Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kvindes hænder holder om ældre mands hænder. Plejecenter i Kalundborg den15. junii 2021

Manglen på hænder i ældreplejen er værre end nogensinde

Tusinder af ledige stillinger i ældreplejen har ikke kunnet besættes gennem det seneste halve år, og lige nu eskalerer problemet.

Når personale i ældreplejen lige nu afvikler sommerferie, og kommuner landet over ikke har kunnet hyre det nødvendige antal ferieafløsere, er resultatet frustrationer, forglemmelser, træthed og mistrivsel hos både plejerne og dem, de skal pleje.

"Jeg oplever dagligt, at jeg ikke kan yde den omsorg, jeg helst skulle kunne gøre", skiver sosu-hjælper Tina Aas Oyarzo Borja i en kronik i Avisen Danmark torsdag.

Fagforeningen FOA bekræfter hendes opfattelse af, at problemet aldrig har været så omfattende som i år. Til Fagbladet FOA oplyser ni af landets 10 største kommuner, at det ikke er lykkedes dem at skaffe det nødvendige antal afløsere

Der må prioriteres hårdt mellem opgaverne, og underbemanding og mangel på kvalificeret personale forringer plejen af de ældre, lyder det fra Ældre Sagen.

- Det kan betyde forkert medicinering eller småskavanker, der overses, og forebyggende indlæggelser, som derfor ikke sker. Der dukker desværre flere og flere konsekvenshistorier op, fordi problemet er stort, siger seniorkonsulent Anna Wilroth.

Den historie får du i Dagens Danmark i dag. Du kan også møde Maria Dover, der er en af de mange unge, som ikke fik sovet natten til onsdag, da hun ventede på svar på, om hun var blevet optaget på sin drømmeuddannelse. Læs, hvordan det gik.

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Personalemangel i ældreplejen betyder, at ældre må vente længere på at komme i bad, få gjort rent eller løst andre opgaver, de har brug for hjælp til. Lige nu er problemet større end nogensinde.
Manglen på sommerferieafløsere giver huller i ældreplejens vagtplaner. Det er frustrerende på den baggrund at skulle løbe så stærkt, at man ikke har tid til at passe de ældre ordentligt, fortæller en sosu-hjælper. Problemet genkendes i fagforeningen FOA og Ældre Sagen og bekræftes i Kommunernes Landsforening. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Mangel på sosu'er vokser og rammer de mest svækkede ældre

De ældste, svageste og mest plejekrævende borgere har oplevet en sommer, hvor manglen på plejepersonale har været værre end nogensinde. Ni af landets 10 største kommuner fortæller, at de ikke har kunnet finde tilpas mange afløsere til ældreplejen i sommerferien, og det gælder også for mange mindre kommuner.

Problemet er ikke kun et sommerfænomen. Det er blevet en hverdagstilstand, mener fagforbundet FOA. Rekrutteringen til plejefaget følger ganske enkelt ikke med behovet.

Det fremgår også af en opgørelse fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked. Den viser, at i perioden fra januar til juni i år er der omkring 8500 ledige stillinger, som ikke har kunnet besættes, inden for sosu-området.

Ældreplejen mangler ferieafløsere næsten overalt. Det gør det umuligt at passe de ældre ordentligt, fortæller en plejer. Problemet hører ikke kun sommeren til. Generelt mangler der kvalificerede ansatte på et område, hvor der kommer flere og flere plejekrævende.

Lyt til Flemming Mønsters oplæsning af artiklen om mangel på sosu'er her:

 

Ældrepleje: Plejekrævende ældre får ikke den omsorg og pleje, de skal have, og det social-og sundhedspersonale, der skulle levere varen, er frustreret over, at de ikke kan gøre det godt nok. De er alt for få til at nå det hele her i ferieugerne, hvor det har været en umulig opgave rundt om i kommunerne at finde det nødvendige antal ferieafløsere.

Det fortæller sosu-hjælper Tina Aas Oyarzo Borja fra Silkeborg i en kronik i Avisen Danmark torsdag

Men det er ikke kun et ferieproblem. Tusinder af ledige stillinger inden for området har det seneste halve år været umulige at besætte, viser en opgørelse fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked.

Resultatet af underbemandingen er frustrationer, forglemmelser, træthed og mistrivsel hos både plejerne og dem, de skal pleje.


Selv om jeg er 56 år, kan jeg ikke bare slå rutinen til. Jeg har aldrig oplevet en situation værre end det, vi oplever nu.

Tina Aas Oyarzo Borja, social- og sundhedshjælper


"Den pleje og omsorg, vi burde kunne give i ældreplejen, har vi ikke længere tid til at levere. Jeg oplever dagligt, at jeg ikke kan yde den omsorg, jeg helst skulle kunne gøre", skiver Tina Aas Oyarzo Borja i kronikken.

Uddybende siger hun til Avisen Danmark, at det aldrig har været værre.

- Selv om jeg er 56 år, kan jeg ikke bare slå rutinen til. Jeg har aldrig oplevet en situation værre end det, vi oplever nu, siger Tina Aas Oyarzo Borja.

Hverdagsproblem

Den opfattelse står hun ikke alene med. Over for Fagbladet FOA oplyser ni af landets 10 største kommuner, at det ikke er lykkedes at skaffe det nødvendige antal afløsere i sommerferien.

Torben Hollmann, FOA's social- og sundhedsformand, siger, at problemet ikke er nyt, men bekræfter Tina Aas Oyarzo Borjas opfattelse af, at det aldrig har været så omfattende som i år. Flere forhold spiller ind, mener han - især tre.


Kommunerne har sovet i timen ved at uddanne alt for få, selv om der altid er blevet advaret om problemet.

Torben Hollmann, FOA


- For det første har coronaen slidt medarbejderne fuldstændig ned, så presset i ferieperioden er af den grund ekstra stort. For det andet er mange af dem, der normalt træder til som afløsere, i stedet beskæftiget med testpodning og vaccinationer. For det tredje har udviklingen været sådan, at sosu-området var underbemandet allerede før ferien, så nu er det blevet under-underbemandet, siger Torben Hollmann.

Det sidste er virkelig alvorligt, for situationen er blevet et hverdagsproblem, også uden for ferieperioderne, mener han.

- Den er alvorlig gal med rekrutteringen. Kommunerne har sovet i timen ved at uddanne alt for få, selv om der altid er blevet advaret om problemet, siger Torben Hollmann.

Ubesatte stillinger

En netop udsendt rapport fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked bekræfter et generelt problem.

Fra januar til juni i år har man ikke kunnet besætte 32 procent af de ledige stillinger som social- og sundhedshjælper og 40 procent af de ledige stillinger som social- og sundhedsassistent; det svarer til henholdsvis 2210 og 6300 ledige stillinger.

Forskellen på de to funktioner er primært, at assistenterne har større sundhedsfagligt ansvar, for eksempel hvad angår medicinering og rehabilitering, mens hjælpernes arbejde primært knytter sig til direkte omsorg, pleje og praktisk hjælp.

- Den manglende rekruttering er heldigvis ved at gå op for kommunerne, men det er kun en lille trøst, for det tager lang tid, inden vi får indhentet efterslæbet. Oven i skal vi også indrette os på en fremtid med endnu flere ældre, siger Torben Hollmann.

I Ældre Sagen har man oplysninger om flere tilfælde, hvor mangel på kvalificeret personale forringer plejen af de ældre.

- Det går ud over vores mest svækkede mennesker, som er fuldstændig afhængige af hjælp. Når personalet er underbemandet, har for travlt eller rammes af stress, bliver der begået fejl.

- Det kan betyde forkert medicinering eller småskavanker, der overses og forebyggende indlæggelser, som derfor ikke sker. Der dukker desværre flere og flere konsekvenshistorier op, fordi problemet er stort, siger Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

KL: Tungt samfundsproblem

Michael Ziegler er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune og sidder i hovedbestyrelsen i Kommunernes Landsforening, KL. Her er han formand for løn- og personaleudvalget med ansvar for rekrutteringsområdet. Som sådan ser han problemet som et af samfundets største og tungeste.

Manglen på varme hænder er ikke kun et ferieproblem. Generelt kan rekrutteringen til ældreplejen ikke følge med behovet. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

-  Kommunerne har den allerstørste udfordring med at skaffe kvalificeret personale, og problemet bliver ikke  mindre af, at der kommer flere ældre med mere brug for hjælp. Samtidig har vi en medarbejderstab med en aldersprofil, hvor mange af dem er på vej mod pensionering, siger Michael Ziegler.

Han synes ikke, at det er fair, når FOA mener, at kommunerne har sovet i timen. Tværtimod peger han på, at ved de to seneste overenskomstforhandlinger har KL topprioriteret dette område, for netop at gøre faget attraktivt at søge ind på.

- Vi har at gøre med en meget tung problemstilling for hele vores samfund, som kun kan blive løst i fællesskab. Der findes ingen enkel og hurtig løsning. Der er brug for et langt, sejt træk, siger han.

Til det lange seje træk hører, mener han, at området til stadighed gøres mere attraktivt at søge ind på, at flere lærepladser sikres og, at mange af områdets deltidsstillinger ændres til fuldtidsstillinger.

- Der er et stort potentiale alene i at få flere til at gå op i tid; det afprøver vi allerede i nogle kommuner nu. Der er også noget at hente, hvis vi kan få fagets seniorer til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Vi gør faktisk en del allerede, men det er ikke noget, der er løst i morgen, siger Michael Ziegler.

For Tina Aas Oyarzo Borja, der er ansat på et plejehjem i Silkeborg, er morgendagens problemer ellers påtrængende nok. For ikke nok med, at der mangler afløsere, så falder de afløsere, der trods alt er, også fra.

- Så sent som den seneste weekend gav en af afløserne op og forlod jobbet. Presset er simpelthen for stort til, at hun kunne komme ind i det. Jeg forstår det fuldt ud, siger hun.

Forgæves rekruttering

I perioden januar-juni 2021 er i alt 8510 ledige job inden for social- og sundhedsområdet ikke blevet besat.

De fordeler sig på 6300 ledige job som social- og sundhedsassistent og 2210 ledige job som social- og sundhedshjælper. Disse ubesatte job udgør henholdsvis 40 og 32 procent af de opslåede job.

Andre ledige job inden for andre brancher er heller ikke blevet besat i den pågældende periode, f.eks:

4220 job som rengøringsassistent (28 procent).

2980 job som butiksassistent (24 procent).

2680 job som pædagog (27 procent).

Procentuelt er murerfaget dog det fag, som har haft sværest ved at få besat ledige stillinger i perioden. 41 procent af de ledige murerjob er ikke blevet besat, hvilket svar til 750 job.

Spændingen er nu udløst for de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse.
Maria Dover fra Middelfart søgte i alt ind på otte uddannelser. Hun trænger til at komme i gang med at studere efter to gode sabbatår. Privatfoto

Maria søgte ind på otte uddannelser: - 'Drømmestudie' er et lidt ærgerligt begreb

Fra midnat natten til onsdag kunne godt 93.000 håbefulde ansøgere tjekke deres e-boks for at få svar på, om de var optaget på deres drømmestudie.

21-årige Maria Dover fra Middelfart var en blandt mange, der sad klar ved sin computer. Imens talte hun med Avisen Danmarks journalist om fremtidsdrømme, krydsede fingre og håb om en karriere i det fag, hun brænder for.

Maria er dog ikke som ansøgerne er flest. Gennemsnitligt har årets ansøgere søgt ind på 2,7 uddannelser. Maria søgte ind på otte. Hun helgarderede, for hun havde bestemt sig for, at hun ville i gang. Nu.

Ventetiden på svaret blev lang, og Maria og journalisten måtte genoptage snakken onsdag morgen, da svaret endelig var tikket ind.

Maria Dover var én blandt 93.000 håbefulde ansøgere til de videregående uddannelser i år. Men hun er ikke, som ansøgere er flest. Hvor de unge gennemsnitligt har søgt ind på 2,7 uddannelser, søgte hun ind på otte. Hun har gjort sig umage for at finde alternative veje til at ende i det job, hun drømmer om, hvis ikke det første ønske kunne opfyldes.

Uddannelse: Der var hverken forældre, onkler eller tanter, som havde inspireret Maria Dover til at gå den vej. Da hun var 13, fik hendes storebror godt nok en kæreste, der var uddannet i faget, og det gjorde det helt sikkert ikke mindre interessant.

Men det, der i virkeligheden inspirerede hende, var at høre radio. Hendes far insisterede på at spille cd'er, når de kørte i bil, så han kunne slippe for at høre på de platte værter, men Maria ville allerhelst lytte til radiokanalen Nova FM. Siden er "Curlingklubben" på P3 dog blevet en større inspirationskilde.

Hun kan lige forestille sig den sprudlende energi, der er i et radiostudie - den har hun til gengæld svært ved at se for sig ved et skrivebord på en avisredaktion.


Drømmen er nemlig at komme til at arbejde som journalist en dag. Og nu vil hun i gang. Derfor havde hun helgarderet sig, da hun tidligere på året søgte ind på otte forskellige uddannelser.

Fra artiklen


Ikke desto mindre har hun indstillet sig på at bruge sine næste fire år på såvel at skrive artikler som at prøve kræfter med radiomediet.

Drømmen er nemlig at komme til at arbejde som journalist en dag. Og nu vil hun i gang. Derfor havde hun helgarderet sig, da hun tidligere på året søgte ind på otte forskellige uddannelser, der alle kunne lede hende i den retning. Øverst på listen var journalistuddannelsen i Aarhus.

Lange minutter

Tirsdag aften 23.45 ringer jeg til Maria Dover. Imens vi taler sammen, kan vi se hinanden på skærmen.

Hun sidder med løst hår i sit lyse nattøj. Dagen har været lang, siger hun. Hun kan snart ikke vente mere. Om kun 15 minutter kan hun forhåbentlig finde ud af, hvor i landet og på hvilken uddannelse, hun skal bruge de næste tre-fem år af sit liv.

- Jeg synes, at "drømmestudie" er et lidt ærgerligt begreb. Det er, som om det er studiet, der kommer til at afspejle, hvad man vil resten af livet. Men man skal huske på, at man også selv kan være med til at præge sin uddannelse og jobretning i forhold til, hvad man gerne vil, siger hun.

Blå bog

Maria Dover er 21 år. Opvokset i Middelfart - nu bosiddende i Aarhus.

Student fra Middelfart Gymnasium og Hf i 2019. 

Elev på Rønde Højskoles journalistforberedende linje i efteråret 2020.

Kommende journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus fra januar 2022.

Imens vi venter, taler vi om drømme og om, hvorfor hun har søgt ind på så mange uddannelser.

Hun fortæller, at hun har planlagt at springe faldskærm dagen efter. Ganske enkelt så hun har noget sjovt at se frem til, hvis hun ender med et skuffende svar.

Helgarderet

Det er ikke til at komme uden om, at Maria Dover har været grundig i sin research og tænkt meget i alternativer. For uanset hvilket karaktergennemsnit, man har med fra sin gymnasiale uddannelse, kan man aldrig være sikker på at komme ind på journaliststudiet i hverken Aarhus eller Odense.

En optagelsesprøve - og måske også en efterfølgende samtale - skal bane vejen. Det afhænger alt sammen af, hvordan man klarer skærene, når det virkelig gælder, og om, hvad man på forhånd kan inden for faget.

Derfor forsøgte hun sig også med ansøgninger til journalistuddannelsen i Odense, kommunikationsstudier i Aarhus og København, medievidenskab i Aarhus og Odense samt international virksomhedskommunikation i Aarhus og Odense.

- Jeg har længe været klar på, at det skulle være det her, men jeg ville på højskole inden. Derfor brugte jeg mit første sabbatår efter gymnasiet på at spare op, så jeg kunne tage på højskole fra august til december sidste år. Siden har jeg arbejdet, siger hun.


Jeg synes, at "drømmestudie" er et lidt ærgerligt begreb at bruge. Det er som om, at det er studiet, der kommer til at afspejle, hvad man vil resten af livet. Men man skal huske på, at man også selv kan være med til at præge sin uddannelse og sin jobretning i forhold til, hvad man gerne vil.

Maria Dover


Et højskoleophold skulle der uden tvivl til. Det skulle give hende masser af træning i faget, eftersom skolen er direkte forberedende til optagelsesprøverne på landets to journalistuddannelser. Men opholdet skulle også være med til at modne den unge kvinde og give hende selvtillid.

- Jeg har ikke søgt ind før nu, fordi jeg var bange for, at jeg ikke var selvsikker nok, hvis ikke jeg havde været på højskole.

Vente, vente, vente

Klokken har for længst passeret midnat. Der er stadig ingen besked i e-boks. Vi taler videre om løst og fast og om de fremtidsdrømme, det hele drejer sig om.

Til sidst bliver vi enige om at pause interviewet. Vi kan risikere at vente i mange timer.

Onsdag morgen sender Maria Dover en besked:

"Hej Sarah. Jeg har fået svar nu! Du kan bare ringe, hvis det er :D".

Den glade smiley tager jeg som en god ting. Hun må næsten have tjekket svaret allerede - og jeg kan godt forstå hende. Når først beskeden er tilgængelig, og når man ved, hvor meget den kommer til at definere de kommende år af ens liv, er det svært at vente med at åbne den, til man bliver ringet op af en journalist.

Maria Dover har været oppe hele natten for at vente på svar. Hun sidder i det samme tøj som aftenen inden og smiler stort, da jeg ser hende igen onsdag morgen.

- Jeg kunne nok godt regne lidt ud, hvad der var sket. Jeg kom ind på SDU's side klokken halv to i nat, og der stod, at jeg ikke var optaget på journaliststudiet der, fordi jeg var blevet optaget på en højere prioriteret uddannelse. Det eneste, jeg havde højere prioriteret, var jo journalisthøjskolen i Aarhus. Så jeg kunne godt lidt regne ud, at det nok var endt der, men uden, at jeg helt turde tro på det, før jeg hørte officielt fra dem. Det gjorde jeg så klokken halv otte her til morgen med besked om, at det er med vinterstart.

Nye tider

Det var en tydeligt begejstret ung kvinde, jeg talte med nu - men også en, der havde sat næsen op efter at komme i gang med studierne allerede om en måned.

I stedet må hun nu væbne sig med lidt tålmodighed det næste halve år, spare op til fire års studier og måske snuppe en måned eller tos udlandsrejse i mellemtiden.

- Jeg er lidt overvældet. Jeg har ikke lukket et øje i nat, så jeg har ikke sovet i 24 timer. Og så har jeg stadig sådan en følelse af, at det var vildt, at det lykkedes. Jeg havde overhovedet ikke sat næsen op efter det. Da jeg havde været oppe til optagelsesprøve i både Aarhus og Odense, græd jeg resten af dagen begge gange, fordi jeg tænkte "Puha, der spildte jeg så den chance", for jeg syntes, det var gået elendigt.

- Da jeg så blev kaldt til samtale begge steder, tænkte jeg "Hold da kæft, er det virkelig lykkes at komme til samtale? Nå, nu kan jeg så heller ikke forvente mere".

Siden beskeden om optag på førsteprioriteten har hun ad omveje fundet ud af, at hun også ville være blevet optaget på uddannelsen i Odense, hvis ikke den var gået i Aarhus.

- At gå fra at tænke, at det var komplet umuligt at skulle søge de her studier og så til at vide, at man havde muligheden begge steder, det er mega overvældende - helt vildt, siger hun.

Af sin egen usikkerhed og manglende tro på at blive optaget på sin første prioritet, har den 21-årige kommende journalist da også taget en lærdom med sig.

- Hvis der skal være et budskab, må det være, at uanset hvor meget man får at vide, hvor svært det er at gøre noget, så skal man altså bare kaste sig ud i det.

Husker du 2015, da flygtninge strømmede til Europa? Nu er der måske en ny bølge af flygtninge på vej fra Afghanistan, hvor Taliban gør livet surt for mange afghanere.
I Kabul i Afghanistan står folk i lange køer foran paskontoret. Talebans fremmarch skaber nye flygtningestrømme, som måske rammer Europa på et tidspunkt. Hvordan bør Danmark og EU forholde sig til det? Det spørger vi Folketingets partier om. Foto: Sajjad Hussain/Ritzau Scanpix

Kan EU håndtere en afghansk flygtningestrøm? Nej, siger både røde og blå partier i Danmark

De syriske flygtninge på motorvejene blev et “før og efter”-øjeblik i både dansk og europæisk politik.

Efter 2015, da 1,3 millioner mennesker søgte om asyl i EU, har Socialdemokratiets vej til magten i Danmark været brolagt med asylstramninger, Angela Merkel er stoppet med at sige “wir schaffen das”, og hegn og grænsekontrol er blevet europæernes foretrukne løsning på flygningestrømme.

Nu er der måske en ny strøm af mennesker på vej. Flygtninge og migranter fra Afghanistan. Efter 20 års krig har de internationale styrker forladt landet, og nu har Taliban taget teten.

I øjeblikket ankommer i omegnen af 1000 afghanere til Tyrkiet på daglig basis. Hvordan skal EU forholde sig til det denne gang? Hvordan skal Danmark forholde sig til det? Det spøger vi Folketingets partier om.

Hverken Venstre, Nye Borgerlige, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti tror på, at fælles europæisk samarbejde og åbne arme er løsningen for de tusindvis af afghanske flygtninge, som i øjeblikket ankommer til Tyrkiet. Hvorvidt Danmark bør stoppe med at sende afviste afghanere den anden vej, er partierne uenige om.

Flygtninge: Det er sjældent, at Enhedslisten og Nye Borgerlige er enige om noget. Slet ikke på udlændingeområdet. Men i forhold til en afghansk flygtningestrøm med kurs mod Europa er deres svar nogenlunde enslydende:

EU kommer ikke til at løse problemet - liden skal sættes til FN's Flygtningehøjkommissariat.

- Vi har ikke tillid til EU. Vi mener, at danske politikere må tage ansvar og indføre et totalt asylstop i Danmark. FN driver flygningelejre i nærområderne, og dem vil vi gerne bidrage økonomisk til, siger Pernille Vermund, Nye Borgerliges formand.

- Det er urealistisk at tro på, at der kan opnås enighed om en fordeling af flygtninge i EU. Derfor bliver FN’s Flygningehøjkommissariat nødt til at komme med løsninger, siger Jette Gottlieb, folketingsmedlem for Enhedslisten og tidligere udstationeret flygtningearbejder i Afghanistan.


Det er urealistisk at tro på, at der kan opnås enighed om en fordeling af flygtninge i EU. Derfor bliver FN’s Flygningehøjkommissariat nødt til at komme med løsninger.

Jette Gottlieb, MF (EL)



Sidstnævnte tilføjer i øvrigt, at hun er “rasende bekymret for situationen” i landet.

Talibans succes på slagmarken skaber store flygtningestrømme. Langt de fleste fordrives internt i Afghanistan eller flygter til nabolande som Iran eller Pakistan. Men i juli har medier rapporteret, at cirka 1000 afghanere dagligt ankommer til Tyrkiet.

Tyrkerne - som i forvejen deler deres land med 3,6 millioner syriske flygninge - vil ikke have dem. Derfor har vi spurgt samtlige danske partier i Folketinget, hvordan EU og Danmark bør forholde sig til afghanerne på kanten af Europa.

EU hjælper ikke i Europa

Og det er ikke kun Enhedslisten og Nye Borgerlige, som forholder sig skeptisk til EU’s formåen. Det gør Venstre og DF også.

Da flygtningekrisen brød ud i 2015, brød systemerne sammen i Italien og Grækenland. De kunne ikke håndtere så store grupper af mennesker på flugt, og unionen kunne ikke blive enig om en fordeling af flygtningene.

Banker et stort antal afghanere på Europas dør i dag, er det også urealistisk at tro, at EU-landene kan blive enige om, hvor mange mennesker man bør byde velkommen. Det siger Mads Fuglede, udlændingeordfører i Venstre:

- Jeg forstår ikke, hvis der er mennesker, som i ramme alvor foreslår en fordeling af flygningene. Det er der slet ikke opbakning til.

Peter Kofod, europaparlamentsmedlem for DF, ønsker, at EU vil stå skulder ved skulder for at holde afghanerne ude.

- De ydre grænser bør lukkes og folk hjælpes i nærområder. Desværre har EU hverken evne eller vilje til det, lyder det.

Flere penge til Erdogan?

For seks år siden endte asylansøgerne fra Syrien med at gå i store grupper på motorvejene op gennem Europa. Det skabte en næsten panikagtig stemning i EU, indtil flygtningeaftalen blev indgået med Tyrkiet.

Som resultat heraf bor der i dag 3,6 millioner syrere i Tyrkiet, og EU er afhængig af Erdogans rolle som dørmand. Alligevel er det ikke utænkeligt, at aftalen kan udvides, så den også indbefatter afghanske flygtninge, siger Mads Fuglede:

- Alt i denne her verden har en pris, og Tyrkiet gør det ikke gratis. Men det er relevant at tage diskussionen om, hvorvidt vores aftale med Tyrkiet kan ændres, så den afspejler de praktiske udfordringer.

Efter flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået, har Erdogan uden de store anmærkninger fra Bruxelles fordrevet kurdere militært, blokeret italienske olieboringer med krigsskibe og anholdt bunker af kritiske akademikere og journalister i sit eget land.

Netop derfor mener nogle af de andre partier fra blå blok, at det er farligt at indgå flere aftaler med den tyrkiske præsident.

- Flygtningeaftalen med Tyrkiet er en skandale og bør opsiges. Europa kan ikke udlicitere sine grænser til despoten Erdogan. Aftalen løser ikke andre problemer end, at Europas ledere ikke ønsker at håndtere migrationen selv, siger Peter Kofod.

Pernille Vermund er enig:

- Danske politikere bør lave aftaler med danske politikere. Hvis man som asylansøger kommer op til den danske grænse, bliver man bedt om at vende om. Det handler om at sende et klart signal om.

"Bizart" og "uforsvarligt"

Og det er ikke kun strømmen fra Afghanistan mod Europa, som diskuteres. Også trafikken den anden vej er et politisk spørgsmål.

10. juli anmodede Afghanistans regering de europæiske lande om midlertidigt at suspendere hjemsendelsen af afviste afghanske asylansøgere. Finland, Norge og Sverige har alle accepteret ønsket, men ikke Danmark. 18 dage efter afghanernes opfordring har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) endnu ikke forholdt sig til den - til stor frustration for flere af regeringens støttepartier.

- Det er fuldstændig bizart. Vi burde bare gøre ligesom vores nabolande, siger Kristian Hegaard fra Radikale Venstre og bliver suppleret af Jette Gottlieb fra Enhedslisten:

- Det er uforsvarligt. Sådan en opfordring skal regeringen svare på øjeblikkeligt. Jeg synes, det er fejt. Selvfølgelig skal vi ikke sende folk tilbage til Afghanistan i den nuværende situation.

Og der ryger enigheden så. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti argumenterer for, at Afghanistan er stort, og at der sagtens kan findes sikre områder i landet.

På grund af sommerferie har hverken minister Tesfaye eller Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, haft mulighed for at stille op til denne artikel. Det samme gør sig gældende for SF, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

En af pave Frans' tidligere mest betroede medarbejdere spiller en hovedrolle i en opsigtsvækkende retssag i Vatikanet.
Kardinal Angelo Becciu i den katolske kirke er på anklagebænken i Vatikanet, hvor han er tiltalt for blandt andet underslæb og embedsmisbrug i forbindelse med kirkens investering i en ejendom i London, hvori der er forsvundet penge fra Vatikanets pengekasse. Arkivfoto: Guglielmo Mangiapane/Ritzau Scanpix

Afpresning, milliardsvindel og kidnappede katolikker: Få overblik over skandalen i Vatikanet

I 2014 foretog Vatikanet den første investering i en milliarddyr megaejendom i det eksklusive Chelsea-kvarter i det vestlige London. Siden er millionerne væltet ud af den katolske kirkekasse. Og nu er 10 personer på anklagebænken i Vatikanet, hvor de er tiltalt for at have svindlet, afpresset, hvidvasket og misbrugt deres embeder i forbindelse med ejendomshandlen.

Samtlige sigtede risikerer fængsel, bødestraf eller begge dele, hvis de findes skyldige i sagen, der bliver kaldt den største i Vatikanets moderne historie.

Én af de tiltalte er kardinal Angelo Becciu, der tidligere var topplaceret i kirkens hierarki og tæt på pave Frans. Sidste år blev mistanken om kardinalens angivelige bedrageri for stor for pave Frans, der fyrede Becciu fra jobbet som kassemester for Vatikanets velgørende donationer, hvorfra der også skal være forsvundet penge ned i adressen i London.

En højtstående katolsk kardinal, der var tæt på pave Frans, og ni andre sidder på anklagebænken i Vatikanet, hvor man har holdt de indledende retsmøder i en historisk sag om korruption, hvidvask og afpresning. Kernen i sagen er en lyssky ejendomshandel, der har fået pengene til at fosse ud af den katolske kirkekasse.

Vatikanet: Noget har været råddent i Vatikanstaten.

Tirsdag og onsdag har et stort mødelokale i Vatikanets museer i hvert fald midlertidigt været indrettet som domstol til de første indledende møder i den største retssag i Vatikanstatens moderne historie.

Sagen, hvor 10 tiltalte sidder på anklagebænken, er resultatet af en årelang undersøgelse af Vatikanets køb af en luksusejendom i det velhavende Chelsea-kvarter i den vestlige del af London.

De tiltalte risikerer bødestraf, fængsel eller begge dele, hvis de kendes skyldige, når sagen genoptages i efteråret.


Jeg er lydig for paven, der har sendt mig for retten. Jeg har altid været paven lydig. Jeg er rolig, min samvittighed er rolig, og jeg er sikker på, at dommerne vil være i stand til at se fakta. Mit største håb er visheden om, at de vil se, at jeg er uskyldig

Kardinal Angelo Becciu, sigtet i sagen


Hvem er de? Og hvad er op og ned i sagen?

Avisen Danmark giver overblik over skandalen, der har rystet den katolske kirke.

1 Hvad lyder anklagerne på?

Anklageskriftet er et 500 sider langt dokument med over 20.000 sider bilag, der indeholder tiltaler mod de sigtede for blandt andet svindel, underslæb, hvidvask, korruption, afpresning og dokumentfalsk.

Tidligere på måneden offentliggjorde Vatikanet for første gang et overblik over sine mere 5000 investeringer i ejendomme overalt i verden.

En af disse ejendomme, der ligger på Sloane Avenue i det velhavende Chelsea-kvarter i London, er centrum for retssagen.

I 2014 købte Vatikanet sig først ind i en lille del af den 16.000 kvadratmeter store bygning, der tidligere har tilhørt det eksklusive Harrods-varehus.

Senere besluttede Vatikanet at købe sig ind i resten af ejendommen til en pris, der i alt løber op i omkring 350 millioner euro - svarende til mere end 2,5 milliarder danske kroner.

Men adskillige millioner euro, hvoraf flere skulle stamme fra donationer til Vatikanet fra alverdens katolikker, er forsvundet til milliondyre advokatregninger, afpresning fra mellemmænd i ejendomshandlen og et hav af selskaber, flere af dem i skattely, der ikke umiddelbart har forbindelse til bygningen i London.

2 Hvem er de sigtede?

I alt er 10 mennesker med forskellig tilknytning til Vatikanet og den milliarddyre ejendom i London sigtet i sagen.

En 73-årig tidligere kardinal, italieneren Angelo Becciu, der var en af pave Frans tætte allierede, før sagen kom frem, er en central figur og også den af de sigtede, der som pavens tidligere stabschef har været topplaceret i Vatikanstatens sekretariat.

Da sagen sidste år begyndte at rumstere, blev kardinal Becciu fyret fra sit embede af pave Frans under beskyldninger om nepotisme. Han er nu tiltalt for underslæb, embedsmisbrug og for at have fået andre til at udføre kriminelle handlinger i forbindelse med ejendomshandlen i London.

Blandt de ni andre tiltalte finder man den italienske finansmand Enrico Crasso, der tidligere har varetaget Vatikanets mange investeringer. Han er sigtet for underslæb, korruption, afpresning, embedsmisbrug og dokumentfalsk.

På anklagelisten er også den italienske kvinde Cecilia Marogna, der har arbejdet for Vatikanet som ekstern sikkerhedsrådgiver. Hun er tiltalt for at have misbrugt mere end en halv million euro af kirkens penge, der blandt skulle have været brugt til at befri en række katolske gidsler i udlandet.

I stedet lyder anklagen, at midlerne, der blev overført og godkendt af kardinal Becciu, er blev brugt på håndtasker, designertøj og dyre hotelophold. Dertil kommer kontanthævninger for op mod 69.000 euro.

3 Hvad siger de til anklagerne?

Kardinal Becciu og en anden var som de eneste sigtede mødt op til det første retsmøde tirsdag, mens de otte andre - indtil videre - bliver retsforfulgt in absentia.

Da sigtelserne blev offentliggjort, udtalte Becciu gennem sine advokater, at han var offer for et organiseret komplot og angreb uden sidestykke i medierne. Kun takket være sin tro har han været i stand til at finde styrke til at kæmpe kampen for sandhed, lød det.

Efter de første otte timer i retslokalet tirsdag gav kardinalen et kort interview.

- Jeg er lydig for paven, der har sendt mig for retten. Jeg har altid været paven lydig. Jeg er rolig, min samvittighed er rolig, og jeg er sikker på, at dommerne vil være i stand til at se fakta. Mit største håb er visheden om, at de vil se, at jeg er uskyldig, sagde han til de fremmødte journalister.

Samtlige tiltalte nægter sig skyldige i anklagerne.

Finansmanden Enrico Crasso forsvarede sidste år de investeringer, han har lavet for Vatikanets penge, og sagde, at der ikke var nogen hemmeligheder iblandt.

Cecilia Marogna, der er mistænkt for at have formøblet en halv million euro, siger selv, at pengene er retmæssig godtgørelse for det efterretningsarbejde, hun har udført for Vatikanet.

Kilder: Vatican News, Catholic News Agency, AP og The Guardian