Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

OL i Tokyo begynder i denne uge for tomme tilskuerrækker,

Olympisk fakkel uden glød

De olympiske lege i Tokyo starter fredag, men folkefesten er aflyst. På grund af covid-19 er tribunerne tomme og turisterne forment adgang.

Olympiade i Japan skal der være, forberedelserne er enorme og atleterne har trænet. Alligevel står vi med en lidt fad fornemmelse her før den officielle åbning på fredag. Denne gang er olympiaden uden publikum, alle deltagerne er nærmest hegnet ind og de japanske værter virker som om, de egentlig helst vil være fri på grund af corona-truslen.

Afviklingen af Olympiaden sætter en tyk streg under, at kampen mod coronavirus slet ikke vundet. Og det håb om sejren, som den olympiske ild i faklen skulle vække, virker noget blegt.

Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen har talt med to idrætshistorikere om, hvad det alt sammen betyder. Og spurgt dem, om det her er historiens mindst hypede olympiade?

Ud over coronaen har vi også klimaet at slås med. Få historien om, at klimaforandringerne presser vores vejr-modeller så meget, at det svært at forudsige hændelser som oversvømmelserne i Tyskland.

Du får også historien om Kristine Holst, som for alvor satte strøm til "dajegsagdefra"-hashtagget på Twitter. Og selvfølgelig skal du også ud i naturen, nu hvor det er sommer. Tag en kurv med og pluk nogle urter med hjem i køkkenet. Læs hvordan og få nogle gode råd.

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
De olympiske lege i Tokyo starter fredag, men folkefesten er aflyst. På grund af covid-19 er tribunerne tomme og turisterne forment adgang. Så er det overhovedet et OL? Det spørger vi to eksperter om.
OL i Tokyo skulle have været spydspidsen i en storstilet kampagne, der skulle lokke millioner af nye turister til Japan. Timer før åbningsceremonien er landet imidlertid lukket ned, og overskrifterne handler om mismod, træthed og coronafrygt. Foto: Issei Kato 

Olympisk pandemi: Det kan du forvente af historiens (måske) mindst hypede OL

Du har måske ikke opdaget det. Men de olympiske lege i Tokyo starter faktisk på fredag. 
Eventet, som målt på TV-seere plejer at være den største sportsbegivenhed i verden - får nærmest ingen opmærksomhed. Og det er der en grund til. 
På grund af coronapandemien tegner det til at blive de mærkeligste lege nogensinde. Tomme stadions, atleter i coronabobler og sponsorer, der siger fra. En lokalbefolkning, som ønsker OL aflyst. Et 100 milliarder dyrt prestigeprojekt, som på ingen måder markerer, at Japan har besejret corona. Snarere tværtimod. OL-flammen kaster lys på, at verden stadig befinder sig midt i en pandemi. 
Vi har talt med to idrætshistorikere om, hvad det alt sammen betyder. Og spurgt dem, om det her er historiens mindst hypede OL?

De olympiske lege i Tokyo starter fredag, men folkefesten er aflyst. På grund af covid-19 er tribunerne tomme og turisterne forment adgang. Sponsorer flygter, atleterne GPS-trackes i bobler, og den japanske befolkning gider slet ikke legene. Så er det overhovedet et OL? Det spørger vi to eksperter om.

Olympiade: OL handler normalt om at bringe folk sammen, men legene i Tokyo bliver en manøvre i at holde folk adskilt.

Japan befinder sig i landets fjerde nedlukning, siden coronapandemien begyndte for halvandet år siden. Derfor bliver der ingen tilskuere til OL - hverken fra Japan eller resten af verden. Nul storskærme stilles op i den 14-millioner store by, alle bliver bedt om at holde sig hjemme. Og de 11.000 deltagere fastholdes i strenge isolationskrav, indtil deres stævner er afsluttet. Så skal de rejse hjem.

- Personligt har jeg svært ved at se, hvordan at OL-ånden skal være tilstede i legene, siger Jörg Krieger.

Han er adjunkt på Aarhus Universitet og forsker i OL’s historie. I legenes DNA ligger internationalisering og demokratisering, forklarer han. Og selvom Japan har forsøgt at brande begivenheden som det OL, der igen samler verden, så ender faklens ild snarere med at kaste lys på, at vi stadig lever i en pandemi med afstandskrav.

- Japan har brugt 15 milliarder dollar på legene, og det har de gjort fordi, at de gerne vil sælge et positivt billede af landet. Men det bliver svært uden mennesker, siger Jörg Krieger.

OL i Tokyo skulle have været spydspidsen i en storstilet kampagne, der skulle lokke millioner af nye turister til Japan. Målet var 40 millioner om året. Men først blev legene udskudt fra 2020 til 2021 på grund af de første bølger af covid-19. Så blev det besluttet at sporten skulle foregå for lukkede døre. Og selv nu - timer før den officielle åbningsceremoni begynder fredag den 23. juli klokken 13 dansk tid - står det ikke skrevet i stjernerne, at OL overhovedet bliver til noget.

- Vi kan ikke forudsige, hvad der vil ske med antallet af coronasmittede, lød det tirsdag fra Toshiro Muto, der er administrerende direktør i organisationen, som står for planlægningen af OL.

- Så vi vil fortsætte diskussionerne (om aflysning af legene, red.), hvis der sker en stigning.

Smerten er smitten

Opbakningen til OL er umiddelbart svær at få øje på. På Twitter trender hashtagget “Chusi, da Chusi!”, som løst oversat fra japansk betyder “Så stop dem dog bare!”.

Meningsmålinger i Japan viser, at op mod 80 procent af befolkningen gerne se legene udskudt eller aflyst. Mandag meddelte den japanske bilfabrikant Toyota - som er hovedsponsor ved OL - at selskabet dropper åbningsceremonien og trækker alle selskabets OL-relaterede reklamer fra japansk fjernsyn. Og en af landets største aviser - som også er officiel OL-partner - har for nyligt krævet sommerens lege skrinlagt.

Problemet er corona. Japan sløjfede en lang række restriktioner i forsommeren, hvilket hurtigt fik smitten til at flamme op i Tokyo. I sidste uge registrerede den japanske hovedstad 1308 nye tilfælde på en dag - det højeste antal siden januar. Det er langt over de 100 daglige covid-19-registreringer, som et ekspertpanel af læger har sagt bør være maksimum, hvis de olympiske lege skal afholdes sikkert.

- Der har været meget stor modstand fra lokalbefolkningen i Japan over afholdelsen. Der har jo ligefrem været protester. Det er både kommet til udtryk i hovedstaden Tokyo, men også i byer som er særligt ramt af coronavirus, siger Stanis Elsborg, som er idrætshistoriker og analytiker ved initiativet Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international sport.

Japan har registreret 832.000 covid-19-tilfælde samt 15.000 dødsfald. For en befolkning på 125 millioner mennesker lyder det ikke af meget, men frygten går på, at legene kan få smitten til at eksplodere.

Den oplympiske komité (IOC) og de japanske myndigheder har forsikret, at OL kan afholdes i en smittefri boble, men det løfte er allerede brudt. Det tjekkiske beachvolley-hold er ramt af tre tilfælde, mens to spillere på Sydafrikas fodboldhold har afleveret positive coronaprøver. Det amerikanske gymnastikhold er også ramt af et enkelt tilfælde, men fortsætter OL-forberedelserne som planlagt.

Nul kondomer

For alle involverede bliver det et usædvanligt OL - ikke mindst atleterne. I kampen mod aids har IOC uddelt kondomer til OL-deltagerne siden de olympiske lege i Seoul i 1988. Men ikke denne gang. Nu skal atleterne blive i deres boble og beholde bukserne på.

Det danske herrelandshold i håndbold har berettet om en art indespærring på stillehavsøen Okinawa Island. Dansk Håndbold Forbund (DHF) har forhandlet sig frem til, at spillerne kan få én time ved poolen én dag, men mere luft bliver det ikke til for holdet, der ikke engang må forlade værelserne.

- Jeg er nødt til at sige, at med de restriktioner, der er nu, så fatter jeg ikke, at man vil gennemføre OL. Jeg forstår det ikke. Det er som om, det skal afholdes af hensyn til alle mulige andre end atleterne, sagde landstræner Nikolaj Jakobsen til Ekstra-Bladet i sidste uge.

Og der er også mange hensyn at tage. Udover de trecifrede milliardbeløb, som er investeret i legene, så er der meget på spil for Japans regering. Hvis OL aflyses nu, vurderer internationale og japanske analytikere, at premierminister Yoshihide Suga må foretage politisk harakiri - samurai-sprog for at stikke sværdet i maven på sig selv - og trække sig fra embedet. Yderligere vil det være ekstra salt i såret for den asiatiske nation, at vinter OL 2022 foregår i Beijing. For det kan ende med at betyde, at ærkefjenden Kina magter det, som Japan ikke gør.

Men rasende restriktioner, aflyst folkefest, coronafrygt og lokale protester har alt sammen gjort, at de olympiske leges officielle start på fredag - og den reelle start onsdag den 21. juli, hvor blandt andet fodboldturneringen starter - er listet langs panelerne, i skyggerne af EM i fodbold og Tour de France. Medieopmærksomheden har ikke været stor. Og det leder frem mod et spørgsmål, som er svært at stille to akademikere:

Er det her det mindst hypede OL nogensinde?

- Det er svært at svare på, starter Jörg Krieger fra Aarhus Universitet og fortsætter:

- Men i forhold til legene i London i 2012 og Rio i 2016 - som begge var meget hypede - så er der ikke blevet bygget meget stemning op. Og det hænger sammen med, at der ikke er nogen lokal patriotisme. De fleste japanere ønsker ikke OL afholdt.

Stanis Elsborg fra Play the Game svarer med samme forbehold.

- For mange atleter er det stadig noget af det største, som de kommer til at opleve i deres karriere. Men for mange fans og følgere af de olympiske lege, så har legene denne gang nok en noget anden aura over sig, siger han.


I forhold til legene i London i 2012 og Rio i 2016 - som begge var meget hypede - så er der ikke blevet bygget meget stemning op. Og det hænger sammen med, at der ikke er nogen lokal patriotisme. De fleste japanere ønsker ikke OL afholdt.

- Jörg Krieger, adjunkt på Aarhus Universitet med speciale i OL’s historie


Super Mario og kampkunst

Allermest ærgerligt er det måske for Japan. For ethvert OL er politisk prestigeprojekt. Og det fik verden allerede en smagsprøve for fire år siden ved overleveringsceremonien ved OL i Rio i 2016, hvor Japan i et 8-minutters indslag blandt andet deres bidrag til computerspilsverdenen ved at fremhæve Super Mario. Daværende premierminister, Shinzo Abe, var således udklædt med Nintendo-ikonets røde hjelm.

Og med eller uden tilskuere, Toyota og kronprins Frederik - som i øvrigt også har meldt afbud - kan vi alle forvente en heftig selviscenesættelse på fredag, fortæller Stanis Elsborg.

- Man vil formentlig også gennem åbningsceremonien slå på den meget dragende og fantastiske japanske kulturhistorie inden for billedkunst, det klassiske japanske noh-teater, tegneserier, kampkunst ligesom coronapandemien i en eller anden form vil blive fremhævet.

Hvis altså ikke legene aflyses i 11. time.

I denne uge har danske kvinder fortalt i korte versioner på det sociale medier Twitter om egne erfaringer fra, når de har sagt nej til en mand. Deres historier er eksempel efter eksempel på, hvordan en afvisning kan eskalere en overgrebssituation til det værre. Kirstine Holst var kvinden, der startede bevægelsen. Læs hvorfor.
Til efteråret stiller Kirstine Holst op til kommunalbestyrelsen i Fredericia Kommune. Her vil hun blandt andet kæmpe for, at kommunen sørger for at efterleve Istanbulkonventionen - Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Arkivfoto: Søren Gylling

- Da jeg sagde fra, fik jeg taget halsgreb og blev voldtaget: Derfor startede Kirstine en bevægelse på Twitter

Vil man sætte fokus på et problem, er Twitter et fremragende sted at starte. I hvert fald hvis det drejer sig om eksempelvis ligestilling mellem kønnene, racediskrimination eller LGBT+-rettigheder.

Og det var netop, hvad Kirstine Holst gjorde. Hun havde noget på hjerte.
I mandags tweetede hun:
"#dajegsagdefra fik jeg taget halsgreb og blev voldtaget."
Hun ville sætte fokus på, hvor galt det kan gå, og hvor meget det kan eskalere en overgrebssituation, når kvinder siger fra over for mænd.
Hendes fortælling blev ikke den eneste ude i cyberspace. Efter hende fulgte nemlig hundredevis af danske kvinder, der fortalte deres egne historier. Bevægelsen er siden blevet omtalt i diverse danske medier.
Målet med det lille tweet var ikke bare at lukke munden på de, der mener, at vi skal opdrage vores piger til at sige fra i en overgrebssituation. Kirstine Holst håber nemlig, at bevægelsen også kan vække opmærksomhed blandt politikere og skubbe på for forandring.
Problemet skal nemlig løses ved roden - ikke behandles med lappeløsninger, mener hun.

I denne uge har danske kvinder fortalt i korte versioner på det sociale medier Twitter om egne erfaringer fra, når de har sagt nej til en mand. Deres historier er eksempel efter eksempel på, hvordan en afvisning kan eskalere en overgrebssituation til det værre. Kirstine Holst var kvinden, der startede bevægelsen. Her fortæller hun hvorfor.

Modstand: Det er sket før. Første gang var det med ordene Me Too (også mig, red.). De fældede en amerikansk filmmand - og med tiden flere til. I Danmark var vi dog ret ligeglade, for det der sexchikane finder vi os jo ikke i, som Shu-bi-dua sang, og derfor findes det vel ikke her.

Men vi skulle blive klogere.

Siden var det X-Factor-værten Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, der vakte røre i andedammen. Kvinder i Danmark stillede sig nu pludselig frem og fortalte deres historier. Politikere trådte tilbage, og folk blev fyret.

Tidligere i år blev et kvindemord i London startskuddet til, at sætningen "Text me when you get home" (skriv til mig, når du er hjemme, red.) blev delt vidt og bredt på internettet af kvinder og mænd over hele verden.

I mandags blev en ny bevægelse sparket i gang i ligestillingens navn. Den første store danske bevægelse i rækken, der blev startet på det sociale medie Twitter. Det medie, der også har ladt både #MeToo og #TextMeWhenYouGetHome sprede sig. Denne gang var det under hashtagget #DaJegSagdeFra.

Hundredevis af kvinder har de seneste dage fortalt deres historier om, hvad der skete, da de sagde fra. Og det var netop viden om, at de historier eksisterer, der fik den første kvinde til at tage skridtet og lade verden vide, hvad der skete, da hun sagde fra.

Kirstine Holst fra Fredericia var den første. Hun skrev:

"#dajegsagdefra fik jeg taget halsgreb og blev voldtaget."

Og så rullede bølgen.

De gør modstand

Til daglig arbejder Kirstine Holst med kommunikation, imens hun studerer på deltid. Ved siden af er hun dog også optaget af et andet virke. Hun er forkvinde for organisationen Voldtægtsofres Vilkår, og det arbejde har kun endnu tydeligere vist hende, at der er noget galt i Danmark.

Mandag blev det bare for meget.

- Jeg skrev det i frustration over at se en ongoing (igangværende, red.) debat, som ligesom blussede op igen om, at kvinder skal blive bedre til at sige fra og gøre modstand for at forhindre overgreb. Jeg har jo selv en erfaring med, at det ikke virker, og det ved jeg, at andre kvinder også har. Jeg ved gennem mit arbejde i Voldtægtsofres Vilkår, at kvinder som regel siger fra på den ene eller anden måde. Men når det enten bliver ignoreret eller eskalerer situationen, bliver man passiv, siger hun til Avisen Danmark.

Det, der i første omgang havde sat gang i debatten om kvinders modtand eller ej, når mænd forsøger at begå overgreb mod dem, var anklagerne fra en række kvinder mod den konservative folketingspolitiker Naser Khader.

En af anklagerne gik på voldtægt, hvor kvinden selv fortæller, at hun forholdt sig passivt. Det fik nogle til tasterne for at råbe op om, at vi skal sørge for at opdrage vores piger til at gøre modstand i sådanne situationer.


Det, at kvinder skal sige fra, og at det er ofrene, der skal afværge overgrebene, er en nødløsning på et stort samfundsproblem, vi har - det er ikke nogen løsning.

Kirstine Holst, forkvinde i Voldtægtsofres Vilkår


Den nye bevægelse på Twitter taler imod. Kvindernes historier fortæller nemlig om, hvor galt det kan gå, når man siger fra og gør modstand. For det kan potentielt forværre situationen. Men det er ikke det eneste, der er et problem.

- Det, at kvinder skal sige fra, og at det er ofrene, der skal afværge overgrebene, er en nødløsning på et stort samfundsproblem, vi har - det er ikke nogen løsning, siger Kirstine Holst.

Problemets rod

Går man selv forbi Twitter og tjekker hashtagget ud, kan man bruge timevis på at læse den ene voldsomme historie efter den anden. Kirstine Holst synes også selv, at de er frygtelige, når hun læser dem - men hun vidste godt, at de fandtes.

- Jeg synes, de er meget modige. Jeg er meget stolt af de her kvinder. Men det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at de er derude, og det er nok dét, der er den store forskel på mig og de, der mener, at kvinder bare skal lære gode teknikker til at sige fra, siger hun.

Selv havde hun brug for at modreagere. Hun havde hørt lidt for ofte, at mænd har fortalt kvinder, hvad de skal gøre og ikke skal gøre i en overgrebssituation. Men håbet for, hvilken forskel bevægelsen kan gøre, er ikke kun at lukke munden på de, der siger sådan.

Bevægelser på Twitter

Det er langt fra første gang, en bevægelse starter på Twitter - og det var da heller ikke et tilfældigt valg for Kirstine Holst, at det var der, hun forsøgte at skabe opmærksomhed om emnet i første omgang:

- Twitter er et rigtig godt medie til, at du som almindelig borger kan sætte en dagsorden, og det virker. Det er et godt medie på den måde, at de historier, der bliver fortalt, er meget korte og konkrete, fordi man ikke kan bruge flere tegn, end man kan. Det betyder, at flere også kommer til orde, siger hun til Avisen Danmark.

Men selvom mange kan komme til orde om det samme emne på én gang, har Twitter den mindre gode side - i hvert fald i Danmark - at det kun er et fåtal af borgerne, der bruger det sociale medie.

Ifølge tal fra 2017 er det kun 350.000 danskere, der har en profil på mediet - til sammenligning har Facebook omkring 3,8 millioner danske brugere - og kun seks procent af danskere over 12 år bruger Twitter dagligt.

Til gengæld er Twitter flittigt brugt af folk i den danske mediebranche, og blandt andet derfor kan bevægelser derfra hurtigt slå igennem i den virkelige verden alligevel.

Hun savner en omfattende gerningsmandsundersøgelse, som kan pege på, hvordan man kan lave et bedre forebyggelsesarbejde for at undgå, at nogle ender som voldsmænd.

- For mig er det vigtigt, at den her debat lander et sted, hvor vi ikke længere bruger nødløsninger og lappeløsninger i forhold til at løse et samfundsproblem, der hedder vold mod kvinder, men at vi begynder at finde løsninger, som beskæftiger sig med de mennesker, der udøver vold. Det er i høj grad på tide, og derfor håber jeg også, at der er politikere, der følger med, for det er jo dem, der skal sætte en politisk dagsorden for det her, siger Kirstine Holst.

Denne sommer har en række ekstreme vejrbegivenheder ramt verden. Forskere har svært ved at forudsige dem, og det skaber problemer med forebyggelse.
Et søskendepar græder foran deres forældres hus, som blev ødelagt i oversvømmelser i Altenahr i Tyskland. Foto: Boris Roessler/Ritzau Scanpix

Ekstremt vejr verden over bekymrer forskere

Klimaforandringerne slører meteorologernes krystalkugle, når det kommer til at forudsige ekstremt vejr. Lige nu døjer Tyskland og Belgien med virkningerne af voldsomme oversvømmelser, og Kina har det samme fænomen i Henan-provinsen. I USA slås man med storbrande efter en lang hedebølge skabt af en såkaldt varmekuppel, og i Sibirien er der også storbrande. Fælles for dem er, at de ikke har været til at forudsige med de nuværende klimamodeller, hvilket har overrasket klimaforskerne.
Det betyder, at der skal investeres massivt i bedre klimamodeller. Når vi skal bruge billioner på at tilpasse os klimaforandringerne, er det rart at vide, hvad vi skal tilpasse os til.

Denne sommer har en række ekstreme vejrbegivenheder ramt verden. Forskere har svært ved at forudsige dem, og det skaber problemer med forebyggelse.

Uvejr: Mens Tyskland tæller de døde efter voldsomme oversvømmelser, har historisk kraftigt nedbør denne uge ramt Henan-provinsen i Kina, hvor myndighederne frygter en katastrofe.

Samtidig hærger brande Oregon i USA efter en hedebølge skabt af en såkaldt varmekuppel. Og i Sibirien - tusindvis af kilometer derfra - står naturen også i flammer.

Videnskaben har i årtier forudsagt, at ekstreme vejrbegivenheder ville blive mere hyppige som følge af global opvarmning.

Men denne sommers voldsomme vejr flere steder i verden har alligevel ført til dybe panderynker hos klimaforskere.

En af de bekymrede stemmer i debatten er Penn State Universitys Michael Mann.

Til CNN siger han, at virkelighedens begivenheder udstiller klimamodellernes begrænsninger.

- Modellerne undervurderer, hvor stor indvirkning klimaforandringerne har på ekstreme vejrbegivenheder, siger klimaforskeren.

Svært at forudsige

Det betyder ifølge CNN, at det er meget svært at forudsige enkeltbegivenheder som oversvømmelserne i Tyskland, hvor hundredvis af mennesker mistede livet.

Forskere havde heller ikke forudset skovbrandene i det vestlige USA og Canada.

Ganske vist kan Nordamerika blot have været ramt en uheldig kombination af meteorologiske begivenheder, der blandt andet førte til temperaturrekorder i Canada.


Vi troede, at vi forstod hedebølger ret godt. Det her viser, at vores forståelse ikke er tilstrækkelig.

Geert Jan van Oldenborgh, klimaforsker ved Hollands Meteorologiske Institut


Men ifølge National Geographic er nogle forskere begyndt at overveje en anden, ubekræftet hypotese: Kan klimaforandringer have igangsat processer, der gør hedebølger, som engang syntes statistisk umulige, langt mere sandsynlige?

- Vi er alle sammen en smule chokerede, siger Geert Jan van Oldenborgh, klimaforsker ved Hollands Meteorologiske Institut, til videnskabsmediet.

- Vi troede, at vi forstod hedebølger ret godt. Det her viser, at vores forståelse ikke er tilstrækkelig.

Næste måned ventes ifølge ngo'en Thomson Reuters Foundation en ny rapport fra FN's klimapanel, IPCC.

Den vil se nærmere på de fysiske forandringer, som ventes at finde sted globalt som følge af klimaforandringerne - lige fra ekstremt vejr til højere vandstand. Dens konklusioner ventes at blive nedslående.

- Vi ser klimaforandringerne med vores egne øjne på en måde, som vi generelt set ikke har gjort det før, siger Corinne Le Quere, klimaforsker ved University of East Anglia og medforfatter til den kommende IPCC-rapport, ifølge Thomson Reuters.

EU har denne måned lanceret en endnu ikke vedtaget pakke med en række tiltag, der fokuserer på at nedbringe CO2-udledningen.

Akut behov for dæmninger

Men forskere peger også på behovet for akutte tiltag som dæmninger og bedre regnvandsafledning.

Problemet er blot, at man ikke altid præcist ved, hvad man skal sætte ind over for, forklarer Tim Palmer, professor i klimafysik ved University of Oxford.

Derfor er der først og fremmest brug for store mængder penge til bedre modeller, fortæller han til CNN.

Udvalgte vejrbegivenheder denne sommer

Kina: Store oversvømmelser rammer denne uge i Henan-provinsen efter den kraftigste nedbør i årtier. I byen Luoyang er en dæmning i fare for at kollapse. Mindst 12 personer var onsdag morgen bekræftet døde.

Nordamerika: En dødelig hedebølge bevægede sig i juni over Nordamerika. Det nordvestlige USA og Canada noterede flere varmerekorder. Flere skovbrande har efterfølgende ramt.

Tyskland og Belgien: 200 personer er i alt bekræftet omkommet i forbindelse med voldsomme oversvømmelser, som begyndte efter uvejr sidste uge.

Rusland: Tyk røg breder sig denne uge flere steder i Sibirien under store skovbrande.

Indien: Mindst 35 havde mandag mistet livet, efter at tung monsunregn ramte indiske storbyer.

- Hvis verden skal til at bruge billioner af dollar på at tilpasse sig klimaforandringerne, er vi nødt til at vide, hvad vi tilpasser os til, siger han til det amerikanske medie.

- Uanset om det er oversvømmelser, tørke, storme eller stigende vandstand.

Et interaktivt kort skal denne sommer gøre det lettere for danskerne at gå på opdagelse i naturens mange smagsoplevelser. En af kokkene bag projektet giver dig her sine bedste tips til oplagte retter, hvis du går med på sanker-bølgen.
Hybenroser dukker op som en stikkende fætter overalt i sommerlandskabet, men faktisk kan planten bruges til alt fra marmelade til snaps og salater. Du kan blive klogere på flere smagsoplevelser i den danske natur med Vild Mad-appen. Arkivfoto: Lars Kryger

Sådan sanker du: Nyt kort skal guide dig til naturens bedste råvarer

Hvis du lige har fået øjnene op for at sanke alverdens råvarer i den danske natur på sommerhusturen eller allerede føler dig fuldstændig med på samlertrenden, så er der godt nyt. Folkene bag Vild Mad har nemlig tilføjet et interaktivt kort til deres app, som kan guide danskerne igennem naturens mange smagsoplevelser.

Tanken er dog samtidig, at man ikke bare kan plotte et koordinat ind. Nej, du skal selv rundt i det givne område og opdage herlighederne fra urter til bær og nødder.

Når du så har samlet ind til eget forbrug, har en række kokke med udspring i Noma fremtryllet over hundrede opskrifter ud fra naturens gratis guld.

Her i artiklen kan du allerede få en forsmag på mulighederne, når kokken Thorsten Schmidt giver dig tips og tricks til ægte samlermad.

Et interaktivt kort skal denne sommer gøre det lettere for danskerne at gå på opdagelse i naturens mange smagsoplevelser. En af kokkene bag projektet giver dig her sine bedste tips til oplagte retter, hvis du går med på sanker-bølgen.

Natur: Pesto af hvidløgs-duftende ramsløg, is med orange havtorn og hyld til hyldeblomstsaft.

Den danske natur er fyldt med råvarer, som er klar til at blive fundet, smagt og brugt i madlavningen. Uanset om det er i parken, baghaven, skoven eller på stranden, så vokser der hundredvis af planter, frugter og svampe, som de såkaldte “sankere” kender til.

Fænomenet betyder i al sin enkelthed at samle, og fordi vi under corona-pandemien er blevet dus med naturen som aldrig før, er det på tide, at flere danskere lærer at finde de lækre ingredienser, som vi har gratis lige ved hånden.

Det mener i hvert fald folkene bag Vild Mad, der er støttet af Nordea-fonden. Kokke, naturvejledere og organisationer bag projektet har derfor tilføjet et kort til deres eksisterende app, som kan guide dig frem til alt fra svampe, bær og nødder, når du drager ud i sommerlandet. Det kræver blot en telefon og lysten til at gå på eventyr.

Hvad er Vild Mad?

Vild Mad er en nonprofit-organisation under Noma med støtte fra Nordea-fonden. Formålet er at gøre danskerne klogere på den vilde, spiselige natur, og om hvordan man kan tage den med i køkkenet.

I Vild Mad-appen kan du både finde de bedste sanke-lokationer, blive klogere på råvarerne og finde en masse inspiration og opskrifter til retter. Den kan hentes de steder, hvor du normalt henter apps.

- Vi vil gerne have, at folk får sjovere og mere givende naturoplevelser - og en ny grund til at gå på opdagelse i skovbunde og sandstrande. Det handler både om at finde noget vildt og lækkert til køkkenet, men også at give naturen en ny værdi - uden at det skal være svært eller koste noget, siger Mikkel-Lau Mikkelsen, der er projektchef for Vild Mad.

Skal gøre os klogere

Det kan lyde simpelt at plukke ting fra skovbunden og bære dem med hjem i køkkenet. Men traditionelt kræver det en del erfaring og oplæring at blive god til at sanke og vide, hvor man skal finde hvad i naturen - og hvordan man undgår at spise noget, der er farligt.

Derfor henvender værktøjet sig til både nybegyndere og de mere øvede, forklarer Mikkel-Lau Mikkelsen:

- I dag ved de fleste, at havtorn, hybenroser og strandkål er noget man kan finde og spise - råvarer, der var fuldstændig ukendte for 10 år siden. Så der er bestemt sket noget, og jeg tror, vi er klar til at blive endnu klogere på naturens fadebur.

Det må du samle

På offentlige arealer må du plukke og samle planter, svampe, bær, frugter og nødder til eget forbrug. Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose.

De samme regler gælder for privatejede arealer. Her må du dog kun plukke og samle det, du kan nå fra vej og sti. Hvis du er i tvivl, så spørg ejeren.

Men der er også en bagtanke med projektet. Du får nemlig ikke bare et koordinat til det nærmeste spot med ramsløg og kantareller.

- Hele pointen er at få danskerne ud at opleve og smage naturen. Vi vil gerne lære dem at bruge naturen, passe på den og opbygge viden lidt ad gangen. App’en fortæller, hvad der er af råvarer i området - men man skal selv rundt og lede og opdage. Det er sådan man lærer, og det er sådan man får en fornemmelse af naturens sæson og terræner, siger Mikkel-Lau Mikkelsen.

150 forskellige retter

Når du har fyldt kurven med lækre sager, og du skal til at udtænke dine muligheder, kommer topkokke med udspring i Noma dig til undsætning med 150 forskellige opskrifter. En af kokkene bag retterne, er Thorsten Schmidt, der er tidligere ejer af Malling & Schmidt i Aarhus.


App’en fortæller, hvad der er af råvarer i området - men man skal selv rundt og lede og opdage. Det er sådan man lærer.

Mikkel-Lau Mikkelsen, projektchef for Vild Mad


- Jeg kan godt lide at have den grundtanke, at man selvfølgelig altid kan bruge noget friskplukket - direkte i en salat eller til at give maden et pift, men ellers er der meget at hente, hvis man tænker i at lave et forrådskammer af det, man finder, siger kokken.

Det kan ifølge Thorsten Schmidt være at sylte bær på samme vis, som du ville gøre med agurker og rødbeder, eller du kan tørre urter og blomster og lave dem til nye kandidater for dit vante sukker og salt.

- Hvis du drysser med blomstersukker oven på en æbletærte, så får du en helt anden, nærmest gourmetagtig oplevelse. Du kan også gemme stilkene fra alverdens urter, blanchere dem og blende dem i salt. Det kan få supper, sovse eller brød om vinteren til at smage af så meget mere med noget, som du alligevel ville smide ud, siger han.

Prøv dig frem

Hvis du så ude på standen eller på gåturen med hunden ikke lige står med urter, der er oplagte som krydderiblanding eller ny kryddersmør, så overvej, hvad planterne ellers byder på, råder kokken.

- Budskabet er at kigge på de grønne urter og se, hvilket stadie de er i. Prøv at tygge i dem, kan de spises, som de er, eller skal de en tur på panden og tilberedes først? Hvis man er helt på bar bund, så kan de altid komme i en bolognese eller en lasagne, siger Thorsten Schmidt.

En anden klassiker er at lave en pesto. Det kan være af brændenælder, som blendes og fyldes på glas. Men de kan også fryses i isterningeposer, og så har du en unik smagsgiver til en dressing eller sovs senere på året, lyder tippet.

- Man skal ikke være bange for bare at samle noget ind og eksperimentere med det. Put du bare en skefuld af dit nye urtesalt i dejen, næste gang du bager brød, du kan altid prøve noget andet næste gang og blive bedre, slutter kokken.