Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Politisk leder i Radikale, Sofie Carsten Nielsen, næstformand Martin Lidegaard, skoleordfører Lotte Rod og politisk ordfører og finansordfører Andreas Steenberg holder pressemøde i forbindelse med Radikale Venstres sommergruppemøde på Vibeskolen i Nyborg, torsdag den 12. august 2021.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Folkeskolen tilbage på kamppladsen

Folkeskolereformen fra 2013 blev aldrig en succes, hører man fra lærere, forskere og ikke mindst politikere, og nu vokser presset for at lave den om.

Flere fagtimer, mere understøttende undervisning, motion i løbet af skoledagen og ekstra lektiehjælp var nogle af nyhederne i den skolereform, der blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 2013.

Advarslerne fra især skolelærere stod i kø, men reformen blev ført ud i livet. Den skulle bare have tid. Så skulle den nok virke.

Men den har ikke virket. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, offentliggjorde sidste år en evaluering af skolereformen, og konklusionen var klar: Eleverne er ikke blevet dygtigere, og reformen har ikke hjulpet de svageste grupper, hvilket ellers var et vigtigt formål med at lave en reform.

Skal vi så vente og se, om reformen bare skal have endnu mere tid, eller skal vi skaffe en ny reform i en fart for at redde de elever, hvis skolegang og fremtid er på spil - hvis forældrene da ikke for længst har trukket børnene over i fri- og privatskolerne?

Med de seneste politiske prøveballoner fra SF og Radikale står det klart, at der skal ske forandringer, og at det skal gå stærkt. Det er regeringen faktisk med på, men der er masser af bump på vejen, før det kan lade sig gøre. Det tager vi fat i i dagens nyhedsbrev.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
xxx
To niendeklasser på Vibeskolen i Ullerslev på Østfyn brugte det som en del af deres samfundsundervisning at deltage i De Radikales pressemøde torsdag formiddag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Alle politikere vil slås om folkeskolen igen

Både SF og Radikale har effektivt brugt sæsonstarten i dansk politik til at sætte store og grundlæggende ændringer i folkeskolen på dagsordenen. Der er lagt op til et efterår, hvor både finanslovsforhandlinger og politik generelt vil blive præget af iver efter at lægge afstand til en udskældt skolereform fra 2013.

Der er blevet skabt en stemning af, at en ny reform er lige på trapperne. Det kommer bare ikke til at ske, skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Området er for det første forligsbelagt, og der er ikke realisme i at skabe enighed mellem for eksempel Radikale og Dansk Folkeparti på denne side af et valg. Til gengæld er det et fremragende emne for partierne at være godt forberedt på, når der kommer valg.

Der er alle mulige noble grunde til, at partierne i øjeblikket kaster sig ind over folkeskolen for at ville tale om forandringer. Som Radikale har gjort hele denne uge for at sætte dagsorden op til partiets sommergruppe-pressemøde, som de radikale valgte at holde i skolegården på Vibeskolen i den lille østfynske by Ullerslev torsdag formiddag mellem to frikvarterer.

At hver sjette, der går ud af folkeskolen, ikke for alvor har lært at læse eller regne, er uden sammenligning den bedste grund.

Der er også en hel del mindre noble grunde. Der ligger cirka en million stemmer i folkeskolen i form af forældre og personale. Så hvis man går rundt og hele tiden er nervøs for, om der pludselig kommer et valg, er det rigtig god forberedelse at pudse sin skolepolitik af.

Kasper Løvkvist.

Der er også et element af helt normal politisk dynamik - som vi så, da De Radikale havde sniffet, at regeringen blandt andet ville til at starte en reformdagsorden op efter sommerferien, og støttepartiet straks sprang på for at erobre en dagsorden i medierne, hvor partiet vidste, at regeringen allerede havde gødet jorden.

Regeringen er nemlig allerede på skoledagsordenen, selv om det offentligt er gået lidt under radaren. I slutningen af maj satte den gang i et arbejde om at forberede ændringer i den bredt udskældte skolereform fra 2013, hvor kommunerne, skolelederne, lærerne, forældrene og pædagogerne sidder med. "Sammen om skolen" er overskriften på arbejdet.


Ude i skoleverdenen sidder man nu og bliver lidt nervøse. Det er da dejligt, at så mange vil så meget godt for folkeskolen, men de hører også bombastiske meldinger og et niveau af populisme, som de af erfaring ved ikke altid fører noget godt med sig.

Fra analysen


Det er i hvert fald næppe guddommelig inspiration, der er årsagen til, at både Radikale og SF nu har brugt deres sæsonstart til at indvie befolkningen i alt det gode, de to støttepartier vil for folkeskolen, eleverne, lærerne, sammenhængskraften, vækstmulighederne, trivslen, fantasien og virkelysten med deres afpudsede skolepolitik.

Ude i skoleverdenen sidder man nu og bliver lidt nervøse. Det er da dejligt, at så mange vil så meget godt for folkeskolen, men de hører også bombastiske meldinger og et niveau af populisme, som de af erfaring ved ikke altid fører noget godt med sig - eller i hvert fald kommer med alvorlige bivirkninger.

For eksempel hører de nu, at alle vil have kortere skoledag. Og tænker: hvorfor?

Fordi eleverne så skal en time tidligere hjem? Tidligere hjem til en eftermiddag, hvor det, der venter dem, i mindre og mindre grad bliver forældre, foreningsledere, trænere, holdkammerater, fritidsjob og i højere og højere grad sociale medier, streamingtjenester, computerspil, så der for alvor kan komme skub i de diagnoser, skolerne nærmest oplever som en epidemisk livsstilssygdom: angst og depression afledt af ensomhed og uklare forventninger.

I gamle dage var en skolereform noget, der var et resultat af flere års forberedelse. Før reformen fra 2013, som ingen rigtig er komfortable ved at tage ejerskab over i dag, gik der typisk omkring 20 år mellem afgørende ændringer i folkeskolens grundvilkår. Nu er der med SF og Radikales skoleudspil skabt en stemning af, at der skal laves en helt ny reform i efteråret.

Det kommer ikke til at ske. Regeringen er ikke klar til det. Parterne på skoleområdet er ikke klar til det.

Regeringens dagsorden er, at der kan og skal justeres. Der skal løsnes lidt på detailstyring og kontrol. Og så skal der arbejdes med folkeskolens evne til at hjælpe unge videre mod faglærte uddannelser i stedet for, hvad regeringen oplever som en rygmarvstyret retning mod gymnasier og akademiske uddannelser. Der kommer til at mangle faglærte - både i forhold til den grønne omstilling og i traditionel produktion, der har direkte betydning for bruttonationalproduktet.

Og så er der den allervæsentligste grund til, at der ikke er nogen chance for at komme igennem med en reel reform, der tager grundlæggende fat i folkeskolen: Det er bredt forlig på området.

Den sidste skolereform havde ud over Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med i forligskredsen. Liberal Alliance har senere tilsluttet sig.

Så hvis De Radikale, der er det parti, der er gået længst ud ad tangenten med at ville tage fat helt ved roden, vil mere end bare tilføre lidt flere midler på finansloven, skal det blive enigt med for eksempel Dansk Folkeparti.

Og her skal man bemærke DF's uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsens, reaktion, da han af Berlingske i starten af ugen blev bedt om at forholde sig til De Radikales skoletanker:

- De Radikale har haft held til over årtier at gøre folkeskolen ukonkret og umulig for børnene at finde rundt i. Derfor bliver jeg altid helt instinktivt nervøs, når jeg hører dem tale om skolen, fordi det som regel ender i så voldsomme fejl, og fordi de kun tænker på deres egen lille klasse af vælgere, der har deres på det tørre.

At Radikales ledere så stod en torsdag formiddag i en skolegård i Ullerslev og talte om fantasi og virkelyst med et lille regnbuefarvet Lego-byggeri med en påklæbet papirlap med ordene "tænk frit" stående på bordet foran Sofie Carsten Nielsen, har næppe bragt Radikale og Dansk Folkeparti nærmere hinanden.

Til gengæld har det den tilsigtede bivirkning, at det er blevet lettere at føre valgkamp på den skolepolitik, der har så stor betydning for så stor en vælgergruppe.

xxx
Udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen (S) forlader mødet, hvor de har drøftet evakueringsplaner for afghanere, der har arbejdet for Danmark. Onsdag den 11. august offentliggjorde et bredt flertal en aftale. Foto: Martin Sylvest

Danmark kaster redningskrans til udvalgte afghanere: Her er fem ting, du skal vide om aftalen

Med flertallet stående fysisk bag sig og aftenhimlen over sig fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) onsdag om den plan, der foreløbig skal hjælpe 45 afghanere, som har hjulpet Danmark i Afghanistan i krigen mod Taliban.

Med undtagelse af DF og Nye Borgerlige er alle Folketingets partier med i aftalen. Men hvad så med alle tolkene, som hjalp Danmark i Helmand for et lille årti siden? De er ikke inkluderet. Og det er ej heller de afghanere, der har arbejdet for danske medier eller civile projekter i Afghanistan.

Vi klæder dig på til at forstå, hvad aftalen helt konkret rummer. Hvorfor, den er blevet lavet nu. Og hvad der sker med afghanerne, når de lander i Danmark.

En bredt flertal i Folketinget lover, at lokalt ansatte afghanere kan evakueres til Danmark og få to års ophold. Hvorfor møder aftalen kritik? Med hjælp fra vores politiske redaktør, en Afghanistan-veteran og en forsker i sikkerhedspolitik, besvarer Avisen Danmark de vigtigste spørgsmål.

Et lettelsens suk kan brede sig hos 45 lokalt afghanske ansatte, som har hjulpet Danmark i Afghanistan.

De bliver af hensyn til deres sikkerhed tilbudt evakuering til Danmark og får midlertidig ophold i to år i ny bred politisk aftale, der faldt på plads onsdag aften.

Men mange andre afghanere, som har arbejdet i Danmarks tjeneste, må stadig se langt efter hjælp, for aftalen gælder kun nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul samt tidligere ansatte to år tilbage, der har søgt om dansk hjælp.

- Aftalen er fin nok for dem, som den indbefatter. Men dem, som kæmpede for os i Helmand, fortsætter vi med at svigte, siger Mads Silberg, der er tidligere kaptajn i Forsvaret og var udsendt til Afghanistan.

Nogenlunde samme anke har Peter Viggo Jakobsen, som er lektor ved Forsvarsakademiet.

- Hvis du arbejdede for Danmark for mere end tre år siden, er du så ikke i fare for Taleban? Det har jeg svært ved at vurdere. Men det virker som om, at logikken bag aftalen er, at det handler om at slippe afsted med at lukke så få ind som muligt.


Hvis du arbejdede for Danmark for mere end tre år siden, er du så ikke i fare for Taleban? Det har jeg svært ved at vurdere. Men det virker som om, at logikken bag aftalen er, at det handler om at slippe afsted med at lukke så få ind som muligt.

- Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet



For at forstå kritikken, må vi træde adskillige skridt baglæns og kigge på aftalen. Avisen Danmark giver dig overblikket over, hvorfor og hvordan vi evakuerer truede afghanere.

Fakta: Afghanistanaftalens hovedtræk

  • Evakueringen starter snarest. Aftalen skal dog formelt vedtages efter Folketingets åbning i oktober.
  • Aftalen gælder nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul samt tidligere ansatte to år tilbage, der har søgt om dansk hjælp.
  • Derfor kan antallet også blive lidt højere end 45, da flere endnu kan nå at søge om dansk hjælp.
  • Efter to år kan afghanerne søge om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingeloven.
  • De ansatte kan få nærmeste familie - én ægtefælle/samlever samt ugifte børn under 18 år - med sig.
  • Det skal undersøges, først i Afghanistan og siden i Danmark, om de evakuerede udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark.
  • Er det tilfældet, kan personen ikke få ret til det toårige ophold i Danmark.
  • Det samme gælder, hvis en evakueret tidligere har begået alvorlig kriminalitet.
  • Der er fortsat mulighed for støtte via tolkeaftalen, hvis man som tolk har samarbejdet med Danmark.
  • Partierne er enige om, at Danmark skal være klar til at drøfte en solidarisk byrdefordeling i forhold til lokalt ansatte hos Nato, EU og FN.

1 Hvorfor er aftalen nødvendig?

Mere og mere tyder på, at Taleban er i stand til at erobre hele Afghanistan. På under en uge har den islamistiske bevægelse erobret mere end ni afghanske provinshovedstæder, og ifølge amerikanske efterretningskilder risikerer hovedstaden Kabul at falde i Taleban hænder måske allerede inden for en måned.

Meget af det, som de internationale styrker brugte 20 år på at opbygge, er i gang med at smuldre på kort tid. Og for de afghanere, der har hjulpet udenlandske magter i landet, er det en dødsensfarlig udvikling. For de bliver betragtet som landsforrædere.

- Den hidtidige praksis med tolkeaftalen fra 2013 har været, at Danmark hjalp afghanske ansatte med at flygte internt. Men nu viser det sig jo, at der snart ikke er nogle steder at flygte hen. Derfor har politikerne været nødt til at reagere, siger Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

2 Hvem kan få hjælp?

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser, at man i første omgang vil evakuere 45 lokalt ansatte, der har søgt hjælp fra Danmark.

Derudover vil omkring 200 personer kunne blive evakueret løbende.

Også de nærmeste familiemedlemmer vil blive tilbudt evakuering. Det drejer sig i udgangspunkt om ægtefælle/samlever og ugifte børn under 18.

SF og Radikale Venstre kæmpede for, at aftalen skulle rumme hjælp til afghanere, der har arbejdet for danske medier eller civile projekter i Afghanistan. Men det lykkedes ikke, de er ikke inkluderet i aftalen.

Og det er de ansatte, som har arbejdet for Danmark for mere end to år siden, heller ikke. De kan søger hjælp igennem tolkeaftalen fra 2013, som er blevet kritiseret for at være for bureakratisk og langsommelig.

- Den her aftale har ikke fået mig til at ånde lettet op. For de tolke, som jeg har råbt og skreget for siden år 2015, dem lader vi stadig i stikken, siger Mads Silberg, Afghanistan-veteran.

3 Hvad sker der med afghanerne, når de kommer til Danmark?

En ting, som partierne bag aftalen ligger stor vægt på, er sikkerheden for danskerne. Før afghanerne og deres familie kan evakueres, skal det afdækkes, om de udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark.

Derfor bliver de sikkerhedsclearet først i Afghanistan og siden efter ankomsten til Danmark.

Har en evakueret eksempelvis begået grov kriminalitet, får han eller hun ikke lov til at blive. Består de sikkerhedstjekket, får de en midlertidig opholdstilladelse på to år.

De kan ikke søge om forlængelse af opholdstilladelsen, men de vil kunne ansøge om opholdstilladelse efter udlændingeloven.

4 Hvilket politisk pres har partierne været under?

Opmærksomheden omkring afghanerne, som har arbejdet i Danmarks tjeneste mod Taleban, er vokset gradvist henover sommeren. Dels i takt med at Taleban er rykket massivt frem, dels i takt med at andre lande har evakueret deres lokalt ansatte. Både amerikanerne og briterne har for flere uger siden iværksat storstilede redningsaktioner.

- Der har været et stort pres på regeringen for at få lavet en aftale og hjulpet de mennesker, der har hjulpet os, siger Casper Dall, som er politisk redaktør på Avisen Danmark.

For ham er situationen på nogle områder sammenlignelig med sagen om de danske Syrienskrigeres børn i flygtningelejre. Men før at det folkelige pres har fået lov til at vokse sig større, er regeringen reageret.

- Belært fra det forløb har de rykket hurtigere. Og så er de lykkedes med at lave en bred aftale med mange af de partier, som er ansvarlige for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.

5 Hvilken betydning har det, at DF og Nye Borgerlige står udenfor aftalen?

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er ikke med.

- Vi vil gerne støtte tolke og andre afghanske ansatte, der har hjulpet danske styrker og diplomater. Men vi kan ikke bare give en blankocheck til at tage rigtig mange mennesker til Danmark med det resultat, at de formentlig bliver hængende her resten af deres liv, udtaler DF’s gruppeformand Peter Skaarup ifølge TV2.

Men ifølge Casper Dall kommer det ikke til at have den store betydning, at de og Nye Borgerlige ikke er med i aftalen.

- Det er forventeligt, at de ikke bakker op. Men alle de partier, som vi normalt betegner som “de ansvarlige partier”, altså dem som gerne vil indgå i regeringssamarbejder, de har været nødt til at støtte op omkring aftalen.

xxx
- Jeg føler helt bestemt, at han elsker mig, siger Laura Nielsen om sin hund, Vilji. Her nyder de en picnic sammen i Kongens Have i Odense. Hun elsker også hunden nok til at have betalt en stor dyrlægeregning. Foto: Mike Andersen

Hunden kan åbne vores hjerter og pengepunge som ingen andre dyr

Katten var i mange år det kæledyr, allerflest danskere havde i hjemmet. Men hunden er nu blevet danskernes foretrukne kæledyr, og under coronanedlukningen har rekordmange familier anskaffet sig en ny firbenet ven.

Hver femte familie i Danmark har nu en hund i hjemmet. Ifølge professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet, der står bag en ny undersøgelse, knytter vi os mere til hunde end til katte. Og hunden knytter sig til os, som intet andet dyr gør.

Coronanedlukningen har betydet, at rekordmange danskere har anskaffet sig et nyt firbenet medlem af familien. I 2020 voksede antallet af hunde i danskernes hjem med 10 procent, og det betyder, at en 20 år lang kamp mellem de pelsklædte kæledyr har fået en ny vinder. Hunden har overhalet katten.

Kæledyr: - Hunde formår at åbne menneskers hjerter og tegnebøger på en måde, som ingen andre dyr gør.

Sådan siger professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet. Han har sammen med lektor Thomas Bøker lavet en undersøgelse, der viser hunden nu er blevet danskernes absolutte yndlingskæledyr og det kæledyr, vi er villige til at ofre allermest på økonomisk.

Den tidligere fører i kampen om danskernes kærlighed, katten, må affinde sig med en andenplads.


Jeg føler helt bestemt, at han elsker mig. Jeg kan mærke, at han er knyttet til mig.

Laura Nielsen, - om sin hund, Vilji


Hver femte danske familie har nu en hund i hjemmet. Det er cirka 810.000 hunde.

Menneskets bedste ven

Ganske vist er hunden længe blevet beskrevet som menneskets bedste ven, men det er faktisk katten, der var det mest populære kæledyr, da den seneste lignende undersøgelse blev lavet for 20 år siden. Det overrasker Peter Sandøe, at hunden har overhalet.

- I sin tid troede jeg, at katten ville vinde, fordi mange mennesker lever et liv, hvor de er væk fra hjemmet mange timer om dagen, og det er svært at forene med at have en hund. Det er meget nemmere med en kat, siger han til Ritzau.

I løbet af coronakrisen i 2020 har Dansk Kennelklub registreret i alt 23.742 nytilkomne hunde i Danmark. Det er en stigning på 10 procent sammenlignet med 2019, og det er den største stigning, der er registreret siden 2008.

- Under covid-19-tiden er der ingen tvivl om, at mange mennesker er blevet mere ensomme. Vi sidder hjemme foran skærmene og har ikke den samme tætte kontakt til andre mennesker. Her kan hunden give noget nærhed og være én, som vi kan lave noget sammen med, siger Peter Sandøe.

Ifølge professoren knytter vi os mere til hunde end til katte, og ligeledes knytter hunden sig til mennesket, som intet andet dyr gør.

- Vi mennesker betyder meget for hunde. Hunde er nok det eneste dyr, der har mere brug for et menneskes selskab end en artsfælles, siger Peter Sandøe til Ritzau.

Den bedste følgesvend

Laura Nielsen på 27 år kan kun bakke op om, at hunde er noget ganske særligt.

Hun har haft sin hund, Vilji, som er en islandsk fårehund på ni år, siden hun var 18. Hun har selv avlet ham, og for Laura Nielsen har de et forhold, der er ganske specielt.

- Det korte svar er, at han betyder næsten alt. For mig har han været min følgesvend igennem mange år. Han har været med mig igennem rigtig meget, og han har lært mig rigtig meget. Vi har altid haft hund i familien, men han var den første, der var min, siger hun.

Laura Nielsen kunne allerede mærke, da Vilji var hvalp, at han hørte sammen med hende.

- Vi fik et kuld hvalpe, og de var ikke særlig gamle, da jeg kunne mærke, at han skulle blive hos mig. Der var købere, der gerne ville have ham, men jeg sagde hele tiden, at han ikke skulle nogle steder. Til sidst fik jeg overtalt min mor, efter nogle lange uger, til at jeg kunne beholde ham.

- Hun startede med at sige, at jeg kunne tage ham på sin første udstilling, og så skulle han rejse bagefter. Vi var i Fredericia på en stor udstilling, og jeg græd hele vejen hjem i bilen. Jeg kunne ikke slippe ham, siger hun.

Kan ikke gøres op i penge

Den nye undersøgelse, som er designet af forskere ved Københavns Universitet og gennemført af Danmarks Statistik, peger desuden på, at hunden er det kæledyr, som vi danskere er villige til at ofre mest på økonomisk.

Når danske hundeejere er hos dyrlægen, og alternativet er, at hunden bliver aflivet, så er ejerne villige til at betale mere i gennemsnit for at redde hundens liv sammenlignet med katten.

- Tabet af hunden vil af de fleste opleves som større, forklarer Peter Sandøe til Ritzau.

Laura Nielsen har selv mærket på egen pengepung, hvor meget hun er villig til at ofre på Vilji.

- Da Vilji sprængte sit korsbånd tidligere på året, smed jeg i alt cirka 25.000 efter operationen. Jeg har også heste, og de er også ret dyre, men jeg tøvede ikke et sekund. Jeg elsker ham. Uden spørgsmål. Man kan ikke gøre kærligheden op i penge

Laura Nielsen selv føler, at det er et forhold, der går begge veje, og at Vilji holder lige så meget af hende, som hun holder af ham.

- Jeg føler helt bestemt, at han elsker mig. Jeg kan mærke, at han er knyttet til mig. Han bliver glad på en helt anden måde, når jeg kommer hjem sammenlignet med min kæreste for eksempel. Han vælger mig frem for mange andre personer.

Hunden har overhalet katten

Hver femte familie i Danmark har en hund i hjemmet, viser en ny undersøgelse. Der er omkring 810.000 hunde i de danske familier. I 2020 registrerede Dansk Kennelklub i alt 23.742 hunde. Det er en stigning på 10 procent sammenlignet med året før.

Hver syvende familie holder kat. En lignende undersøgelse, der blev lavet for 20 år siden, viste dengang, at katten var det mest populære kæledyr i Danmark.

Hundredvis af togafgange er aflyst, og tusindvis af passagerer må finde andre transportmuligheder. Også industrien i Tyskland mærker, at lokoførerne strejker.
Tomme togskiner på hovedbanegården i Frankfurt. De seneste dage har lokomotivførernes sammenslutning, GDL, strejket for bedre lønvilkår. Strejken indstilles natten til fredag, men i næste uge vil fagforeningen beslutte, om den skal genoptages. Foto: Armando Babani/AFP/Ritzau Scanpix

Togstrejker i Tyskland kan koste virksomheder dyrt

I Tyskland har store dele af togtrafikken de seneste dage stået stille, siden lokomotivførernes fagforening, GDL, begyndte at strejke tirsdag aften. Lokomotivførernes lønforhandlinger med de tyske statsbaner, Deutsche Bahn, er strandet. De ansattes fagforening kræver en lønstigning på 3,2 procent og en corona-bonus på 600 euro.

Strejken ophører indtil videre natten til fredag, men i næste uge vil lokomotivførernes fagforening beslutte, om den skal udvides. Og hvis strejken fortsætter, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man spørger de tyske bilproducenter og det økonomiske institut IW.

Herhjemme har strejken betydet, at flere togafgange til Hamborg har været aflyst.

Tyske lokomotivførere har strejket siden tirsdag aften på grund af lønuenigheder med deres arbejdsgivere i Deutsche Bahn. Strejken indstilles natten til fredag, men fagforbund truer med at genoptage den, hvilket kan få betydelige økonomiske konsekvenser.

Tyskland: Tusindvis af tog har stået bomstille på skinnerne i Tyskland de sidste dage.

Medlemmerne af sammenslutningen af tyske lokomotivførere, GDL, har strejket siden tirsdag aften, fordi de ikke kan nå til enighed i lønforhandlingerne med arbejdsgiveren, Deutsche Bahn.

Godstransporten blev som det første ramt af strejken tirsdag aften, mens personalet på passagertogene indledte strejken natten til onsdag.

GDL har krævet en lønstigning på 3,2 procent og en corona-bonus på 600 euro. Deutsche Bahn har tilbudt lønstigninger ad to omgange, men parterne har ikke kunnet nå til enighed om, hvornår en eventuel lønstigning skal træde i kraft, skriver Reuters.

Indtil videre genoptager lokomotivførerne arbejdet natten til fredag, men tidligere på ugen sagde chefen i fagforeningen GDL, Claus Weselsky, til tv-kanalen ZDF, at man i næste uge vil beslutte, om strejken skal fortsættes.

Og den udvikling følger man naturligvis tæt i blandt andet den tyske bilindustri.

- Hvis strejken varer længere, kan der opstå betydelige omkostninger for virksomheder, fordi afbrudte forsyningskæder hurtigt fører til produktionsstop, sagde præsidenten for foreningen af tyske bilproducenter, VBA, Hildegard Mueller, tidligere på ugen til Reuters.

Konsekvenser for økonomi og klima

Ifølge det tyske økonomiske institut IW kan en langvarig jernbanestrejke føre til økonomiske omkostninger på op til 100 millioner euro om dagen på et tidspunkt, hvor logistikken på verdensplan fortsat er udfordret af coronaepidemien.

- På fjerde eller femte strejkedag er der risiko for, at forsyningskæderne bliver brudt - og så bliver det meget dyrt meget hurtigt, lyder det fra transportøkonom i IW Thomas Puls til tyske RND.


Hvis strejken varer længere, kan der opstå betydelige omkostninger for virksomheder, fordi afbrudte forsyningskæder hurtigt fører til produktionsstop.

Hildegard Mueller, præsident for den tyske bilindustri, VBA



Deutsche Bahn har også udtryk bekymring for, at godstransporten flyttes ud på vejene, så den mere klimavenlige jernbanegodstransport tager langvarig skade.

Onsdag stod mere end 190 godstog stille som følge af strejken. Dog har Deutsche Bahns godsafdeling efter eget udsagn sørget for, at forsyningskæder til for eksempel kraftværker og store industrivirksomheder er blevet opretholdt.

Går travl weekend i møde

På passagersiden var 40 procent af de tyske lokaltog i drift torsdag, mens hvert fjerde langdistancetog var på skinner. Ifølge GDL-leder Claus Weselsky har man placeret strejken midt på ugen, hvor den forhåbentlig er til mindst mulig gene.

- Vi valgte med vilje det her tidsrum i løbet af ugen for at begrænse påvirkningen af weekend- og ferietrafikken, sagde han tidligere på ugen ifølge Ritzau.

Men på baggrund af de mange aflysninger i løbet af ugen forventer Deutsche Bahn, at den kommende weekend bliver blandt de travleste rejsedage på året, fordi der også stadig er ferie i en række forbundsstater.