Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Tommy Ahlers som ny minister tilbage i maj 2018. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Adiós, Ahlers. Hva’ så nu, Jakob?

Det politiske spil blev for meget for Tommy Ahlers. Spørgsmålet er så, hvordan Jakob Ellemann nu skal spille sine kort.

Dansk politik blev tirsdag en markant profil fattigere, da Venstre-manden Tommy Ahlers stemplede ud. Dansk politik er for meget spil og for lidt visioner og gode idéer, lader han forstå på vej ud af døren. Den tidligere Løvens Hule-stjerne vil tilbage til iværksætteriet.

Tommy Ahlers skriver sig på en efterhånden velvoksen liste af prominente Venstre-folk, som har forladt Jakob Ellemann-Jensens projekt inden for kort tid. Lars Løkke og Inger Støjberg for at nævne de mest markante. Ahlers, Løkke og Støjberg fik ved valget i 2019 tilsammen mere end 95.000 personlige stemmer. Alle fik de flere stemmer end den nuværende Venstre-formand.

Men hvor stort et tab er Ahlers’ exit egentlig for Jakob Ellemann-Jensen? Svaret giver vores politiske analytiker Kasper Løvkvist i dagens nyhedsbrev.

Vi giver dig også et indblik i, hvad det egentlig er, der sker, i fodboldklubben Esbjerg fB og hvordan situationen i det vestjyske måske er et udtryk for nye tendenser i sportsverdenen.

De danske gymnasieelever erkender, at de drikker for meget, og så klæder vi dig på til at forstå den verserende sygeplejerskekonflikt.

God læselyst.

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Endnu en stemmesluger forlader Venstres folketingsgruppe
De var engang så tæt ... Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Tommy Ahlers. Arkivfoto: Kim Haugaard

Løvkvist: Venstre er godt i gang med at hugge lemmerne af sig selv

Endnu en toppolitikker er nu fortid Venstres folketingsgruppe. Med klimaordfører Tommy Ahlers flugt har Venstre mistet både nummer et, to og tre på topscorerlisten over personlige stemmer (Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg, Tommy Ahlers). Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist skriver, at det faktisk bør gøre mest ondt på Venstre at miste Tommy Ahlers, fordi han var fremtiden og partiets eneste grønne profil. Det gør det kun sværere for formand Jakob Ellemann-Jensen at forvandle sin vision til virkelighed: at Venstre skal være Folketingets grønneste parti.

Venstre er den sorte ridder i dansk politik. Ridderen fra filmen "Monty Python og de skøre riddere", der forgæves forsøger at stå i vejen for kong Arthur.

Kongen hugger først venstre arm, så højre arm af den sorte ridder. Men ridderen kæmper videre - nu blot sparkende. Da højre ben bliver hugget af, begynder han i stedet at nikke kongen skaller. Selv da han blot er en torso med hoved, truer han med at bide kongens ben af.

I Venstres tilfælde er der dog tale om selvskade og ikke krigsskade. Da partiets tidligere uddannelsesminister og nuværende klimaordfører og stemmesluger Tommy Ahlers tirsdag eftermiddag kundgjorde, at han forlader folketinget, røg der endnu et af partiets lemmer over i bunken. En bunke hvor tidligere partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere næstformand og minister Inger Støjberg også ligger. Nummer et, to og tre på Venstres liste over topscorere ved sidste valg. Og oven i det kommer profiler som Marcus Knuth, Britt Bager og endnu en tidligere næstformand, Kristian Jensen.


Man kan argumentere for, at det bør gøre helt særligt ondt på Venstre at miste Tommy Ahlers, fordi det er fremtiden, der stikker af fra partiet.


Slår man de seks profilers personlige stemmetal sammen, er der tale om, at Venstre har mistet 15 procent af sin vælgermasse.

For Tommy Ahlers vedkommende er det 71 procent af Venstres personlige stemmer i Københavns Storkreds, der ryger. Han var simpelthen Venstre i København.

Man kan argumentere for, at det bør gøre helt særligt ondt på Venstre at miste Tommy Ahlers, fordi det er fremtiden, der stikker af fra partiet. Og selv om han pakker sin afsked ind i mange pæne ord om Venstre og formand Jakob Ellemann-Jensen, leverer han også salutten, at han nu vil "turde drømme stort og sige, hvad jeg mener. Være med til at skabe løsningerne".

Venstre levner tilsyneladende ikke rum til, at en som Tommy Ahlers kan drømme stort, sige hvad han mener og være med til at skabe løsninger.

Sidste valg blev afgjort af klimastemmer. Der er ingen grund til at tro, at klimapolitikken får mindre betydning fremover. Tommy Ahlers var nærmest ene om at bære Venstres grønne profil. I hvert fald hvis man vurderer det på opfattelsen i den brede befolkning.

Man kan sagtens diskutere, hvor stor indflydelse det lykkes Tommy Ahlers at få på Venstres klimapolitik. Selv har han tilsyneladende vurderet, at han vil kunne gøre mere gavn i forhold til klimaudfordringen uden for Venstres folketingsgruppe - han siger i hvert fald, at han nu vil ud at "levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere."

I Venstre oplevede Ahlers at blive kørt over, da han ville have sit parti med i en aftale om elbiler. Han oplevede at gå i offensiven og etablere sit eget klimapartnerskab for iværksættere som supplement til regeringens klimapartnerskaber. Et partnerskab, der endte med at anbefale en co2-afgift, som Venstre ikke kunne acceptere, så Ahlers ydmyget måtte sige sit eget projekt imod som klimaordfører.

Få dage senere stod Jakob Elleman-Jensen så og præsenterede et venstrekrav om netop en co2-afgift sammen med Radikales daværende formand Morten Østergaard.

I sin afskedssalut siger Tommy Ahlers også, at han "ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode idéer."

Tommy Ahlers forlader ikke bare Venstres folketingsgruppe. Han forlader også nogle virkelige vanskelige klimaforhandlinger på landbrugsområdet.

Det lykkedes ikke regeringen at lande en aftale før sommerferien, som var den oprindelige plan. Blandt andet fordi regeringen går målrettet efter at få en bred aftale som inkluderer Venstre, hvilket formentlig godt kunne have lykkedes, hvis regeringen skulle have lavet aftalen med klimaordføreren Tommy Ahlers, der ikke mente, at Venstre ville kunne tåle at stå uden for endnu en grøn aftale på vejen mod klimamålet i 2030.

Det bliver kun sværere nu, hvor Tommy Ahlers i stedet vil begynde at drømme stort, skabe løsninger og satse på visioner og de gode ideer uden for forhandlingslokalerne og Folketinget.

Vurderingen i landbrugskredse er i hvert fald, at med mindre Jakob Ellemann-Jensen begynder at træde i karakter og selv tager det grønne på sig for alvor, bliver Venstres kurs endnu mere konfrontatorisk i landbrugsforhandlingerne og klimapolitikken i det hele taget.

Den kurs er der masser af kræfter i landbruget, som vil sætte pris på. Som græder tørre tårer over, at Venstres grønne profil ikke kunne finde plads til at folde den ud i partiet. Som hellere end gerne ser finansordfører Troels Lund Poulsen og fødevareordfører Erling Bonnesen køre deres linje fuldt igennem.

Jakob Ellemann-Jensen forsøgte i et interview med Information kort før sommerferien at understrege, at Venstre bestemt ikke er på vej i den retning. At Venstre skal være det grønneste parti i Folketinget. At det ellers har haltet noget med det, men at partiet er der nu. Eller at han i hvert fald er der nu.

Det var ord. Med Tommy Ahlers flugt er det ikke blevet lettere for formanden at omsætte det til handling. At forvandle den sorte ridder med afhuggede lemmer til en grøn frontkæmper.

Moderne sportsfolk siger fra overfor gammeldags ledelse
To måneders tid inde i sin ansættelse i førstedivisionsklubben Esbjerg fB er cheftræner Peter Hyballa blevet forsidestof af alle de forkerte årsager. Spillertruppen anklager ham for at udøve psykisk og fysisk vold mod dem, og Spillerforeningen har sendt sagen videre til Arbejdstilsynet. Foto: Claus Fisker

Balladen i EfB er et tidsbillede: 'Den sure far' sakker agterud

Esbjergenserne er vant til vestenvind, som blæser gennem byens gader, men sjældent er der storm af den kaliber, som Esbjerg fB befinder sig midt i lige nu.



I slutningen af maj ansatte klubben Peter Hyballa som cheftræner. Og på rekordtid er tyskeren blevet en sag for Arbejdstilsynet. Ifølge spillerne er han for hård. Alt for hård. Hyballa slår, kropsudskammer og truer sin trup, siger de.



Klubledelsen har slået ring om træneren, mens hele landet diskuterer sagen. Er der tale om en rådden kultur i én fodboldklub? Eller vidner vi, at sportsudøvere i stigende grad siger fra overfor grænseoverskridende ledere?


Det spørger vi idéhistorikere, tidligere fodboldspillere og forfattere om i denne artikel. Og selvom de ikke er 100 procent enige, tegner de et billede af noget, som Bob Dylan sang engang: "The Times They Are a-Changing"

Mens Hjulmand hyldes for sin empatiske stil, uddeles der sherifstjerner og verbale tæsk i Esbjergs omklædningsrum. Men hvor længe? Spillerne siger fra overfor machotrænere som Peter Hyballa, og folkestemningen er imod ham. Ifølge ekspert er ledelsesidealet ikke længere “den sure far”, som brøler ordrer ud. I dag vil vi inspireres af “den cool storebror”.

Ledelse: Hvis du laver en fejl, får du far på nakken. Ham, du ikke vil skuffe, ham, du måske er lidt bange for.

I gamle dage agerede mange chefer som den sure og intimiderende far - både i sportsklubber og på arbejdspladser. Men ledelse gennem frygt er på retræte. Og derfor er Esbjerg-træneren Peter Hyballa i problemer.

Det mener Asker Hedegaard Boye, som er idéhistoriker fra Aarhus Universitet og skriver om sport og kultur for Weekendavisen. Men før vi folder hans synspunkter ud, må vi hellere ridse sagen op. For det er først og fremmest historien om en mindre skandale i dansk topidræt.

Med gegenpressing og moderne fodboldfilosofi skulle Peter Hyballa genrejse det vestjyske fodboldflagskib. Sådan hed det sig i hvert fald, da tyskeren blev ansat som cheftræner i EfB den 24. maj.

Men et par måneder senere er klubben forsidestof af alt andet end den fodboldmæssige grund. Esbjerg-spillerne beskylder deres nye træner for at være en tyran. Hyballa vrider deres brystvorter, slår dem med flad hånd og siger, “at de har større bryster end hans kone.” I et åbent brev - der har karakter af et desperat råb om hjælp - har 21 spillere skrevet under på, at Hyballa udsætter dem for kropsudskamning, belastende træning såvel som psykisk og fysisk afstraffelse. Og for første gang nogensinde er en træners grænseoverskridende adfærd endt på bordet hos Arbejdstilsynet.

“Terrortræneren” har Ekstra Bladet døbt Hyballa, sponsorer er begyndt at trække sig, og lokale byrådspolitikere truer med at sløjfe den kommunale støtte.

Klubledelsen har foreløbig bedt spillerne, Spillerforeningen og alle kritikere om at rende og hoppe. EfB’s amerikanske ejer bakker op om Hyballa, der selv afviser, at han nogensinde har slået nogen. Sidste punktum er endnu ikke sat i sagen.

Men afslører balladen på Gammel Vardevej i Esbjerg alligevel noget om moderne fodbold? Måske også om vores samtid?

Det har vi spurgt tre eksperter om. Og de er ikke helt enige.


Hvor lederidealet i gamle dage var en far, som man frygtede, så er det i dag den dygtige storebror. Eller den cool storebror. Han har stadig det sidste ord. Men det er ikke fordi, han kan true sig til det. Og skridtet op til ham - afstanden til hans kontor - er ikke så stort.

Asker Hedegaard Boye, idehistoriker og journalist på Weekendavisen


Simone Biles og EfB-truppen

Anders Dehn ved mere om EfB, end de fleste. I 2017 skrev han bogen “For klubben, for byen”, der handler om fodboldholdets rolle i det vestjyske lokalsamfund.

- Men den kunne lige så godt handle om enhver anden provinsklub, for det er de samme mekanismer i forhold til lokal stolthed og forankring, der gør sig gældende alle steder, siger Dehn, der også arbejder som sportsjournalist for Tipsbladet - og i øvrigt selv er fra Esbjerg.

På det seneste har han skrevet nyhedsartikler om, hvordan Peter Hyballa betoner såkaldte kulturelle forskelle. De danske spillere er ikke vant til at arbejde og træne så hårdt, som den tyske cheftræner gerne vil ham dem til, mener Hyballa selv. Og det postulat stemmer dårligt overens med vestjydernes selvforståelse, mener Anders Dehn.

- I Esbjerg vil fansne gerne se græs på knæene og jord på trøjerne. Og esbjergenserne er heller ikke sarte af natur på arbejdspladserne. Men danskere generelt er måske mere autoritetskritiske, end Hyballa er vant til.

Forfatteren og journalisten understreger, at vi ikke kender alle detaljerne fra omklædningsrummet i Esbjerg. Men at Peter Hyballa har klager med i bagagen fra tidligere klubber, og at han måske er et unikt eksempel på uacceptabel opførsel.

Alligevel ligner balladen i EfB også et billede på to tendenser, som Anders Dehn ser i moderne fodbold: 1) Spillerne får mere og mere magt. 2) Der er øget opmærksomhed på, hvordan det er at være menneske i professionel sport.

- Vi har set en del historier de seneste fem år - både i fodbold og alt muligt andet sport - om atleter, der fortæller åbent om personlige udfordringer. Lige fra præstationsangst til psykisk sygdom, forklarer han.

Så sent som i sidste uge trak den amerikanske gymnast Simone Biles overskrifter, da hun udgik fra flere OL-konkurrencer, fordi hun havde det skidt mentalt.

- Og jeg synes, at situationen i EfB taler lidt ind i den samme tendens, siger Anders Dehn.

Skideballe eller psykisk vold?

Morten Bruun ser noget af det samme. Igennem de seneste 30 år har han haft indblik i sportens verden - først som fodboldspiller, så træner og senest kommentator på tv.

- Der er sådan lidt mandlig metoo over det her. Også fodboldspillere reagerer som ansatte og siger, at “det vil vi ikke finde os i længere.” Det kan godt være, at du bestemmer over mig i nogle jobsammenhænge, men det giver dig ikke lov til at opføre dig grænseoverskridende.

Engang var det anderledes. Verdens mest legendariske fodboldtræner var berygtet for sin “hårtørrer”. Hvis Sir Alex Ferguson var gal efter en kamp, råbte han Manchester United-spillerne ind i ansigterne med sådan en volumen, at de ikke behøvede håndklæder for at tørre sig.

Den iltre skotte - der vandt 38 trofæer i løbet af sine 26 sæsoner på Old Trafford - har også engang sparket en fodboldstøvle i fjæset på stjernespilleren David Beckham efter en tabt kamp. Nok var det et uheld, men Beckham måtte sys, og få måneder senere var han fortid i Manchester United. Altså Beckham, ikke Sir Alex.

- Jeg vil ikke sige, at jeg som spiller eller træner har oplevet ting, der var værre, end det Hyballa anklages for. Men det, vi kaldte skideballer for 25 år siden, er jo det, vi kalder for psykisk vold i dag, siger Morten Bruun.

Han husker, at en træner engang sagde til en af hans gamle holdkammerater, at vedkommende “skulle have valgt en anden sportsgren end fodbold.” Og selvom han erklærer sig enig i, at især unge mennesker skal behandles anderledes i dag, end de skulle i 1990’erne, er han langtfra sikker på, at Esbjerg-spillerne vinder kampen over træneren.

- Havde der været en dansk ledelse i Esbjerg, var Hyballa nok blevet kylet ud. Men de amerikanske ejere har en regnearksagtig tilgang til det. For dem er der nogle kasser, som skal fyldes ud med spillere. Hvis ikke spillerne vil passe ind, finder man bare nogle andre spillere.

- Hvis jeg skulle sætte 100 kroner på noget, så var det, at Hyballa stadig er Esbjerg-træner om en måned. Jeg er heller ikke klar til at afskrive den autoritære træner fuldstændigt.


Jeg vil ikke sige, at jeg som spiller eller træner har oplevet ting, der var værre, end det Hyballa anklages for. Men det vi kaldte skideballer for 25 år siden, det er jo det vi kalder for psykisk vold i dag.

Morten Bruun, fodboldkommentator og tidligere professionel spiller og træner.


Den cool storebror

Og det bringer os tilbage til der, hvor artiklen startede: Hos Asker Hedegaard Boye.

For modsat Morten Bruun tror han, at typer som Hyballa er en uddøende race - i hvert fald på længere sigt.

- Der stilles andre krav til ledelse i dag, end der blev gjort tidligere. For 20 år siden var der en machokultur med et meget stejlt hierarki. Men den tid, hvor træneren kunne gøre, hvad han ville, er forbi. Det viser historien fra Esbjerg, siger idéhistorikeren og skribenten fra Weekendavisen.

I 2019 udgav han bogen “Spillets forvandling”, der går i dybden med europæisk fodbolds kolossale udvikling gennem de seneste tre årtier. Og ifølge Boye er tidens bedste fodboldtrænere lige så gode til pædagogik og mentaltræning, som de er til taktik og fodboldfaglighed. Og det handler ikke kun om følelser og velvære. Det handler også om iskolde resultater.

- Nogle af fodboldscenens dygtige trænere - Jürgen Klopp, Julian Nagelsmann og Kasper Hjulmand - har jo bevist, at man kan få resultater på andre måder end at brøle spillerne ind i hovederne.

Og det gør sig ifølge ham ikke kun gældende i sportens verden. Asker Hedegaard Boye ser den samme udvikling i erhvervslivet.

- Hvor lederidealet i gamle dage var en far, som man frygtede, er det i dag den dygtige storebror. Eller den cool storebror. Han har stadig det sidste ord. Men det er ikke fordi, han kan true sig til det. Og skridtet op til ham - afstanden til hans kontor - er ikke så stort.

- Ledelse er ikke længere et spørgsmål om, hvem der kan råbe højest og hive i flest brystvorter. Det er meget mere nuanceret.

Tidslinje: Hyballa i EfB

  • 24. maj præsenteres Peter Hyballa som ny cheftræner.
  • 21. juni fortæller Hyballa i et interview med Jydske Vestkysten, at han forventer flid og hårdt arbejde fra sin spillertrup. - Jeg hader dovenskab, og jeg hader, når man falder hinanden i ryggen, siger tyskeren.
  • 5. juli vinder Esbjerg 5-2 over Hobro i testkamp og får ros af de lokale medier.
  • 8. juli skriver B.T., at spillerne vil have den nye træner fyret på grund af for hård mandskabsbehandling. Spillerforeningen bekræfter, at man er i dialog med EfB på baggrund af henvendelser fra spillere.
  • 9. juli smider Hyballa fire af klubbens største profiler på andenholdet.
  • 10. juli udtaler EfB’s bestyrelsesformand Michael Kalt til B.T., at Hyballa skal ændre sit sprogbrug og følge danske normer.
  • 14. juli publicerer Ugeavisen Esbjerg en historie, hvor de på baggrund af anonyme kilder i spillertruppen tegner billedet af en cheftræner, der er voldelig og frygtet i klubben.
  • 15. juli tager Hyballa bladet fra munden. Til Süddeutsche Zeitung kalder han spillerklagerne for “overdrevne”. Samme dag sender Spillerforeningen sagen videre til Arbejdstilsynet.
  • 17. juli varsler PhotoCare, at det vil trække sponsorat i Esbjerg på grund af uroen.
  • 23. juli siger en holdlæge i EfB op i protest mod klubbens cheftræner.
  • 26. juli får forsvarsspilleren Kasper Pedersen ophævet sin kontrakt med klubben på grund af utilfredshed med Hyballa. - Der har været så mange ting, som har været grænseoverskridende og direkte vanvittige, siger Pedersen til Ekstra Bladet.
  • 28. juli langer klubejer Paul Conway ud efter de danske medier og anklager dem for at lyve om situationen i EfB.
  • 29. juli udtrykker 21 navngivne Esbjerg-spillere “stærk mistillid” til Hyballa i et åbent brev til ledelsen. Kropsudskamning, slag, sherifstjerner og verbale tæsk nævnes som trænerens arbejdsmetoder. Ejer Conway svarer på kritikken den samme dag: - Hvis spillerne er utilfredse, kan de finde sig en anden klub, lyder beskeden.
  • 2. august beskyldes EfB for at have løjet overfor Arbejdstilsynet. Ifølge Ekstra Bladet havde klubben lovet, at en intern undersøgelse omkring arbejdsforholdene i klubben skulle være anonym.
  • 3. august opsiger to mangeårige trænere i EfB's talentarbejde deres stillinger, men direktør Brian Knudsen siger, at opsigelserne intet har med Hyballa at gøre.
De unge skal have et sundt forhold til alkohol
For mange unge betyder studietid druk og fester. Gymnasieelevernes organisation, Danske Gymnasiers Sammenslutning, mener, at kulturen omkring alkohol har taget overhånd og er med til at skubbe de elever, der ikke drikker, ud af fællesskabet. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Gymnasier og elevernes organisation er enige: Alkohol skal ikke fylde alt i skoletiden

Danske gymnasieelever er klar til et opgør med alkoholkulturen på ungdomsuddannelserne. Druk og alkohol har taget over. Sådan siger repræsentanter for danske gymnasieelever ovenpå den udmelding Avisen Danmark i går bragte, om at Sundhedsstyrelsen vil ændre på danske unges forhold til alkohol. Coronanedlukningen har betydet et mindre forbrug af alkohol hos mange unge, og den udvikling ønsker både skolerne og repræsentanterne for eleverne at fortsætte. Grunden til støtten er, at det usunde forhold til alkohol betyder, at mange elever føler sig udenfor og presset til at drikke.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at drukkulturen har taget overhånd i skolerne. Flere gymnasier har hver deres tilgang til problemet og forsøger at opfostre en kultur, hvor skoletiden ikke er domineret af druk.

Alkoholkultur: Det er ikke kun Sundhedsstyrelsen og foreningen Danske Gymnasier der mener, at alkoholkulturen på danske ungdomsuddannelser er gået for vidt.

Det samme mener organisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og de tager kampen op mod en alkoholkultur, der kan skabe splid i fællesskabet på en skole.

For nyligt viste en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, at mange unge drak betydeligt mindre i nedlukningen, end de gjorde før, og at en del af de adspurgte faktisk slet ikke havde savnet alkoholen.


Det værste er, hvis nogle bliver presset til at starte med at drikke på grund af kulturen ude på skolerne

Alma Tynell


På flere gymnasier har man valgt at tage hånd om problemet med unges overforbrug af druk ved at begrænse tilgængeligheden af alkohol til fester og aktiviteter arrangeret at skolerne.

Der er dog enighed om, at et forbud ikke er vejen frem.

Fokus på problemet

På Viborg Gymnasium mener rektor, Lene Klemmensen Gade, at man fra skolens side allerede gør meget for at begrænse de unges forbrug at alkohol. Hun ser det som skolens ansvar, at de unge får god start på skoletiden, og at alkohol ikke bør spille en stor rolle på det punkt.

- Vi synes, at det er skolens ansvar, at eleverne får en god start på deres gymnasietid. Det synes vi ikke, alkohol er en del af. Det er en del af de unges festkultur, men at få lavet et godt klassemiljø skal helst foregå i ædru omgivelser, siger hun.

På Viborg Gymnasium er introforløbet alkoholfrit. Det er et af de tiltag, Danske Gymnasier og Sundhedsstyrelsen for nyligt har anbefalet ungdomsuddannelser at tage i brug.

For Lene Klemmensen Gade er der dog ikke noget nyt i det, og hun siger, at man fra ledelsens side for længst har besluttet sig for at fjerne alkohol fra introforløbet.

- Jeg tror, at når det kommer til introforløb, så er skolernes kulturer meget forskellige. Vores introforløb er alkoholfri og har været det i mange år. Der er en enkelt fest efter de første fjorten dage, som er en klassisk gymnasiefest, men ellers er der ikke alkohol hverken i introaktiviteterne eller på hytteturene, siger hun.

Ligeledes på Horsens Gymnasium foregår introugen uden alkohol.

- Alle aktiviteter, vi laver den første uge, er alkoholfrie. Den første uge slutter med en sportsdag, og der vil være en café, hvor man kan købe en øl, men det er det, siger uddannelsesleder på Horsens Gymnasium, Casper Bang Rask og fortsætter:

- Vores intro på 1.G. starter altid med fællesspisning. Vand på flaske er altid gratis. Vi har alkohol men et begrænset udbud af det. Inden festerne starter, er vi også rundt og fortælle om god festkultur, og vi har oplæg fra SSP om det. Der er begrænsninger på den samlede mængde alkohol, så vi kan godt løbe tør. Vi er også selv bag baren, os voksne.

Forbud er ikke løsningen

Man kan fristes til at tænke, at hvis unges alkoholforbrug er et problem, så ville den oplagte løsning være at forbyde servering og salg af alkohol til gymnasiefester.

Det er dog ikke løsningen ifølge Alma Tynell, der er forkvinde og talsperson hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun mener, at man med et forbud ville fjerne de sikre rammer, som en skole trods alt giver, når man afholder en fest på skolens grund, og at man skal komme drukkulturen til livs ved at tilbyde aktiviteter udenom festerne, der kan bringe eleverne tættere sammen uden alkohol.

-Vi har diskuteret hvilke tiltag, der kunne mindske den alkoholkultur, der er på skolerne. Vi synes dog, at det er vigtigt at understrege, at den sikre fest foregår på gymnasiet. På skolen er der lærere, der kan hjælpe, hvis nogle bliver for fulde, og der bliver ikke serveret hård spiritus. Vores tanke er, at hvis man laver et alkoholforbud til fester, rykker festen væk fra de trygge rammer inde på skolen og ud i nattelivet, hvor det er sværere at styre, og hvor der ikke er voksne til stede, som kan hjælpe eleverne, siger hun og fortsætter:

- Vi mener, at man i stedet for forbud skal tilbyde aktiviteter ved siden af festerne, som er alkoholfrie, men som er lige så fede og sjove at være en del af, så man får skabt et godt fællesskab, der ikke har alkohol som omdrejningspunkt.

Splid i fællesskabet

En af udfordringerne ved danske unges alkoholkultur er, at dem, der ikke har lyst til at drikke, ofte kan føle sig sat udenfor fællesskabet. Det kan i værste fald skabe splid i en klasse, hvis nogle ikke føler, at de hører til.

Alma Tynell mener, at det er det største problem, når en klasse lader alkohol fylde alt for meget.

- Jeg synes, at kulturen omkring alkohol fylder for meget. Det bliver særligt et problem, når de elever, der vælger ikke at drikke alkohol, ikke føler sig som en del af fællesskabet på skolen. Det er vores største udfordring, når det gælder alkoholkultur, og derfor er det så vigtigt, at man tilbyder fællesskaber, der ikke handler om alkohol. Det værste er, hvis nogle bliver presset til at starte med at drikke på grund af kulturen ude på skolerne, siger hun og fortsætter:

- Der er ikke noget galt i, at man i ny og næ tager en øl med vennerne, eller drikker sig lidt fuld til en gymnasiefest og har det sjovt. Det vigtige er, at man er tryg, mens man gør det, og at ingen føler sig presset eller bliver udelukket, fordi de ikke drikker.

Konflikten kan sagtens fortsætte længe endnu
Den seneste tid har flere sygeplejersker demonstreret rundt om i landet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forstå sygeplejerskekonflikten på fem minutter

Der har nu været mere end 45.000 aflysninger på landets sygehuse, siden Dansk Sygeplejeråd i midten af juni sendte knap 5000 sygeplejersker i strejke. Og flere er på vej.

Ved udgangen af august vil yderligere 1500 sygeplejersker være stemplet ud for at trække i de røde strejke-trøjer. Forhandlinger er der ingen af, og på trods af flere opfordringer fra støttepartier forholder regeringen sig fortsat tavs i sagen.

Det viser den gennemgang af sagen, som Avisen Danmark i dag har lavet. En gennemgang, som klæder dig godt på til at forstå konflikten, som ser ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu.

Strejke: Mandag meddelte Dansk Sygeplejeråd ud, at de igen har udtaget nye sygeplejersker til strejke. Denne gang var der tale om sygeplejersker, som visiterer borgere, der skal fra sygeshusene og retur til kommunerne.

Men hvor står konflikten lige nu? Hvornår bliver de næste sygeplejersker sendt i strejke? Og hvad sker der i forhandlingerne om en ny aftale?

Avisen Danmark giver dig et overblik, så du er klædt på til at forstå den igangværende konflikt mellem sygeplejerskerne og deres arbejdgivere; Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

1 To gange nej fra sygeplejerskerne

I foråret stemte de danske sygeplejersker ad to omgange nej til en ny overenskomst.

I april blev det et snævert nej til den aftale, Dansk Sygeplejeråd havde forhandlet på plads med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL). Halvdelen af de stemmeberettigede deltog, og resultatet blev, at 47,3 procent af medlemmerne stemte nej, mens 46,5 stemte ja.

Herefter endte sagen i forligsinstitutionen, hvor der blev lavet en ny mæglingsaftale. Den gav et løft i forhold til den oprindelige aftale på fire konkrete punkter. Samtidig var både Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og KL enige om at bakke op om et forslag om, at regeringen skulle nedsætte en komité, som skulle undersøge lønstrukturerne i den offentlige sektor.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, kaldte mæglingsaftalen for ”en milepæl, som har store perspektiver”.

Alligevel stemte to tredjedele af sygeplejerskerne nej til aftalen. Resultatet blev offentliggjort den 14. juni.

2 Næsten 5000 sygeplejersker strejker – flere er på vej

Danske sygeplejersker har landet over været i strejke siden den 19. juni. Oprindeligt blev der udtaget ca. 5350 sygeplejersker. Det blev sidenhen reduceret til cirka 4750. Det var fordi, der nogle af stederne er for dårlig bemanding til, at der kunne etableres nødberedskab.

Bliver der ikke fundet en løsning, vil der i løbet august blive udtaget yderligere knap 1500 sygeplejersker til strejke. Det starter med 700 sygeplejersker den 10. august. Den 17. august kommer der yderligere 225 til, og den 25. august 215 mere.

Mandag meldte Dansk Sygeplejeråd ud, at der den 31. august vil blive udtaget yderligere 315 sygeplejersker til strejke, så det samlede antal kommer op på cirka 6.200 sygeplejersker ved udgangen af august.

3 Tusindvis af aflysninger landet over

Sygeplejerskerne er udvalgt til at strejke i hele landet og i alle regioner. Der er ikke udvalgt sygeplejersker, som kan få betydning for livsvigtige behandlinger.

Der er både tale om sygeplejersker, som arbejder på landets sygehuse, der hører under regionerne, og kommunalt ansatte sygeplejersker, som eksempelvis arbejder i den kommunale hjemmepleje.

Strejken betyder, at der ved udgangen af uge 29 var mere end 20.000 ambulante besøg, som var blevet udsat. Mere end 6500 kirurgiske indgreb var også blevet udsat, og mere 16.500 patienter var blevet omvisiteret til et privat tilbud. Det viser tal fra regionerne.

Tallene vil givetvis stige, når opgørelserne for uge 30 kommer onsdag.

Vil du gerne se, hvilke afdelinger, der er udtrukket til strejke, kan du finde dem på både regionernes hjemmesider og på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

4 Stadig ingen politisk indgriben

Siden sygeplejerskerne i juni stemte nej til mæglingsaftalen, har der været dødvande i sagen. Der har ikke været afholdt flere møder i forligsinstitutionen, og der er nu kun to muligheder tilbage. Enten skal de tilbage til forhandlingsbordet, eller også kræver det et indgreb fra regeringen.

Flere støttepartier har brugt sommeren til at opfordre regeringen til at gribe ind og få afværget konflikten og dermed afblæst den igangværende strejke. Regeringen har indtil videre afvist at blande sig, og har ikke været meget for at udtale sig om konflikten.