Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Brendan Lo (13) receives a dose of the Pfizer-BioNTech vaccine for the coronavirus disease (COVID-19) at Northwell Health's Cohen Children's Medical Center in New Hyde Park, New York, U.S., May 13, 2021. REUTERS/Shannon Stapleton

Brostrøm til de 12-15-årige: Tag to stik for holdet

Den særligt smitsomme deltavariant af coronavirus gør det nødvendigt at vaccinere en større del af befolkningen for at få epidemien under kontrol.

Budskabet fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er klart og tydeligt: Få nu jeres børn i alderen 12-15 år vaccineret! 

Ikke for børnenes egen skyld - for de fleste i den alder slipper forholdsvis let fra at blive smittet. Men for samfundet skyld - for hvis en tilstrækkelig stor del af befolkningen er immun, kan vi måske forhindre genopblusning af epidemien.

Børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab er også begyndt at bløde op. De har tidligere savnet tal og reel viden om, hvorvidt der var alvorlige bivirkninger, vi ikke kendte til. Men allerede onsdag gjorde formanden for børnelægerne det klart, at der nu er kommet flere tal ind, som giver ham mere tryghed i beslutningen om at vaccinere de store børn.

Den historie får du i Dagens Danmark. Du får en også et indblik i en speget sag, som kan afgøre, hvem der om knap fire måneder bliver borgmester i Randers. Vi giver dig historien om, hvorfor den amerikanske gymnast og megastjerne Simone Biles i disse dage er med til at nuancere billedet af en sportsstjerne, og så genbesøger vi 79-årige Leif Heiselberg fra Odense. Han var den første dansker, der fik et stik mod corona.

God læselyst!

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Det er for samfundets skyld, ikke for deres egen skyld, at 12-15-årige bør lade sig vaccinere mod corona, siger Sundhedsstyrelsens direktør.
Søren Brostrøm vil have flere af de 12-15-årige vaccineret. En ny gennemgang af tal fra USA viser, at bivirkningerne er milde og minder om dem, vi allerede kender i dag. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Brostrøm med bøn: Få børnene vaccineret inden skolestart

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kom i dag med en ny bøn til forældre til børn i alderen 12-15 år, og budskabet var ikke til at misforstå: Få nu jeres børn vaccineret mod corona - og gerne inden de starter i skole igen.

Baggrunden for offensiven er nye tal fra USA, som Sundhedsstyrelsen har gennemgået. Her har mere end 5,6 millioner børn i alderen 12-15 år fået første stik, og ud af dem er mere end fire millioner færdigvaccineret.

Erfaringerne viser, at der ikke er alvorlige bivirkninger, men at det er de samme symptomer, vi allerede kender - såsom hovedpine, kvalme og opkast.

Sundhedsstyrelsens hovedformål med at vaccinere de mange raske børn og unge er dog fortsat ikke at beskytte børnene mod corona. Målet er, at vi i Danmark opnår flokimmunitet og dermed slår epidemien ned.

En gennemgang af tal fra USA får Sundhedsstyrelsens direktør til at komme med ny opfordring til at få børnene vaccineret, inden de vender tilbage til skolen. Men hovedformålet er ikke at beskytte børnene.

Vaccination: Sundhedsstyrelsen er blevet yderligere betrygget i, at det er sikkert for børn i alderen 12-15 år at blive vaccineret mod corona. Derfor kommer Søren Brostrøm nu med en klar opfordring til forældre landet over.

- Book en tid og få jeres børn vaccineret - gerne inden skolerne åbner igen. Vaccinerne er effektive og sikre, og det er vigtigt for os, at børnene også bliver vaccineret, lyder det fra Brostrøm.

Siden maj har over 5,6 millioner børn mellem 12 og 15 år i USA fået første stik med en mRNA-vaccine, der eksempelvis er en Pfizer- eller Moderna-vaccine. Cirka 4,3 millioner af dem er færdigvaccinerede. Det vil sige, at de har fået to stik med en af vaccinerne.

Tal fra det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed (CDC) understreger, at der også for denne aldersgruppe kun er de bivirkninger, vi allerede kender herhjemme.

Der er tale om blandt andet svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastninger og træthed. Men ingen alvorlige bivirkninger.

- De (CDC, red.) opgør jo løbende, om der kommer nogle nye bivirkninger eller alvorlige bivirkninger. Det er der ikke noget, der tyder på overhovedet - tværtimod. Det vidste vi godt, men de her tal er jo meget meget betryggende, og jeg tror, at der er særligt mange børn og forældre, der gerne vil have yderligere bekræftelse i sikkerheden i vaccinerne, siger Søren Brostrøm.

Børnelæger bløder op

I midten af juni oplyste Sundhedsstyrelsen, at børn fra 12 til 15 år skulle vaccineres i september, når alle over 16 år var færdigvaccineret. Men så bød muligheden sig for at købe 1,17 millioner vacciner fra Rumænien, og i begyndelsen af juli rykkede styrelsen børnenes vaccinationsindkaldelse frem.

Beslutningen om at fremrykke vaccinationerne mødte kritik fra flere lægefaglige selskaber. Blandt andet savnede Dansk Pædiatrisk Selskab, som repræsenterer landets børnelæger, reel viden om konsekvenserne ved at vaccinere børn helt ned til 12-års-alderen.

- Det er en meget uheldig situation, Danmark er kommet i. Den skyldes udelukkende, at vi står med nogle vacciner, som skal bruges, inden de udløber. På nuværende tidspunkt er der hverken data til at sige fra eller til på børnenes vegne, sagde Klaus Birkelund Johansen til Ritzau 13. juli.

Han ønskede torsdag ikke at stille op til interview med Avisen Danmark, men allerede onsdag var han mere positivt stemt.

- Alvorlige bivirkninger har vist sig at være sjældne og ikke specielt alvorlige. Derfor er jeg mindre bekymret, end jeg har været. Vi fraråder ikke, at man skal tage imod vaccinen, sagde børnelægeformanden til B.T.

Børn og corona

Det er endnu uvist hvorfor, men børn og unge bliver mindre syge af corona, end voksne gør, og børn har lavere risiko for alvorlig sygdom og død end andre aldersgrupper.

15.726 børn i alderen 12-15 år er konstateret smittet med corona i perioden fra marts 2020 til maj 2021 i Danmark. I samme periode er konstateret omkring 278.000 tilfælde i hele befolkningen.

Ud af de 15.276 børn har kun 49 været indlagt på sygehus. Det svarer til 0,3 procent. Til sammenligning har 1,4 procent af de 20-29-årige, 11,6 procent af de 60-69-årige og 41,5 procent af de 80+ årige været indlagt på sygehus inden for 14 dage efter en positivtest.

Flere studier viser, at børn og unge (5-19-årige) har et højere antal daglige kontakter sammenlignet med voksne. De fleste kontakter er i samme aldersgruppe, mens de har sparsom kontakt med ældre.

Det handler ikke om børnene

Mere end hver tredje i aldersgruppen har allerede nu enten fået første stik eller bestilt tid til vaccination. Og Søren Brostrøm ser gerne, at flere kommer i gang hurtigst muligt.


Book en tid og få jeres børn vaccineret - gerne inden skolerne åbner igen. Vaccinerne er effektive og sikre, og det er vigtigt for os, at børnene også bliver vaccineret.

Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen.


Men hele idéen med at vaccinere de 12-15-årige handler ikke om børnene. Det handler primært om at beskytte de ældre og særligt sårbare og samtidig holde coronaen i et jerngreb.

- Flokimmunitet er det primære formål, og det har vi været helt ærlige om. Børnene selv bliver meget sjældent alvorligt syge, men de skal vaccineres, for at vi kan holde styr på epidemien. De kan jo bringe smitten videre på tværs af generationer. Og selv om de fleste ældre og sårbare er vaccineret, er der nogle af dem, der ikke er vaccineret og nogle, som vaccinen ikke virker på, for den virker ikke 100 procent, siger Brostrøm.

Men hvorfor vaccinere nu, da smitten er under kontrol? Hvorfor ikke vente og se, hvordan situationen udvikler sig, inden flere måske vaccinerer sig uden grund?

- Vi har brug for en høj vaccineimmunitet i befolkningen, før vi går ind i den kommende efterårs- og influenzasæson. Nu kommer familien Danmark hjem fra ferie, og vi starter på arbejde, på studiet og i skolen. Det vil alt andet lige drive smitten op, siger Brostrøm.

- Deltavarianten har overtaget det hele, og den er dobbelt så smitsom, som den der ramte os fra Kina sidste år. Det driver også smitten op. Vi blev ramt af en epidemiologisk 100-års-hændelse sidste år, og så skal vi passe på, at vi ikke eksperimenterer med den gode kontrol, vi har nu, siger Brostrøm til Avisen Danmark.

Børn og vacciner

  • Siden midten af juli har det været muligt at booke tid til vaccination af børn og unge mellem 12 og 15 år.
  • I Danmark er der 273.165 personer i aldersgruppen 12-15 år. Indtil videre har 36 procent i aldersgruppen bestilt tid eller er blevet vaccineret.
  • Aldersgruppen vaccineres enten med vaccinen fra Pfizer/Biontech eller vaccinen fra Moderna.
  • Ud over Danmark anbefaler USA, Canada og Irland vaccination af børn. Lande som Holland, Frankrig, Italien, Belgien, Spanien, Japan og Schweiz er ifølge Sundhedsstyrelsen på vej eller har åbnet for muligheden.
Når samarbejdsklimaet i et byråd afholder nogen med politiske ambitioner fra at være med, er det et demokratisk problem.
Byrådsmøderne i Randers Kommune går tilsyneladende ikke altid gnidningsfrit. Usund kultur og manglende samarbejde er i hvert fald årsag til, at Venstres borgmesterkandidat har valgt at trække sig kun få måneder inden kommunalvalget. Arkivfoto: Annelene Petersen

Samarbejdsproblemer er ikke nyt i danske byråd: - Politik er gennemsyret af konkurrence, og det kan skabe dårligt klima

Kun tre en halv måned før kommunalvalget har noget pludselig taget en drejning i Randers Kommune. Indtil tirsdag aften var venstremanden Christian Brøns borgmesterkandidat for sit parti, men han har nu trukket sig og meldt ud, at han træder helt ud af politik, når valgperioden udløber.

Hans begrundelse er manglende samarbejde og en dårlig kultur i kommunalbestyrelsen. Avisen Danmark har derfor sat sig for at undersøge, om dårligt samarbejde er et generelt problem i landets byråd. Heldigvis for vælgerne er det ikke umiddelbart tilfældet, mener Jacob Torfing, der er professor i politik og institutioner på Roskilde Universitet.

Men det er ikke første gang, at dårligt samarbejde påvirker det vigtige arbejde i en kommunalbestyrelse - og den dårlige nyhed er, at når først en tilpas stor konflikt har splittet et byråd, er det svært at genopbygge tilliden.

En borgmesterkandidat har trukket sig i Randers. Hans begrundelse lyder på usund kultur og manglende samarbejde i byrådet. Selv om de fleste byrødder arbejder fint på tværs, er samarbejdsproblemer i lokalpolitik ikke nyt. Det er et demokratisk problem, at udfordringerne kan blive så store, at de skræmmer nogle væk fra politik, siger professor.

Samarbejde: Der er efterhånden ikke mange måneder til, at vi igen skal til stemmeurnerne, når der skal stemmes til kommunal- og regionsrådsvalg. Selv om valgdagen midt i november nærmer sig, holdt det ikke den randrusianske lokalpolitiker Christian Brøns fra at tage en afgørende beslutning forleden.

Indtil tirsdag aften stod han øverst på sit partis opstillingsliste. Han var borgmesterkandidat for Venstre i Randers Kommune. Men nu er han det ikke længere.

Beslutningen begrunder han med kulturen og det manglende samarbejde i kommunalbestyrelsen.

- Der er en usund kultur i Randers Kommune. Den kultur har jeg haft en ambition og et mål om at ændre og forbedre, men må også konstatere, at det ikke har været muligt. Derfor har jeg stillet mig selv det spørgsmål, om jeg skal blive ved med at være del i noget, der er usundt. Det skal jeg ikke, siger Christian Brøns i en pressemeddelelse.

Jacob Torfing, der er professor i politik og institutioner ved Roskilde Universitet, RUC, kalder det et demokratisk problem, at en lokalpolitiker trækker sig af de beskrevne årsager.

- Det skulle gerne være sådan, at alle, der har lyst og vil ind i politik, kan synes, at gevinsterne kan stå mål med omkostningerne. Det er tydeligvis ikke tilfældet i Randers Kommune. Der er åbenbart så dårligt et klima, at det afholder nogle fra at stille op. Det er uheldigt for demokratiet, siger han til Avisen Danmark.

Helt skidt i Slagelse

Det er ikke første gang, at professoren lægger mærke til samarbejdsvanskeligheder i en kommunalbestyrelse. Også i Slagelse Kommune har arbejdet i byrådet længe været præget af store udfordringer med samarbejdet.

Efter kommunalvalget i 2017 endte man her med en aftale, der først skulle gøre socialdemokraten John Dyrby Paulsen til borgmester i periodens første to år, for derefter at give tjansen videre til Villum Christensen fra Liberal Alliance. Den utraditionelle løsning på de hårde forhandlinger blev siden udbygget med en samarbejdsaftale om en fælles retning for kommunen gennem hele valgperioden - en aftale, samtlige partier skrev under på.

Allerede i marts 2018 valgte kommunens socialdemokratiske borgmester selv at opsige aftalen - angiveligt fordi han var træt af både dårlig stemning og manglende samarbejde på tværs i byrådet.

Det fik flere partier til at true med en retssag, da de mente, at det var i strid med lovgivningen.


Jeg siger ikke, at sådan nogle nedskrevne normer og værdier kan hindre, at der opstår dårlig stemning. Men jeg synes, at mange kommunalbestyrelser har taget det på sig. De er blevet klar over, at hvis de skal kunne lave et godt stykke arbejde for kommunen, skal de også kunne arbejde godt sammen på tværs.

Jacob Torfing, professor i politik og institutioner på RUC


Episoden har længe præget arbejdet i kommunen. I en rundspørge, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner lavede blandt alle byrådsmedlemmer i foråret 2020, slog Slagelses byråd da også ud som den i landet, hvor konfliktniveauet mellem politikerne var højest. Otte ud af 31 byrådsmedlemmer i Slagelse svarede på rundspørgen, og i gennemsnit vurderede de byrådets konfliktniveau til 81,87 på en skala fra 1 til 100, hvor 100 er maksimal konflikt.

- Men det er min opfattelse, at man er kommet langt med at genopbygge tilliden i kommunalbestyrelsen i Slagelse, siger professor Jacob Torfing.

Tilbage til glade dage

Generelt er samarbejdsvanskeligheder dog ikke et udbredt problem i de danske kommunalbestyrelser, mener professoren. Han fortæller, at man i mange kommuner ofte begynder en ny valgperiode med at tale om, hvad en god tone i byrådssalen er. Nogle steder har man desuden deciderede retningslinjer, der dikterer, at man skal lytte til hinanden og behandle hinanden med respekt trods forskellige holdninger.

Samarbejdsvanskeligheder på Fanø

Også på Fanø har borgmester Sofie Valbjørn (AL) meddelt, at hun ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen på øen. Dermed blev valgperioden 2017-2021 hendes eneste som lokalpolitiker på øen.

I januar meldte hun sin beslutning ud på Facebook, hvor hun begrundede valget med, at hun mener, der i kommunalbestyrelsen mangler en samlet vilje til at kæmpe for øens bedste.

"Politisk kan vi ikke samles om en fælles vision for øen, for mange forsøger at trække i egen retning. Man taler de ting ned, man ikke selv har foreslået, fortaber sig i formalia og langstrakte processer, detaljer og sagsbehandling og kritiserer hvert lille fejltrin – også i offentligheden. Det smitter af på både forvaltning og borgere, som bliver defensive og fokuseret på barrierer frem for muligheder", skrev Sofie Valbjørn.

- Jeg siger ikke, at sådan nogle nedskrevne normer og værdier kan hindre, at der opstår dårlig stemning. Men jeg synes, at mange kommunalbestyrelser har taget det på sig. De er blevet klar over, at hvis de skal kunne lave et godt stykke arbejde for kommunen, skal de også kunne arbejde godt sammen på tværs, siger Jacob Torfing.

Det er dog ikke så ligetil at komme ovenpå, hvis først det politiske klima bliver ødelagt, fortæller han. Derfor kan der gå lang tid, før stemningen igen er helt god i kommunalbestyrelserne i både Randers og i Slagelse.

- Hvis først man har problemer, kan det være en god idé at sætte sig ned og tale om spilleregler. Men hvis man allerede har balladen, kræver det mere end dét at komme videre. Vi ved fra forskningen, at det kræver, at man bruger tid på også at være sammen uformelt uden for byrådssalen. Hvis man først har en dårlig stemning, skal man gøre noget meget mere aktivt for at genopbygge tilliden, siger han.

- Ofte er sådan noget heldigvis forbigående. Man bruger lang tid på at opbygge gensidig tillid, og så kan der pludselig være en sag, der får det til at falde fra hinanden. Så går man i gang med det lange, seje træk med at genopbygge tilliden. Men politik er gennemsyret af konkurrence, for man konkurrer både om vælgernes gunst og om indflydelse. Derfor er det naturligt, at der er risiko for, at konkurrencen bliver usund og skaber et klima, der ikke tjener nogen.

En 142 centimeter høj amerikansk OL-atlet ved navn Simone Biles rokker ved forestillingen om, at elitesportsudøvere er gjort af et særligt stof.
Simone Biles er i gang med at redefinere, hvad det vil sige at være sej. Den amerikanske OL-gymnast, som har vundet flere medaljer end nogen anden gymnast, har trukket sig fra flere konkurrencer ved legene i Tokyo, fordi hun har det skidt mentalt. Ifølge psykologer viser hun omverdenen, at styrke og risikovilje godt kan forenes med almindelig sårbarhed og erkendelse af egne grænser. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix

Glem jernladies og jægersoldater: Et nyt heltebillede er ved at opstå

Fra top til tå var han dækket i blod, så både bandagen om panden og hans hvide fodboldtrøje var malet rød. Det ikoniske billede af den engelske landsholdsspiller Terry Butcher har i mange år stået som eksempel på den stærke sportsstjerne. Men nu er der ved at ske noget. Det er begyndt at høste respekt at vise sårbarhed.

Ved EM-slutrunden i fodbold fik Kasper Hjulmand og co. hele verdens anerkendelse, fordi de talte om følelser. Tennisstjernen Naomi Osaka fik ros for at turde melde afbud til Wimbledon på grund af mentale problemer. Og nu er navnet Simone Biles på alles læber.

Den 24-årige gymnast har valgt at pleje sin egen psyke fremfor at jagte guldmedaljer ved OL. Og det er med til at nuancere billedet af, hvad en stærk sportsstjerne også kan være, siger psykologer.

Simone Biles valgte mental sundhed over medaljer ved OL - og vandt guld i hjerterne på mange mennesker. Hun rokker ved forståelsen af rollemodeller. For ifølge psykologer og sportsudøvere viser den amerikanske gymnast, at det er okay ikke at være okay.

Eliteidræt: Stram ballerne, bid tænderne sammen, og hiv dig selv op ved hårrødderne.

Den slags mantraer er mange vokset op med. Vi har set op til maskuline sportsstjerner, som syntes ubøjelige over for alt. Men nu er heltebilledet under udvikling - blandt andet på grund af en 142 centimeter høj amerikansk OL-atlet ved navn Simone Biles.

Hun er den mest vindende gymnast nogensinde og USA’s store medaljehåb under de igangværende olympiske lege i Tokyo. Men tirsdag trak hun sig fra holdkonkurrencen og onsdag også fra den individuelle disciplin mangekamp. Årsagen er ikke fysisk skade, men mental. Og den udmelding høster anerkendelse.

- Der har altid været en idé om, at sportsudøvere er sådan nogle jernmænd og jernkvinder. Men der sker et skred. At være stærk er ikke nødvendigvis det samme som at være jægersoldat. Det er også stærkt at forstå sig selv, siger siger Carsten Hvid Larsen.

Han er ph.d. i talentudvikling og psykologi ved Syddansk Universitet og har selv arbejdet med danske atleter under OL i Rio i 2016. I hans optik er det “fantastisk og modigt” at Simone Biles åbner op for sine indre dæmoner, fordi hun kan blive en rollemodel for andre, der har det svært.

- Vi har en forestilling om, at vi er svage, hvis vi har problemer. Men hun viser, at det er okay ikke at være okay.


Der har altid været en idé om, at sportsudøvere er sådan nogle jernmænd og jernkvinder. Men der sker et skred. At være stærk er ikke nødvendigvis det samme som at være jægersoldat. Det er også stærkt at forstå sig selv.

Carsten Hvid Larsen, ph.d. i talentudvikling og psykologi ved SDU


Kajakroerens kollaps

Simone Biles' evner er svære at bestride. I en alder af 24 år har hun fået fire spring opkaldt efter sig, fordi hun som den første har formået at udføre dem til konkurrencer.

Men forleden dag gik det galt, da hun sprang over hest i OL-finalen i holdkonkurrencen. Biles udførte et lettere spring end ventet og kiksede landingen. Og så trak hun sig. Amerikaneren forklarede på et pressemøde efter holdfinalen, at hun ikke ønskede at koste sit hold en medalje ved at fortsætte, når hun ikke var i den rette mentale tilstand.

- Jeg siger, at man skal sætte mental sundhed først, for hvis du ikke gør det, kommer du ikke til at nyde din sport, og du kommer ikke til at lykkes så meget, som du gerne vil, lød det fra hende.

Alle fra tidligere præsidentfrue Michelle Obama til svømmelegenden Michael Phelps har siden hyldet Biles. Men da den danske kajakroer René Holten Poulsen hørte hendes budskab, fik han ondt i maven.

- Jeg fik rigtig ondt af hende, fordi der er noget i hendes hoved, der sætter en stopper for, at hun kan gennemføre det, som hun elsker allermest. Og det kan man ikke bare lige fikse.

Han taler af erfaring. Ved OL i Rio i 2016 var kajakroeren udråbt til det helt store medaljehåb, men levede ikke op til forventningerne.

- Jeg var i vanvittig fysisk form. Men vægten af alle andres holdninger blev for tung, siger han.

Efterfølgende tog det ham tre år at forstå, at han bar rundt på et mentalt traume. René Holten Poulsen sov kun seks-syv halvvågne timer om natten. Han var kort for hovedet. Og under VM i 2017 gennemlevede han fire søvnløse dage.

Men det var først, da hjernen klappede sammen og armene stoppede med at ro før målstregen ved et stævne i 2019, at han begyndte at forstå, at den var helt gal.

I dag ville han ønske, at han havde haft flere redskaber til at hjælpe sig selv. Og i den henseende tror han på, at det enorme fokus på Simone Biles' velbefindende kan gøre livet lettere for fremtidens eliteudøvere - såvel som i den civile verden.

- I sport er det meget målbart, hvis du underpræsterer, fordi du ikke er der mentalt. Det er sværere at se, hvis bageren, journalisten eller politikeren har det skidt. Og derfor er det godt, at der bliver talt om det, siger han.

Tendens i tiden

Og det er ikke kun Simone Biles, der taler om det.

Tidligere på sommeren trak tennisstjernen Naomi Osaka sig fra French Open, og senere meldte hun fra til Wimbledon for i stedet at fokusere på sit mentale helbred.

Under EM i fodbold fik det danske landshold hele verdens opmærksomhed og anerkendelse, fordi spillerne både viste og talte om følelser under slutrunden.

For Nikolaj Bonde Korsgaard, som er selvstændig sportspsykolog og har 18 års erfaring med talentudvikling i fodboldklubber og eliteidrætskommuner, er det tegn på, at billedet på “vindermentalitet” er ved at ændre sig.

- Især fodboldspillere har været kendetegnet ved en meget udadvendt, måske også lidt aggressiv, form for vindermentalitet. Men nu er vi begyndt at få øjnene op for, at man godt kan være en vinder på en mere stille eller kreativ facon, siger han.


Vedholdenhed er positivt. Men lige nu tror jeg mest, det er konstruktivt, at vi har en samtale om mentalt velbefindende.

Nikolaj Bonde Korsgaard, sportspsykolog og talentudvikler


Føler man sig forkert, mistrives man. Derfor er det godt, at spektret for, hvordan man kan være sportsudøver, udvikler sig. Og for hver Simone Biles, Naomi Osaka eller en anden stjerne, der siger fra over for arbejdets martyrium, bliver det også nemmere for helt almindelige mennesker at sige fra, hvis de er pressede, forklarer Nikolaj Bonde Korsgaard.

Men er der ikke også en værdi i at lære at klemme ballerne sammen? Er det ikke også farligt, hvis man lærer unge mennesker, at de bare kan sige fra, når livet gør ondt?

- Selvfølgelig kan vi komme for langt ud ad den vej. Vedholdenhed er positivt. Men lige nu tror jeg mest, det er konstruktivt, at vi har en samtale om mentalt velbefindende, siger sportspsykologen.

Da han som første dansker blev vaccineret mod corona i december, lysnede det hele for Leif Heiselberg. Men udsigten til, at vi skal slås med epidemien længe endnu, bekymrer.
Leif Heiselberg i sin seng i lejligheden på Ældrecenter Øst i Vollsmose. Han er bekymret for de konsekvenser, coronavirus fører med sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Leif Heiselbergs smilende ansigt nåede rundt i alverdens medier, da han som den første dansker blev vaccineret mod coronavirus i december.

Godt et halvt år senere bekymrer pandemien dog stadig den 79-årige plejehjemsbeboer fra Odense. Euforien, som han følte, da han fik første stik 27. december, er så godt som forduftet.

- Udsigten til at dampe af på grund af corona var ikke så rystende, for det havde jeg allerede prøvet før, fortæller Leif Heiselberg til Fyens Stiftstidende, som har genbesøgt ham på plejehjemmet.

- Men nu får vi jo at vide i fjernsynet, at vi måske skal genvaccineres. Det er da kedeligt, og hele landet ændrer jo karakter, hvis fem en halv millioner mennesker skal vaccineres hvert år. Det bliver en festforestilling uden lige.

Leif Heiselbergs smilende ansigt nåede rundt i alverdens medier, da han som den første dansker blev vaccineret mod coronavirus i december. Godt et halvt år senere bekymrer pandemien dog stadig den 79-årige plejehjemsbeboer.

Odense:  På Ældrecenter Øst i Vollsmose bor en 79-årig mand, som for godt et halvt år siden blev ansigtet på det, der forhåbentlig skal være enden på en lang periode præget af nedlukninger, sygdomssnak, bekymringer og meget andet ondt. Leif Heiselberg fik som den første dansker det længe ventede vaccinationsstik mod coronavirus.

Skægget er blevet en hel del kortere, siden Leif Heiselbergs ansigt tonede frem på landsdækkende tv i december, men den karakteristiske grønne hat har han stadig, og det drilske udtryk i øjnene toner stadig frem med mellemrum.

Dog er euforien, som Leif Heiselberg følte, da han fik den første vaccine 27. december, så godt som forduftet.

- Hvis du ser klippene fra fjernsynet, var jeg jo nærmest euforisk. Tanken om, at man var mere eller mindre reddet, ramte jo en med det samme. Jeg troede, den hellige grav var velforvaret, så at det ville komme til at tage så helvedes lang tid at få befolkningen vaccineret, havde jeg slet ikke forestillet mig, siger Leif Heiselberg.

Sidenhen fik Leif Heiselberg også det andet vaccinestik, og han er ikke ude på at lyde utaknemmelig på trods af sin skepsis.

- Jeg er glad for, at jeg blev vaccineret, men den der euforiske glæde kan jeg godt glemme igen, for nu får vi jo at vide i fjernsynet, at vi måske skal genvaccineres. Det er da kedeligt, og hele landet ændrer jo karakter, hvis fem en halv millioner mennesker skal vaccineres hvert år. Det bliver en festforestilling uden lige.


Jeg har selv været døden nær, og jeg blev indlagt som døende her på "anstalten". Jeg anede ikke, hvor jeg var kommet hen. Det er to år siden, jeg blev klar over, at jeg var kommet på plejehjem, og det tog trekvart år, før jeg kunne stå på benene igen.

Leif Heiselberg


Har set døden i øjnene

Leif Heiselberg sidder i sin gule lænestol i sin lejlighed på ældrecentret. Her har han boet i grønne omgivelser i omkring tre år, men den første tid på plejehjemmet husker han ikke.

Euforien, som Leif Heiselberg følte, da han blev vaccineret mod coronavirus i december, er sidenhen forsvundet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg har selv været døden nær, og jeg blev indlagt som døende her på "anstalten". Jeg anede ikke, hvor jeg var kommet hen. Det er to år siden, jeg blev klar over, at jeg var kommet på plejehjem, og det tog trekvart år, før jeg kunne stå på benene igen, fortæller Leif Heiselberg, som derfor heller ikke var så bekymret for selv at få corona.

- Udsigten til at dampe af på grund af corona var ikke så rystende, for det havde jeg allerede prøvet før.

Noget, Leif Heiselberg til gengæld ikke havde prøvet før, var at blive et kendt ansigt, der prydede avissider og nyhedsudsendelser - også langt ud over landegrænserne. Og han hørte fra bekendte, som han ikke havde haft kontakt med i mange år.


Der er jo nok en mening med, at de slæbte mig frem, for der er ikke ret mange af de andre, der er fotogene.

Leif Heiselberg


- Det mest morsomme, jeg oplevede, er, at jeg havde en tysk penneveninde, Vibeke, for 65 år siden, og åbenbart har jeg været ude med billede i Tyskland. Hendes datter skrev til mig, og hun havde vedlagt nogle af de breve, jeg sendte dengang. Og allerede dagen efter jeg havde været på tv, fik jeg brev fra min skolekammerat i Sydafrika. Han skrev, at det var rart at se, at jeg havde fået det bedre.

- Der er jo nok en mening med, at de slæbte mig frem, for der er ikke ret mange af de andre, der er fotogene, griner Leif Heiselberg.

Friskere end naboerne

På det lille bord ved siden af den gule lænestol ligger en stak bøger. Politikens Verdenshistorie ligger øverst. Leif Heiselberg har købt hele serien på 21 bind til 500 kroner, "for så får man frisket det hele op i løbet af et par måneder", som han  fortæller.

Han har også lige købt en iPad, så han nu kan se sine børn og børnebørn, når han ringer til dem.

- Så kan de ikke længere sidde og vrænge ansigt, når jeg ringer til dem.

79-årige Leif Heiselberg blev som den første dansker vaccineret mod Covid19 af læge Henrik Aastrup den 27. december 2020. Foto: Birgitte Carol Heiberg

I det hele taget gør Leif Heiselberg meget for at holde sig i gang. Det har også resulteret i, at han, siden han flyttede ind på Ældrecenter Øst, føler sig langt friskere end de andre beboere, han bor sammen med.

- Der bliver jo lavet nogle arrangementer for os. I eftermiddag er der revysange i haven, og det er jo meget morsomt. En gang eller to om ugen bliver der holdt bingo, men det er jo ikke alle der kender tallene.

Så er det vel nemt at vinde?

- Ja nu skal du høre. Jeg var til bingo, og det tog en evighed, inden der var bingo. Det var så mig. Bingo, råbte jeg og vandt en flaske vin. Så gik der igen en evighed, og igen var det mig, der vandt. Så gik det op for mig, at det var fordi, de gamle ikke kender tallene. Mange af dem havde sikkert bingo for længe siden. Så råbte jeg ikke mere, men lagde bare mine brikker på. Det var ikke så morsomt, fortæller Leif Heiselberg og fortsætter:

- Det var meget underligt at være med til. Man er både en del af dem, der er indlagt her, men man kan også se, hvad der foregår. Det, tror jeg, ikke så mange af de andre kan.

Studerede som pensionist

Interessen for at blive klogere på verdenen har altid interesseret Leif Heiselberg. I dag køber han historiske værker, men da han som 60-årig stoppede som underviser i erhvervsjura på Syddansk Universitet, begyndte han at studere arkæologi.

- Efter et par år skulle der ske noget, så jeg har taget sidefag i græsk arkæologi, romersk arkæologi og dansk middelalderarkæologi, samtidig med at jeg også har gået til almindelig dansk arkæologi. Det svarer nogenlunde til, at jeg har en mindre kandidat i arkæologi.

Han studerede både sammen med ældre og unge mennesker, som han tog på udgravninger i Tyrkiet med.

- Det gik sgu meget godt, selvom jeg kunne være deres bedstefar. Det var meget fornøjeligt, og det har jeg brugt rigtig meget tid på, indtil jeg fyldte 70, fortæller Leif Heiselberg, som også, ifølge ham selv, allernådigst fik lov at skylle potteskår på udgravninger i Italien, Grækenland, Tyrkiet og Egypten.

- Jeg har ikke fundet Tutankhamons guldmaske, men jeg kan stadig leve højt på det i dag.

Dommerfuldmægtig

Længe inden det arkæologiske eventyr begyndte for Leif Heiselberg, blev han i 1965 færdiguddannet i jura fra Aarhus Universitet. Så blev han advokatfuldmægtig og sidenhen dommerfuldmægtig i en årrække.

- Men der var ikke rigtig nogen spændende sager. De fleste var spritbilister, men så kunne jeg jo tænke, at det var godt, det ikke var mig, der sad der.

Kan man som advokat eller dommer finde på at gøre noget, man ikke må?

- Ja det kan man, griner Leif Heiselberg.

- Det kan jo godt tænkes, at jeg har kørt for hurtigt, men så er jeg sluppet godt fra det. Jeg cyklede engang over for fuldt stop, og så stod der en politibetjent. Da han skulle notere det, sagde jeg, at jeg var dommerfuldmægtig, og så gik han vidst ikke videre med det. Jeg hørte aldrig mere til den sag, men det var heller ikke den store forbrydelse.

Fra femværelses til plejehjem

Da Leif Heiselberg blev flyttet til Ældrecenter Øst, var det efter en indlæggelse på OUH med blandt andet en blodprop i hjernen.

Så selvom han er frisk i hovedet og læser historiebøger i stride strømme, mener Leif Heiselberg, det er til det bedste, at han bliver boende her, hvor plejepersonalet kan hjælpe i døgndrift.

- Da jeg blev "indlagt" her, lå jeg bare stiv som et bræt. Jeg blev hejst rundt, og der skulle fire til at klæde mig på. Det kan jeg gudskelov ikke huske. Når jeg nu ser de andre sidde, hvor jeg sad, så korser jeg mig, men jeg har jo selv været der, indleder Leif Heiselberg.

- Jeg er jo faktisk stadig syg. Jeg har en kraftig sukkersyge, som har givet mig nogle lammelser i underlivet og benene, så jeg er patient i den forstand. Og det er meget rart at kunne få skiftet sin ble med det samme, frem for at vente på en der først kan komme om en time, siger han.

På skrivebordet i den lille lejlighed står en lang række bøger. Blandt andre Politikens Verdenshistorie i 21 bind. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Er du nogensinde hjemme?

- Nej, jeg har ikke sat mine ben derhjemme de sidste tre år, hvor jeg har været institutionsbarn, fortæller Leif Heiselberg, som inden han flyttede ind på Ældrecenter Øst boede i en femværelses lejlighed på hjørnet af Filosofgangen med altan lige ud til åen.

- Min kone er læge, og jeg tror nok, jeg kunne komme hjem. Men jeg kan også godt se vanskelighederne ved at begynde at flytte hjem, for jeg synes ikke, hun skal rende og være sygeplejerske. Jeg tror nok, jeg har taget det rigtige valg ved at blive her.