Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Er tiden moden til en alkoholfri studiestart?

Drømmene hos Sundhedsstyrelsen møder virkeligheden hos de unge.

Jeg husker (trods de mange år der er gået) godt min start på Esbjerg Handelsskole. Den nervøse introduktion til min nye klassekammerater, og den forløsende første fest, hvor alkoholen var med til at nedbryde barrierer.

Men jeg var også en usikker teenager på knap 16 år, og set i bakspejlet blev det også til betydelig mere alkohol end blot de første ”nervedulmende” kolde fadøl. Der var nogle heftige, ukontrollerede branderter i løbet af de tre år.

Nu vil Sundhedsstyrelsen så have et opgør med drukkulturen på landets ungdomsuddannelser – særligt fordi, at de ser en kæmpe stigning i alkoholforbruget når de unge forlader folkeskolen og tager de næste uddannelsesmæssige skridt i livet.

Dét billede kan jeg nikke genkendende til, og måske er det nødvendigt at begrænse adgangen til alkohol, som styrelsen gerne ser. Men ender de unge så ikke blot med at stå og drikke hård spiritus, som de har gemt i buskene rundt omkring skolen?

Jeg ved det ikke, men jeg mener, at debatten er vigtig. Historien giver vi dig i Dagens Danmark, og den viser, at der stadig er langt fra styrelsens drømme til de studerendes virkelighed.

God læselyst.   

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Et opgør med kulturen kan være på vej
Tobias Lauritzen mener, at unge i høj grad selv kan styre deres alkoholforbrug. For ham er alkohol ikke det vigtigste ved en fest, men dét, der sætter den rigtigt i gang. Foto: MIke Andersen

Sundhedsstyrelsen vil fjerne alkohol fra ungdomsuddannelser, men ikke alle er enige: - Nogle eksperter vil sige, at vi drikker for meget, men de fleste har styr på det

Alkohol skal fjernes fra ungdomsuddannelser. I hvert fald hvis det står til Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse. Argumentet lyder på, at uddannelse og alkohol ikke hører sammen, og at det vil sende et stærkt signal om, at det er på tide at ændre danske unges alkoholkultur. Mange gymnasier har allerede gennemtænkte alkoholpolitikker, men er usikre på, om forbud er vejen frem. Spørger man de unge selv, er ikke alle helt overbeviste om, at problemet er så stort, som nogle eksperter gør det til.

Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse anbefaler på baggrund af en ny undersøgelse, at danske ungdomsuddannelser stopper med at servere alkohol til fester. Meldingen er, at alkohol og uddannelse ikke hører sammen.

Alkoholkultur: - Jeg mener ikke, at alkohol hører hjemme på en ungdomsuddannelse.

Sådan siger Niels Sandø, enhedschef for Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse.

Udmeldingen kommer på baggrund af en undersøgelse lavet af Institut for Folkesundhed, som viser, at unge har drukket betydeligt mindre alkohol under nedlukningen af landet, og at en stor andel slet ikke har savnet alkohol.

Det fik Sundhedsstyrelsen til tasterne.

Sammen med foreningerne Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler sendte de et fælles brev til landets ungdomsuddannelser, hvor de appellerer til, at skolerne bør kigge på deres alkoholpolitik for at nedbringe alkoholforbruget hos elever. Derudover vil mindre alkohol i skolerne også have betydning for de elever, der føler sig pressede til at begynde at drikke.

Flere skoler har meldt ud, at de allerede har fokus på alkohol i skolen, og at de på forskellige måder forsøger at kontrollere alkoholforbruget hos deres elever.

Kulturændring

Niels Sandø mener helt grundlæggende, at det er på tide at gøre op med den måde, unge omgås alkohol på.

- Det er vigtigt at se på den alkoholkultur, der har udviklet sig blandt børn og unge i Danmark. De begynder at drikke alkohol meget tidligt og i meget store mængder. Det er især i skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse, hvor der sker et hop i forbruget. Derfor er vi interesserede i, hvad der foregår i folkeskolen af oplysning og involvering af forældrene, men vi er også meget interesserede i, hvad der sker med alkoholkulturen, når man kommer videre i ungdomsuddannelserne.

Niels Sandø forklarer, at vi selv skaber kultur og dermed også selv kan ændre den.

- Det er en kultur, vi har skabt i Europa og i Danmark. Alkohol bliver set som noget naturligt at drikke allerede fra man er barn. Men det kan ændres. På gymnasierne er der også udskænkning af alkohol til mindreårige, og det er vi - så vidt jeg ved - det eneste land der gør, siger han.

Forbruget kan styres

Tobias Lauritzen er 17 år og starter snart på Odense Tekniske Gymnasium med studieretning i robotteknologi.

Han mener ikke, at alkoholkulturen står så skidt til, som mange af eksperterne mener. Han er selv en af dem, der har skruet ned for alkoholforbruget siden nedlukningen.

- Jeg har været til et par fester tilbage i november, ellers har jeg holdt coronaafstand. Det er meget mindre, end jeg plejer. Før corona i 9. klasse og lige efter, var det næsten hver weekend, jeg var ude og drikke, siger han.

- Nogle eksperter vil sige, at vi drikker for meget, men jeg tænker, at de fleste selv har styr på det og ikke drikker mere, end de kan holde til. Størstedelen er ansvarlige nok, synes jeg. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig selv har drukket mere, end jeg har kunnet holde til.

Tobias Lauritzen har ikke selv oplevet, at nogle bliver holdt udenfor fællesskabet, hvis de ikke har lyst til at drikke. Han lægger desuden vægt på, at alkohol for ham ikke er det vigtigste ved en fest.

- På min skole var der et ret godt sammenhold. Dem, der ikke gad drikke, var stadig inviteret og havde lov til ikke at drikke. Vi havde nogle, der ikke ville drikke pga. forældre eller deres eget valg, og det var helt okay, siger han.

- Jeg ville stadig deltage, selvom der blev afholdt alkoholfrie fester. For mig handler det mere om det sociale og at være sammen med venner. Alkohol har bare været en ekstra del af festen, som sætter tingene lidt i gang.


Som det er nu, hænger fester og alkohol sammen, det anerkender jeg. Men hvad gør vi så? Det er en udfordring, men man kan godt ændre kulturen.

Niels Sandø, enhedschef for Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse


En kedelig rekord

Danske unge er dem, der drikker allermest i Europa, når man sammenligner med deres jævnaldrende i udlandet. De starter tidligst og de drikker mest i ungdomsårene. Det er den rekord, Sundhedsstyrelsen gerne vil til livs.

Niels Sandø mener derfor, at det er et vigtigt at sende et symbol om, at tiden på en ungdomsuddannelse handler om netop uddannelse og ikke alkohol.

- Jeg mener ikke, at alkohol bør serveres på ungdomsuddannelser. Jeg er opmærksom på kulturen omkring det, men jeg mener ikke, at alkohol hører hjemme på en ungdomsuddannelse, siger han.

- En kultur skaber en forventning om, hvordan man skal agere f.eks. som gymnasieelev. Det, man konkret kan gøre, er at sige, at de arrangementer, der bliver afholdt for nye elever, afholdes uden alkohol. Som det er nu, hænger fester og alkohol sammen, det anerkender jeg. Men hvad gør vi så? Det er en udfordring, men man kan godt ændre kulturen.

Tobias Lauritzen tager roligt på beskeden om, at danske unge drikker mest i Europa.

- Der er nogle, der starter meget tidligt, men for det meste er det kontrolleret både af forældre og dem selv. Der er mange, der har et ansvar i det, og jeg tænker, at det bliver overholdt så godt som muligt.

Ifølge advokat er det et spørgsmål om tid, før afviste afghanere får deres asylsager genoptaget
Billedet viser skaderne fra en bilbombe i Afghanistans hovedstad Kabul den 4. august. Efter at de internationale styrker har forladt landet tidligere på sommeren, er volden eskaleret. Taleban rykker frem, rekordmange civile bliver slået ihjel, og det kan betyde, at asylvilkårene for afviste afghanere i Danmark ændrer sig. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix

Talebans fremmarch er en tikkende bombe under danske asylsager

Anmodningen kom ikke med en SU-dato. Men formentlig havde den afghanske regering håbet på, at Danmark ville have svaret tilbage efter en lille måneds tid.
Den 10. juli bad præsident Ashraf Ghani alle europæiske regeringer om midlertidigt at suspendere hjemsendelserne af afviste afghanere. Talebans sejre på slagmarken, covid-19 og tørke gør, at Afghanistan ikke er sikkert at vende hjem til.
Danmark har i praksis bremset deporteringer - men ikke officielt. Og grunden er måske ikke kun, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er på ferie.
Ifølge advokaten Niels-Erik Hansen, så kan Danmarks svar få store konsekvenser. For hvis Danmark ender med at vurdere, at Afghanistan pt. er for farligt at sende mennesker hjem til, så kan det potentielt betyde, at sagerne skal genoptages.

25 dage efter at den afghanske regering har bedt europæiske lande om midlertidigt stop af deporteringer til Afghanistan, har Danmark ikke forholdt sig til anmodningen. Men ifølge advokat Niels-Erik Hansen er det et spørgsmål om tid, før afviste afghanere får deres asylsager genoptaget.

Udsendelser: Finland, Norge og Sverige har alle gjort det: De har indvilliget i den afghanske præsident Ashraf Ghanis bøn om at stoppe de tvangsmæssige hjemsendelser af afviste, afghanske asylansøgere.

Men det officielle Danmark er tavst. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) holder sommerferie, og ministeriet siger følgende til Avisen Danmark og andre danske medier:

- Ministeriet kan bekræfte, at ministeriet har modtaget en anmodning fra den afghanske regering om midlertidigt at suspendere tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan for en periode på tre måneder, som ministeriet er ved at se nærmere på.

Sådan har det heddet sig siden den 10. juli, hvor de modtog anmodningen. En lille måneds tid senere er situationen i Afghanistan kun blevet mere usikker, og er det svært for advokat i asylret Niels-Erik Hansen ikke at motivforske ministeriets tøven.

- Vi er rigtig, rigtig, rigtig mange, der gerne vil vide, hvordan de forholder sig til det her. For hvis Danmark ender med at vurdere, at Afghanistan pt. er for farligt at sende mennesker hjem til, så kan det potentielt betyde, at mange sager skal genoptages.

Niels-Erik Hansen er efterhånden kendt for medierne. Han førte sagen for den syriske kvinde på Nyborg Gymnasium, Aya Abu-Daher, der efter massiv omtale i pressen fik ændret sin midlertidige opholdstilladelse til en permanent. Nu håber advokaten, at han også kan sikre nogle afviste afghanere retten til at blive i Danmark.

- De bør i hvert fald ikke sidde frihedsberøvet på udrejsecentre, hvis der ikke er nogen mulighed for, at de kan rejse hjem alligevel, siger han.


Vi er rigtig, rigtig, rigtig mange, der gerne vil vide, hvordan de forholder sig til det her. For hvis Danmark ender med at vurdere, at Afghanistan pt. er for farligt at sende mennesker hjem til, så kan det potentielt betyde, at mange sager skal genoptages.

- Niels-Erik Hansen, advokat med speciale i asylret.


Afghanere under jorden

Pr. 15. juni 2021 var der cirka 50 afviste, afghanske asylansøgere i venteposition i Danmark. Det viser tal, som Avisen Danmark har indhentet fra udlændinge- og integrationsministeriet.

Men ifølge Niels-Erik Hansen vil mange afghanere kunne blive “gravet op ad jorden”, hvis sikkerhedsvurderingen ændrer sig. Afviste asylansøgere som lever illegalt i Danmark eller andre steder i Europa kan med andre ord få deres sager genoptaget.

- Og så taler vi lige pludselig om en rigtig stor gruppe, siger advokaten, der allerede selv har sendt fem genoptagelsesanmodninger.

I 2015 kom der 2.331 asylansøgere med afghansk baggrund til Danmark. Siden er antallet af afghanske asylansøgere faldet markant, og det samme er raten for, hvor mange der får lov til at blive. I 2015, 2016 og 2017 var andelen af afghanere, der tildeles asyl, henholdsvis 38 procent, 26 procent og 16 procent.

Niels-Erik Hansen forklarer, at de fleste bliver afvist med begrundelsen, at der findes et såkaldt “internt flugtalternativ”. Selvom man måske kommer fra et krigshærget område, kan man godt rejse hjem. For Afghanistan er arealmæssigt næsten tre gange større end Storbritannien, og der findes flere sikre områder.

- Men når den afghanske præsident siger, at landet ikke er sikkert for hjemsendelse, så er det et rimelig tungtvejende argument. Så jeg tror, at vi læner os kraftigt op ad en praksisændring.

UNHCR og støttepartierne løfter pegefingeren

I praksis har Danmark ikke sendt nogle afghanere hjem ved brug af tvang siden starten af juli - altså før den afghanske regerings anmodning. I alt er 17 afghanere blevet hjemsendt i 2021 - ni af egen fri vilje og otte tvangsmæssigt. Den seneste hjemsendelse til Afghanistan fandt sted den 26. juli, men det bemærkes, at der var tale om en frivillig udsendelse. Det oplyser udlændinge- og integrationsministeriet.

Og både FN’s Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) såvel som regeringens støttepartier opfordrer Danmark til at passe på.

- Vi ser en dramatisk og voldsom eskalering i Afghanistan. Antallet af civile som er omkommet er steget med 29 procent i forhold til sidste år. Næsten 300.000 mennesker er alene i år blevet drevet på flugt, siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, som er UNHCR's officielle talsperson for Danmark.

- I UNHCR har vi igennem længere tid opfordret alle lande til at være meget varsomme med at sende afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan.

Overfor Avisen Danmark beskrev De Radikale og Enhedslisten regeringens manglende svar til den afghanske regering som henholdsvis “fuldstændig bizar” og “uforsvarligt”.

-Jeg synes, det er fejt. Selvfølgelig skal vi ikke sende folk tilbage til Afghanistan i den nuværende situation. For der er ingen, der ved, hvordan det udvikler sig, sagde Enhedslistens Jette Gottlieb blandt andet.

Kristian Hegaard fra De Radikale opfordrede regeringen til at gøre som nabolandene og officielt sætte deporteringerne i bero.

Siden da er Taleban rykket længere frem og er nu tæt på at erobre provinshovedstaden Lashkar Gah. I forvejen har den islamistiske milits taget kontrol over mere end halvdelen af Afghanistans 400 distrikter.

Tre asylproblematikker for Danmark

Det har skabt ikke bare én, men hele tre asylproblematikker for Danmark. Foruden sagen om det midlertidige stop for deporteringer, raser debatten også om de afghanske tolke og lokalt ansatte, der har arbejdet for danske soldater i kampen mod Taleban.

Mens blandt andre amerikanerne er gået i gang med at evakuere deres ansatte, har den danske regering henvist til den såkaldte tolkeaftale fra 2013. En ordning, der ifølge mange kritikere er for restriktiv og langsommelig.

Derfor har Danmark netop firedoblet antallet af folk fra den såkaldte taskforce, der skal sagsbehandle de lokalt ansatte afghanere, der vil til Danmark.

Samtidig skal udlændinge- og integrationsministeriet måske ruste sig på, at mange afghanere er på vej mod Europa til fods. I sidste uge skrev Avisen Danmark om, at op mod 1000 afghanere ankommer i Tyrkiet dagligt. Og søndag udtrykte Norges statsminister, Erna Solberg, bekymring for, at Talebans fremmarch ville skabe nye flygtningestrømme.

For at opsummere er der altså både de afviste asylansøgere i Danmark, som måske får deres sager genoptaget, de afghanske tolke, der håber på Danmark vil hjælpe dem, samt en ny flygtningestrøm, som formentlig er under opsejling.

På grund af ministerens ferie har det trods gentagende forsøg ikke været muligt for Avisen Danmark at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Fredag kan du læse historien om to afviste afghanere, der efter flere illegale år i Danmark nu håber, at de kan få deres sager genoptaget.

Mærkning af batterier er ikke ligegyldig
Langt fra alle batterier, som Miljøstyrelsen undersøgte, levede op til kravene på området. Foto: Anatolii Stepanov/Files/Retuters/Ritzau Scanpix

Halvdelen af dansksolgte batterier lever ikke op til lovkrav: - Der er ikke nogen undskyldning

For nylig afsluttede Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion en kontrol af over 100 forskellige batterier, der bliver solgt i Danmark. Tæt på halvdelen af batterierne overtrådte regler på området.

De fleste overtrædelser drejede sig om lovpligtig mærkning, som enten var for lille, forkert placeret eller slet ikke eksisterende. Enkelte af batterierne havde dog også for højt indhold af tungmetaller i forhold til det tilladte - blandt andet af kviksølv.
Ifølge Claus Jørgensen, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, havde det været værre, hvis en større del af overtrædelserne drejede sig om overskredne grænseværdier for tungmetaller. Men forkert mærkning eller mangel på samme er dog også alvorligt.
Mærkningen er nemlig til for, at forbrugeren selv ved, hvordan produktet skal håndteres - og ikke mindst afskaffes, når batteriet har udtjent sin pligt. Indholdet i batterierne, hvoraf nogle stoffer er kræftfremkaldende, er nemlig ikke noget, der må slippes ud alle steder.

En kontrol, som Miljøstyrelsen har foretaget af 103 forskellige batterier, der bliver solgt i Danmark, viser, at tæt på halvdelen overtræder regler på området. De fleste handler om lovpligtig mærkning, men enkelte indeholdt større mængder tungmetaller end det tilladte - blandt andet kviksølv. Projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi forklarer, hvorfor overtrædelserne er et problem for forbrugerne.

Overtrådt: Vi har massevis af regler i Danmark for, hvad forskellige produkter skal leve op til for, at de må blive solgt i butikkerne. Det kan være regler, der begrænser kemien og på den måde hjælper med at beskytte forbrugerne, og det kan være forskellige mærkninger, der informerer om eksempelvis afskaffelsesmuligheder for at passe bedst muligt på naturen.

For batterier, der bliver solgt i Danmark, er der også regler. For nylig afsluttede Miljøstyrelsen en undersøgelse, hvor styrelsens Kemikalieinspektion havde kontrolleret i alt 103 forskellige batterier. Undersøgelsen viste, at næsten halvdelen af batterierne overtrådte regler på området.

Størstedelen af overtrædelserne vedrørte mærkningen af batteriet. På de fleste var recirkuleringssymbolet eller symbolet for blyindhold ikke store nok, eller de var placeret forkerte steder. Nogle manglede fuldstændig en af mærkningerne.

Tre af batterierne indeholdt tungmetaller over grænseværdien - blandt andet var indholdet af kviksølv for højt i to af batterierne.

- Det havde været værre, hvis flere af overtrædelserne gik på indholdet. Men det er selvfølgelig ikke godt nok, at de ikke lever op til mærkningen. Det er vigtigt for, at forbrugerne ved, hvordan de skal håndtere batterierne - både mens de har dem, men især også bagefter, når man skal skaffe sig af med batteriet. Nogle skal afleveres på en speciel måde, og derfor er det vigtigt, at informationerne er rigtige, siger Claus Jørgensen, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det korte af det lange er, at der ikke er nogen undskyldning. Den her information skal selvfølgelig være i orden.

Vigtigt med kontrol

Selvom det kan lyde voldsomt, at 43 ud af de 103 batterier, som Miljøstyrelsen har kontrolleret, ikke lever op til reglerne på området, er det faktisk ikke helt ualmindeligt med overtrædelser, forklarer Claus Jørgensen.


Mærkning er vigtigt, fordi man bruger kemikalier i batterierne, der kan være kræftfremkaldende eller skadelig på anden vis. Hvis det kommer ud, kan vi tage skade af dem.

Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi


Erfaringen hos Forbrugerrådet Tænk er nemlig, at hver gang de tester forskellige produkter, er der altid nogle, der overtræder regler. Også når det kommer til forskellige mærkninger.

- Det kan være svært at sige, om det er bevidst eller om det skyldes, at man har mærket forkert ved en fejl. Men der er altid nogle, der ikke lever op til reglerne, og derfor er det vigtigt med kontroller - særligt på kemikalieområdet, hvor det kan gå ud over forbrugerens sundhed, hvis ikke reglerne overholdes, siger projektchefen.

Kræftfremkaldende stoffer

Når det kommer til batterierne, er information om sortering ikke kun vigtig for sorteringens skyld, men fordi de små strømkilder indeholder stoffer, der er farlige for mennesker og dyr.

- Mærkning er vigtigt, fordi man bruger kemikalier i batterierne, der kan være kræftfremkaldende eller skadelig på anden vis. Hvis det kommer ud, kan vi tage skade af dem, siger Claus Jørgensen.

Seks råd til håndtering af dine batterier

  • Smid ikke brugte batterier ud – aflevér dem til genbrug
  • Saml ikke store mængder derhjemme. Du har ikke gavn af dem – men det har miljøet, fordi vigtige råstoffer kan genbruges
  • Skift først batterier, når det er nødvendigt. Alt andet er spild af både ressourcer og penge
  • Opbevar nye og brugte batterier hver for sig – så har du styr på dem, der dur og dem, der skal afleveres
  • Tag batterierne ud af udstyr, som du ikke bruger i længere tid. Så lækker de ikke væske, som kan beskadige udstyret
  • Undgå, at batterier kommer i nærheden af åben ild – de kan eksplodere

Så længe batteriet er helt og ikke har taget skade, er kemikalierne og de farlige stoffer sådan set ikke noget problem for forbrugeren. Men hvis man ikke er forsigtig med batterierne eller de begynder at lække væske af en eller anden årsag, er det vigtigt at vide, hvordan det skal håndteres. Stofferne er nemlig så potente, at de kan trænge igennem huden.

- Hvis man for eksempelvis taber sin telefon eller andet, der har batteri i sig, kan batteriet gå i stykker, og stofferne kan komme ud. Dem skal vi som mennesker ikke i kontakt med. Derfor har man sat en grænse for, hvilke mængder af de forskellige stoffer der kan accepteres, i fald der skulle ske et uheld - og derfor er det også vigtigt, at producenterne overholder grænseværdierne.

Råd til forbrugeren

Hos Forbrugerrådet Tænk Kemi har man en række gode råd til de forbrugere, der gerne vil undgå for meget kemi i hverdagen.

- Vores første råd er at gå efter miljømærkede batterier. De svanemærkede batterier sikrer, at der er stillet ekstra krav til, hvilke stoffer der må bruges i batteriet, og samtidig sikrer man den samme gode kvalitet som i andre batterier. Det skulle gerne være bedre for både mennesker og miljø, siger projektchefen.

43 batterier overtrådte reglerne

  • 31 batterier opfyldte ikke minimumskrav mht. størrelse af enten recirkuleringssymbolet eller betegnelsen for indhold af bly, eller mærkningerne var placeret på forkert side af batteriet. Et batteri havde recirkuleringssymbol, der afveg markant fra minimumskravene.
  • Seks batterier manglede mærkning med recirkuleringssymbolet.
  • Et batteri havde indhold af cadium på grænseværdien.
  • Et batteri indeholdt for meget cadium i forhold til det tilladte.
  • To batterier indeholdt for meget kviksølv i forhold til det tilladte.

Et andet råd er at gå efter genopladelige batterier. De er en fordel, hvis man gerne vil minimere mængden af skadelige stoffer.

- Sidst, men ikke mindst: når man har købt batterier, er det vigtigt, at man afleverer dem på de rigtige steder, siger Claus Jørgensen.

På hjemmesiden elretur.dk/farvel-batterier kan du se, hvordan du skal skaffe dig af med dine batterier, alt efter hvilken kommune du bor i. I nogle kommuner kommer der nemlig folk og henter batterierne, mens man i andre kommuner skal køre dem på en genbrugsstation.

Hvis du en dag står i en forretning og kigger på batterier, der ser meget billige ud og som ikke har mærkning på, anbefaler Claus Jørgensen, at man som forbruger tænker sig om en ekstra gang. Selvom producenter skal leve op til en række krav, viser Miljøstyrelsens undersøgelse trods alt, at de ikke altid gør det.

Rapport konkluderer, den er god nok - selv benægter guvernøren alt
Andrew Cuomo afviser pure at have krænket kvinder. Foto: Office Of Gov. Andrew M. Cuomo/Reuters

USA-ekspert forventer guvernørs afgang efter krænkelsessager

Sidste år fik han stjernestatus i USA.

Han holdt ærlige og empatiske pressemøder om coronakrisen, der stod i skarp kontrast til den daværende republikanske præsident, Donald Trumps, konstante nedtoning af pandemien.

Nogle spåede ham endda til at kunne blive amerikansk præsident en dag.

Men nu konkluderer en rapport fra delstatens justitsministerium, at han har udsat flere kvinder for sexchikane eller har krænket dem seksuelt.

Ifølge rapporten har 11 kvinder anklaget den 63-årige demokratiske guvernør for sexchikane eller upassende adfærd af seksuel karakter. Af dem er ni tidligere eller nuværende ansatte i delstaten.

En af de mest alvorlige beskyldninger mod Cuomo er fra en kvindelig medarbejder. Hun siger, at han stak hånden ind under hendes bluse og gramsede på hendes bryst, da de var alene på hans kontor.

Hun var blevet tilkaldt for at hjælpe med et teknisk problem, har hun forklaret.

Præsident Biden har udtalt, at han bør gå af, og USA-ekspert Anders Agner mener da også, at det nu blot er et spørgsmål om tid.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, mener, at New Yorks guvernør, Andrew Cuomo bør forlade sit embede.

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, er en færdig mand i amerikansk politik.

Det mener Anders Agner Pedersen, chefredaktør for netmediet kongressen.com, efter at Cuomo ifølge en undersøgelse har krænket flere kvinder.

- Det politiske pres på Cuomo lige nu for at gå af som guvernør i New York er tonstungt. Ikke mindst i kølvandet af at præsident Joe Biden har været ude at sige, at han også mener, at Cuomo må gå af, siger Agner Pedersen.

En rapport har konkluderet, at demokraten Cuomo har udsat 11 kvinder for seksuelle krænkelser eller sexchikane. Flere af kvinderne er tidligere ansatte i den 63-årige Cuomos administration.

- Jeg synes, at han bør træde af, sagde Biden på et pressemøde i Det Hvide Hus tirsdag, efter at konklusionerne var kommet frem.

Sidste år fik Cuomo stjernestatus i USA. Han holdt ærlige og empatiske pressemøder om coronakrisen. Disse stod i skarp kontrast til den daværende republikanske præsident, Donald Trumps, konstante nedtoning af pandemien.

Iagttagere spåede endda, at Cuomo kunne blive amerikansk præsident en dag.

Cuomo lader dog ikke til at gå af uden kamp. Han har afvist alle anklagerne mod ham.

Foruden Biden har en lang række fremtrædende politikere fra Det Demokratiske Parti opfordret Cuomo til at gå af. I en leder har avisen New York Times opfordret til det samme.

Derfor forventer Agner Pedersen et beskidt politisk spil i den kommende tid.

- Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at Cuomo vælger at følge den opfordring.

- Men det er klart, at vi i de kommende dage vil se presset vokse yderligere, fordi alle kan se, både på nationalt og lokalt politisk plan, at Cuomo er en færdig mand som guvernør. Han mangler bare selv at nå hen til erkendelsen.

- Det er ikke sikkert, at de næste dages pres giver ham anledning til at gå af. Tværtimod. Det tyder på, at han har tænkt sig at klæbe sig til taburetten, siger Agner Pedersen, der hæfter sig ved, at konklusionerne i rapporten er krystalklare:

- Derfor er hans guvernørembede overstået. Der er ikke noget at bygge på. Jeg har i hvert fald svært at se det.

Cuomo har været guvernør i New York siden 2011.

/ritzau/