Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der gang i Danmark. Foto: Axel Schütt, JFM

Krisen udeblev: Her går det godt

Arbejdsløsheden er rekord-lav og økonomien buldrer der ud af. Det går faktisk så godt i Danmark, at nogle virksomheders største problem er, at de mangler arbejdskraft.

Da corona-krisen ramte for snart halvandet år siden, holdt de fleste vejret.

En ting var sundhedskrisen, der var ukendt og skræmmende. Men bekymringen for økonomien var heller ikke til at tage fejl af: Ville virus-frygt, hjemmearbejde og nedlukning føre til masse-arbejdsløshed og en hård økonomisk opbremsning?

I dag ved vi, at det ikke gik sådan. Tallene viser, at det overordnet set går godt i Danmark. Rigtig godt, endda.

Husene sælges hurtigt og til høje priser. Forbruget og eksporten stiger. Og trods flere fyringer under de store nedlukninger, så er rekord-mange allerede nu tilbage i arbejdstøjet.

Faktisk er der så godt gang i beskæftigelsen, at nogle virksomheder slås med at finde arbejdskraft nok. Få historien lidt længere nede.

God læselyst, og god weekend.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Danske statsborgere er stadig fanget i Afghanistan.
Afghanere mast sammen i en vejside nær lufthavnen i Afghanistans hovedstad Kabul, hvor de håber at komme med et fly ud. Foto: Wakil Kohsar/AFP

11-årig dansk pige fanget i Afghanistan: Taliban nægter familien adgang til lufthavnen

Du har sikkert set billederne af paniske mennesker, der løbet efter et fly i bevægelse i håbet om at hægte sig på, mase sig ind og slippe ud væk. Slippe ud af det mareridt, Afghanistans hovedstad Kabul har udviklet sig til efter Talibans magtovertagelse.

I Randers er det en særdeles barsk virkelighed for to danske statsborgere, der har boet i Danmark, siden de kom hertil for 20 år siden. Deres mor og far og deres 11-årige søster er nemlig fanget i Kabul, og trods rødbedefarvede danske pas, er det ikke lykkedes dem at komme forbi de bevæbnede talibaneres kontrolposter, så de kan komme hjem til Danmark.

Til gengæld har de været vidner til, at talibanerne både har pisket folk væk og har skudt mod dem. Avisen Danmark samler hele Afghanistan-krisen i én familie.

En familie gennemgår et nervepirrende mareridt i disse timer. Lillesøster, mor og far er fanget i Kabul, mens de to storesøstre bider negle hjemme i Randers.

Afghanistan: Forestil dig en 11-årig pige med rødbedefarvet pas, der sammen med sin mor og far bliver afvist af bevæbnede fuldskæggede Talibankrigere. De vil ikke vil lade familien passere kontrolposten, så de kan komme ind på lufthavnen og hjem til Danmark.

Det er virkeligheden for en familie fra Randers, der lige nu er en af de mange skæbnesvangre dramaer, der udspiller sig, efter Taleban har overtaget magten i Afghanistan.


Jeg tror slet ikke, man kan forestille sig, hvor bekymrede min mor og far er. Især fordi, de har vores 11-årige lillesøster med

Rozeta Yousefi


Mens dramaet udspiller sig i Kabul, går resten af familien - 24-årige Rozeta Yousefi og hendes 26-årige storesøster Mursal Yoursefi - hvileløst rundt hjemme i Randers.

De er den 11-årige piges storesøstre, og hele deres opmærksomhed går mod det, der sker godt 5000 kilometer fra Randers.

Panik ved lufthavnen

De følger med på facebook og andre sociale medier, på tv og de har løbende forbindelse til de danske myndigheder. Og så har de sporadisk kontakt med deres mor, far og lillesøster på skrattende forbindelser, og det er ikke rart at høre dem fortælle om den panik og angst, der er i Kabul.

- Det er en forfærdelig situation, de er i, siger Rozeta Yousefi og fortæller, hvordan det, der ellers ligner gode nyheder, ender med at blive dårlige:

- De var kommet med på et fly, som fløj til Tyrkiet, men der var så mange, der havde maset sig ind i kabinen og sad oven i hinanden, så de blev sat af igen, siger Rozeta Yosefi.

Siden har de holdt sig klar i nærheden af lufthavnen, uden at det er lykkedes at komme ind på anlægget, der er under beskyttelse af USA's militær.

- Jeg tror slet ikke, man kan forestille sig, hvor bekymrede min mor og far er. Især fordi, de har vores 11-årige lillesøster med.

Ferie blev mareridt

Faktisk var det slet ikke planen, at de skulle have været i Afghanistan, for de var taget på sommerferie i Dubai.

- Men så fik de en mail om, at min mormor var alvorligt syg, og så afbrød de ferien og fløj til Afghanistan. Efter planen skulle de have rejst hjem den 15. august, og de nåede at få boardingpas og det hele, men så blev flyet aflyst, siger Rozeta Yosefi.

Siden har alt være et panisk scenarie af afghanere, der forsøger at komme med et fly ud af landet og væk fra de bevæbnede talibanerne, der nu styrer Kabul, og bestemmer, hvem der kommer ind, og hvem der ikke gør.

- I onsdag var min familie inde i nærheden af lufthavnen i 8-9 timer, uden det lykkedes. Og i går var de der kun i tre timer, for det var meget kaotisk, og de så, at folk blev beskudt og pisket, siger Rozeta Yosefi.

Da Avisen fredag eftermiddag senest havde kontakt med Rozeta Yosefi, var situationen stadig den samme: Mor, far og lillesøster er stadig fanget i Kabul, og de har ikke fået at vide, hvornår og hvordan de kommer hjem til Randers.


I onsdag var min familie inde i nærheden af lufthavnen i 8-9 timer, uden det lykkedes. og i går var de der kun i tre timer, for det var meget kaotisk, og de så, at folk blev beskudt og pisket.

Rozeta Yosefi


Her forsøger de to storesøstre at holde håbet oppe og passe deres arbejde som sygeplejerske og i en klinik, selv om det er svært.

De håber snart at få deres mor og far hjem. Og lillesøster, som er savnet af sine klassekammerater, der er godt i gang med det nye skoleår, mens deres klassekammerat befinder sig i et land, der styres af Taliban.

Familien har boet i Danmark i 20 år, siden de flygtede fra Afghanistan. Kun moren er endnu ikke dansk statsborger, men hun har ubegrænset arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, oplyser Rozeta Yousefi.

De kollektive tømmermænd kan være på vej.
Byggefirmaet Bo Michelsen får i efteråret flere opgaver, end det har mandskab til. Det på trods af at firmaet allerede har undladt at byde på flere opgaver på grund af udfordringen med at skaffe arbejdskraft nok. Billedet er fra januar, hvor firmaet var i gang med at opføre 126 boliger i Sønderborg. Foto: Bo Michelsen

Beskæftigelsen buldrer af sted i rekordtempo: Men virksomhedernes mangel på hænder er en trussel mod opsvinget

Jobfesten efter genåbningen har endnu engang nået nye højder. I juni slog antallet af lønmodtagere igen rekord, og antallet af beskæftigede er nu 46.000 højere end før krisen.

Men festen risikerer at give tømmermænd. Cheføkonom i Sydbank Brian Kristensen og cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen advarer om, at økonomien risikerer at overophede i kampen om arbejdskraften. Flere virksomheder skriger i øjeblikket på arbejdskraft.

En af dem er byggevirksomheden Bo Michelsen, der mangler 12 medarbejdere alene for at kunne klare de opgaver, de har sagt ja til i efteråret. I den anden ende af landet har indehaveren af Frimann Biler på Lolland Falster i sin 17 år lange karriere aldrig tidligere oplevet ikke at kunne rekruttere de mekanikere, virksomheden har behov for.

Jobfesten fortsætter med uhæmmet kraft. Juni slog ligesom maj rekord for antal lønmodtagere, viser nye jobtal. Men jobfesten vækker også panderynker hos økonomer, der advarer om risiko for overophedning og virksomheder, der på trods af den tårnhøje beskæftigelse skriger på arbejdskraft.

Arbejdskraft: I Tønder står afdelingsleder Tage Stork i byggevirksomheden Bo Michelsen A/S med lidt af en hovedpine. Han mangler 12 faglærte alene for at kunne klare de opgaver, som virksomheden har sagt ja til i efteråret.

Dertil kommer alle de opgaver, som virksomheden kunne have budt ind på, men har undladt på grund af manglen på arbejdskraft.

- Vi ville gerne være 150 ansatte, men det er ikke muligt. For år tilbage var vi 100 ansatte. Men nu kan vi ikke komme derop, fordi vi slet ikke kan rekruttere det antal medarbejdere, siger Tage Stork, der har opgaven med at rekruttere til den knap 75 mand store virksomhed.

I den anden ende af landet står Kim Frimann, indehaver af Frimann Biler på Lolland-Falster, med samme udfordring. For første gang i hans 17 år i branchen kan han ikke ansætte det antal mekanikere, han har behov for.

- Vi føler, det er et stort problem. Vi har for lang ventetid på vores værksted, og det koster kunder. Det gør sgu ondt. Vi ved, at mange har samme udfordring lige nu, og vi kan se på sociale medier, hvor mange der slår jobs op, siger han.

De to virksomheder er langt fra den eneste, der lige nu oplever store rekrutteringsproblemer.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juni, er  særligt bygge- og anlægsbranchen, hotel- og restaurationsbranchen samt rejsebranchen og landbruget plaget af rekrutteringsproblemer i øjeblikket. Men en lang række andre brancher som eksempelvis transport og handel er også ramt.

Jobfest slår rekorder

Det på trods af at fredagens nye beskæftigelsestal viser, at der i øjeblikket er gang i en regulær jobfest. Ikke siden Anden Verdenskrig har vi været i så dyb en økonomisk krise som coronakrisen. Men vi er heller aldrig kommet så hurtigt ud af en krise før. Efter blot fem måneder med fremgang, er beskæftigelsen nu 46.000 personer højere, end før coronakrisen ramte.

Det viser de nye tal fra Danmarks Statistik, der også slår fast, at juni måned ligesom maj måned har slået rekord i antallet af lønmodtagere.


Vi forsøger at uddanne flere. Men det er svært at finde unge, der vil uddannes i de her fag.

Tage Stork, afdelingsleder i byggevirksomheden Bo Michelsen A/S


Det er tal, der i den grad vækker opsigt hos landets økonomer. En af dem er Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

- Vi befinder os i en meget usædvanlig og ekstrem situation. Virksomhederne skriger allerede på arbejdskraft. Efter finanskrisen tog det mere end seks år at nå niveauet før krisen. Stigningen i beskæftigelsen er helt uhørt og understreger, at det er en meget speciel krise, vi er igennem, siger han.

- Advarselslamperne blinker

Allerede i maj måned advarede han om, at opsvinget risikerede at skabe et pres på lønningerne, der i sidste ende kan føre landet ud i en ny økonomisk krise.

- Vi har aldrig set noget lignende før. Derfor skal vi også være tilbageholdende med at sige, at det er et stort problem på længere sigt. Men der er ikke tvivl om, at advarselslamperne blinker stadig, og de blinker ikke mindre efter beskæftigelsestallene for juni, siger han.

Jes Asmussen er cheføkonom i Handelsbanken, der er en af de største banker i Norden med hjemmemarkeder i Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Holland og Danmark. Pressefoto: Carsten Andersen

Cheføkonomen i Sydbank, Søren Kristensen, ser ligesom Jes Asmussen en risiko for overophedning som følge af virksomhedernes problemer med at tiltrække nok arbejdskraft.

- Heldigvis er der en ketchupeffekt på grund af genåbningen, som gør, at manglen på arbejdskraft er meget stor lige nu. Vi forventer det aftage lidt, men vi tror, at manglen på arbejdskraft vil vare ved henover efteråret. Det er en udfordring, der er kommet for at blive, og det er en ret stor trussel mod opsvinget, siger han.

- Lønningerne er den store trussel

Søren Kristensen understreger, at der i øjeblikket ikke er noget, der tyder på en lønspiral, hvor lønningerne bare stiger og stiger i kampen om arbejdskraften. Men sker det, har vi for alvor problemer, lyder det.

- Der er en risiko for, at økonomien bliver overophedet. Lige nu siger virksomhederne, at de taber ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de skal bruge. I et længere perspektiv er lønningerne den store trussel. Det er noget af det, vi holder meget øje med, så genopretning ikke ender med store tømmermænd til dansk økonomi, siger han.

I byggevirksomheden Bo Michelsen forsøger de selv at afhjælpe problemet med den manglende arbejdskraft gennem lærlinge. Men de hænger heller ikke på træerne.

- Vi forsøger at uddanne flere. Men det er svært at finde unge, der vil uddannes i de her fag. Vi har altid et opslag stående om, at vi søger murer og struktørlærlinge, men vi bliver ikke ligefrem overrendt. Vi er nødt til at fortsætte med at knokle på, for det skal jo lykkes. Det her fag kan ikke bare gå i stå, siger Tage Stork.

Vi stoler på, at de forvalter vores penge bedst muligt. Men har de travlt andre steder?
Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme, forvalter også en personlig portefølje af ejendomme for mange millioner. Hans bestyrelse skal holde øje med, at der ikke opstår interessekonflikter. Arkivfoto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Pensionsbosserne bruger tiden på andet end din pension

Pensionsselskaberne skal sikre os ekstra penge på kontoen, når vi bliver gamle. Men hvad bruger de egentlig tiden på i de store pensionskasser?

Økonomisk Ugebrev har afsløret, at flere af topcheferne i den danske pensionsbranche passer deres egne ejendomsselskaber ved siden af deres direktørjob, og det udløser en nærliggende bekymring for interessekonflikter.

Der er intet bevis for, at der foregår noget ulovligt, men erhvervsredaktør Jens Bertelsen skriver i sin klumme, at pensionsbosserne hellere skulle overlade deres private formuer til banker eller andre kapitalforvaltere, så de får mere tid til at sikre pensionsopsparerne et rigtigt godt afkast - der retfærdiggør pensionsselskabernes høje omkostninger.

Hvad går de egentlig og laver i toppen af vores pensionsselskaber? Knokler de for vores pensioner, eller bruger de tiden på deres egne nebengeschäfter, mens kunderne alligevel ikke interesserer sig for pension?

De fleste er enige om, at vores arbejdsmarkedspensioner er en helt afgørende komponent i velfærdssamfundet, der sikrer masser af danskere en god opsparing til alderdommen.

Men pensionsselskaberne møder også kritik, fordi de tager sig fyrsteligt betalt for opgaven med at passe på kundernes penge. En dygtig amatørinvestor vil snildt kunne få sine pensionsmidler til at yngle langt mere, hvis man placerede dem i nogle billige investeringsfonde med lav risiko og en lang tidshorisont.

Nu har nichemediet Økonomisk Ugebrev afsløret, at pensionsbosserne er dybt engageret i private ejendomsinvesteringer, som må kræve en masse tid og opmærksomhed.

I PFA Pension sidder ejendomsdirektøren, Michael Bruhn, på sit eget ejendomsimperium med værdier for op mod 100 millioner kroner. Men han får samtidig løn for at administrere PFA-opsparernes ejendomsportefølje på over 100 milliarder kroner. Der er intet bevis for, at der skulle ske noget fordækt, men risikoen for interessekonflikter er nærliggende.

AP Pensions topchef Bo Normann Rasmussen ejer ligeledes ejendomme i udlandet for tocifrede millionbeløb gennem kommanditselskaber. Det gør han sammen med sin direktionskollega, Thomas Møller, så man kan med rette spørge, hvad de egentlig taler om på direktionsmøderne? Deres egne investeringer, som tilsyneladende ikke altid går godt, eller dine og mine pensionspenge?


De fleste er enige om, at vores arbejdsmarkedspensioner er en helt afgørende komponent i velfærdssamfundet, der sikrer masser af danskere en god opsparing til alderdommen.


Økonomisk Ugebrev viser også, hvordan topledelsen i Danmarks største pensionsselskab, ATP, har deres egne investeringsselskaber med formuer for millioner af kroner, der placeres i ejendomme - akkurat lige som ATP investerer i ejendomme for medlemmernes penge.

Der er mange kasketter at holde styr på. Der findes kun et vist antal banker, realkreditinstitutter, ejendomsudviklere- og mæglere og entreprenørvirksomheder, så det må hænde, at direktørerne taler med de samme forretningspartnere både privat og på vegne af deres arbejdsplads, nemlig pensionsselskabet.

- Der er ingen ende på de situationer, hvor en sådan medarbejder ender i en uløselig interessekonflikt, siger økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til ugebrevet.

Der er ikke megen kontrol med området. Det er helt anderledes i bankerne, hvor der nidkært føres kontrol med direktørernes private investeringer. Men pensionssparere er typisk simple lønmodtagere, der tillidsfuldt overlader pensionsopsparingen til pensionsselskabet og sjældent spørger, hvordan pengene egentlig forvaltes.

Derfor er det bestyrelserne, der skal holde med ledelsen og de interessekonflikter, der kan opstå. Som nævnt er der intet, der tyder på, at der foregår noget i strid med lovgivning eller regler. Men mistanken kan være slem nok.

De velhavende direktører kunne i stedet overlade arbejdet med et investere den personlige formue til deres bank eller de mange andre kapitalforvaltere, der med glæde løser den type opgaver.

Så kunne pensionsbosserne bruge deres tid på at sikre kunderne et højere afkast, der kan retfærdiggøre de solide omkostninger ved en pensionsopsparing. Det vil være godt for kundernes alderdom, og så slipper direktørerne samtidig for omverdenens undren, som forhåbentlig er helt grundløs.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Efterafgrøderne skal suge overskydende kvælstof fra markerne.
Allerede da minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) præsenterede regeringens længe ventede landbrugsudspil i april, var der ikke tvivl om, at erhvervet skal storlevere på kvælstof. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analyse: Prehn slog paraplyen op - men bønderne fik ikke plads under den

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) sagde nej. Landmænd får i denne omgang ikke dispensation til at kunne så efterafgrøder senere end normalt. Det sker, selvom selvsamme dispensation netop findes, når vejret driller årets høst.

Regnen fosser ellers fortsat ned og forhindrer bønderne i at komme videre med at høste, så markerne faktisk er ryddet til efterafgrøderne. Og det er ikke bare et par enkelte dovendidrikker, der ikke kan få gang i mejetærskeren, men et problem som strækker sig helt over til Sjælland, som normalt ville have bjærget hveden nu.

Derfor kan det være svært at tro på, at regeringen egentlig mener den hånd, man rakte landbruget i forbindelse med en dialog om erhvervets fremtid tidligere på året. Eller så har ministren en helt ny magisk model i støbeskeen, som både freder landbruget og vandmiljøet. Vi får se, skriver landbrugs-journalist Ditte Birkebæk Jensen.

Da regeringens længe ventede landbrugsudspil blev præsenteret i foråret, stod det klart, at kravet om en hård kvælstofregulering var kommet for at blive. Og efter fødevareminister Rasmus Prehn(S) torsdag aften afslog at give bønderne dispensation til fristen for at så efterafgrøder, kan man næppe længere være i tvivl om, at han mener det.

Landbruget skal betale prisen for, at der hvert år fosser kvælstof ud i vores vandmiljø, som resulterer i den algevækst, der nupper ilten til vigtigt dyreliv. Egentligt passer det fint sammen med, at Aarhus Universitet har vurderet, at erhvervet står for 70 procent af miljøballaden med kvælstof.

Problemet er imidlertid, at landbruget ikke bare kan stoppe med at bruge kvælstof, som stammer fra gødningen. For hvad end der skal laves byg til øl, raps til madolie, rug til brødet eller korn til dyrenes maver, så skal planterne fodres med kvælstofrig gødning, ellers vokser de ikke, som de skal.

For at løse den gordiske knude, så både dyr og mennesker kan få mad, uden at vandløb og hav samtidig skal lide, er erhvervet pålagt at så efterafgrøder. De skal sås, så snart markernes planter er høstet. Efterafgrøder kan nemlig opsuge overskydende kvælstof og dermed forhindre skidtet i at tage turen videre mod undergrunden.

Desværre har efterafgrøder kun effekt i en vis periode, og derfor har man fastsat datokravet om, at de skal være i jorden til midnat den 20. august. Men bønderne er bagud med årets høst. Der har været langt mellem solrige høstdage på det seneste. Og når det ikke er tørt, så kan der hverken høstes eller sås.

Det er ikke bare i Vestjylland, hvor vi vanligt skal langt hen i august, før kornet er bjærget. Selv bønder på Sjælland har ikke parkeret mejetærskeren. Normalt venter landmænd ellers gerne på vejret, men ministeren venter altså ikke på dem.

Efter fredag må tusinde af landmænd derfor se ind i at få et træk i deres gødningskvote, hvilket betyder, at næste års udbytter bliver mindre. Det koster på kistebunden, ligesom erhvervet bliver tvunget til at gå på kompromis med kvaliteten af afgrøderne.

Det mærkværdige er, at dispensationen, som ministeren har afvist at give, netop skulle fungere som en kattelem, hvis vejret driller. Og dertil kommer, at den af samme årsag, tidligere er givet i 2015 af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Man må derfor konstatere, at den velvillighed, som Rasmus Prehn har vist erhvervet ved først at skrotte en færdig plan i januar og siden invitere alle parter til dialog om det nuværende udspil, klinger hult. For hvis man ikke gør brug af en dispensation, der er skabt til de forhold, som bønderne møder lige nu, hvorfor så overhovedet have den?

Der er ikke andet for, end at landbruget må knuge sig til håbet om, at en helt ny model for regulering af kvælstof er på vej. Lige med ét ser det jo ikke ud til, at vejret har tænkt sig at drille mindre i fremtiden. Dermed står det vel også klart for de fleste, at efterafgrøderne ikke bare i år, men også fremover får mere end svært ved at leve op til formålet om at redde vandmiljøet.

Aarhus Universitet har allerede udarbejdet et helt katalog med andre muligheder. Det peger mod, at man måske godt både kan dyrke marker og bevare miljøet. Men hvis de ikke kommer i spil, så må landbruget se dette som et signal om, at Danmark nok alligevel ikke skal være det landbrugsland, som statsminister Mette Frederiksen ellers har forsvoret.

Landbrugsjournalist på Avisen Danmark, Ditte Birkebæk Jensen. Foto: Kristian Appelon


Hvis man ikke gør brug af en dispensation, der er skabt til de forhold, som bønderne møder lige nu, hvorfor så overhovedet have den.