Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dagen efter eksplosionen i Beirut 4. august sidste år så der for eksempel sådan her ud.

Et år senere er nationen i knæ

I Beirut er det om et par dage et år siden, en lagerbygning i byens havn eksploderede og tog død og ødelæggelse med sig. Det var en konfiskeret last på 2700 ton højeksplosiv ammoniumnitrat, der havde ligget der i syv år, der gik op i brag og flammer. 200 blev dræbt og 6500 såret, og her et år senere kæmper hele landet for at komme ovenpå igen. 

Så går det bedre herhjemme, men vi vækster faktisk for langsomt. En ny beregning fra tænketanken CEPOS og prognoser fra Finansministeriet viser, at den økonomiske vækst i Danmark gennem de sidste 10-15 år er løjet af, og Finansministeriets prognoser viser endda, at det danske bruttonationalprodukt i 2030 vil ligge 30 procent under det beløb, som det ville have været, hvis det historiske vækstniveau var blevet bevaret. Det svarer til en forskel på 137.000 kroner pr. borger.

Og nu er ved tallene fik 67.000 unge i den forgange uge tilbudt studieplads, og mange af dem skal nu ud og finde sig et nyt sted at bo. Men! Man skal passe på derude, og derfor har advokat og direktør i virksomheden Lejka, Jan Blicher Grunnet, en god liste med gode råd til dig, der skal flytte – eller kender en ung, der står med den ene vinge ude af døren.

Vinger skal man til gengæld ikke nyde noget af i Veganerpartiet, som her søndag fik ny politisk ordfører, den 43-årige Michael Monberg, der faktisk var medstifter af partiet i sin tid.

Om den nye frontmand siger vores politiske analytiker Kasper Løvkvist:

- Mit indtryk er, at Monberg er en lidt militant type på samme måde som Henrik Vindfeldt, men han er samtidig også en mere tænksom type. Det er ikke kun råb og paroler - der er også lidt bund i det. Han taler selv om en vegansk filosofi.

God fornøjelse med Dagens Danmark.

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Beirut er stadig et åbent sår
Den 4. august er det et år, siden en enorm eksplosion i en lagerbygning på havnen i Beirut lagde hele kvarterer øde. Men ingen er blevet stillet til regnskab for, at katastrofen overhovedet kunne ske. (Arkivfoto). Foto: Str./Ritzau Scanpix

Håbløshed lammer kriseramte Libanon et år efter enorm eksplosion i Beirut

Den 4. august sidste år blev Libanon ramt af det, mange libanesere beskriver som den værste dag i Libanons moderne historie.
En kæmpe eksplosion udløst af en konfiskeret last på 2700 ton højeksplosiv ammoniumnitrat fandt sted i en lagerbygning i hovedstadens havn og forårsagede enorm skade.
Hele kvarterer i Beirut blev fuldstændig ødelagt, 200 mennesker blev dræbt og 6500 såret.
En katastrofe, som accelererede finanskrisen i Libanon og gjorde livet for libaneserne sværere, end det i forvejen var. I dag, et år senere, er der mangel på medicin og brændstof. Valutaen er styrtet ned, beretter AFP.
Store spørgsmål er stadig ubesvarede, herunder hvorfor så stor en mængde ammoniumnitrat blev opbevaret midt i en storby. Det havde været opbevaret i lagerbygningen ved havnen siden 2013.
Mange af ødelæggelserne fra eksplosionen er stadig synlige. Havnen ligner en bombeplads.
Og her et år efter kæmpeeksplosionen ved Beiruts havn, er dem, der blev sårtede, stadig meget mærket af tragedien. 36-årige Shady Rizks overlevede men, som har fortæller til Nyhedsbureauet AFP:
- Jeg finder næsten hver måned et nyt stykke glas i min krop. De sidder stadig fast i mine lår, mine ben og mine arme. Lægerne siger, at der vil være glas i min krop i flere år.

På etårsdagen for kæmpeeksplosionen i Beirut er Libanon et land i forfald. En økonomisk krise hærger landet, og ingen er blevet stillet til regnskab.

Et år efter kæmpeeksplosionen ved Beiruts havn, er Shady Rizks krop stadig fyldt med glasskår.

- Jeg finder næsten hver måned et nyt stykke glas i min krop. De sidder stadig fast i mine lår, mine ben og mine arme, fortæller den 36-årige netværksingeniør til nyhedsbureauet AFP.

- Lægerne siger, at der vil være glas i min krop i flere år.

Den 4. august sidste år blev Libanon ramt af det, mange libanesere beskriver som den værste dag i Libanons moderne historie.

En kæmpe eksplosion udløst af en konfiskeret last på 2700 ton højeksplosiv ammoniumnitrat fandt sted i en lagerbygning i hovedstadens havn og forårsagede enorm skade.

Hele kvarterer i Beirut blev fuldstændig ødelagt, 200 mennesker blev dræbt og 6500 såret.

En katastrofe, som accelererede finanskrisen i Libanon og gjorde livet for libaneserne sværere, end det i forvejen var. I dag, et år senere, er der mangel på medicin og brændstof. Valutaen er styrtet ned, beretter AFP.

Ud over den økonomiske krise er Libanon præget af religiøse spændinger mellem kristne, sunnimuslimer og shiamuslimer.

Det libanesiske folk fortsætter utrætteligt med at protestere. De ønsker, at politikerne stilles til regnskab.

Den immunitet, som politikere og højtstående embedsmænd nyder, har skabt en følelse af opgivenhed i forhold til at stille nogen til regnskab, skriver Reuters.

- Den 4. august nærmer sig, og ingen er blevet fængslet eller holdt ansvarlig for eksplosionen. Det gør mig vred, siger en rørt Rizk.

- Det får mig til at gå på gaden i protest, smide molotovcocktails og udløse brand. Man gør det for at slippe vreden ud.

Store spørgsmål er stadig ubesvarede, herunder hvorfor så stor en mængde ammoniumnitrat blev opbevaret midt i en storby. Det havde været opbevaret i lagerbygningen ved havnen siden 2013.

Mange af ødelæggelserne fra eksplosionen er stadig synlige. Havnen ligner en bombeplads.

På taget af sin lejlighed i Beirut sidder Julia Sabra og kigger ud over kvarteret Mar Mikhael, som blev hårdt ramt af eksplosionen.

28-årige Sabra flyttede ind i sin nyrenoverede lejlighed, fem måneder inden katastrofen indtraf. Den skal renoveres, for eksplosion har ødelagt store dele af lejligheden.

Som så mange andre libanesere mener Sabra, at situationen i landet er "håbløs".

- Man forsøger mentalt at helbrede traumerne og sårene fra eksplosionen, men på samme tid skal man håndtere den daglige mangel på alt det basale, siger hun til AFP.

Beirut var en livlig by, og Sabra plejede sammen med et musikband at spille rundt omkring i byen. Men noget har ændret sig.

- Jeg er ikke sikker på, om Beirut har mistet sin sjæl. Jeg tror stadig, byen har en sjæl, men det er en såret sjæl.

En uge efter den voldsomme eksplosion gik den libanesiske regering af, men på trods af afgangen var folket stadig fyldt med vrede.

Siden eksplosionen har det ikke været muligt at danne en ny regering. Men senest har forretningsmanden Najib Mikati fået chancen for at danne regering med sig selv som premierminister, skriver Reuters.

Mikati har fået opbakning fra 73 af parlamentets 118 medlemmer.

/ritzau/

Danmark vækster for langsomt
Strejkende sygeplejersker holder demonstration for ligeløn på Christiansborg Slotsplads lørdag den 10. juli 2021.De nu strejkende sygeplejersker demonstrerer i dag en række steder. Strejken for ligeløn begyndte 19. juni.. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I 2030 går du og alle andre danskere glip af 137.000 kroner om året

Vi bliver ikke nær så hurtigt rigere, som vi gjorde engang. Historisk set har Danmark vækstet økonomisk med 2,5 procent om året, men gennem de seneste 15 år er det niveau dalet en hel del, og væksten ligger herhjemme nu på omkring 1,5 procent. Selvom det er små tal og forskellen kan lyde begrænset, betyder det, at vi i dag kunne have været 20 procent rigere, hvis væksten gennem 10'erne havde fortsat på det historiske niveau. Der er dog en god forklaring på vores langsommere vækst. Danmark er nemlig efterhånden så veludviklet et land, at der ikke er mange lavthængende frugter tilbage at plukke af for at opnå hurtigere vækst. Arbejdsløsheden er utroligt lav, både mænd og kvinder arbejder, og en meget stor del af os tager en uddannelse. Dertil kommer, at 1900-tallet var århundredet for revolutionerende opdagelser, der skabte grundlag for vækst. Alt fra biler og flyvemaskiner til energiproduktion og medicin har haft stor betydning for verdens hurtigt voksende velstand - også Danmarks.

En ny beregning fra tænketanken CEPOS og prognoser fra Finansministeriet viser, at den økonomiske vækst i Danmark gennem de sidste 10-15 år er løjet af, så velstanden stiger langsommere end før i tiden. Om vi skal være bekymrede, er økonomerne uenige om.

Økonomi:  Bevæbnet med megafoner og bannere og iført rød-hvide t-shirts og kasketter har sygeplejersker marcheret og demonstreret på gader og pladser i det meste af landet, siden strejken begyndte i juni.

Hovedkravet er mere i løn, og beløb på op til 5.000 kroner mere om måneden har været nævnt - en stigning, som ifølge Skatteministeriet vil koste skatteyderne et sted mellem 2,25 og 4,25 milliarder kroner om året.

Men faktisk kunne sygeplejerskerne - og resten af samfundet - have oplevet en velstandsstigning langt ud over det sandsynligvis beskedne beløb, de strejkende kan få ud af deres protester. Det viser en ny beregning fra den liberale tænketank CEPOS, som har nærstuderet den økonomiske vækst i Danmark igennem mere end 100 år.


Hvis denne velstand blev fordelt omtrent proportionalt i samfundet - og det gør den faktisk - ville en sygeplejerske have haft en månedlig bruttoløn inklusiv pension og tillæg, som var godt 8.000 kroner højere end i dag.

Martin Ågerup, direktør i CEPOS


Hvor væksten historisk set har ligget på 2,5 procent om året, er den igennem de sidste 15 år dalet til et niveau omkring 1,5 procent. Det lyder måske ikke af så meget, men når tallene bliver lagt sammen over en årrække, betyder det, at Danmarks velstand i dag er 20 procent lavere, end hvis væksten det sidste årti havde ligget på det historiske niveau.

- Hvis denne velstand blev fordelt omtrent proportionalt i samfundet - og det gør den faktisk - ville en sygeplejerske have haft en månedlig bruttoløn inklusiv pension og tillæg, som var godt 8.000 kroner højere end i dag, siger Martin Ågerup, som er direktør i CEPOS.

Finansministeriets prognoser viser endda, at gabet mellem den historiske trend og den reelle vækst vil øges, så det danske bruttonationalprodukt i 2030 vil ligge 30 procent under det beløb, som det ville have været, hvis det historiske vækstniveau var blevet bevaret. Det svarer til en forskel på 137.000 kroner pr. borger.

Lavthængende frugter

Ifølge Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi og tidligere overvismand, er det ikke overraskende, at væksten i et veludviklet land som Danmark har stabiliseret sig på et lavere niveau.

- Når man starter ud fra et forholdsvis lavt niveau, er der mange lavthængende frugter, man nemt kan høste, men det kan man ikke blive ved med. Et godt eksempel er uddannelse. Når kun få har en uddannelse, giver det et stort afkast at få folk til at læse videre, men på et tidspunkt når man et passende niveau, forklarer han.

På samme måde har Danmark en af verdens største arbejdsstyrker, fordi en meget stor del af de danske kvinder er i arbejde, og fordi reformer af eksempelvis efterløn, pensionsalder og dagpenge har øget antallet af borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er stadig mulighed for at øge beskæftigelsen blandt indvandrere og kontanthjælpsmodtagere, men slet ikke i et omfang, der kan matche den udvidelse, der allerede er sket.

Martin Ågerup understreger imidlertid, at beregningen er opgjort i BNP pr. beskæftiget, og dermed er der taget hensyn til, at der i dag er langt flere i arbejde end før i tiden. Der er dog en anden og helt central faktor, som væksten også er afhængig af: Innovation.

1900-tallet blev kendt som opfindelsernes århundrede. Revolutionerende opdagelser blev gjort, som ikke alene forandrede verden for altid, men som også skabte grundlaget for en vækst, der i dag betyder, at der aldrig har været så få i verden, som lever i absolut fattigdom. Biler, flyvemaskiner, medicin, forædling i landbruget, energiproduktion, computere og meget andet fik enorm betydning for væksten og dermed velstanden i verden.

Kæmpe potentiale?

- Lige efter Anden Verdenskrig arbejdede en tredjedel af alle danskere i landbruget - i dag er det blot 2-3 procent af arbejdsstyrken, og de producerer langt mere, end man gjorde dengang, siger Torben M. Andersen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Effektiviseringen i landbruget førte ikke til massearbejdsløshed, fordi væksten i Danmark betød, at folk fra landet kunne få job i andre virksomheder og i det offentlige. Senere skete en lignende udvikling, hvor der blev færre job i industrien, og igen fandt de fyrede nyt arbejde - denne gang i serviceerhvervene, som i dag fylder langt det meste i den danske økonomi.

- Udfordringen her er, at det kan være svært at øge produktiviteten i servicesektoren, fordi det drejer sig om den humane interaktion. Tag børnepasning som eksempel, som handler om tid mellem børn og voksne. Her er det svært at øge produktionen, fordi der er en grænse for, hvor mange børn, vi vil acceptere pr. voksen, tilføjer Torben M. Andersen.

Det er et argument, Martin Ågerup har hørt før, men heller ikke det bider han på. Han mener ikke, det handler om, at pædagogerne skal passe flere og flere børn, men at de skal bruge mere tid på de små - undersøgelser viser nemlig, at over tid er antallet af timer, medarbejderne rent faktisk tilbringer sammen med børnene, faldet, fordi de er blevet pålagt en lang række andre opgaver.

- Der er formentlig et kæmpe potentiale for øget produktivitet på velfærdsområdet, som vi allerede har set det på sundhedsområdet i årrække, siger han.

Torben M. Andersen tilføjer også, at man ikke alene bør sammenligne den historiske vækst i Danmark med nutiden - man må også kigge uden for landets grænser. Ser man på landene i Vesteuropa, er historien med få undtagelser den samme. Siden 2015 har væksten været højst i de østeuropæiske lande, men det skyldes først og fremmest, at man her stadig finder mange af de lavthængende frugter, som Peter Birch Sørensen nævnte tidligere.

- Man glemmer også, at Danmark hvert år kører med et tordnende overskud på betalingsbalancen. Det betyder, at vi hvert år investerer omkring 6-8 procent af vores BNP i udlandet. Afkastet deraf bidrager til vores velstand, og tager man højde for det, har Danmark i de seneste årtier haft en velstandsudvikling på linje med andre rige lande, siger han.

Samfund uden vækst

Men er den lave vækst så overhovedet et problem? Det kommer an på øjnene, der ser. Et samfund helt uden vækst - eller måske endda negativ vækst - giver i hvert fald nogle udfordringer.

Hvis ikke væksten som det mindste svarer til inflationen, bliver samfundskagen med tiden mindre og mindre, og så er der ikke nødvendigvis råd til for eksempel at ansætte flere pædagoger i børnehaverne eller tilbyde nye og dyre behandlingsformer på hospitalerne.

- Et nul-vækst-samfund vil være mere konfliktfyldt, fordi uenigheder om fordeling af midler vil blive skærpet, når man vil være nødt til at forringe ét område, hvis man vil forbedre et andet, forklarer Peter Birch Sørensen.

Den situation er der dog ikke tale om i Danmark - heller ikke ifølge prognoserne for fremtiden. Det billede, som tegner sig, er derimod, at velstanden vil øges i et langsommere tempo. Spørgsmålet er så, om det er nok for danskerne, for ifølge Torben M. Andersen tager hver generation udgangspunkt i deres egen barndom, når de skal vurdere deres egen levestandard.

Det er derfor, at mange ældre undres over, at de unge i deres øjne ikke sætter pris nok på det, de har, og ikke imponeres af historier fra gamle dage om prisen på is eller telefoni efter klokken 20. Den vurdering vinder genklang hos Martin Ågerup:

- De historiske erfaringer viser, at hver generation tænker: Hvor er vi blevet velstående! Det sagde folk for 50 år siden, men der er næppe nogen i dag, der ønsker at leve, som man gjorde dengang - det har væksten sørget for.

Han tilhører da også den del af fløjen i debatten, som ikke anerkender, at den lave vækst er et uundgåeligt vilkår for de rigeste lande. Han peger blandt andet på, at der stadig sker store fremskridt inden for eksempelvis bioteknologi og medicin og nævner coronavaccinerne, som blev udviklet på et års tid.

Blandt CEPOS’ forslag er derfor at sænke den i international sammenhæng høje danske kapitalskat, der ifølge tænketanken mindsker lysten til at investere - særligt i nye innovative virksomheder, hvor risikoen for tab kan være høj.

Martin Ågerup mener også, at Danmark bør reducere mængden af regler, som ved hjælp af påbud og forbud i realiteten beskytter eksisterende virksomheder mod fremtidige konkurrenter.

- Regulering er ikke nødvendigvis dårlig - vi har brug for lovgivning, når det gælder eksempelvis patenter og konkurrenceregler - men det kan stå i vejen for innovation. Køreselstjenesten Uber er et godt eksempel, hvor den danske taxalov i realiteten gjorde virksomheden ulovlig i Danmark. Man kan mene om Uber, hvad man vil, men der er ingen tvivl om, at loven hæmmer væksten, siger han.

Hvis vi sakker bagud

Peter Birch Sørensen tvivler på, at væksten i Danmark kan øges til det historiske niveau, og han sætter også spørgsmålstegn ved, om det er ønskeligt, da der er en tæt sammenhæng mellem øget vækst og de store miljøproblemer, verden står overfor.

- Det er ikke en menneskeret, at BNP skal fordobles for hver 35 år, som vi så det før i tiden - slet ikke når der er ganske naturlige årsager til den lave vækst i de mest udviklede økonomier, siger han.

Ifølge Torben M. Andersen er der ikke grund til bekymring nu og her over den lave vækst, fordi Danmark på andre parametre klarer sig godt. Det gælder især den ekstremt høje beskæftigelse, som garanterer de skatter, der skal til for at opretholde velfærdssamfundet.

Han advarer dog imod, at vi hviler på laurbærrene. Dels må vi have øje for at udnytte de nye muligheder, som digitalisering og automatisering byder på for at opretholde beskæftigelsen, dels skal vi være opmærksomme på, hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre lande.

- Hvis vi sakker bagud, rejser det spørgsmålet: Hvad gør vi dårligere end andre? Kan vi over en årrække ikke følge med og tilbyde den samme velstand som andre, risikerer vi, at arbejdskraften søger andre steder hen, siger han.

Stor velstand - lav vækst

 Danmark hører til bagest i feltet, når man ser på væksten i Europa mellem 2015 og 2019. På top 5 ligger:

  1. Rumænien
  2. Nordmakedonien
  3. Polen
  4. Tyrkiet
  5. Litauen I de sidste fem år har væksten i disse lande ligget på mellem 3 og 4 procent.

Også Irland og Sverige ligger væsentligt over Danmark, som i gennemsnit har haft en vækst på lige godt 1,5 procent om året. Når det gælder værdien af den samlede årlige produktion (BNP) pr. person befinder Danmarks sig stadig i front.

Med et BNP pr. indbygger på 59.719 dollars i 2019 indtager danskerne en femteplads. De øverste fire pladser indtages af:

  1. Luxembourg: 120.490 dollars pr. indbygger
  2. Irland: 91.959 dollars pr. indbygger
  3. Schweiz: 72.008 dollars pr. indbygger
  4. Norge: 65.904 dollars pr. indbygger
Gode råd er ikke nødvendigvis dyre
Sommermånederne er højtid for flytning, og især de unge og nye studerende står for mange af flytningerne på denne tid af året. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Tidligere på ugen fik godt 67.000 tilbudt en studieplads, og størstedelen skal begynde studierne inden for den næste måneds tid. Men mange mangler fortsat at finde bolig i nærheden af studiet. Faktisk vil der i august, september og oktober være 18.000 nye studerende, der flytter.

Men boligjagten i de største danske byer er ikke for sjov. Der er rift om buddet, og derfor skal man være forsigtig og tænke sig om, inden man tager en forhastet beslutning.
Dog har advokat og direktør i virksomheden Lejka, Jan Blicher Grunnet, også en række andre brugbare råd til de unge, der lige om lidt skal flytte i deres måske første rigtige voksenbolig.
Rådene går blandt andet - ikke overraskende for en advokat - ud på at have styr på de juridiske detaljer. Men kemien med de øvrige beboere i et bofællesskab eller en delelejlighed er faktisk heller ikke helt ligegyldig.

Der er rift om de billige boliger i København og Aarhus, efter at boligjagten for alvor er skudt i gang. Er du en af de tusindvis af kommende studerende, der skal flytte, har du her en række gode råd til, hvad du skal være særligt opmærksom på, inden og efter du er flyttet ind i din nye bolig.

Studiestart: Det er den tid på året. Store flyttetid.

Over 67.000 blev i sidste uge tilbudt en studieplads, og tusindvis af dem er nu på boligjagt. Alene i august, september og oktober er der 18.000 nye studerende, der hiver sig selv op ved roden og flytter.

Særligt er der rift om værelser og små lejligheder i landets to største byer Aarhus og København, hvor langt størstedelen af de nyoptagne skal begynde deres studier inden længe.

Midt i al virvaret er det dog vigtigt at holde hovedet koldt, for særligt når alting skal gå så hurtigt og der er kamp om boligerne, er der risiko for at blive snydt. Det fortæller Jan Blicher Grunnet, der er advokat og stifter og direktør i virksomheden Lejka, der hjælper udlejere og lejere med at administrere lejeforhold.

- Der er jo virkelig pres på, og der er mange om buddet. Det er svært at finde bolig, og derfor er det vigtigt at man stopper op og mærker efter, om det er det rigtige, siger han til Avisen Danmark.

Når boligjagten går i gang, anbefaler advokaten, at man som ny på lejemarkedet opretter en profil på nogle af de store boligportaler, eftersom det er dér, udlejerne befinder sig.

Han giver dog også en række andre råd til, hvad man som ung skal være opmærksom på, når man som ny studerende skal ud i verden for at finde sit første voksenhjem. Læs med her.

1 Se lejemålet i virkeligheden

Advokat Jan Blicher Grunnets første råd til de unge er, at uanset om man søger bolig i den anden ende af landet i forhold til, hvor man selv bor i forvejen, skal man gøre, hvad man kan for at se boligen i virkeligheden. Hvis det er umuligt at dukke op fysisk, så aftal et videomøde.

- Derudover kan man også gøre et par ekstra ting. Eksempelvis kan man meget nemt slå op, hvem der ejer lejligheden. Hvis det ikke er ejeren, der lejer den ud, skal man se bevis på, hvorfor vedkommende alligevel har ret til at udleje stedet, siger han.

Ifølge Jan Blicher Grunnet havde en person sidste år sågar oprettet et lejemål online og fremvist det til 30 bolighungrende unge, som alle troede, at de havde en aftale med udlejeren og derfor overførte et depositum til ham. Ingen af dem fik dog glæde af boligen - det gjorde kun "udlejeren", som selv boede der og netop havde tjent en masse penge.

Det ses i det hele taget jævnligt, når boligjagten i sommermånederne er på sit højeste, at der oprettes falske annoncer for lejemål. Derfor er det vigtigt at have set stedet, så man som lejer ved, at det eksisterer og så man ved, hvad man takker ja til.

2 Hav en kontrakt inden indflytning

- Det er vanvittigt vigtigt, at man får lavet en lejekontrakt fra starten. Den skal være på plads, inden man flytter ind. På den måde har man på skrift, hvad den aftalte husleje lyder på, hvor længe man skal bo der, om lejen er tidsbegrænset og hvordan man skal efterlade værelset eller lejligheden, når man flytter ud. Det er meget vigtigt at få det juridiske i orden. Hvis man får styr på det fra starten, gør det, at man risikerer meget færre problemer senere hen, siger Jan Blicher Grunnet.

Forud for indflytning skal der også indbetales et depositum i langt de fleste tilfælde. I den forbindelse har advokaten også et andet råd.

Som lejer kan man komme ud for, at man bliver bedt om at overføre pengene til en udenlandsk konto. Får man ikke registrerings- og kontonummer at overføre til, men derimod en IBAN- og en SWIFT-kode, kan man være sikker på, at der er tale om et udenlandsk kontonummer.

- Som tommelfingerregel skal man undlade at overføre penge ud af landet. Det er trods alt et lejemål i Danmark, der er tale om, siger advokaten.

3 Lav indflytningsrapport

Så snart du er flyttet ind i din nye lejebolig, er det vigtigt også at få lavet en indflytningsrapport.

- Indflytningsrapporten glemmer folk ofte. Men når du flytter ind, så sørg for at få taget billeder af, hvordan lejemålet ser ud. Hvis der står en plante i hjørnet, man har vandet lidt for meget, og der er en brun plet under, kan du tjekke på billederne, om den også var der, da du flyttede ind. På samme måde hvis du man får besøg af nogle i høje hæle, så kan man tjekke, om hakkerne i gulvet var der inden. Når man engang skal flytte ud, kan man på den måde skilles som venner, siger Jan Blicher Grunnet.

4 Match med andre beboere

Mange af de unge, der flytter til storbyerne for at studere, kommer til at bo sammen med andre mennesker i huse eller lejligheder, hvor man deler diverse fællesarealer. Det giver anledning til endnu flere råd.

- Det er vigtigt, hvis man skal leje et værelse, at man sætter sig sammen med sin udlejer og får afstemt nogle ting. Er det for eksempel et sted, hvor der gerne må være fest hver weekend, eller foretrækker samboerne eller man selv et mere stille hjem? Hvordan gør man med rengøring - skiftes man og har man de samme standarder? Er det ok, at den ene altid køber toiletpapir og opvaskesæbe, hvis bare den anden overfører 30 kroner?

- Der er mange bittesmå ting, man kan blive irriterede på hinanden over. Derfor er det godt at få afstemt den slags fra starten og mærke efter, om det er et match og om man passer til at bo sammen, siger han.

Gammel kending er ny frontmand
I januar 2020 stod Veganerpartiet bag en happening på Langelinie i København, hvor Den Lille Havfrue blev klædt ud som en gris. Det var en protest mod pladsforholdene i dansk svineproduktion. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Medstifter vender tilbage til Veganerpartiet som frontfigur

Den 11. juni trådte Veganerpartiets medstifter Henrik Vindfeldt med øjeblikkelig virkning tilbage fra sin post som partileder. Søndag holdt partiet ekstraordinært landsmøde, hvor en ny frontfigur skulle vælges - dog nu med titlen som politisk ordfører, akkurat som Enhedslisten gør det. Valget faldt på en gammel kending i partiet, nemlig dets anden medstifter Michael Monberg, som ellers var trådt tilbage, efter at partiet blev opstillingsberettiget til Folketinget. Men nu er han altså igen i front og skal kæmpe for, at partiet kan få sin ønskede politiske indflydelse. Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist vil dog ikke umiddelbart sætte sine penge på partiet. Ifølge ham skal de sammen med den nye politiske ordfører til efteråret for alvor stå deres prøve under kommunalvalget. Lykkes de ikke med at blive valgt ind i nogen kommunalbestyrelser, er partiet ikke levedygtigt, siger Løvkvist i sin lynanalyse.

Michael Monberg har tidligere været forperson for Veganerpartiet. Søndag er han valgt som politisk ordfører.

Michael Monberg er blevet valgt som politisk ordfører i Veganerpartiet.

Det står klart efter en afstemning ved et digitalt ekstraordinært landsmøde søndag.

43-årige Monberg var oprindeligt partiets forperson, men trak sig, efter at partiet blev opstillingsberettiget i september sidste år.

Det gjorde han, fordi han "for første gang har muligheden for, med ro i sindet, at fokusere på de ting", som han ikke har kunnet prioritere grundet arbejdet i partiet. Det skrev han på Facebook.

Michael Monberg blev efterfulgt af Lisel Vad Olsson, som overtog posten, mens Henrik Vindfeldt blev partileder. Vindfeldt og Monberg stiftede Veganerpartiet sammen i 2018.

Men op til partiets landsmøde 12. juni trak Vindfeldt sig som partileder. Det blev besluttet på landsmødet, at posten som partileder skulle erstattes af en politisk ordfører.

Det er i lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

Interview med Michael Monberg hos DR

Ordføreren vælges for en periode på to år, og medlemmerne har altså valgt Monberg til posten.

Han vandt med 62 procent af stemmerne over Lisel Vad Olsson og Simon Nyborg Jensen. De fik henholdsvis 27 og 11 procent af stemmerne.

Michael Monberg besluttede som 37-årig at stoppe med at spise animalske fødevarer og lægge uld- og skindprodukter på hylden.

Det var Netflix-dokumentaren "Cowspiracy", som overbeviste ham, har han fortalt til DR Nyheder.

- Jeg har spist præcis lige så meget kød, som alle andre, og haft den her overbevisning om, at der er et eller andet livsnødvendigt i kød, mælk og smør. Det er der bare ikke.

- I en moderne verden, som den vi lever i, er det bare en dårlig undskyldning, at vi ikke kan leve uden animalske produkter, sagde han til mediet.

Som politisk ordfører bliver en af opgaverne for Monberg at forene veganisme og en politisk vej. Det sagde han på søndagens digitale landsmøde.

- Vi skal lære Danmark, at der er en vej frem, hvor man ikke er ond mod dyrene, men god ved naturen, og hvor man kan overveje, om evig vækst er vejen frem, lød det.

/ritzau/