Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kan du huske MTV?

Den lille tv-kanal, der blev så kæmpe stor, fylder 40.

MTV. Tre bogstaver, et lille ord - men en revolution for tv og musik. I dag er tv-kanalen blot en skygge af sig, men for 40 år siden og de næste mange år frem, var den banebrydende, når det kom til musikformidling på tv. Det var Tik Tok, Youtube og Instagram samlet i et. 

Det var her, popstjerner fik deres gennembrud, når de forstod at smelte musik og billeder. En af dem var Madonna. Da hun i 1984 optrådte ved MTV's første prisshow nogensinde, sang hun Like a Virgin iført blonder, brudeslør og kors-øreringe og da hun til sidst i sin optræden lagde sig ned på gulvet og ... gnubbede sig med brudesløret, var to ikoner skabt; Madonna og MTV. 

Musikkanalen blev klassens frække dreng, fordi den turde det, andre ikke turde - eller ville - vise. Sådan er det ikke længere, og i dag viser kanalen reality. Ingen ser længere musikvideoer på tv. Det har vi Youtube til. Og det gakkede og grænseløse skal man lige nu på Tik Tok for at finde. 

Men de ikoniske øjeblikke eksisterer i minderne, eller, hvis man nu skal være fræk, så kan man altid finde dem - på Youtube. 

God fornøjelse med Dagens Danmark.  

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
En revolutionerende fødselar
Et af de mest berygtede MTV-øjeblikke nogensinde; da Madonna snavede Britbey Spears ved MTV Video Music Awards i 2003. Arkivfoto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix

MTV fylder 40: Reality dræbte klassens frække dreng

Den 1. august 1981 kunne man for første gang nogensinde tænde for fjernsynet og zappe hen på en kanal, der udelukkende viste musikvideoer. Det var revolutionært, og der var intet over eller ved siden af MTV - eller Music Televison.

Som lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, Mathias Bonde Korsgaard fortæller:

- MTV var en logisk konsekvens af det, der prægede populærmusikken i den periode. Det visuelle aspekt fyldte mere og mere og blev cementeret som det primære fænomen i popmusik med MTV’s fremkomst. Siden hen er det blevet naturligt for os, at vi kan se musikere danse og spille, når de udgiver et nyt nummer. På skærmen kan man få mere end ”bare” musikken.

Det begyndte som en taktfast succes, da MTV fra 1981 leverede musikvideoer til verdensbefolkningen. Men som tiden er gået, er musikken ebbet ud på den førhen så populære kanal. Tidens trang til ”her og nu”-oplevelser har ganske enkelt indhentet og overhalet den musikalske fødselar, der fylder 40 år, men derfor kan man nu stadig ikke tage fra MTV, at kanalen har præget musikhistorien på en helt særlig måde, mener eksperter.

Musikvideoer: I sig selv er det mærkværdigt, at MTV har gennemgået samme udvikling, som mange af den type stjerner, der er blevet spillet i timevis på kanalen. Først bragede man derudaf med kolossal succes, ungdommeligt overmod og høje seertal for så nu at været gået i glemmebogen, når man når de 40 år.

Det er nemlig historien om ”Music Television”, som MTV er en forkortelse for, hvis man komprimerer den ned til nogle få linjer. Skal man sige lidt mere, så var de første billeder, der kom på alverdens MTV-skærme i 1981, en kort ”genudsendelse” af intet mindre end den amerikanske månelanding til ordene: - Ladies and gentlemen: Rock’n’roll.

Attituden var altså på plads fra første taktslag, og ambitionerne brølede af sted med raketfart. MTV handlede om nye landvindinger. Kanalen ville erobre musikverdenen på en måde, der var blevet naturlig op gennem 1970’erne, forklarer lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, Mathias Bonde Korsgaard:

- MTV var en logisk konsekvens af det, der prægede populærmusikken i den periode. Det visuelle aspekt fyldte mere og mere og blev cementeret som det primære fænomen i popmusik med MTV’s fremkomst. Siden hen er det blevet naturligt for os, at vi kan se musikere danse og spille, når de udgiver et nyt nummer. På skærmen kan man få mere end ”bare” musikken.

Fortælle en historie

Det visuelle var altså ikke noget helt nyt i 1981. Men det blev sat i system af MTV, der viste sig at være en ægte amerikansk ”first mover”.

- Da verden trådte ind i 1980’erne, var det nye egentlig ikke, at folk gerne ville mærke musikerne måde en anden måde end via radioen, nej, det nye var nærmere måden, man gav folk det, de gerne ville have. Generelt har mennesker i moderne tid stræbt efter at være tæt på musikerne. Tænk bare på 1960’erne, hvor kvinderne dånede, når Elvis trådte op på scenen. MTV satte denne trang på formel i 1980’erne og 1990’erne. Selvfølgelig blev det en bragende succes, siger Mathias Bonde Korsgaard og fastslår, at MTV arbejdede målrettet og specifikt på, at musikvideoen blev standardiseret.

På den måde fik den brede offentlighed en forståelse af, hvad disse spillevende musikstykker også kunne:

- Videoerne skulle fortælle en historie og ikke vare i mere end en lille håndfuld minutter. MTV-bevidstheden betød, at flere og flere lavede musikvideoer på netop den måde. Hvis man skal sige det lidt firkantet, så handler MTV-formlen om, at videoerne skal lyde virkelig godt, mens det visuelle aspekt skal give én lov til at se giraffen. Musikerne står i centrum, og om de spiller skuespil, mimer til musikken eller danser er sådan set underordnet. Så længe folk får en oplevelse af at se dem og kan fornemme deres musik igennem dem, er videoen lykkedes.


MTV fylder nærmest ingenting i det samlede mediebillede, og som spiller i musikindustrien skænker man ikke rigtig kanalen en tanke her i 2021

Mathias Bonde Korsgaard, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet


Klassens frække dreng

Samtidig var MTV i de første årtier ret tilpasningsdygtig. Kanalen gav folk, hvad de ville have, og når der opstod kritik, rettede man ind. Eksempelvis var der problemer med repræsentation af andet end hvide musikere i midten af 1980’erne.

Efter lidt tovtrækkeri og nogle justeringer trådte Michael Jackson ind på MTV-skærmen og blev verdens største popikon. På samme måde var MTV mere end parat til at lade Madonna servere vovede videoer. Det var ikke populært alle steder i verden, men det betød ikke så meget, hvis man kunne lancere det elegant.

De britiske tv-regler foreskrev for eksempel, at man ikke måtte sende ”for kinky sager” inden klokken 22. Derfor lancerede MTV verdenspremieren på flere Madonna-videoer klokken 22 engelsk tid.

Kanalen blev i løbet af 1990’erne en så magtfuld og fræk dreng i klassen, at musikerne hellere ville spilles her end noget andet sted, fordi de kunne nå ud til et større publikum. Hvor det førhen var radio og pladeselskaber, der havde haft bukserne på, var det nu tv, som justerede den musikalske livvidde.

- Jeg voksede selv op med MTV i 1980’erne, så jeg vidste godt, at det var stort at blive en del af møblementet, siger tidligere MTV-vært Thomas Madvig, der som 26-årig sendte direkte fra London i 1990’erne:

- Vi værter var helt bevidste om, at MTV var den største og første musikkanal. Sommetider ringede pladeselskaberne og musikerne direkte til os for at få os til at spille én af deres musikvideoer. Vi bestemte nu ikke selv, hvad der blev spillet, men vi kunne selvfølgelig være med til at påvirke det.

Nørd eller boyband-medlem

MTV blev altså på mindre end to årtier en stor spiller i musikbranchen. Men det skabte også udfordringer. Af musikalske årsager forlod Thomas Madvig det arbejde, han ellers til en begyndelse betragtede som et eventyr.

Årsagen til, at han stoppede på MTV, var, at også værterne efterhånden skulle passe ind i nogle klare rammer. Det var ikke kun musikken, der var på formel.

- Da jeg holdt op på MTV, var det fordi, jeg ikke kunne få lov til at ”nørde” musikken nok. De ville hellere have, at jeg sad i programmer, hvor jeg agerede trækplaster, fordi jeg lignede et boyband-medlem, siger han og slår en latter op, mens han forklarer, at når man dagligt bevægede sig rundt i det store MTV-univers, gik det hurtigt op for én, hvilke problemer der lå i at pumpe musikvideoer ud dag og nat:

- Det var seerne, der var kanalens helt store udfordring. Når folk ser nogle minutters musikvideo og slukker, giver det de ansvarlige hovedpine, fordi det er svært at være reklamefinansieret på den måde.

Derfor blev man i stigende grad nødt til at tænke over, hvordan man kunne fastholde seerne i længere tid. De korte videoer var gode nok i 1990’erne, når MTV kørte i alle forretninger og i mange hjem, men folk kiggede bare ikke med i længere tid ad gangen. Til gengæld opdagede kanalcheferne efterhånden, at seerne blev hængende til små reality-shows.

Derfor måtte MTV dreje i den retning for at kunne blive ved med at holde på pengene, siger Thomas Madvig.

Et omskifteligt mediebillede

Det er lige netop sådan, MTV ser ud i dag.

Efter kanalen oplevede kolossal succes med drengerøvsshowet ”Jackass” i begyndelsen af 2000’erne, fik særlige fortællinger fra virkeligheden mere fokus. Siden er MTV drevet fuldtonet i reality-retningen. Det har betydet, at færre og færre ser med, men de, der gør, bliver til gengæld hængende i længere tid.

Dog er de musikvideoer, som man lagde ud med for 40 år siden, ikke længere til stede i dag. MTV er noget helt andet her ved indgangen til sit femte årti end det ”rock’n’roll”, der var nogle af den nyfødte kanals første ord.

- MTV fylder nærmest ingenting i det samlede mediebillede, og som spiller i musikindustrien skænker man ikke rigtig kanalen en tanke her i 2021, siger Mathias Bonde Korsgaard og betoner, at hvor MTV engang var bannerfører for det nye og anderledes, virker kanalen nærmest som det stik modsatte den dag i dag:

- Man har helt tydeligt villet forsøge at afkode ungdommens ønsker, fordi ens primære marked er blevet udfordret af fildelings- og piratkopierings-kulturen. Det har gjort det sværere og sværere at producere dyre musikvideoer, når folk bare henter musik ned. Af samme grund er det er svært at se, at de unge skulle være specielt interesserede i MTV i dag som et sted, hvor de kan se netop musik. Mediebilledet er så omskifteligt, at den gammeldags tv-kanal, hvor folk skal vente på en musikvideo i stedet for selv at søge sig frem til den på internettet, er forældet.

Vidste du ...

... at MTV’s mest vedvarende succes har været prisuddelingen MTV Video Music Awards? Musikvideostatuetterne er blevet uddelt siden 1984 og har genereret den ene kontroversielle takketale efter den anden.

... at MTV sendte musikvideoer 24 timer i døgnet i sine første tre leveår? Herfra begyndte folkene bag at justere på konceptet.

... at MTV også er kendt for at producere de ikoniske ”halftime shows” ved den amerikanske Super Bowl? Under finalen i 2004 fik MTV verdensbefolkningen op af stolene, da Justin Timberlake pludselig kom til at ”åbne” ind til Janet Jacksons ene bryst, så alle kunne se det.

Helt særlige MTV-musikvideoer

  • Thomas Madvig, dj: - Jeg kan ikke vælge en helt specifik yndlingsvideo, men én, jeg altid har været betaget af, er ”1979” med Smashing Pumpkins. Jeg får simpelthen kuldegysninger bare af at tænke på den musikvideo, hvor vi følger en flok teenagere i deres forstadsliv over en dag. Musikken hænger så godt sammen med tekst og billeder, at videoen bliver noget større end nummeret i sig selv.
  • Mathias Bonde Korsgaard, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet: - ”Windowlicker” med den elektroniske musiker Aphex Twin var kontroversiel. Musikvideoen starter med en lang limousine, hvor Aphex Twin træder ud og danser, men der krydsklippes også til, at han stadig sidder på bagsædet af bilen med letpåklædte kvinder, som har fået digitaliseret hans ansigt på. Det var et vildt visuelt greb, og videoen var for grænseoverskridende til, at den måtte blive vist i dagtimerne i Europa. I 2008 fik MTV en bøde, fordi de gjorde det.

Blå bog

  • MTV gik i luften 1. august 1981 i USA. Den første video, kanalen sendte, var The Buggles’ ”Video Killed the Radio Star”.
  • Kanalen blev efter nogle år kaldt ”racistisk” af flere toneangivende kritikere, fordi der ikke var diversitet nok i musikken. MTV forsvarede sig først, men rettede siden ind. Storhedstiden kom i 1990’erne, hvor kanalen var en magtfaktor i den internationale musikbranche.
  • Fra midten af 2000’erne og frem har man satset på længere formater frem for på korte musikvideoer. I dag sender MTV primært reality-tv, mens musikken er rykket over på søsterkanalerne.
Skal du dyrke tomater, så skal du til Fyn
I Assens Kommune dyrkes 70 hektar med jordbær. Dermed har kommunen det største areal i Danmark med dyrkede jordbær, viser ny opgørelse fra Landbrugsstyrelsen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Se kortet: Her dyrker man de danske sommerafgrøder

Der er flest hektar kartoffelmarker i Billund og på Fyn dyrkes stort set alle de danske tomater. Det viser en ny opgørelse fra Landbrugsstyrelsen over, hvilke sommerafgrøder landmændene dyrker på deres marker.

Med 713 dyrkede hektarer er det Billund Kommune, der indtager førstepladsen i kartoffelkonkurrencen over Odsherred på andenpladsen og Samsø på tredjepladsen.

Det er gode jord- og vejrforhold, der gør det til en god forretning at dyrke kartofler i Billund Kommune, forklarer Jesper Loldrup, der er enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Billund har de største kartoffelmarker, og på Fyn dyrker man stort set samtlige danske tomater, mens man på Sjælland er i front, når det kommer til bær. Det viser en ny opgørelse over, hvilke sommerafgrøder landmændene dyrker på deres marker.

Frugt og grønt: Det er sommer, og rundt omkring i Danmark er der tonsvis af nyopgravede kartofler, knaldrøde jordbær og friskplukkede ærter på spisebordene.

Rigtigt mange af os holder af at købe dansk frugt og grønt, når det er i sæson, men de færreste er nok klar over, hvor i landet afgrøderne kommer fra – og hvor de dyrker flest af dem.

Nu viser en ny opgørelse fra Landbrugsstyrelsen, hvor i landet der bliver dyrket flest kartofler, tomater, rabarber, asparges og mest kål og spinat.


På Fyn har man mange gartnerier, masser af drivhuse og en lang tradition for at dyrke tomater

Jesper Loldrup, enhedschef i Landbrugsstyrelsen


Tallene stammer fra landmændenes indberetning af, hvad de dyrker på hvilke marker, når der skal søges om landbrugsstøtte.

Og de viser blandt andet, at Billund med 713 hektar indtager en førsteplads i Danmark, når det kommer til, hvor mange hektar i kommunen, der dyrkes kartofler på.

- Kartofler er ikke lige det første, man tænker på, når man siger Billund, men man har altså nogle vejr- og jordbundsforhold, der er afgørende for, at kartoflerne dyrkes i stor stil i kommunen. Kartofler har det bedst i sandjord, og det er der meget af i Midt- og Vestjylland, fortæller Jesper Loldrup, der er enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Fyn står for tomaterne

Samsø, som mange måske forbinder med tidlige, nye kartofler, der har fået masser af solskinstimer, finder man på andenpladsen.

- Umiddelbart skulle man jo tro, at Samsø toppede kartoffellisten, men det dyrkede areal er begrænset af størrelsen på øen, og derfor når de ikke op på en førsteplads i arealet til spisekartofler, siger Jesper Loldrup.

Hvad, der også er værd at bemærke, er, at stort set hele den danske produktion af tomater foregår på 5 hektar på Fyn i Odense og Assens Kommune.

- På Fyn har man mange gartnerier, masser af drivhuse og en lang tradition for at dyrke tomater, siger Jesper Loldrup.

En hektar svarer til en mark på 100 gange 100 meter. Og private køkkenhaver og drivhuse er altså ikke talt med.

- Når man sammenligner arealerne med det øvrige landbrug, er områderne, der dyrkes på, ret små i forhold til, hvor store arealer der for eksempel bruges på at dyrke de forskellige kornsorter. Derfor kan enkelte producenter trække antallet af dyrkede hektarer op, forklarer Jesper Loldrup.

Søndag kan de første søge om Arne-pension
Mette Frederiksen krammer på Socialdemokratiets kongres i 2019 Arne Juhl, der blev ansigtet på den aftale, der populært kaldes Arne-pensionen. Søndag åbnes der for ansøgninger. (Arkivfoto)

Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Under valgkampen i 2019 lærte de fleste danskere Arne at kende – i hvert fald ved navn. Nu bliver det langt om længe hans tur. Næsten i hvert fald.

Fra søndag kan de første nemlig ansøge om ret til tidlig pension - det, der populært også kendes som Arne-pension. Ifølge regeringen er det i omegnen af 41.000 personer, der kan søge på nuværende tidspunkt, og forventningen lyder, at 24.000 vil benytte sig af muligheden.

Det bliver dog først bryggeriarbejder Arnes egen tur til at søge om et par år, hvorefter han vil kunne gå på tidlig pension. For at få adgang til den særlige pension kræver det dokumentation.

Kan du vise, at du har været aktiv på arbejdsmarkedet i 42 år, kan du gå på pension et år før tid. Pensionen giver dog mulighed for tilbagetrækning op til tre år før folkepensionsalderen alt efter, hvor langt et arbejdsliv du har bag dig.

Søndag kan de første søge om at gå på tidlig pension. Men det vil færre end ventet gøre, tror forsker. Dokumentationskravene skaber stadig bekymring hos 3F.

Pension: I Fjelstrup i Sønderjylland sidder Arne Juhl og følger lidt mere end almindeligt med i mediebilledet disse dage.

Søndag åbnes der nemlig for ansøgninger om retten til tidlig pension, populært kaldet Arne-pensionen, som den mangeårige bryggeriarbejder er blevet ansigtet på.

Derfor ringer telefonen med jævne mellemrum, fortæller han.

Arne Juhl kan dog ikke søge søndag, først i 2023, og derefter kan han gå på tidlig pension i 2024. Han glæder sig, til det bliver Arnes tur. Eller som han siger:

- Det er jo bedre end ingenting.

41.000 kan søge nu

Søge fra søndag kan til gengæld cirka 41.000 personer, vurderer regeringen, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for at komme i gang.

- Det er et tydeligt bevis på, at politik nytter noget.

- Har folk lyst, mulighed og kræfter, håber vi, at de vil blive ved med at arbejde, også langt ud over pensionsalderen. Men de faktiske forhold i jernindustrien er bare, at det har mange ikke mulighed for, siger han.

Skønnet fra regeringen er, at cirka 24.000 - med usikkerhed - vil benytte sig af muligheden.

Dokumentationskrav bekymrer

Bent Greve, samfundsforsker på Roskilde Universitet, tror dog på, at tallet bliver mindre.

- Jeg tror ikke, så mange som 24.000 vil søge denne ydelse nu, fordi situationen er, som den er på arbejdsmarkedet, der er andre ydelser til rådighed kombineret med, hvor mange der kan dokumentere, at de har været på arbejdsmarkedet i 42 år, siger han.

Netop dokumentationskravene har været heftigt diskuteret. 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension, 43 år giver ret til to års tidligere pension, og et arbejdsliv på 42 år giver et enkelt års tidligere pension.

Dokumentationen for et langt arbejdsliv hentes primært i pensionsoplysninger fra ATP. Men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige job eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Det problem består, siger Bent Greve.

Dokumentationskravet er også et bekymringspunkt hos fagforbundet 3F, der ellers har store roser til overs for retten til tidlig pension.

Forbundsformand Per Christensen er "virkelig, virkelig tilfreds" med ordningen, men vil også holde nøje med, om nogle af de nedslidte bliver efterladt på perronen på grund af dokumentationskravene.

- Jeg tror desværre, det stadig kan være en udfordring. Nu må vi se, når ansøgningerne kommer i hus, siger han.

Vil koste lærepenge

Hos 3F har der været stor interesse for Arne-pensionen, og mange har henvendt sig omkring ansøgningsprocessen.

- Det handler primært om, hvad der bedst kan svare sig økonomisk. Er det at tage efterlønnen eller prøve, om man kan få seniorpension, eller er det Arne-pensionen, siger Per Christensen.

Peter Hummelgaard forudser, at langt de fleste vil kunne se, om de har optjent ret til tidlig pension.

Skulle personer komme i klemme, er han klar til at sætte sig ned i forligskredsen og se på, hvordan det kan løses.

- Vi har forsøgt at tage højde for det ved at gøre det nemt at dokumentere, siger han.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet, siger, at den nye ordning til en start vil koste "lærepenge" i behandlingen af sagerne.

Der vil være enkelttilfælde, hvor en person kommer til at ligge akkurat under 42 år - og hvor det ikke er muligt at finde dokumentation for mere.

Men han tror på, at ordningen overordnet vil fungere efter hensigten - nemlig at de mest nedslidte vil benytte sig af den.

Det begrunder forskeren blandt andet med, hvad der i hans øjne er en lav ydelse. Grundydelsen er på 13.550 kroner om måneden - før skat.

- Det er kun dem, der virkelig har brug for det, der vil søge. Det er jeg sikker på, siger Henning Jørgensen.

Regeringens store pensionsplan

* Et flertal i Folketinget vedtog i oktober en aftale om en ret til tidlig pension, og 1. august kan de første søge om at gå fra arbejdsmarkedet i starten af 2022.

* Ordningen er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.

* Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

* Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatoriske praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.

* Der er afsat cirka 3,5 milliarder kroner årligt til ordningen.

Er brændeovnen fra før 2003?
De gamle brændeovne skal så småt skrottes eller skiftes ud med nyere modeller. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Ud med de gamle, ind med de nye: Søndag træder nye regler om brændeovne i kraft

Er du i markedet efter en ny bolig, og drømmer du om at sidde i dit hjem foran en brændeovn og lune dig på en kølig novemberaften? Så skal du være opmærksom.

Søndag træder en ny lov nemlig i kraft, som dikterer, at man som ny ejer af en bolig skal angive, om der står en brændeovn i boligen, ligesom man skal kunne dokumentere brændeovnens alder. Er den fra før 2003, har man som boligens nye ejer pligt til enten at skrotte eller udskifte brændeovnen med en nyere model, og det skal gøres inden for et år.

Den nye lovgivning er blevet til for at mindske luftforureningen herhjemme. Brændeovnene står nemlig for en kæmpe del af partikelforureningen i Danmark, og samme partikler er hvert år skyld i flere hundrede dødsfald herhjemme.

Køber du ny bolig efter 1. august 2021, skal du være opmærksom på, om boligen har en brændeovn. Hvis det er tilfældet, og brændeovnen er fra før 2003, er det nemlig dit ansvar at skille dig af med den inden for det første år.

Hygge: Nok er det ikke årstiden for timevis af hygge foran en lun brændeovn med en kop varm kakao mellem hænderne. Ikke desto mindre er brændeovnene netop nu højst aktuelle at tale om.

Søndag den 1. august træder nemlig et nyt stykke lovgivning i kraft.

De nye regler dikterer, at hvis man køber bolig et sted i Danmark, hvor der i forvejen står en brændeovn, som er produceret før 2003, er man som boligens nye ejer forpligtet til enten at skrotte brændeovnen eller udskifte den.

Lovgivningen blev stemt igennem allerede sidste år, og blandt de helt tunge argumenter for forslaget var - og er fortsat - at brændeovne er skyld i omkring 70 procent af partikelforureningen i Danmark. Gamle brændeovne udleder i tillæg op mod fem gange så mange partikler som nye brændeovne på grund af den teknologiske udvikling.

Tilsammen er partiklerne, der kommer fra de danske brændeovne, hvert eneste år skyld i flere end 400 dødsfald. Partiklerne i luften kan nemlig resultere i både hjertekarsygdomme og luftvejslidelser.

Det betyder loven

Helt konkret betyder den nye lovgivning, at man som køber af et hus fra 1. august 2021 i forbindelse med tinglysning af den nye bolig er forpligtet til at oplyse, om boligen har en brændeovn eller en pejseindsats og hvornår den i så fald er produceret.

Sådan tænder du rigtigt op

Miljøstyrelsen har udarbejdet en række gode råd til, hvordan du tænder rigtigt op i brændeovnen. Følger du dem, forurener du også luften mindre og undgår nogle af de farlige partikler, der ellers kan fremkomme.

  • Tænd op i brændeovnen fra toppen - ikke fra bunden. Ligesom et stearinlys skal flammerne arbejde sig oppefra og ned.
  • Brug kun tørt træ, når du fyrer op. Hold dig fra reklamer, behandlet træ og vådt træ.
  • Sørg for, at ilden får nok luft. Skru først ned for ilten, når flammerne er blevet lysere.
  • Fyr kun lidt ad gangen og undgå store stykker træ.
  • Tjek røgen udenfor. Den skal være næsten usynlig, må ikke lugte grimt, og der må ikke være for meget af den.

Er brændeovnen eller pejseindsatsen produceret tidligere end den 1. januar 2003, skal den enten skrottes eller udskiftes med en nyere model. Er den produceret efter den 1. januar 2003, kan den til gengæld blive stående uden problemer.

En gammel brændeovn skal være udskiftet senest et år efter overtagelse af boligen. Sker det ikke inden tidsfristens udløb, kan Miljøstyrelsen komme med sanktioner og i værste fald udstede administrative tvangsbøder på 5000 kroner.

Som med så mange andre regler er der dog også undtagelser ved denne nye lovgivning. Eksempelvis kan antikke kakkelovne fortsat få lov at blive stående.


Den her indsats et første skridt herhjemme, og samlet set er vurderingen, at det indenfor de første 10 år vil betyde en udskiftning af 55.000 brændeovne.

Miljøminister Lea Wermelin (S), februar 2020


Det kan dog på nogle brændeovne være svært at se, hvornår de er producerede og dermed dokumentere alderen. Ifølge Miljøstyrelsen er ovnen produceret efter 2003, hvis den er svanemærket eller har en såkaldt prøvningsattest. Man kan dog også spørge sin skorstensfejer eller en anden fagperson, som kan vurdere alderen og udfylde en erklæring, som du som køber kan bruge som dokumentation.

Tusindvis af ovne

I alt står der i omegnen af 700.000 brændeovne rundt omkring i Danmark i dag, og af dem er cirka 260.000 produceret før 2003.

Miljøstyrelsen forventer, at omkring 12.000 brændeovne skal udskiftes som følge af loven i løbet af det første år. Derefter forventes det, at antallet af udskiftninger vil falde.

I februar 2020 spurgte Avisen Danmarks journalist derfor miljøminister Lea Wermelin (S), om den nye lovgivning er effektiv nok. Til det svarede ministeren:

- Det er som sagt første skridt, og derfor er det vigtigt at sige, at vi ikke er i mål i forhold til den luftforurening, der er i Danmark med det her forslag. Det kommer vi blandt andet ikke, fordi en stor del af luftforureningen kommer fra udlandet. Derfor kræver det, at vi skruer på mange knapper, hvis vi vil begrænse luftforureningen. Den her indsats et første skridt herhjemme, og samlet set er vurderingen, at det indenfor de første 10 år vil betyde en udskiftning af 55.000 brændeovne.