Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

USA forventes at evakuere tusindvis af afghanere, som har arbejdet sammen med de amerikanske styrker. De afghanske tolke frygter hævnangreb fra Taliban. (Arkivfoto)

Taliban sætter sig igen tungt på Afghanistan - det er en hovedpine for Danmark

Mens de vestlige soldater trækkes ud af Afghanistan, generobrer talibanbevægelsen bid for bid det tabte land. Det trækker op til et mareridt, og det lægger akut pres på danske politikere.

Talibans fremmarch i Afghanistan sker, i takt med at USA og landets allierede - deriblandt Danmark - trækker sig ud af landet efter knap 20 års militær tilstedeværelse. Det er ingen overraskelse for Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.

- Det har alle, der følger Afghanistan, været klar over. Det er også derfor, at USA har været bekymret for at trække sig ud, fordi de frygtede, at vi ville se det, som vi ser nu, forklarer han.

Den islamistiske bevægelse har således presset de afghanske regeringsstyrker ud af fem af de 34 provinshovedstæder i Afghanistan i løbet af weekenden og indtaget byerne.

For Danmark er det en særlig udfordring, at afghanere, der har arbejdet side om side med udsendte danske soldater under missionen i Afghanistan, nu trues på livet af Taliban. Det kan gøre det svært at rekruttere lokale tolke og andet støttepersonale til fremtidige missioner, hvis de ikke kan regne med Danmarks beskyttelse.

Den udfordring skal politikerne på Christiansborg drøfte mandag. Og det haster, for hvis afghanerne skal bringes i sikkerhed, sker det bedst, inden amerikanerne er helt ude af landet og overlader det til den afghanske regering at bekæmpe talibanerne.

Den historie får du i Dagens Danmark. Vi gør også status over et succesfuldt OL set med danske briller. Avisen Danmarks nytiltrådte politiske redaktør, Casper Dall, ser ind i et heftigt efterår i dansk politisk. Og vi fortæller historien om, hvordan danskernes syn på homoseksuelle har ændret sig fra fordømmelse til omfavnelse på få årtier.

God læselyst!

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Taliban tager det tabte land tilbage i Afghanistan, efter islamisterne har fået lettere spil i takt med tilbagetrækningen af vestlige soldater. Det lægger pres på danske politikere.
Medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker holder vagt i Herat-provinsen i det nordvestlige Afghanistan. Soldaterne er blevet trænet af amerikanske soldater og skal være med til at bekæmpe offensiven fra den militante talibanbevægelse. Arkivfoto: Hoshang Hashimi/Ritzau Scanpix

Taliban generobrer sin gamle hjemmebane

Taliban indtog i weekenden fem af de 34 afghanske provinshovedstæder - herunder den relativt store by Kunduz.

Talibanbevægelsens fremmarch sker, i takt med at USA og landets allierede er på vej ud af landet efter knap 20 års militær tilstedeværelse.

Og det overrasker ikke Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.

- Spørgsmålet er nu, hvor meget af landet Taliban kan tage. Det er svært at spå om, for der er mange faktorer. Det handler blandt andet om, hvor stort sammenholdet er i regeringskoalitionen, lyder det.

Talibans fremmarch lægger pres på Danmark for at bringe afghanere, der har arbejdet sammen med danske soldater under missionen i Afghanistan, hurtigt i sikkerhed.

I løbet af weekenden er det lykkedes talibanbevægelsen at indtage en række provinshovedstæder i Afghanistan. Gruppens fremmarch er forventelig, lyder det.

Afghanistan: Mens de sidste udenlandske soldater så småt er ved at trække sig ud af Afghanistan, er den militante islamistiske talibanbevægelse allerede i fuld gang med at genetablere sit fodfæste i landet.

Det blev understreget i weekenden, da Taliban indtog fire ud af de i alt 34 afghanske provinshovedstæder - herunder den relativt store by Kunduz.

Tidligt søndag aften lokal tid kom der meldinger om, at en femte provinshovedstad, Taloqan, var faldet. Det oplyste en sikkerhedskilde til nyhedsbureauet AFP.

Talibans fremmarch sker, i takt med at USA og landets allierede er på vej ud af landet efter knap 20 års militær tilstedeværelse.

Og det er helt naturligt. Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.

- Taliban æder sig stille og roligt ind på yderområderne og på de områder, hvor de traditionelt har haft deres hjemmebane og stået stærkest. Det er en forventelig udvikling, lyder det fra professoren.

Et Taliban-flag vajede søndag på en central plads i Kunduz. Den militante gruppe har indtaget byen, hvor der bor omkring 270.000. Det vurderes at være Talibans vigtigste erobring i løbet af den igangværende offensiv. Arkivfoto: Abdullah Sahil/Ritzau Scanpix

Taliban blev fjernet fra magten i Afghanistan, da en USA-ledet koalition gik ind i landet i 2001 umiddelbart efter terrorangrebene på USA 11. september det år.

I foråret meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, så, at amerikanerne efter to årtier ville trække sig ud af landet inden slutningen af august.

Det skød stort set øjeblikkeligt gang i en offensiv fra talibanbevægelsen.

Vigtig erobring

- Det har alle, der følger Afghanistan, været klar over. Det er også derfor, at USA har været bekymret for at trække sig ud, fordi de frygtede, at vi ville se det, som vi ser nu, siger Peter Viggo Jakobsen.


Talibans offensiv har ført til mange civile tab de seneste måneder. 783 blev dræbt, og 1609 blev såret i maj og juni.

Fra artiklen


- Spørgsmålet er nu, hvor meget af landet Taliban kan tage. Det er svært at spå om, for der er mange faktorer. Det handler blandt andet om, hvor stort sammenholdet er i regeringskoalitionen, lyder det.

Talibans erobring af Kunduz søndag betragtes som den vigtigste under gruppens igangværende offensiv. Der bor cirka 270.000 mennesker i byen.

- Voldsomme kampe begyndte i går eftermiddags. Alle regeringskontorer er kontrolleret af Taliban. Kun militærbasen og lufthavnen er kontrolleret af regeringsstyrker, siger den lokale politiker Amruddin Wali til Reuters.

Det er to gange tidligere lykkedes Taliban at indtage Kunduz. Begge gange har det dog været kortvarigt. Senest skete det i 2016.

Mange civile døde

Talibans offensiv har ført til mange civile tab de seneste måneder. 783 blev dræbt, og 1609 blev såret i maj og juni. Det viser en stor rapport fra FN, der blev udgivet i slutningen af juli.

Det var omtrent lige så mange som i de første fire måneder af året. Det var også det højeste tal for de to måneder, siden FN i 2009 begyndte at opgøre antallet af dræbte og sårede i Afghanistan.

- Rapporten er en klar advarsel om, at et hidtil uset antal civile afghanere vil blive dræbt eller lemlæstet, hvis ikke volden stoppes, siger Deborah Lyons, der er chef for FN's hjælpeindsats i Afghanistan, ifølge avisen The Guardian.

Pres på Danmark

Det lægger også pres på Danmark for at bringe afghanere, der har arbejdet side om side med udsendte danske soldater i Afghanistan, i sikkerhed. Truslen mod dem stiger i takt med, at talibanerne rykker frem. Og det kan vanskeliggøre fremtidige danske missioner, hvis Danmark får ry for at lade lokale samarbejdspartnere i stikken.

Venstre er klar til hurtigst - gerne mandag - at indgå en aftale med regeringen og dens støttepartier om, hvad der skal gøres for de lokale medarbejdere og tolke, der har hjulpet danske styrker under krigen.

- Vi er parate til at kigge på, om der er elementer i tolkeaftalen, som skal ændres, fordi sikkerhedssituationen er forandret, siger Lars Christian Lilleholt, forsvarsordfører i Venstre.

Da USA i 2001 rykkede ind i Afghanistan, skete det, fordi Taliban holdt hånden over lederen af den militante al-Qaeda-organisation, Osama bin Laden.

Det var al-Qaeda, der stod bag angrebene 11. september 2011. Her blev blandt andet World Trade Center i New York angrebet, og knap 3000 døde.

Taliban tabte magten i Afghanistan i 2001

Taliban opstod i afghanske flygtningelejre i Pakistan. Bevægelsen rykkede ind på den politiske scene, efter at muslimske oprørere i 1992 overtog magten i Afghanistan, da den russiskstøttede regering kollapsede.

 I 1996 overtog Taliban kontrollen med Kabul og udråbte sig som den lovmæssige regering i Afghanistan.

Bevægelsen kontrollerede frem til den amerikanskledede invasion i 2001 store dele af landet, hvor Koranens ord blev brugt til religiøs undertrykkelse af befolkningen - særligt piger og kvinder.

Der var dansk guldhøst til OL i Japan - nu skal alle kræfter sættes ind på at sikre et lige så godt resultat for de rød-hvide i Paris i 2024.
Viktor Axelsen og Anne-Marie Rindom stod for to af Danmarks tre guldmedaljer i Tokyo. I alt vandt Danmark 11 medaljer ved OL. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Succes-OL bekræfter dansk idræts fremgang

De 11 medaljer, danske atleter hentede med hjem fra Tokyo, er smule bedre end den målsætning på 8-10 styk, som Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark meldte ud, inden OL begyndte. Det er det næstbedste udbytte siden 1948 og bekræfter den opadgående tendens, dansk idræt har haft siden 1990'erne.

- Det er vi meget, meget tilfredse med. Vi har været vidne til nogle fantastiske præstationer, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

Det er ikke tilfældigt, at de tre guldmedaljer kom i sejlsport, badminton og banecykling, hvor Danmark har årtiers tradition for at gøre sig gældende. Dansk eliteidræt har fundet en model, der gør Danmark i stand til igen og igen at vinde OL-medaljer i nogle bestemte idrætter.

Nu skal Team Danmark og specialforbundene diskutere, hvad man kan gøre for at fastholde niveauet, så et tocifret antal medaljer bliver et fast tilbagevendende udbytte for den danske OL-delegation. Næste sommer-OL bliver i Paris i 2024.

OL blev gennemført mod alle odds og endte som en dansk succes. Igen vandt danske atleter et tocifret antal medaljer og bekræftede dermed en opadgående tendens

OL: Det var ikke sublimt, som de vanvittige 15 medaljer for fem år siden ved OL i Rio de Janeiro. Men det olympiske udbytte i Tokyo er godt nok til, at man kan kalde legene en dansk succes.

11 medaljer har de danske atleter erobret i de sidste to uger. Det er det næstbedste udbytte siden 1948 og bekræfter den opadgående tendens, dansk idræt har haft siden 1990'erne.

- Det er vi meget, meget tilfredse med. Vi har været vidne til nogle fantastiske præstationer, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

- Vi har også haft nogle situationer, hvor det har været stolpe-ud, og hvor det lige så godt kunne være blevet til en medalje.

- Vi kommer herfra på en rigtig god måde. Rio var helt exceptionelt, men vi lægger os lige i slipstrømmen med det her resultat, siger han.

Målet blev nået

De 11 medaljer er smule bedre end den medaljemålsætning på 8-10 styk, som Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark meldte ud, inden legene begyndte.

Det skal man ikke lægge for meget i, for idrætsorganisationerne har nærmest gjort det til en tradition at skyde for lavt.

Men dansk eliteidræt har i hvert fald fundet en model, der gør Danmark i stand til igen og igen at vinde OL-medaljer i nogle ganske bestemte idrætter.

Det er ikke tilfældigt, at de tre guldmedaljer kom i sejlsport, badminton og banecykling, hvor Danmark har årtiers tradition for at gøre sig gældende.

Nu skal Team Danmark og specialforbundene diskutere, hvad man kan gøre for at fastholde niveauet i fremtiden, så et tocifret antal medaljer bliver et fast tilbagevendende udbytte for den danske OL-delegation.

- Man skal altid passe på, for der kommer jo et OL igen om tre år. Men der er noget, der tyder på, at vi har gjort det godt – både op mod Rio, men også op mod Tokyo-legene.

- Jeg håber, vi kan gå hjem og fortsætte det gode arbejde, så vi i Paris igen kan se plus ti medaljer, siger Lars Balle Christensen.

Et anderledes OL

På mange måder var det et anderledes OL. Et års forsinkelse, ingen tilskuere, skrappe restriktioner og forbud mod at bevæge sig rundt i den japanske millionby.

Men legene blev afviklet, og de fleste var glade og tilfredse.

Og selv om et monstrøst regnvejr åbnede sig over Tokyo søndag morgen, blev det lumre og fugtige japanske sommervejr heller aldrig den negative faktor, man havde frygtet.

- Man skal anerkende den opgave, japanerne har været sat på, som har været stort set umulig, siger den danske OL-delegations chef de mission, Søren Simonsen.

- Den er de lykkedes med langt henad vejen. Vi skylder japanerne en kæmpe, kæmpe tak.

Avisen Danmarks politiske redaktør fortæller dig, hvad det er værd at holde øje med i dansk politik over de næste måneder.
Politikerne på Christiansborg går et hektisk efterår i møde, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Statsminister Mette Frederiksen (S) kan eksempelvis se frem til, at en granskningskommission skal se nærmere på, hvordan hun og resten af regeringstoppen traf beslutningen om at aflive alle mink. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politisk redaktør Casper Dall: Et heftigt efterår venter i dansk politik

Det har været en stille sommer i dansk politik, men der venter politikerne på Christiansborg et heftigt efterår.

Det vurderer Avisen Danmarks nytiltrådte politiske redaktør, Casper Dall.

Fire emner kommer - sammen med covid-19 - til at sætte sig på dagsordenen. Og mindst ét af emnerne er sprængfarligt for regeringen. Læs hans analyse.

I denne uge er politikerne så småt begyndt at vende tilbage til Christiansborg, og ministerbilerne holder igen foran ministerierne efter en sommerferie, hvor der har været usædvanligt langt mellem de politiske meldinger i medierne.

Casper Dall, politisk redaktør, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

Få politiske prøveballoner er sendt til vejrs, og planen for covid-19-restriktionerne blev lavet før ferien, så diskussionerne om genåbning, vaccinationer og smittetal er foregået uden politikere. Men forude venter også de folkevalgte på Christiansborg et heftigt efterår, så det er godt, de har fået ladet batterierne op. Fire områder vil præge efteråret og trække overskrifter:

1 Kontanthjælpssystemet

Det mest sprængfarlige i efteråret bliver diskussionen om ydelser. På den sidste dag i maj afleverede regeringens ydelseskommission sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. For regeringens støttepartier var det i valgkampen i 2019 afgørende, at der kom et opgør med det såkaldte kontanthjælpsloft. I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne blev man enige om at nedsætte en kommission, der skulle give et bud på et enklere system, som også bekæmper børnefattigdom.

Nu skal der ifølge især Enhedslisten og SF ske noget på dette område. Støttepartierne har store forventninger til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil gå forrest i opgøret med det nuværende system. Men det er ikke så nemt, som det måske lyder. For ydelser er ikke kun socialpolitik. Det er også udlændingepolitik. Og den socialdemokratiske regering ønsker ikke, at de borgerlige partier kan beskylde Socialdemokratiet for at forgylde arbejdsløse udlændinge med højere ydelser.


Ydelser er ikke kun socialpolitik. Det er også udlændingepolitik. Og den socialdemokratiske regering ønsker ikke, at de borgerlige partier kan beskylde Socialdemokratiet for at forgylde arbejdsløse udlændinge med højere ydelser.

Fra analysen


Derfor har det kommende forhandlingsforløb potentiale til at blive virkelig sprængfarligt for regeringen. Enhedslistens Mai Villadsen brugte i forbindelse med partiets årsmøde i foråret ordet "mistillidsvotum", og når ordet først er sagt, må der også følges op på det, hvis Enhedslisten ikke bliver tilfreds med resultatet af forhandlingerne.

2 Politik i retssalene

I dette efterår rykker dansk politik ind i retssalene. Den første af i alt tre sager, hvor jura vejer tungere end politik, gik i gang i denne uge. Det er sagen mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. DF's næstformand er tiltalt for at have givet urigtige eller vildledende oplysninger for at skaffe EU-midler til sit parti samt for dokumentfalsk. 

Strafferammen kan i yderste konsekvens føre til en fængselsstraf, så det er en alvorlig sag for Messerschmidt - men også for Dansk Folkeparti. Partiets nuværende kronprins kan i værste fald miste sin plads i Folketinget, hvis et flertal mener, at han efter en eventuel straf er uværdig som medlem.

 Det hører til sjældenhederne, men det skete for eksempel for Fremskridtspartiets tidligere leder, Mogens Glistrup, som blev dømt skyldig i skattebedrageri og kom i fængsel. Et flertal i Folketinget vurderede, at han var uværdig til at sidde i Folketinget og stemte ham ud i 1983. Da han havde afsonet sin straf, stillede han atter op og blev valgt igen i 1987.

Når Retten i Lyngby har afsagt dom i sagen mod Messerschmidt, går næste retssag i gang. Denne gang hedder den tiltalte Inger Støjberg. Rigsretten begynder sine første afhøringer i september, og der ventes dom før jul. Her skal det afgøres, om Inger Støjberg stod bag en mulig ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig - uden individuelle vurderinger. Instruksen blev givet i 2016, da Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister for Venstre.

Men det er ikke kun politikere fra oppositionen, der i efteråret skal forklare sig foran en række dommere. Ministre fra den socialdemokratiske regering og flere embedsmænd kan også forvente at få en indkaldelse til afhøring af den nye granskningskommission, som skal undersøge, hvordan det i regeringen blev besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives.

3 Klimaaftale for landbrug

I denne uge har fødevareminister Rasmus Prehn (S) repræsenteret regeringen ved OL i Tokyo. Og ministeren skal snart have en guldmedalje for det mest langstrakte forhandlingsforløb på Christiansborg i nyere tid. Siden årsskiftet har regeringen forsøgt at strikke en klimaaftale sammen for landbruget. Men selv om der har været et større tocifret antal forhandlingsmøder, er det endnu ikke lykkedes for ministeren at finde et flertal bag en aftale. 

Dertil er der ganske enkelt for langt mellem støttepartiernes ønsker om en stor CO2-reduktion fra landbruget og Venstres forestilling om, hvad erhvervet skal reducere med.

Der er dog ingen tvivl om, at fødevareministeren vil strække sig langt for at lave et så bredt forlig som muligt. Regeringen ser helst ikke, at den grønne omstilling af et af de vigtigste erhverv bliver en politisk kampplads i fremtiden, så landmændene risikerer at opleve en politisk zigzag-kurs, alt efter hvem der har flertallet.

4 Valg til by- og regionsråd

Tirsdag 16. november skal danskerne bestemme, hvordan 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd skal være sat sammen de næste fire år. Det betyder alverden i de enkelte kommuner, hvem der får mulighed for at bære borgmesterkæden, men fra Christiansborg bliver der også fulgt nøje med.


Spørgsmål og spænding er der masser af, og derfor bliver konstitueringsaftalerne fulgt meget tæt fra Christiansborg på valgnatten og i dagene efter 16. november.

Fra analysen


Den samlede fordeling af stemmerne på landsplan er naturligvis interessant, men borgmester-effekter og den lokale kandidat gør, at resultatet ikke direkte kan overføres til landspolitik.

Men for partiernes selvbevidsthed betyder kommunalvalget meget: Er Socialdemokratiet stadig det største borgmester-parti? Har Venstre lokale kandidater, som er stærke nok til at afbøde partiets tumultariske tid efter seneste folketingsvalg? Vil Dansk Folkeparti kollapse lokalt? Kan De Konservative genvinde sine otte borgmesterposter? 

Spørgsmål og spænding er der masser af, og derfor bliver konstitueringsaftalerne fulgt meget tæt fra Christiansborg på valgnatten og i dagene efter 16. november.

Casper Dall er netop tiltrådt som politisk redaktør på Avisen Danmark og vil jævnligt bidrage med analyser og interview til avis, podcast og til nyhedsbrevet Dagens Danmark.

Virksomheder står i kø for at sponsere pride-parader rundt om i landet, og politiske partier, arbejdspladser og organisationer går med. København er i denne måned vært for verdens største LGBT-begivenhed, World Pride.
I dag har store dele af befolkningen nærmest omfavnet de homoseksuelle. Virksomheder står i kø for at sponsere prides, og politiske partier, arbejdspladser og organisationer går med i paraderne. Kronprinsesse Mary har skrevet historie ved som den første kongelige nogensinde at være protektor for årets World Pride, der holdes i den danske hovedstad. Billedet er fra pride i København i 2019. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

På få årtier er danskernes syn på homoseksuelle ændret fra fordømmelse til omfavnelse.

Da en lærer i Blovstrød i begyndelsen af 60'erne blev presset til at sige op, efter det kom frem, at han var bøsse, viste en meningsmåling, at kun 15 procent af befolkningen bakkede ham op. Den radikale undervisningsminister, Kristen Helveg Petersen, udtalte til dagbladet Information, at han personligt ville "fraråde homoseksuelle at vælge lærergerningen".

Spol 60 år frem, og billedet er et helt andet. I dag viser undersøgelse efter undersøgelse, at kun et ganske lille mindretal af danskerne har noget imod homoseksualitet, uanset om det gælder kollegaen, læreren, politikeren, naboen eller deres egne børn. Det betyder dog ikke, at homoseksuelle i Danmark lever en problemfri tilværelse.

- Kampen er stort set vundet rent juridisk, men der er et stykke at gå på det kulturelle område, når feminine drenge stadig kan få tæsk i skolegården, og når man som homoseksuel tænker over, hvordan man færdes i det offentlige rum, så man ikke risikerer noget, siger Michael Nebeling Petersen, der forsker i homoseksuel kultur og historie.

Danmark topper som regel listerne over de bedste steder i verden at være homoseksuel, og for de fleste politikere er det et hæderstegn, at København i denne måned er vært for verdens største LGBT-begivenhed, World Pride. Men sådan har det ikke altid været.

Homoseksualitet: Hvilken handling synes du, er værst: mord, jagt uden for sæsonen, indbrud, homoseksualitet, dokumentfalsk, spritkørsel eller voldtægt?

I 1947 gennemførte Gallup en undersøgelse af retsbevidstheden i de nordiske lande, og danskerne var ikke i tvivl. 61 procent af dem placerede homoseksualitet øverst eller næstøverst på deres liste, på trods af at sex mellem to personer af samme køn på det tidspunkt havde været lovligt i 14 år. Danmark var dermed det mest fordømmende land, selv om homoseksualitet stadig var strafbart i Norge og Finland, mens Sverige havde endeligt afkriminaliseret det tre år tidligere.

15 år senere, i 1962, lavede Gallup endnu en rundspørge. Det skete efter, at en 58-årig overlærer i Blovstrød i Nordsjælland var blevet presset til at sige op, da det kom frem, at han var bøsse. Debatten blussede op, og da selv den radikale undervisningsminister Kristen Helveg Petersen mente, at man burde fraråde homoseksuelle at blive lærere, kom det ikke som den store overraskelse, da meningsmålingsinstituttet kunne konkludere, at blot 15 procent af befolkningen bakkede op om læreren.

I 1989 stod verdenspressen klar på Københavns Rådhus, da 11 bøssepar fik papir på hinanden. Et flertal bestående af venstrefløjen, De Radikale og ”afhoppere” fra de øvrige partier sikrede en komfortabel sejr for de homoseksuelle i Danmark. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Året forinden var historier om helt unge trækkerdrenge på Rådhuspladsen eksploderet i aviserne, hvor der især blev fokuseret på homoseksuelle, så der mellem linjerne blev sat lighedstegn mellem pædofile og bøsser. Folketinget vedtog en lov, der forhøjede den homoseksuelle lavalder for prostitution med tre år for at forhindre, at unge mænd skulle blive forført til et liv i moralsk fordærv.

- Der var på det tidspunkt mange trækkerdrenge helt ned til 13-årsalderen i det indre København, og der foregik en masse lir på de offentlige toiletter, men man overså ganske belejligt de mange mænd, der plejede omgang med teenagepiger, fortæller Peter Edelberg, som er historiker ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og forsker i skandinavisk LGBT-historie.

I biografen kunne man på den tid se film med hjerteknuseren Ib Mossin i rollen som ung jyde i storbyen, hvor han blev ledt på afveje af de homofile for til sidst at begå selvmord ved at hoppe i havnen. Og dansede to mænd med hinanden på offentlige steder, herunder byens barer, risikerede de en bøde, eftersom det blev tolket som en overtrædelse af politivedtægten - en regel, der først blev afskaffet i 1973.

Papir på hinanden

Spol frem til 1989, da verdenspressen stod klar på Københavns Rådhus, da 11 bøssepar fik papir på hinanden. Den borgerlige regering havde ganske vist været imod loven om det registrerede partnerskab, men et flertal bestående af venstrefløjen, De Radikale og ”afhoppere” fra de øvrige partier sikrede en komfortabel sejr for de homoseksuelle i Danmark. Og befolkningen bakkede dem op. En meningsmåling viste, at 65 procent af danskerne støttede loven.

I dag viser undersøgelse efter undersøgelse, at kun et ganske lille mindretal af danskerne har noget imod homoseksualitet, uanset om det gælder kollegaen, læreren, politikeren, naboen eller deres egne børn.

- Det 20. århundrede var individets tidsalder, og særligt efter anden verdenskrig sker der noget. De unge følte, at de gamle havde svigtet, og at de nu måtte tage over. Samtidig blev de unge mere velhavende og fik råd til at leve et liv uafhængigt af deres forældre, fortæller Peter Edelberg.

Det er opbrudstider, og de unge og kvinderne gør oprør. Der sker et skred i værdierne, som betyder, at staten går bort fra at lovgive om moral, som må være op til individet. P-pillen kommer på markedet, pornografi bliver legaliseret, og den fri abort bliver indført. På homobaren Stonewall i New York får bøsser, lesbiske og transkønnede i 1969 nok af politiets chikane og vold og indleder flere dages protester - en begivenhed, som året efter blev mindet med en række marcher, vi i dag kender som eksempelvis Copenhagen Pride.

Det bliver mere almindeligt for homoseksuelle at springe ud, så en større og større andel af befolkningen med tiden kender en eller flere bøsser eller lesbiske privat.

Samarbejde med folkevalgte

- Da aids-krisen rammer, oplever man i USA og de fleste andre steder en radikalisering af homo-aktivismen, hvor de homoseksuelle opfatter sig som i krig mod normalsamfundet. Men i Danmark fører aids-krisen af flere grunde til en afradikalisering, ikke mindst da de mere radikale aktivister rammes hårdt af aids, forklarer Michael Nebeling Petersen, der som lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab forsker i homoseksuel kultur og historie.

Herhjemme bliver Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske - i dag LGBT Danmark - som blev grundlagt helt tilbage i 1948, den ledende kraft i arbejdet for rettigheder og mod diskrimination, og folkene bag satser på at samarbejde med de folkevalgte. Det kulminerer i 1987, da loven mod diskrimination ændres, så den også inkluderer seksuel orientering, og i 1989 med det registrerede partnerskab. Det er dog værd at bemærke, at loven holdt alt, hvad der havde med børn at gøre, ude af paragrafferne, hvilket var nødvendigt for at samle et flertal - tanken om, hvordan homoseksuelle kunne påvirke børn, spøgte stadig.

- Læser man forhandlingerne med nutidige øjne, ligger der en homofobisk logik i dem: Det er synd for de homoseksuelle, som skal beskyttes mod sygdom og død. De har en tragisk skæbne, fordi de ikke er heteroseksuelle, så samfundet skal hjælpe og ”indeholde” dem, forklarer Michael Nebeling Petersen og peger på, hvordan film om homoseksuelle ofte handlede om ulykkelige liv, der sluttede med aids.

Han peger også på, at der skete tilbageslag undervejs. I 1996 forbød et flertal i Folketinget således lesbiske at blive insemineret - et forbud, som varede frem til 2006. Til gengæld ændrede måden, hvorpå debatten om homoseksuelle foregik, sig.

- Omkring årtusindskiftet kommer det helt enkelt til at handle om ligestilling. Homoseksuelle har ret til at blive gift og få børn, fordi de er mennesker som alle andre, siger han.

Virksomheder i kø

Jannick Friis-Christensen, som er ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS og blandt andet forsker i pride-bevægelsen, mener, at det er lykkedes de homoseksuelle at gøre deres sag til en folkebevægelse.

- Pride er blevet skrevet ind i den universelle idé om menneskerettighederne og individets ukrænkelighed. Alle kan deltage - også selv om man ikke selv er LGBT - og derfor findes der næppe en event, der så entydigt signalerer idéen om mangfoldighed og inklusion, siger han.

I dag har store dele af befolkningen nærmest omfavnet de homoseksuelle. Virksomheder står i kø for at sponsere prides rundt om i landet, politiske partier, arbejdspladser og organisationer går med i paraderne, og kronprinsesse Mary har skrevet historie ved som den første kongelige nogensinde at være protektor for årets World Pride, der holdes i den danske hovedstad.

Støtten til de homoseksuelle er ifølge Michael Nebeling Petersen blevet en vigtig nationalitetsmarkør for danskerne, fordi den er med til at skabe en fortælling om Danmark som mere moderne og demokratisk i modsætning til eksempelvis de arabiske lande eller de halv- og helautoritære ledere i Ungarn, Rusland og Kina.

- Fra ’00-erne bliver det et hæderstegn for Danmark - en ny national fortælling, siger Michael Nebeling Petersen.

Peter Edelberg er enig:

- Skal jeg være direkte, er der - efter at kirkelig vielse blev en mulighed i 2012 - for homoseksuelle danskere ikke så meget mere at kæmpe for rent juridisk ud over nogle mindre detaljer, siger han.

Køn deler vandene

Det betyder dog ikke, at homoseksuelle i Danmark lever en helt problemfri tilværelse. Som homoseksuel risikerer man stadig at blive overfaldet på grund af sin seksualitet, og der er en større andel af homoseksuelle, som føler sig ensomme, udfører selvskade eller forsøger selvmord end blandt heteroseksuelle.


Vores opgave som homoseksuelle var at springe ud, at være synlige, at leve i overensstemmelse med vores sandhed - at komme ud af løgnen. Et flag passede godt med den mission, for det er en måde at råbe synligheden ud på og sige: Det her er den, jeg er!

Gilbert Baker, manden bag regnbueflaget fra 1978


- Kampen er stort set vundet rent juridisk, men der er et stykke at gå på det kulturelle område, når feminine drenge stadig kan få tæsk i skolegården, og når man som homoseksuel tænker over, hvordan man færdes i det offentlige rum, så man ikke risikerer noget, tilføjer Michael Nebeling Petersen.

Dertil kommer, at ”familien” er udvidet. Hvor det i 1980’erne først og fremmest drejede sig om bøsser og lesbiskes forhold, er transkønnede og interkønnede kommet til, og selv om meningsmålinger viser, at accepten blandt danskerne internationalt set er høj, kan det med kønsopfattelse dele vandene langt mere end spørgsmål om seksualitet.

- Copenhagen Pride er med tiden blevet langt mere politisk og tager emner op, der gør ondt - for eksempel spørgsmål om asyl til LGBT’ere eller spørgsmål om køn, forklarer Michael Nebeling Petersen.

Samtidig sættes der gennem konferencer om menneskerettigheder fokus på forholdene i andre lande, hvor det er langt sværere at være homoseksuel, biseksuel eller transkønnet.

- I miljøet er der mange, som siger, at så længe, der er nogen, der har et problem med pride, er der behov for pride, og dertil kommer, at der aldrig er nogen garanti for, at det kun går fremad - se blot på Polen og Ungarn, siger Jannick Friis-Christensen.

World Pride 2021

København er i år sammen med Malmø vært for World Pride 2021 og Eurogames, der er et europæisk sportsstævne for LGBT’ere. World Pride blev holdt første gang i Rom i 2000.

Bag World Pride står Interpride, som er en sammenslutning af prides i hele verden - herunder Copenhagen Pride.

World Pride 2021 varer fra 12. til 22. august og byder på en lang række arrangementer såsom koncerter, udstillinger, debatter, teaterforestillinger og en stor konference om menneskerettigheder og demokrati.

Den traditionelle parade er aflyst på grund af pandemien. I stedet er der arrangeret seks marcher rundt om i hovedstaden. Næste World Pride holdes i Sydney i Australien i 2023.

Regnbueflaget

I anledning af World Pride 2021 bliver det originale regnbueflag, som symboliserer LGBT-bevægelsen, udstillet i København.

Flaget blev designet og syet af aktivisten Gilbert Baker i 1978 og havde oprindeligt otte striber. Da det skulle masseproduceres, viste det sig at være lettere med de nuværende seks farver.

Idéen er, at med regnbuens farver er alle repræsenteret af flaget, fordi man kan danne alle andre farver ud af dem. Hver farve symboliserer i øvrigt hvert sit aspekt:

Rød: Livet.  Orange: Helbredelse/heling.  Gul: Solskin.  Grøn: Naturen.  Blå: Harmoni.  Lilla: Ånd