Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

An aerial view shows Utoeya island July 21, 2011, one day before a shooting which took place at a meeting of the youth wing of Norway's ruling Labour Party. A gunman killed nine or 10 people in the shooting, police said. Picture taken July 21, 2011. REUTERS/Lasse Tur (NORWAY - Tags: DISASTER CIVIL UNREST) FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. IT IS DISTRIBUTED, EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. MANDATORY CREDIT

- Ondskab kan dræbe et menneske, men aldrig besejre et helt folk

Klokken 12.00 torsdag ringede kirkeklokker over hele Norge i fem minutter for at markere tiårsdagen for massakren, der 22. juli 2011 kostede 77 mennesker livet i Oslo og på Utøya. Anders Behring Breiviks politiske attentat tilføjede Norge dybe sår, som fortsat er synlige.

Det er 10 år siden, at højreekstremisten Anders Behring Breivik sprængte en bombe i regeringskvarteret i Oslo og svært bevæbnet drog til den lille ø Utøya, hvor han tog 69 liv foruden de otte, der blev ofre for bomben.

I sin tale umiddelbart efter terrorangrebet i 2011 sagde Norges daværende statsminister, Jens Stoltenberg, at ondskab kan dræbe et menneske, men aldrig besejre et helt folk. Breivik dræbte 77 og besejrede ikke nordmændene, men nationen slikker stadig sine sår efter den blodige massakre.

På årsdagen for udåden samledes det officielle Norge torsdag for at mindes de døde.

- Tiden læger desværre ikke alle sår. De 77 mennesker, som brutalt blev dræbt, er fortsat borte, sagde den nuværende statsminister, Erna Solberg, da hun talte i regeringskvarteret i Oslo.

Hun sagde, at det efter 10 år er helt i orden, hvis man stadig er fortvivlet. Hvis man føler savn. Hvis man er rasende. Sådan har mange nordmænd det stadig, 10 år efter. Den historie får du i Dagens Danmark i dag.

Herhjemme er sygeplejerskernes strejke gået ind i anden måned, og det har mange patienter mærket i form af aflyste operationer. 42.343 er det blevet til, og der kan være lange udsigter til en løsning på lønstriden, siger eksperter. Avisen Danmarks reporter Flemming Mønster har mødt nogle af de strejkende og fortæller den historie.

God læselyst!

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Norge mindes de 77 mennesker, der blev ofre for massakren i 2011. De skal hver dag minde nationen om, hvor vigtigt det er at kæmpe for tillid, åbenhed og mangfoldighed.
Norge mindes og sørger over de 77 ofre for massakren. Her lægges en krans torsdag ved regeringskvarteret i Oslo. Fra venstre er det statsminister Erna Solberg, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, Astrid Eide Hoem, der overlevede massakren, og Lisbeth Røyneland, som leder Støttegruppen. Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

Et årti har ikke læget alle sår efter Utøya-massakren

Livet består af en endeløs række valg, og vi må kompromisløst holde fast på de grundlæggende værdier i mødet med terror.

Det sagde Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg - nuværende generalsekretær i Nato - på tiårsdagen for Anders Behring Breiviks massakre på 77 mennesker 22. juli 2011.

Stoltenberg siger, at han ofte selv er i tvivl om, hvad han bør vælge og ofte ender med et kompromis - både privat og i sit arbejde:

- Men somme tider er valget klart. Det er ikke plads til nogen tvivl. Svaret er kompromisløst. Terroristerne kan bestemme sig for at tage liv, men vi bestemmer, at de ikke får lov til at tage demokratiet fra os - vort frie og åbne samfund.

- For 10 år siden mødte vi had med kærlighed. Men hadet er der fortsat, sagde den tidligere statsminister i sin tale om tragedien, der har givet Norge dybe sår - sår, som ikke er læget.

Rædslerne og sorgen fra terrormassakren på Utøya og i centrum af Oslo vendte i tankerne tilbage til Norge, da tiåret for Anders Behring Breiviks udåd blev markeret.

Norge: 77 uskyldige mennesker døde af en bombe og ved en skudmassakre. Gerningsmanden lever stadig.

Det er den korte version af den forfærdelige dag, som Norge gennemlevede 22. juli 2011.

Anders Behring Breivik sprængte en bombe i regeringskvarteret i det centrale Oslo. Herefter drog han til den lille ø Utøya lidt uden for den norske hovedstad.

Her holdt Arbejderpartiets ungdom sommerlejr, og her ankom Breivik forklædt som politimand og svært bevæbnet under påskud af at skulle beskytte lejrens deltagere.

Otte mennesker blev dræbt af bomben, 69 mennesker blev dræbt på Utøya, inden det ægte politi nåede frem og anholdt gerningsmanden.

En kvinde tænder et lys ved et hastigt opført mindested på øen Utøya. Billedet er fra 24. juli 2011 - to dage efter, at Breivik havde myrdet 69 unge mennesker på sommerlejr på øen. Arkivfoto: Frank Augstein/Ritzau Scanpix

På tiårsdagen for udåden samledes det officielle Norge torsdag for at mindes de døde.

- Tiden læger desværre ikke alle sår. De 77 mennesker, som brutalt blev dræbt, er fortsat borte, sagde statsminister Erna Solberg, da hun talte i regeringskvarteret i Oslo.

Hun sagde ifølge avisen Dagbladet, at det efter 10 år er helt i orden, hvis man stadig er fortvivlet.

Hvis man føler savn. Hvis man er rasende.

- Der er stadig mange, der kæmper i hverdagen. Det bekymrer mig. Samtidig ved vi, at mange overlevende fra Utøya udsættes for hetz og trusler. Det gør ondt at høre, at det sker.

Det er vigtigt at tage kampen op mod had, racisme og ekstremisme, tilføjede hun.

Mere polarisering

Lisbeth Røyneland talte også. Hun leder Støttegruppen, som efter massakren har arbejdet med støtte til overlevende og pårørende.

Selv mistede hun en datter på øen.


I dag mindes vi 77 mennesker, der aldrig kom hjem. De skal hver dag minde os om, hvor vigtigt det er at kæmpe for den tillid, åbenhed og mangfoldighed, vi har i Norge. Den kamp slutter aldrig.

Lisbeth Røyneland, leder af Støttegruppen


Hun sagde, at der er sket noget med Norge siden Breiviks terrorangreb.

Samfundsdebatten er blevet mere polariseret. Ting, som man ikke sagde før, er nu normale at sige.

- Tiden læger ikke alle sår, selv om samfundet forventer det. Brutaliteten i angrebet tærer over tid. Det ved de, som så venner og kolleger dø foran sig, sagde hun.

- I dag mindes vi 77 mennesker, der aldrig kom hjem. De skal hver dag minde os om, hvor vigtigt det er at kæmpe for den tillid, åbenhed og mangfoldighed, vi har i Norge. Den kamp slutter aldrig, sagde hun.

Norge markerede tiårsdagen det meste af torsdagen.

Det begyndte fra morgenstunden i regeringskvarteret. Der var også gudstjeneste med deltagelse af kongefamilien og regeringen, og ud på eftermiddagen blev der lagt kranse på Utøya.

Politisk angreb

I kirken var Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, blandt talerne. Han var statsminister i Norge, da angrebet skete i 2011.

- I dag mindes vi 77 mennesker, der blev brutalt dræbt. Otte i regeringskvarteret, demokratiets hjerte. På job for land og folk, sagde han.

- 69 på Utøya, demokratiets fremtid. Unge samlet på sommerlejr. Sammen var de det fineste udtryk for vort åbne folkestyre.

- Vi savner dem alle. Terroren ramte uskyldige, men den var ikke blind. Målet var AUF (Arbeiderpartiets ungdom, red.) og Arbeiderpartiet, fortsatte Stoltenberg.

- Det var et politisk angreb. Mennesker blev dræbt på grund af deres holdninger. Hensigten var at forandre landet med vold. Derfor var det også et angreb på hele Norge.

Torsdag aften var der planlagt et stort mindearrangement i arenaen Oslo Spektrum, hvor kong Harald skulle tale.

Gerningsmanden, Anders Behring Breivik, er nu 42 år. Han er selverklæret højreekstremist.

I 2012 blev han dømt til 21 års forvaring.

Fire korte om massakren 22. juli 2011

  1. Om eftermiddagen og aftenen skete der en bombeeksplosion i regeringskvarteret i Oslo, Norges hovedstad, og en massakre på øen Utøya, der ligger i Tyrifjorden ikke langt derfra.
  2. Otte personer blev dræbt i eksplosionen i regeringskvarteret. Omkring 30 blev såret. Gerningsmanden begav sig derefter til øen Utøya, svært bevæbnet og forklædt som politimand.
  3. 69 personer blev dræbt i skudmassakren på Utøya. Den fandt sted på Arbejdernes Ungdomsfylknings (AUF's) sommerlejr. Omkring 60 blev såret.
  4. Højreekstremisten Anders Behring Breivik, der i 2017 ændrede navn til Fjotolf Hansen, er dømt til 21 års forvaring for terrorhandlingerne.
Kampen for højere løn er en kamp på den lange bane - og udsigterne til, at sygeplejerskestrejken slutter, kan også være lange. Imens aflyses tusindvis af operationer.
Strejkende sygeplejersker aktionerede torsdag flere steder i landet. Bandt andet her i Aarhus, hvor nogle af dem indtog den uendelige bro dér, hvor bugten forener byen og skoven. Foto: Lars Kristensen

Efter en måneds konflikt er sygeplejerskernes strejke stadig uden ende

Over 42.000 behandlinger, ambulante som kirurgiske, er aflyst på grund af sygeplejerskernes strejke. Det har ikke skabt sammenbrud, men trækker strejken ud eller udvides, kan det volde problemer med at sikre patienters rettigheder, vurderer eksperter.

Og det gør den. I august er yderligere 1000 udtaget til strejke oven i de omkring 5000, der har strejket siden 19. juni. Samtidig gennemfører de strejkende sygeplejersker flere og flere aktioner og demonstrationer. Torsdag gik det løs fra morgenstunden, og Avisen Danmark var på pletten.

Konflikten handler om mere end forbedringer her og nu, mener en af dem, der aktionerede i Aarhus, Birthe Husum.

- Alle kan jo blive patienter og vil have potentielt gavn af, at der sker en rekruttering af nye sygeplejersker. Det er også dét, kampen handler om. Det er også en kamp på den lange bane, siger hun til Avisen Danmark.

Sygeplejerskernes strejke er nu over en måned gammel. Den er blevet kaldt usynlig, men aktionerne breder sig, og i august nedlægger yderligere 1000 af dem arbejdet.

Strejke: Der er noget modsætningsfyldt over sygeplejerskernes strejke, som nu har varet over en måned.

På den ene side er arbejdsnedlæggelse et helt legalt, men dog angrebsivrigt våben at tage i brug, når en forhandling om en ny overenskomst ender resultatløst.

På den anden side er der mere smil og venlighed end krigeriske attituder i ansigterne på deltagerne i den rødtrøjeklædte delegation af strejkende, som torsdag morgen tog et aktionsskridt i Aarhus. Sammen gik eller cyklede de derinde ved den sydlige del af Aarhusbugten, hvor byen slår over i sin nærmest majestætiske skyline af skovtræer.

Dér samledes de ved den uendelig bro - det kaldes den på århusiansk, fordi den er rund, og man går og går i en uendelighed på den, hvis ikke man husker at hoppe af dér, hvor man gik op på den - og de hyggede sig og spiste morgenmad.

Måske det er alle disse smil, al denne venlighed og al den manglende aggressivitet, som den seneste tid har fremkaldt betegnelsen "den usynlig strejke" og deraf manglende resultat i form af de forbedrede løn- og arbejdsforhold, sygeplejerskerne har krævet, og deres arbejdsgivere, regionerne, har sagt nej til.

- Ja måske, det kan godt være. Men vi synes ikke selv, vi er usynlige, eftersom vi hele strejken igennem har haft en række aktioner rundt omkring, hvor vi markerer vores eksistens og vores synspunkter, siger en af de aktionerende århusianere, Anette Østergaard, da hun stødte til aktionen i Aarhus, bevæbnet med morgenbrød til alle.

Konflikten gasser op

Dagens program understøtter hende. Ikke kun i Aarhus, hvor der i indre by var sit down-aktion om eftermiddagen. Også i resten af landet var der i flere byer aktioner af forskellig karakter. Som der også var tirsdag og flere gange før da, og som der vil være det igen i de kommende dage.

- Når strejken kaldes usynlig i medierne, er det måske snarere, fordi de samme medier ikke rigtig har dækket den, ikke fordi der ikke har været aktioner og markeringer rundt omkring, siger Anette Østergaard.

En af deltagerne i morgenseancen i Aarhus havde eksempelvis ikke ligget på den lade side.

- Denne aktion er den 16. eller 17., jeg deltager i i løbet strejken, sagde hun.

En konflikt har to parter, men det er forbløffende lidt, arbejdsgiverne har ladet lyde fra sig, mener Anette Østergaard (tv.) . Foto: Flemming Mønster

Siden strejken brød ud 19. juni har 5000 sygeplejersker været omfattet af den. I næste måned gasser Dansk Sygeplejeråd op på konflikthåndtaget og sender yderligere 1000 sygeplejersker i strejke.

- Vi har været i lille dilemma, fordi der jo skal være et nødberedskab. Ingen overhovedet har noget ønske om, at livstruende sygdom ikke bliver behandlet. Men en sommerferievagtsætning minder i forvejen om et nødberedskab, så det lægger en begrænsning på, hvor mange, der kan tages ud til en strejke, siger Anette Østergaard.

Mødt med opbakning

Strejken har ikke været mere usynlig, end at sygeplejerskerne generelt er blevet mødt med forståelse hos de fleste mennesker, som de møder og taler med. Det oplever eksempelvis Birthe Husum, der også var blandt de morgenaktionerende i Aarhus.

Det oplevede hun meget konkret, da hun forleden gik ind i en butik i Aarhus.


Vi når langt ud med vores budskab, når vi møder folk i øjenhøjde.

Burthe Husum, strejkende


Hun havde sin røde strejketrøje på og bar på et strejkeskilt. Da indehaveren så det, satte hun tomlen opad og sagde ifølge Birthe Husum: "Ja, jeg støtter jer. I skal have mere i løn. Vi må stå sammen, vi, der ikke tjener så meget."

- Så spurgte hun, om hun måtte tage et billede af mig, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til. To minutter senere lå det ude på Instagram.  Ud over at det i sig selv var en sjov oplevelse, var det også en påmindelse om, at vi når langt ud med vores budskab, når vi møder folk i øjenhøjde, siger Birthe Husum.

Efter oplevelsen i butikken gik hun ned ad Strøget inde i byens handelscentrum og talte med tilfældige mennesker, hun mødte på gaden.

- Også dér fandt jeg ud af, at vi har mere opbakning hos folk, end man måske går og tror. De fleste har fanget vores budskab og bakker os op. Der er selvfølgelig også dem, der mener noget andet og siger, at nu må vi stoppe. Men generelt oplever jeg, at mange mennesker støtter os, siger Birthe Husum.

Nej til indgreb - endnu

I den måned, strejken har varet, er over 42.000 behandlinger på landsplan udskudt. Det har dog ikke skabt en kritisk situation for sundhedsvæsenet endnu, vurderer sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- Det er ikke kritisk, da vi jo har et nødberedskab, og vi ovenikøbet har en ret lille produktion af ambulante kontakter hen over sommerferien, fordi de færreste er interesseret i det, og fordi sygehuset skal afholde ferie, siger han til Ritzaus Bureau.

Han mener dog, at en udvidet strejke, der kommer til at omfatte hele august og eventuelt fortsætter et stykke ind i september, kan volde problemer for sundhedsvæsenet. Han forventer derfor, at der bliver fundet en løsning.

Birthe Husum har flere gang oplevet spontan opbakning, når hun færdes iklædt sin røde strejke-T-shirt. Foto: Flemming Mønster

I sidste ende kan en sådan løsning bestå i et regeringsindgreb. Ifølge analyseinstituttet Voxmeter er over halvdelen af befolkningen, 52,6 procent, imod et sådant indgreb, mens 27,3 procent siger ja. Men tallene har flyttet sig, så flere ser positivt på et politisk indgreb. I en måling i juni sagde således kun 22,3 procent ja, mens 58,9 procent sagde nej.

Den mulighed er i øvrigt ikke uspiselig for formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

- Politiske indgreb kan jo have forskellig karakter, uden at det behøver at betyde, at vi ikke får noget af det, vi rent faktisk kæmper for, siger hun ifølge Ritzaus Bureau.

Langtidsperspektiv

Hos de aktionerende i Aarhus var et muligt regeringsindgreb ikke på dagsordenen torsdag. Her er kampen stadig vendt mod sygeplejerskernes daglige arbejdsgiver, regionerne.

- Det er forbavsende lidt, arbejdsgiverne har ladet høre fra sig i løbet af konflikten. Vi tager ikke det ansvar på os, at det er synd for patienterne. Det er ikke kun vores konflikt. Arbejdsgiverne er den anden part, det er også deres konflikt, siger Anette Østergaard.

Uanset hvem, der er ansvarlig for hvad, og uanset, hvordan konflikten bliver landet, er der ifølge Birthe Husum også et langtidsperspektiv på spil:

- Det er i alles interesse, at vi kan fastholde interessen for at gå ind i faget. Alle kan jo blive patienter og vil have potentielt gavn af, at der sker en rekruttering af nye sygeplejersker. Det er også dét, kampen handler om; fastholdelse og rekruttering. Det er også en kamp på den lange bane, siger hun.

Fire korte om sygeplejerskestrejken

  1. Sygeplejerskerne indledte 19. juni  en strejke for at få arbejdsgivere eller regeringen til at lave en ny aftale, der vil give dem mere i løn og bedre arbejdsforhold
  2. Under strejken er knap 5000 sygeplejersker trukket ud af arbejdet. Knap 1000 flere bliver tilføjet til strejken i august.
  3. Det har indtil videre resulteret i, at 42.343 behandlinger er blevet udskudt eller har fået hospitalerne til at sende patienterne videre til private hospitaler.
  4. Med til udskydelserne hører, at 15.429 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.
Naturen er vores allesammens, så mennesker med handicap - fysisk såvel som psykisk - skal have nemmere adgang til en tur ud i det blå, mener Danske Handicaporganisationer.
60 procent af de adspurgte i Danske Handicaporganisationers undersøgelse blandt mennesker med handicap eller deres pårørende udtrykker ønske om at være mere friluftsaktive. Men det kan være svært at komme ud, når man for eksempel er afhængig af en ledsager eller et fast underlag under kørestolen. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mennesker med handicap vil mere ud i naturen - men der er forhindringer

Alle har godt af en tur ud i det blå, men det er ikke lige nemt for alle. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer, der har spurgt sit medlemspanel, hvad der forhindrer medlemmerne i at komme mere ud i naturen.

60 procent af deltagerne svarer, at de gerne vil være mere friluftsaktive. Men mange oplever, at behovet for en ledsager eller fysiske barrierer gør det svært at komme ud.

På den baggrund slår Danske Handicaporganisationer et slag for, at naturen skal gøres mere tilgængelig for alle. Det kunne være ved inddele stier og vandreruters sværhedsgrad efter farver, som mange kender det fra skiløjperne.

Naturoplevelserne og deres tilgængelighed skal også kortlægges. For det er nemt at finde stier og shelterpladser, hvis man søger på nettet. Men er de kørestolsvenlige? Det er ikke altid til at få svar på.

Ny undersøgelse viser, at mennesker med handicap i høj grad ønsker at være mere friluftsaktive, men flere oplever, at behovet for en ledsager eller fysiske barrierer forhindrer turen ud i naturen. Derfor opfordrer Danske Handicaporganisationer til at øge tilgængeligheden - og informationsniveauet herom - i de danske naturområder.

Handicap: Sommer, solskin og høje temperaturer er for mange lig med en tur til havet for at blive blæst igennem eller en eftermiddag i skyggen under skovens trætoppe.

For de fleste kræver det ikke mere end at springe op på cyklen, starte bilen eller finde sig til rette i det rigtige offentlige transportmiddel at komme ud i den friske luft uanset årstiden.

For andre er det ikke så ligetil.

Det viser en ny undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer har lavet blandt sit medlemspanel af personer, der enten selv har et handicap eller er pårørende til borgere med et handicap.

Her svarer 60 procent af deltagerne, at de gerne vil være mere friluftsaktive, end de er i dag.

- Jeg er faktisk positivt overrasket over, at der er væsentligt flere, der vil ud i naturen, end vi havde frygtet. Og der er også flere, der kommer ud, end vi har hørt tidligere, siger Sif Holst, der er næstformand i Danske Handicaporganisationer.

Men undersøgelsen dokumenterer også, at der for personer med handicap er barrierer, der gør det vanskeligt at nyde naturen i fulde drag.

27 procent siger, de har den praktiske udfordring, at de er afhængige af, at en ven eller en hjælper kan tage med.


Har man for eksempel et synshandicap, der gør, at man ikke tør gå alene ud i skoven, er der så måske nogle i det lokale vandrelav, man kan gå med? Der er jo ikke nødvendigvis noget i vejen med bentøjet, fordi man har et synshandicap. Det handler bare lige om at kunne få en hånd og lidt hjælp til at orientere sig, så man ikke farer vild.

Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer


Og yderligere 20 procent oplever, at for eksempel trapper, dårlige underlag eller bomme gør det besværligt at bevæge sig rundt på friluftsarealerne.

- Og vi formoder, at det er nogle af de mest ressourcestærke, som har lidt nemmere ved at komme ud, der har besvaret undersøgelsen. Så vi tror, at nogle af dem, der for eksempel bor på botilbud, ikke har svaret, og at de kan være endnu mere afhængige af, at naturen er let tilgængelig, og at nogen vil tage med dem derud, forklarer Sif Holst.

Mere tilgængelig natur

På baggrund af undersøgelsen foreslår Danske Handicaporganisationer, at der skal udvikles nye løsninger, der giver bedre adgang til naturen - uden at forstyrre den for meget.

Blandt andet er Sif Holst fortaler for en slags trafiklysmodel for stier og vandreruter med forskellige sværhedsgrader, som man kender det fra alverdens skisportssteder - noget, man blandt andet har eksperimenteret med i forskningsprojektet Move Green på Københavns Universitet.

- Vi er så forskellige, når vi har et handicap. Nogle er mere eventyrlystne, og andre har brug for at tage det stille og roligt med det sikre valg. Nogle har et fysisk handicap, andre har et psykisk handicap, hvor man for eksempel kan have brug for, at der ikke er alt for mange andre mennesker, siger hun.

Ud over øget tilgængelighed vil Danske Handicaporganisationer gerne inspirere både den enkelte og foreningslivet til at finde hinanden og dele viden om, hvordan mennesker med handicap kan komme mere ud i naturen.

- Har man for eksempel et synshandicap, der gør, at man ikke tør gå alene ud i skoven, er der så måske nogle i det lokale vandrelav, man kan gå med? Der er jo ikke nødvendigvis noget i vejen med bentøjet, fordi man har et synshandicap. Det handler bare lige om at kunne få en hånd og lidt hjælp til at orientere sig, så man ikke farer vild, siger Sif Holst.

Oplevelser gemmer sig derude

For nylig præsenterede Naturstyrelsen en ny hjemmeside med information om 63 naturoplevelser, der er let tilgængelige for både kørestolsbrugere og barnevogne og fordelt over hele landet.

I den forbindelse udtalte miljøminister Lea Wermelin (S), at det er vigtigt, at naturen også er tilgængelig for dem, der ikke er ”så let til bens”.

- Alle borgerne skal kunne opleve og få glæde af vores fælles natur. Derfor sætter vi nu fokus på en række naturoplevelser i statens naturområder, der også er tilgængelige for alle dem, der kommer frem med hjælp fra stok og hjul, sagde Lea Wermelin.

I Danske Handicaporganisationer bifalder man initiativet, for det er vigtigt at få gjort opmærksom på, at der faktisk findes muligheder derude, lyder det fra Sif Holst:

- De er der, de er tilgængelige, men der er bare ikke nogen, der har vidst, hvor de var. Derfor er det et rigtig godt tiltag, Naturstyrelsen har lavet.

- Der er jo ikke nødvendigvis noget i vejen med bentøjet, fordi man har et synshandicap. Det handler bare lige om at kunne få en hånd og lidt hjælp til at orientere sig, siger Sif Holst. Foto: Thomas Howalt Andersen/DH

I samarbejde med Videnscenter om Handicap, Friluftsrådet og Sammenslutningen af Unge Med Handicap har Danske Handicaporganisationer også for nylig søsat et projekt, der skal kortlægge tilgængeligheden af kommunale og private lodsejeres naturarealer, der er åbne for besøg.

- Man kan let søge sig frem til stier og vandreruter på nettet, men jeg bliver ikke klogere på, om jeg kan bruge dem. Jeg ved ikke nødvendigvis, om der er trapper, stejle stigninger, svært tilgængelige broer eller mudder undervejs. Jeg aner det ikke. Så skal jeg netop være eventyrlysten og tænke, at jeg bare gør det alligevel. Der er så mange stier derude, som er registrerede. Vi mangler bare oplysningerne om, om de er tilgængelige eller ej, siger Sif Holst.

Den folkelige modstand mod styret i Cuba ser ud til at være større end længe. Men det har sin pris at gå på gaden med krav om frihed og reformer.
Overalt i Cuba gik tusinder på gaden og demonstrerede mod regeringen og præsidenten. Nu svarer styret igen med retssale og fængselsstraffe. Foto: Alexandre Meneghini/Ritzau Scanpix

Cuba sender demonstranter bag tremmer

Det cubanske styre blev muligvis overrasket, da tusinder af cubanere for knap to uger siden gik på gaden og krævede frihed og diktaturets afskaffelse. Men ikke så overrasket, at det fik det retlige beredskab til at bryde sammen.

Landets domstole er gået i sving, og de første domme for uro og vandalisme er afsagt. Det bekræfter myndighederne officielt og oplyser, at nogle af de sigtede risikerer op til 20 års fængsel.

Hvor mange, den risiko omfatter, er ikke oplyst, men ifølge de internationale nyhedsbureauer blev omkring 5000 demonstranter anholdt under den landsomfattende uro søndag 11. juli. Det var de første demonstrationer siden 1994, da fattigdom og madmangel martrede Cuba.

- Dengang var det mest hovedstaden Havana, der var ramt af uroligheder. Modstanden mod styret synes bredere og større denne gang, siger cubaekspert og lektor på Københavns Universitet Jan Gustafsson til Avisen Danmark.

For knap to uger siden gik tusinder af demonstranter på gaden i flere cubanske byer. Det var en historisk sjælden begivenhed, men modstanden mod styret synes at være bredere og større end tidligere, siger cubaekspert.

Cuba: Da tusinder af cubanere gik i demonstration mod styret og præsidenten 11. juli i år vakte det opsigt. Protester mod regimet hører i den grad til sjældenhederne. Til gengæld har styret reageret helt som sædvanligt med retssager og fængselsstraffe til dem, der brokker sig.

Det gælder eksempelvis fotografen Anyelo Troya. Hans mor, Raisa Gonzales, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at han blev ført til retten uden en forsvarsadvokat og idømt et års fængsel for at have forstyrret den offentlige orden. 10 andre blev ifølge hendes oplysninger sendt i fængsel i samme ombæring.


Modstanden mod styret synes bredere og større.

Jan Gustafsson, cubaekspert på Københavns Universitet


Protester mod styret hører til sjældenheder. De seneste fandt sted i 1994, da udbredt fattigdom og mangel på mad martrede det cubanske samfund.

- Det, vi ser nu, minder lidt om dengang i 1994, men da var det mest hovedstaden Havana, der var ramt af uroligheder. Denne gang skete det mange steder i landet og næsten samtidigt. Modstanden mod styret synes bredere og større nu, og det tyder på en vis orkestrering, siger cubaekspert og lektor på Københavns Universitet Jan Gustafsson til Avisen Danmark.

Vrede mod præsidenten

Urolighederne for knap to uger siden brød ud om morgenen i den lille by San Antonio de los Baños omkring 30 kilometer sydvest for Havana.

Præsident Miguel Díaz-Canel gik på gaden og talte med demonstranterne, men da uroen meget hurtigt også brød ud i andre byer landet over, reagerede han vredt. På nationalt tv kaldte han demonstranterne kontrarevolutionære og gav USA og eksilcubanere dér skylden.

Han blev præsident for tre tre år siden og personificerer den magt, demonstranternes vrede var rettet mod. Præsidenten står med ansvaret for, at livsvilkårene er ringere end nogensinde, og oveni har han og regeringen håndteret coronaen elendigt med store smitte- og dødstal til følge, mener demonstranterne.

Helt specifikt krævede de frihed og diktaturets fald.

Den slags er ingen sluppet godt fra, siden Fidel Castro indtog regeringskontorerne 1. januar 1959. Myndighederne har bekræftet, at retssagerne er begyndt mod en række af demonstranterne. Anklagerne kan føre til straffe på op til 20 års fængsel, oplyses det.

Hvor mange, den risiko omfatter, er ikke oplyst. Internationale nyhedsbureauer har oplyst, at i forbindelse med demonstrationerne 11. juli blev omkring 5000 mennesker anholdt. Andre fik bank af Cubas sikkerhedsstyrker. En enkelt, en 36-årig mand, er officielt bekræftet død.