Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

The Danish People's Party's deputy chairman Morten Messerschmidt arrives with his girlfriend Dot Wessman for the first hearing in court in Lyngby, Monday 2 August 2021. Morten Messerschmidt, the MP who serves as vice-chair of the Danish People's Party, goes on trial for fraud, forgery and misuse of EU funds. (Photo: Philip Davali / Ritzau Scanpix)

Hvor blev åbenheden af, Messerschmidt?

Mandag startede den vigtigste retssag for et politisk parti i Danmark siden Tamil-sagen.

”Danskerne skal kunne følge med”. Sådan har Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Skaarup, sagt i en Facebook-video lavet af partiet selv. Videoen handler om, at DF bakker op om Inger Støjbergs ønske om at få livetransmitteret den rigsretssag, som er på vej mod hende.

Men imens Morten Messerschmidts parti ønsker fuld åbenhed om Inger Støjbergs retssag, forholder det sig helt anderledes, når Messerschmidt skal svare på spørgsmål om sit mulige dokumentfalsk og snyd med offentlige midler.

Mandag fik Messerschmidts advokater gennemtrumfet, at danske medier ikke må liveblogge fra retssagen, som løber frem til 13. august.

En retssag, som kan få uoverskuelige konsekvenser for det kriseramte parti og meget vel kan afgøre fremtiden for både Messerschmidt og partiets nuværende leder, Kristian Thulesens Dahl. Det beskriver vores politiske analytiker Kasper Løvkvist i dagens nyhedsbrev.

Læs analysen, så forstår du, hvorfor der ikke har været en retssag i Danmark i næsten 30 år, som har haft så afgørende betydning for et politisk parti.

Du får også et indblik i, hvorfor en hviderussisk sprinter pludselig er blevet en kæmpe sten i skoen på landets diktator. Der er guldnyt med vores allesammens Viktor Axelsen, og så venter der måske en ny drukkultur på landets gymnasier.

God læselyst!

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Dansk Folkepartis fremtid vil blive afgjort af udfaldet af den retssag, der mandag gik i gang ved Retten i Lyngby.
Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt ankommer med sin kæreste Dot Wessman til første retsdag i Retten i Lyngby. Messerschmidt er tiltalt for svig og dokumentfalsk i Meld- og Feld-sagen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Dansk politiks mest afgørende retssag i tre årtier er netop gået i gang

Retssager i politik er efterhånden blevet en fast ingrediens. Rigsretssagen mod Inger Støjberg venter lige om hjørnet, og oppositionen knytter alt sit håb til, at statsminister Mette Frederiksen havner i en for sin håndtering af minkskandalen.

Men ikke siden 90'ernes rigsretssag mod den konservative Erik Ninn-Hansen har en retssag været så afgørende for et parti som straffesagen mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt. Den er netop gået i gang.

Partiets fremtid vil blive afgjort af udfaldet, og konsekvenserne er komplet uforudsigelige, skriver Avisens Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist i en analyse.

Ikke siden Tamilsagen i halvfemserne blev til rigsretssagen mod den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen, har en retssag i den politiske verden haft så afgørende betydning for et politisk parti.

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, skal tilbringe store dele af august - første dag er overstået - i en retssag tiltalt for at have givet urigtige eller vildledende oplysninger for at rane EU-tilskudsmidler til sit parti og for at lave dokumentfalsk i samme hensigt.

Imens hænger Dansk Folkeparti og svæver i luften, og ingen ved, hvordan partiet kommer til at lande.

Skal DF ud i en kommunalvalgkamp til efteråret med en - i så fald formentlig forhenværende - næstformand, der enten er røget i spjældet eller har modtaget bødestraf i en sag om økonomisk kriminalitet?

Eller skal det ud i en kommunalvalgkamp med en frikendt næstformand, som vil være ivrigt parat til at stikke kniven i ryggen på formanden efter endnu et - nu forventeligt - valgnederlag?


Det er en offentlig hemmelighed, at Pia Kjærsgaard har været involveret i at køre Messerschmidt i stilling som afløser for Thulesen Dahl - også selv om det måtte blive i utide - men netop retssagen kan sende hele den strategi direkte på småt brandbart.


Der er så vanvittigt mange scenarier, der kan udspille sig for Dansk Folkeparti, hvad enten Messerschmidt bliver frikendt, får en hård dom, får en mild dom eller hvis sagen bliver anket og først kommer for igen en gang til næste år. Det kombineret med et parti, der engang var så stort og nu har så svært ved at vinde vælgernes tillid, giver en uforudsigelighed, som er kolossal og potentielt ødelæggende.

Lige nu knokler Dansk Folkeparti sig gennem dagligdagen i dansk politik med en formand, der hopper fra tue til tue for at sikre, at taburetten ikke bliver sparket væk under ham, mens han står i spidsen for en politisk strategi, der enten er ikke-eksisterende eller usynlig.

Partiet har en tidligere formand og partistifter i Pia Kjærsgaard, der mildest talt ikke er hjælpsom i forhold til at sikre den umiddelbare stabilitet i partiet og med jævne mellemrum kommer med meldinger, der får øjenbrynene til søge nordpå hos alle, der forsøger at holde sig ajour med, hvad der foregår i partiet.

Senest med et interview til TV2. Det blev publiceret søndag, døgnet inden Messerschmidt startede sin første dag på anklagebænken. Her beskriver Pia Kjærsgaard, at Kristian Thulesen Dahls iver efter at få hende væk fra formandsposten, så han selv kunne komme til, var så voldsom, at hun fandt det "upassende". Og hun fortæller, hvordan han har ignoreret hende efter magtskiftet.

Hvorfor sådan et par giftige stikpiller skulle sendes i Kristian Thulesen Dahls retning lige umiddelbart inden, næstformanden skulle ind i den retssal, hvor så meget af Dansk Folkepartis fremtid kommer til at blive afgjort, giver ikke lige sig selv. Det er en offentlig hemmelighed, at Pia Kjærsgaard har været involveret i at køre Messerschmidt i stilling som afløser for Thulesen Dahl - også selv om det måtte blive i utide - men netop retssagen kan sende hele den strategi direkte på småt brandbart.

Når Dansk Folkeparti holder sit sommergruppemøde i sidste uge af august, kan Messerschmidt være en dømt, skændet og færdig mand i politik, og alt vil være åbent i forhold til, hvem der skal være næste formand (hvis Messerschmidt bliver frikendt, vil han stadig være kronprinsen med kniven i ærmet).

EU-parlamentariker Peter Kofod står i kulissen og tripper i konstant ærgrelse over alt det, Dansk Folkeparti har sat til, siden han etablerede sig som partiets wonder kid som nyvalgt folketingsmedlem i 2015. Kofod blev kaldt mini-Thulesen Dahl, men da store-Thulesen Dahl sendte ham til Europa-Parlamentet, blev forholdet forgiftet, og nu er det mere oplagt at kalde Kofod for anti-Thulesen Dahl. Kofod vil ud af parlamentet og hjem til Folketinget igen, og måske vil han allerhelst være Thulesen Dahl.

Finansordfører Rene Christensen kan også være parat, hvis tidspunktet kommer, hvor Thulesen selv mener, at det er tid til at gå. Gruppeformand Peter Skaarup kunne være en overgangsfigur.

Selv Pia Kjærsgaard bliver nævnt som en mulig returformand.

Og så er det alt det, man ikke engang kan forestille sig, fordi intet er mere uforudsigeligt end et parti i så voldsom en krise, at det i dystre stunder kan forveksles med dødskamp.

Hvem havde nogensinde forestillet sig, at Bendt Bentsen skulle blive formand for Konservative i de absurd lange efterdønninger fra rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen?

Under alle omstændigheder vil der tidligst ske et skifte efter kommunalvalget, hvis der overhovedet kommer til at ske et skifte. Så vil det forventelige nederlag nemlig hurtigt finde sin ejermand: Den eller dem, der rokkede båden og nu sidder med magten. Den start er ingen ny formand interesseret i - om man så er støttet af partiets stifter eller ej.

Pointen er at få hele den hviderussiske befolkning til at gå i takt, siger Hviderusland-kender om styrets hårde kurs over for kritisk OL-atlet.
Billedet her er fra en video fra 1. august, hvor sprinteren Krystsina Tsimanouskaya beder den Internationale Olympiske Komité om hjælp til at sikre hendes sikkerhed. Foto: Ritzau Scanpix

Forstå sagen om sprinteren, der ikke vil hjem

Når sprinteren Krystsina Tsimanouskaya kritiserer de sportslige myndigheder i sit hjemland, Hviderusland, kritiserer hun også landets diaktator, Alexandr Lukasjenko.

For man kan ikke skille det sportslige styre fra det politiske styre i Hviderusland. Det slår to eksperter i dag fast over for Avisen Danmark.

Hen over weekenden har sprinteren prydet forsiderne på aviser og hjemmesider i hele verden, fordi det under halvdramatiske forhold lykkedes hende at undgå at blive eskorteret fra OL-lejren i Tokyo og retur til Hviderusland. Det skete ved hjælp af de japanske myndigheder i lufthavnen i Tokyo.

Sagen handler om at sende et signal til andre kritiske hviderussere:

- Pointen for Lukansjenko er ikke kun at få Tsimanouskayatil at gå i takt. Pointen er at få hele den hviderussiske befolkning til at gå i takt, siger Hviderusland-kender Jonathan Schacht Halling Nielsen til Avisen Danmark.

Når sprinteren Krystsina Tsimanouskaya kritiserer de sportslige myndigheder i sit hjemland, Hviderusland, kritiserer hun også landets diaktator, Alexandr Lukasjenko. For man kan ikke skille det sportslige styre fra det politiske styre i Hviderusland.

OL: - Man kan ikke skille det sportslige styre fra det politiske styre.

Når man hører dén sætning fra Flemming Splidsboel, forstår man alvoren i sagen om den hviderussiske sprinter Krystsina Tsimanouskaya. Hen over weekenden har hun prydet forsiderne på aviser og hjemmesider i hele verden, fordi det under halvdramatiske forhold lykkedes hende at undgå at blive eskorteret fra OL-lejren i Tokyo og retur til Hviderusland. Det skete ved hjælp af de japanske myndigheder i lufthavnen i Tokyo.

Hun skulle ikke hjem, fordi hun var færdig med konkurrere, men fordi hun ad flere omgange havde kritiseret de sportslige myndigheder i hjemlandet. Et hjemland, som dagligt styres med hård hånd af diktatoren Alexandr Lukasjenko.

Avisen Danmark har talt med Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Hviderusland-kender Jonathan Schacht Halling Nielsen, som i mere end et kvart århundrede har beskæftiget sig med det skandaleplagede land. Vi giver dig her et indblik i sagen og dens perspektiver.

1 Al kritik er Lukasjenko-kritik

Krystsina Tsimanouskaya kritiserede på det sociale medie Instagram sine trænere, fordi de ville have hende til at løbe 4x400 meter sprint uden at give hende besked om det. Samtidig har hun sagt til Reuters, at de løbere, som skulle stille til start, ikke var kommet med til Tokyo, fordi det hviderussiske forbund manglede dopingtest.

Alt dette ville for de fleste blive betragtet, som en kritik af det sportslige setup, men sådan fungerer det ikke i Hviderusland, forklarer Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Man kan ikke skille det sportslige styre fra det politiske styre i Hviderusland. Sport har en stor rolle i Hviderusland, og landet har et totalitært styre, så det hele er smeltet sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det gør det meget vanskeligt at løfte en kritik af nogle myndigheder uden også at løfte en kritik af det politiske styre, siger Flemming Splidsboel.

Ydermere er der en Lukasjenko, som har en fremtrædende rolle i forhold til det hviderussiske setup i Tokyo forklarer Flemming Splidsboel.

2 Diktator-bror er OL-chef

At kritikken også bliver opfattet som politisk, bliver endnu mere tydelig, når Hviderusland-kenderen Jonathan Schacht Halling Nielsen udlægger teksten. For diktatorens søn er har en fremtrædende rolle for regimets OL-setup.

- Spillerummet for at træde ved siden af er nok også ekstra småt, fordi det er OL. Og Alexandr Lukansjenkos søn, Viktor, er leder af den hviderussiske olympiske komité. Så det er meget tæt på regimet, og Krystsina Tsimanouskayaer åbenbart også blevet oplyst om, at beslutningen om, at hun skulle trækkes ud, var truffet på et sted højere i hierarkiet end i sportsministeriet

- Når hun gå imod sit trænerteam på Instagram, repræsenterer hun en holdning, der er en anden end den officielle. Sådan som Hviderusland fungerer lige nu, er der ikke plads til alternative holdninger, siger Jonathan Schacht Halling Nielsen. 

3 Sagen skal få folket til at gå i takt

Krystsina Tsimanouskaya er langtfra den første atlet, som kommer på tværs af Alexandr Lukasjenko. Og ej heller den første, som bliver mødt med sanktioner.

- Der venter hende en form for straf, hvis hun kommer til Hviderusland. Der er atleter, der har været mere direkte i kritikken og deltaget aktivt i demonstrationer med Lukasjenko, som er endt med fængsling, fortæller Flemming Splidsboel og fremhæver den kvindelige basketball-stjerne Yelena Leuchanka som et eksempel.

Hun er en af landets største basketballstjerner og deltog i de folkelige protester mod præsidenten. 30. september sidste år blev hun anholdt i en lufthavn og fængslet i 15 dage for at være med i demonstrationer, som, mener myndighederne, er ulovlige. Og hun er langtfra den eneste. 

Sanktionerne mod de højt profilerede sportsfolk handler ifølge Jonathan Schacht Halling Nielsen om at få skabt en frygt for at gå i mod regimet.

- Så det her med at gå efter sportsfolk er relativt udbredt. Han bruger jo også sådan en sag til at skræmme andre og udstille, at udtalelser mod den officielle holdning har konsekvenser. Det er han ikke bange for. Pointen for Lukansjenko er ikke kun at få Tsimanouskayatil at gå i takt. Pointen er at få hele den hviderussiske befolkning til at gå i takt, siger Jonathan Schacht Halling Nielsen.

4 Hun er stadig en lille fisk

I foråret blev et Ryanair-fly tvunget ned, da det var i hviderussisk luftrum. Det skete under påskud af, at der var indgivet en bombetrussel mod flyet. Alt sammen for at anholde en systemkritisk aktivist og journalist ved navn Roman Protasevitj, som inden da levede i eksil i Litauen.

Spørgsmålet er så, om sprinteren Krystsina Tsimanouskaya reelt er i sikkerhed, når hun opholder sig i de japanske myndigheders varetægt og inden længe vil søge om asyl i et andet europæisk land. Her vurderer begge eksperter, at hun er for lille en fisk til, at Lukansjenko vil gøre yderligere for at få hende "hjem igen".

- Ja, hun er forholdsvis sikker. Hun har selv sagt at hun ikke vil tage fly, der flyver over Rusland eller Hviderusland, men hun har heller ikke samme tyngde, for Protasevitj spillede en stor rolle i demonstrationerne, lyder det fra Flemming Splidsboel.

- Hun er i sikkerhed hos de japanske myndigheder, og eksempelvis  Polen vil gå langt for at beskytte hende. Men omvendt ved vi også, at Lukansjenko vil gå langt for at få ram på folk som ytrer sig imod ham. Men min vurdering er, at hun er en lille fisk i deres politiske spil, siger Jonathan Schacht Halling Nielsen.

Mandag voksede Danmarks OL-medaljehøst til fem, da Viktor Axelsen vandt guld i badminton på suveræn vis.
Tårerne fik frit løb, da Viktor Axelsen mandag sikrede sig OL-guld i herresingle. Foto: Leonhard Foeger/Reuters

Axelsen detroniserer kineser og tager OL-guld

Viktor Axelsens karriere nåede mandag et nyt højdepunkt, da badmintonspilleren strøg til tops ved OL i Tokyo efter en fremragende indsats gennem hele turneringen.

Med en overbevisende præstation i finalen detroniserede han den olympiske mester fra 2016, kineseren Chen Long, med cifrene 21-15, 21-12.

Danmark har nu indtil videre høstet fem medaljer ved de olympiske lege i Tokyo. To af guld, en af sølv og to af bronze.

Efter en verdensklasseindsats i OL-finalen kan Viktor Axelsen kalde sig olympisk mester i herresingle-badminton.

Badminton: Viktor Axelsens flotte badmintonkarriere nåede mandag et nyt højdepunkt, da den 27-årige dansker strøg til tops ved OL i Tokyo efter en fremragende indsats gennem hele turneringen.

Med en overbevisende præstation i finalen detroniserede han den olympiske mester fra 2016, kineseren Chen Long, med cifrene 21-15, 21-12.

- Jeg kan slet ikke stoppe med at tude, er det ikke o.k., lyder det fra Axelsen i et interview med DR kort efter sejren.

- Jeg kan slet ikke tro det. Jeg kan slet ikke tro det. Det er for sindssygt, siger en Axelsen oprørt af glædestårer.

Axelsen blev med sejren den kun anden danske badmintonspiller til at vinde guld, efter at Poul-Erik Høyer gjorde det samme i 1996.

Samtidig har danskeren nu en meritliste, som indeholder de tre mest prestigefyldte titler i sporten: VM (2017), OL (2021) og All England (2020).

Det har kun Lin Dan og netop Chen Long præsteret før i herresingle.

OL er og bliver størst

Læg dertil, at Axelsen også har en OL-bronze fra 2016, en VM-bronze fra 2014 to titler fra sæsonfinalerne (2016 og 2017), en Thomas Cup-titel fra 2016 samt en masse EM-titler både for hold og individuelt.

OL er og bliver dog det største, og nu står Viktor Axelsen som en af de få, der når at vinde OL-guld i karrieren.

- Jeg kan huske i OBK, jeg slog bolde op til mig selv og sagde, at det var OL-finalen. Nu har jeg fandeme gjort det, siger han til DR.

Viktor Axelsen kan nu også skrive olympisk mester på sit CV efter en sikker finalesejr over kineseren Chen Long. Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix

I en jævnbyrdig indledning på finalen var det Chen Long, som fik et lille overtag, indtil danskeren satte en god stime ind frem mod opholdet i første sæt.

Axelsen var foran 11-9 midtvejs i sættet, og derfra overtog han initiativet i sættet for alvor.

Fantastiske dueller

Chen Long kunne slet ikke dæmme op for danskerens farlige angreb, som blev krydret med en lige så stærk defensiv fra den danske ketsjer.

Ved 20-13 stod Axelsen med hele syv sætbolde og hjemtog sættet på den tredje af dem.

Danskeren fortsatte det fremragende spil i andet sæt, som også bød på nogle fantastiske dueller mellem de to spillere.

De fleste af dem faldt ud til Axelsens fordel, og selv om Chen Long gav alt, var det fuldt forståeligt, at modløsheden kom snigende. Axelsen var ganske enkelt alt for godt spillende.

Efter at have hængt på et stykke tid måtte kineseren se Axelsen stikke af på scoretablen igen. Ved 15-8 virkede kampen afgjort, og Chen Long kom aldrig i nærheden af den guldmedalje, som nu kommer med Axelsen hjem.

Sådan kom Danmarks fem OL-medaljer i hus

Mandag voksede Danmarks OL-medaljehøst til fem, da Viktor Axelsen vandt guld i badminton på suveræn vis. Dermed står Danmark nu noteret for to guldmedaljer, en sølvmedalje og to bronzemedaljer ved legene:

  1. Guld: Sejlsport: Anne-Marie Rindom. Badminton: Viktor Axelsen.
  2. Sølv: Skeetskydning: Jesper Hansen.
  3. Bronze: Roning: Frederic Vystavel og Joachim Sutton, toer uden styrmand. Svømning: Pernille Blume, 50 meter fri.
Det er ikke rusen, men samvær med vennerne, de unge har savnet under nedlukningen. Den viden skal vi gribe og lære de unge at feste uden alkohol, lyder det.
Dette syn har været sjældent under coronanedlukningen. Ifølge en spritny rapport er det manglende sociale fællesskab den primære grund til, at færre unge drikker alkohol under nedlukningen. Arkivfoto: Annelene Petersen

Unge drikker mindre under nedlukning: Ungdomsuddannelser skal hjælpe udviklingen med at fortsætte

Danske unge har under nedlukningen af samfundet drukket betydeligt mindre alkohol, end de plejer. Den udvikling vil Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og Sundhedsstyrelsen gerne fortsætte.

De appellerer i et fælles brev til landets rektorer og direktører på landets ungdomsuddannelser til, at de støtter op om udviklingen og opstiller alkoholfri alternativer til de klassiske gymnasiefester, hvor der ofte serveres alkohol.

Appellen kommer på baggrund af en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Den har vist, at danske unge drikker betydeligt mindre end før nedlukningen, og at det ikke er alkoholen, men det sociale samvær med andre, som de unge savner.

En ny rapport viser, at mange danske unge har drukket betydeligt mindre alkohol under coronanedlukningen. Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og Sundhedsstyrelsen appellerer nu til ungdomsuddannelserne om, at de skal give alkoholfri alternativer, når skolerne holder fester, så den udvikling kan vare ved.

Alkoholkultur: Danske unge drikker meget. Rigtig meget. Faktisk er de dem, der i Europa drikker allermest, når man sammenligner med jævnaldrende fra andre lande. Danske unge har også rekorden i at drikke tidligst.

Samfundets nedlukning i forbindelse med coronaepidemien har dog lagt en dæmper på sociale aktiviteter og arrangementer, og det har haft en effekt i mængden af alkohol, som unge har indtaget i perioden.

En ny undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed viser, at en stor del af danske unge har drukket betydeligt mindre under coronanedlukningen, og at en stor andel slet ikke har savnet at drikke alkohol. En gruppe føler også, at det forventes af dem, at de skal drikke, og det har medført en lettelse, at alkohol nu fylder mindre.


Vi ved, at der er unge, der befinder sig skidt i den her meget alkoholfokuserede kultur, og dem skylder vi at give et alternativ.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier


Det har fået Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og Sundhedsstyrelsen til at sætte fokus på unges druk. I et fælles brev til rektorer og direktører på de danske ungdomsuddannelser skriver de, at man bør gribe muligheden og forsøge at ændre de unges alkoholkultur.

For hvis de ikke savner at drikke, hvorfor så ikke være med til at skabe nye rammer for de unges fest- og drukvaner?

Fokus på kulturen

I det fælles brev til ungdomsuddannelserne i Danmark opfordrer Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og Sundhedsstyrelsen til, at man sætter fokus på danske unges drukkultur og samtidig reflekterer over, hvordan man kan bidrage til en festkultur, hvor færre føler sig presset til at drikke.

Unges drukvaner

Mange unge har drukket mindre, end de plejer, under nedlukningen. Mange af de deltagende unge svarer i en undersøgelse, at de ikke savner at drikke alkohol, men det sociale samvær med andre.

  • 28 procent af pigerne og 25 procent af drengene drikker alkohol to-fire gange om måneden. 11 procent af pigerne og 16 procent af drengene drikker alkohol fem-syv gange om måneden.
  • 62 procent af de adspurgte piger drikker enten mindre eller meget mindre. 54 procent af de adspurgte drenge drikker enten mindre eller meget mindre.
  • Ni procent af pigerne drikker enten mere eller meget mere. 15 procent af drengene drikker enten mere eller meget mere.

De traditioner, som ældre elever ofte viderebringer til yngre elever, er sat på pause, og det kan være en mulighed til at kigge på blandt andet alkoholfri fester og sætte fokus på skolernes alkoholpolitik og på de introforløb, der ofte er svært prægede af druk og alkohol,

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø mener, at det er et oplagt tidspunkt at snakke om unges drukvaner på.

- Coronapausen har givet os et break i den måde, vi omgås alkohol på i skolerne. Det er en god lejlighed til at tænke os om og stille os selv spørgsmålet, om vi skal tilbage til det, vi kom fra, eller  om vi skal justere på tingene. Vi ved, at danske unge har den her triste europarekord i druk, og vi kan se, at flere unge lider under drukkulturen. Mange føler sig simpelthen ekskluderet og presset til at drikke alkohol, siger hun og fortsætter:

- Nu har vi en chance for at gøre noget, for vi har en generation, der ikke er vænnet til de her fester. Så lad os bruge chancen.

Birgitte Vedersø understreger, at man ikke ønsker at tale forbud mod at drikke alkohol, men om en begrænsning og en opstilling af alternativer til den måde, unge normalt fester på.

Interessant resultat

Veronica Pisinger, ph.d.-studerende hos Statens Institut for Folkesundhed, siger, at det er et interessant resultat, når man kigger på, hvad der skal til for at erstatte alkohol i sociale sammenhænge.

- I de interview, vi havde med de unge mennesker, kunne vi se, at der var mange af dem, der ikke havde drukket alkohol. Det havde vi forventet, fordi alting var lukket ned og at unge primært drikker i sociale sammenhænge. Det interessante var, at når vi snakkede med dem om, hvad de havde savnet, var det at være sammen med deres venner og ikke alkoholen, siger hun.

- Der var en del, der beskrev, at det havde overrasket dem, at de ikke havde savnet det at mødes og feste og drikke så meget, som de plejer. Vi prøver at få en forståelse for, hvilken betydning alkohol har i de unges liv, og hvad man kan gøre for at erstatte det med noget andet. Der er en kultur i hele vores samfund, hvor alkohol fylder rigtig meget, når vi er sammen socialt, og når vi fejrer noget. Det, der er mere tydeligt, er, at det er en indlejret norm i det sociale, at det er alkohol, vi mødes om, og det behøver det ikke være, siger hun.

Hun nævner blandt andet strammere alkoholpolitik på ungdomsuddannelser som et af de tiltag, man kan indføre for at mindske alkoholforbruget til fester. Derudover nævner hun, at der skal være alternativer til at mødes om alkohol i det sociale.

Birgitte Vedersø, Danske Gymnasiers formand, siger, at Danmark er unikt når det kommer til unges druk.

- Danmark er det eneste land, hvor skolerne står bag udskænkning af alkohol. Det, tror jeg, har fået nogle til at tænke sig lidt om. Vi ved, at der er unge, der befinder sig skidt i den her meget alkoholfokuserede kultur, og dem skylder vi at give et alternativ.