Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Så satte et stykke tøj atter gang i kønsdebatten

Kvinder og pigers påklædning er ofte til debat. Hvorfor fylder det så meget?

En rød, kropsnær kjole udløste stor debat, da Pernille Vermund for godt en uge siden præsenterede Ny Borgerliges politiske plan i Berlingske og her blev fotograferet i den omtalte beklædningsdel.

Debatten handlede blandt andet om, hvorvidt kjolen simpelthen fjernede fokus fra partilederens budskab.

Nu er det så de såkaldte crop tops, der er blevet omdrejningspunkt for en ophedet debat. For de korte mavebluser, der efter sigende er højeste mode blandt unge piger, er blevet forbudt i skoletiden på Firehøjeskolen i Vejle. Et argumentet fra skoleledelsen er, at de distraherer drengene.

Bør en folkeskole bestemme det, og hvorfor er det pigerne, der skal ændre adfærd for at drengene kan koncentrere sig, spørger kritikere.

Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, der selv har været i orkanens øje, når diskussion har handlet om kvinders påklædning, skriver på Instagram: ”Hvornår stopper vi med at fortælle piger, hvad de må have på?”.

Men hvordan forholder danskerne på gaden sig til, at kvinder og pigers påklædning igen er Danmarks debatemne nummer et?

Det er et af de emner, vi i dag dykker ned i. 

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
De private arbejdsgivere skal forkæles i landdistrikterne, påpeger Dansk Industri.
Private virksomheder er stort set de eneste, der skaber nye job i landdistrikterne. Her er vi hos Haarslev Industries i Nordfyns Kommune. Arkivfoto: Michael Bager

DI-udspil skal skabe job uden for de større byer

De offentlige arbejdspladser forsvinder fra landdistrikterne, og så er der kun de private virksomheder tilbage til at skabe nye job.

Derfor skal de have langt bedre vilkår for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og nyde gode af digitaliseringen. Sådan lyder et nyt udspil fra Dansk Industri med 44 forslag til, hvordan man hjælper virksomhederne uden for de større byer med at udvikle sig lokalt.

Samtidig kritiserer DI-topchef Lars Sandahl Sørensen erhvervsminister Simon Kollerup (S) for at gøre for lidt i forhold til landdistrikterne.

Dansk Industri mener ikke, at regeringen gør nok for at sikre beskæftigelse og uddannelse i landdistrikterne. Nu kommer organisationen med sit eget udspil med 44 idéer til, hvordan fraflytningen fra landet kan bremses.

Landdistrikter: En fjerdedel af danskerne bor i landdistrikterne, men de bliver ældre og ældre, fordi de unge rykker til landets større byer.

Samtidig falder antallet af offentlige jobs uden for byerne, og dermed er der kun erhvervslivet tilbage til at sikre beskæftigelsen.

- Selvom man har udflyttet offentlige arbejdspladser, så batter det ikke. Det eneste, der reelt batter er, at erhvervslivet har adgang til at skabe arbejdspladser ude omkring i landdistrikterne, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri (DI), til Avisen Danmark.

Han fortæller, at fra 2013 til 2020 - lige op til coronakrisen - stod de private virksomheder bag 98 procent af fremgangen i beskæftigelsen på samlet mere end 170.000 fuldtidspersoner i Danmark. Og i landkommunerne er de private virksomheder den eneste årsag til fremgang i beskæftigelsen.

DI offentliggør nu sit eget udspil til, hvordan det gøres lettere for små og store virksomheder at blive boende og udvikle sig i yderområderne.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder sig også for minister for landdistrikter, men gør han nok for at løfte den dagsorden?

- Jeg oplever, at han oprigtigt og reelt har en passion for landdistrikterne. Men jeg har ikke set et katalog med 44 eksempler på, hvad vi skal gøre. Det, som vi kommer med, ligger lige til højrebenet, især for en erhvervsminister, og derfor håber vi, at han faktisk vil gøre noget ved det, siger Lars Sandahl Sørensen.


Det, der har båret landdistrikterne igennem de sidste ti år, er udenlandsk arbejdskraft. Det har vi meget præcise data for. Det kan godt ske, at de (politikerne, red.) ikke kan lide at høre det, men hvis det hele bygger på, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft, så er vi nødt til at sige, at det skal være lettere at tiltrække de medarbejdere.

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri


Tre store problemer

Han peger på tre store problemer, der først og fremmest skal løses.

Først og fremmest mangler virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Særligt faglært arbejdskraft er en mangelvare i landkommunerne. I en DI-undersøgelse fra juli angiver 36 procent af industrivirksomhederne, at manglen på arbejdskraft begrænser deres produktion.

Problemet hænger tæt sammen med det andet store problem, manglen på sammenhængende uddannelsesforløb, der gør det nemmere for de unge at uddanne sig og dernæst blive boende i landdistrikterne.

Og endelig er der behov for et løft af infrastrukturen. Det gælder både digitalt, hvor egne af landet stadig halter bagud med manglende fibernet og dårlig mobildækning, og det gælder vejene og kvaliteten af den kollektive trafik.

- Vi skal overveje, om vi vil have et samfund, hvor det stort set kun kan lade sig gøre at leve i en større by. Er det sådan et samfund, vi ønsker os? Du kan næsten ikke finde nogen, der synes, at det er en god idé, siger Lars Sandahl Sørensen.

Men flytningen fra land til by er jo en global udvikling. Kan man reelt gøre noget ved det?

- Jeg mener ikke, at vi skal lægge os ned og dø. Danmark har en enestående mulighed for at imødegå den udvikling på en klog måde, og der sker nogle interessante ting i øjeblikket. Flytningen sker jo lige nu ikke kun til storbyerne Aarhus, København, Odense og Aalborg, men også til andre større provinsbyer som Vejle, Horsens, Næstved, Holstebro og mange andre. Hovedparten af de større danske byer ser i øjeblikket en fremgang, siger Lars Sandahl Sørensen.

Udspillet fra Dansk Industri

Her er et udvalg af forslag fra DI-udspillet "Hele Danmark skal blomstre": 

  • Gør det lettere at hente faglærte fra lande uden for EU
  • Drop den ekstra høje skat på højtuddannede og specialister på landet
  • Tillad kontorfællesskaber til fjernarbejde i tomme gågader
  • Indfør et nyt automatisk pendlerfradrag
  • Etabler en fond til at sikre investeringer i kyst- og naturturisme
  • Beløn kommuner med mange private arbejdspladser
  • Bedre skattevilkår ved generationsskifte
  • Forpligt kommunerne til samarbejde om planer på tværs af kommunegrænser
  • Forpligt erhvervshusene til at servicere flere virksomheder på landet
  • Involver erhvervsliv og kommuner før uddannelsespladser flyttes
  • Styrk uddannelsestilbud og -kvalitet og med lokale campus
  • Bliv boende og tag din uddannelse digitalt
  • Skab bedre muligheder for avanceret digitalisering til virksomheder i hele Danmark
  • Ny eller bedre lokal infrastruktur.

Kilde: DI

Lokale uddannelser

DI er ikke tilhænger af regeringens uddannelsesaftale, der blev præsenteret tidligere på året og skal sikre flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Modstanden skyldes udsigten til færre uddannelsespladser i storbyerne og dårligere uddannelseskvalitet.

DI anbefaler i stedet, at når uddannelsesinstitutionerne opretter lokale uddannelsespladser væk fra deres hovedinstitutioner, så bør det ske i en tæt dialog med virksomheder, erhvervsklynger og kommuner i området. Så sikrer man, at de færdiguddannedes kompetencer matcher behovet på det lokale arbejdsmarked.

- Overskriften er jo, at du kan ikke udvikle en virksomhed, hvis du ikke kan få medarbejdere. Så enkelt er det. Det er forskellen på, om du har en negativ udvikling eller en positive udvikling, for arbejdspladser giver også skatteindtægter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Udenlandsk arbejdskraft

Han taler derfor også åbent om behovet for mere udenlandsk arbejdskraft, og han gentager DI’s ønske om at få sænket beløbskravet, hvor arbejdskraft fra lande uden for EU skal tjene en vis løn for at kunne opholde sig i Danmark.

- Det, der har båret landdistrikterne igennem de sidste ti år, er udenlandsk arbejdskraft. Det har vi meget præcise data for. Det kan godt ske, at de (politikerne, red.) ikke kan lide at høre det, men hvis det hele bygger på, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft, så er vi nødt til at sige, at det skal være lettere at tiltrække de medarbejdere, siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

- Det gode ved udenlandsk arbejdskraft er, at den kommer, når der er behov for den, og hvis der ikke er behov for den, så tager den hjem.

Erhvervsminister Simon Kollerup har haft adgang til at læse DI’s udspil og har lyttet til Lars Sandahl Sørensens kritik af regeringens manglende indsats over for landdistrikterne.

- Der skal være gode muligheder for at drive virksomhed i hele Danmark. Derfor glæder det mig også, at Dansk Industri har fokus på at styrke balancen mellem land og by. Der er et stort potentiale i landdistrikterne, som er fyldt af gode folk med nye idéer og praktisk erfaring, som kan hjælpe os med at løse morgendagens udfordringer. Det potentiale skal vi forløse og drive fremad, skriver Simon Kollerup i en e-mail til Avisen Danmark.

- Vi skal overveje, om vi vil have et samfund, hvor det stort set kun kan lade sig gøre at leve i en større by, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri. Pr-foto
Pakistan blev takket af Udenrigsministeren i går. Men er det helt fortjent?
"Afghanerne har brudt slaveriets lænker". Sådan sagde Pakistans premierminister forleden dag en anelse kryptisk, efter at det stod klart, at Taliban havde indtaget Kabul. Foto: Lim Huey Teng/Reuters

Gør Danmark skurken til helt? Forstå Pakistans dobbeltrolle i Afghanistan

Var det ikke for Pakistan, havde Taliban aldrig kunnet generobre Kabul. Så simpelt sætter Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet det op.

Billederne af desperate mennesker, som forsøger at holde fast i flyvemaskiner, mens de letter fra landingsbanen. 44 danske soldater tabt i kamp i Afghanistan. Kvinder, som nu undertrykkes.

Det kan alt sammen spores tilbage til Pakistans støtte til Taliban. Netop derfor er det ekstra specielt, at pakistanerne i øjeblikket hjælper Danmark med at evakuere folk ud af Kabul. Og at vi takker dem for det.

I denne artikel forsøger vi at forstå historien om Taliban og Pakistan. En fortælling, der strækker sig over mange årtier og involverer store verdensmagter.

Danmark takker pakistanerne for deres hjælp med at evakuere mennesker ud af Kabul. Men selvsamme land bærer en stor del af ansvaret for, at evakueringen overhovedet er nødvendig, for Taliban er født, faciliteret og trænet i Pakistan.

Afghanistan: Udenrigsminister Jeppe Kofod har rost de pakistanske myndigheder. Statsminister Mette Frederiksen har takket Pakistans premierminister Imran Khan for “stærk samarbejdsånd og velvilje”.

Men måske skal regeringen tøve en kende. Godt nok har pakistanerne ifølge deres egen udenrigsminister, Shah Mahmood Qureshi, hjulpet Danmark med at evakuere over 400 afghanske statsborgere, der har arbejdet i dansk tjeneste. De har imidlertid også en anden hovedrolle i Afghanistan.

- Jeg synes Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning af, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taliban, siger Peter Viggo Jakobsen, som lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Han tilkendegiver, at den danske regering er nødt til anerkende Pakistans hjælp i evakueringen. “Det er en del af diplomatiets spilleregler,” forklarer han. Men historien om Pakistans dobbeltrolle må ikke glemmes, og den er faktisk ganske velkendt. Det fortæller også Lars Erslev Andersen, der forsker i global sikkerhed, jihadisme og terrorismens idehistorie hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Pakistan har spillet en destruktiv rolle i de seneste 20 år. Om man kan gøre dem til hovedansvarlige for, hvad der sker nu, det ved jeg ikke. Men der er ingen tvivl om, at de har hjulpet Taliban i deres oprørskrig i Afghanistan.

En del i Danmark er allerede opmærksomme på det. I hvert fald er der på søndag arrangeret en demonstration foran den pakistanske ambassade i København, som over 500 mennesker er interesserede i. “Stop Pakistans støtte til Taliban” og “Sanktioner mod Pakistan for deres støtte til en terrorgruppe”, lyder nogle af de forudproklamerede budskaber.

Den protest vender vi tilbage til.

Men først skal vi forstå historien om Taliban og Pakistan. En fortælling, der strækker sig over flere årtier, involverer store verdensmagter og hjælper med at forklare, hvorfor Afghanistan igen er faldet i armene på en militant, islamistisk bevægelse.


Jeg synes Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning af, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taliban.

- Peter Viggo Jakobsen, som lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.


En pakistansk opfindelse

Taliban opstod i de tidlige 1990’ere i det pashtunske grænseland mellem Afghanistan og Pakistan. Mullah Omar, som stiftede bevægelsen, fik træning og støtte af de pakistanske efterretningstjenester, og Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet siger det ret direkte:

- Taliban er en pakistansk opfindelse.

Da Taliban tog kontrol over Afghanistan i 1996 - og forbød fjernsyn og musik, men påbød bøn, burka og fuldskæg - var Pakistan det første land i verden til at anerkende bevægelsen som regeringsmagt.

I 2001, før amerikanernes invasion, bistod Pakistan Taliban-regimet med hundredevis af eksperter i tanks og flyvevåben. Ifølge Brookings Institute var det også pakistansk olie, som holdt de selvsamme maskiner i gang.

Efter at tvillingetårnene faldt i New York den 11. september, gik Pakistan med i amerikanernes såkaldte war on terror. De har blandt andet samarbejdet med USA om dronelikvideringer af Al-Qaeda-medlemmer på pakistansk territorium. Men de er også fortsat med at tillade Taliban at bruge deres land som et hellested fra krigen.

- Det er en kendt sag, at Talibans ledelse har haft hovedsæde i den pakistanske by Quetta, og at de pakistanske myndigheder har tilladt trafik frem og tilbage over grænsen, så Taliban kunne komme i sikkerhed fra NATO og USA, siger Lars Erslev Andersen fra DIIS og tilføjer:

- Den pakistanske efterretningstjeneste har også indimellem ydet støtte til Taliban. I forskelligt omfang.

En NATO-rapport fra 2012 - som er baseret på afhøringer af 4000 tilfangetagne talibanere og andre militsmedlemmer i Afghanistan - konkluderede, at Pakistan var vital for bevægelsens overlevelse efter år 2001, på samme måde som at pakistanerne var afgørende for, at Taliban vandt magten i Afghanistan fem år tidligere. Lægehjælp, træningslejre, ekspertise, økonomisk støtte og våben - NATO-rapporten konkludere, at “den pakistanske efterretningstjeneste har fuldkommen kendskab til alle Talibans aktiviteter.”

Og nu - efter at Taliban for mindre end en uge siden indtog præsidentpaladset i Kabul - er der også tegn på glæde i Pakistan.

Ifølge det amerikanske medie Washington Post har islamistiske organisationer delt slik ud i en række pakistanske byer. I hovedstaden Islamabad kom premierminister Imran Khan i mandags med en udtalelse, som fik mange til at spærre øjnene op.

- Afghanerne har brudt slaveriets lænker, sagde han.

I øvrigt skete det samme dag som statsminister Mette Frederiksen takkede Imran Khan for hjælp med evakueringen.

Og det leder os alt sammen til næste spørgsmål i fortællingen om Taliban og Pakistan. Hvad får Pakistan ud af det?

Indisk kold krig

De fleste kender til den kolde krig mellem Sovjetunionen og USA. Færre har hørt om den koldkrigsstemning, der hersker mellem Indien og Pakistan. Siden Indien og Pakistans uafhængighed fra Storbritannien i 1947 har de to lande kæmpet om herredømmet over Kashmir, en region på 222 km2, der ligger i det bjergrige Vesthimalaya.

- Det er en eksistentiel konflikt. Pakistan har udviklet atomvåben, fordi Indien har atomvåben, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Og det er også netop på grund af denne konflikt, at Pakistan har interesse i Taliban.

- Afghanistan er sådan et strategisk bagland for Pakistan, som de kan trække sig ind i, hvis det virkeligt går galt. Derfor er pakistanerne meget interesserede i et Pakistan-venligt styre i Kabul. Og det er Taliban, siger Peter Viggo Jakobsen.

Faktisk går historien endnu længere tilbage i tiden. En anden del af forklaringen er nemlig 2.640 kilometer lang og strækker sig mellem Afghanistan og Pakistan. Det er Durand-linjen, som blev trukket af det britiske imperium i år 1893. Afghanistan har aldrig accepteret grænsen, som går igennem det pashtunske område, som de mener tilhører dem.

- Som resultatet af at forskellige afghanske regeringer har afvist at acceptere Durand-linjen, har Pakistan i næsten 70 år forsøgt at svække Afghanistan igennem en kombination af økonomiske pres eller støtte til oprørsgrupper, skriver Anatol Lieven i magasinet Time.

Han er forfatter til boget Pakistan: A Hard Country.

At Pakistan og Afghanistan er uløseligt forbundet indrømmer også den pakistanske ambassadør i Danmark. I et debatindlæg i Politiken skriver Ahmad Farooq torsdag.

- Pakistan har en lang og kompleks historie tilfælles med Afghanistan. De to lande er uløseligt forbundet med hensyn til geografi, historie, etnicitet, religion og kultur.

Derfor er pakistanerne kun interesserede i fred, forklarer Ahmad Farooq. Men det ændrer ikke på, at han på søndag kan se frem til forsamling af utilfredse demonstranter foran sin ambassade.

Avisen Danmark har talt med demonstrationens arrangører, Naqeeb Khan. Protesten starter foran den pakistanske ambassade og rykker så videre til den amerikanske. Tankegodset bag er lige så kompliceret, som historien om Afghanistan og Pakistan. Men sagt i en enkelt sætning forklarer Naqeeb Khan det således:

- Vi protesterer foran den pakistanske ambassade for at sige klart og tydeligt, at vi ved, at de har støttet Taliban.

Endnu en gang er det boligejerne, der vinder.
Realrenten på fastforrentede lån blev negativ i sidste uge. Årsagen er en kombination af lave renter og en stigende inflation. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Derfor er den højere inflation en gave til boligejere med gæld

Selvom boligsalget stilnede af i juli måned, er guldregnen over de danske boligejere langt fra stoppet. De seneste måneders stigende inflation er nemlig en gave til boligejere med gæld.

Årsagen er, at inflationen udhuler gældens værdi. Kombineret med de lave realkreditrenter, betyder det ifølge privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen og uafhængig økonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensen, at en lang række boligejere i øjeblikket tjener penge på deres gæld, fordi deres omkostninger til lånet er lavere end det beløb, deres gælds værdi mindskes med.

Sammen med prisstigningerne på boligmarkedet i foråret er inflationen altså en af årsagerne til, at det ifølge Karsten Engmann Jensen er en kæmpestor gevinst at være boligejer i 2021.

Inflationen har de seneste måneder været på det højeste niveau siden 2013, og det er godt nyt for boligejere med gæld. Kombineret med de lave renter betyder den stigende inflation, at mange boligejere tjener penge på deres gæld i øjeblikket.

Inflation: I øjeblikket er det en god forretning for mange boligejere at have gæld. For ikke nok med de lave renter har inflationen de seneste måneder været på sit højeste niveau siden 2013. Inflation er en gave til de gældsatte boligejere.

- Det er den, fordi din gæld er i kroner og ører. Hvis inflationen stiger med 10 procent, gør din gæld ikke. Hvis alle andre varer bliver dyrere, så bliver din gæld billigere. Det kan godt være, du ikke får større købekraft til at betale alt muligt andet, men du gør til at betale din gæld, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

I øjeblikket er inflationen på 1,6 procent, og selvom du ikke direkte kan se det på din konto, falder værdien af din gæld altså med 1,6 procent om året lige nu. Det betyder, at de fleste boligejernes gæld årligt mister mere i værdi, end det der betales til renter og bidragssatser på realkreditlånet. På økonomsprog er realrenten på mange realkreditlån altså negativ i øjeblikket.

- En kæmpestor gevinst

Men den stigende inflation er ikke den eneste gode nyhed, boligejerne har fået i år. Ifølge den uafhængige privatøkonomisk rådgiver, Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet har det indtil videre været en sand gavebod at være boligejer i 2021.

- Det har været en kæmpestor gevinst, fordi huspriserne er steget meget, renterne er lave og samtidig er værdien af boligejernes gæld blevet udhulet på grund af inflation. Det er meget, meget fordelagtigt at være boligejer lige nu, siger han.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er der dog ikke særlig stor sandsynlighed for, at inflationen holder det nuværende høje niveau. Men selv hvis inflationen falder til det, som banken forventer, vil det fortsat være en god forretning at være boligejer.

- Det har varet to måneder med den her stigende inflation. Vi forventer, inflationen lægger sig ned på omkring 1 procent indenfor det næste års tid. Men med det niveau vil der stadig være mange boligejere, som oplever negativ realrente og dermed tjener penge på at låne, siger hun.

Ikke alle er klar over det

I øjeblikket er den effektive rente, der inkluderer bidragssatser og andre gebyrer, på omkring 0,5 procent efter skat, hvis man tager et F5 lån. Det betyder med den nuværende inflation, at boligejere med det lån tjener 1,1 procent af deres gælds værdi årligt, når udgifter til lånet modregnes. De kan ikke se pengene på deres konto, men værdien af deres gæld mindskes altså uden, at de selv gør noget for det.

Sådan tjener du penge på din gæld

Hvis du har en realkreditgæld på 1 million kroner svarer det til, at du med en årlig inflation på de nuværende 1,6 procent, reelt kun skal betalt 840.000 kroner tilbage efter 10 år, fordi priser og lønninger er steget, og værdien af din gæld dermed er faldet.

Det på trods af, at du eksempelvis med den nuværende rente for F5 lånet, kun betaler omkring 0,5 procent i effektiv rente efter skat. Altså har du kun haft rente- og bidragsudgifter på lånet for 50.000 kroner i løbet af de ti år. Din fortjeneste bliver på den måde over 100.000 kroner.

Men netop fordi pengene ikke direkte kan ses på kontoen, er det ikke alle boligejere, der er klar over, at inflation er en gevinst for dem, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

- Folk har meget styr på det nominelle, men tænker meget lidt på, hvad det betyder reelt. De holder meget mere øje med det tal, de rent faktisk kan se på kontoen, siger hun.

- En fordel at være boligejer i fremtiden

Hvis inflationen mod forventning fortsætter med at stige herhjemme, kan det presse renterne op, og på den måde kan fordelen af den stigende inflation blive udjævnet. Men selv det vil ikke ændre på, at det fortsat vil være fordelagtigt at være boligejer, lyder det fra Karsten Engmann Jensen.

- Selv hvis renten stiger, vil det i historisk betragtning stadig være meget fordelagtigt at have bolig og gæld. Vi skal op på renter på omkring tre procent, før det begynder at minde om det historiske niveau, siger han.

Også Louise Aggerstrøm Hansen vurderer, at det fortsat vil være billigt at låne penge til bolig, selv hvis renten skulle stige en smule.

- Boligejere har det på mange måder godt. Det er i forvejen billigt at låne, og når de får lidt inflation oveni, så bliver det endnu billigere. Det er ikke noget, som nødvendigvis går væk, fordi der er nogle fundamentale dynamikker på spil. Danskerne har grundlæggende sparet meget op, og så bliver det billigere at låne. Det er udbud og efterspørgsel, siger hun.


Det er svært at få et reelt afkast på dine opsparede penge, hvis du ikke har lyst til at tage meget risiko.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank


Opsparerne taber på inflationen

Privatøkonomen peger dog også på, at der er en gruppe danskere, som den højere inflation ikke er en fordel for. Det er særligt danskere uden gæld og med opsparing.

- Hvis man har penge stående, mens renten er lav, er det svært for pengene at vokse. Samtidig betyder inflationen, at pengene bliver mindre værd. Det er svært at få et reelt afkast på dine opsparede penge, hvis du ikke har lyst til at tage meget risiko, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ifølge Karsten Engmann Jensen skal man dog huske på, at en inflation på det nuværende niveau er et sundhedstegn.

- Det er et tegn på, at økonomien har det godt. Den krise, mange har været bange for længe, er ikke til stede, siger han.

Mavebluser sætter ikke rigtigt pisset i kog
Det er bluser som denne, der ikke længere er tilladte på skolen Firehøjskolen. Foto: Carina Heckscher

Bar mave i skoletiden eller ej: - Jeg vil hellere se en bar mave, end jeg vil kigge på et par unge fyre i hængerøvsbukser

Det er slut med at vise maveskind på Firehøjeskolen ved Vejle.

I hvert fald har skoleledelsen forbudt eleverne at have de såkaldte croptops på.

Det er nemlig ikke passende påklædning i skoletiden, lyder det.

Debatten om forbuddet raser på sociale medier, og også da Avisen Danmark torsdag tog temperaturen i gadebilledet, var der delte meninger.

Men debatten - den er vigtig, mener folk.

Må børn i skolen gå klædt, som de har lyst? Efter en skole ved Vejle har besluttet at sætte regler for, hvad der er "passende" påklædning i skolen, har debatten raset. Avisen Danmark tog på gaden for at høre, om det er i orden at bestemme, hvad børnene i skolen har på.

Tøjvalg: Bart maveskind i skoletiden eller ej?

Debatten om, hvad elever bør have på i skoletiden, er blusset op, efter skoleledelsen på Firehøjeskolen ved Vejle har besluttet, at de såkaldte "crop tops" (eller mavebluser), der viser en del af maven, ikke længere er tilladt at have på i skoletiden.

- Bar mave med videre hører til hjemme i haven, på stranden og ude i sommerlandet, lyder det i skolens besked til forældrene.

Men hvad mener folk om det forbud? Er det passende eller anstændigt at vise bar mave i skoletiden?

Avisen Danmark gik på gaden og tog temperaturen på debatten.

1 Charlotte Darre, 40 år, medstifter af Institut for Seksuelle Overgreb, bosat i Aarhus

1 Charlotte Darre Foto: Mikael Dynnes Holmbo

 - Jeg synes faktisk, det er et dilemma. På den ene side er det børn, vi taler om. Der er jo ikke noget seksuelt i det. På den anden side kan jeg godt forstå, at man gerne vil beskytte dem. Moden ændrer sig jo hele tiden.

- I 70'erne var mange topløse på strandene, før man stoppede lidt med det, og nu er det så blevet moderne igen. Men man ville jo heller ikke tage på restaurant i bikini. Jeg kunne godt ønske mig, at den her debat førte til, at vi fik mere fokus på seksualitet, intimitet og grænser.

2 Bo Hansen, 70 år, frivillig på H.C. Andersen Festivals, bosat i Ringe

2 Bo Hansen Foto: Anders Ranthe

- Det virker lidt fjollet, at man som skole skal gå ind og bestemme, hvad eleverne skal have på. Herregud det er bare noget tøj.

- De unge mennesker skal have lov til at gå i det tøj, de har det bedst med. I øvrigt virker det som en meget klassisk ting, at ungdommen iklæder sig noget tøj, som de voksne finder provokerende. Sådan var det da også, dengang jeg var ung.

3 Finn Petersen, 72 år, fra Ålsgårde

3 Finn Petersen Foto: Jakob Lau Wulf Svendsen

- Jeg er sgu ligeglad. De skal selvfølgelig ikke rende rundt nøgne, men jeg synes stadig, at det er for pjattet. Der burde være andre ting, der er vigtigere. Det er noget være pladder.

- Du kan se, der kommer en forbi derovre i bar mave. Det gør jo ikke nogen forskel for nogen.

4 Elin Overgaard, 65 år, kunstner, bosat i Aarhus

4 Elin Overgaard Foto: Mikael Dynnes Holmbo

- Jeg kan ikke svare direkte på, om jeg er for eller imod den regel. Men det starter en debat, og det, synes jeg, er positivt. Jeg har selv døtre, som også har gået i den slags tøj, da de var yngre. Dengang tænkte jeg aldrig over det. Så længe de følte sig tilpas i det.

- Jeg synes, det vigtigste er, at eleverne og forældrene får snakket om det. Det er den her debat nøglen til. Vi er så frit et samfund, men snakker vi med de unge i skolen om det? Det ved jeg ikke.

Vi er så frit et samfund, men snakker vi med de unge i skolen om det? Det ved jeg ikke.

Elin Overgaard, 65 år, kunstner

5 Regitze Kandelsdorff, 17 år, og Sumejja Hasic, 17 år, fra Odense

5 Regitze Kandelsdorff og Sumejja Hasic Foto: Anders Ranthe

- Jeg synes ikke, det er fair. Hvorfor skal man gå ind og bestemme pigernes påklædning, men ikke drengenes? Selvfølgelig skal man ikke møde i skolen, hvis man kun er iført sit undertøj. Men det er altså bare nogle piger med noget helt almindeligt tøj, siger Sumejja Hasic.

Det er altså bare nogle piger med noget helt almindeligt tøj.

Sumejja Hasic, 17 år

- Jeg er meget enig. Desuden tror jeg også, at en dreng sagtens kan håndtere at se en pige i en crop top. Drengene kigger vel lige så meget på personligheden som på kroppen, siger Regitze Kandelsdorff.

6 Anne Bylov, 71 år, pensionist, bor i Gentofte

- Selvfølgelig skal skolerne da have lov til at sætte en grænse for, hvordan deres elever skal gå klædt. For mig udtrykker det noget uprofessionelt, at man iklæder sig noget tøj, hvor man viser alting.

- Det handler jo også om at have en situationsfornemmelse. Man er jo også nødt til at tænke over sit eget udtryk, når man eksempelvis skal ud at søge et arbejde.

7 Helle Nielsen, 68 år, pensionist, fra Helsingør

- Jeg synes, at det er dybt godnat, fordi det jo kun er så lidt mave, de viser. Hvis det var højere oppe, kunne jeg nok godt forstå det, men det er det jo ikke. Det er latterligt.

8 Victoria Otten, 22 år, fra Odense

- Jeg blev virkelig vred, da jeg hørte om det i nyhederne. Det kan da ikke være rigtigt, at en skoleinspektør skal bestemme, hvordan eleverne skal gå klædt. Det er helt almindelige børn, der går i noget helt almindeligt tøj. De skal ikke ud at stå til ansvar for deres tøjvalg.

- Det er da absurd, at vi i Danmark har den form for policing.

9 Mathilde Lund, 23 år, sygeplejestuderende, Odense

- Det er jo bare en mave. Hvis det var fordi, folk kom topløse, skulle man da nok have en snak om det. Men jeg synes ikke en crop top burde kunne udløse så meget opmærksomhed.

- Så er det måske mere dem, der føler sig distraheret af det, man burde få en snak med om det.

10 Lone Petersen, tidligere lærer men nuværende pensionist, fra Helsingør

 - Jeg synes, at den er todelt. Jeg kan godt forstå det, fordi det kan være forstyrrende, men omvendt synes jeg, at det er et meget stort indgreb i pigernes frihed. Jeg synes, at de skal have lov til at klæde sig i det, de vil. De skal have lov til at prøve nogle ting af.

- Jeg troede desuden, at den mode var ude. Jeg synes, det er dybt bekymrende med alle de forbud. Så vil jeg hellere have en dialog mellem lærere, forældre og elever.

11 Lasse, 24 år, medicinstuderende, fra Odense

 - Man bør ikke censurere folks beklædning, fordi man frygter, hvordan andre folk vil reagere på det. Selvfølgelig skal man lære at iklæde sig efter omstændighederne. Men den læring tror jeg egentlig mest kommer fra ens sociale omgangskreds. Jeg ser det ikke som skolens opgave.

12 Vera Jensen, 74 år, pensionist, fra Odense

- Jeg synes, de unge skal have lov til at gå i det, de kan lide. Umiddelbart kan jeg ikke se, at det skulle virke upassende. Jeg kan nu meget godt lide det moderne tøj, og det kan de unge piger naturligvis også. Og bare fordi man ser sådan et lille stykke bar bud – herregud. Det forarger ikke mig.

- I øvrigt vil jeg hellere se en bar mave, end jeg vil kigge på et par unge fyre i hængerøvsbusker.