Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Årets høst af vinterbyg er igang hos landmand Bo Ritterbusch i Himmerland , onsdag den 17. juli 2019.Den fælles landbrugspolitik er største enkeltpost på EU's budget. Ny aftale tager et grønt skridt, men gør det også muligt for lande at trække den i langdrag. Det skriver Ritzau, onsdag den 21. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Nu skal landbrugslandet Danmark til eksamen

Vejr og klima spiller en større og større rolle for, hvor meget korn der kommer i de danske landmænds siloer - og hvilken pris kornet kan sælges til. Denne sommer tegner høstudbyttet til at blive middelgodt og afregningsprisen til at blive god.

Ser man på danmarkskortet, er der ingen tvivl om, at Danmark er et landbrugsland: De færreste andre lande på kloden bruger så stor en andel af deres areal til at dyrke afgrøder eller avle dyr. 

Lige nu har landmændene travlt i deres store maskiner ude på markerne med at bjærge det korn, der skal bruges til at brygge din kolde fadøl og til at bage brødet under dine pil-selv-rejer eller til foder til bacongrise til eksportmarkedet. Det er eksamenstid for landbruget.

Årets høst er ved at blive bragt i lade, og den tegner på landsplan til at blive middelgod. Men hvis udbytterne fra de danske marker ikke er helt i top, er det ikke helt så slemt, som det kunne lyde. I hvert fald ikke set med danske briller.

Klimaet spiller en større og større rolle for udbyttet - både i lille Danmark og på verdensplan - og for kornpriserne. I år profiterer danske landmænd således af høje priser som følge af tørke i Nordamerika og regn i Frankrig.

Et andet lyspunkt for en af de landmænd, avisen har talt med, er, at coronapandemien forhåbentlig er kommet så meget under kontrol, at der kan holdes et ordentligt høstgilde i år, når det hårde arbejde er overstået, Avisen Danmarks landbrugsmedarbejder, Ditte Birkebæk Jensen, gør dig klogere på høsten.

Du får også historien om, hvordan Danmark går glip af tusindvis af job og milliarder af skattekroner, fordi dansk erhvervslivs mest succesfulde opstartsvirksomheder - de såkaldte enhjørninger -  i stor stil forlader landet og slår sig ned i udlandet.

God læselyst!

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Landmændene er lige så spændte i denne tid som en student ved det grønne bord. Vejrgudernes humør afgør årets udbytte.
Hos landmand Torben Hansen fra Herfølge på Østsjælland er høsten godt i gang. Her har han fat i årets udbytte af strandsvingel, som bliver til græsfrø til blandt andet golfbaner. Privatfoto

Høsten er landmændenes eksamen: Det tegner til en middelpræstation til god pris

De danske landmænd har kørt mejetærskerne ud på markerne og har travlt med at bjærge årets høst til laderne. Høsten er afgørende for, hvordan de klarer sig gennem året, og udbyttet sætter sit præg på bundlinjen.

I år har et vildt vejr med ekstreme regnskyl og pletvis tørke kunnet mærkes. Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan høsten bliver rundt om i landet.

Men ender det helt skidt visse steder, kan de danske landmænd glæde sig over, at priserne ser ud til at tage et nøk op. Desværre på den lidt kedelige baggrund, at afgrødegiganter som Frankrig og USA kæmper med dårlige høstresultater.

Landbrugets høst af årets afgrøder er sat ind rundt om i landet. Og den ser ud til at give et rimeligt resultat. Dog spiller mere ekstremt vejr bønderne et puds, hvilket betyder større forskelle geografisk end tidligere.

Høsttid: Hvis du har bemærket en mejetærsker eller to på marken eller flere traktorer på vejene end vanligt, så er den god nok: Landbrugets høst af årets afgrøder er sat ind.

- Der er høstet vinterbyg, som bliver til grisefoder, og så er det især frøhøsten, der er i gang i stor stil lige nu. Der bliver bjærget engrapgræs og rødsvingel, som bruges til græsfrø til eksempelvis golf- og fodboldbaner, siger Troels Toft, der er sektordirektør for planter hos Seges, der er Landbrug & Fødevarers videnscenter i Skejby.

Og de læs, der indtil videre er kørt hjem på lager, har en ganske fin beskaffenhed, lyder det i en foreløbig status fra direktøren:

- Det tegner til at blive en god middelhøst, vi får i år.

Det er nemlig ret så afgørende for en landmands forretning, at høsten rammer en god kvalitet. For denne tid på året er ikke bare der, hvor bønderne arbejder solen sort og drøner over markerne, mens vi andre ligger og daser på stranden. Høstsæsonen minder på mange måder om det grønne bord efter et års endt skolegang.


Uden at være klimaforsker så er det en kendsgerning, at vi oplever flere af de her ekstreme regnskyl eller tørkeperioder, og det kommer til at udfordre os på sigt, hvis det bliver ved.

Troels Toft, sektordirektør for planter hos Seges


- Det er eksamenstid for os. Det er nu, der bliver slået op i karakterbogen, og vi ser, hvordan dommen lyder for et helt års anstrengelser. Det betyder også, at høstens resultat har stor indflydelse på den samlede økonomi, siger Troels Toft.

Priser på himmelflugt

Men hvis udbytterne fra de danske marker ikke er helt i top denne sommer, så er det faktisk ikke helt så slemt, som det kunne lyde. I hvert fald ikke set med danske briller.

- Prismæssigt går det opad lige nu. Hvedeprisen er den seneste uge steget med 10 procent. Det skyldes heftig tørke i USA og Canada, og så har man haft regn i Frankrig, som driller rigtig meget.

Frankrig er Europas største hvedeproducent og -eksportør. Danmark er i sig selv ikke stor nok til at påvirke priserne, og derfor er det forholdene på europæisk plan og på verdensplan, som sætter niveauet for den enkelte landmands kornafregning.

- Vi har ikke en høst, der som sådan slår fejl mere, men når priserne tilsvarende kommer op, som det ser ud til i år, så afbøder det mængderne. Men selvfølgelig skal man avle noget af rimelig kvalitet, før man har noget at sælge, siger sektordirektøren.

Vejret er mere ekstremt

Rundt om i landet er der så småt også kommet gang i hvedehøsten, som er det næste, der står for døren hos mange landmænd. Derefter hedder det blandt andet rug, vårbyg og raps, der som regel ender ud i brød, øl, madolie og foder.

Men hvornår kursen kan sættes mod næste læs, kommer helt an på vejret, og hvor i vores lille land vi befinder os.

- Hvedehøsten vil begynde engang i næste uge, og ellers kan man regne med, at mejetærskerne kører helt hen i slutningen af august, alt efter hvor vi er henne. I Vendsyssel kan det ske, at de når ind i september, siger Troels Toft.

Snakken om sol og regn bliver hurtigt til klichéer i landmandskredse, men vejrguderne får mere og mere at skulle have sagt. I vores lille land kan der være stor forskel på udbyttet - og høsttidspunktet - fra egn til egn. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix


Og trods det, at snakken om sol og regn hurtigt bliver klichéer i landmandskredse, så får vejrguderne faktisk mere og mere at skulle have sagt.

- I år bliver høstens resultat mere forskellig rundt omkring, end vi er vant til. Det er meget betinget af, hvordan regnbygerne er faldet hen over foråret og sommeren. Uden at være klimaforsker så er det en kendsgerning, at vi oplever flere af de her ekstreme regnskyl eller tørkeperioder, og det kommer til at udfordre os på sigt, hvis det bliver ved, siger Troels Toft.

Landmandens lod

Kigger vi fremad, byder den kommende uge ifølge DMI på et skift i vejret med mere nedbør end vi har set den seneste tid i Danmark.

- I høsttiden er en landmand glad, når det er tørt. At der kommer noget vand i næste uge, er ikke noget, der gør dem ulykkelige, men de ønsker sig helst et flow, hvor man kan køre helt uden stop.


Vi landmænd er altid så skeptiske, men der er bare mange ting, som kan gå galt endnu, vi har ikke helt ro, før udbytterne ligger hjemme i siloerne.

Torben Hansen, landmand ved Herfølge på Østsjælland


På den anden side er der også nogle afgrøder som majs, kartofler, vårbyg og køernes græs, der vil værdsætte lidt mere regn.

- Vejret er landmandens lod, de er fuldstændig lige som fiskerne afhængige af vind og vejr for at få de bedste resultater, siger Troels Toft.

Altid lidt skepsis

Hopper vi fra overblikskortet og sætter nålen ved Herfølge på Østsjælland, er Torben Hansen en af de landmænd, som er i fuld gang med at høste.

- Vi er blevet færdige med vinterbyg med et o.k. resultat. Nu er vi lige gået i gang med at høste strandsvingel, og den vil vi rigtig gerne have hjem, så længe det er tørt. Vi har hammer travlt, for hvis det begynder at regne, så går vi i stå, siger han.

Strandsvingel er en af de afgrøder, som er svær at få tør, hvis den først får vand, så det må den altså helst ikke. Generelt gælder det, at solen gerne må blive på himlen den kommende tid, hvis det står til Torben Hansen.

-  Hvis alt går vel, går vi om bord i hveden om en halv snes dage og derefter raps og vårbyg. Her ser det også ud til at blive en god middelhøst, men det er vi rigtig spændte på, for der kom en tør periode i juni, som kan være lidt en joker. Vi var ude der, da det var lidt kritisk, men så kom regnen igen i juli, siger han.

Hos landmand Torben Hansen fra Herfølge på Østsjælland er høsten godt i gang. Her har han fat i årets udbytte af strandsvingel, som bliver til græsfrø til blandt andet golfbaner. Privatfoto

Landmanden vil dog ikke love noget endnu.

- Vi landmænd er altid så skeptiske, men der er bare mange ting, som kan gå galt endnu, vi har ikke helt ro, før udbytterne ligger hjemme i siloerne, siger han.

Det skal fejres

Ligegyldigt hvordan det hele ender, skal årets resultat i år markeres.

- Min kone mener, at jeg skylder en ordentlig høstfest i år, nu da corona er ved at være drevet over. Så det bliver, som vi tidligere har gjort, hvor vi samler alle medarbejdere til en hyggelig aften med fest og god mad, siger Torben Hansen.

Dermed er landbrugets eksamenstid andet end nervøsitet og jagten på gode resultater.

-  Høsten er en skøn tid med fuld fart frem med et fælles mål for øje. Det er noget, der samler os i landbruget, hvor vi stepper op og har ekstra folk på arbejde, siger Torben Hansen.

Alligevel kan disse dage være en knap så festlig tid for forbrugerne, hvis de ender bag en landbrugsmaskine i sneglefart på landevejene. Det ved bønderne dog godt, understreger Troels Toft fra Seges:

- Landmænd forsøger så vidt muligt at holde ind til siden, når der er kø bag dem. Men jeg håber, at folk ser det læs, de kører bag, som deres næste omgang øl, brød, sukker eller kartoffelmel. Man må i hvert gerne give en thumbs up ude på vejene, det er altid god stil.

Succesfulde opstartsfirmaer flytter ofte ud af Danmark. Med sig tager de tusindvis af job og milliarder af skattekroner.
Mange succesfulde danske it-virksomheder er flyttet til udlandet, blandt andet for at blive børsnoteret her på New York Stock Exchange i USA. Det koster job og skattekroner. Men iværksætterne vil ikke bebrejdes for at vælge Danmark fra. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Dansk erhvervsliv mister sine enhjørninger til udlandet

Ja, okay, enhjørningen er et fabeldyr - heste har ikke horn i panden i den virkelige verden. Men "enhjørning" - eller på engelsk "unicorn" - er blandt erhvervsfolk også betegnelsen for en opstartsvirksomhed, der har rundet en værdiansættelse på en milliard dollar.

Sådanne virksomheder findes, men de er også sjældne her i landet ...

Vi kender Lego, Vestas og Novo Nordisk, men siden årtusindskiftet er der stiftet flere nye virksomheder i Danmark, der kan kalde sig "enhjørninger" - og nogle af dem er blevet giganter på deres felt.

Problemet er bare, at otte ud af 10 er flyttet til udlandet. Og de har taget tusindvis af arbejdspladser og milliarder af skattekroner med sig.

Både Novo Nordisk, Lego, Vestas og andre danske erhvervsklenodier leverer svimlende summer til samfundet i form af selskabsskatter og skat fra deres tusindvis af ansatte.

Hvor er det heldigt, at de ikke har flyttet deres hovedkvarterer ud i verden, hvor de fleste af deres kunder ellers befinder sig.

Men hvordan går det med de nye virksomheder, der vokser op og bliver store danske erhvervssucceser? Den dårlige nyhed er, at de vælger Danmark fra.

Det stod sort på hvidt i et svar, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) afleverede til Folketinget før sommerferien.

Af de 10 største selskaber, der er stiftet siden årtusindskiftet, er der kun to tilbage i Danmark. Et af dem er it-virksomheden Netcompany, der især har mange offentlige kunder og står bag alt fra coronapas-appen til skolernes it-platform Aula. Virksomheden har skabt 3000 arbejdspladser siden år 2000 og er blevet en stor succes på fondsbørsen i København.

Det er kun fire år siden, at Netcompany rundede 1000 ansatte, og det var faktisk første gang i 20 år, at en nystartet dansk virksomhed voksede sig så stor.

Den anden opstartsvirksomhed, der er blevet i Danmark, er it-firmaet Pleo, der blev stiftet for seks år siden. Firmaet, der udvikler intelligente firmakort, der håndterer kundernes udgifter, er netop blevet værdisat til over 10 milliarder kroner og er dermed en unicorn - altså en enhjørning. Det kalder man virksomheder, der runder en værdi på en milliard dollar (6,3 milliarder kroner).

De otte andre store virksomheder - næsten alle sammen lever op til betegnelsen enhjørninger - er fløjet fra reden og har etableret sig i udlandet, især i USA. Allerstørst er Unity, der er blevet en gigant inden for platforme til computerspil og er værdisat til hele 170 milliarder kroner.

Den danske stifter, David Helgason, er selvfølgelig selv blevet milliardær, men de fremtidige indtægter skabes i it-mekkaet Silicon Valley i Californien.

Det er her, at de store investorer bor, og det er dem, som dygtige danske iværksættere gerne vil kontaktes af. Udover at have rigtigt mange penge har disse investorer netværk og erfaring, der kan hjælpe nye virksomheder frem mod en unicorn-status.

Men hvad kan vi gøre for at beholde disse virksomheder herhjemme? Der mangler jo ikke penge blandt danske investorer, og pensionskasserne flyder over med milliarder af kroner, hvor nogle kan øremærkes til iværksættere.

Vi kan åbenbart bare ikke være med, når de små vokser sig uendeligt store. Det er ærgerligt, for hvis alle virksomhederne på Simon Kollerups liste var blevet i Danmark, ville toppen af dansk erhvervsliv se noget anderledes ud. Klenodier som Carlsberg, Danske Bank og GN Store Nord ville pludselig blive udfordret i de danske aktiers eliteindeks, C25.

De succesfulde it-milliardærer kan i øvrigt ikke selv se problemet. Som Christian Lanng udtrykker det over for Børsen: - Ingen spørger Michael Laudrup, hvorfor han tog til Barcelona for at spille fodbold. Men alle spørger lovende startups, hvorfor de forlader Danmark. 

Christian Lanng er stifter og direktør i it-firmaet Tradeshift, der er én af de virksomheder, der er endt i USA og nu har en værdi på 17 milliarder kroner.

Og det er måske bare det, vi skal hæfte os ved. Enhjørninger er fantasidyr, men det er helt reelt, at du kan starte som iværksætter i Danmark og ende som dollarmilliardær i Californien. Man skal blot have en god idé, være afsindigt flittig og ambitiøs samt tænke globalt. Og hvis du ikke når hele vejen, er du hjertelig velkommen til at drive din mellemstore iværksættersucces herhjemme fra Danmark.


Ingen spørger Michael Laudrup, hvorfor han tog til Barcelona for at spille fodbold. Men alle spørger lovende startups, hvorfor de forlader Danmark.


Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Regeringen i Storbritannien er bekymret over, at der flere steder er mangel på visse fødevarer i supermarkederne.
Et supermarked i det sydlige London beder kunderne om tålmodighed, mens visse varer ikke er på lager. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

"Pingdemi" giver tomme hylder i Storbritannien

Som om en pandemi ikke var nok, er Storbritannien nu også ramt af en såkaldt "pingdemi".

Boris Johnsons regering har lempet restriktionerne, og coronasmitten er skudt i vejret. På bare en uge er 620.000 mennesker i England og Wales blevet "pinget" med en besked fra den nationale smitteapp, der fortæller, at de skal i isolation, fordi de har været i nær kontakt med en smittet.

I modsætning til herhjemme skal også færdigvaccinerede briter lade sig isolere, hvis de er nære kontakter, og de mange hjemsendelser har ført til mangel på både personale og fødevarer i landets supermarkeder.

Den britiske regering må slække på isolationskrav, mens hundredtusindvis af arbejdere er sendt hjem. Mange andre frygter et "ping" fra nationens smitteapp.

Storbritannien: Midt i genåbning og stigende smittetal har en ny krise ramt Storbritannien.

Den under pandemien hårdt prøvede nation kæmper nu ikke blot med coronavirus i sig selv, men også et problem, som i disse dage betyder manglende varer i visse supermarkeder.

En såkaldt "pingdemi".

Hundredtusindvis af arbejdere og skolebørn er tvunget i isolation som nære kontakter til smittede - og nu mangler arbejderne i flere supermarkeder.

Fænomenet har i britiske aviser fået tilnavnet en "pingdemi", fordi mange får besked om, at de er nære kontakter, via et "ping" fra en smitteapp på deres telefon.

Det er hovedsageligt varer med høj efterspørgsel i varmt vejr, der mangler. Og nogle butikker er endda blevet tvunget til at lukke.

- Vi har haft alle vores butikker åbne under pandemien. Men nu har vi været nødt til at lukke en eller to butikker og have kortere åbningstider i andre, siger Richard Walker, som er direktør for fødevarekæden Iceland, til nyhedsbureauet AFP.

- Det kan hurtigt blive langt værre, hvis ikke landets system bliver ændret.

Mange tvunget i isolation

I Storbritannien skal man gå i isolation, hvis man er nær kontakt, selv hvis man er færdigvaccineret.

Det betyder, at også leverandører til supermarkederne er pressede af mange hjemsendte medarbejdere, hvilket igen er med til at øge risikoen for flere tomme hylder.

Situationen er opstået, efter at Storbritannien tidligere på ugen lempede alle restriktioner.

Et såkaldt "ping" fra de britiske sundhedsmyndigheders smitteapp kan hurtigt sende selv vaccinerede i isolation. Arkivfoto: Carl Recine/Reuters

Siden er antallet af coronatilfælde steget til næsten 50.000 om dagen, og derfor er antallet af nære kontakter også røget i vejret.

Den britiske erhvervsminister, Kwasi Kwarteng, siger til BBC, at regeringen er "bekymret" over, at der flere steder er mangel på visse fødevarer.

- Jeg vil ikke have, at folk får indtrykket af, at alle hylder i alle supermarkeder er tomme. Det er ikke tilfældet. Men vi er bestemt bekymrede over tilfældene af fødevaremangel, siger han.

Sent torsdag forsøgte den britiske regering imidlertid at sætte hårdt ind over for "pingdemien".

Ved at indføre daglige coronatest vil man tillade ansatte i fødevaresektoren at droppe isolationskrav og arbejde videre, hvis de bliver testet negative.

Sådan udvikler smitten sig blandt briterne

  1. Smittetallene har været stigende i Storbritannien i flere uger. 22. juli blev 39.906 testet positive, og i de syv dage frem til og med den dag blev i alt 325.223 testet positive. Det er stadig et stykke under vinterens tal.
  2. I ugen op til den 14. juli blev i alt 620.000 mennesker i England og Wales "pinget" af smitteappen og bedt om at gå i selvisolation.
  3. Dødstallene i Storbritannien er meget langt fra vinterens tal. Frem til 14. juli lå syvdages-gennemsnittet på 38,6 coronarelaterede dødsfald per dag. I de syv dage frem til 20. januar lå gennemsnittet til sammenligning på 1265,1 coronarelaterede dødsfald per dag.
  4. Den store forskel skyldes i vidt omfang vaccinerne. 69,2 procent af voksne briter har nu fået begge doser.
Levevilkårene i Cuba er blevet så elendige, at cubanerne trodser frygten for regimet. De har intet at miste.
Fra den lille by San Antonio de los Baños spredte protesterne sig lynhurtigt til det meste af Cuba - som her i Havana, hvor denne demonstrant blev anholdt. I alt 5000  blev anholdt forskellige steder i landet, rapporterer de internationale nyhedsmedier. Foto: Yamil Lage/AFP/Ritzau Scanpix

Cubanere trodser frygten og går på gaden mod diktaturet

Siden den cubanske revolution i 1959 har befolkningen ikke ligefrem levet i overflod. Men sjældent har levevilkårene i Cuba været ringere end i dag. Samtidig er landet ramt af høje smittetal og mange dødsfald som følge af coronaen.

Det har fået tusindvis af cubanere til at gå i demonstration mod magthaverne. En historisk begivenhed, da protester mod styret sjældent forekommer.

Disse mennesker ser stort på risikoen ved at protestere mod styret, fordi de ikke finder eventuelle reaktioner værre end hverdagslivet, vurderer cubaekspert og lektor på Københavns Universitet Jan Gustafsson:

- Man kan ikke sige, at styret i Cuba ALDRIG har mødt modstand. Men utilfredsheden har denne gang været større og bredere. Bare det, at den slags kan finde sted, er betydningsfuldt. Det givet et pres på landets ledelse.

Cubanere i tusindvis har vendt sig mod regimet. Det er en historisk sjældenhed, men livsvilkårene er for store dele af befolkningen blevet værre end de mulige konsekvenser ved at protestere, vurderer cubaekspert Jan Gustafsson.

Cuba: San Antonio de los Baños er en mindre by godt 30 kilometer syd for Cubas hovedstad, Havana. Her udfoldede sig fra morgenstunden i forrige weekend, søndag 11. juli, en udpræget sjældent forekommende begivenhed siden den cubanske revolution i 1959:

Mangel på penge, mad og medicin fik hundredvis af den lille bys borgere til at gå i gaderne og demonstrere mod regimet og den relativt nye præsident, Miguel Díaz-Canel.

Men ikke nok med det. Protesterne spredte sig i løbet af meget kort tid til en lang række andre byer over hele Cuba.

Det gik ganske hårdhændet for sig, selv politibiler blev væltet, hvilket normalt hører til i afdelingen for helt utænkelige hændelser.

Inden dagen var omme var et ukendt antal tusinde cubanere involveret i oprørslignende tilstande, berettede flere nyhedsbureauer. Som en trykkoger, hvor låget pludselig lettede.

Slagordene lød overalt:

- Ned med diktaturet!

- Vi ønsker frihed!

Præsident Miguel Díaz-Canel valgte i første omgang at gå på gaden og mødes med demonstranterne i San Antonio de los Baños. Men som oprøret spredte sig, slog han hurtigt over i en mere konfrontatorisk attitude og kaldte demonstranterne for opportunister og kontrarevolutionære.

Han sagde, at der var tale om lejesoldater, og at den amerikanske regering stod bag demonstrationerne.

Myndighederne slukkede for internettet, og  Cubas sikkerhedsstyrker gik  i kamp med befolkningen. Over 5000 blev anholdt, og en enkelt demonstrant er meldt dræbt.

I den forløbne uge har myndighederne slået igen i retssalene. Demonstranter er dømt og sendt i fængsel.

Ifølge cubaekspert og lektor ved Københavns Universitet Jan Gustafsson er der flere faktorer, der spiller ind og forklarer de i alle henseende opsigtsvækkende protester og demonstrationer:

1 Svære livsvilkår

- Den økonomiske og forsyningsmæssige situation for den almindelige befolkning er blevet vanskeligere og vanskeligere. Oveni er så opstået en krise i forbindelse med coronaen. Den tredje og fjerde bølge, der kom i år, har givet meget høje smitte- og dødstal. Alt det tilsammen gør, at folk siger, at nu kan de ikke mere, siger Jan Gustafsson.

Han mener, at frygten for de sædvanlige hårde konsekvenser ved at protestere mod regimet overgås af, at for en del mennesker synes disse konsekvenser ikke at være så slemme som den livssituation, de har nu har.

Denne anspændte økonomiske situation er resultatet af, at Cuba altid har været afhængig af andre økonomier, men i den seneste halve snes år, har der ingen lande været at læne sig op ad.

- Tilbage i kolonitiden var det Spanien, så blev det USA, og efter revolutionen blev det østblokken. Da den blev opløst, gav det alvorlig krise i Cuba, som derefter blev reddet af Fidel Castros venskab med Venezuelas præsident, Hugo Chávez, og af Venezuelas olieøkonomi.

- Men Chávez døde i 2013, og kort forinden var den venezuelanske olieøkonomi blevet ramt af krise. Det gik også ud over Cuba, siger Jan Gustafsson.

I den seneste halve snes år har turismen været landets væsentligste indtægtskilde. Men på grund af coronaen har det været så som så med turistantallet.

2 Smadret håb

Dertil kommer, ikke mindst, at siden revolutionen har Cuba lidt voldsomt på grund af amerikanernes handelsembargo.

I 2015 lænede man sig forhåbningsfuldt op ad de nye toner, der lød fra USA's præsident Obama, men det håb skruede Donald Trump helt ned for, da han blev præsident.

Den nye amerikanske præsident i USA, Joe Biden, har tilkendegivet et ønske om at vende tilbage til Obamas linje, men har indtil nu været tøvende.

- Det er den situation, der spiller ind: Mange troede på noget helt nyt og en bedre fremtid med Obama som amerikansk præsident, men så blev det smadret igen. Oven i kom coronaen, siger Jan Gustafsson.

3 Organiseret protest

De aktuelle protester er de første siden 1994, da konsekvenserne af det ophørte sponsorat fra østblokken gav sig udslag i økonomisk sammenbrud og tilstande tæt på sult.

Før 1994-uroen, havde man i årene efter revolutionen eksempler på organiserede anti-Castro-guerillabevægelser. De døde ifølge Jan Gustafsson ud i midten af 60'erne.

- Så man kan ikke sige, at styret aldrig har mødt modstand. Men den har ikke tidligere været så voldsom og udbredt som nu. Demonstrationerne foregik næsten samtidigt og kunne derfor se ud, som om de var organiserede, siger han.

4 Revolution i folkesjælen

Jan Gustafsson vurderer, at indtil nu har frygten for konsekvenserne bremset lysten til at opponere mod styret.

 - Man har levet i et samfund, hvor man ikke uden videre har kunnet tillade sig at protestere.

Desuden har revolutionen næsten været en del af folkesjælen.

- Hovedparten af cubanerne har hidtil identificeret sig med revolutionen. Det er en væsentlig del af historien. En god cubaner har været en revolutionær cubaner.

- Den opfattelse lever også i dag. Demonstrationerne for to uger siden blev jo mødt af moddemonstrationer. De kan selvfølgelig være organiseret af styret, men man har trods alt skullet have nogle folk til at ville deltage i dem, siger Jan Gustafsson.

5 Presset ledelse

Med så mange år uden uro vækker det opsigt, når det endelig kommer til kamp i gaderne.

- Demonstrationerne i 1994 og dem, vi så for to uger siden, ligner hinanden meget, men der er også en vigtig forskel: Denne gang opstod det flere steder næsten på en gang. Utilfredsheden har været større og bredere, selv om det ikke er hundredtusinder af mennesker, der var i gaderne.

- Men bare det, at den slags kan finde sted, er betydningsfuldt. Det givet et pres på landets ledelse, siger Jan Gustafsson.

6 En ikke-Castro i spidsen

Landets ledelse hviler på skuldrene af Miguel Díaz-Canel. Han blev taget i ed som præsident 18. april 2018, da han afløste Raúl Castro. Raúl Castro havde 10 år forinden afløst sin bror, Fidel Castro, der stod i spidsen for revolutionen og satte sig på magten i 1959. Den fandt sted et år før, Miguel Díaz-Canel blev født. Så på mange måder så cubanerne ham som en fornyelse. Men dér er mange blevet skuffede.

- Ledelsesstilen, retorikken og den økonomiske strategi er den samme som tidligere, og han læner sig op ad Raúl Castro, som stadig er der, siger Jan Gustafsson.

Når det netop er så relativt kort tid inde i Miguel Díaz-Canels præsidentperiode, at folket råber op, protesterer og demonstrerer, kan det ifølge Jan Gustafsson ikke udelukkes, at årsagen er, at han er den første ikke-Castro ved magten i seks årtier.

- Det er klart, dét kan have betydning for hans autoritet. Desuden er verden blevet en anden, også i Cuba, hvor han for dele af befolkningen synes at mangle evnen til at navigere i de store vanskeligheder, landet oplever. Som om han mangler en selvstændig kraft som person. Tilsammen kan det mindske hans autoritet og få nogle til at turde gennemføre den protest, man ikke turde mod den autoritet, der pr. automatik lå i Castro-brødrene, siger Jan Gustafsson.