Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kommune-krisen mærkes mange steder, og rundt omkring i landet er der markante protester mod skolelukninger. Her et iøjnefaldende banner ved Starup.

De lukker på stribe - skal vi opgive folkeskolerne i landkommunerne?

En skole er ikke bare en skole. Det er et mødested, et samlingspunkt, et udgangspunkt for velfungerende lokalsamfund.

Når skolen lukker, risikerer samfundet af dø langsomt, men sikkert.

Sådan har bekymringen i hvert fald lydt igennem flere år. Nu viser en ny opgørelse, at især landområderne, der i forvejen kæmper med affolkning, butiksdød og øjebæer, er hårdt ramt af skolelukninger. Siden 2007 er hver tredje folkeskole forsvundet.

Spørgsmålet er, om løsningen er at give folkeskolerne i landsbyerne kunstigt åndedræt ved at lukke øjnene og betale, hvad det koster at holde dem i live. Gør man det, vil nogen måske anfægte fagligheden på skolerne - for kan det lade sig gøre at tiltrække kvalificerede lærere? Og kan man skabe et godt fagligt miljø, når elevgrundlaget halter?

Et alternativ er at opgive. Lade falde, hvad ikke kan stå. Eller lade noget nyt rejse sig. Som eksempelvis fri- eller privatskoler. En analyse viser, at en række lukkede folkeskoler rent faktisk er blevet erstattet af private skoletilbud. Det er måske godt for lokalområdet, men hvis ikke alle har råd til at indskrive deres børn på landsbyens friskole, kan det samtidig skabe skel.

I Dagens Danmark får du historien om folkeskolernes forfald i yderområderne. Det er en del af en miniserie, du kan følge over de kommende dage.

Du kan også læse om mundbindene, der efter alt at dømme også står for fald, idet de ifølge eksperter formentlig ikke gør comeback i Danmark lige foreløbigt.

Billede af Rikke Baltzer Knudsen
Billede af skribentens underskrift Rikke Baltzer Knudsen Journalist
Det styrker sammenhængskraften, når børn fra alle samfundslag går i skole sammen - men idéen om den danske folkeskole er truet.
Trods massive protester har politikere lukket en stribe folkeskoler siden kommunalreformen. Knap hver tredje folkeskole i landkommuner er lukket siden 2007, viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet. Arkivfoto: Annelene Petersen

Hver tredje folkeskole på landet er forsvundet siden 2007 - eksperter er bekymrede

Når folkeskolen lukker, risikerer lokalsamfundet at dø ud. Sådan har bekymringen lydt gennem en årrække, og den er ikke blevet mindre.

Nu fortæller en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet nemlig, at folkeskolerne i de i forvejen pressede landkommuner er i særlig risiko for at bukke under. Enten fordi der ikke er nok elever, eller fordi kommunerne har for dårlig økonomi til at bevare dem.

Siden 2007 er hver tredje folkeskole forsvundet i landkommunerne. Til gengæld er der dukket nye fri- og privatskoler op, og det er positivt for de små samfund, mener flere. Men begejstringen er ikke ubetinget. For det koster penge at gå på en privat skole, og det har alle måske ikke råd til. Kommer vi til at skabe et A- og et B-hold?

I provins- og landkommuner er der lukket folkeskoler på stribe. Siden 2007 er hver tredje folkeskole lukket i landkommunerne, og flere og flere børn går i stedet på fri- og privatskoler. Skolelukningerne er hårde for lokalsamfundene, advarer ekspert og tænketank.

Uddannelse: Når børn fra mindre byer er vendt tilbage i skole efter endt sommerferie, har mange af dem gennem de seneste år været tvunget til at begynde på en ny skole.

De seneste 14 år er cirka 330 danske folkeskoler forsvundet, og særligt på landet har børn og lokalsamfund måttet se den lokale folkeskole dreje nøglen om. Næsten hver tredje folkeskole i de danske landkommuner er således blevet lukket siden 2007. Det viser den seneste opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet i et folketingssvar til SF.

- Det er en problematisk tendens på flere måder. Skolen er jo helt afgørende for sammenhængskraften i lokalområdet på linje med købmanden og idrætsanlægget, siger forskningschef og skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.

Mens kommunalpolitikerne har lukket folkeskoler i særligt landkommunerne på stribe, er der til gengæld dukket flere fri- og privatskoler op for at dæmme op for tabet af den lokale folkeskole.

Den udvikling kan tydeligt aflæses i de seneste tal fra ministeriet.

Mens antallet af folkeskoler på landsplan er faldet med næsten 20 procent siden kommunesammenlægningen i 2007, går flere og flere danske børn på fri- og privatskoler. I samme periode er antallet af fri- og privatskoler vokset cirka 11 procent - fra omkring 500 til 550 - viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der er dykket dybere ned i blandt andet ministeriets seneste opgørelse.

Skoler er afgørende for lokalområder

Den udvikling skyldes i høj grad lokalsamfund, der opretter en friskole, når den lokale folkeskole lukker, vurderer Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge AE er udviklingen gået så stærkt, at hver femte elev i 1. klasse nu går på en privat- eller friskole i 40 af Danmarks 98 kommuner. I 2007 gjaldt det kun for 10 kommuner. Og den udvikling bør stoppes, mener tænketanken.

- Selv når man kigger på landområder, er det oftest de mest ressourcestærke, der vælger at sende deres børn på en fri- eller privatskole. Det bekymrer os på flere områder, siger chefanalytiker og projektchef i AE Mie Dalskov Pihl.

Det er særligt frygten for, at ressourcesvage børn ikke bliver en del af friskolerne, og derfor ikke går i skole sammen med ressourcestærke børn, der bekymrer tænketanken.

- Hvis vi skubber på udviklingen af et A- og et B-hold blandt danske børn, så er vi bekymrede for, om vi får alle børn med. Sagt på en anden måde risikerer vi, at der er potentiale i danske skolebørn, der ikke bliver indfriet, og at nogen ikke kommer så godt i vej, som de ellers ville have gjort, siger hun.

Friskoleformand ærgrer sig

Andreas Rasch-Christensen betvivler dog, at der særligt i landkommuner er så stor forskel på, hvilke børn der går på de nyopståede friskoler og den lukkede folkeskole. Han mener ikke, at hverken friskoler eller privatskoler her primært er forbeholdt ressourcestærke børn, selv om det kræver egenbetaling for forældrene at have et barn på en friskole i modsætning til i folkeskolen. Det er til gengæld tilfældet for mange friskoler og privatskoler i de større byer, fortæller han.

Friskoleforeningen afviser også, at der er større socioøkonomiske forskelle på de nye friskoler, der opstår i landkommunerne. Og foreningen mener ikke, at det har nogle konsekvenser, når en folkeskole afløses af en friskole.

Selv om lukningen af folkeskoler betyder flere friskoler, har formanden for Friskoleforeningen, Peter Bendix Pedersen, alligevel ikke hænderne over hovedet på grund af udviklingen. Han peger på, at der siden 2007 kun er opstået omkring 50 nye friskoler, mens der er forsvundet cirka 330 folkeskoler.

Det er dermed langtfra alle lukninger af den lokale folkeskole, der erstattes af en friskole. Og tendensen med, at friskoler opstår som konsekvens af lukkede folkeskoler, er faldende. Når der åbner fem nye friskoler efter sommerferien, sker kun to af åbningerne som direkte konsekvens af lukningen af en lokal folkeskole i nærheden, fortæller han.

Miniserie: Skolelukninger i landområderne

Over de kommende dage sætter Avisen Danmark fokus på skolelukninger i landområderne, for siden 2007 er hver tredje folkeskole i landkommunerne forsvundet.

En række af dem er blevet erstattet af fri- og privatskoler, og det vækker både begejstring og bekymring.

Læs med i morgen, hvor vi fortæller om en forældreflok i Ørum i Norddjurs Kommune, der ikke ville finde sig i, at kommunen skar overbygningen væk fra byens folkeskole. De oprettede en friskole - og det endte med at suge det sidste liv ud af folkeskolen, som nu er lukket helt.

Har du input eller tip, så skriv til Avisen Danmarks journalist Mathias Overgaard på maove@jfmedier.dk.

- Det er ikke vigtig for mig, at vi får flere friskoler. Det vigtige for mig er, at vi har en lokal skole i de her områder.

- Jeg synes, det er skidt, at skolerne i landdistrikterne lukker. Men jeg synes heldigvis, at kommunerne er ved at lære det og bevarer folkeskolerne. Og ellers håber jeg, at der er et lokalmiljø, der har kræfter, energi og børnegrundlag til at lave en friskole. For det er rigtig vigtig for lokalområderne at have en skole, siger han.

Også Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, ærgrer sig over de mange skolelukninger.

- Jeg ser intet problem i, at den lokale skole er en fri- eller privatskole, men jeg ønsker ikke, at vi kommer dertil, hvor man bevidst lukker folkeskoler, fordi man per automatik tænker, at der så bare kommer en friskole. Vi betaler alle skat, og derfor må vi have en berettiget forventning om en vis service og en vis geografisk dækning, siger han.

Lukninger er stilnet af

Dykker man dybere ned i tallene, står det klart, at skolelukningerne er stilnet af. Langt de fleste skoler blev således lukket i årene umiddelbart efter, at kommuner blev sammenlagt i 2007. Det gælder eksempelvis Tønder Kommune.

Fire år efter, at fire sønderjyske kommuner blev til én, var ni ud af 20 skoler blevet lukket. Siden er der ikke blevet lukket flere skoler. Kommunens borgmester, Henrik Frandsen fra Tønderlisten, ærgrer sig over skolelukningerne, men kalder det økonomisk nødvendigt for særligt mindre befolkede kommuner at lukke en række skoler efter kommunesammenlægningerne for at få økonomien til at gå op.

Tre korte om vandringen fra folkeskoler til privatskoler

Avisen Danmark bringer her tre pointer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse af faldet i antallet af folkeskoler siden 2007.

  1. I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på en privat- eller friskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommune.
  2. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent - fra 500 til cirka 550.
  3. Lukninger af folkeskoler er primært sket i provins- og landområder - altså i kommunerne uden for de store byer. Flere af disse steder er der i stedet opstået fri- og privatskoler.

Det samme har en række øvrige borgmestre fra landkommuner tidligere forklaret til Berlingske. Men selv om lukningerne tilsyneladende er stilnet af, forsvinder der fortsat år efter år flere folkeskoler.

- Man kan diskutere, om man lige var hurtig nok til at lukke folkeskolen, for det har jo flere steder vist sig, at der er børn nok til at have en skole, siger Mie Dalskov Pihl fra AE.

Økonomi er afgørende

Også i organisationen Skole og Forældre, der repræsenterer de danske skolebestyrelser, mener man, at politikere har været for hurtige til at lukke folkeskoler

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen understreger, at der kan være mange gode pædagogiske grunde til også at lukke mindre skoler. På større skoler kan der eksempelvis være flere specialiserede lærere, og der kan være nogle administrative fordele, og derfor kan det nogle gange været nødvendigt at lukke skolerne.

Men det er sjældent de argumenter, der er afgørende, påpeger han.

- Det problematiske er, at lukningerne sker af økonomiske årsager, siger han.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil have afsat flere penge til at opretholde skolerne i landområderne, og også Andreas Rasch-Christensen mener, at der er grund til at gøre noget for at sikre, at man får stoppet udviklingen, hvor fri- og privatskoler erstatter folkeskoler. Han peger på, at friskoler eksempelvis ikke er forpligtede til at følge samme retningslinjer som folkeskolerne.

- Hvis det pludselig bliver sådan, at eleverne på 30 procent af skolerne eksempelvis ikke bliver testet, hvordan holder vi så øje med, hvordan det går på skolerne?

- Man er nødt til at gå ind og diskutere, om vi kan leve med, at det er de frie grundskoler, der om få år er det hyppigste valg i yderkommuner? Ellers må vi fastholde, at der skal være folkeskoler i de mindre byer. Det er en dyr løsning, men det mener jeg, at vi er vi nødt til, siger Andreas Rasch-Christensen.

Coronapandemien er ikke overstået, og flere lande genindfører krav om brug af mundbind for at dæmme op for særligt smitsomme virusvarianter.
Det er langtfra alle, der bruger mundbind på vej ind og ud af tog, busser og letbaner, selv om reglen stadig glæder. Arkivfoto: Jens Thaysen

Eksperter: Mundbind kommer ikke tilbage - i hvert fald ikke foreløbig

Over fire millioner danskere er enten færdigvaccinerede eller har fået første stik. Vi er på vej mod flokimmunitet - og det samme er man i mange andre lande.

Men selv om også amerikanerne er godt på vej med deres vaccinationsprogram, har man nogle steder i USA genindført brugen af mundbind - også for vaccinerede.

Herhjemme er mundbind nu kun et krav ved ind- og udstigning i offentlig transport og for stående i tog og busser. Men en international maskeekspert fra Hongkong opfordrede forleden i Berlingske os i Danmark til at genindføre mundbindet flere steder indendørs - blandt andet for alle i offentlig transport og i butikker.

Avisen Danmark har spurgt to danske eksperter, om det vil være fornuftigt at gøre nu, og om det kan blive en realitet på sigt. De er enige om, at smittesituationen herhjemme lige nu er under så god kontrol, at yderligere restriktioner og genindførelse af mundbind ikke er nødvendigt.

Men måske er det for tidligt at kassere mundbindene.

En international maskeekspert har opfordret til at genindføre mundbind flere steder i dagligdagen. De eksperter, Avisen Danmark har talt med herhjemme, er dog uenige. Vi har tilpas godt styr på smitten lige nu, og derfor bør det ikke være nødvendigt med flere restriktioner. Men det kan blive nødvendigt at ty til mundbindskrav igen senere.

Mundbind: På perronen til letbanestoppet på Aarhus Hovedbanegård sidder eller står enkelte og venter med mundbind på. De er klar til at gå ind i det eldrevne tog for derefter at tage mundbindet af, så snart de har fundet en ledig plads og sat sig ned. Men flere går ind uden.

Mange af dem, der netop er gået fra letbanen til perronen, havde heller ikke mund og næse dækket til.

Det er da også det eneste tilfælde, brug af mundbind stadig er pålagt herhjemme: Når vi går ind og ud af offentlige transportmidler - eller hvis der er så mange med toget eller bussen, at vi må stå op.

Alle andre steder er mundbindene ved at være væk.

Ifølge professor Benjamin Cowling, der er leder af Hong Kong Universitys afdeling for epidemiologi og biostatistik, bør vi dog genindføre ansigtstildækningen i Danmark. Det sagde han til Berlingske forleden. Helt konkret mener han, at mundbind vil være en fordel i offentlig transport - også siddende - og i butikker. Steder, hvor mange er samlet indendørs.

Hans argument er, at brugen af mundbind vil købe os mere tid, mens endnu flere bliver vaccineret mod covid-19.

Det er langtfra alle, der bruger mundbind på vej ind og ud af tog, busser og letbaner, selv om reglen stadig glæder. Arkivfoto: Jens Thaysen

- Selv om man som i Israel er nået op på cirka 60 procent færdigvaccinerede, er det ikke nok til at opnå flokimmunitet mod deltavarianten - man skal højere op - og i den situation kan masker stadig spille en positiv rolle og medvirke til at bremse smitten. Det giver stadig masser af mening at bruge mundbind i øjeblikket, siger professoren, der anses som international maskeekspert, til Berlingske.

Danske eksperter uenige

Spørger man Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er det derimod efter hans mening ikke nødvendigt at genindføre mundbindet, som smittesituationen i Danmark er lige nu. Han siger:

- Det er jo sagt af en person, der er knyttet til Hongkong. Der har man en anden befolkningstæthed og en anden tradition for brug af mundbind. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal bruge mundbind i Sydøstasien - det kan der være mange gode grunde til. Det er heller ikke for at sige, at folk herhjemme ikke må bruge det - det er helt okay, at nogle stadig gør det i supermarkederne, hvis de er tryggest ved det. Der er ingen, der forbyder folk i Danmark at bruge det på frivillig basis. Men jeg ser ingen grund til, at myndighederne skal udvide det nuværende påbud.


Lige nu og her tænker jeg, at vi godt kan tillade os at vente på, at vaccinerne hjælper os til at få antallet af smittede ned. Mundbind er en rar trumf at have på hånden, men vi skal vente med at bruge den, til vi virkelig har et behov for den.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved RUC


Han mener, at smitten herhjemme lige nu har stabiliseret sig på et fredsommeligt niveau, og at der derfor ikke er brug for yderligere restriktioner.

Her er Viggo Andreasen helt enig. Han er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitetscenter.

- Som jeg ser situationen lige nu, har vi nogenlunde kontrol over epidemien. Den vokser ikke, og ud af de omkring 800 smittetilfælde, vi har om dagen i øjeblikket, kommer omkring 100 fra hjemvendte turister. Lige nu og her tænker jeg, at vi godt kan tillade os at vente på, at vaccinerne hjælper os til at få antallet af smittede ned.

- Mundbind er en rar trumf at have på hånden, men vi skal vente med at bruge den, til vi virkelig har et behov for den, siger han.

Måske behov senere

Selv om Hans Jørn Kolmos og Viggo Andreasen mener, at vi uden problemer kan klare os uden mundbind langt de fleste steder, vil ingen af dem afvise, at behovet kan opstå på et senere tidspunkt. Om ikke overalt, så måske lokalt visse steder.

- Der, hvor jeg først kunne se, det blive brugt, er, hvis man eksempelvis oplever smitteudbrud på en skole. Der kunne jeg forestille mig, at man ville sørge for, at besøgende til eksempelvis plejehjem i nærheden af skolen skulle bruge mundbind for at undgå smittespredning blandt de ældre, siger Viggo Andreasen.

Tilbageværende restriktioner

  1. Mundbind eller visir er påbudt ved ind- og udstigning samt for stående i offentlig transport. Det gælder foreløbig til 1. september 2021.
  2. Coronapas er påkrævet på bl.a. spillesteder, teatre, museer, i forlystelsesparker, zoologiske haver og biografer, ved indendørs idrætsaktiviteter og i fitnesscentre, indendørs på serveringssteder samt hos frisører og tatovører. Kravet om coronapas udfases løbende frem til 1. oktober.
  3. Serveringssteder må holde åben og skænke alkohol indtil klokken 02.00. Restriktioner for åbningstider og udskænkning ophæves 1. september.
  4. Natklubber er fortsat lukket. De kan genåbne 1. september med krav om coronapas. 1. oktober ophæves kravet om coronapas.

Ifølge Hans Jørn Kolmos vil genindførelse af mundbindskrav kræve langt mere udbredt smitte og endnu mere smitsomme varianter end deltavarianten, der i øjeblikket står for de fleste smittetilfælde herhjemme.

Mundbind er dog fortsat påbudt for stående i offentlig transport - indtil videre med en udløbsdato, der hedder 1. september. De to danske eksperter understreger, at det er vigtigt at holde fast i det og ikke fjerne restriktionen for sommerglædens skyld.

- Udløbsdatoen skal man selvfølgelig tage alvorligt. Til den tid kan man vurdere, om kravet skal forlænges eller ej. Det vil fuldstændig være afhængigt af smittesituationen på det tidspunkt, afslutter Hans Jørn Kolmos.

Danskere tager i stigende grad coronasmitte med hjem fra ferie i udlandet – en del sætter sig på flyet vel vidende, at de burde blive på feriemålet og isolere sig.
Udenrigsministeriet hører om flere tilfælde med danskere, der er smittet med covid-19 under deres ferie i udlandet, men vælger at rejse hjem til Danmark i stedet for at blive isoleret på deres feriested. Arkivfoto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix

Coronasmittede danskere rejser hjem fra ferie, selv om de risikerer at smitte medpassagerer

Danskere, der ved, at de sandsynligvis er smittet med coronavirus og bør isolere sig for ikke at sprede smitten, sætter sig alligevel op i et fly for at rejse hjem fra ferie i udlandet. Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice efter henvendelser fra danskere, der er smittet på en rejse, men ser stort på kravet om karantæne.

- Så er der nogle, der har sagt, at det kan jeg ikke vente på, eller det gider jeg ikke, eller det er dyrt, og nogle er bare overraskede: "Det var ikke meningen. Jeg skulle på ferie og have det godt", siger direktør Erik Brøgger fra ministeriet.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, understreger, at der er betydelig risiko for at smitte andre, både i lufthavnen, i flyet, og når man er kommet hjem.

DF's sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil tage sagen op med sundhedsministeren, for at finde ud af, om der er eksempler på, at danskere, der ved de er smittet, har smittet andre passagerer om bord på fly.

Når man bliver smittet med covid-19 på sommerferien, skal man blive i isolation på feriedestinationen. Men flere danskere rejser i stedet hjem ifølge Udenrigsministeriet - selv om de har fået en positiv test og ved, at de risikerer at sprede smitten.

Coronavirus: Skulle du være så uheldig at blive smittet med covid-19 i udlandet, skal du gå i selvisolation på stedet og følge de lokale myndigheders anbefalinger.

Sådan lyder rådet fra Udenrigsministeriet til de danskere, som er rejst ud af Danmark for at tage på sommerferie.

Men ministeriets Borgerservice oplever, at flere af dem, der henvender sig efter at være testet positive i udlandet, i stedet vælger at tage hjem. Det oplyser Erik Brøgger, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet.

- Vi har fået en lang række henvendelser fra danskere, der er smittet derude, og det er så nogle af dem, der har fortalt os, at nu har de altså tænkt sig at rejse hjem alligevel, siger han.

- Af gode grunde er det langtfra alle, der fortæller os det, hvis de er rejst hjem smittede. Vi ved bare, at der er nogle, der har henvendt sig til os, og fortalt at de er blevet smittet på ferien, og spurgt hvordan de skal forholde sig.


Vi har fået en lang række henvendelser fra danskere, der er smittet derude, og det er så nogle af dem, der har fortalt os, at nu har de altså tænkt sig at rejse hjem alligevel.

Erik Brøgger, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet



Her er rådet fra Borgerservice, at man skal gøre, som de lokale myndigheder siger. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at man som smitsom skal gå i isolation, indtil man er symptomfri, typisk også et par dage efter, ligesom det er tilfældet i Danmark.

- Så er der nogle, der har sagt, at det kan jeg ikke vente på, eller det gider jeg ikke, eller det er dyrt, og nogle er bare overraskede: "Det var ikke meningen. Jeg skulle på ferie og have det godt", siger Erik Brøgger.

Stor risiko for smitte

Peder Hvelplund, som er coronaordfører for Enhedslisten, synes, det er meget uheldigt, at danskere tager hjem, når de er smittede. Han har dog svært ved at se, hvad der kan gøres, ud over at appellere til danskernes ansvarlighed.

- Vi har heldigvis et rigtig fintmasket testprogram i Danmark, hvor det også er muligt at lave smitteopsporing og isolation, tilføjer han.

Professor i klinisk medicin ved Syddansk Universitet Isik Johansen fortæller, at der kan være mange problemer forbundet med at rejse hjem syg.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, understreger også, at der er en risiko for at smitte andre, både i lufthavnen, i flyet, og når man er kommet hjem.

- Hvis folk har været i den situation, så må de endelig lade sig teste, når de kommer hjem. Det er det allermindste, man kan gøre, og så gå i isolation, indtil man har et testresultat, så man kommer ind i det system, siger Kolmos.

Mange positive i lufthavne

Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt vil tage sagen op med sundhedsministeren, for at finde ud af, hvorvidt der er eksempler på, at danskere, der ved de er smittet med coronavirus, har smittet andre passagerer om bord på fly.

Udenrigsministeriet understreger, at det er stærkt uhensigtsmæssigt at rejse hjem i et fly, når man er konstateret smittet. Der er stor risiko for at sprede smitten til andre passagerer. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg ville blive ked af at høre, at gravide eller andre, der ikke er vaccineret, er blevet smittet på den her måde, fordi folk, der ved de er smittet, sætter sig ind i flyet, siger hun.

Jyllands-Posten skrev torsdag, at testcentrene i de to største danske lufthavne, Billund og København, er blandt de testcentre, der relativt finder flest smittede med covid-19.

Det hører dog med til historien, at ikke-rejsende også kan bestille tid til test i lufthavnene. Og det er selvsagt ikke sikkert, at en rejsende, der testes positiv ved hjemkomst til Danmark, har vidst eller haft nogen formodning om, at han eller hun var smittet.

De danske rejsevejledninger

Gule lande: Personer, der rejser fra et gult land i Schengen eller EU til Danmark, skal ikke vise en negativ test for at komme om bord på flyet. Krav om test ved hjemkomst gælder ikke tidligere smittede og færdigvaccinerede.

Orange lande: Alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Det gælder ikke tidligere smittede, vaccinerede eller medrejsende børn under 18 år. Færdigvaccinerede og tidligere smittede kan rejse ind i Danmark uden krav om test og isolation. Der er lempeligere krav for mindreårige børn af tidligere smittede eller færdigvaccinerede samt for gravide og ammende, som rejser med deres tidligere smittede eller færdigvaccinerede partner.

Røde lande: Udenrigsministeriet fraråder alle rejser. Det gælder også for tidligere smittede og vaccinerede. Der er krav om test før ombordstigning og efter landing for alle undtagen tidligere smittede. Alle rejsende skal isoleres efter hjemkomst.

FN's nye klimarapport vil få alarmklokkerne til at ringe: - Vi ser klimaforandringer med vore egne øjne. Vi har ikke set det omfang før, siger en forsker.
Klimaforandringerne er blevet synlige, siger FN's klimapanel i sin kommende rapport. Her sidder en mand på en bil i det oversvømmede Zhengzhou i Kina. Billedet er fra i onsdags. Foto: Aly Song/Reuters

FN's klimapanel på vej med ny rapport med alarmklokker og krav om handling

Er naturbrande, oversvømmelser og temperaturstigninger tegn på et menneskeskabt klimaproblem? Ja, siger nogen. Nej, siger andre.

Det har været diskuteret i årevis, om ekstreme vejrfænomener kan tilskrives klimaforandringerne og i sidste ende menneskers skadelige adfærd. Nu fejer en rapport fra tusinder af forskere i FN's klimapanel stort set al tvivl af vejen: Klimaproblemerne er menneskeskabte, og verden er under synlig forandring, slår rapporten fast.

Det får forskere til at slå alarm og kalde på politisk handling. Rapporten bliver fremlagt for verdens 195 FN-lande hen over de kommende uger.

Når embedsmænd på regeringskontorer i 195 lande åbner FN's nye klimarapport, vil alarmklokkerne ringe - højt. Klimaforandringerne sker lige for øjnene af os.

Globalt: Geologer, fysikere og astronomer fastsætter Jordens alder til omkring 4,5 milliarder år.

Målt på denne store klokke er syv år i praksis mindre end ingenting.

Men se nu, om ikke syv år alligevel kan gøre en forskel.

Det mener i hvert fald FN's klimapanel.

Panelet følger udviklingen i klimaforandringerne og udsender med jævne mellemrum en rapport om tingenes tilstand. En rapport, der stykkes sammen af input fra tusinder af forskere verden over.


Den kendsgerning, at vi ser konsekvenser af klimaforandringerne, bør virkelig være et alarmopkald for globale regeringer.

Emily Shuckburgh, klimaforsker på University of Cambridge


Panelet skal give politikerne et neutralt redskab til at håndtere klimaforandringer.

Panelets forrige rapport kom i 2014, det var den femte. Det var en rapport, der stadig havde en dør på klem for en lille tvivl om den globale opvarmning og menneskets andel i problemerne.

Dengang sagde forskerne dog, at deres vurdering af årsagerne til klimaforandringerne er "ekstremt sandsynlig".

Men klimaskeptikere nedtonede problemerne. Der var ingen grund til at piske en stemning op, mente de.

Syv år efter

Nu er der så gået syv år. Verden er synligt forandret. Og forskerne ventes i deres nye rapport at være endnu mere sikre på, at der er store menneskeskabte klimaproblemer.

Alene i denne sommer er der kaskader af kæmpe vejrproblemer.

Temperaturen er gået amok i det sydvestlige USA, hvor der igen er vilde naturbrande.

Der er ekstremt høje temperaturer i Canada.

Store oversvømmelser i Kina, i Sibirien står skove i flammer. Permafrosten tør flere steder.

I Europa er der oversvømmelser i Tyskland, Holland og Belgien.

- Vi ser klimaforandringer med vore egne øjne. Vi har ikke set det omfang før, siger Corinne Le Quere, klimaforsker på University of East Anglia i Norwich, England, til Reuters.

Hun er en af de forskere, der har bidraget til den nye rapport, som er FN's klimapanels sjette.

Rapporten fremlægges på en videokonference mandag og to uger frem for repræsentanter for 195 FN-lande.

Klimarapporten er i tre dele. Den første del offentliggøres 9. august. Anden del i februar 2022, tredje del i marts 2022.

Alarmopkald til politikerne

Ifølge AFP, der har set et udkast til rapporten, handler første del om prognoser for stigningen i globale temperaturer frem til år 2100.

Siden forrige rapport er klimaaftalen fra Paris i 2015 også vedtaget. Det er den traktat, som de fleste lande i verden har skrevet under på.

Den sigter på at holde temperaturstigningen i år 2100 på under to grader i forhold til temperaturerne før industrialiseringen.

Foreløbig er temperaturen steget med 1,1 grader. Så der er højst 0,9 grader at løbe på.

Rapportens første del har et scenarie for, hvordan det går, hvis Parisaftalen holdes.

Men der er også andre scenarier. Om temperaturstigninger på tre eller fire grader. Det vil i givet fald give vore børn en verden med store problemer.

Nogle af forskerne bag rapporten håber, at synlige beviser på klimaforandringer kan få politikerne til at skrue op for en praktisk politik, der kan bremse den globale opvarmning.

- Den kendsgerning, at vi ser konsekvenser af klimaforandringerne, bør virkelig være et alarmopkald for globale regeringer om, at det her ikke er noget, de kan ignorere, siger Emily Shuckburgh, klimaforsker på University of Cambridge, til Reuters.

Fire korte om FN's Klimapanel

  1. FN's Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change - IPCC)) samler og udarbejder videnskabeligt overblik over klimaforandringer før, nu og i fremtiden.
  2. Panelet blev nedsat i 1988. Det har mandat til at give politikere neutrale og videnskabelige opdateringer på den globale opvarmning, klimapåvirkninger og forskellige scenarier, der skal hjælpe med at få problemerne under kontrol. 195 lande er med i IPCC. Det er ikke inden for IPCC's mandat at give politiske anbefalinger.
  3. IPCC har base i Geneve, og ledes af sydkoreaneren Hoesung Lee. IPCC's rapporter udarbejdes med bidrag fra tusindvis af forskere verden over. Det er meteorologer, klimaeksperter, sundhedseksperter og andre. Bidragene fra forskernes side sker frivilligt.
  4. Når IPCC kommer med en rapport, er der ikke tale om ny forskning. Det er sammendrag af forskning, der i forvejen er offentliggjort. Hvert femte eller sjette år kommer IPCC med en ny rapport, der typisk består af flere tusinde sider. Den første kom i 1990. Den sjette sendes ud mandag.