Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Afghans wait in long lines for hours to try to withdraw money, in front of Kabul Bank, in Kabul, Afghanistan, Sunday, Aug. 15, 2021. Officials say Taliban fighters have entered Kabul and are seeking the unconditional surrender of the central government. (AP Photo/Rahmat Gul)

Afghanistans frie fald

Det er – for nu at være helt ærlig – næsten ikke til at bære, det, der sker i Afghanistan i disse timer. Det ER ikke til at bære. Og det kan være svært at følge med i, for der sker noget nyt hele tiden. Derfor kan nyhedsbrevet her også sagtens være uaktuelt allerede i det øjeblik, vi trykker send på det.

Verdenshistorien sker for øjnene af os, og vi kan hverken gøre fra eller til – os helt almindelige mennesker. Og det kan være svært at være objektiv. Jeg tænker f.eks. mest på de afghanske kvinder og piger lige nu.

På det sociale medie Twitter så jeg tidligere i dag et billede fra hvad der ligner et moderne stormagasin i Kabul. På facaden var der kæmpestore plakater af kvinder, der poserer. Måske var det skønhedsreklamer. Hvem ved? Det er ikke til at se mere. Plakaterne er blevet malet over.

Under Talibans styre fra 1996 til 2001 måtte kvinder ikke arbejde, deres ansigter skulle være tildækkede. Piger måtte ikke gå i skole, og hverken piger eller kvinder måtte forlade deres hjem alene. Kvinder, der blev beskyldt for utroskab, blev stenet til døde på offentlige henrettelsespladser.

Kommer det til at ske igen? Og hvad kommer der i det hele taget til at ske?

Her søndag eftermiddag har Taliban har beordret sine krigere at gå ind i Kabul for at forhindre plyndringer, da lokalt politi har forladt deres poster. Tidligere søndag oplyste Taliban, at de stod i venteposition uden for byen. Og Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har forladt landet og er rejst til nabolandet Tadsjikistan.

Vi kan ikke andet end håbe det bedste for vores medmennesker i Afghanistan.

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Situationen udvikler sig fra time til time

OVERBLIK: Det er der sket i Afghanistan søndag

Søndag eftermiddag har Taliban har beordret sine krigere at gå ind i Kabul for at forhindre plyndringer, da lokalt politi har forladt deres poster. Tidligere søndag oplyste Taliban, at de stod i venteposition uden for byen. Og Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har forladt landet og er rejst til nabolandet Tadsjikistan.

Søndag morgen dansk tid kom de første meldinger om, at Taliban var trængt ind i hovedstaden i Afghanistan.

Søndag morgen dansk tid meddelte det afghanske indenrigsministerium, at Taliban var begyndt at trænge ind i Afghanistans hovedstad, Kabul.

På kort tid har Taliban vundet stærkt frem i Afghanistan. Det er sket, efter at USA–koalitionen, som Danmark har været del af, har trukket sig tilbage.

Få et overblik over, hvad der indtil videre er sket søndag her:

* Omkring 9.30 søndag morgen dansk tid kommer melding om, at Taliban er ved at trænge ind i Kabul fra alle sider.

* Det danske udenrigsministerium udsender en pressemeddelelse, hvor det oplyser, at udsendte på den danske ambassade i Kabul natten til søndag er evakueret til Kabuls lufthavn. Det blev fredag oplyst, at ambassaden lukker midlertidigt.

* En talsmand for Taliban oplyser, at Taliban-krigere er blevet bedt om at vente ved indfaldsvejene til Kabul. Men der er samtidig meldinger om, at oprørere fredeligt har bevæget sig ind i nogle ydre forstæder til byen.

* Ifølge den afghanske præsident, Ashraf Ghanis, kontor er der hørt skud flere steder i Kabul, men afghanske sikkerhedsstyrker har situationen under kontrol.

* En Taliban – talsmand udtaler, at bevægelsen er i forhandlinger med den afghanske regering for at få "en fredelig overgivelse" af Kabul.

* Den afghanske præsident Ashraf Ghani afholder krisemøde med USA's særlige udsending Khalilzad og topembedsmænd fra Nato.

* Mens flere lande evakuerer ansatte fra ambassader – herunder Danmark, Storbritannien og USA – melder Rusland, at landet ikke vil evakuere.

* Der vil finde en fredelig overdragelse af magten i Afghanistan til en overgangsregering sted. Det oplyser den fungerende afghanske indenrigsminister. Kabul vil ikke blive angrebet, lyder det videre.

* Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, beder sikkerhedsstyrker om at bevare sikkerheden i Kabul, efter at Taliban har sat deres fremtog på pause i udkanten af byen.

* En afghansk forhandler oplyser, at en delegation fra Afghanistans regering vil rejse til Qatar søndag for at mødes med Taliban. En kilde fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at de skal diskutere en overdragelse af magten.

* Nato oplyser, at de vil bevare deres diplomatiske tilstedeværelse i Kabul, og at de hjælper med at opretholde driften af hovedstadens lufthavn.

* Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har forladt landet og er rejst til nabolandet Tadsjikistan, oplyser det afghanske indenrigsministerium cirka 15.40 dansk tid.

* 17.40 dansk tid siger Taliban-hærførere, at Taliban har taget kontrol over det afghanske præsidentpalads. Det skriver Reuters.

* Den amerikanske ambassade i Kabul oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er meldinger om, at lufthavnen i Kabul er under beskydning. Amerikanske borgere bliver bedt om at tage dækning.

* Diplomater oplyser søndag aften, at FN's Sikkerhedsråd mandag morgen vil mødes og drøfte situationen i Afghanistan. Det skriver Reuters.

* Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, forlod landet for at undgå blodsudgydelser, skriver han i en Facebook-opdatering 20.30 dansk tid.

* Den britiske premierminister, Boris Johnson, opfordrer til en samlet reaktion fra Vesten og andre lande igennem for eksempel FN eller militæralliancen Nato.

- Vi ønsker ikke, at nogen bilateralt anerkender Taliban, siger Boris Johnson.

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/

Det bliver fredeligt, siger de
Talibans talsmand Suhail Shaheen siger, at islamisterne vil garantere Kabul-borgernes sikkerhed. (Arkivfoto). Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix

Taliban venter fredelig magtoverdragelse i løbet af få dage

Vi venter en fredelig overdragelse af magten i Afghanistan inden for de nærmeste dage. Det er meldingen fra Suhail Shaheen, der er Talibans talsmand, til BBC søndag.

- Vi afventer en fredelig overdragelse af magten, siger han og venter, at det vil ske inden for få dage.

- Vi forsikrer folk om, navnlig i byen Kabul, at deres ejendom og deres liv er i sikkerhed.

Det bliver op til domstolene at afgøre straffe som henrettelse, stening og amputationer af lemmer, lyder det videre fra talsmanden.

Kommentarerne falder, mens Taliban søndag har omringet Kabul og er på nippet til reelt at overtage magten i Afghanistan.

Piger skal kunne gå i skole, og kvinder skal kunne forlade deres hjem alene, konstaterer talsmand for Taliban.

Vi venter en fredelig overdragelse af magten i Afghanistan inden for de nærmeste dage. Det er meldingen fra Suhail Shaheen, der er Talibans talsmand, til BBC søndag.

Han lover, at piger under et nyt islamistisk styre fortsat vil kunne gå i skole og studere, hvis de dækker deres ansigt til. De vil også kunne forlade deres hjem.

Det havde piger og kvinder ikke lov til under Talibans styre fra 1996 til 2001.

Han siger, at det er Talibans agt at respektere kvinders rettigheder. Det samme gælder i forhold til medier og diplomater.

- Vi forsikrer folk om, navnlig i byen Kabul, at deres ejendom og deres liv er i sikkerhed.

- Vi afventer en fredelig overdragelse af magten, siger han og venter, at det vil ske inden for få dage.

Det bliver op til domstolene at afgøre straffe som henrettelse, stening og amputationer af lemmer, lyder det videre fra talsmanden.

Kommentarerne falder, mens Taliban søndag har omringet Kabul og er på nippet til reelt at overtage magten i Afghanistan.

/ritzau/

Sig hej til din Bitmojn
Der findes et hav af kryptovalutaer og tokens. Nu også en sønderjysk model. Foto: Erik Christensen, Wikimedia Commons, Collage: Emilie Aagaard

Kryptovalutaen Bitmojn er landet: - Sønderjylland er stor nok til at have sin egen valuta

Det startede som en joke.
- Jeg arbejder på en sønderjysk kryptovaluta. Den skal hedde
"Bitmojn" og kun bestå af sorte penge.
Sådan skrev komikeren Kasper Gross, på Twitter i 2018. Og vupti. Tre
år senere så en sønderjysk kryptovaluta ved navn Bitmojn så dagens lys.
Der findes 250.000 Bitmojns, én for hver sønderjyde, hedder det sig. Og
alle og enhver kan tilsyneladende købe en eller flere Bitmojns på nettet.
Bitmojn er naturligvis et ordspil på det sønderjyske hej og navnet på den
store, dominerende kryptovaluta på verdensplan, Bitcoin.
- Selvom Bitmojn oprindeligt var en joke, er det ikke længere
tilfældet. Den kan i øjeblikket ses som en slags gimmick, men Dogecoin startede
også som en gimmick. Den er i skrivende stund cirka 56 milliarder dollars værd.
Sådan skriver stifterne af Bitmojn til Avisen Danmark med
henvisning til kryptovalutaen Dogecoin, der voksede ud af en internet-joke, men
siden er blevet en af de største kryptovalutaer på verdensplan.
Hvem stifterne af Bitmojn egentlig er, ved vi ikke på Avisen
Danmark, da de har ønsket total anonymitet. Noget, som ofte ses i kryptoverdenen,
hvor man blandt andet ikke med sikkerhed ved, hvem der egentlig skabte Bitcoin.

Først kom Bitcoins, og siden er der opstået tusindvis af andre kryptovalutaer. Nu har en gruppe angiveligt stolte, men anonyme sønderjyder, skabt en sønderjysk model ved navn Bitmojn. Og mønten repræsenterer mere end bare en joke, vurderer eksperter.

Penge: Det startede som en joke.

- Jeg arbejder på en sønderjysk kryptovaluta. Den skal hedde "Bitmojn" og kun bestå af sorte penge.

Sådan skrev komikeren Kasper Gross, der blandt andet er kendt fra TV2’s ”Minkavlerne”, på Twitter i 2018. Opslaget fik over tusinde likes, men hos nogle gjorde det åbenbart endnu større indtryk.

I hvert fald skete det i ly af sommerferien i år: En sønderjysk kryptovaluta ved navn Bitmojn så dagens lys. Om den kun består af sorte penge er mere usikkert, men det kommer vi tilbage til.

Er Bitmojns en god investering?

  1. Bitmojns er, rent teknisk, en såkaldt token knyttet til en kryptovaluta, der hedder Ethereum. Kursen på kryptovalutaer er typisk ekstrem volatil, og det kan være svært at gennemskue, hvad man egentlig får, hvis man køber en Bitmojn-token, Ethereum eller andre kryptovalutaer.
  2. Reelt kan du miste hele investeringen eller blive snydt og aldrig få det, du køber. Der er nemlig mange sager med snyd og bedrag i forhold til krypto-investeringer.
  3. Af de grunde anbefaler de eksperter, som Avisen Danmark har talt med, at man holder sig fra at investere i kryptovaluta, medmindre man grundigt har sat sig ind i markedet.

Der findes 250.000 Bitmojns, én for hver sønderjyde, hedder det sig. Og alle og enhver kan tilsyneladende købe en eller flere Bitmojns på nettet.

Computer-penge

Bitmojn er et finurligt ordspil af det sønderjyske ”Mojn” (der betyder hej), og navnet på den store, dominerende kryptovaluta på verdensplan, Bitcoin.


Det er fedt! Det er nogle gode folk, der har lavet det – det kan jeg allerede mærke. Og decentraliserede valutaer, det er fremtiden. Det er jeg 100 procent sikker på.

Ole Bjerg, CBS


Bitcoin opstod under finanskrisen og har gennem årene fået stor opmærksomhed, både fra ivrige investorer og medier. For modsat kronen, euroen, dollaren og så videre, står der ikke en centralbank bag Bitcoin og andre kryptovalutaer.

Derimod er de decentrale og defineret ud fra matematiske modeller og findes i øvrigt kun på nettet.

Valutaerne er bygget op omkring en teknologi, der kaldes blockchain. Når den skal forklares, så bliver tingene straks meget kompliceret.

Det fortæller Frederik Oddershede Markor, kryptoekspert og stifter af kryptovirksomheden Discreet.

- Det vigtigste at forstå for almindelige mennesker er, at det gør systemet matematisk sikkert.

Hvad er bitcoins?

Bitcoins er en type kryptovaluta. De udstedes ikke af en centralbank, men frigives, når computere verden over løser komplicerede matematiske ligninger. Som tiden går, frigives der færre og færre bitcoins.

Bitcoins kan gemmes i en ”wallet” på din computer. Det er en unik digital adresse. Når du overfører en bitcoin, vil information om transaktionen blive gemt i en "block". Blocken gemmes automatisk hos alle, der har overført bitcoins i samme tidsrum.

For hvert tidsrum dannes en ny block, som knyttes sammen med den forrige, hvorfor der bygges en lang række blocks. Det kaldes blockchainen.

Stolte, men anonyme stiftere

Men hvad kan Bitmojn?

- Selvom Bitmojn oprindeligt var en joke, er det ikke længere tilfældet. Den kan i øjeblikket ses som en slags gimmick, men Dogecoin startede også som en gimmick. Den er i skrivende stund cirka 56 milliarder dollars værd.

Sådan skriver stifterne af Bitmojn til Avisen Danmark med henvisning til kryptovalutaen Dogecoin, der voksede ud af en internet-joke, men siden er blevet en af de største kryptovalutaer på verdensplan.

Dogecoin

Kryptovalutaen Dogecoin opstod på bagkant af memet ”doge”, der især var populært i 2013. Doge er et internetfænomen, hvor et foto af en stirrende hund følges med forskellig farverig, og ikke altid helt ligetil eller korrekt, tekst.

Eksemplevis kan doge bruges til at gøre grin med folk, der forsøger i en kort faktaboks at forklare memet doge. Her kunne teksten være: ”Wow. So clever. Much fact. Very explained”.

Hvem stifterne af Bitmojn egentlig er, ved vi ikke på Avisen Danmark, da de har ønsket total anonymitet. Noget, som ofte ses i kryptoverdenen, hvor man blandt andet ikke med sikkerhed ved, hvem der egentlig skabte Bitcoin.

I et skriftligt interview giver de dog et indblik i, hvorfor de mener, der mangler en sønderjysk kryptovaluta.

- Først og fremmest er vi ekstremt fascineret af kryptovaluta og hele ideen om et decentraliseret økonomisk system. Men vigtigst af alt, så er vi sønderjyder. Stolte sønderjyder, som mener at Sønderjylland er stor nok til at have sin egen valuta. Det tror vi også vores medborger i det sønderjyske mener, lyder svaret.

Eksperter: Mere end en joke

Selv om de eksperter, Avisen Danmark har talt med, ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over Bitmojn, så ser de samtidig mere end blot en joke.

- Det er et sjovt initiativ, vurderer Frederik Oddershede Markor, der ellers i sin virksomhed selv er ved at udvikle en anden, ny kryptovaluta og fortsætter:

- Den type initiativer kan vække interessen for decentraliserede valutaer, og det er jeg altid fortaler for.


Det er utraditionelt, at man endnu ikke kan handle med Bitmojn på en uafhængig børs, men kun gennem deres egen hjemmeside. Lige nu er de eneste, der kan tjene penge på projektet, de anonyme skabere. Og det vækker en skepsis hos mig om deres egentlige hensigt,

Frederik Oddershede Markor, Descreet


Den holdning deler han med Ole Bjerg, der forsker i forskellige pengesystemer på CBS.

- Det er fedt! Det er nogle gode folk, der har lavet det – det kan jeg allerede mærke. Og decentraliserede valutaer, det er fremtiden. Det er jeg 100 procent sikker på.

Frederik Oddershede Markor er enig, men der er dog noget, der bekymrer ham lidt.

- Det er utraditionelt, at man endnu ikke kan handle med Bitmojn på en uafhængig børs, men kun gennem deres egen hjemmeside. Lige nu er de eneste, der kan tjene penge på projektet, de anonyme skabere. Og det vækker en skepsis hos mig om deres egentlige hensigt, siger han.

Moms- og skatteudfordringer

Ole Bjerg understreger, at han ikke har været inde og se på, hvordan møntfoden er opbygget. Men ud fra det, han har hørt, er der gode takter i projektet.

- Der er også noget godt i det her med, at det er en slags lokal valuta. Det har man set før, også i udlandet med for eksempel Bristol-punds, der dog er en fysisk valuta, der er knyttet op til pundet. Den slags valutaer gør det meget synligt, hvor pengene går hen – om de bliver og arbejder i lokalområdet, eller smutter væk derfra, vurderer Ole Bjerg.

Jan Damsgaard, digital vismand og professor på CBS, er også positivt stemt over for det lokale element i Bitmojn. For hvis mønten i princippet kan understøtte det lokale erhvervsliv, kan det være både godt for økonomi og for klima.

Men decentrale kryptovalutaer kan også være en udfordring, hvis de for alvor slår igennem. I hvert fald for det etablerede pengesystem. For du behøver ikke at knytte dit ID til dine pengeoverførelser, og dermed er det svært for banker og staten at følge med.

- Så der kan være udfordringer i forhold til moms og skat og den slagt, fastslår Jan Damsgaard.

Klø på!

Trods udfordringer er de tre eksperter enige om, at kryptovalutaer i en eller anden grad vil være en del af fremtidens pengesystem. Ikke nødvendigvis som en erstatning for de penge, vi kender i dag, men nærmere som et supplement.

- Vi er vant til at tænke den danske krone som meget stabil, men siden finanskrisen har vi skubbet en deflationsboble foran os, fordi vi kan lave flere euro eller kroner, hvis vi vil. Vi kan ikke lave flere Bitcoins eller Bitmojns, og på den måde er de, lidt ligesom guld, sikret mod inflation, forklarer Ole Bjerg fra CBS.

Han mener, at vi i fremtiden vil se flere kryptovalutaer eksistere side om side med de valutaer, vi kender i dag. Hvilke decentrale mønter, der bliver de store og dominerende, er dog svært endnu at sige.

- Det er en styrke at have alternativer og konkurrence, også indenfor de finansielle systemer. Så jeg siger: Klø på, lav forsøg og prøv nyt, siger Ole Bjerg opmuntrende til både skaberne af Bitmojn og andre krypto-ildsjæle.

Tirsdag i Radio4 Morgen var 'Bitmojns' også på programmet. Her snakkede de blandt andet med Søren Ulrik Plesner, Post doc. på CBS og ekspert i kryptovaluta, om hvad den nye valuta kan bruges til, og om man kan forvente at få sin investering tilbage. Lyt med her. 


Det kan stadig reddes
Fældning af Amazonas i Brasilien går stærkt i disse år. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix

Få lande bestemmer skovenes skæbne

Skovene i verden bliver stadig mindre og mindre. Men der er endnu
enorme skovområder tilbage, som godt kan reddes eller genoprettes. Det
fremgår af FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisations seneste rapport om
skovene, State of the World’s Forests.
Rapporten indeholder
både positivt og negativt nyt. Siden 1990 er der blevet fældet 420
millioner hektar skov, hvilket er et kæmpe tab af natur og
biodiversitet. Men trods årtiers hærgen med motorsaven er 31 procent af
jordens landområder stadig dækket af skov, og cirka halvdelen af denne
skov er relativt intakt.
En tredjedel er det, man kalder primær
skov, hvor der ikke er nogen synlige tegn på menneskelig aktivitet, og
naturens processer ikke er nævneværdigt forstyrret.
Samtidig er
hastigheden af fældningen faldet. I halvfemserne forsvandt der omkring
16 millioner hektar skov årligt, men mellem 2015 og 2020 er skovtabet
faldet til 10 millioner hektar om året.

Selvom verdens skove er hårdt ramt af skovhugst, er de ikke fræset helt ned endnu. Meget af kampen om deres fremtid kommer til at handle om deres rolle i at modvirke klimaforandringer.

Biodiversitet: Skovene i verden bliver stadig mindre og mindre. Men der er endnu enorme skovområder tilbage, som godt kan reddes eller genoprettes. Det fremgår af FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisations seneste rapport om skovene, State of the World’s Forests.

Rapporten indeholder både positivt og negativt nyt. Siden 1990 er der blevet fældet 420 millioner hektar skov, hvilket er et kæmpe tab af natur og biodiversitet. Men trods årtiers hærgen med motorsaven er 31 procent af jordens landområder stadig dækket af skov, og cirka halvdelen af denne skov er relativt intakt.

En tredjedel er det, man kalder primær skov, hvor der ikke er nogen synlige tegn på menneskelig aktivitet, og naturens processer ikke er nævneværdigt forstyrret.

Samtidig er hastigheden af fældningen faldet. I halvfemserne forsvandt der omkring 16 millioner hektar skov årligt, men mellem 2015 og 2020 er skovtabet faldet til 10 millioner hektar om året.

Fem lande har over halvdelen

En vigtig detalje om verdens skove er, at de er koncentreret i relativt få lande. Faktisk står kun fem nationer for over halvdelen af verdens skovareal: Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina.

Det vil på den ene side sige, at skoven er sårbar overfor disse fem landes beslutninger, hvilket blev tydeligt i Brasilien, efter at Jair Bolsonaro blev præsident. Efter hans indsættelse steg fældningen af Amazonas til en 12-årig rekord. Alene i 2020 blev der ødelagt 11.000 kvadratkilometer skov, hvilket er et større område end Fyn og Sjælland tilsammen.

Men omvendt betyder det også, at ret få landes beslutninger kan få en stor positiv effekt på bevarelsen af skovene. I 2011 blev en række lande enige om, at de ville begynde at genoprette og genplante skovområder. Aftalen, den såkaldte Bonn-udfordring, har som mål at genoprette 150 millioner hektar ødelagt eller beskadiget skov inden 2025, og i alt 350 millioner hektar skal genoprettes inden 2030.

Hvis det lykkes, vil det altså være et væsentligt skridt i retning af at stoppe skovtabet og udbedre noget af den skade, skovene har lidt siden 1990.

Ikke nok bare at plante en masse træer

Bonn-udfordringen er kun et blandt flere initiativer, der er sat i gang i de senere år for at plante flere træer. Der er blandt andet også det afrikanske initiativ Afr100, den såkaldte afrikanske ”Store Grønne Mur” hvor træer og andet grønt skal plantes på tværs af Sahara, kinesiske mega-genplantningsprojekter, og Trillion Trees Campaign fra World Economic Forum. I takt med, at klimaforandringernes konsekvenser bliver tydeligere, er flere og flere lande blevet interesserede i at plante træer som en klimaløsning.

Ikke alle er dog lige begejstrede for initiativerne. Miljøorganisationen Greenpeace kritiserer Trillion Trees Campaign kraftigt og advarer om, at løfterne om at plante træer kan ende som en afledningsmanøvre, hvor lande fortsætter med at udlede CO2 med den ene hånd, mens de planter lidt træer med den anden hånd.

Organisationen vurderer også, at de plantede træer oftest ender med at blive plantager til produktion af træ, gummi og andre produkter, fremfor ægte naturskov. Det er for eksempel set i Kina, hvor træer som eukalyptus og akacier bliver plantet i lange baner, men hvor der er meget lidt naturligt liv i ’skoven’.

Derfor står verden i disse år overfor et valg, hvor det skal besluttes, hvilken rolle skoven skal have i fremtiden, og i hvor høj grad, rigtig natur skal have en plads i det grønne.