Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Danske soldater i Helmand-provinsen 9. april 2017. USA har anmodet om mere hjælp fra Danmark i kampen mod IS i Irak. Regeringen ønsker at imødekomme anmodningen, skriver Ritzau tirsdag 14. november 2017. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)

Presset vokser: Vrede over behandlingen af afghanske tolke

Krigsveteraner lægger nu pres på Folketingets partier for at evakuere afghanere, der har hjulpet Danmark under krigsindsatsen i Afghanistan.

De frygter tortur, de frygter at blive slået ihjel. Med Talibans fremmarch i Afghanistan brænder jorden under de afghanere, der har arbejdet i dansk tjeneste. Det er lige fra håndværkere, der har løst en enkelt opgave, til tolke, der fast har gået patrulje med danske soldater.

Man taler om en moralsk forpligtelse til at hjælpe dem, hvis liv står på spil. Men det handler også om taktik, for hvordan får vi ellers praktisk hjælp fra de lokale næste gang, Danmark gik aktivt ind i en konflikt langt væk fra vores egne grænser?

Den danske regering arbejder på en løsning, men det går for langsomt. Sådan har det lydt fra flere af Folketingets partier, fra tidligere forsvarschefer og sikkerhedsforskere. Nu råber danske krigsveteraner også op. Hele den historie får du i dagens nyhedsbrev.

TILBUD: Hvad vil du spørge statsminister Mette Frederiksen (S) om? Politisk redaktør Casper Dall møder hende på fredag og medbringer gerne spørgsmål fra vores læsere. Læs mere her.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Enhedslisten er - igen - klar til at trække tæppet væk under regeringen.
Enhedslistens politiske ordfører og reelle leder Mai Villadsen havde taget sit sædvanlige knæstørre og evigt determinerede ansigtsudtryk på, da hun skød den politiske efterårsæson i gang. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Enhedslisten prøver at blæse en efterårsstorm op

Den politiske efterårssæson begynder med partiernes sommergruppemøder - i år med Enhedslisten som de første. Partiet har blæst til stormvejr ved at rasle med valgsablen og forlange fri tandlægehjælp til alle. Men al den buldren og bragen er i virkeligheden elastik i metermål, og ingen elastikker er så elastiske som politiske elastikker. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist, der har været til sæsonens første pressemøde.

Det bliver et stormfuldt efterår i dansk politik. Et skæbnesvangert efterår for regeringen. Det sagde Enhedslistens leder Mai Villadsen i hvert fald på den nye sæsons første sommergruppemøde, som listen holdt i vante omgivelser på Christiansborg. Hvor politikerne kom ud fra deres kontorer, spiste deres frokost på sædvanlig vis, hvor hverdagen regerede.

Og det er da også blevet hverdag, at det "skæbnesvangre" for Enhedslisten består i, at den siger, den er parat til at udløse et valg, hvis ikke regeringen holder, hvad den har lovet støttepartierne i det såkaldte forståelsespapir.

Enhedslisten har da også sagt det så tilstrækkeligt tydeligt og så mange gange nu, at den bliver nødt til at trække tæppet væk under regeringen, hvis den ikke f.eks. gør noget for fattige børn. At antallet af fattige børn - der er cirka 60.000 i den definition, Enhedslisten arbejder med - skal nedbringes, er den væsentligste røde linje for støttepartiet.

Men hvad er det så, der skal til for, at stormen ikke rejser sig og blæser ministrene ned af taburetterne og ud i en efterårsvalgkamp? Det forsøgte journalisterne på sommergruppemødets pressemøde ihærdigt at få svar på.

Svaret var, at der skal ske et løft.

Hvornår skal det ske?

Tja, bom. Ingen deadline.

Og hvad er overhovedet logikken i eventuelt at vælte regeringen, når det vil betyde, at alle de ting, Enhedslisten forsøger at presse den på, så blot bliver trukket endnu mere i langdrag?

Logikken er, at regeringen skal levere på sine løfter til støttepartierne i forståelsespapiret.

Vi taler altså om en storm uden nogen egentlig form for definition. Er det nok, at regeringen blot permantgør eller forlænger den midlertidige ydelse til fattige børnefamilier, som blev indført tidligere i valgperioden?


Alle partier er på nu jagt efter deres egen Arne - selv Socialdemokratiet er på jagt efter en ny Arne.


Vi ved det ikke, men muligvis.

Og vi taler om politiske ord, der ligner og lyder som bulder og bragen, men hele tiden har en bagdør åbnet på klem ind til et roligt rum i ly og læ.

Ud over alt det, som er fast del af det politiske teater, var der også i Enhedslistens sæsonstart et tydeligt bevis på, at Socialdemokratiet med den tidlige Arne-pension til mennesker, der har været hele deres liv på arbejdsmarkedet, afgørende har forandret dynamikken i dansk politik.

Alle partier er på nu jagt efter deres egen Arne - selv Socialdemokratiet er på jagt efter en ny Arne.

Enhedslistens forsøg er gratis tandlægehjælp til alle. I første omgang ved at indlemme 18-25-årige i skoletandplejen allerede ved næste finanslov men med ambition om at udvide, så tandlægehjælp bliver det samme som lægehjælp. Et gratis tilbud fra velfærdsstaten til alle med behov.

Det kan umiddelbart syne småt, men har formentlig klangbund i store dele af befolkningen - og i hvert fald den del, der ikke er forsikret fra top til tå, fra storetå til hjørnetand, og i øvrigt har sit på det tørre, så en ny krone ikke smadrer budgettet.

Og så vil det ikke mindst være en udvidelse af velfærdssamfundet, som Arne-pensionen var det.

Ud over den helt umiddelbare appel i det, har det også en mentalhygiejnisk effekt for Enhedslistens politikere. Alt deres arbejde går så ikke "kun" op i at kæmpe mod forringelser, nedskæringer og angreb på privilegier - det er den bærende del af partiets selvforståelse - der er faktisk også mål om at bygge til og gøre velfærdshjemmet endnu hyggeligere at bo i.

Også selv om at gratis tandlægehjælp er lidt en gammel traver, som partier, der ikke sidder på pengekassen og ikke har udsigter til at komme til det, har det med at trække frem med jævne mellemrum. Det forhindrede i hvert fald ikke Mai Villadsen i at kalde udspillet for "stort" og "visionært".

Der står så ikke noget om tandlægehjælp i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, så der bliver ikke væltet nogen ud i et stormfuldt efterårsvalg, hvis og når regeringen siger, at det var dog en sympatisk tankegang, at Enhedslisten vil betale borgernes tandlægeregninger med deres egne skattekroner, men det er altså ikke lige noget, der kan komme på bordet nu. 

Til gengæld er det noget, man kan gå til valg på, når det så kommer på et andet tidspunkt.

Det stormfulde efterårsvalg bliver kun til noget, hvis Enhedslistens elastik i metermål alligevel bliver strukket så langt, at den går hen og springer. Det kan ske, men politiske elastikker har det med at være forbløffende elastiske, når dem, der holder i enderne, kan dele en kande kaffe og et par makrelmadder i Statsministeriet, når de har lyst.

Er politikerne voksne nok til at tage ansvar, spørger veteran.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) passerer pressen på vej ind til mødet, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes med Folketingets partier i Eigtveds Pakhus i København, for at diskutere hvad der skal ske med de lokale ansatte, som har været ansat på den danske ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul og som tolke for Forsvaret, mandag den 9. august 2021. Foto: Philip Davali

“Uværdigt og fedtet”: Danske veteraner raser over behandlingen af de afghanske tolke

Ingen tør sige det højt: Vi tabte krigen, og nu ser vi resultatet i form af et fremadstormende, brutalt, islamistisk Taleban, der erobrer mere og mere af Afghanistan. 

Det mener i hvert fald flere danske veteraner fra selvsamme krig. Ifølge dem forsøger regeringen at holde problemet ude i armslængde og afghanerne ude af Danmark. 

For mens at både amerikanerne og briterne har iværksat storstilede evakueringer af de afghanere, som hjalp dem mod Taleban, taler forsvarsminister Trine Bramsen om, at der "ikke skal træffes forhastede beslutninger. 
Mandag var der møde i Udenrigsministeriet, og onsdag fortsætter drøftelserne. Og presset stiger. Tidligere forsvarschefer, krigsveteraner og sikkerhedsforskere slår på tromme for, at Danmark gør mere for at hjælpe de afghanere, der hjalp danske soldater. 
Vi har talt med nogen af dem.

Mens Folketingets partier drøfter, om man skal evakuere afghanere, der har arbejdet i dansk tjeneste mod Taleban, vokser kritikken fra veteraner herhjemme. - Jeg mister troen på de danske værdier, siger Lai Sørensen, der var udsendt til Afghanistan to gange.

TOLKESAGEN: På overfladen ånder alt idyl. 35-årige Lai Sørensen passer sit natarbejde i Billund Lufthavn og bygger terrasse i baghaven i familiens hus i Herning-forstaden Lind. Han kører sin datter i børnehave og koordinerer indkøb med sin kone Marie, der venter parrets andet barn til november.

Men under den karseklippede frisure er Lais hoved ved at brænde op af raseri. Sådan udtrykker han det i hvert fald selv.

For knap 7.000 kilometer fra parcelhuslivet i Midtjylland har han stået i uniform i Helmand-provinsen i Afghanistan, skulder mod skulder med afghanske tolke og ansatte. Var det ikke for dem, fortæller Lai, var mange flere danske soldater kommet hjem i kister.

- De har haft vores ryg. Og derfor gør det mig så edderspændt, at de danske politikere ikke gør mere for at hjælpe dem, siger Afghanistan-veteranen.

Alle hans sætninger er ladet med hidsige bandeord, som han beder mig om at sortere i. Men en ting står han ved.

- Det er uværdigt. Politikerne var voksne nok til at sende os i krig. Men de er ikke voksne nok til at tage ansvar bagefter.

Efter de internationale styrkers tilbagetog fra Afghanistan har Taleban taget kontrol over mere end halvdelen af landets 407 distrikter. Alene siden fredag i sidste uge er seks afghanske provinshovedstæder faldet til den islamistiske bevægelse. Og i Helmand, hvor Lai Sørensen og mange andre danske soldater var indsat, har der i de seneste dage været voldsomme kampe.

Mindst 45 afghanere, der enten arbejder eller har arbejdet for Danmark, har siden slutningen af juli søgt om hjælp. Mens både briterne og amerikanerne evakuerer deres ansatte, henviser Danmark til individuelle sagsbehandlinger igennem den såkaldte Tolkeaftale fra 2013.

Efter et møde i Udenrigsministeriet mandag gentog både forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) regeringens linje om, at Danmark ikke vil “lade nogen i stikken.”

- Men vi skal altså passe på, at vi ikke træffer forhastede beslutninger, sagde Bramsen efterfølgende til pressen og uddybede:

- Det er i hvert fald vigtigt, at vi vurderer hver enkelt i forhold til, om de kan risikere at udgøre en sikkerhedsrisiko rettet mod Danmark.


Det er uværdigt. Politikerne var voksne nok til at sende os i krig. Men de er ikke voksne nok til at tage ansvar bagefter.

- Lai Sørensen, Afghanistan-veteran


Kæmpet siden 2015

Onsdag mødes Folketingets partier igen, hvor det ventes, at de kommer med et mere konkret udspil. Men foreløbig har Lai Sørensen fældet dom over politikernes håndtering af sagen.

- Der er gået for meget DJØF og politiske holdninger i det. Mens de diskuterer bureaukrati, bliver de afghanere, som hjalp os, mere og mere udsatte. Og det er kun fordi, trusselsniveauet er steget sådan, at de overhovedet rør en finger.

Den kritik står han ikke alene med. Tidligere forsvarschefer, krigsveteraner, sikkerhedsforskere og chefredaktører på diverse medier har langet ud efter regeringen for at sidde på hænderne.

En af dem, som har været mest engageret i tolkesagen, er Mads Silberg. Helt tilbage i 2015 iværksatte den tidligere kaptajn i Forsvaret en underskriftsindsamling for at få Folketinget til at give asyl til afghanske tolke, som har hjulpet de danske styrker i Afghanistan. Siden er hans tålmodighed blevet testet.

- Vi har gjort alt, hvad man som borger i et samfund kan gøre, for at råbe politikerne op. Så jeg sad ikke og bed negle, da de afholdt møde forleden. Jeg er bange for, at der skal lig på bordet, før der for alvor sker noget, siger han.

Tilbage i 2010 var det Mads Silberg, som varetog al kontakten med lokalbefolkningen omkring Armadillo-lejren i Afghanistan. En opgave, som var praktisk talt umulig uden tolkene. Og som ifølge kaptajnen var livsvigtig. For det var igennem de lokales efterretninger, at de danske soldater fandt ud af, hvor vejsidebomber lå gemt, hvem der lå og skød mod dem, samt hvem i landsbyen, der i virkeligheden arbejdede for Taleban.

- Danske politikere påberåber hele tiden, at vi skal vise respekt for de danske soldaters indsats. Men måden, de håndterer konsekvenserne af krigen, viser, at de gør det stik modsatte, siger Mads Silberg.

I efteråret stiller han op som byrådskandidat i Solrød for Det Konservative Folkeparti, men han skåner ikke sit eget parti af den grund.

- Jeg synes ikke om Konservatives håndtering af sagen. Vi har et moralsk ansvar. Hvis der kommer en, som siger, han har arbejdet for os, så skal han ikke trækkes igennem et ydmygende, langsommeligt skuespil, hvor han skal forsøge at fremskaffe dokumentation for, at han er truet.

- Det er uværdigt, og det er fedtet.

Overblik: 10.980 danske soldater har været i Afghanistan

I alt har 10.980 danske soldaterværet udsendt. Flere har dog været udsendt flere gange, således at der har været 19.997 udsendelser til Afghanistan fra Danmark siden 2002.

37 personer er blevet dræbt eller er omkommet som følge af kamphandlinger under udsendelse for Danmark.

Syv personerer døde ved sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan forbindes til kamphandlinger.

214 personer er blevet såret i en eller anden grad i forbindelse med udsendelse for Danmark.

“Regeringens kolde, kyniske kalkyle”

Nogle afghanere har fået asyl via Tolkeaftalen, men det er ikke mange. I en statusopgørelse fra december oplyste Forsvarsministeriet, at 17 ud af 137 ansøgere har fået asyl i Danmark, mens 50 har fået afslag.

Resten har taget imod hjælp i form af blandt andet penge til genbosætning et andet sted i Afghanistan.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er Tolkeaftalen designet til at holde afghanerne ude. Men presset på regeringen stiger.

- Politikerne har lavet en ordning, som gør det muligt for dem at skubbe problemerne væk. Falder Helmand, rejser tolkene bare et andet sted hen i Afghanistan, og så giver vi dem nogle penge. Men lige nu kan vi ikke være sikre på, at hele landet ikke falder i hænderne på Taleban.

Det kan ske om en måned, det kan ske om et år, og det kan også være, at Taleban aldrig kommer så langt, forklarer Peter Viggo Jakobsen. Andre landes indblanden vil formentlig afgøre Afghanistans skæbne. Men Danmark gør klogt i at overveje sine muligheder nu, mener han, for rent praktisk er det lettere at hente afghanerne ud i løbet af den næste måneds tid, mens amerikanerne stadig har fly, grej og personale i landet, end det er senere, “når hovedstaden er i brand”.

- Og i sidste ende handler det også om, hvordan vi ser ud, når vi kigger os selv i spejlet. Da amerikanerne skred fra kurderne og overlod dem til tyrkerne i Syrien for nogle år siden, var der mange, som brugte ordet “forræderi”. Vi gør præcis det samme med afghanerne nu.

Eksperten fra Forsvarsakademiet opstiller det, han kalder “regeringens kolde, kyniske kalkyle”:

- Hvad koster flest stemmer? At risikere at blive udråbt til dem, der har forrådt afghanerne? Eller at give asyl til 300 mennesker, mens at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti råber op?


I sidste ende handler det også om, hvordan vi ser ud, når vi kigger os selv i spejlet. Da amerikanerne skred fra kurderne og overlod dem til tyrkerne i Syrien for nogle år siden, var der mange, som brugte ordet “forræderi”. Vi gør præcis det samme med afghanerne nu.

Peter Viggo Jakobsen, professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet


Mister troen på de danske værdier

Tilbage i Lind i Herning Kommune er det ingen hemmelighed, hvad Lai Sørensen håber på. I hans øjne bør de afghanske tolke og lokalt ansatte sidestilles med de danske soldater, som de hjalp i krigen. Ikke blot for at redde afghanernes liv. Men også for at give ham selv ro i hovedet.

- Jeg ved godt, at det lyder underligt: men hele den her tolkesag gør, at jeg føler, jeg mister noget af mig selv. Jeg mister troen på de danske værdier.

Fakta: Tolkeaftalen er fornyet flere gange siden 2013

* I 2013 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF) sammen med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative en tolkeaftale.

* Aftalen går ud på, at afghanske tolke, der bliver vurderet som værende i fare i hjemlandet, vil kunne opnå asyl i Danmark. Tolke uden for fare vil blive hjulpet lokalt i Afghanistan.

* Aftalen er blevet forlænget flere gange, senest i december 2020. Her blev den forlænget frem til udgangen af 2021.

Efter to måneder er der vidt forskellige opfattelser af sygeplejerskestrejken blandt patientforeningerne.
Sygeplejerskernes strejke begyndte 19. juni. Siden er parterne i Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd ikke nået tættere på en løsning, hvilket har fået flere patientforeninger til at efterspørge et regeringsindgreb, så strejken kan afblæses. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Patientforeninger: Sådan rammer sygeplejerskernes strejke

Sygeplejerskernes strejke har varet i snart otte uger, og på den tid er omkring 50.000 planlagte operationer og undersøgelser blevet udskudt.
Men blandt patientforeningerne i Danmark har man vidt forskellige oplevelser med strejken og dens afledte konsekvenser.

I både Nyreforeningen og Alzheimerforeningen vil man have en løsning på konflikten, om nødvendigt også et regeringsindgreb, så sygeplejerskerne kan komme tilbage på arbejde.

Strejken går nemlig hårdt ud over udredningen af demenssygdom, og i Nyreforeningen er man bekymrede for, at nogle udskudte operationer på karkirurgiområdet kan få voldsomme konsekvenser for en særlig gruppe dialysepatienter.

Også Gigtforeningen er bekymrede for de gigtpatienter, der lige nu må se langt efter operationer i knæ, hofter, skuldre og ryg, mens man i Diabetesforeningen tilsyneladende har tålmodige medlemmer.

Sygeplejerskernes snart otte uger lange strejke har indtil videre medført omkring 50.000 udskudte operationer og undersøgelser. I Nyreforeningen og Alzheimerforeningen vil man have regeringen til at gribe ind i konflikten og standse strejken, mens Diabetesforeningen stadig har til gode at se strejkens konsekvenser for sine medlemmer.

Strejke: Sygeplejerskerne har strejket i snart otte uger, og der er ikke umiddelbart udsigt til hverken en løsning i forhandlingen mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner eller et regeringsindgreb.

Og strejken bliver kun mere omfattende. Natten til tirsdag trådte en udvidelse af strejken i kraft, så i alt godt 5700 sygeplejersker landet over nu har indstillet arbejdet.

Strejken har medført, at godt 50.000 planlagte operationer og undersøgelser indtil videre blevet udskudt.

Men der er stor forskel på, hvilke patientgrupper der rammes af strejken.

Blandt Gigtforeningens medlemmer er det især operationer i knæ, hofte, skuldre og ryg, som i høj grad bliver udskudt, fortæller formand Mette Bryde Lind.

- Man har vurderet, at det ikke er livsfarligt at vente, men man kan sige, det er livsødelæggende for en stor del af de her patienter, der skal vente, siger Mette Bryde Lind.

Gigtpatienter, der venter på en operation, har ofte mange smerter, som godt nok ikke er farligt at leve med, selvom det gør ondt. Men for manges vedkommende vil det alligevel betyde, at de for eksempel ikke kan gå på indkøb, sover dårligere om natten og derfor føler sig mere utilpasse om dagen.

- På den lange bane vil der være nogle, som får et væsentligt dårligere funktionsniveau, end de ellers ville have haft. Man bliver også mentalt påvirket af at have de her stærke smerter. Og så vil der være nogle, der mister deres arbejde, siger Mette Bryde Lind.

Tålmodige diabetespatienter

I Diabetesforeningen, der tæller cirka 90.000 medlemmer, følger man strejken og de afledte konsekvenser tæt, men det lader til, at diabetespatienter, der oplever at få udskudt for eksempel kontroller, endnu er tålmodige.


Næsten hver fjerde udredning er påvirket af strejken. Det er et kæmpeproblem, at du har en mistanke under udredning, men du kan ikke afslutte udredningen

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, til Ritzau


Det fortæller Anne Sander, der er udviklingschef og daglig leder af Diabetesforeningens rådgivning.

- Da strejken blev varslet, lagde vi en nyhed op på vores hjemmeside, hvor vi skrev, at vi var klar over, at det her kunne få nogle afledte konsekvenser for vores medlemmer. Derfor var de meget velkomne til at kontakte vores rådgivere, hvis de oplevede, at der kom nogle uheldige konsekvenser eller bare havde lyst til at tale om deres situation. Men vi har ikke hørt noget overhovedet, siger hun.

Blandt foreningens godt 1200 frivillige rundt omkring i landet lyder det også, at man er blevet godt oplyst om eventuelle udskydelser og nye behandlingsdatoer.

- Med det beredskab, vi har herinde, kan vi jo ikke løse problemet, hvis man henvender sig. Men vi vil anbefale, at man går til sin egen læge, hvis man er nervøs for nogle af de konsekvenser, der kan være ved en udskydelse, siger Anne Sander.

Bekymrende udsigter

Nyreforeningen, der repræsenterer 5550 medlemmer, bliver normalt blæst omkuld af henvendelser, når nyrepatienter bliver tilsidesat.

- Men vi har ikke hørt noget nævneværdigt fra dem endnu, fortæller landsformand Malene Madsen.

Foreningen er dog stadige nervøse for, at strejken kan få alvorlige konsekvenser for dialysepatienter, der har til gode at få foretaget en fisteloperation, så dialysemaskinen kan hente blodet ud, rense det og sende det tilbage i kredsløbet.

Alternativet til at få blodet renset i dialyse er et akut dialysekateter på enten halsen eller i lysken.

- Og har man et akutkateter, er der større risiko for infektioner. Og vi taler jo om nyrepatienter, som i forvejen er en meget udsat gruppe af borgere, hvor en infektion kan have ret voldsomme konsekvenser. Det er det, vi er bekymrede for, at vi ser ind i, fordi karkirurgiområdet, der laver fistler, er ramt af strejken, siger Malene Madsen.

Tilbage til arbejdet

I Nyreforeningen ser man gerne, at man hurtigst muligt finder en løsning på konflikten, om nødvendigt et regeringsindgreb, så strejken kan afblæses.

Det samme gør man i Alzheimerforeningen. Strejken går nemlig hårdt ud over dem, der er under udredning for en demenssygdom.

Det siger Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.

- Næsten hver fjerde udredning er påvirket af strejken. Det er et kæmpeproblem, at du har en mistanke under udredning, men du kan ikke afslutte udredningen, siger han til Ritzau.

Og selvom der er mulighed for at blive henvist til det private eller få ordineret udredning hos en læge, er det bare med til at skabe ulighed blandt foreningens medlemmer.

- Det udstiller det forfærdelige problem, at hvis du har ressourcer og pårørende, der kan hjælpe dig, kan du godt få en behandling eller udredning. Men hvis du er enlig eller ikke har ressourcer, må du pænt vente med hatten i hånden, siger Nis Peter Nissen, der vil have regeringen og Folketinget til at gribe ind i konflikten med det samme, til Ritzau.

Onsdag mødes Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd for første gang, siden strejken trådte i kraft for snart otte uger siden. Der er dog ikke tale om et decideret forhandlingsmøde.

Det er ingen selvfølge, at man skal i gymnasiet.
Mange arbejdspladser må sige nej til opgaver, fordi de ikke kan finde nok arbejdskraft. I år 2030 forventes det, at der vil mangle hele 99.000 faglærte på arbejdsmarkedet. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Flere og flere unge bruger ikke deres studentereksamen til videre uddannelse, mens erhvervsuddannelserne kæmper: - I sidste ende betyder det, at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser

Det er efterhånden blevet en selvfølge, at man efter folkeskolen skal på gymnasiet eller handelsskolen. Sådan tænker mange unge, og det kan have en stor betydning for arbejdsmarkedet.
Samtidig viser nye tal, at én ud af syv med en studentereksamen efter fire år slet ikke har brugt uddannelsen til noget. Det er et problem. Faktisk kan det betyde, at der i år 2030 vil mangle næsten 100.000 faglærte arbejdere og være at der vil være et overskud på over 50.000 ufaglærte studenter.
Erhvervsorganisationen SMVDanmark opfordrer til, at man ændrer kulturen omkring uddannelse.

En stor andel af dem, der tager en studentereksamen, har ikke brugt uddannelsen til noget fire år efter de dimitterede. Det er et problem, der kun bliver værre, når det samtidig forventes, at arbejdsmarkedet vil mangle 99.000 faglærte arbejdere i 2030. Dansk erhvervsorganisation mener, at erhvervsuddannelserne skal ligestilles med akademiske uddannelser.

Arbejdsmarked: - Man skal ikke vælge en universitetsuddannelse, fordi det er finere.

Sådan lyder meldingen fra chefkonsulent hos SMVDanmark, Kasper Munk Rasmussen.

SMVDanmark er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, og på baggrund af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har de analyseret sig frem til, at én ud af syv af dem, der blev studenter i 2016, ikke var i gang med eller havde gennemført en videregående uddannelse i 2020.

Samtidig kunne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere på året konkludere, at der i år 2030 vil mangle op til 99.000 faglærte arbejdere på arbejdsmarkedet.

Erhvervsuddannelser byder på muligheder

Det er en udvikling, der kan have store konsekvenser.

Det mener Kasper Munk Rasmussen, som også siger, at en erhvervsuddannelse lægger op til flere muligheder, end mange unge tror. Han siger, at gymnasiet næsten er blevet en selvfølge efter folkeskolen, og det ærgrer ham, hvis de unge slet ikke overvejer håndværkerfagene.

- Vi står i en situation, hvor rigtig mange går på gymnasiet uden at tage stilling til, hvad de vil med det. Det er måske derfor, at mange ender med ikke at gå i gang med noget efter gymnasiet. De har måske ikke haft en plan for, hvad de ville. Det handler i høj grad om at synliggøre for de unge, hvor mange muligheder der er i en erhvervsuddannelse, siger han og fortsætter:

- Tanken om at skulle arbejde som faglært i samme job resten af livet skræmmer måske nogle unge. Der kan man vise mulighederne for at videreuddanne sig. Mange bruger en erhvervsuddannelse som et springbræt til senere at videreuddanne sig. Man kan f.eks uddanne sig til arkitekt efter at have været tømrer eller starte som smed og senere uddanne sig til ingeniør.


For at være helt ærlig, var der ikke så meget at overveje. Det var ligesom naturligt at tage på gymnasiet. Jeg havde fine karakterer, gjorde det godt i skolen og alle mine venner tog på gymnasiet.

Mikael Munck Mikkelsen, tømrerelev


Kasper Munk Rasmussen mener, at man i højere grad skal sætte fokus på erhvervsuddannelserne. Han understreger samtidig, at manglen på faglærte arbejdere kan vise sig at blive dyr.

- De opgaver, som danske virksomheder siger nej til, de bliver løst andre steder. I sidste ende betyder det, at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser. Man kunne godt forestille sig, at når virksomheder skal placere deres produktionsafdelinger, så vil de kigge på, om de kan få de medarbejdere i Danmark, som de har brug for.

Kulturen skal ændres

Professor og forskningsleder ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Neomi Katznelson, siger, at for at vende udviklingen skal man synliggøre for de unge, at der venter dem et attraktivt arbejdsmarked efter en erhvervsuddannelse.

- Der skal rykkes på den forståelse for uddannelse, vi har haft de seneste mange år. Vi har haft en uddannelsestænkning, hvor mere uddannelse har været godt. Nu lyder der en anden besked. Det er ikke længere "jo længere uddannelse jo bedre," siger hun.

- Før man for alvor får skubbet de unge med her, skal man kigge på arbejdsmarkedet. Når de unge vælger uddannelse, så vælger de ikke kun uddannelse men også erhverv. Man må tænke over, hvilke attraktive elementer, der er på arbejdsmarkedet i forhold til jobs. Man må snakke løn, nedslidning, efteruddannelse og attraktive karrieremuligheder.

Et drastisk sporskifte

Kasper Munk Rasmussen mener helt generelt, at der skal være en bedre forståelse for, hvad en erhvervsuddannelse er. At der intet galt er i at vælge gymnasiet først for så derefter at fortsætte videre på en erhvervsuddannelse. Det betyder, at man har en større modenhed, og at man er mere afklaret i forhold til sine karriereønsker.

En af dem er Mikael Munck Mikkelsen, der tog en gymnasial uddannelse efter folkeskolen og som nu er ved at læse til tømrer.

Mikael Munck Mikkelsen skiftede tilværelsen som journaliststuderende ud med tømreruddannelsen. Han mener selv, at det har givet ham en større frihed i dagligdagen. Foto: Privatfoto.

Efter en tid på Københavns Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fandt han dog ud af, at han ikke nød studierne, og at han faktisk aldrig havde overvejet tømreruddannelsen, da han stod i 9. klasse og skulle vælge retning, men at det hele tiden havde haft hans interesse at arbejde med hænderne.

- For at være helt ærlig, var der ikke så meget at overveje. Det var ligesom naturligt at tage på gymnasiet. Jeg havde fine karakterer, gjorde det godt i skolen og alle mine venner tog på gymnasiet. Mine forældre sagde, at det var helt op til mig selv, hvad jeg gjorde, men de synes helt klart, at gymnasiet var det rigtige. Så kunne jeg tage den derfra bagefter. Det var også en dejlig oplevelse, og jeg har ikke fortrudt noget, fortæller han.

Mikael Munck Mikkelsen oplevede selv ikke, at der var meget fokus på erhvervsuddannelserne i folkeskolen.

- Der var forberedende samtaler i 9. klasse hos en vejleder. De skulle vurdere, om man var god nok til gymnasiet. Det var jeg, og det blev aldrig nævnt, at erhvervsuddannelser også var en mulighed. Jeg overvejede det heller ikke selv, siger Mikkel Munck Mikkelsen.