Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Skæring Skole har en udepædagog, som hedder Ole. Han er 65 år og er nærmest en institution på skolen. Jeg får en snak med ham og følger ham omkring hans værksted. i et par togvogne. Han har også sin egen lille have, som han passer sirligt sammen med børnene - specielt de mindste gå meget op i at give en hånd med, når de er i SFO-en. Han er ved at bygge et drivhus sammen med børnene. Ole hedder i virkeligheden Viggo Emil Poulsen, hvor navnet Ole kommer fra ved jeg ikke.

Håndværkerfradrag til boligejerne eller byggelegepladser til skolebørnene?

Mandag morgen strømmer vores børn igen til landets skoler og tager hul på et nyt skoleår. Som altid ved skolestart står de gode viljer i kø for at skabe gode rammer om de smås skolegang.

SF er bekymret for skolebørnenes trivsel og vil sætte penge af på finansloven til en indsats mod mobning, som at dømme efter antallet af anmeldelser til Den Nationale Klageinstans mod Mobning er taget til. Folkesocialisterne vil redde klageinstansen fra lukning og give mobbeofre bedre adgang til psykologhjælp.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 19 procent af danske unge lider under dårligt mentalt helbred. Og på bare 10 år er antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling steget med mere end 90 procent.

Også Radikale Venstre mener på den baggrund, at der er brug for en indsats for at komme børns mistrivsel til livs. Skoledagene er blevet så lange, at de stjæler for stor en del af børnenes fritid, og samtidig er der i en årrække skåret så meget i fritidspædagogikken, så børn overlades for meget til sig selv og en skærm, lyder det.

Partiet vil som del af et større skoleudspil bruge 600 millioner kroner om året frem mod 2030 på at styrke fritidstilbuddene og fritidspædagogikken, der siden 2015 har oplevet nedskæringer på knap én milliard kroner. Det siger Radikale Venstres Lotte Rod til Avisen Danmark. 

Pengene skal bruges på flere værksteder, flere byggelegepladser og flere uddannede pædagoger i institutionerne, og midlerne skal blandt andet tages fra boligjobordningen - for byggelegepladser til skolebørnene er vigtigere end håndværkerfradrag til boligejerne, må man forstå.

Den historie kan du læse i Dagens Danmark i dag. Du kan også blive klogere på, hvad der er op og ned i sagen om de afghanske tolke, der har stået side om side med de danske soldater i Afghanistan. Nu trues de på livet af Taliban, som vinder terræn i landet, efter soldaterne er trukket hjem.

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Radikale Venstre vil skære mindst en time af skoledagen og give børnene bedre tid og rum til fri leg. Pengene til de forbedrede fritidstilbud vil partiet finde ved at afskaffe boligjobordningen.
Børn skal have mere tid og rum til at lege frit, hvis vi vil komme stigende mistrivsel blandt børn og unge til livs, mener Radikale Venstre. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Radikale Venstre vil bekæmpe børns mistrivsel med fri leg - og tage penge fra boligjobordningen

Alt for mange børn og unge har det skidt, skoledagene er for lange, der er skåret for meget i fritidstilbuddene gennem de seneste år, og børn og unge har for lidt tid til bare at lege frit.

Det mener Radikale Venstre, der som en del af et større skoleudspil vil investere godt fem milliarder kroner frem mod 2030 for at styrke fritidspædagogikken. Samtidig skal der skæres minimum en time af skoledagen, mener Lotte Rod, partiets børne- og undervisningsordfører.

Udspillet, som partiet blandt andet vil finansiere gennem afskaffelse af boligjobordningen, tager Radikale Venstre med til forhandlingsbordet, når der senere på året skal forhandles finanslov. Partiet mener, at det ikke er nok at flytte rundt på de penge, der allerede ligger på børne- og ungeområdet:

- Vi skal træffe politiske beslutninger, som giver os råd til at investere massivt i børn, siger Lotte Rod til Avisen Danmark.

Der er alt for lidt tid til fri leg i børn og unges hverdag, mener Radikale Venstre, der vil bruge godt fem milliarder kroner frem mod 2030 på at styrke fritidspædagogikken. Partiet vil også forkorte de lange skoledage, som har stjålet børnenes tid til fritid. Forslaget er en del af et større udspil på skoleområdet. Det skal blandt andet finansieres via afskaffelse af boligjobordningen.

Barndom og skole: Når vækkeuret ringer mandag morgen, er skolernes sommerferie forbi. Danske børn og unge vender tilbage til klasselokalerne og kammeraterne - og til skoledage, der er for lange, og en hverdag, hvor der er alt for lidt tid og rum til leg.

Det mener Radikale Venstre, der som del af et større skoleudspil ønsker at bruge 600 millioner kroner om året frem mod 2030 på at styrke fritidstilbud og fritidspædagogikken, der siden 2015 har oplevet nedskæringer på knap én milliard kroner.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 19 procent af danske unge lider under dårligt mentalt helbred. Og på bare 10 år er antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling steget med mere end 90 procent.


Når voksne hele tiden siger, hvad børn skal, hele tiden organiserer det for dem, så fratager vi jo børnene erfaringerne med at komme igennem noget svært.

Lotte Rod (R), børne- og undervisningsordfører


Ifølge Lotte Rod, der er børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre, har så mange børn og unge det svært, fordi de hele tiden er på vej og skal jagte ydre mål. At få gode karakterer i skolen, komme ind på den rigtige uddannelse, få et godt job og tjene penge.

- Der er det allervigtigste, at der bliver mere tid til leg, for der er ikke noget sted, hvor børn er mere til stede her og nu, hvor de er så opslugte og ikke skal noget andet, end når de leger, siger hun.

Flere pædagoger og kortere skoledage

Præcist hvordan de godt fem milliarder kroner i alt skal fordeles, ønsker partiet at finde frem til i fællesskab med dem, det handler om. Men det er oplagt at bruge penge på flere værksteder, flere byggelegepladser og flere uddannede pædagoger i institutionerne.

- Det er et mål i sig selv, at vi samler folk om det her, i stedet for at fritidspædagogikken er noget, vi trækker ned over folk, efter vi har talt om, hvad vi gerne vil med skolen. Fritidspædagogikken skal stå i sin egen ret, i stedet for at være underlagt skolen, siger Lotte Rod.

På en almindelig uge har børn fra børnehaveklasse til tredje klasse 27,8 timer i skolen, fjerde til sjette klasse har 33 timer og syvende til niende klasse 35 timer i skolen. Inklusive pauser.

- Det her er for mig den vigtigste ting, vi skal have gjort noget ved i vores samfund, fordi mistrivslen er så massiv. Derfor bliver det vigtigt for Radikale Venstre at prioritere børnene og deres tid til leg højt, siger Lotte Rod. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Og det er for mange timer, mener Radikale Venstre.

- Jeg så gerne, at skoledagen blev i hvert fald en time kortere, siger Lotte Rod.

Da skoledagene blev længere i forbindelse med folkeskolereformen, var den politiske aftale, at der dels kom flere timer til dansk og matematik, dels flere timer til aktiviteter, oplevelser og en mere varieret skoledag.

- Og jeg synes, at det er begge ting, vi skal skære ned på for at fastholde en balance, når vi taler om at gøre skoledagen kortere. Men den diskussion skal vi jo have med de andre partier, siger Lotte Rod.

Fri leg gør børn og unge modstandsdygtige

- Når børn leger, er tiden uendelig. Jeg tror, mange forældre, nu da det hele går i gang igen efter sommerferien, kommer til at rive sig i håret over, at ungerne ikke kan lege færdig og komme ud ad døren, siger Lotte Rod.

Men det er jo også det smukke ved det, mener hun.

- Og det er faktisk det allervigtigste, tror jeg, for at gøre noget ved den mistrivsel, som er. Samtidig med at vi som politikere har fokus på, at der skal være rum i skolen, som ikke handler om karakterer og præstationer, er der simpelthen brug for at give legen plads igen i vores samfund.

Lotte Rod, hvorfra ved I, at børn får bedre mental sundhed og bliver dygtigere i skolen, hvis de får mere tid til at lege?

- Det ved jeg jo heller ikke sort på hvidt. Men jeg har brugt coronaåret på at læse de fremmeste danske legeforskere, som peger på sammenhængen mellem børns manglende tid til leg og stigningen i angst og depression.

Det er i legen, vi gør os vigtige erfaringer, der gør os robuste til at møde modstand senere i livet, mener Lotte Rod.

- Når voksne hele tiden siger, hvad børn skal, hele tiden organiserer det for dem, så fratager vi jo børnene erfaringerne med at komme igennem noget svært. Når de rammer teenageårene, hvor det bliver svært for alle, har de jo ikke lært at mærke deres grænser og overskride de svære ting, og så bliver de mere sårbare.

På bordet til finanslovsforhandlinger

Udspillet er del af en større økonomisk plan, Radikale Venstre løfter mere af sløret for, når partiet torsdag holder sommergruppemøde.

Et af elementerne i planen, der skal være med til frigøre midler til fritidspædagogikken, er afskaffelsen af boligjobordningen, som mange også kender som håndværkerfradraget.

Udspillet tager Radikale Venstre med til forhandlingerne om den næste finanslov, fortæller Lotte Rod.

- Det her er for mig den vigtigste ting, vi skal have gjort noget ved i vores samfund, fordi mistrivslen er så massiv. Derfor bliver det vigtigt for Radikale Venstre at prioritere børnene og deres tid til leg højt, siger hun.

Vil I kræve, at der skal ske noget her, hvis I skal lægge stemmer til en finanslov?

- I Radikale Venstre synes vi, at der skal flere penge til, end det der allerede ligger i kassen. Hvis vi virkelig vil gøre en forskel for vores børn og unge, er det ikke nok bare at kigge ned i kassen og flytte lidt rundt på de penge, der er. Vi skal træffe politiske beslutninger, som giver os råd til at investere massivt i børn, svarer Lotte Rod.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvad ministeren mener om Radikale Venstres forslag, om hun vil være med til at gøre skoledagene kortere, og om regeringen er villig til at tilføre fritidspædagogikken flere midler.

Ministeren havde dog ikke mulighed for at deltage på grund af ferie.

Nu kan du være med til at låne danske landmænd penge til en ny mejetærsker, traktor eller stald uden om banken.
En ny mejetærsker står højt på mange landmænds ønskeseddel. Nu kan de bruge crowdfunding til at rejse kapital, hvis banken siger nej. Arkivfoto: Michael Bager

Erhvervsredaktøren: Nu dribler landmanden uden om banken

Mange projekter kuldsejler, fordi bankerne siger nej til at finansiere foretagsomme landmænds investeringsdrømme. Men et af vores ældste erhverv er nu sprunget på crowdfunding-bølgen, der kortslutter afhængigheden af bankerne, fordi landmændene nu kan hente penge hos hr. og fru Danmark.

Crowdfunding handler i dette tilfælde om, at mange mennesker stimler sammen med små beløb, som tilsammen udgør et stort lån til landmanden. Landmanden betaler rente til investorererne, og den etablerede crowdfunding-platform Lendino tager sig af teknikken.

Hvis landmændene er friske på den nye mulighed, er der en stor chance for at få lånet til den nye mejetærsker, traktor eller stald på plads. Danskerne har nemlig masser af penge på lommen, og man kan typisk tage del i crowdfunding ved at investere blot 1000 kroner, så den enkelte investors risiko er begrænset.

Vi starter med en vild generalisering: Landmænd og banker har ikke det bedste forhold til hinanden.

Mildest talt. Landmænd er foretagsomme og stræber altid efter en ekstra stald, en bedre mejetærsker eller overtagelse af nabogården.

Banker er bekymrede for alt fra svinenoteringen til prisen for landbrugets grønne omstilling og risikoen for afrikansk svinepest i Danmark. I en bankmands øjne er der meget, der kan gå galt.

Derfor kuldsejler masser af projekter ude på gårdene, fordi banken tidligt eller sent trækker stikket og takker pænt nej til at finansiere landmandens konstante investeringsdrømme.


Et af vores ældste erhverv er nu sprunget på crowdfunding-bølgen, der kortslutter afhængigheden af træge bankrådgivere, fordi landmændene nu kan hente penge hos hr. og fru Danmark.


Så nu har landbruget fået nok. Et af vores ældste erhverv er nu sprunget på crowdfunding-bølgen, der kortslutter afhængigheden af træge bankrådgivere, fordi landmændene nu kan hente penge hos hr. og fru Danmark.

- I vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selv om vi mener, økonomien ser fornuftig ud, siger Bjarke Poulsen, direktør i rådgivningsvirksomheden Sagro, der har taget initiativ til det nye projekt.

Ingreen Agrofunding hedder selskabet, der står bag, og det lyder lidt som en utilnærmelig kapitalfond med adresse i et skattely. Men det er det ikke, for bag selskabet står en stribe landboforeninger på kryds og tværs af hele landet, der favner alt fra store til mindre bedrifter, både konventionelle og økologiske.

Crowdfunding handler i dette tilfælde om, at mange mennesker stimler sammen med små beløb, som tilsammen udgør et stort lån til landmanden. Landmanden betaler en rente til sine investorer, og den etablerede crowdfunding-platform Lendino tager sig af teknikken.

Bevares, der er stadig masser af forretning at gøre for bankernes landbrugsafdelinger, men landbruget har altså en opfattelse af, at erhvervet får nej til alt for mange projekter. Crowdfunding vil typisk blive brugt til lån på op til tre millioner kroner, så vi taler ikke om at rejse penge til en hel farm.

Landbruget har bare ikke tidligere været i stand til at bruge de platforme, der står for crowdfunding, for det er svært for udenforstående at vurdere et lån til et landbrug.

Det er komplekse virksomheder, ofte ejet personligt af landmanden, der har en tårnhøj gæld og en begrænset formue. De fleste folk vil - ligesom bankerne - gyse ved synet af et bjerg af risiko, men det vil landboforeningerne råde bod på.

Det er dem, der sammen med landbrugets rådgivningsselskaber skal indstille de bedste projekter til crowdfunding. De mener, at de har de værktøjer, som bankerne mangler for at kunne udføre den rette kreditvurdering, og der vil især være fokus på projekter, der hjælper landbruget i en mere bæredygtig retning.

Bliver det en succes? Hvis landmændene er friske på den nye lånemulighed, er der en stor chance for at få lånet på plads. Danskerne har masser af penge på lommen, og man kan typisk tage del i crowdfunding ved at investere blot 1000 kroner, så risikoen er begrænset for den enkelte.

Desuden står statens finansieringsfond, Vækstfonden, klar til at matche kapital fra andre investorer. Hvis en landmand søger en million kroner til et projekt, og en stribe investorer stiller med 500.000 kroner, så kommer Vækstfonden med resten.

Så må vi se, om forholdet mellem banker og landmænd bliver mindre belastet, når der pludselig kommer mere konkurrence på lånemarkedet.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Afghanere, der har hjulpet danske soldater i Afghanistan og er truet af Taliban, skal hjælpes i sikkerhed. Det lader der til at være bred politisk opbakning til inden mandagens forhandlinger.
USA forventes at evakuere tusindvis af afghanere, som har arbejdet sammen med de amerikanske styrker. De afghanske tolke frygter hævnangreb fra Taliban. Men hvad gør Danmark med de afghanske tolke, der har arbejdet sammen med danske soldater? Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Nu skal de afghanske tolkes skæbne afgøres - forstå sagen i fire punkter

De danske soldater har forladt Afghanistan. Men mange afghanske tolke og lokalt ansatte, der har hjulpet de nu hjemvendte danske soldater under indsatsen i landet, sidder tilbage i usikkerhed, mens fjenden - den islamistiske terrororganisation Taliban - vinder terræn.

Presset på regeringen for at gøre en indsats for at hjælpe afghanere, der har arbejdet for og stået side om side med de danske udsendte, vokser, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) melder sig klar til at evakuere afghanere, der har arbejdet for Danmark og nu er truet af Taliban:

- Ingen skal være i tvivl om, at vi ikke lader nogen i stikken i Afghanistan, lyder det nu fra ministeren, der har indkaldt Folketingets partier til drøftelser mandag.

Mens der altså lader til at være politisk opbakning i Danmark til at evakuere afghanere, der har hjulpet de danske soldater i Afghanistan, er der ikke noget, der tyder på, at regeringen vil sætte hjemsendelse af afviste afghanske asylansøgere i bero, som Afghanistans regering har bedt om.

Mandag mødes politikerne for at diskutere hjælp til lokale ansatte, der har bistået Danmark med indsatsen i Afghanistan. Afghanerne frygter for tortur og død.

Tolke: De sidste danske soldater har forladt Afghanistan. Men mange afghanske tolke og lokalt ansatte, der har hjulpet de netop hjemvendte danske soldater med indsatsen i landet, sidder tilbage.

Talibans fremmarch i Afghanistan har skabt alvorlig tvivl om deres sikkerhed.

Ekstra personale er sendt til Kabul, hvor der skal gennemføres interview med nogle af de afghanere, der har søgt hjælp via den såkaldte tolkeaftale. Personalet skal være med til at udrede, hvem der kan og bør komme til Danmark.

Mandag skal regeringen mødes med Folketingets partier og diskutere, om der skal gøres yderligere for gruppen.

Her kan du læse mere om de vigtigste spørgsmål inden mødet.

139 sager om afghanske ansatte er behandlet

  • Den såkaldte tolkeaftale blev vedtaget i 2013 i Folketinget og har til formål at give asyl til afghanske tolke og andre ansatte, der vurderes at være i fare i hjemlandet. Tolke uden for fare hjælpes lokalt, hedder det i aftalen.
  • Aftalen er forlænget flere gange, senest i december 2020. Her blev den forlænget frem til udgangen af 2021.
  • En tværministeriel taskforce havde til og med juni i år behandlet i alt 139 sager fra afghanske tolke og andre lokalt ansatte.
  • Nogle er tildelt opholdstilladelse i Danmark, mens andre er blevet genbosat i Storbritannien. Økonomisk kompensation er blevet tildelt nogle, og atter andre har fået afslag på deres ansøgning.

1 Hvad er kernen i sagen om de afghanske tolke?

En række afghanske tolke og lokalt ansatte i andre funktioner har hjulpet danske soldater i forbindelse med Danmarks indsats i krigen i Afghanistan.

Mange af dem befinder sig stadig i Afghanistan. Men de svæver i usikkerhed, fordi den islamistiske terrorgruppe Taliban er i offensiven og overtager flere og større områder i landet, ligesom en række angreb har destabiliseret landet yderligere.

Derfor går diskussionen nu på, om og hvor mange af de tidligere afghanske ansatte, der skal hentes til Danmark.

2 Der findes allerede en tolkeaftale. Kan den bruges?

Det kan den - til en vis grad. Tolkeaftalen indebærer, at afghanske tolke, som har bistået danske styrker i Afghanistan, kan opnå ret til asyl i Danmark, hvis de er i alvorlig fare i hjemlandet. Ellers kan de hjælpes lokalt.

Udenrigsministeriet oplyste torsdag, at 40 nuværende og tidligere lokalt ansatte på den danske ambassade i Kabul samt fire tolke har søgt om hjælp igennem tolkeaftalen, siden udmeldingen om tilbagetrækningen af soldater fra landet kom.

Imidlertid er der usikkerhed om, hvor mange af de ansøgende afghanere, der opfylder kriterierne for at få hjælp. Personalegrupperne spænder ifølge Udenrigsministeriet fra håndværkere på korte ansættelser til tolke, der har gået patrulje med danske soldater.

Der er altså stor forskel på afghanernes danske engagement og deres risiko ved at befinde sig i hjemlandet - og dermed også på deres ret til asyl i Danmark.

3 Hvem lægger pres på regeringen?

Støttepartierne SF og Enhedslisten er dem, der presser hårdest på. De ønsker, at alle afghanere, der har arbejdet for danske styrker og er i fare, bliver evakueret til Danmark.

Venstre er klar til at hjælpe afghanere, der har sat livet på spil for at bistå den danske indsats. Men forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt tror ikke, at alle ansøgerne kan få asyl.

Også militære stemmer har blandet sig. Fire generaler og tidligere forsvarschefer sagde 3. august til Politiken, at Danmark har en moralsk forpligtelse til at hjælpe afghanerne, der har stået side om side med danske soldater.

Fredag sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Berlingske, at regeringen er klar til at evakuere især truede lokalt ansatte i Afghanistan.

- Ingen skal være i tvivl om, at vi ikke lader nogen i stikken i Afghanistan, lød det.

4 Hvad gør andre lande?

Endnu mere pres er opstået, fordi USA har besluttet at evakuere afghanere, der har hjulpet dem. Cirka 20.000 afghanere, der har hjulpet amerikanerne under krigen, har indtil nu ansøgt om at blive evakueret.

En række andre lande arbejder også på at få afghanere, der har bistået landenes udsendte soldater i Afghanistan, evakueret. Det gælder ifølge TV2 blandt andre Frankrig og Storbritannien, som eksempelvis har tilbudt hasteasyl eller fremskyndet forflytningen af tolke og andre ansatte.

Med omfattende restriktioner, forbud mod tilskuere på tribunerne og ved at isolere atleterne i en boble, er det indtil videre lykkedes at holde corona stangen i OL-lejren.
De olympiske lege i den japanske hovedstad, Tokyo, har adskilt sig fra tidligere olympiske lege med de mange coronatiltag. Blandt andet har atleterne i vid udstrækning båret mundbind, og der er holdt god afstand i interviewsituationer. Foto: Franz Waelischmiller/Ritzau Scanpix

OL går på hæld: Tokyo har holdt coronabomben på afstand

OL-arrangørerne mener, at de har bevist, at man kan kontrollere en pandemi med de rigtige tiltag. Coronasmitten har dog ikke helt holdt sig væk fra Tokyo under de olympiske lege.

Med mere end 50.000 indrejsende fra hele verden var der på papiret lagt op til en potentiel smittebombe og en spredning af alskens coronavarianter fra hele verden.

To uger senere og med et OL, der synger på sidste vers, ser det dog ikke umiddelbart ud til at være gået så galt, som nogle japanere frygtede.

- Før OL troede jeg, at folk ville komme til Japan med en masse varianter, at Tokyo ville blive et hotspot for virusser, og at en eller anden ny coronavariant ville dukke op i Tokyo, siger professor Kei Sato, der forsker i virologi ved Tokyo University, til nyhedsbureauet Reuters.

OL lukker med afslutningsceremoni i Tokyo søndag klokken 13 dansk tid.

OL-arrangørerne mener, at de har bevist, at man kan kontrollere en pandemi med de rigtige tiltag. Coronasmitten har dog ikke helt holdt sig væk fra Tokyo under de olympiske lege. Søndag slutter legene i Japan.

Japan: Der var ikke lutter begejstring at spore i Tokyo, da der mod slutningen af juli blev taget hul på det udskudte OL i den japanske hovedstad.

For mens byen dermed endelig - med et års forsinkelse - indledte sit værtskab for den prestigefyldte sportsbegivenhed, lurede frygten for, at det enorme indryk af atleter og hjælpere kunne give nye coronaproblemer.

Med mere end 50.000 indrejsende fra hele verden var der på papiret lagt op til en potentiel smittebombe og en spredning af alskens coronavarianter fra hele verden.

To uger senere og med et OL, der synger på sidste vers, ser det dog ikke umiddelbart ud til at være gået så galt, som nogle japanere frygtede.

- Før OL troede jeg, at folk ville komme til Japan med en masse varianter, at Tokyo ville blive et hotspot for virusser, og at en eller anden ny coronavariant ville dukke op i Tokyo, siger professor Kei Sato, der forsker i virologi ved Tokyo University, til nyhedsbureauet Reuters.

- Men der har ikke været nogen muligheder for, at virus kunne mutere, siger forskeren med henvisning til OL-boblen.

Livet i boblen

Det er i OL-boblen, at de tusindvis af olympiske atleter har opholdt sig de seneste to uger - uden lov til eksempelvis at tage på sightseeing i Tokyo. Og samtidig er legene blevet afviklet uden tilskuere på tribunerne - de har været henvist til at følge med på tv.

Der er siden 1. juli blevet udført næsten 600.000 coronatest blandt folk med relation til de olympiske lege. Det har resulteret i lidt over 400 positive test og en yderst lav positivprocent.

Arrangørerne forklarer det lave smittetal med en blanding af forskellige faktorer. Blandt dem er, at over 70 procent af atleterne er vaccineret mod coronavirus samt daglige test, fysisk afstand og ingen tilskuere.

Brian McCloskey, der er Den Internationale Olympiske Komités rådgiver om OL-boblen, er godt tilfreds med afviklingen af legene.

- OL har på historisk vis illustreret, at Verdenssundhedsorganisationens råd er rigtige. Ved at følge basale sundhedstiltag og have et omfattende testprogram har vi vist, at man kan holde en pandemi stangen, siger han.

Smitte uden for boblen

Mens der i OL-boblen har været godt styr på coronavirusset, så er selve Tokyo ikke gået helt fri for stigende smittetal.

Fredag rundede millionbyen for første gang mere end 5000 daglige smittetilfælde. Det var en ny rekord under coronapandemien.

Tallet kom efter nogle dage med støt stigende smittetal. Lørdag var tallet dog faldet en smule til godt 4500 daglige tilfælde.

Danmark har haft 111 atleter med til OL og er indtil videre gået fri af coronatilfælde.

OL lukker med afslutningsceremoni i Tokyo søndag klokken 13 dansk tid.

Tre korte om OL i Tokyo

  1. OL i den japanske hovedstad, Tokyo, skulle oprindeligt have været holdt i 2020, men blev skubbet et år på grund af coronapandemien.
  2. Omkring 11.000 atleter deltager i det udskudte OL. De kommer fra 205 forskellige lande og regioner. Derudover er der et flygtningehold.
  3. OL blev skudt i gang 23. juli med åbningsceremoni i Tokyo. Det slutter med afslutningsceremoni søndag klokken 13. Næste OL bliver i den franske hovedstad, Paris, i 2024.