Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

FN's klimapanel kommer med dystre nyheder, og det er værd at bemærke, at panelet faktisk har ramt rigtigt i sine forudsigelser siden den første hovedrapport i 1990. Foto: Andres Forza/Reuters/Ritzau Scanpix

Problemet er, at klimapanelet plejer at have ret

Vi mærkede sommerens mange skybrud på egen krop, og vi har set naturbrandene i Sydeuropa.

Der er blevet længere mellem dem, der rutinemæssigt slår vejrfænomenerne hen og hævder, at vejret altid har budt på ekstremer, som rammer hårdt, men hurtigt er glemt.

Derfor var der ikke megen støj fra klimaskeptikere, da mandagens rapport fra FN's klimapanel, IPCC, blev lagt frem. Budskabet om, at stigende temperaturer skyldes menneskelig aktivitet, går rent ind. Rapporten bygger på forskning, der konstant bliver bedre til at generere de data, som politikerne skal bruge for at træffe deres vidtrækkende initiativer i kampen mod klimaforandringer.

Og samtidig gør det indtryk, at man allerede i 1990, da IPCC’s første hovedrapport udkom, faktisk ramte plet. Støjen var helt anderledes dengang, men skåret ind til benet forudsagde klimapanelet temmelig nøjagtigt det klima, der hersker på jordkloden i dag. Forskerne ved altså godt, hvad de taler om, og derfor tages der store ord i brug, når klimapanelet fremlægger sine tal og prognoser.

Det er selvfølgelig dagens store historie i Avisen Danmark, som du kan klikke dig videre til her i nyhedsbrevet.

TILBUD: Hvad vil du spørge statsminister Mette Frederiksen (S) om? Politisk redaktør Casper Dall møder hende på fredag og medbringer gerne spørgsmål fra vores læsere. Læs mere her.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Alarmklokkerne bimler.
I juli blev Tyskland ramt af ekstreme oversvømmelser. Den slags ekstreme vejrfænomener vil vi se flere af, også i Danmark. Foto: Thorkild N.B. Nielsen

Dyster klima-rapport fra FN: Det er ekstremt, det går stærkt, og det er menneskeskabt

I dag udkom FN's klimapanel, IPCC, med sin længe ventede klimarapport. I den har flere hundrede forskere samlet og vurderet al den viden, vi har om klimaets tilstand. Blandt dem flere danske forskere, der i dag deltog i et pressemøde om rapporten på SDU sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S), som udtrykte stor bekymring:

- Alarmklokkerne burde bimle og bamle hos alle, der har indflydelse på klimapolitik både i Danmark og i resten af verden, sagde han.

Rapporten er da også dyster læsning. For det går stærkt, også stærkere end forventet, med den globale opvarmning. Og ikke nok med det, så fastslår forskerne nu, at det utvetydigt skyldes menneskelig aktivitet.

Konsekvenserne kan ses og mærkes allerede nu, og de vil blive tydeligere i de kommende år: Der venter os mere ekstremt vejr, smeltende poler og stigende havstande - blandt andet.

Den globale gennemsnitstemperatur stiger hurtigere end ventet, og det skyldes utvetydigt menneskelig aktivitet. Sådan lyder konklusionen i ny, dyster klimarapport fra FN.

Klima: For 31 år siden - i 1990 - udkom den første klimarapport fra FN’s klimapanel, IPCC. I rapporten forudså forskerne, med ganske stor præcision skulle det vise sig, hvordan klimaet de kommende årtier ville forandre sig i en varmere og mere ekstrem retning.

Siden har IPCC udgivet yderligere fire store rapporter, og det er næsten, som om hver eneste rapport skruer lidt mere op for dommedags-scenariet: Jordens klima accelererer, og vi er for langsomme til at omstille os i en grad, der kan bremse udviklingen.

Mandag formiddag udkom så den sjette store klimarapport fra IPCC. I spidsen for den er blandt andre den danske klima-topforsker og prorektor ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild.

Her har han til Avisen Danmark samlet de vigtigste budskaber fra den ganske dystre klimarapport:

1 Forandringerne er menneskeskabte

- Det er utvetydigt menneskelig indflydelse, der har opvarmet klimasystemet. Og den menneskelige påvirkning er blevet stærkere over tid, lige siden industrialiseringen, siger Sebastian Mernild håndfast, som svar på, hvad han mener er det vigtigste budskab i den nye mobbedreng af en rapport.

Rapporten, som er blevet til ved at flere hundrede forskere har gennemgået forskningen på området, konkluderer, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,09 grader siden begyndelsen af industrialiseringen. Af denne stigning kan 1,07 grader relateres til menneskelig aktivitet.

2 Ekstremt vejr er også vores skyld

Det er ikke kun den stigende globale gennemsnitstemperatur, vi kan takke os selv for. De ekstreme hændelser som hyppige oversvømmelser, ekstrem tørke og store storme, er ofte også menneskeskabte. Det konkluderer rapporten.

- Der er kommet flere ekstreme hændelser over tid de seneste årtier, og det skyldes i mange tilfælde, at vi har varmet Jorden op, siger Sebastian Mernild.

Ud over det ekstreme vejr betyder de stigende temperaturer, at isen på polerne smelter i stadig større hast og nogle af jordens helt store vejrsystemer begynder at ændre sig. Senest kunne tyske forskere i weekenden fortælle, at Golfstrømmen, der er afgørende for klimaet i blandt andet Nordeuropa, langsomt kan være ved at kollapse.

- Det viser, at de store elementer er begyndt at rykke på sig. Men hvor meget og hvordan er stadig usikkert, opsummerer Mernild.

3 Det går hurtigere end forventet

Men hvad med fremtiden? Konklusionen fra rapporten er, at temperaturen kommer til at stige endnu mere, og dermed vil vi også se endnu flere ekstreme vejrfænomener.

Det vil ske med større hast, end forskerne forventede for bare få år siden. Inden 2030 forventer de således nu, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,5 grader.

Det er ikke nyt, at det bliver svært at undgå sådan en temperaturstigning, men tidligere troede forskerne, at det først ville ske om nogle årtier.

Og temperaturen kan stige endnu mere, sandsynligvis med i alt 2,5-4 grader i dette århundrede, konkluderes der i rapporten. I de mest dystre forudsigelser kan den globale temperatur dog stige over fem grader i løbet af de kommende årtier.

- Mængden af CO2 i atmosfæren stiger stadig, og derfor vil temperaturen stige de kommende år. Men hvor meget afhænger af, hvordan vi får omstillet samfundet de kommende år, siger Sebastian Mernild.

Forskellene mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er nu blevet tydelige for enhver.
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, offentliggjorde forleden partiets udspil til en borgerlig økonomisk politik frem mod 2035. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Nye Borgerlige affyrer første skud i den borgerlige lejr

I weekenden fremlagde Nye Borgerlige partiets bud på en økonomisk politik frem mod 2035. Planen omhandler 137 milliarder kroner, og ifølge partiet vil den skabe 233.000 nye job og skabe velstand i samfundet for 80 milliarder kroner.

Det skal blandt andet ske ved at lukke jobcentrene, fjerne erhvervstilskud for 10 milliarder kroner, luge ud i regler og bureaukrati i den offentlige sektor og fjerne arbejdsmarkedsbidraget.

Med partiets omfattende udspil løsner Nye Borgerlige det første skud i den borgerlige lejr, og hos Dansk Folkeparti har Kristian Thulesen Dahl længe ventet på, at Nye Borgerlige ville trække pistolen og gøre klar til kamp om den økonomiske politik, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Læs hans analyse.

I foråret 2015 fremlagde Liberal Alliance partiets udspil til en økonomisk 2025-plan. Det var lige før folketingsvalget i juni samme år. Udspillet kredsede mest om nulvækst, skattelettelser og en mindre offentlig sektor. Alt i alt 41 punkter, der skulle sikre dansk økonomi de næste 10 år, hvis man spurgte partiformand Anders Samuelsen. Beregninger fra partiet viste sågar, at hvis alle 41 punkter blev gennemført, kunne man teoretisk set øge beskæftigelsen med cirka 247.000 personer og øge velstanden i samfundet med 108 milliarder kroner.

I weekenden gjorde Nye Borgerlige så Liberal Alliance kunsten efter. Partiet fremlagde en omfattende økonomisk plan for hele Danmark frem mod 2035 - og for "et mere borgerligt Danmark", som partiet selv skriver.

Planen omhandler 137 milliarder kroner, og ifølge partiet vil den skabe 233.000 nye job og skabe velstand i samfundet for 80 milliarder kroner. Det skal blandt andet ske ved at lukke jobcentrene, fjerne erhvervstilskud for 10 milliarder kroner, luge ud i regler og bureaukrati i den offentlige sektor og fjerne arbejdsmarkedsbidraget. Hvert år frem mod 2035 skal der også være 7000 færre offentligt ansatte. Det er mere end 100.000 i alt.


Med partiets omfattende udspil løsner Nye Borgerlige det første skud i den borgerlige lejr, og hos Dansk Folkeparti har Kristian Thulesen Dahl længe ventet på, at Nye Borgerlige ville trække pistolen og gøre klar til kamp om den økonomiske politik.

Casper Dall, politisk redaktør


Med partiets omfattende udspil løsner Nye Borgerlige det første skud i den borgerlige lejr, og hos Dansk Folkeparti har Kristian Thulesen Dahl længe ventet på, at Nye Borgerlige ville trække pistolen og gøre klar til kamp om den økonomiske politik. For Dansk Folkeparti har ledt med lys og lygte for at finde en sprække i Nye Borgerliges panser, som DF kunne bruge.

Så sent som ved Folketingets afslutningsdebat i juni havde både Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og René Christensen indstillet sigtekornet på Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund. Hun blev krydsforhørt i partiets økonomiske politik, og med weekendens udspil vil Kristian Thulesen Dahl forsøge at fjerne fokus fra Nye Borgerliges udlændingepolitik til partiets syn på velfærd.

"NB (Nye Borgerlige, red.) må mene, hvad de vil. Men der, hvor det går galt, er dog, når de forsøger at foregøgle danskerne, at deres økonomiske politik kan gennemføres, uden det går ud over kernevelfærden. For det er noget rendyrket sludder - og det skal de ikke slippe af sted med", skrev Kristian Thulesen Dahl på Facebook, da Nye Borgerliges udspil blev offentliggjort.


Selv om deres syn på udlændinge og indvandring minder om hinanden, er der lysår mellem partierne, når det gælder økonomien.

Casper Dall, politisk redaktør


Spørgsmålet er blot, hvor mange vælgere der er søgt mod Nye Borgerlige, fordi de ønsker en stærk og stor velfærdsstat. Næppe mange. Nye Borgerliges økonomiske politik har altid mindet mere om Liberal Alliances end Dansk Folkepartis, og det er der blot blevet sagt en stor, fed streg under med udspillet. Til gengæld kan Kristian Thulesen Dahl glæde sig over, at det nu må være tydeligt for enhver, at der er forskel på Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Selv om deres syn på udlændinge og indvandring minder om hinanden, er der lysår mellem partierne, når det gælder økonomien.

Hos Venstre og Konservative er begejstringen over Nye Borgerliges udspil til at overse. Mange af Nye Borgerliges forslag er helt uspiselige, fordi de er for yderligtgående. Med så konkrete forslag, som Nye Borgerlige nu har fremlagt, kan hverken Venstres Jakob Ellemann-Jensen eller Konservatives Søren Pape Poulsen undgå at blive konfronteret med forslagene. Regeringen og venstrefløjen står nemlig klar til at bruge udspillet som et skræmmebillede, der skal trækkes frem igen og igen frem mod næste valg. Ganske som Liberal Alliances 2025-plan blev det i 2015.

Hjælpepakke gør første skoledag til en god dag, også for børnene fra de fattigste familier.
Simone Emiliussen og hendes søn, Lucas Emiliussen, var lykkelige over at få en pakke fra Dansk Folkehjælp. Lucas beholdt dog den skoletaske, hans mor havde købt. Den nye gav de videre til en anden familie. Foto: Mike Andersen

Udsatte og fattige familier får hjælp til at give børnene en god skolestart: - Det fjerner en kæmpe mursten i hjertet

For de fleste forældre er deres barns første skoledag en glædens dag. En dag, der bliver mødt med spænding og forventninger.

Det er dog ikke alle, der ser frem til dagen. Det kan nemlig koste op til 7000 kroner at sende et barn i skole første gang, og det kan være et hårdt slag på økonomien for udsatte og fattige familier.

I værste fald kan det påvirke barnets fortsatte skolegang negativt, hvis første dag ikke går, som forventet og håbet. Dansk Folkehjælp kommer disse familier til undsætning. Det sker med en pakke til skolestarten, som sikrer, at fattige børn starter i skole på lige vilkår med alle andre børn. Og de pakker er der rift om.

Dansk Folkehjælp tilbyder for andet år i træk skolestarthjælp til udsatte og fattige familier. I år har organisationen kunnet tilbyde hjælp til samtlige ansøgere fra 1500 familier, og det blev mødt af stor begejstring hos modtagerne. Målet er at sikre, at børn fra fattige familier starter i skole på lige vilkår med alle andre.

Skolestarthjælp: Hos Dansk Folkehjælp er der for tiden jubel. Det samme er der hos over 1500 børn, der spændt har set frem til deres skolestart rundt om i landet.

Dansk Folkehjælp har blot i to år tilbudt hjælp til børn, der begynder i skole, men kan allerede nu sige, at man i år har været i stand til at hjælpe samtlige ansøgere.

Skolestarthjælp er et tilbud til børn fra udsatte og fattige familier, som står og skal begynde i 0. klasse.

Hjælpepakken inkluderer blandt andet en ny skoletaske, et penalhus, madkasse og drikkedunk, en tablet, gavekort og opgavehæfter. Værdien er i alt 2000 kroner.

I år ansøgte 1541 familier om hjælp til deres børns første dag i skolen, og de kunne altså alle sammen få fornøjelsen af hjælpepakken, der i sidste ende handler om at sikre, at børnene ikke føler sig set ned på grundet deres forældres økonomiske situation.

En glad modtager

28-årige Simone Emiliussen havde søgt om skolestarthjælp til sin søn Lucas. Lucas er fem år og skal begynde i 0. klasse i år.

Simone Emiliussen fortæller, at da den lille familie modtog pakken og åbnede den, faldt de to næsten bagover.


Det fjerner en kæmpe mursten i hjertet. Som forælder vil man give sine børn alt det, de har brug for. Jeg sparede selv sammen til en skoletaske, så den, der kom med fra Dansk Folkehjælp, gav vi videre til en anden familie, der havde brug for den.

Simone Emiliussen, mor til Lucas


- Da jeg åbnede pakken, blev jeg rørt til tårer. Det har været så dejligt at have de her gavekort, for at kunne give min søn nyt tøj til skolen. Han elsker tøj, og han har selv valgt det ud. Lucas løb simpelthen op og ned ad væggene. Han var helt oppe at køre. Det var overvældende, og han var lige så paf, som jeg var. Han var specielt glad for at få sin egen tablet, siger hun.

Hun fortæller, at det ikke at skulle tænke på penge til skolestarten, har lettet en stor byrde for hende som forælder.

Skolestarthjælp

For andet år i træk tilbyder Dansk Folkehjælp Skolestarthjælp. Dansk Folkehjælp var den første organisation i Danmark, der tilbød hjælp til første skoledag. I 2020 modtog 500 familier skolestarthjælp. I år får alle 1541 ansøgere hjælp.

Ansøgerne fordeler sig på regionerne således: 

  • Nordjylland: 145 ansøgere. 
  • Midtjylland: 340 ansøgere. 
  • Syddanmark: 375 ansøgere. 
  • Hovedstaden: 386 ansøgere. 
  • Sjælland: 295 ansøgere.

Familierne modtager en pakke til en værdi af 2000 kroner. Den består af skoletaske, penalhus, madkasse, drikkedunk, let-læsebøger og opgavehæfter samt gavekort til tøj og læringsmidler og en tablet.

- Det fjerner en kæmpe mursten i hjertet. Som forælder vil man give sine børn alt det, de har brug for. Jeg sparede selv sammen til en skoletaske, så den, der kom med fra Dansk Folkehjælp, gav vi videre til en anden familie, der havde brug for den, siger hun og fortsætter:

- Det letter virkelig en stor byrde. At det bliver leveret til døren, er simpelthen fantastisk. Det var simpelthen så flot en gestus. Det er et vildt godt koncept. Det hjælper rigtig mange familier.

En vigtig start

At starte i skole er en stor og vigtig begivenhed i et barns liv. Desværre er der mange familier, der ikke glæder sig til dagen.

En opgørelse lavet af Nordea og DR har nemlig vist, at det i gennemsnit koster 7000 kroner at sende et barn i skole første gang.

Det kan være en stor hæmsko og kan påvirke barnets skolegang negativt, hvis barnet ikke får en god start på skolelivet.

Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem siger, at skolestarthjælpen handler om at give børn fra fattige familier de rigtige forudsætninger for en god skoletid.

- Det et godt eksempel på en af de begivenheder i børns liv, som er meget vigtig. De familier, vi arbejder med, har ikke samme forudsætninger for at kunne støtte deres barns skolestart som andre familier, siger han og fortsætter:

- De bedste forudsætninger for at få et godt liv er i virkeligheden at være i stand til at forsørge sig selv. Begyndelsen på uddannelseslivet for de her familier og deres børn er lige så vigtig en begivenhed som for alle andre, men deres forudsætninger for at få en god start på skolen er måske ikke lige så givet som for andre.

Løfter en byrde

Klaus Nørlem erkender, at skolestarthjælpen ikke er det, der gør udslaget for, om et barn føler sig tilpas gennem hele skoletiden, men han mener, at det handler om at løfte byrden for den første dag, som mange familier frygter på grund af deres økonomi.

- Det løfter en byrde af deres skuldre. Mere end 30 procent af vores ansøgere angiver, at det, der bekymrer dem mest, er accepten af deres børn. At de ikke føler sig markant anderledes, når de møder deres klassekammerater, fordi de er i noget andet tøj, eller fordi de har arvet en ældre skoletaske af deres søskende. Det tror jeg, at alle kan sætte sig ind i. Det er en stor begivenhed.

Klaus Nørlem er stolt af, at Dansk Folkehjælp i år kan hjælpe alle ansøgere med deres barns skolestart.

- Vi er rigtig glade for at kunne tage hul på et nyt indsatsområde, og det er et område, som peger fremad. Det har stor betydning for os alle sammen, at vi kommer godt i gang med skolen og trives i skolen. Uddannelse er grundstenen til det fundament, der skal ligge i ens eget liv. Derfor er det et godt område at tage op. Jeg synes, at Dansk Folkehjælp har grund til at være stolt, for nu kan vi allerede hjælpe alle. Det er ikke ret tit, det er sket. Det er vi meget glade for.

Uddannelse er adgangsbillet til et godt voksenliv

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE-rådet - har kortlagt, at hver femte 25-årige i 2021 ikke har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Det er et stort problem, da uddannelse er vejen ind på arbejdsmarkedet og dermed billet til et godt voksenliv og selvforsørgelse. 

Børn af ufaglærte forældre har mere ondt i skolelivet end børn af forældre, der har en uddannelse, og samtidig peger AE-rådet på, at børn fra familier, hvor forældrene har korte uddannelser og dårlig arbejdsmarkedstilknytning, generelt har markant dårligere chancer for selv at få en uddannelse. 

Skal den problematik bekæmpes, skal man sætte tidligt ind, og her er folkeskolen naturligvis nøglen. Derfor er det lige præcis på første skoledag, at Dansk Folkehjælps Skolestarthjælp prioriterer at tilbyde hjælp.

Ved årets OL vandt man ikke sølvet, men tabte guldet.
Henrik Toft Hansen, Mikkel Hansen og Lasse Andersson, da de havde fået deres flotte sølvmedaljer efter håndboldfinalen mellem Danmark og Frankrig ved OL. Et trist syn. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Lyt eller læs: Pinligt at pibe på podiet over en sølvmedalje

OL er slut for denne gang, og Danmark har modtaget 11 flotte medaljer, men desværre ikke uden at gnaske i en række tudekiks.

Både medier og idrætsudøvere har dyrket disciplinen skuffelse udi en grad, hvor kun guld tæller. En tendens, der også breder sig globalt. Det klæder ikke legene, det klæder ikke sportsstjernerne, som burde tage deres ansvar som rollemodeller alvorligere end det, og det klæder i det hele taget ikke nogen sport på den måde at reducere sølv og bronze fra at være gevinster til at være tabt guld.

Det skriver kulturredaktør Anette Hyllested om i klummen herunder, hvor hun giver en guldmedalje til en kineser som legenes bedste taber.

De klarede det kun med nogenlunde anstændighed - de danske håndboldherrer - da de gik på podiet under det netop overstående OL i Tokyo og fik hængt sølvmedaljerne om halsen. Spillerne lagde pænt armene om hinanden og klappede og hilste på de rigtige steder, men man fornemmede ikke smil med eller uden mundbind - i hvert fald var der ingen glæde i øjnene eller løftede hager. Medaljerne om halsen strålede af sølv i en aura af nederlag.

I de mindste blev de hængende. Sølvmedaljerne. Det gjorde de ikke, da det engelske landshold blev nummer to under EM i fodbold. Her rev de forkælede og feterede millionærer af nogle fodboldstjerner medaljerne af, lige så snart de havde fået hængt dem om halsen.

Pinlig opførsel, men åbenbart moderne: Man taber guldet og stoltheden over, at man har vundet sølvet.

I Japan sagde landets atleter ovenikøbet offentligt undskyld, når de "fejlede". Undskyldningerne kom, når de havde opnået et såkaldt skamfuldt resultat, og det handlede ikke om at være blevet sidst i en disciplin. Et skamfuldt resultat kunne også handle om at have "tabt guldet" og "kun" have vundet sølv.

Naturligvis skal man ikke tabe og vinde med samme sind, for så kunne al sport og alle konkurrencer og sågar brætspil være ligegyldige. Man spiller som bekendt for at vinde. Derfor er det også i orden at være kortvarigt og indædt rasende, når man taber, og for eksempel true med at gå direkte i seng, som et kært familiemedlem hvæsende gjorde engang, hun tabte i ludo.

Selv i en tabt OL-finale i håndbold må man for min skyld både hulke højt, græde stille, være frustreret og surmule - også på landsdækkende tv. Men kun kortvarigt, for så skal det slutte i det offentlige rum. Når først man står på podiet, skal man dæleme ikke ligne små drenge, der har fået nej til fredagsslik.  Det er slet og ret pinligt at pibe på medalje-skamlen over en flot andenplads.


Når først man står på podiet for at modtage sin medalje, skal man dæleme ikke ligne små drenge, der har fået nej til fredagsslik.

Uddrag af klummen


Det kan på ingen måde komme bag på en idrætsudøver over tre år, at man kan tabe en kamp. Og slet ikke for sportens stjerner. De bør i stedet erindre sig, at de er rollemodeller - det er blot at kaste et blik på deres sociale medier for at blive bekræftet i det - og at der blandt fansene er mange børn og unge. De har lært under det her OL, at det er o.k. at være synligt skuffet over  sølv i for eksempel håndbold. At det kun er guld, der tæller. At hvis du ikke er den bedste af alle, må du gerne være i dine følelsers vold på sportens fineste podie.

Man kan spørge sig selv, om sport for alvor har gjort noget for at forandre verden til et bedre sted, hvis man altså ser bort fra sundhedsaspektet og den enkeltes fornøjelse ved at udøve og underholdes af andre. Er det derfor ikke netop som rollemodeller, at sportsstjernerne for alvor kan medvirke til en bedre verden? For eksempel ved at gå forrest i god opførsel, hvor man kæmper indædt og med alt, hvad man har for at vinde, men erkender sit nederlag med værdighed og ikke mindst generøsitet. At man under andre at være dygtigere end en selv. Sådan som kinesiske Chen Long gjorde det, da Victor Axelsen slog ham overbevisende i OL-finalen i badminton.

Anette Hyllested. Foto: Michael Bager

Chen Long tog ikke blot imod sin sølvmedalje med glæde på podiet. Straks efter kampen var han hurtig til at lykønske den jubel-grædende Axelsen med et smil, der lyste af oprigtighed, og opfordre ham til trøjebyt.

Ligesom herrehåndboldholdet havde Long guldmedaljer med sig i bagagen til dette års OL. Men han udstrålede ikke noget "nøjes" over sit sølv. Han viste verden, hvordan man håndterer et nederlag og en personlig skuffelse med værdighed og storsind.

Chen Long vandt OL-guld i disciplinen en god taber.