Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Onsdag får tusindvis af unge besked vished om, hvad de skal - eller ikke skal - efter sommerferien. Foto: Mette Mørk

Lever drømmen - eller bliver den slukket?

Inden vi for alvor begynder med Dagens Danmark vil jeg komme med en lille bøn. Hver dag arbejder vi hårdt for at give dig det bedste nyhedsbrev med de bedste historier. Men vi har også en filosofi om, at man altid kan blive bedre. Derfor vil vi gerne spørge dig: Hvad synes du om nyhedsbrevet? Hvad gør vi godt? Hvad kunne vi gøre bedre?

Skriv en mail til vores nyhedsbrevsredaktør Andreas T. Kønig på antko@jfmedier.dk. Han står klar til at modtage både ris og ros.

Engang fik man et brev med posten den 28. juli, som afgjorde ens skæbne. Kom man ind på sit drømmestudie? Og hvis ikke, fik man så i det mindste prioritet 2 eller 3? Og boede man et af de steder, hvor posten kommer sent, blev det den mest ulideligt lange formiddag. 

Sådan er det ikke længere. 

Når klokken i aften slår 12 sidder tusindvis klar til at få digital besked om netop det; er de kommet ind på drømmestudiet eller ej? Beskeden kan være knusende, for hvad nu hvis det et afslag?

Det er der heldigvis råd for, og derfor får landets studievejledere travlt den næste uges tid. Og det er ingen katastrofe, selvom man føler det hele er forbi, før det er begyndt, som Mathilde Tronegård, direktør i Studievalg Danmark, fortæller i Dagens Danmark.

I dagens nyhedsbrev får du også politiske reaktioner på vores afdækning af folkeskolelukninger i landkommunerne, vi har også historien om, at forsøget med smitteopsporing af spildevand nu bliver rullet ud til resten af landet – og så har journalist Emil Jørgensen set nærmere på de afghanske flygtninge, der banker på Europas dør, mens EU står på hælene.

God fornøjelse med Dagens Danmark,

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Der skal gøres noget, mener SF og Dansk Folkeparti
Karina Lorentzen (SF) mener, at der bør afsættes en pulje på 100 millioner kroner, som skal gøre folkeskolerne i landkommuner mere attraktive for tilflyttere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Blå og røde partier kræver stop for folkeskolelukninger

Næsten hver tredje folkeskole er forsvundet i landkommunerne siden kommunesammenlægningen i 2007.
Det har Avisen Danmark afdækket de seneste dage.
Nu kræver SF og Dansk Folkeparti, at regeringen efter sommerferien fremlægger konkrete bud på, hvordan man undgår, at folkeskolerne bukker under. For ifølge partierne har skolerne afgørende betydning for landdistrikternes ve og vel.
Ifølge SF kan en løsning være at oprette en pulje på 100 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at gøre folkeskoler i yderområderne attraktive, mens Dansk Folkeparti mener, at det skal til afstemning i lokalbefolkningen, før en kommune kan lukke en folkeskole.
Om regeringen er med på idéerne vides ikke, for bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) er på ferie og ønsker ikke at stille op til interview.

DF og SF vil have regeringen til at gribe ind over for de mange skolelukninger, der har ramt særligt landkommuner. Avisen Danmark har de seneste dage fortalt, hvordan knap hver tredje folkeskole på landet er blevet lukket siden 2007. Og politikerne frygter nu, at udviklingen dræber landdistrikter.

Politik: Der skal gribes ind fra Christiansborg for at sikre, at der ikke lukkes flere folkeskoler i landdistrikterne. Det mener Dansk Folkeparti og SF, der kræver, at regeringen til efteråret præsenterer nye initiativer, der sikrer, at flere folkeskoler i landkommuner overlever.

Avisen Danmark har de seneste dage beskrevet, hvordan næsten hver tredje folkeskole er forsvundet i landkommunerne siden 2007. Flere steder er de blevet erstattet af en privat- eller friskole. Selvom langt de fleste lukninger skete i årene lige efter kommunesammenlægningen i 2007, kræver SF og Dansk Folkeparti altså konkrete løsningsforslag.

- Det meste skyldes vigende indbyggertal. Men den dårlige udvikling accelerer kun, hvis skolen også forsvinder. Det er et kæmpe problem for de små lokalsamfund. Det er nemmere at få folk til at slå sig ned, hvis ens børn kan gå i skole lokalt. For mig hænger det sammen med bosætning, liv og udvikling i de mindre byer, siger Karina Lorentzen, landdistriktsordfører fra SF.

Flere forslag på bordet

Også Dansk Folkepartis landdistriktsordfører, Mette Hjermind Dencker, opfordrer regeringen til at gribe ind. Ligesom Karina Lorentzen er hun bekymret for, at der stadig år efter år forsvinder folkeskoler i landkommunerne, selvom nedgangen har været kraftigt aftagende de senere år.

- Det er en rigtig trist udvikling. Når skolen lukker, så lukker de omkringliggende aktiviteter også. Det er en forudsætning for vækst, at der er børnefamilier i landdistrikterne, og det bliver sværere, når skolen lukker, siger hun.

Derfor kræver de to partier, at regeringen hurtigst muligt efter sommerferien præsenterer initiativer der sikrer, at der ikke forsvinder endnu flere skoler fra landkommunerne. Samtidig præsenterer de selv forslag, som de mener, kan sætte en prop i skolelukningerne.


Det er en rigtig trist udvikling. Når skolen lukker, så lukker de omkringliggende aktiviteter også. Det er en forudsætning for vækst, at der er børnefamilier i landdistrikterne, og det bliver sværere, når skolen lukker.

Karina Lorentzen (SF), landdistriktsordfører


SF foreslår, at der nedsættes en årlig pulje på 100 millioner kroner, som skal hjælpe lukningstruede folkeskoler med at holde skuden oven vande. Pengene skal bruges til at gøre folkeskolen særligt attraktiv for potentielle tilflyttere. Det kan være ved at have flere timer med to voksne, særlige faciliteter, turboforløb med læsning og matematik, eller hvad kommunen mener, kan løfte skolen. Karina Lorentzen erkender, at det ikke kan løse problemerne alene.

- Men jeg tror i hvert fald, at det kan bringe os et stykke af vejen i forhold til at skabe udviklingsmuligheder, siger hun.

Afstemning før skolelukning

Dansk Folkeparti foreslår, at det skal til afstemning hos lokalbefolkningen i et landdistrikt, før en skole kan lukkes. Borgmestre i kommuner, der har lukket skoler, har tidligere forklaret lukninger som økonomisk nødvendige for at sikre en fornuftig skoledrift i resten af kommunen.

- Det er lige præcis problemet, at de ser på det med økonomibriller og ikke værdien i at have en børnefamilie i landdistrikter, siger Mette Hjermind Dencker.

Tre korte om vandringen fra folkeskoler til privatskoler

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har set på faldet i antallet af folkeskoler siden 2007 og sammenholdt det med nye fri- og privatskoler, der er opstået i samme periode. Her er tre pointer:

  1. I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse nu på en privat- eller friskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner.
  2. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent - fra 500 til cirka 550.
  3. Lukninger af folkeskoler er primært sket i provins- og landområder - altså i kommunerne uden for de store byer. Flere af disse steder er der i stedet opstået fri- og privatskoler.

Venstres landdistriktsordfører, Peter Juel Jensen, afviser, at der behov for at lave specielle tiltag rettet udelukkende mod bevarelsen af folkeskolerne.

- Det er et problem, for når du bor i et landdistrikt, så forventer du samme gode offentlige service som i de øvrige kommuner, siger ordføreren.

Alligevel mener han, at det er forfejlet i første omgang at fokusere indsatsen på selve skolerne. Han kalder skolelukningerne et symptom på den generelle affolkning, der rammer landdistrikterne. Og skal man have et elevgrundlag, der er stort nok til at bevare de lokale skoler, er det andre generelle dele af udviklingen af landdistrikterne, der bør ses på, mener han.

- Men jeg synes, regeringen skulle tage at gøre noget. Vi venter i spænding på et udspil, der skal sikre mere vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, siger han.

Om regeringen har planer om tiltag, der skal forhindre skolelukninger i landkommunerne,  har det ikke være muligt at få svar på. Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at stille op til interview, da han er på ferie.

Livet går sjældent lige ud, og det gør ikke noget
I takt med, at flere unge ser afslag på studieoptag i løbet af onsdagen, får studievejledere rundt i landet mere og mere travlt med at tage telefoner og berolige fortvivlede unge. Pressefoto: Studievalg Danmark

Livet går videre - også selvom du får afslag på drømmestudiet: Mange veje fører til Rom

Natten til onsdag får tusindvis af unge svar på, om de er blevet optaget på deres drømmestudier.

Sidste år fik flere end 10.000 afslag på deres ansøgninger, og afslagene kommer vi heller ikke uden om i år.
Men når den første skuffelse og ærgrelse har lagt sig, er det vigtigt igen at løfte hovedet og se frem. For der kan faktisk være mange veje til drømmejobbet, selvom den mest oplagte uddannelse måske ikke gav pote.
Hos Studievalg Danmark hjælper man de unge med at finde alternativer, og det job er temmelig vigtigt at udføre. Mange har nemlig en tendens til at have et meget lineært billede af det danske uddannelsessystem - at hvis man tager en bestemt uddannelse, ender man i et bestemt job. Men sådan hænger tingene ikke nødvendigvis sammen.
Faktisk kan mange veje føre til Rom - det er bare om at se mulighederne og gribe dem.

Natten til onsdag får 93.388 personer svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie. Mange må dog også forvente afslag på deres ansøgninger. Men selvom den ønskede uddannelse ikke kan spejdes i horisonten, behøver det dog langt fra at betyde et farvel til drømmejobbet engang ude i fremtiden. Snoede veje skal man nemlig ikke kimse af - og dem er studievejlederne eksperter i.

Optag: Tirsdag er der ikke meget larm på Studievalg Danmarks kontorer rundt omkring i landet. Der er stilhed før storm.

Natten til onsdag får tusindvis af håbefulde nemlig besked på, om de er blevet optaget på deres drømmestudier. I takt med at flere får besked - og nogle derfor også sidder med et afslag - begynder telefonerne at bimle. Den næste uges tid får studievejlederne rigtigt travlt.

Nogle har måske på forhånd set afslaget komme, fordi sandsynligheden for optag ikke var så stor, mens det for andre kommer uventet. Skuffelsen har de fleste dog tilfælles.

- Det, vi taler med dem om, er, at det ikke behøver at være nogen katastrofe. Det er et afslag, men det er ikke ensbetydende med, at alle uddannelsesdrømme er slukkede, siger Mathilde Tronegård, der er direktør i Studievalg Danmark.

I alt 11.188 såkaldte kvalificerede ansøgere får i år afslag på deres ansøgninger, fordi de ikke har et tilstrækkeligt højt karaktergennemsnit fra deres gymnasiale eksamen til den eller de videregående uddannelser, de har søgt ind på gennem kvote 1. Det kan for manges vedkommende få håbet til at briste.

Men netop håb for fremtiden og troen på, at man som ung kan komme videre i livet uden at blive optaget på sit drømmestudie, bliver gødet hos studievejlederne. En af deres vigtigste opgaver i denne periode er at vise alternativer.

Syv afslag slog hende ikke ned

  • Flere gange har den danske skuespillerinde Mia Lyhne fortalt i de danske medier om sin brogede vej til karrieren.
  • Som ung søgte hun ind på Skuespilskolen i København, hvor de fleste kendte, professionelle i faget bliver uddannet fra. Syv gange fik hun afslag - og til sidst blev hun bedt om ikke at søge igen.
  • Afslagene tog hårdt på hendes selvværd, har hun fortalt - særligt fordi hun samtidig så flere af sine venner blive optaget på skolen.
  • I stedet måtte hun tage den hårde vej uden statsbetalt uddannelse og SU. Hun var med til at grundlægge Teater Grob midt i 1990'erne. Her var hun med til at sørge for undervisning fra lærere og instruktører til sig selv og de andre skuespilaspiranter for penge, de selv betalte.
  • Og missionen lykkedes. I 00'erne blev hun opdaget på teatret og senere castet til rollen som Mia i Klovn-serien, som har kørt siden 2005, og som sideløbende med tv-serien er blevet til tre spillefilm.
  • Mia Lyhne er derfor et eksempel på, at man i visse brancher godt kan opbygge en karriere, selv helt uden en uddannelse.

- Vi taler med dem om, om der findes gode alternativer, der kan føre til de samme jobs, eller om de samme uddannelser findes andre steder. Tit får de unge på den måde øjnene op for, at der findes mange uddannelsesmuligheder, og det var ikke dem alle, de selv havde fået øje på. Vi giver dem håb, siger Mathilde Tronegård.

Veje til Rom

Der kan nemlig være mange veje, der fører til Rom - eller til drømmejobbet. Og snoede veje er blandt studievejledernes ekspertiser.

- Det er fåtallet af jobs, der kræver en helt specifik uddannelse, men selvfølgelig findes de. Derfor er det også vigtigt at spørge den unge, om det er den specifikke uddannelse, der interesserer dem, om det er arbejdet med eksempelvis det naturvidenskabelige eller det at være en del af sundhedsvæsenet, de drømmer om. Det kan der nemlig være andre veje omkring, men det er kun den enkelte unge, der kan svare på det, siger hun.


Det er et afslag, men det er ikke ens betydende med, at alle uddannelsesdrømme er slukkede.

Mathilde Tronegård, direktør i Studievalg Danmark


De veje, der sommetider kan være svære at se, skyldes i høj grad den måde, uddannelsessystemet er skruet sammen på.

I Danmark findes der nemlig hundredvis af forskellige uddannelser. Og mens mange unge har et lineært billede af systemet, hvor en bestemt uddannelse fører til et bestemt job, er virkeligheden anderledes.

Uddannelsesoptag 2021

  • I alt søgte 93.388 personer ind på en uddannelse, og ansøgerne søgte i gennemsnit ind på 2,7 uddannelser.
  • 67.425 ansøgere bliver optaget på en uddannelse - 80 procent på deres førsteprioritet.
  • Af de kvalificerede ansøgere har 11.188 fået afslag og er dermed ikke blevet optaget på en uddannelse. Ud af de godt 93.000 ansøgere i alt har 9559 ikke levet op til et eller flere adgangskrav på de uddannelser, de har søgt ind på, og de har derfor også fået afslag på optag. 1016 har selv annulleret deres ansøgninger inden fristen den 5. juli.
  • Optagelsen i 2021 er den næsthøjeste nogensinde - kun overgået af 2020. Det skyldes blandt andet, at Folketingets partier besluttede at oprette flere studiepladser fordelt på 2020 og 2021 for at imødekomme det høje antal ansøgere og mindske risikoen for ungdomsarbejdsløshed under coronapandemien.

Valget af selve uddannelsen er selvfølgelig ikke uden betydning, men der kommer også mange valg efterfølgende, som kan præge, hvor man ender - såsom ekstra fag på uddannelsen, valg af specialeområde, hvilket job man ender i og hvordan man efteruddanner sig.

Der findes masser af muligheder for ikke at tage den direkte vej, lyder budskabet fra Studievalg Danmark.

Rådet til de skuffede, der ikke får opfyldt ønsket om en plads på drømmestudiet denne gang, er da også ligetil:

- Det er altid godt at tale med nogle om det, og der findes gode digitale værktøjer, der kan hjælpe med at finde vejen. Men det er også en rigtig god idé at tale med en vejleder, for det kan være svært selv at overskue de mange uddannelser og muligheder. Der er en grund til, at der er professionelle vejledere til at hjælpe med at finde vej i den jungle.

Frygten er, at EU begår samme fejl som for seks år siden
Køen foran paskontoret i Kabul, søndag den 25. juli. Talebans succes på slagmarken får mange afghanere til at søge ud af landet. I øjeblikket ankommer et stort antal personer hver dag i Tyrkiet, på kanten af Europa. Foto: Sajjad Hussain. 

Afghanske flygtninge banker på Europas dør, og EU står på hælene

Det er ikke kun de internationale styrker, som forlader Afghanistan. Det gør mange civile afghanere også.
I takt med at Taleban går sejrsgang på slagmarken, vokser køen til paskontoret i Kabul. Bevæbnet med desperation begiver nogle af dem sig ud på en 3.000 lang kilometer rejse igennem Iran. I juli måned er der dagligt ankommet mere end 1000 afghanere i det østlige Tyrkiet. På tærsklen til Europa rejser sig spørgsmålet, som har givet samtlige europæiske statsledere hovedpine i de seneste år. Hvem skal give dem asyl? 
Avisen Danmark taler med internationale hjælpeorganisationer, korrespondenter og forskere. Flere af dem frygter, at EU er ved at begå de samme fejl, som unionen gjorde med den syriske flygtningestrøm.

Tørke, fattigdom og Talebans fremmarch skaber flygtningestrømme ud af Afghanistan. I omegnen af 1000 afghanere ankommer dagligt til fods i Tyrkiet, der i forvejen huser flere flygtninge end noget andet land i verden. Går EU-landene i panik, begår de samme brøler som for seks år siden, siger hjælpeorganisationer og forskere.

Flygtninge: Selvom kameraet ryster, og optagelserne er grynede, er det ikke svært at se, hvad der sker. En lang række af mennesker - børn og voksne - bevæger sig fremad på stier i et goldt og kuperet terræn. Nogle har slidte rygsække på, andre bærer plastikposer med mad i hænderne. De sveder.

Billederne og videoerne stammer fra grænsen mellem Iran og Tyrkiet og viser tusindvis af afghanere på flugt. På vej mod Europa.

Ifølge tyrkiske medier er op mod 1500 migranter og flygtninge dagligt gået ind i Tyrkiet i løbet af juli måned. European Council on Refugees and Exiles - en alliance af 103 NGO’er fra 39 europæiske lande - skønner at tallet er en anelse mindre: omkring 1000 om dagen.

Men ligegyldigt hvad skaber flygtningestrømmen bekymringer i både Ankara og Bruxelles. Ikke alene er bølgerne af mennesker som et ekko fra 2015, hvor desperate syrere vandrede hele vejen op til danske motorveje, og 1,3 millioner mennesker søgte om asyl i EU.

De afghanske flygtninge i det tyrkiske grænseland er også et billede på tre af nutidens store internationale problematikker, som er hæftet sammen på kryds og på tværs.

1) I takt med at USA og NATO i de seneste måneder har forladt Afghanistan, har Taleban-bevægelsen taget kontrol med næsten 200 af landets omtrent 400 distrikter. Den 20 år lange krigs umiddelbare eftermæle er, at rekordmange civile afghanere i øjeblikket bliver slået ihjel, og at 270.000 mennesker ifølge officielle estimater er blevet fordrevet alene i år.

2) Tyrkiets præsident Recep Erdogan har fået bunker af euros og blankochecks til autoritær opførsel for at agere Europas dørmand for de syriske flygtninge. 3,6 millioner syrere bor i Tyrkiet, og fremmedhad præger forholdet mellem dem og den lokale befolkning. Erdogans pris for igen at "løse" flygtningeproblemet bliver derfor endnu højere.

3) Ligesom der ikke var det i 2015, da syrene bankede på døren, er der heller ikke denne gang noget der tyder på fælles politisk fodslag i EU. Flere europæiske lande - inklusive Danmark - deporterer fortsat afviste afghanere hjem til Afghanistan.


18,4 millioner mennesker har brug for humanitær nødhjælp. Ingen aner, hvordan situationen med Taleban udvikler sig, men vi vil se en stigning i antallet af mennesker, som kommer i klemme. Det er der ingen tvivl om.

Mikkel Trolle, regional direktør for Dansk Flygtningehjælp i Asien


Hvem bærer ansvaret? Hvordan løses konflikten? Og skal Europa ruste sig til en ny bølge af flygtninge?

Det spørger Avisen Danmark internationale hjælpeorganisationer, korrespondenter og forskere om i denne artikel.

Tabt krig i Afghanistan

Da den amerikanske præsident Joe Biden i april satte punktum for den længste krig i USA’s historie, var det ikke til tonerne af sejrsmusik. Og allerede nu står det uhyggeligt klart, hvor sårbar situationen fortsat er i Afghanistan. 1.600 civile afghanere er blevet slået ihjel i 2021, viser en rapport fra FN, som udkom mandag i denne uge. Det er det højeste antal i et årti.

11.000 danske soldater har i løbet af krigens to årtier været udsendt for at bekæmpe Taleban og oplære de afghanske sikkerhedsstyrker. Nu, efter at missionen officielt er afsluttet, er den islamistiske bevægelse ved at overtage store dele af landet, der er næsten dobbelt så stort som Tyskland og rummer 38 millioner mennesker.

Nanna Muus Steffensen, dansk korrespondent i Afghanistan, skriver i Weekendavisen, at Talebans fremmarch i landet kan aflæses i køen foran paskontoret i Kabul. Og Mikkel Trolle, regional direktør for Dansk Flygtningehjælp i Asien, understreger overfor Avisen Danmark, at situationen er alarmerende.

- Set fra et europæisk perspektiv, så fortsætter konflikten, og mange afghanere vil flygte. Langt de fleste internt i landet eller til nabolandene, men der vil også være strømme mod Europa, siger han, siger han

Dansk Flygtningehjælp er med 800 - primært lokale - medarbejdere i Afghanistan en af de største aktører i landet. Og set fra et humanitært perspektiv ser fremtiden mørk ud, fortæller Mikkel Trolle.

Foruden den ustabilitet som årtiers konflikt og de internationale styrkers tilbagetrækning har skabt, så er Afghanistan blandt de fattigste lande i verden. Oveni det er 80 procent af landet ramt af en ødelæggende tørke, oplyser Mikkel Trolle.

- 18,4 millioner mennesker har brug for humanitær nødhjælp. Ingen aner, hvordan situationen med Taleban udvikler sig, men vi vil se en stigning i antallet af mennesker, som kommer i klemme. Det er der ingen tvivl om.

Tyrkisk træthed

Nogle af de mennesker befinder sig allerede på kanten af Europa.

Afstanden mellem Afghanistan og Tyrkiet er nogenlunde lige så lang, som længden mellem Skagen i Danmark og Sicilien i Syditalien. Men desperate afghanske familier betaler menneskesmuglere for at blive ført igennem Iran og frem til den tyrkiske grænse. Turen går over bjerge, varer 18 dage og koster 4.000 dollars - cirka 25.000 danske kroner. Det fortæller netop ankomne afghanere i Østtyrkiet til det amerikanske medie Wall Street Journal.

I Tyrkiet mødes de af en lokalbefolkning, som på ingen måder gider dem. Efter at EU i 2016 indgik en flygtningeaftale med den tyrkiske regering, er Tyrkiet blevet det land i verden, der huser flest flygtninge. Og det er på ingen måde omkostningsfrit for hverken tyrkerne eller de cirka 3,6 millioner syrere i landet.

- De syriske flygtninge er blevet meget billig arbejdskraft og ofre for løntrykkeri. Størstedelen af dem lever en kummerlig tilværelse på gader og stræder i Tyrkiets største byer, siger Pola Rojan, der er udlandsredaktør på Radio Loud og tidligere korrespondent og mellemøstanalytiker i Istanbul.

Han fortsætter.

- Og mange tyrkere er trætte af, at de sunniarabiske syrere er langt mere religiøst ortodokse, end tyrkerne nogensinde har været det.

Pola Rojan har familie og venner i byer i den østlige del af Tyrkiet, som føler, at syrene er ved at overtage landet.

- De oplever social kontrol fra syriske flygtninge, som peger fingre af dem, fordi de ikke er religiøse nok. “På med tørklædet, husk fasten og bed fem gange om dagen,” får de af vide.

Flygtningespørgsmål er blevet så betændt i Tyrkiet, at regeringspartiet AKP tabte mange af de store byer til kommunalvalget i 2019. Og modstanden mod alle slags migranter og flygtninge - også afghanske - er blevet så udbredt, at præsident Recep Erdogan er gået i gang med at udbygge landets 110 kilometer-lange betonmur, der står mellem Tyrkiet og Iran.

- På grund af økonomisk krise, arbejdsløshed og coronapandemi er forholdet mellem alle slags migranter og tyrkerne virkelig blevet polariseret. Størstedelen af den tyrkiske befolkning ønsker dem ikke, siger Ayhan Kaya, som er tyrkisk socialantropolog og professor på Bilgi Universitet i Istanbul.

- Men EU forsøger forsat at fastholde alle migranterne her med alle unionens finansielle instrumenter.

EU's afhængighed af Erdogan

Fra Europa er der allerede kommet pip om, at de gerne ser, at afghanske flygtninge bliver i Tyrkiet. Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, udtalte således i weekenden til tyske BILD, at “nabolandet Tyrkiet” var bedre egnet for afghanerne, end “eksempelvis Østrig, Tyskland eller Sverige”.

Følger resten af EU-landene den linje, er det stærkt bekymrende, mener fald Marie Walter-Franke, som forsker i europæisk migrations- og asylpolitik på Jacques Delors Instituttet i Berlin.

Da EU og Tyrkiet gav håndslag på en flygtningeaftale for fem år siden, lovede de hinanden en masse ting. Foruden seks milliarder euros - knap 45 milliarder kroner - skulle tyrkerne have visumfri adgang til unionen for dets 80 millioner indbyggere.

Tyrkiets optagelsesproces i EU skulle også genforhandles.

I dag står det klart, at samarbejdet ikke har bragt Tyrkiet tættere på medlemskab. Samt at Tyrkiet ikke lever op til alle kravene for behandlingen af syrerne. Til gengæld har EU stoppet flygtningestrømmen, og Erdogan har vekslet til en anden valuta: Magt.

- EU er ufatteligt afhængige af Tyrkiet. For hvis Erdogan lader fire millioner flygtninge strømme ind i unionen, så starter han en krise, siger Marie Walter-Franke.

For Erdogan betyder det, at Bruxelles er tavst, selv når han fordriver kurdere militært, blokerer italienske olieboringer med krigsskibe eller anholder kritiske akademikere og journalister i sit eget land.

Men lige nu har EU ikke noget alternativ, for det eneste landene er enige om er, at de ikke vil have flygtninge. Så sent som i sidste uge roste Tysklands kansler Angela Merkel Tyrkiet for dets behandling af syrerne. Og Marie Walter-Franke nærer ingen illusioner om, at unionen finder fælles fodslag omkring flygtningespørgsmålet.

- Der er valg i flere store europæiske lande i år, så de kommer til at tjene deres egne nationale interesser, siger hun.

NGO: Manglende europæisk vilje

Nogenlunde det samme siger Catherine Woollard, som er direktør i European Council on Refugees and Exiles. Hun tror fuldt og fast på, at EU kunne have håndteret den syriske flygtningestrøm i 2015, hvis de var blevet enige om en fair fordeling.

- Omkring en million flygtninge ankom til Europa i 2015. Men i stedet for at håndtere det kollektivt endte situationen i panik. Og hvor mange mennesker kan vi forvente, at Tyrkiet huser, når vi selv tager så lidt?

Nu frygter hun, at det samme vil ske med den afghanske flygtningestrøm.

Men giver det ikke mening, at flygtninge fra Afghanistan får asyl i deres nabolande?

- Jeg finder den nuværende danske diskurs meget mærkværdig. Danmark bruger en masse ressourcer på at bygge lejre og skabe relationer til lande lagt væk, når realiteten er, at nabolandene i forvejen bærer et langt større slæb, end hele EU tilsammen, siger Catherine Woollard.

- Siden 2015 har omkring 500.000 afghanere fået midlertidig opholdstilladelse i Europa. I Iran alene bor tre millioner afghanere.

- EU har ressourcerne, men politisk er der ikke enighed. Og det har store konsekvenser - både humanitært for flygtningene såvel som politisk i unionens relation til Tyrkiet.

Forsøget bliver nu landsdækkende
Spildevand i hele landet bliver fra august undersøgt af forskere for at kunne spore coronasmitte. (Arkivfoto). Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Afføring skal hjælpe med at kortlægge corona i hele landet

Efter vi er blevet vaccinerede mod covid-19, har nedskaleret det massive testsystem og smidt mundbindet og coronapasset, skal vi holde øje med smittespredningen i spildevandet.

Sådan lød det tidligere på sommeren fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I begyndelsen af juli satte Statens Serum Institut gang i en række forsøgsprojekter med overvågning af spildevandet i 20 forskellige kommuner.

I august bliver projektet udvidet og i løbet af efteråret er det planen, at overvågningen af eventuel smitte i spildevandet bliver udbredt til resten af landet.

Ved at indsamle prøver fra rensningsanlæg landet over er det nemlig muligt at opdage virusudbrud, allerede før folk begynder at udvise symptomer eller lader sig teste.

Smittede med covid-19 udskiller virus sammen med afføringen, allerede inden de udvikler symptomer.

Danskernes spildevand bliver fra august undersøgt af forskere, der leder efter coronasmitte.

Statens Serum Institut (SSI) har i juli testet en metode, hvor de har undersøgt spildevand med afføring fra 20 udvalgte rensningsanlæg og pumpestationer for at spore coronasmitte forskellige steder i landet.

Det skal udvides til hele landet og kommer til at køre som et fast projekt. Hos SSI regner man med, at alle dele af landet er med i løbet af efteråret.

Smittede med covid-19 udskiller virus sammen med afføringen, allerede inden de udvikler symptomer.

Dermed kan virus også findes i spildevandet, som man kan teste, fordi folk går på toilettet.

Ifølge Steen Ethelberg, der er professor og seniorforsker ved SSI, kommer cirka 90 procent af danskerne til at være koblet på systemet.

Forskerne har endnu ikke kunnet se udsving, der gav grund til bekymring. Men på længere sigt kan metoden aflaste testsystemet, forklarer Steen Ethelberg.

- Om et stykke tid - når vi ikke bliver testet så meget mere - kan spildevandsovervågningen hjælpe til med at finde steder, hvor smitten stiger, siger han.

Det passer meget godt med de faldende antal test, der ses i Danmark. Mandag blev der foretaget det laveste antal test siden 21. juni. Der var foretaget 59.822 PCR-prøver.

Forsøget har endnu ikke været brugt til at sætte ind over for konkrete smitteudbrud.

Men det betyder ifølge Steen Ethelberg ikke, at systemet ikke virker.

- Vi har ikke kunnet se nogle smitteudbrud, som gav grund til bekymring, da der ikke har været nogen, de steder vi har testet, siger han.

Metoden med at teste spildevand er stadig langtfra perfekt, og forskerne skal stadig blive meget klogere, forklarer Steen Ethelberg.

- Det var egentlig meningen, at prøveperioden skulle have kørt for et par måneder siden, så vi havde lidt tid til at gruble over tallene, inden spildevandsovervågningen blev rullet ud i hele landet, siger han.

Forsøget blev dog udsat, da der ikke var lovhjemmel til, at rensningsanlæggene foretog test af spildevandet. Epidemiloven blev derfor ændret, og ændringen trådte i kraft den 1. juli, så forsøget kunne starte.

Ud over at spildevandsovervågning kan bruges under den nuværende pandemi, mener Steen Ethelberg også, at der er gode chancer for, at metoden kan bruges, hvis der kommer en ny pandemi med en ny sygdom.

- Metoden kan også bruges til andre sygdomme, hvis sygdommen kan spores i afføring, siger han.

/ritzau/