, hvem der skal afløse Stefan Löfven som ny socialdemokratisk partileder og statsminister i Sverige.

Men en meningsmåling viser, at finansminister Magdalena Andersson ikke bare er eksperternes første tip, men også vælgernes favorit.

Hver fjerde vælger (26 procent) ønsker, at det bliver Andersson som efterfølger Löfven i november, viser en ny Demoskop-måling foretaget for Aftonbladet.

Blandt socialdemokratiske vælgere er opbakningen til Andersson endnu større. Fire af ti socialdemokrater foretrækker hende, oplyser Demoskops leder, Karin Nelsson, til Aftonbladet.

Löfven overraskede alle, da han søndag ved en traditionsrig sommertale meddelte sin afgang både som statsminister og socialdemokratisk leder til november. Aftonbladet kaldte meldingen en "stor politisk bombe".

Målingen fra Demoskop viser også, at fire ministre, som sidder i Löfvens mindretalsregering, er med i opløbet i popularitetsmålingen, men de ligger alle et godt stykke bag Andersson.

Først ligger indenrigsminister Mikael Damberg og socialminister Lena Hallengren med en tilslutning på henholdsvis 13 og otte procent. Derefter kommer socialsikringsminister Ardalan Shekarabi og digitaliseringsminister Anders Ygeman med henholdsvis fem og fire procents opbakning.

Socialdemokraternas tidligere partisekretær Lars Stjernkvist mener, der er mindst ti personer, som har erfaring nok til at kunne overtage efter Löfven.

Löfven synes at have valgt tidspunktet for sin afgang med omhu - ikke mindst med tanke på, at overgangen skal ske så smidigt som muligt.

– En af Löfvens styrker var, at han også var i stand til at genskabe en slags harmoni i partiet. Jeg vil sige, at det er overraskende harmonisk med tanke på, at vi er så opinionsmæssig presset, siger Stjernkvist til TT.

Socialdemokraterne definerer sig som et bredt folkeparti og har både en venstre- og en højrefløj. Selv om Löfven bliver rost for at have holdt partiet samlet, har en del af partiets venstrefløj været kritisk over en samarbejdsaftale, som han indgik med borgerlige centrumpartier i 2019.

/ritzau/TT