Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sarah er på feriekoloni med sine seks børn i Skærbækcenteret, støttet af Dansk Folkehjælp. Foto: Birgitte Carol Heiberg

4700 har fået feriehjælp - mere end 20.000 fik ikke

Historisk mange familier har i år været på ferie med Dansk Folkehjælp, men med et rekordstort antal ansøgninger om feriehjælp, er antallet af ansøgere, der har rakt forgæves ud efter hjælp, også vokset.

4700 har været på ferie med Dansk Folkehjælp, men det var kun en femtedel af alle dem, der søgte. Flere end 20.000 fik et nej.

Avisen Danmarks journalist Flemming Mønster og fotograf Birgitte Carol Heiberg har besøgt en familie, der er på ferie i Skærbækcenteret, 40-årige Sarah Ribley-Hein og hendes seks børn, og Sarah Ribley-Hein er meget begejstret og taknemmelig for den ferie, hun og børnene fik mulighed for i år. Det er første gang nogensinde, hun har været på ferie med sine børn. 

God fornøjelse med Dagens Danmark 

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Sarah og hendes børn er på ferie sammen for første gang nogensinde
Sarah Ripley-Hein mente, at andre nok havde større behov, men søgte alligevel om feriehjælp og fik den i form af et ugelangt ophold på Skærbækcenteret. Her er hun omgivet af sine seks børn. Bagest er det Savannah, 16, med Isabella, 5, på skødet. Forrest fra venstre: Leah, 14, Sean, 11, Jan 14 og Natasha, 17. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Omfattende feriehjælp til fattige familier: - En kæmpe håndsrækning, det er min første ferie sammen med alle børnene

Dansk Folkehjælp indleder lørdag sin sjette og sidste sommeruge med tilbud om et ferieophold til børnefamilier på overførselsindkomst, primært familier med én forsørger.

I løbet af de seks ferieuger, har Dansk Folkehjælp tilbudt et ugelangt ophold på et feriecenter  for i alt 4.700 mennesker.

Det er et historisk højt antal, men udgør under en femtedel af dem, som har søgt og har været berettiget til det.

- Uligheden i Danmark er vokset, og så har coronasituationen gjort det endnu værre for mennesker, der i forvejen har været økonomisk og socialt udsatte, siger Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem.
En af ansøgerne, som blev tildelt et ferieophold er Sarah Ripley-Hein, enlig mor til seks børn i alderen 5-17 år. De har tilbragt den seneste uge på Skærbækcentret tæt på vadehavet.

- Det har været en kæmpe håndsrækning for mig. Det er første gang, jeg prøver at være på ferie med alle børnene på én gang, siger hun.

Voksende ulighed og coronapandemien har udløst rekordstort behov for feriehjælp til fattige familier, konstaterer Dansk Folkehjælp. Sarah Ripley-Hein og hendes seks børn fik et ferieophold, men mange tusinde fik afslag.

Feriehjælp: Den seneste uge har 40-årige Sarah Ribley-Hein opholdt sig på Skærbækcenteret, få kilometer fra det sted, hvor dæmningen til Rømø forlader fastlandet. Hun har smilet og været i godt humør. Alt ser ud til at være, som det skal være.

Sådan er det ikke. Der er ikke meget i Sarah Ribley-Heins liv, der er, som det skal være.

Hun er der sammen med sine seks børn: Natasha på 17 år, Savannah på 16 år, tvillingerne Jan og Leah på 14 år, Shaun på 11 år og Isabella på 5 år.

De engelskklingende navne hænger sammen med, at hun på sin fars side har britiske aner og voksede op i Glasgow i Skotland i skoleårene.

Hun er alene med børnene, fordi hun for seks år siden blev skilt fra den mand, der er far til de fem ældste - og fordi et efterfølgende kæresteforhold med faderen til den yngste stoppede, da hun blev gravid.

Det er ikke det værste.

Begrebet alenemor skal i hendes tilfælde forstås helt bogstaveligt. Ingen af de to mænd har siden villet have noget med deres børn at gøre, hverken personligt eller økonomisk, fortæller hun.

Det er heller ikke det værste.

Sarah Ribley-Hein er førtidspensionist, fordi hun har PTSD, posttraumatisk stress-syndrom. Det skyldes, at hun efter en erhvervsuddannelse i SAS blev bybuschauffør i København og her blev udsat for et voldeligt overfald for mange år siden.

Det er heller ikke det værste.

Hun har efterfølgende pådraget sig en lang række sygdomme, fysiske og psykiske, hvor behandling og medicinering i sig selv giver følgesygdomme. Blandt meget andet har hun hofteproblemer, regnbuehindebetændelse, grøn stær og den sjældne og alvorlige sygdom auto-immun leverbetændelse, dvs. kronisk leverbetændelse.

Det er heller ikke det værste.

Flere af hendes børn er ramt af medfødte sygdomme. Tre af dem har hørenedsættelse, og et fjerde lider af ansigtsblindhed, dvs. manglende evne til at genkende ansigter.  Tre af børnene står for snarligt at skulle udredes for en mistanke om ADD, dvs. opmærksomhedsforstyrrelser.

Det er heller ikke det værste. Der er i det hele taget ikke noget, der er det værste. Men når man lægger det hele sammen, kommer der ikke et resultat ud af det, der har smil og godt humør som de to mest indlysende facitstreger under sig.

- Min situation er, som den er, og jeg lever med det. Der er jo også hjælp at få, når man bliver ramt som mig. Jeg er vokset op med at have blikket rettet mod fattigdom i Afrika og den slags, og når man taler om fattigdom her i Danmark, er det ikke noget i sammenligning med  forholdene i et slumkvarter i Skotland, hvor jeg er vokset op som barn, siger Sarah Ribley-Hein.

Kan tage luft ind

Derfor havde hun umiddelbart svært ved at søge om feriehjælp. Hun klarede sig jo, andre havde det nok værre. Men nu er hun glad for, at hun blev opfordret til det og fulgte opfordringen.

- Det har virket som et boost. Jeg kan tage luft ind og skal ikke hele tiden tænke, på at tingene skal fungere og løbe rundt, siger Sarah Ribley-Hein.

Det er hun ikke ene om. I år har  4700 børn og voksne fået et ferieophold af Dansk Folkehjælp.

I løbet af seks sommerferieuger er de blevet fordelt på 11 feriecentre rundt omkring i landet. Der er i langt de fleste tilfælde tale om familier med eneforsørgere på overførselsindkomst.

Historisk mange

I Dansk Folkehjælp konstaterer generalsekretær Klaus Nørlem, at de 4700 børn og voksne, der har fået feriehjælp, udgør mindre end en femtedel af dem, som rent faktisk søgte.

Det er udtryk for en trist tendens mener han. Sidste år steg antallet af ansøgninger med 50 procent. I år er det steget yderligere 30 procent.

- Det er historiske stigninger, vi har aldrig set noget lignende, og vi må desværre konkludere, at coronaen har gjort uligheden i Danmark større, siger Klaus Nørlem.

Det hænger bl. a. sammen med, siger han, at i forvejen er mange af økonomiske grunde afskåret fra at tage del i det sociale liv, som vi andre.

- Med coronaen er denne isolation blevet endnu mere udtalt. Samtidig slår de økonomiske konsekvenser af pandemien, mistet arbejde for eksempel, ekstra hårdt for mennesker og familier, der i forvejen ikke har så meget, siger han.

Med et rekordstort antal ansøgninger om feriehjælp, er antallet af ansøgere, der har rakt forgæves ud efter hjælp, også vokset.

- Vi er glade for, at vi i år kunne tilbyde 700 flere feriepladser end sidste år. Men vi er kede af, at vi måtte sige nej over 20.000, fordi midlerne ikke er til at indfri alle ønsker og behov, siger Klaus Nørlem.

300 frivillige

Dansk Folkehjælp har et feriehjælpsbudget på 17,7 millioner kroner, som indsamles på forskellig vis, inklusive et statsligt tilskud på en halv million kroner.

Pengene bruges på et indlogere de udvalgte familier på store feriecentre, hvor der er mange aktivitetsmuligheder, og hvor de selv kan lave mad. Ved ferieopholdenes begyndelse udleverer Dansk Folkehjælp i øvrigt et 500 kroners Rema-gavekort til madindkøb til hver familie, hvortil kommer udflugter og forskellige aktiviteter på stedet.

- Det er en helt fantastisk gestus, som fra begyndelsen giver fornemmelsen af ferie, siger Sarah Ribley-Hein.

Ifølge Klaus Nørlem er der to forudsætninger, der skal være på plads for, at Dansk Folkehjælp år efter år kan tilbyde ferieopholdene med diverse goder.

Den ene er pengene, de skal være til stede. Den anden er, at der er tilstrækkeligt med frivillige ude på feriestederne til at tilrettelægge programmet og fungere som støttepersoner for feriegæsterne.

- I år har vi haft minimum 300 frivillige aktiverede. Hvis ikke de brugte deres egne ferier på at give de mange familier nogle gode oplevelser, ville det slet ikke kunne lade sig gøre, siger Klaus Nørlem.

En af disse frivillige er Marianne Slivsgaard, 64 år og fra Kalvehave ved Vordingborg.

- Det er ikke noget stort, og det er ikke hårdt overhovedet. Jeg kan godt lide at gøre noget, der gavner andre, når nu jeg har muligheden for det, siger hun.


Behovet for hjælp er blevet større og større. Uligheden i samfundet er vokset, det er helt tydeligt.

Marianne Slivsgaard, frivillig i Dansk Folkehjælp


Hun er oprindeligt sygehjælper, men er på førtidspension som følge af en alvorlig arbejdsskade, hun pådrog sig tilbage i 1993.

Med enkelte afbrydelser, har hun været frivillig i feriekolonierne siden 1995. I år har hun brugt samtlige fire juli-uger på sagen.

- Det har altid været gode oplevelser. Men jeg har desværre også set en udvikling, hvor behovet for hjælp er blevet større og større. Uligheden i samfundet er vokset, det er helt tydeligt, siger Marianne Slivsgaard.

Første ferie med alle børn

Så stort er behovet blevet, at for eksempel Sarah Ribley-Hein ikke må forvente at komme af sted igen næste år, eller næste år igen.


Det har været en kæmpe håndsrækning for mig. Det ville ikke have været muligt, hvis jeg selv havde skullet betale, overhovedet ikke.

Sarah Ripley-Hein


For at give så mange som muligt et ferieophold, har Dansk Folkehjælp indført en regel om, at man kun kan komme i betragtning hver tredje år.

Her og nu er Sarah Ribley-Hein begejstret for den ferie, hun og børnene fik mulighed for i år.

- Jeg er virkelig glad for, at vi søgte, og taknemmelig for, at vi blev valgt ud. Det har været en kæmpe håndsrækning for mig. Det ville ikke have været muligt, hvis jeg selv havde skullet betale, overhovedet ikke. Og så er det første gang, jeg får mulighed for at være på ferie med alle børnene på én gang, siger hun.

Feriehjælp

Rekordmange søgte i år om feriehjælp hos Dansk Folkehjælp - 30 procent flere ansøgninger i år end sidste år, hvor man modtog 50 procent flere ansøgninger end året før.

Ansøgerfeltet i år omfattede over 25.000 børn og voksne, fordelt på 7.700 familie.

Dansk Folkehjælps økonomiske midler rakte til at imødekomme ansøgninger fra under en femtedel af dem: 4.700 børn og voksne.

Ferieopholdene er strakt sig over seks uger – fra og med uge 26 til og med uge 31. – fordelt på 11 forskellige feriecentre over hele landet.

Feriehjælpsbudgettet er på 17,7 millioner kroner, som kommer fra private bidragsydere, virksomheder, private fonde og et statsligt tilskud på 500.000 kroner

Afghanske tolke, der hjalp Danmark, bliver tilsyneladende ladt i stikken
Efter 20 års krig forlader de internationale styrker Afghanistan. Tilbage står Taleban - stærkere end nogensinde før. Og derfor bønfalder afghanske tolke og lokalt ansatte om at blive evakuerede af USA og NATO. Amerikanerne er i gang, mens Danmark henviser til tolkeaftalen fra 2013. Foto: Manpreet Romana  

En for alle, alle for Taleban: Lader Danmark afghanske ansatte i stikken?

Danmarks flygtningepolitik er efterhånden kendt i hele verden. Ophævelsen af syrernes opholdstilladelser og smykkeforbud har skabt overskrifter i internationale medier, og nu er vi måske i gang med at gøre os bemærket igen.
For mens at USA er gået i gang med at evakuere op mod 50.000 afghanerne, der har arbejdet for amerikanerne i kampen mod Taleban, forholder Danmark sig mere massivt overfor de minimum 30 afghanerne, der råber om dansk hjælp.
Udenrigsminister Jeppe Kofoed henviser til tolkeaftalen fra 2013. Men hvad går den helt konkret ud på, og hvorfor modtager den kritik? Hvordan håndterer USA redningsaktionen? Og hvad siger de danske politikere til det?
Avisen Danmark sætter dig ind i sagen, der er lige nu fylder i debatten.

Tolkeaftale, gyldne håndtryk og politikere på sommerferie. Debatten raser om de afghanere, der har hjulpet danske soldater i kampen mod Taleban. Mens USA evakuerer deres lokalt ansatte til tredjelande, kritiseres Danmark for at sidde på hænderne. Avisen Danmark klæder dig på til at forstå sagen.

Afghanistan: Lørdag den 31. august slutter krigen i Afghanistan officielt for de internationale styrker. Det har USA’s præsident Joe Biden bestemt.

Men det er ikke alle, som har kæmpet mod Taleban, der forlader landet. Afghanske tolke og andre lokalt ansatte afghanere, der har arbejdet for USA og NATO, sidder tilbage i en livsfarlig situation.

For talebanerne lugter blod. Den islamistiske milits har godt nok udtalt, at den ikke vil forfølge kollaboratører - men den har også for nyligt hugget hovedet af en afghaner, som havde tolket for amerikanerne.

Samtidig rykker Taleban frem. Gruppen har allerede erobret halvdelen af Afghanistans territorium, og raketterne har retning mod det præsidentielle palads i hovedstaden Kabul. Antallet af omkomne civile er steget med 29 procent i forhold til sidste år, og alene i 2021 er 300.000 afghanere blevet internt fordrevne.

Situationen er så alvorlig, at amerikanerne er gået i gang med storstilede redningsaktioner for at hjælpe dem, der hjalp deres tropper i kampen mod Taleban. Det er Danmark tilsyneladende ikke - selvom cirka 30 lokalt ansatte fra den danske ambassade i Kabul har søgt om hjælp.

Sagen udvikler sig dag for dag, men vi svarer på de vigtigste spørgsmål her og nu:

1 Gør Danmark overhovedet ingenting?

Jo, Danmark henviser til den såkaldte tolkeaftale fra 2013. Den åbner for, at afghanere, der har arbejdet i dansk tjeneste, kan søge om at få asyl i Danmark eller blive hjulpet i Afghanistan.

Socialdemokratiet, SF, Venstre, De Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance gav håndslag på aftalen for otte år siden med parolen om, at "ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan."

Aftalen er imidlertid blevet kritiseret for at være alt for restriktiv. I en statusopgørelse fra december oplyste Forsvarsministeriet, at 17 ud af 137 ansøgere har fået asyl i Danmark, mens 50 har fået afslag. Resten har taget imod hjælp i form af blandt andet penge til genbosætning et andet sted i Afghanistan.

Og netop de gyldne håndtryk forsøger udenrigsministeriet sig med i øjeblikket, skriver TV2. Mens Taleban rykker frem, er ansatte på den danske ambassade i Kabul blevet tilbudt 100.000 kroner samt udbetaling af ferie, pension og en bonus efter anciennitet.

- Penge kan ikke købe vores liv. Vores liv er i fare i øjeblikket, fordi vi har arbejdet for Danmark. Vi ønsker at blive reddet fra døden, siger en ansat på ambassaden, der ønsker at være anonym, til TV 2.

Ifølge forskeren Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet handler tolkeaftalen slet og ret om at holde afghanerne ude.

- Det har hele tiden været meningen at lave nåleøjet mindre og mindre, så de aldrig kom til Danmark, siger han til Berlingske.

2 Hvad gør amerikanerne?

Danmarks allierede USA har allerede iværksat en enorm redningsaktion.

Det republikanske kongresmedlem Mike McCaul, der er den øverste republikaner i udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, har anslået, at der ville være tale om cirka 50.000 afghanere, som USA skal evakuere. The Wall Street Journal beretter, at det vil omhandle både nuværende og tidligere ansatte samt deres familiemedlemmer.

Planen er ikke, at de alle skal til USA. De skal fragtes til amerikanske militærbaser i tredjelande som Qatar, Kuwait og muligvis også Stillehavsøen Guam, hvor de skal sidde, mens asylsagerne behandles. Det kan tage år, men amerikanerne ved, at det haster med at få deres tidligere ansatte ud af Afghanistan.

Siden 2009 er omtrent 300 afghanere blevet dræbt af Taleban, fordi de havde tilknytning til USA, vurderer velgørenhedsorganisationen No One Left Behind. Og det har vel og mærke været i en periode, hvor tolke og lokalt ansatte har levet under en vis form for beskyttelse på grund af amerikanernes militære tilstedeværelse.

Overfor Berlingskes USA-korrespondent kritiserer den republikanske kongrespolitiker Michael Waltz Danmark for ikke at igangsætte en evakuering. Ikke kun fordi det er moralsk rigtigt. Men også fordi det er sikkerhedspolitisk afgørende:

- Hvis det nogensinde bliver nødvendigt at komme tilbage til Afghanistan- eller noget andet land - så bliver vi nødt til at vise, at vi er klar til at hjælpe afghanerne, siger han.

3 Hvad siger de danske politikere?

På Christiansborg er der sommerferiestemning. Mange af partierne har konstituerede ordførere, og de fleste af dem afventer udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Kofod afbrød kortvarigt sin ferie torsdag aften og forsikrede i et e-mail-svar til Berlingske, at “ingen afghanere bliver ladt i stikken.”

- Helt konkret kan jeg oplyse, at der i talende stund er knap 30 personer, der har søgt om hjælp via tolkeaftalen. Det er over halvdelen af de lokalansatte på ambassaden. De sager igangsætter vi behandling af. Så vi er i fuld gang.

Endvidere lød det:

- Hjælpen forudsætter selvfølgelig, at man ansøger om hjælp og får en individuel vurdering og sagsbehandling. Det mener jeg er både rimeligt og ordentligt, og det er præcis det, der allerede er aftalt med et bredt flertal af Folketingets partier. Det er simpelthen forkert at give indtryk af, at Danmark ikke hjælper dem, der har hjulpet os.

Rundt om ministeren tegner der sig et flertal for at gøre mere. Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilholt har direkte opfordret til at kigge på tolkeaftalen igen, og Konservatives ditto Marcus Knuth har ikke afvist det.

Enhedslisten melder direkte ud, at de vil have afghanerne til Danmark. Mens Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti står stejlt på, at grænserne bør være lukkede - også for mennesker, som har stået danske tropper bi.

Der er dokumentation, men er der dokumentation nok?
Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge på OUH og indtil for nylig formand for landets intensivlæger, vil lade det være op til sin 12-årige datter, om hun vil tage imod en vaccine. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen

Efter Brostrøms bøn: - Min datter bestemmer selv, om hun vil vaccineres

Skal mit barn vaccineres mod corona, eller skal vi lade være?
Det er et spørgsmål, som mange forældre til børn og unge i 12-15-års-alderen lige nu stiller sig selv.
Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen torsdag opfordrede forældrene til at få vaccineret deres børn, inden skolerne igen starter i løbet af de næste uger. Det skete efter, at nye tal fra USA betrygger Sundhedsstyrelsen i, at der ikke er alvorlige bivirkninger for målgruppen ved at blive vaccineret. 
Én af de forældre er Joachim Hoffmann-Petersen. Han er intensivoverlæge i Svendborg og far til en pige på 12. For få uger siden vidste han ikke, om datteren skulle vaccineres. Men de nye tal giver ham mere ro i maven.

- Det ser ud som om, at vaccinen er meget effektiv og risikoen meget lille. Så hvis det betyder meget for hende, må hun gerne blive vaccineret, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Han er dog også klar til at afvente flere data og en udmelding fra landets børnelæger, hvis datteren er i tvivl.

Torsdag fremlagde Sundhedsstyrelsen nye tal fra USA, som viser, at der ikke er alvorlige bivirkninger ved at vaccinere 12-15-årige. Intensivoverlæge Joachim Hoffmann-Petersen er blevet mere afklaret om, hvorvidt hans datter skal vaccineres.

Vacciner: Han har været en aktiv stemme i debatten, siden coronaen sidste år ramte Danmark. Han er intensivlæge, så han har haft sin daglige gang på et nu lukket coronaafsnit i Svendborg, hvor han er overlæge. Han nørder tallene, som Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og andre myndigheder fremlægger, når de begrunder deres beslutninger om, hvilke tiltag der nu skal søsættes for at få bugt med den smitsomme virus.

Og så er Joachim Hoffmann-Petersen også far til en pige på 12 år. En pige, som altså nu er blevet indbudt til at få en coronavaccine. Hun er én af dem, som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, torsdag opfordrede til at blive vaccineret, inden skolen starter igen om små to uger. Og vi starter med dommen.

- Hvis min datter gerne vil vaccineres, så får hun lov til det. Hvis hun ikke er tryg ved det, så venter vi, lyder det Joachim Hoffmann fra hjemmeadressen i Odense.

Han har været i tvivl. Ikke om vaccinerne generelt, for han kalder sig selv en ”kæmpestor fan af vaccinationer”. Men lige beslutningen om, hvorvidt datteren skal have stikket, har skabt panderynker hos Joachim Hoffmann-Petersen.

Fremrykning skabte tvivl

Årsagen til, at vi taler med Joachim Hoffmann-Petersen, skal findes i, at han for lidt over to uger siden var meget i tvivl om, hvorvidt datteren skal vaccineres.

- Jeg ved det helt ærligt ikke, lød det fra Joachim Hoffmann-Petersen, da Fyens Stiftstidende interviewede ham den 15. juli.

Den melding kom kort efter, at Sundhedsstyrelsen havde fremrykket vaccinationerne af de 12-15-årige. Tidligere var planen, at børnene først skulle vaccineres til september, men så købte Danmark mere end en million vacciner fra Rumænien.

Sundhedsstyrelsen fremrykkede derfor vaccinerne til den yngste aldersgruppe, og den beslutning medførte en del skepsis hos intensivlægen fra Odense. Joachim Hoffmann-Petersen savnede tal og fakta, som beviste, at der ikke var alvorlige bivirkninger for de 12-15-årige.

- Det skal være ekstremt velundersøgt, før man indfører det. Der findes undersøgelser, der er gode nok til, at man kan sige, at man kan give det til børn i risikozonen, men jeg ikke har set undersøgelser, der retfærdiggør, at man giver det til raske børn for at undgå en sygdom, de ikke bliver syge af, sagde fra Hoffmann-Petersen den 15. juli.

Nye tal styrker tiltroen

Torsdag gik Sundhedsstyrelsen så på ny i offensiven for at få så mange børn som muligt vaccineret inden skolestarten. Det gjorde de på baggrund af nye amerikanske tal. Her har 5,6 millioner børn og unge i alderen 12-15 år fået første stik med en mRNA-vaccine, der eksempelvis er en Pfizer- eller Moderna-vaccine. Cirka 4,3 millioner af dem er færdigvaccinerede.

Tallene viser, at der er de bivirkninger, vi allerede kender; svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastninger og træthed. Men ingen alvorlige bivirkninger.

- Book en tid og få jeres børn vaccineret - gerne inden skolerne åbner igen. Vaccinerne er effektive og sikre, sagde Søren Brostrøm torsdag.

Joachim Hoffmann-Petersen har også fulgt med i udviklingen i USA, og de nye tal fjerner en del af tvivlen om, hvorvidt hans datter skal vaccineres. Det er tal som disse, han savnede i midten af juli.

- Nu ved man lidt mere om, hvor sikker vaccinen er. Det ser ud som om, at vaccinen er meget effektiv og risikoen lav. Så hvis det betyder meget for hende, må hun gerne blive vaccineret. Hvis ikke, så venter vi formentlig en måneds tid mere med at tage beslutningen, lyder det.


Det ser ud som om, at vaccinen er meget effektiv og risikoen meget lille. Så hvis det betyder meget for hende, må hun gerne blive vaccineret.

Intensivlæge Joachim Hoffmann


Vil afvente børnelægerne

Selvom tallene fra USA viser, at der ikke er alvorlige bivirkninger for børn og unge mellem 12 og 15 år, vil Joachim Hoffmann-Petersen altså helst vente yderligere en måned med at træffe en beslutning.

- Til den tid er der endnu flere data, og så vil jeg gerne vente til, at Dansk Pædiatrisk Selskab anbefaler vaccinerne. Så er det fint med mig, siger han.

Dansk Pædiatrisk Selskab er børnelægernes faglige selskab, og en regulær anbefaling fra dem kan Joachim Hoffmann-Petersen vente længe på. Torsdag forsøgte Avisen Danmark at få en kommentar til de nye amerikanske tal fra selskabets formand Klaus Birkelund Johansen, men han ønsker ikke længere at bidrage til debatten om, hvorvidt børnene skal vaccineres eller ej.

Selskabet har ad flere omgange gjort det klart de "ikke fraråder vaccinen", og det standpunkt står de stadig ved.

Danskerne skal ikke bede om at dele
Faaborg-Midtfyn Kommune ville også være deleøkonomisk og skaffede en elbil til lystsejlerne. Men projektet blev et flop, næsten ingen brugte bilen, og kommunen fik en næse af Ankestyrelsen. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen.

Erhvervsredaktøren: Er deleøkonomien sovet stille ind?

I 2015 var ”deleøkonomi” med i opløbet om at blive årets ord, men tabte til ”flygtningestrømme”.

Det var måske meget godt, for i dag er begrebet nærmest stendødt. Det lyder måske overraskende, for det er ikke længe siden, at deleøkonomi var på alles læber. Dengang talte vi om, at det var pjattet at eje sin egen bil, når man bare kunne få et lift eller låne en Renault omme på nabovænget.

Men deleøkonomien har ikke forandret vores verden. Beviset kom den 23. juni, da Rådet for Deleøkonomi aflagde sin rapport. Ja, det er ubetinget sommerens mest oversete nyhed, for stort set ingen lagde mærke til de 53 sider med 13 anbefalinger, som Rådet har brugt to
og et halvt år på at udarbejde.

I 2015 var ”deleøkonomi” med i opløbet om at blive årets ord, men tabte til ”flygtningestrømme”.

Det var måske meget godt, for i dag er begrebet nærmest stendødt. Det lyder måske overraskende, for det er ikke længe siden, at deleøkonomi var på alles læber. Dengang talte vi om, at det var pjattet at eje sin egen bil, når man bare kunne få et lift eller låne en Renault omme på nabovænget.

Eller at tøj var noget, man kunne skulle bruge i noget tid, inden det skulle videre til en andens garderobe. For ikke at tale om hækkeklipperen, som det meste af tiden optager plads i skuret og lige så godt kan lejes, når den endelig skal i brug.

Men deleøkonomien har ikke forandret vores verden. Beviset kom den 23. juni, da Rådet for Deleøkonomi aflagde sin rapport. Ja, det er ubetinget sommerens mest oversete nyhed, for stort set ingen lagde mærke til de 53 sider med 13 anbefalinger, som Rådet har brugt to og et halvt år på at udarbejde.

Men tiden var en anden i 2019, da daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) nedsatte rådet med 15 medlemmer. En forsikringsdirektør i spidsen, repræsentanter for fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, forbrugerinteresser, forskere og deleøkonomiske iværksættere.

Sagen er, at kun tre procent af danskerne udbyder deres bil, båd, arbejdskraft eller andre ydelser i deleøkonomien. Det er ikke rigtigt slået an, og det sammen kan man sige om de 13 anbefalinger fra Rådet for Deleøkonomi. Forslagene handler om, hvordan deleøkonomiens ansatte skal nyde samme beskyttelse som overenskomstansatte lønmodtagere i den traditionelle økonomi. Om at undgå konkurrenceforvridning og karteldannelse. Om simpel forbrugerbeskyttelse, fordi 16 procent af danskerne ikke har tillid til deleøkonomien.


Hvis deleøkonomi engang var noget, der havde et skær af spontanitet og gavmildhed over sig, så bliver lyset fuldstændigt slukket med rapporten på de 53 sider.


Med andre ord: Hvis deleøkonomi engang var noget, der havde et skær af spontanitet og gavmildhed over sig, så bliver lyset fuldstændigt slukket med rapporten på de 53 sider. Det samme er de mange offentlige initiativer, der blev sat i gang alene for at være med på den  deleøkonomiske trend.

Faaborg-Midtfyn Kommune har måttet droppe at udleje en elbil, der sidste sommer blev opstillet nær lystbådehavnen som en ”delebil”. Stort set ingen opdagede, at bilen var der, så projektet var et flop og kostede kommunen en stor regning og en næse fra Ankestyrelsen.

I Aarhus, udnævnt til deleøkonomisk forsøgsby, købte kommunen 1.000 deleplantekasser til havnen, men de er siden sløjfet til fordel for et højhusbyggeri. Byens ”Folkemøde for deleøkonomi”, der skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed, er droppet, for kommunen taler ikke længere om deleøkonomi.

- For bare et par år siden kom der stadig tonsvis af artikler om deleøkonomi, men i dag er det fuldstændig dødt, har kommunens projektleder, Line Gerstrand, sagt til Weekendavisen.

Men helt død er deleøkonomien trods alt ikke. Der bliver stadig udlånt alt fra klapstole til havefester og tagbokse til bilferier på kryds og tværs af boligforeninger og gode naboskaber, helt som i gamle dage. Men Rådet for Deleøkonomi har vi ikke brug for længere.