Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vestas vindmølle med logo på nacellen nær Brønderslev, tirsdag den 30. marts 2021.

Aktiesmæk til Danmarks klimapioner

Skidt nyt fra Vestas, netop som klimakampen er gået op i gear.

Nogle af de tunge drenge i dansk erhvervsliv fik dollartegn i øjnene, da FN’s klimapanel forleden kom med en rapport fyldt med dårlige nyheder om den globale opvarmning.

Virksomheder som Vestas, Ørsted, Danfoss og Grundfos står i kø for at levere de løsninger, der kan begrænse udledningen af drivhusgasser. De kigger ud over et globalt politisk miljø, der mere end nogensinde vil høre om - og betale for - klimavenlige løsninger.

Men der er benspænd på vejen. Onsdag fik Vestas, verdens største producent af vindmøller, en ordentlig lussing på fondsbørsen, da virksomheden pludselig nedjusterede sine forventninger til 2021. Det skyldes ikke, at interessen for vindmøller er faldet. Tværtimod, for ordrerne vælter ind. Men coronakrisen gør det dyrt at producere og transportere møllerne, og Vestas-teknikerne døjer med rejserestriktioner og corona-karantæner.

Det tog nu ikke mange timer, før Vestas-ledelsen fik beroliget aktiemarkedet og udjævnet kursfaldet til glæde for de mange danskere, der er blevet Vestas-aktionærer i de seneste år.

Vestas er én af de historier, du kan læse om i dagens nyhedsbrev. God læselyst!

TILBUD: Hvad vil du spørge statsminister Mette Frederiksen (S) om? Politisk redaktør Casper Dall møder hende på fredag og medbringer gerne spørgsmål fra vores læsere. Læs mere her.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Et papir, der kan bruges til gruppeterapi i den borgerlige lejr.
Med præsentationen af 10 principper for en borgerlig-liberal regering håber Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (t.h.) at kunne samle partielederne i blå blok - herunder Søren Pape Poulsen (t.v.), formand for Det Konservative Folkeparti. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Ellemann kæmper for at vise lederskab med nye principper

Med udgivelsen af 10 principper for en borgerlig-liberal regering forsøger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at rette fokus mod den mængde af politik, som forener de borgerlige partier mere, end mængden der splitter.

Principperne er dog ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, så luftige, at de er svære at være uenige i. Derfor tjener principperne også et andet og endnu vigtigere formål: De skal være med til at bygge Jakob Ellemann-Jensen op som oppositionens fælles statsministerkandidat.

Efter en formandsperiode, hvor der har været mere fokus på interne stridigheder og personspørgsmål i Venstre, har Jakob Ellemann-Jensen behov for at vise sig som en troværdig statsministerkandidat og udfordrer til statsminister Mette Frederiksen (S). En statsministerkandidat, som viser lederskab ved at samle blokken bag sig.

Spørgsmålet er blot, om det kan holde, når principperne skal omsættes til konkrete politiske forslag. Læs Dalls analyse.

Det er efterhånden blevet en velkendt øvelse for borgerlige partiledere, som gerne vil definere, hvad der skal snakkes om: Udgiv en række pejlemærker, sigtelinjer eller principper for dine politiske tanker. Udgivelsen skal helst have et indhold, der er så rummeligt, at det - i hvert fald for dine kolleger i blå blok - er endog meget svært at være uenig med dig. Indholdet må ikke føre til angreb - kun applaus.

Venstres forhenværende formand Lars Løkke Rasmussen brugte partiets landsmøde i 2011 til at lancere sine fem sigtelinjer. De Konservatives Søren Pape Poulsen skrev i en kronik i Berlingske for godt et års tid siden om ”en række pejlemærker”. Her listede Søren Pape Poulsen fem pejlemærker op for et borgerligt samarbejde.

Casper Dall, politisk redaktør, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

Nu har Venstres Jakob Ellemann-Jensen så brugt sommeren på også at lave den øvelse. Han er kommet frem til 10 principper eller områder, som en borgerlig-liberal regering i Ellemanns øjne bør kunne blive enige om.

Nærlæser man principperne, skal man lede længe efter konkrete politiske forslag - og det er meningen. Med godt to år tilbage af valgperioden er det Ellemanns ambition, at tiden frem mod et valg skal bruges på at fremlægge konkrete, politiske forslag, som udspringer af principperne. Allerede i de kommende dage ventes det, at Venstre vil komme med konkrete udspil i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Kolding.


Hukommelsen i dansk politik er meget kort, og hvis ikke Ellemann-Jensen mere aktivt bruger sine principper, kommer vi aldrig til at høre mere om dem.

Casper Dall, politisk redaktør


Efter en tumultarisk periode som V-formand, hvor formandens fokus mere har været på interne stridigheder end på politikudvikling, er det Ellemann-Jensens håb, at snakken om Lars Løkke Rasmussens exit fra partiet og Inger Støjbergs ditto ryger i glemslen, mens han selv stille og roligt bygges op som partiets og blå bloks statsministerkandidat.

Ved at kridte en fælles spillebane op kæmper Ellemann for at vise lederskab. Han vil være partilederen i blå blok, som får enderne til at mødes. Ham, der skaber enighed og slår takten an til en march i samme takt.

Problemet for Ellemann er blot, at den slags optegning af en fælles spillebane sjældent har nogen langvarig effekt. Lars Løkke Rasmussens sigtelinjer fra 2011 endte mere eller mindre som en intern V-syltekrukke for politikudvikling, mens de fleste i dansk politik havde glemt alt om Søren Pape Poulsens pejlemærker fra kronikken i Berlingske - lige indtil Ellemann-Jensen barslede med sine principper. Hukommelsen i dansk politik er kort, og hvis ikke Ellemann-Jensen mere aktivt bruger sine principper, kommer vi aldrig til at høre mere om dem.

Men det behøver heller ikke at være skidt for Venstres formand, for principperne skal tjene flere formål. Udover at vise lederskab er det nemlig Ellemanns fromme ønske, at principperne for en stund kan fjerne fokus fra uenigheder mellem de borgerlige partier og i stedet rette fokus mod områder, hvor partierne er mere enige. Det er for eksempel vækst i det private erhvervsliv, mere frit valg i den offentlige sektor og en stram udlændingepolitik.

Principperne er også blevet taget pænt imod blandt Venstres kolleger i blå blok, og partierne har rost hinanden. Spørgsmålet er dog, om de venlige toner stadig består, når den konkrete politik bag principperne foldes ud. Det er mere tvivlsomt, fordi partierne i blå blok stadig er rygende uenige. Der er for eksempel stadig langt fra Nye Borgerliges Pernille Vermund til Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, når det gælder skattepolitikken eller omfanget af den offentlige sektor.


Med principperne har Venstres formand produceret et stykke papir, der kan trækkes frem, når der bliver brug for gruppeterapi, fordi gnisterne slår mellem partilederne.

Casper Dall, politisk redaktør


Det er Jakob Ellemann-Jensen naturligvis godt klar over, og med principperne har Venstres formand produceret et stykke papir, der kan trækkes frem, når der bliver brug for gruppeterapi, fordi gnisterne slår mellem partilederne. På Facebook skriver Jakob Ellemann-Jensen selv om den pointe:

"Min pointe er, at jeg er ganske fortrøstningsfuld, og jeg tror på, at hvis danskerne viser de blå partier tilliden, og der er et borgerligt flertal efter et valg, så vil vi kunne nå hinanden. Hvis vi hver især er villige til både at strække os og til at række hånden frem. Og indtil den situation opstår, så lad os give plads til at være de forskellige partier, vi er, uden at gøre det til at større problem".

Udfordringen for Ellemann-Jensen er, at det er et større problem for ham. Og de 10 principper bringer ham ikke meget nærmere en løsning på problemet.

Dårlige nyheder fra Vestas, selv om FN's klimapanel burde give vindmøllekæmpen masser af medvind.
Det er Vestas-møller, der i øjeblikket installeres i Danmarks største landvindmøllepark, Overgaard Vindpark, der skal forsyne 66.000 husstande med grøn strøm. Men corona giver stadig Vestas problemer. Arkivfoto: Annelene Petersen

Derfor fik Danmarks klima-kæledægge et aktiesmæk

Masser af danskere ejer Vestas-aktier, og de har haft en fest i 2020, da aktien steg omkring 120 procent. I år er billedet anderledes. Aktien er faldet, og onsdag leverede den danske vind-pionér dårlige nyheder fra morgenstunden ved at nedjustere sine forventninger til 2021.

Aktiemarkedet reagerede med et brat fald på syv procent til Vestas-aktien, men kursen rettede sig i løbet af dagen. Vestas står stadig stærkt sammenlignet med sine største konkurrenter, og den politiske opbakning til at støtte grønne energiformer giver enorme muligheder i fremtiden for Vestas, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Vestas, verdens største producent af vindmøller og en yderst populær aktie blandt danske investorer, fik onsdag morgen en kindhest af aktiemarkedet, der sendte Vestas-aktien ned med syv procent.

Faldet blev næsten udlignet i løbet af dagen, men investorerne kunne absolut ikke lide det halvårsregnskab, som den danske vind-pionér offentliggjorde fra morgenstunden. Her er, hvad der skete:

1 Corona rammer Vestas

Det kan godt ske, at hele verden taler om klimaforandringer og en gruopvækkende rapport fra FN’s klimapanel.

Men for Vestas, hvis vindmøller ellers er en del af løsningen, er der lige nu skrap modvind.

Omkostningerne banker i vejret på grund af forhold, der stort set alle kan forklares med coronapandemien. Transport af vindmøller er blevet ekstremt dyr, råmaterialerne - især stål - er steget kraftigt i pris, og coronarestriktioner ude i verden gør det svært at planlægge og opføre vindmølleparker.

De store projekter trues i hvert fald af forsinkelser, fordi de ansatte hos Vestas og virksomhedens kunder ryger i karantæne, ikke kan rejse frit eller bliver sat helt ud af spillet, hvis de smittes med covid-19.

2 Det siger tallene

Vestas har længe levet på en opadgående luftstrøm, og det var ventet - eller frygtet - at det ikke kunne vare ved. Onsdag leverede Vestas så den nedjustering af sine forventninger, som udløste aktiesmækket.

I stedet for at kunne sælge for mellem 119 og 126 milliarder kroner i år, forventer Vestas nu en omsætning på mellem 115 og 123 milliarder kroner. Det lyder ikke som en stor forskel, men i coronaåret 2020 oplevede Vestas en vækst på 22 procent (til en omsætning på 110 milliarder kroner), og den knækkede vækstkurve giver en usikkerhed, som investorerne hader.

Vestas har også skruet ned for forventningerne til det overskud, der bliver skabt. Det drives igen af de høje omkostninger, der kan forklares med corona.

Det hører med, at Vestas stadig er den eneste af de tre store vindmøllegiganter, der tjener penge. De andre to er Siemens Gamesa og General Electric. Og onsdag meddelte Vestas i øvrigt, at ordrebogen er rekordstor og rummer vindmøller for næsten 360 milliarder kroner, der skal produceres og leveres i den kommende tid.


Onsdag meddelte Vestas i øvrigt, at ordrebogen er rekordstor og rummer vindmøller for næsten 360 milliarder kroner, der skal produceres og leveres i den kommende tid.


3 Blæst om Vestas-aktien

Vestas-aktionærer har i den grad haft en fest. I 2020 steg aktien med næsten 120 procent, men festen fik en brat afslutning i starten af 2021, og siden nytår er aktien faldet med omkring 15 procent.

Kritikere hæfter sig ved, at aktien værdisætter Vestas ekstremt højt. Lige nu har den danske virksomhed en markedsværdi på 250 milliarder kroner, som kun kan forsvares, hvis selskabet udnytter den politiske opbakning til at investere i vedvarende energiløsninger maksimalt og samtidig lykkes med at tjene penge på det.

Men det er slet ikke urealistisk, at det kan ske, og blandt andre Sydbank har onsdag fastholdt sin anbefaling om at købe Vestas-aktier på trods af den irriterende nedjustering samme dag.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Bruger Lukasjenko flygtninge som et våben mod EU?
Natten til 11. august strømmede illegale migranter mod grænsen til Letland fra Hviderusland. Også Polen og Litauen mærker presset mod deres grænser. EU-landene mener, at det hviderussiske styre bruger flygtninge fra tredjelande som våben mod EU. Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Hviderusland beskyldes for at stå bag migrantstrøm mod EU

Forholdet mellem EU og Hviderusland forværres dag for dag. Igennem flere måneder er illegale migranter fra blandt andet Afghanistan og Irak i Hviderusland strømmet til landets grænse til Litauen. Det samme sker nu ved grænserne til Letland og Polen.

Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, beskyldes for at bruge migranterne som våben mod EU som et led i et hævntogt på baggrund af de sanktioner, EU-landene har pålagt det hviderussiske styre.

Forholdet mellem Hviderusland og EU ser ikke ud til at være til at redde, og situationen ser ud til at blive værre, før den bliver bedre, siger en ekspert til Avisen Danmark.

Hviderusland beskyldes for at sende strømme af illegale migranter fra Irak ind i EU-landet Litauen. Naboerne Letland og Polen kan nu meddele, at der også langs deres grænser til Hviderusland har samlet sig hundredvis af flygtninge fra tredjelande.

Hviderusland/EU: Hvideruslands præsident Lukasjenko sender bevidst migranter fra tredjelande mod EU-landene som et modsvar på de sanktioner, EU har pålagt det hviderussiske styre, lyder det. Bliv klogere på sagen her:

1 Hvad sker ved Hvideruslands grænser til naboerne i EU?

De litauiske myndigheder meddelte i sidste måned, at der gennem de seneste måneder er kommet flere end 4000 migranter ind i EU-landet over grænsen fra Hviderusland. Regeringen i Litauen har senere anklaget Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, for at sende migranterne over grænsen som en hævn for EU's sanktioner mod Hviderusland.

"Lukasjenko bruger migranter som et våben", har Litauens præsident, Gitanas Nausėda, blandt andet udtalt. Lukasjenko selv har benægtet beskyldningerne.

Litauen er ikke det eneste land, som den sidste tid har set en stor stigning i antallet af migranter ved sin grænse til Hviderusland.

Ud over mistanken om valgfusk er sanktionerne indført som reaktion på optrapningen af de alvorligt krænkelser af menneskerettighederne i Hviderusland.

Fra artiklen

Tirsdag erklærede nabolandet Letland nødretstilstand, da hundredevis af migranter fra tredjelande havde samlet sig ved EU-landets grænse til Hviderusland. Nødretstilstanden gælder indtil videre indtil 10. november og giver de lettiske myndigheder ret til at sende migranterne tilbage til Hviderusland - med magt hvis det er nødvendigt.

Det er ikke ligefrem uventet, at grænserne til Litauen og Letland oplever en kraftig forøgelse af migranter fra Hviderusland.

Aleksandr Lukasjenko har tidligere truet med at sende migranter til nabolandende i området og til "det varme og komfortable Europa", som han selv formulerede det på et pressemøde tilbage i juli.

EU har siden presset de irakiske myndigheder til midlertidigt at stoppe al flytrafik til Hviderusland.

Både Litauen og Letland har forberedt sig på at bremse strømmen af migranter, førstnævnte blandt andet med et pigtrådshegn, der skal dække hele grænsen til Hviderusland. Det vil koste omkring 800 millioner kroner at opføre.

2 Hvad er gået forud for konflikten?

Siden oktober 2020 har EU pålagt Hviderusland en række sanktioner. Sanktionerne er blandt andet indført på baggrund af mistanke om valgfusk i forbindelse med valget i august 2020 i Hviderusland, hvor den nuværende præsident, Aleksandr Lukasjenko, vandt med 80 procent af stemmerne.

Ud over mistanken om valgfusk er EU-sanktionerne indført som reaktion på optrapningen af de alvorligt krænkelser af menneskerettighederne i Hviderusland samt den voldelige undertrykkelse af civilsamfundet, den demokratiske opposition og journalister i landet.

Præsident Lukasjenko tiltrak sig igen verdens opmærksomhed, da et fly tilbage i maj blev tvunget til at lande i Minsk. Flyet var på vej fra Athen i Grækenland mod Vilnius i Litauen, og om bord var den hviderussiske regeringskritiske oppositionspolitiker og journalist Roman Protasevitj.

Da flyet var i hviderussisk luftrum, blev et hviderussisk kampfly beordret til at eskortere flyet og tvinge det til at nødlande. Protasevitj blev efterfølgende anholdt i lufthavnen i Minsk.

Så sent som i sidste uge kom OL-atleten Kristina Timanovskaya i unåde, efter hun havde rettet kritik mod Hvideruslands nationale atletikforbund i OL. Efter kritikken frygtede hun repressalier, da hun blev taget af OL-holdet og beordret på et fly tilbage til hjemlandet. I lufthavnen søgte hun hjælp hos japansk politi, som bragte hende til den polske ambassade i Japan. Timanovskaya har nu fået et humanitært visum i Polen.

Der er med andre ord mange grunde til, at EU-lederne i øjeblikket har ekstra meget fokus rettet mod Lukasjenko, og det forventes, at det hviderussiske styre vil blive pålagt flere sanktioner fra EU.

3 Er strømmene af migranter Lukasjenkos hævn?

Litauens præsident, Gitanas Nausėda, har været klar i mælet om konflikten med det hviderussiske styre og har beskyldt Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, for bevidst at bruge migranter som våben. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at der overordnet set er hold i beskyldningerne, og at det bliver mere og mere sandsynligt, at der føres en bevidst strategi fra det hviderussisk styre:

- Vi må efterhånden sige, at der er hold i beskyldningerne. For bare en måned siden var det lidt løst og lidt på anekdotebasis, men i de her dage kommer der dag efter dag nye velunderbyggede reportager fra området. Vi kan selvfølgelig ikke vide præcist, hvordan tænkningen er på hjørnekontoret i præsidentpaladset i Minsk, men det virker efterhånden mere sandsynligt, at det er en bevidst strategi fra styrets side, som falder sammen med de sanktioner, der er kommet, sagen om Roman Protasevitj og som det nyeste, sagen om den hviderussiske OL-sprinter, der fik asyl i Polen, siger han til Avisen Danmark og fortsætter:

- Hvis det er en bevidst strategi fra Lukasjenkos side, er hans formål at forsøge at ændre konsekvensberegningen af sanktionspolitikken. Han siger sådan set, at Europa får tilbage af samme skuffe, og håber, at vi vil fortryde sanktionerne og måske i sidste ende fjerner dem. Der sker en import af migranter fra Irak til Belarus (et andet navn for Hviderusland, red.). Hensigten er at skabe nogle omkostninger, der er så store, at landene genovervejer deres politik og måske ender i en politisk krise. Så det har nogle umiddelbare konsekvenser.

4 Hvad betyder det for EU og Hviderusland?

Flemming Splidsboel Hansen mener, at forholdet mellem EU og Hviderusland er så skadet, at forsoning ikke længere er mulig. Han peger på, at Hviderusland i flere år har siddet uden for fællesskabet, og at den seneste konflikt har sendt Aleksandr Lukasjenko helt ud i mørket. Truslen om destabilisering skal tages seriøst og har efterladt EU i en position, hvor EU-landene er nødt til at svare igen.

- I både Polen, Litauen og Letland taler man om en hybridkrig, som er en lidt løs og spøjs, men meget sigende betegnelse. Lukasjenko kigger simpelthen ned i værktøjskassen og ser på, hvilke muligheder han har for at påvirke og straffe Europa. Han vil gøre situationen utålelig for EU, og der er det her en af mulighederne.

- Situationen efterlader de to parter meget langt fra hinanden, og der er ingen vej tilbage i det forhold. Vi har forsøgt tidligere fra EU’s side at række ud til Lukasjenko, og han har forsøgt det samme, men der er ingen vej tilbage. Han har malet sig selv ind i et hjørne, og EU har ikke meget at gøre med ham mere. Ingen vil røre ved ham, og hvis han har en politisk fremtid, så ligger den kun sammen med Rusland. Så forholdet er dårligt og vil formentlig blive dårligere, indtil der kommer en slags politisk skifte i Belarus, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Seniorforskeren bruger ordet "paria-stat" om den vej, Hviderusland bevæger sig ned ad. Betegnelsen dækker over en stat, hvis adfærd og normer bevæger sig uden for det internationale samfund.

- De bevæger sig ret tæt på grænsen til at være en paria-stat, i hvert fald i en europæisk sammenhæng. De har sat sig uden for det gode selskab. Det var de en smule i forvejen, for Belarus er det eneste land i Europa, der aktivt bruger dødsstraf. Det i sig selv har været en kilde til megen kritik. Folk er blevet dødsdømte og bliver henrettet ved nakkeskud. Det kan man ikke lade passere i EU.

- Efter præsidentvalget sidste år og de uroligheder, der var, hvor politiet har slået folk ned og brugt tortur, har der været forsvindingssager, folk, der tilsyneladende er blevet likvideret, og oppositionsfolk, der er blevet deporteret. Der foregår ting, som mange er utilfredse med, og det minder jo egentlig om Sovietunionen, siger Flemming Splidsboel Hansen.

5 Hvordan reagerer EU nu?

Seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier mener, at Aleksandr Lukasjenko har efterladt EU i en position, hvor man er nødt til at svare igen. Flere sanktioner er derfor sandsynlige.

- Der kan godt blive talere om yderligere sanktioner. Der kan godt være en vilje internt i EU til at gå videre med det her. Lukasjenko har sendt udfordringen tilbage til EU, så man er nødt til at forholde sig til det. Min formodning er, at Belarus fylder så meget i vores fælles EU-opmærksomhed, at man ikke kan lade det passere, så det er realistisk, at der kommer flere sanktioner, siger Flemming Splidsboel Hansen til Avisen Danmark og fortsætter:

- EU kan hjælpe Polen, Litauen og Letland politisk og teknisk i forhold til grænsebevogtning. De kan true med eller iværksætte sanktioner mod Belarus. De kan styrke Frontex. Så de kan reagere både på jorden, men også i forhandlingslokalerne, hvor man kan presse Lukasjenko til at stoppe den her politik.

Firmaerne bag sociale medier skal tage mere kontrol over det indhold, der deles, mener regeringen.
Sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat skal tage ansvar for at få fjernet ulovligt indhold, som for eksempel hævnporno, børneporno eller terrormateriale, fra deres platforme. Det mener regeringen, der fremsætter en række lovforslag til efteråret. Arkivfoto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

Regeringen blæser til kamp mod digitale krænkelser

Det skal være slut med, at børneporno, hævnporno og terrorrelateret materiale florerer på sociale medier uden at blive fjernet. Sådan lyder det fra den danske regering, der vil pålægge sociale medier som Facebook, Snapchat og Youtube at fjerne billeder og videoer af ulovlig karakter fra deres platforme inden for 24 timer efter en indberetning.

Og så skal børn allerede i folkeskolen klædes bedre på til at begå sig på de digitale platforme. Blandt andet vil regeringen have udarbejdet undervisningsmateriale og undervisningsforløb om digital dannelse, som man overvejer at gøre til en del af sundheds- og seksualundervisningen.

Netop et større fokus på digital dannelse i folkeskolen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener 23-årige Nana Thillemann Harring, der i 2017 oplevede, at nøgenbilleder af hende selv blev delt mod hendes vilje.

Techgiganter skal tage ansvar for delingen af ulovligt indhold, og der skal digital dannelse på skoleskemaet, hvis det står til regeringen, der fremsætter lovforslag på området til efteråret. 23-årige Nana Thillemann Harring, hvis private billeder blev delt vidt og bredt i 2017, bifalder initiativerne.

Krænkelser: Der er for mange eksempler på, at unge piger eller andre almindelige borgere oplever, at der bliver delt ulovligt indhold med dem på de sociale medier, uden at nogen tager ansvar for at fjerne det.

Og sådan skal det ikke være i Danmark.

Sådan lyder det fra regeringen, der til efteråret vil fremsætte et lovforslag, der skal tvinge techgiganterne til at tage ansvar for det indhold, der bliver delt på deres platforme.

Lovforslaget lægger op til, at sociale medier som Facebook, Snapchat og Youtube kan blive straffet med bøde, hvis ikke de fjerner ulovlige billeder og videoer inden for 24 timer efter en indberetning.

Det skriver DR.


Jeg følte mig ydmyget. Jeg skammede mig over det, der blev delt, jeg skammede mig over at have stolet på folk, jeg skammede mig over min krop. Alt var pludselig skamfuldt.

Nana Thillemann Harring, 23 år, Aarhus


Fra Digitalt Ansvar, et videnscenter for digitale krænkelser og digital vold, lyder det fra bestyrelsesformand Miriam Michaelsen, at det er nemt og hurtigt at dele ting med flere tusinde andre på nettet - men svært og langsommeligt at få det fjernet.

- Mange ofre lever derfor med, at dybt krænkende indhold, som nøgenbilleder og video, bliver ved med at blive delt på sociale medier, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Alt var skamfuldt

En af dem, der har prøvet at få delt privat indhold på sociale medier, er 23-årige Nana Thillemann Harring, der oprindeligt kommer fra Viborg, men nu bor i Aarhus, hvor hun læser til sygeplejerske og stiller op til både kommunal- og regionsrådsvalget for Dansk Folkeparti.

I 2017 sendte en række falske profiler, der udgav sig for at være hende selv, billeder af Nana i undertøj rundt til drengene i hendes gymnasieklasse, hendes gamle folkeskoleklasse og folk i hendes ungdomspolitiske netværk.

- Jeg følte mig ydmyget. Jeg skammede mig over det, der blev delt, jeg skammede mig over at have stolet på folk, jeg skammede mig over min krop. Alt var pludselig skamfuldt, siger Nana Thillemann Harring til Avisen Danmark.

Siden eskalerede det endnu mere, så mange hundrede mennesker - bekendte og fremmede - havde adgang til video- og billedmateriale med Nana uden hendes samtykke. Gerningsmanden skaffede sig blandt andet adgang til hendes private Instagram-konto, hvorfra der blev delt undertøjs- og nøgenbilleder af Nana.

Og fordi kontoen var hacket, og koden var lavet om, havde hun svært ved selv at komme ind og sætte en stopper for de grænseoverskridende delinger.

- Det var heldigt for mig, at min gerningsmand ikke også fik adgang til min Facebook-profil, selv om det blev forsøgt. Var det lykkedes, havde jeg jo aldrig fået adgang til mine profiler på sociale medier igen, så jeg kunne fjerne billederne og videoerne selv. I det tilfælde er der jo behov for, at nogle kan tage over og fjerne det materiale, og hvis ikke det skal være techgiganterne, så ved jeg ikke hvem, siger Nana Thillemann Harring.

Digital dannelse i skolen

Foruden forslaget om at flytte ansvaret for det ulovlige indhold over på techgiganterne har regeringen præsenteret tre tiltag, der skal sætte digital dannelse på skoleskemaet, så danske børn og unge lærer at gebærde sig ansvarligt på sociale medier.

Blandt andet ønsker regeringen, at der udarbejdes undervisningsmateriale og undervisningsforløb om digital dannelse, som man overvejer at gøre til en del af sundheds- og seksualundervisningen. Desuden skal der oprettes "skolepatruljer" for digital færdselssikkerhed - bestående af både elever, lærere, undervisere og forældre.

Og netop mere digital dannelse i en tidlig alder er noget, Nana Thillemann Harring tidligere har advokeret for i Avisen Danmark.

Derfor roser hun regeringens initiativ, for det er vigtigt, at de unge mennesker klædes ordentligt på til at færdes på nettet - for digitale krænkelser og chikane kan ødelægge liv, mener hun.

- Fra mit perspektiv er der mange forældre, som måske ikke rigtig er godt nok rustede til at klæde deres børn på til at færdes på nettet. Det bliver bedre, når de kommende forældre selv er vokset op med det, men det kan være svært at snakke med mor og far om at sende nøgenbilleder på Snapchat eller Instagram, og det kan være svært for børn at tage forældrene seriøst, hvorimod en lærer eller en ekstern underviser måske er lidt mere på afstand, siger Nana Thillemann Harring.

- Jeg synes egentlig, jeg er kommet ud på den anden side. Jeg har bearbejdet det meget, men jeg kan mærke, at nogle ting fylder meget. Jeg bliver for eksempel hurtigt bange for, om der er blevet delt mere af mig, og jeg får en følelse af panik, hvis jeg af en eller anden årsag bliver logget ud af mine profiler på de sociale medier, siger 23-årige Nana Thillemann Harring i dag om det mareridt, hun gennemgik i 2017. Privatfoto

Sociale medier skal tvinges til ansvar

  1. Et nyt lovforslag skal sikre, at sociale medier som eksempelvis Facebook, Snapchat og Youtube fjerner ulovlige billeder og videoer inden for 24 timer. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup.
  2. Lovforslaget skal blandt andet sikre, at firmaerne bag de sociale medier fjerner eller blokerer ulovligt indhold inden for et døgn. Det kan være billeder af overgreb mod børn, hævnporno eller terrorrelateret materiale.
  3. Er der tvivl om, hvorvidt indholdet er ulovligt, skal det fjernes inden for syv dage, mens sagen undersøges. Både organisationer og flere røde partier er positive om regeringens lovforslag, de gerne ser bliver til virkelighed snart.