Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Byrådsmøde. Utilfredse børn og forældre demonstrerer foran rådhuset.

Ikke alle klapper, når en friskole skyder op, hvor folkeskolen lukker

Når landsbyens folkeskole lukker, åbner der ikke sjældent en friskole i stedet. Det redder eleverne fra lange busture til nabobyen og holder liv i landsbyen. Men begejstringen er ikke altid udelt.

Folkeskolen er det kommunale undervisningstilbud, der skal rumme alle elever fra alle samfundslag med såvel gode som dårlige forudsætninger. Folkets skole - og alle elevers skole.

Men som Avisen Danmark kunne fortælle i går, viser nye tal, at hver tredje folkeskole i landkommunerne er lukket siden 2007. En del er erstattet af fri- eller privatskoler, som ressourcestærke forældre har åbnet.

Det er al ære og respekt værd. Ingen tvivl om det. En landsby uden skole bliver hurtigt en døende landsby. Men succesen kan have en bagside. For når private skoler erstatter folkeskoler, risikerer vi at dele eleverne i et A-hold, hvis forældre er glade for friskolens tilbud og har råd til at betale skolepenge, og et B-hold, hvis forældre ikke har.

I Dagens Danmark retter vi blikket mod Ørum på Djursland. Her har initiativrige borgere stiftet en friskole, som blev så stor en succes, at det var med til at give landsbyens lukningstruede kommuneskole det endelige dødsstød. Friskolen sikrer, at Ørum fortsat har et populært skoletilbud. Friskolen har stor opbakning, men ikke ubetinget.

Du får også historien om, hvordan Tunesiens præsident har sat det skrøbelige demokrati i det nordafrikanske land på en hård prøve. Han har sat premierministeren og parlamentet fra bestillingen. Tilhængerne jubler - modstanderne kalder det et kup.

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Det er ikke kun en dans på roser, når en lukningstruet kommunal folkeskole erstattes af en friskole.
Torben Lund indkaldte til et borgermøde i landsbyen Ørum, da Norddjurs Kommune lukkede udskolingen på byens folkeskole. Resultatet blev en helt ny friskole, som Torben Lund i dag er bestyrelsesformand for. Nu er Min Friskole byens eneste skole. Foto: Min Friskole

Forældre nægtede at sende deres børn på kæmpeskole 15 kilometer væk: Nu har de skabt deres egen friskole

Hvad ville du gøre, hvis kommunen lukkede udskolingen på dit barns folkeskole, så barnet fik 15 kilometer i skole, når det nåede i 7. klasse? Ville du åbne en friskole og dermed gøre det endnu sværere for folkeskolen at bevare de resterende klassetrin?

Det kan virke paradoksalt, men ikke desto mindre var det netop, hvad en forældreflok gjorde, da Norddjurs Kommune lukkede overbygningen på Ørum Skole. Initiativtager Torben Lund ønskede hverken lange busture eller en hverdag på en kæmpeskole for sine børn. Derfor indkaldte han til borgermøde. Sådan blev Min Friskole født.

Friskolen sugede det sidste liv ud af byens folkeskole, og dermed er Ørum nu en del af den statistik, der viser, at landkommunerne har mistet hver tredje folkeskole siden 2007.

Nu er spørgsmålet så, om friskolen er en god erstatning. Byens borgere er splittede.

Da Norddjurs Kommune lukkede overbygningen på Ørum Skole, betød det, at byens ældste elever fik 15 kilometer i skole. Det ville en forældreflok ikke finde sig i, og derfor oprettede de en friskole. Den blev så succesfuld, at den sugede det sidste liv ud af folkeskolen - og det er helt, som det skal være, mener forældrene. Dette er andet afsnit i Avisen Danmarks miniserie om skolelukninger i landområderne.

Uddannelse: For et år siden lå der en kartoffelmark midt i landsbyen Ørum på Norddjurs. Nu er kartoffelknoldene væk og erstattet af pavilloner, der danner ramme for 165 børns hverdag og skolegang.

For i Ørum ville man ikke finde sig i, at kommunen fjernede overbygningen (7., 8., 9. klasse) på byens folkeskole. Mange forudså, at det ville blive begyndelsen til enden for skolen, og de fik ret. Nu er Ørum Skole fortid, og de hvide pavilloner er resultatet af et lokalsamfund, der rykkede sammen og kæmpede for, at der fortsat skulle være en skole i byen.

- Den lokale murermester stillede med 20 mand en weekend og lavede fundamentet, og mange lokale håndværkere støttede op med maskiner. Vi samlede 1,6 millioner sammen i borgerlån, siger Torben Lund.

Han er initiativtager og bestyrelsesformand for den nye friskole, der fik navnet "Min Friskole", og som efter det første år har oplevet så stor succes, at der er nu er flere børn end forventet og et stort antal kandidater, der søger de nye stillinger.

Ørum er en af de mange landsbyer, der siden 2007 har mistet en folkeskole. Som Avisen Danmark kunne fortælle i går, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at hver tredje folkeskole er forsvundet i landkommunerne. En del af dem er dog blevet erstattet af fri- eller privatskoler. For mens antallet af folkeskoler er faldet 20 procent siden kommunesammenlægningen i 2007, er antallet af private skoletilbud steget med 11 procent fra 500 til 550, viser en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd.

Skolen er afgørende

Da Norddjurs Kommune sidste år besluttede at fjerne overbygningen på Ørum Skole, betød det, at de ældste elever hver dag skulle tage den 15 kilometer lange tur frem og tilbage til skolen i Grenå.

- Det var vi ikke imponerede over, siger Torben Lund og fortæller, at han ikke ønskede, at hans børn skulle gå på en kæmpestor skole med adskillige klasser på hver årgang.

Grafik: Leif Nørmark Sørensen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I øvrigt mener han, at klasserne på kommunens folkeskoler generelt er alt for store, og ifølge ham risikerer man derved både at tabe de allerdygtigste og de allersvageste elever.

Derfor valgte han at indkalde til et borgermøde, hvor 200 mennesker mødte op. Det blev starten på Min Friskole, der inden længe skal udbygges med permanente bygninger i stedet for pavilloner.

Miniserie: Skolelukninger i landområderne

I disse dage sætter Avisen Danmark fokus på skolelukninger i landområderne, for siden 2007 er hver tredje folkeskole i landkommunerne forsvundet.

En række af dem er blevet erstattet af fri- og privatskoler, og det vækker både begejstring og bekymring.

Læs med i morgen, hvor vi vi spørger politikerne, hvad de mener om udviklingen - og hvad man skal gøre for at bremse den.

Har du input eller tip, så skriv til Avisen Danmarks journalist Mathias Overgaard på maove@jfmedier.dk.

Torben Lund, der selv har børn i skolealderen og som er aktiv som formand i byens fodboldklub, mener, at det er afgørende for en by som Ørum, at der er et skoletilbud. Både af hensyn til huspriserne og for at bevare et aktivt lokalsamfund i byen.

- Vi har en stor forening med mange sportsgrene. Men hvis børnene skal til at gå i skole i Grenå, er der stor sandsynlighed for, at de også vælger at gå til sport derude, og så vil vores tilbud dø, siger han.

Presset økonomi

Det var presset økonomi, der fik Norddjurs Kommune til at lukke udskolingen på Ørum Skole. På budgettet for 2019 skulle kommunen spare 51 millioner kroner for at undgå at komme under administration.

Da Min Friskole blev etableret som modsvar, trak den elever ud af Ørum Skoles øvrige klassetrin, og til sidst var der kun i alt cirka 60 elever tilbage. På den måde var det nye private tilbud med til at give byens folkeskole det endelige dødsstød, og det var Torben Lund og de øvrige forældre bag initiativet ganske klar over fra starten.

Tre korte om vandringen fra folkeskoler til privatskoler

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har set på faldet i antallet af folkeskoler siden 2007 og sammenholdt det med nye fri- og privatskoler, der er opstået i samme periode. Her er tre pointer:

  1. I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse nu på en privat- eller friskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommune.
  2. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent - fra 500 til cirka 550.
  3. Lukninger af folkeskoler er primært sket i provins- og landområder - altså i kommunerne uden for de store byer. Flere af disse steder er der i stedet opstået fri- og privatskoler.

- Jeg sagde fra starten, at vi med en ny friskole ville komme til at lukke Ørum Skole, for den ville ikke kunne klare, at vi tager 100 elever væk.

Når det nu det i forvejen kan være svært at drive folkeskole i landområderne, er det så ikke et paradoks, at private tilbud som jeres er med til at gøre vilkårene endnu sværere?

- Ørum Skole ville være lukket alligevel, så vi var ikke i tvivl om, at det var det rigtige, siger han og påpeger, at kommunen ifølge ham ikke havde ressourcerne til at drive et tilbud af høj nok kvalitet.

Forældre kæmper for folkeskolen

Min Friskole har imidlertid ikke fået ubetinget opbakning af alle i byen. Da Ørum Skole lukkede, sendte Kim Steffensen Carøe således sine børn i skole i nabobyen Glesborg cirka fem kilometer væk. I begyndelsen gik skolen også her kun til 6. klasse, men Kim Steffensen Carøe og en gruppe andre forældre har kæmpet for at få den udvidet, så den nu også har en overbygning.

- Jeg er ikke imod lukningen af Ørum Skole, for den var slidt ned. Men det er en folkeret at have en folkeskole inden for rimelig afstand, for vi betaler skat og bygger vores samfund på visse værdier, siger han.

Kim Steffensen Carøes søn har Aspergers syndrom, og blandt andet derfor betyder det meget for ham, at Danmark har folkeskoler, der kan rumme alle børn, om end de er udfordrede af handicap eller kommer fra sårbare familier.


Vi har en stor forening med mange sportsgrene. Men hvis børnene skal til at gå i skole i Grenå, er der stor sandsynlighed for, at de også vælger at gå til sport derude, og så vil vores tilbud dø.

Torben Lund, bestyrelsesformand for Min Friskole i Ørum


- Med private skoler riskerer man at dele samfund op i A og B-hold, for ikke alle har råd til at betale. Der er noget sikkerhed i, at folkeskolen skal finde pengene til at rumme alle, siger han.

Torben Lund mener ikke, at man med Min Friskole ekskluderer en gruppe af lokalområdets familier. Tværtimod har man etableret en særlig betalingsmodel, der tilgodeser dem med færrest midler, fordi området netop har mange lavindkomstfamilier, forklarer han.

Coronapandemien går ikke kun ud over det fysiske helbred - også det mentale helbred kan få et knæk.
31-årige Julie Rørstrøm har type 1-diabetes. Siden corona-epidemien indtraf i Danmark, har hun kæmpet med reguleringen af sit blodsukker. Oplevelsen af at være isoleret og alene fremkalder negative følelser, der gør det sværere at håndtere sygdommen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mennesker med diabetes føler sig mere ensomme efter coronanedlukning: - Jeg følte mig ladt i stikken

Knap hvert tredje med diabetes føler sig mere alene eller isoleret fra andre efter coronakrisen og den lange nedlukning af samfundet.

Det viser en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen, der har spurgt 7000 danskere med diabetes eller pårørende til diabetikere om, hvilken indflydelse pandemien har haft på deres mentale sundhed.

Under nedlukningen har 31-årige Julie Rørstrøm, der har type 1-diabetes, konstant måttet afveje risikoen for at blive smittet mod de konsekvenser, isolationen kan have på hendes mentale helbred. For ensomhed og de følelser, der følger med, har gjort det langt sværere at holde sygdommen i skak.

Diabetesforeningen ser en kæmpe udfordring i at få mennesker med diabetes ud at blive en del af fællesskabet igen. Derfor opfordrer foreningen til, at diabetikere søger ind i de grupper, der allerede eksisterer for mennesker med diabetes, så de oplever at være en del af et fællesskab med andre, der kender til at leve med diabetes.

Næsten hver tredje diabetiker føler sig mere alene og mere isoleret, end de gjorde før coronaepidemien. 31-årige Julie Rørstrøm, der har haft type 1-diabetes siden 2009, har oplevet at føle sig alene med sin sygdom under epidemien, der presser hendes psykiske velbefindende og risikerer at afspore reguleringen af hendes blodsukker. Diabetesforeningen vil have mere fokus på mental sundhed i den traditionelle diabetesbehandling og opfordrer diabetikere til at søge ind i eksisterende fællesskaber.

Ensomhed: Alting peger på, at vi er på vej ud af coronaens mørke.

Vi bliver vaccineret, restriktionerne bliver lempet, barerne og restauranterne serverer frokost og fadøl igen, og mennesker mødes i større omfang uden for vores små, snævre "smittebobler".

Men blandt nogle af de sårbare - dem vi beskyttede, da vi sidste år indstillede så godt som al social aktivitet - gemmer sig en følelse af at være alene og isoleret, mens vi andre vender tilbage til noget, der ligner det gamle.

Det viser en ny undersøgelse, som Diabetesforeningen har foretaget blandt mere end 7000 af foreningens medlemmer, der enten selv har diabetes eller er pårørende til én, der har.

29,6 procent af de adspurgte, altså lige knap hver tredje, føler sig nu mere alene eller mere isoleret, end de gjorde før coronaepidemien.

Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, blev både overrasket og ked af det, da han så resultaterne af undersøgelsen.

- Vi vidste jo godt, at coronakrisen gjorde, at vi alle blev mere isolerede, men det er klart, at personer med diabetes, der i forvejen lever med en frygt for, hvordan sygdommen udvikler sig, er blevet ekstra bange og har isoleret sig endnu mere. Der ligger en kæmpe udfordring i at få vores medlemmer ud at blive en del af fællesskabet i Danmark igen her efter corona.

Mange diabetikere har i forvejen én eller måske flere sygdomme ud over diabetes, forklarer Claus Richter. Og kobler man det med en følelse af ensomhed, kan det blive en farlig cocktail for livskvaliteten og evnen til at håndtere sygdommen.

- Det er mange med diabetes selv i stand til at klare, men begynder man at blive ensom, slækker man på det. Der er ingen kontrol og ingen, der holder øje med dig. Det kan i værste fald betyde, at man bliver mere syg og får et kortere liv, end man ellers kunne have haft, siger Claus Richter.

Blev ladt i stikken

For 31-årige Julie Rørstrøm, der bor i København og arbejder som selvstændig ”human experience researcher”, har ensomheden været en tosidet oplevelse.


Jeg har nok fundet ud af, at det ikke er godt for mig at isolere mig, for det har en alt for negativ konsekvens i forhold til min psyke og deraf også reguleringen af mit blodsukker,

Julie Rørstrøm, 31 år, København


Først og fremmest har hendes kontakt med andre mennesker selvfølgelig været gevaldigt udfordret under epidemien.

- Men følelsem af at være alene med min sygdom er blevet mere udtalt under pandemien, siger hun.

Julie fik konstateret type 1-diabetes i december 2009. Da coronavirusset gjorde sin grimme entré i Danmark i foråret 2020, placerede hendes sygdom hende i den sårbare gruppe af kronisk syge, der for alt i verden skulle passe på ikke at blive smittet.

- Efter det hele lukkede ned i marts, så jeg udelukkende mine forældre, min søster og min daværende kæreste. Min mor er pædagogisk leder, så hun fungerede som frontpersonale, hvorfor, så hende så jeg ikke særligt meget. Af samme grund valgte jeg heller ikke at kramme hende i lang tid, fortæller Julie Rørstrøm.

I et helt år blev hun tudet ørerne fulde om, at hun var sårbar, ekstra udsat og i højrisiko ved eventuel smitte.

Men da vaccinationsprogrammet blev ændret tidligere i år, så sårbare personer på 16-64 år blev lagt sammen med alle ikke-sårbare i vaccinationskalenderen, betød det, at Julie pludselig måtte se langt efter en tidligere vaccine end sine jævnaldrende.

- Jeg oplevede et knæk i tilliden, da sundhedsmyndighederne ændrede kalenderen. Jeg følte ikke, jeg blev hørt eller taget alvorligt. Jeg mødte bare en mur, når jeg bad om hjælp. Jeg følte mig ladt i stikken, siger hun.

Følelser påvirker blodsukkeret

Diabetes og virusinfektioner er en ubehagelig blanding.

For Julie Rørstrøm med type 1-diabetes ændrer insulinbehovet sig markant, hvis hun bliver syg. Godt 10 procent, hver gang hun får en infektion. Kommer der feber med oveni, stiger det 25 procent per grad over en temperatur på 37,5 grader.


Overalt i landet har vi motivationsgrupper med masser af medlemmer, men der er behov for at sætte skubbe i, at både de, der er medlemmer af Diabetesforeningen, men også de, der ikke er, opsøger vores motivationsgrupper og bliver en del af nogle fællesskaber med andre, der også kender til at have diabetes. Det giver et kæmpe løft i livskvaliteten.

Claus Richter, adm. dir., Diabetesforeningen


Blandt andet derfor har Julie  haft al mulig grund til at undgå at blive smittet med corona. Den eneste sikre løsning er total isolation fra omverdenen, men det spiller også dårligt sammen med diabetes. Når hun bliver påvirket følelsesmæssigt, bliver stresset eller ked af det, går det også ud over blodsukkeret.

- Og jeg kan ikke regulere mig ud af det. Jeg kan veje et stykke rugbrød, tælle kulhydrater og måle mit blodsukker for at se, hvor mange enheder insulin, jeg har brug for. Men jeg kan ikke sætte mine følelser i system. Det sidste år har jeg virkelig kæmpet med reguleringen af mit blodsukker, siger Julie Rørstrøm.

Derfor har hun konstant måttet afveje, om hun følte sig mest fysisk eller psykisk udsat. Skulle hun bevæge sig ud, med fare for at blive smittet, eller blive hjemme i sin egen boble og kæmpe med de psykiske udfordringer, det har og den påvirkning, de har på hendes diabetes?

- Jeg har nok fundet ud af, at det ikke er godt for mig at isolere mig helt, for det har en alt for negativ konsekvens i forhold til min psyke og deraf også reguleringen af mit blodsukker, siger hun.

Større fokus på psyken

For at imødekomme de tydelige mentale problemstillinger, mange diabetikere står med, foreslår Diabetesforeningen, at den traditionelle diabetesbehandling i langt højere grad skal komme omkring patienternes mentale sundhed.

- Der er brug for, at årskontroller, løbende behandlinger og anden kontakt med sundhedsvæsnet bliver suppleret med samtaler af mere psykologisk karakter om, hvordan de faktisk går og har det, siger Claus Richter.

Derudover ønsker foreningen, at mennesker med diabetes får bedre adgang til psykologhjælp. Samtidig opfordrer foreningen til, at mennesker med diabetes søger ind i nogle af de eksisterende fællesskaber og motivationsgrupper, man kan blive en del af gennem Diabetesforeningen.

- Overalt i landet har vi motivationsgrupper med masser af medlemmer, men der er behov for at sætte skubbe i, at både de, der er medlemmer af Diabetesforeningen, men også de, der ikke er, opsøger vores motivationsgrupper og bliver en del af nogle fællesskaber med andre, der også kender til at have diabetes. Det giver et kæmpe løft i livskvaliteten, siger Claus Richter.

En fortsat afvejning af risici

10. juli fik Julie Rørstrøm første vaccinestik. Samme dag fik hun at vide, at hun havde været i nær kontakt med en smittet. Da hun skulle testes på fjerdedagen af sin isolation, havde hun ondt i hele kroppen. Prøven viste sig at være positiv.

- Jeg var så heldig, at jeg ikke fik feber. Heldigvis. For så ved jeg ikke, hvordan det havde været. Men det var uhyggeligt at blive isoleret uden faktisk at vide, om jeg var smittet eller ej. Jeg gik bare og ventede på, at virussen skulle overmande mig, siger Julie Rørstrøm.

Selv om hun både har modtaget første stik og overstået en coronainfektion, føler Julie Rørstrøm sig ikke mere sikker i at kaste sig ud i samfundet, som så mange andre nu gør.

Med den nye, mere smitsomme deltavariant og eventuelle andre fremtidige varianter, fortsætter hun med at afveje, om det er forsvarligt at gå ud i forhold til den smitte, der kan være derude.

- Jeg har fra begyndelsen været indstillet på, at vi ikke kommer tilbage til det, der var. Det har jeg det egentlig fint med, men hvad er det for en hverdag, der venter? Som kronisk syg ved jeg jo ikke, hvilken position jeg har, hvis vi skal blive ved med at vaccinere mod alle mulige varianter. For normalt indgår jeg i det offentlige influenzaprogram. Og så er jeg vel formelt set sårbar igen, siger Julie Rørstrøm.

Hvad er diabetes?

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler.

Har man type 1-diabetes, er det cellerne, der producerer insulin, immunforsvaret dræber, så man til sidst ikke selv kan producere insulin.

Cellerne hedder betaceller og ligger i bugspytkirtlen, der sidder lige under mavesækken.

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor ens blodsukker er forhøjet, fordi kroppen enten ikke kan udnytte insulinen optimalt eller ikke producerer nok. Insulin hjælper cellerne med at optage sukkerstofferne fra den mad, vi spiser, så hvis ikke sukkerstofferne kan komme ind i cellerne, stiger blodsukkeret.

Type 2-diabetes er den mest udbredte type diabetes i Danmark. 80 procent af alle personer med diabetes har type 2-diabetes. Omkring en kvart million mennesker i Danmark lever med type 2-diabetes.

Hvis sommerhuse skal kunne lejes ud om 5-10 år, skal lejerne kunne komme frem og tilbage i elbil. Ladestandere er det nye wifi.
Der kommer flere og flere elbilister, og for mange er muligheden for at oplade bilen på matriklen blevet et ufravigeligt krav. Pr-foto

Lars har ingen elbil, men opsætter ladestander i sit nybyggede sommerhus: Det bliver sommerhusenes nye wifi

For 10 år siden blev mange sommerhuse frasorteret af potentielle lejere, hvis ikke der var en trådløs internetforbindelse. Wifi var for manges vedkommende afgørende for, hvor i Danmark sommerferien skulle holdes - særligt for udenlandske turister.

Nu melder udlejningsfirmaerne på samme måde om stor efterspørgsel på sommerhuse med ladestandere til elbiler - og det går kun én vej.

Installatører har travlt med at sætte flere ladestandere op. Men spørger man Feriehusudlejernes Brancheforening, er det også nødvendigt. Hvis man som sommerhusejer og -udlejer vil undgå, at ens hus bliver diskvalificeret som feriebolig om få år, er det en god idé at foretage en sådan investering.

Det råd har Lars Møller valgt at tage til sig. Selv har han ingen elbil, men alligevel skal der opsættes ladestander i hans nybyggede sommerhus, selv om det kun skal lejes ud 10 uger om året. Heller ikke han er i tvivl om, hvilken vej udviklingen går.

Engang var wifi i sommerhuse det nye sort. Så blev det et must, og nogle lejere fravælger huse uden trådløst internet. Snart vil det samme ske med ladestandere til elbiler, og udviklingen er i fuld gang. Lars Møller er en af de sommerhusejere, som vil sætte en ladestander op - selv om han ikke kører elbil.

Elbiler: Har du et sommerhus, som du lejer ud? Så bør du kraftigt overveje at opsætte en ladestander til elbil ved huset - også selv om du måske ikke selv har brug for den. Sådan lyder den utvetydige anbefaling fra Feriehusudlejernes Brancheforening.

Tendensen kan der efterhånden ikke herske nogen tvivl om. Udlejningsfirmaerne er klare i spyttet: Efterspørgslen på sommerhuse med egen ladestander er kraftigt stigende.

- Først var det nordmændene, der købte mange elbiler. Men lige om lidt, specielt efter at coronasituationen har normaliseret sig igen, forventer vi, at også mange tyskere kommer i elbiler. Hvis ikke de kan få bilerne ladet op, hvor de skal holde ferie og være i sommerhus, vælger de måske at holde ferien andre steder, siger Poul Fejer Christiansen, der er vicedirektør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

I øjeblikket er elbilerne særligt udbredt i Norge, hvor de står for 13 procent af den samlede bilpark, og i Tyskland, hvor en million elbiler kører rundt på vejene. De udenlandske turister - særligt tyskerne - fylder meget i feriehusudlejningen herhjemme, men i brancheforeningen er man ikke i tvivl om, at ladestandere i nær fremtid også vil blive et krav fra danske lejere.

En nødvendighed

I Agger i Thy står et nybygget sommerhus. Her er der tænkt over detaljerne, og huset er fyldt med danske designermøbler. Husets primære ejer er thyboen Lars Møller, der driver virksomheden Norsk Hytteudlejning, som udlejer hytter, sommerhuse og ferielejligheder - primært i Norge, men også i Danmark.

Det nye sommerhus i Agger skal egentlig kun lejes ud 10 uger om året, og selv om Lars Møller ikke selv kører i elbil, er det allerede planlagt, at der skal opsættes en ladestander ved huset til efteråret. Han er nemlig heller ikke i tvivl om, at elbilerne er kommet for at blive, og at det kommer til at afspejle sig i efterspørgslen af faciliteter i ferieudlejningsboligerne.

- Vi som udlejningsbureau begynder efter sommer at få elladestandere ind som søgekriterium i vores bookingsystem. For 20 år siden havde man solarier, men i dag er der ikke rigtigt nogen, der har det som kriterium. Gennem 00'erne var det wifi, lejerne efterspurgte. Jeg er helt enig med brancheforeningen i, at det nu er ladestandere, der bliver et krav. Om 5-10 år kommer vi formentlig også til at tale om energivenlighed i husene, siger Lars Møller.

Lars Møller, der er ejer og direktør i Norsk Hytteudlejning, mener, at ladestandere vil være en god investering i de fleste udlejningssommerhuse. - De sommerhusejere, der selv har elbil, bliver de første, der monterer det. Derefter huse i middeklassen eller derover, og til sidst kommer også de sommerhuse med, som ikke koster ret meget. Pr-foto

Man afskriver lejere

I Norsk Hytteudlejning vil man derfor også opfordre hytteejere og sommerhusejere til at overveje at investere i ladestanderne.

- I det sommerhus, vi har bygget i Agger, kommer der ladestander. Jeg tror, at vi er på forkant. Men det er nødvendigt, når de kundegrupper, vi kommer til at få, kommer kørende i store Teslaer og andre biler, der kører på el. Rigtig mange nordmænd har elbiler, og nu kommer Ford og andre bilmærker med masser af fine elbiler. Hvis man bygger hus i den prisklasse, som vi har gjort, er det derfor et must med en ladestander på lige fod med wifi, siger han.


Om kort tid har vi måske 250.000 elbiler på vejene. Den voksende andel af potentielle lejere afskriver man fra at leje sommerhus, hvis ikke man kan opfylde deres behov.

Lars Møller, ejer og direktør i Norsk Hytteudlejning


Han er dog sikker på, at det for mindre eksklusive udlejningssommerhuse også i nær fremtid vil være en god investering at opsætte ladestandere.

- Om kort tid har vi måske 250.000 elbiler på vejene. Den voksende andel af potentielle lejere afskriver man fra at leje sommerhus, hvis ikke man kan opfylde deres behov. Transporten er et basisbehov - måske mere end wifi, fordi mange har fri data på deres mobiltelefoner, siger han.

Behov i alle huse

Tilbage i Feriehusudlejernes Brancheforening glædes man over udviklingen. Og ligesom Lars Møller tror på, at ladestandere vil være en god investering i langt de fleste sommerhuse, har man samme opfattelse i brancheforeningen.

Installatørerne har travlt

Blue Install er en del af virksomheden Solar og en frivillig landsdækkende sammenslutning af el-installatører, som er specialiseret i at etablere ladestandere til elbiler. Her genkender man den stigende efterspørgsel på området.

- I sommerhusområder over hele landet har vi oplevet en markant stigning i efterspørgslen på lademuligheder til elbiler, og det er jo en vigtig og naturlig del af den grønne udvikling, vi gennemgår, siger Dennis Jeppesen, der er salgsdirektør for Klima og Energi hos Solar.

Visse steder i landet kræver udviklingen dog også, at strømkabler ud til sommerhusområderne bliver optimeret, så de kan håndtere en anden form for spidsbelastning end tidligere.

Ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening oplevede man over påsken "klumper" i strømmen i et sommerhusområde i Blåvand, hvilket er udtryk for, at der var for lidt strøm i kablerne. Skal der for alvor gang i udviklingen og opsætning af ladestandere ved de danske sommerhuse, er det derfor nødvendigt med investering og optimering af strømføringen til områderne.

Så længe elbilerne eksisterer i forskellige prisklasser, er sommerhusets størrelse, alder og geografiske placering ikke afgørende. Efterspørgslen bliver generel for udlejningshusene.

- Vores medlemmer kan se, at de sommerhuse, hvor der er ladestandere, bliver booket meget, og de oplever, at der er mange, der efterspørger det. Vi er i en periode nu, hvor mange skifter væk fra benzin- og dieselbiler. Det ændrer den måde, vi skal tænke, når vi skal på ferie, siger Poul Fejer Christiansen.

Da Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre, talte vi om det arabiske forår. Er landets skrøbelige demokrati nu allerede på vej ind i sit efterår?
Tilhængere af Tunesiens præsident, Kais Saied, festede i hovedstaden Tunis efter søndagens begivenheder. Foto: Zoubeir Souissi/Reuters

Parlamentet suspenderet: Stor test af Tunesiens skrøbelige demokrati

Tunesiens præsident har sat landets premierminister og parlament fra bestillingen. Det er kulminationen på en række demonstrationer i det nordafrikanske land søndag, hvor tusindvis af præsident Saieds støtter gik på gaden med krav om regeringens afgang.

Præsidenten taler om at "redde staten og skabe fred i landet", mens hans politiske modstandere kalder manøvren et "kup mod revolutionen og forfatningen".

Iagttagere ser det som den hidtil største udfordring af Tunesiens demokratiske forfatning fra 2014.

Flere frygter nu et kup i Tunesien, efter at præsidenten har sat premierministeren og parlamentet fra bestillingen. Imens blev der jublet på gader i hele landet

Tunesien: Igennem en rum tid har uroen og den politiske utilfredshed ulmet i Tunesien, og søndag aften eskalerede situationen på dramatisk vis.

Efter voldelige protester i en række byer besluttede Tunesiens præsident, Kais Saied, at fyre premierministeren, Hichem Mechichi. Samtidig suspenderende han parlamentet og medlemmernes immunitet.

Tusindvis af Saied-støtter så stort på coronarestriktioner og gik på gaderne landet over. Folk brød ud i jubel og dyttede i deres biler i scener, der vakte minder om Det Arabiske Forår.

Politiske modstandere kaldte præsidentens handlinger for et angreb på det tunesiske demokrati.

Men præsidenten henviste til forfatningens artikel 80 og udtalte, at det blot handlede om at skabe fred i landet.

- Vi har taget disse beslutninger, indtil roen vender tilbage til Tunesien, og indtil vi har reddet staten, sagde Saied ifølge mediet BBC i en tv-tale.

Kup mod forfatningen

Formanden for parlamentet, Rached Ghannouchi, der også er leder for det relativt moderate islamiske parti Ennahda, tror imidlertid ikke på præsidentens udmeldinger.

Ghannouchi sagde sent søndag, at Saied har gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen".

- Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed henviste han til Det Arabiske Forår i 2011, da Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre og fordrev den daværende præsident.

Rached Ghannouchi, der også er leder af partiet Ennahda og parlamentsformand, sagde sent søndag, at præsident Saied har gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen". Foto: Zoubeir Souissi/Reuters

Imens advarede Saied mod voldelig modstand over for den beslutning, han havde truffet.

- Enhver, som tænker på at gribe til våben, og enhver, som måtte skyde med kugler, vil blive mødt med kugler fra de væbnede styrker, sagde præsidenten.

Mange borgere i Tunesien har længe været vrede over landets elendige økonomi, voksende arbejdsløshed og problemer med korruption.

Ennahda har været genstand for meget af befolkningens vrede, og tidligere søndag brugte politiet tåregas mod demonstranter, som gik til angreb på partiets hovedkvarter.

En ny diktator?

Utilfredsheden er kun blevet større på grund af regeringens dårlige håndtering af pandemien. Den resulterede for nylig i, at hæren overtog ansvaret for indsatsen mod corona.

- Vi er blevet fri for dem, sagde Lamia Meftahi, som er en kvinde, der fejrede søndagens begivenheder i Tunis, ifølge Reuters.

På gaderne i Tunis og andre byer var folk stadig ude, flere timer efter Saieds udmelding, mens helikoptere cirkulerede over dem på himlen.


Mange borgere i Tunesien har længe været vrede over landets elendige økonomi, voksende arbejdsløshed og problemer med korruption.

Fra artiklen


Ifølge nyhedsbureauet AFP stod en mand i 40'erne og så på festlighederne uden at vise begejstring.

- Disse fjolser fejrer en ny diktators fødsel, sagde han ifølge AFP.

Kais Saieds suspendering af parlamentet bliver af iagttagere set som den hidtil største udfordring af Tunesiens demokratiske forfatning fra 2014. Den fastslår, at magten i landet skal deles mellem præsidenten, premierministeren og parlamentet.

Præsident Saied har meddelt, at han nu vil blive en del af den udøvende magt sammen med en ny premierminister.

Beslutningen om at suspendere parlamentet vil som udgangspunkt vare i 30 dage.

Et årti med uro og flere kriser

December 2010: Den unge frugtsælger Mohamed Bouazizi sætter ild til sig selv foran et regeringskontor. Hans død fører til massive protester

Januar 2011: Tunesiens mangeårige autoritære leder, Zine El Abidine Ben Ali, flygter til Saudi-Arabien, da en revolution i Tunesien fører til opstande i hele den arabiske verden, der senere blev kendt som Det Arabiske Forår.

Januar 2014: Parlamentet godkender en ny forfatning.

December 2014: Beji Caid Essebsi vinder Tunesiens første frie præsidentvalg.

Januar 2021: 10 år efter revolutionen bryder nye protester ud i Tunesien. Denne gang mod politivold og utilfredshed med landets skrantende økonomi.

Juli 2021: Præsident Kais Saied fyrer premierministeren og suspenderer parlamentet. Hans modstandere beskylder ham for at være i gang med et kup.