Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Commuters not wearing facemasks cross London Bridge in London on July 19, 2021. - Virtually all pandemic restrictions were lifted in England today but "freedom day" was met with deep concern from scientists as coronavirus cases surge across the nation - - and around the world. (Photo by Tolga Akmen / AFP)

I nat festede de som var det 2019

Salig Prince sang det bedst tilbage i firserne: Tonight we're gonna party like it's 1999. Og natten til mandag kunne den med en let omskrivning brøles ud over tagene fra Brighton til Liverpool; englænderne festede som var det ... 2019.

Freedom Day kalder de dagen i dag.

Den historie dykker vi naturligvis ned i i Dagens Danmark i dag, hvor vi også kigger nærmere på cykelportens talentudvikling - det er nemlig ikke en tilfældighed, at vi igen har haft en dansker på podiet i Paris. 

Derudover viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, at vi ikke gider at pendle xxx - og slutteligt bringer vi en nekrolog over karikaturtegneren Kurt Westergaard, som de sidste 15 år levede under PET's beskyttelse men aldrig fortrød sin berømte og berygtede tegning. 

God fornøjelse med Dagens Danmark.

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
England fejrer frihedsdag i skyggen af delta og fremtidige mutationer
De britiske natklubber stod klar, da sekundviseren passerede 12 natten mellem søndag og mandag. Og det gjorde gæsterne også. Den 19.juli ophævede Boris Johnsons konservative regering stort set alle restriktioner i Storbritanien - selvom smittetallene er høje. Foto: Natalie Thomas

“Freedom Day” i Storbritannien: - For folket eller coronavirussen?

Hvis alle restriktioner blev ophævet i morgen, hvad ville du så gøre? Ville du gemme dig i din lejlighed? Ville du tage ud og feste? Eller ville du gøre noget helt tredje?

Den form for "game of choices" er den britiske befolkning netop blevet stillet overfor. Mandag er genåbningsdag. "Frihedsdag", som de kalder det. Og sekundviseren havde ikke slået mange takker forbi 12, før natklubberne slog dørene op. Efter 17 måneders nedlukning kunne unge mennesker endelig danse igen.

Alligevel er det ikke alle, der mener, at briterne har noget at fejre. Selvom to tredjedele af befolkningen er fuldt vaccineret, så er coronasmitten mere udbredt nu, end den har været i seks måneder. 1200 læger og forskere har kaldt Englands genåbning for "farlig og uetisk".

For den engelske frihedsdag - og englændernes adfærd - kan ende med at få konsekvenser for dig og mig.

Briterne danser igen. Selvom coronasmitten er på sit højeste siden januar fejres “Freedom Day”, hvor restriktionerne fjernes. Bred forskerskare kalder festen for skødesløs og mener, at Englands genåbning truer hele kloden. Hvad er op og ned? Få svar på tre centrale spørgsmål her.

Frihedsdag: Boris Johnson er i karantæne. Premierministeren har været i nær kontakt med sundhedsminister Sajid Javid, der er testet positiv for covid-19. Det samme bliver omkring 50.000 andre briter dagligt. Landets smittetryk har i seks måneder ikke været højere, end det er nu. Og nu er der fest.

For mandag den 19. juli ophæves næsten alle coronarestriktioner i Storbritannien. Pressen har døbt dagen “Freedom Day”. Farvel til mundbind, social afstand og forsamlingsforbud. Og få minutter over midnat, natten mellem søndag og mandag, bragede musikken allerede ud af natklubberne. Unge mennesker stod i timelange køer - i Birmingham, i Leeds, fra Newcastle til London - og videoklip på sociale medier afslører klubscener som var det 2019, for dem som kom ind. Letpåklædte kroppe gnubber sig mod hinanden, DJ’s dropper beats for hujende mennesker.

England åbnede med et brag. Men mange frygter, at efterskælvet bliver endnu højere - i form af smitteeksplosioner og virusmutationer. For selvom to tredjedele af Storbritanniens voksne befolkning er fuldt vaccinerede, og både døds- og indlæggelsestallene er lave, så er genåbningen risikabel, mener både forskere, medier og menigbriter.

- Er det her frihedsdag for Storbritanniens befolkning eller for coronavirussen? spørger Anjana Ahuja, videnskabsreporter på Financial Times, i en netop udgivet klumme.

Den såkaldte “Freedom Day” kalder hun for “Overgivelsesdagen”. Storbritannien har mistet 129.000 mennesker til sygdommen, og nu frygter hun proppede hospitaler og en vaccineresistent stamme.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, giver hende ret:

- Man giver virussen frit spil. Det, man frygter, er, at når vi kommer nogle uger frem, så vil der være omkring 100.000 og måske flere nye smittede om dagen. Det vil resultere i et sted mellem 1.000 og 2.000 indlæggelser og dermed lægge et stort pres på sundhedsvæsenet, siger han til Avisen Danmark.

- Og når smitten spredes hurtigt, så højnes chancen for, at der bliver skabt nye mutationer.

Frygten deles af 1.200 læger og eksperter fra hele verden. De har stillet sig bare en udtalelse i tidsskriftet The Lancet, hvor de kalder Englands genåbning for et “farligt og uetisk eksperiment”.


Man giver virussen frit spil. Det, man frygter, er, at når vi kommer nogle uger frem, så vil der være omkring 100.000 og måske flere nye smittede om dagen.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet


Så hvorfor gør de det? Hvordan har Storbritanniens coronahåndtering ellers set ud? Og hvad kan det komme til at betyde for resten af verden?

1 Hvorfor sløjfer Storbritannien restriktionerne nu?

- Hvis vi ikke gør det nu, hvornår skal vi så nogensinde gøre det?

Sådan siger premierminister Boris Johnson til de britiske medier. Han mener, at det er mere risikabelt at åbne til vinter, hvor det er koldere, og virussen derfor spredes nemmere.

To tredjedele af Storbritanniens voksne befolkning er nu fuldt vaccineret, og selvom smittetrykket banker på, er det få, som mister livet af det. I øjeblikket dør 40 briter om ugen. Tilbage i slutningen af december 2020 var det ugentlige dødstal 654 - altså 16 gange højere.

Økonomisk har pandemien kostet Storbritannien dyrt, og derfor vil regeringen have gang i hjulene ved at lade folk danse på natklubberne, stimle sammen på fodboldstadions og spise skulder ved skulder på restauranter og caféer.

Fra sit karantæneskjul har Boris Johnson dog også fremsagt en bøn til befolkningen. Eller rettere sagt: Anbefalinger. Brug mundbind i offentlig transport, indfør krav om negative pcr-test i din virksomhed, lyder de.

Og det er ikke overalt i unionen, at man tror på anbefalinger. I London har borgmester Sadiq Khan bestemt, at mundbind stadig er påkrævede i den offentlige transport. I Skotland fastholdes udendørs forsamlingsforbud. Og “Freedom Day” i Nordirland falder først den 26. juli, mens waliserne må vente helt til den 7. august.

2 Hvordan har Storbritanniens coronahåndtering ellers set ud?

“Keep calm and carry on”.

Plakaten med det motiverende budskab blev første gang produceret af den britiske regering i 1939 som forberedelse til 2. verdenskrig. Siden er citatet blevet et britisk brand, som turister køber kaffekopper, t-shirts og magneter påklistret med.

I marts 2020 var udtrykket også meget sigende for regeringens coronahåndtering. Da Mette Frederiksen annoncerede den første nedlukning i spejlsalen, var 70.000 briter samlet til hestevæddeløb i Cheltenham. Mens den britiske regering udstak formelle retningslinjer om, at befolkningen burde afholde sig fra at kramme og give hånd, stillede Boris Johnson muntert op på nationalt tv og fortalte, at han havde trykket alle coronapatienterne i hænderne.

- Det vil glæde jer at høre, at jeg vil fortsætte med at give hånd, sagde han.

Da premierministeren et par uger senere havde fattet budskabet og anbefalede, at befolkningen undgik pubberne, klubberne og teatrene, var det hans fars tur til at jokke i spinaten på nationalt TV. Med et pint-glas i hånden på den lokale, fortalte Stanley Johnson, at han ikke havde tænkt sig at følge anbefalingerne.

Den konservative regerings oprindelige instinkt var at at opbygge flokimmunitet - indtil udregninger fra Imperial College London anslog, at landet var på vej imod 250.000 dødsfald.

I dag er 129.000 briter døde. Og Boris Johnsons tidligere spindoktor, Dominic Cummings, har hamret løs med kritik mod regeringen i et kvart år nu. Han tegner et billede af en komplet apatisk konservativ ledelse med en premierminister, “der skiftede holdning 10 gange om dagen”.

Alligevel er Storbritannien endt som en positiv historie. På grund af den effektive udvikling og udrulning af Astra-Zenica-vaccinen, er øboerne blevet vaccineret hurtigere end befolkningen i den Europæiske Union, som de har forladt.

Spørgsmålet, som vi endnu mangler svar på, er, om “Freedom Day” udgør sidste kapitel i fortællingen om briternes coronahåndtering.

3 Hvad kan det komme til at betyde for resten af verden?

Englænderne gambler ikke kun med deres egen sundhed. De gambler også med alle vores andres.

Det mener 1200 læger og eksperter i tidsskriftet The Lancet.

På grund af Londons rolle som globalt knudepunkt, kan Storbritannien blive stordistributør af nye varianter.

- Ligesom tilfældet var med Delta-varianten, som Danmark fik fra England, og som England fik fra Indien, siger Viggo Andreasen, der er lektor og forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Lige nu foregår der en diskussion i forskerkredse om, hvorvidt at et højt antal vaccinerede og en høj smitte ikke skaber gunstige forhold for varianter, som kan undvige vaccinen.

Men ført og fremmest ser Viggo Andreasen, at “Freedom Day” får konsekvenser for britisk-hungrende turister. England forbliver rød og svær at rejse ind i, når smittetalene er så høje.

Noget tyder på, at dansk cykelsport er på vej ind i ny guldalder
Her ses 24-årige Jonas Vingegaard under en enkeltstart på vej mod en podieplads i sit første Tour de France. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Ryttere fra det bjergløse land stiger til tops i Tour de France: Her er opskriften på dansk cykelsucces

Der er noget at se frem til, når Tour de France 2022 bliver skudt i gang med tre etaper på dansk jord. For 24-årige Jonas Vingegaards podieplads kan blot være begyndelsen på en guldalder i dansk cykelsport.

Det mener Anders Lund, der er U23-landstræner for landevejscykling og tidligere tour-rytter. Men hvordan er det egentlig gået til, at lille, flade Danmark anno 2021 ikke blot kan stille med rekordmange topryttere på internationale World Tour hold, men også kan være med, hvor det er allersjovest?

Gode gener, en succesfuld træningsmodel, den danske mentalitet samt et væld af frivillige ildsjæle, der gør cykling sjovt, er alle ingredienser i succesopskriften, lyder det fra landstræneren.

Med en perlerække af stjernepræstationer i årets Tour de France kan Danmark være på vej ind i en ny sportslig guldalder. Men hvordan gik det til, at det lille, flade land steg til tops i alperne med unge Jonas Vingegaard som uventet trumfkort? U23-landstræner og tidligere tour-rytter Anders Lund giver sit bud.

Cykelsport: Der var store forventninger til danskerne inden Tour de France 2021. Aldrig har så mange danske ryttere stillet til start (11 styks), og sjældent har kvaliteten været højere.

Forhåbningerne gik først og fremmest på en eller flere etapesejre. Det blev det ikke til. Til gengæld skænkede 24-årige Jonas Vingegaard fra Thy Danmark den første podieplads i 25 år, og det havde de færreste set komme.

- Vingegaards præstation er helt enestående. Han havde allerede vist tegn på, at han kunne komme til at bide skeer med de helt store, men at det allerede skulle være nu, er over al forventning. Det er fantastisk at se, så godt han kørte, siger Anders Lund.

Lund er landstræner for det danske U23-landshold i landevejscykling og har selv kørt Tour de France, så han ved om nogen, hvad det kræver at nå til tops i det, der er kendt som verdens hårdeste etapeløb.

Succesfuld træningsmodel

Avisen Danmark træffer ham på telefonen, mens han er i Tokyo og på vej til lufthavnen for at hente et hold ryttere, der skal køre OL fra 24. juli, men han har 20 minutter til at udpege nogle af ingredienserne i den danske succes-opskrift - for hvordan er det egentlig gået til, at det flade land i Skandinavien nu sidder med helt fremme i feltet med stribevis af stærke ryttere?

Her er danskernes top-præstationer

Selvom det ikke blev til en dansk etapesejr under årets Tour de France, har de danske ryttere præsteret på højt niveau. Her er overblikket over de største resultater undervejs:

  • En samlet andenplads til Jonas Vingegaard.
  • En andenplads til Jonas Vingegaard på 5. etape (enkeltstart)
  • En tredjeplads til Magnus Cort på 7. etape.
  • En andenplads til Michael Mørkøv på 13. etape.
  • En andenplads til Jonas Vingegaard på 17. etape.
  • En andenplads til Jonas Vingegaard på 18. etape.
  • En tredjeplads til Casper Pedersen på 19. etape.
  • En anden- og en tredjeplads til henholdsvis Kasper Asgreen og Jonas Vingegaard på 20. etape (enkeltstart).

Ifølge Anders Lund har Danmarks U19 og U23 klasser haft et højt niveau i mange år, men indtil nu er det ikke for alvor blevet omsat til succes i de store World Tours. Hvorfor ikke? Det er et godt spørgsmål, siger Anders Lund, og han har ikke et klart svar.

Men han har et bud på, hvorfor det nu går Danmark godt. Oplagt er det at se på de nuværende danske rytteres fysik, siger han. Ryttere som Jonas Vingegaard og Kasper Asgreen har nemlig det, Lund kalder en "helt speciel genetisk motor", der gør dem i stand til at præstere ud over det sædvanlige. Men det forklarer ikke, hvorfor det strukturelt ser godt ud for Danmark med en perlerække af cykelstjerner og en stærk fødekæde helt ned i de danske cykelklubber.

Ifølge Anders Lund er det i Danmark lykkes at fremstille det helt rigtige træningskoncept, hvor det ikke per definition handler om at træne meget, men træne rigtigt. For hvis rytterne tonser derudaf i jagten på store resultater tidligt i deres karriere, er der risiko for, at de bremser deres egen udvikling, forklarer Anders Lund.

- Det er vigtigt, at der sker progression år for år, så der hele tiden lægges på. Ellers kan man ende i en situation, hvor man arbejder rigtigt hårdt men ikke rigtigt oplever resultater, og så har man ikke friskheden til at præstere, siger han og påpeger, at de danske ryttere efterhånden har adopteret bevidstheden om, at mængden af træning ikke gør det alene.

- Der er gode eksempler på ryttere, som har ventet nogle år med at blive professionelle for at blive i den gode udvikling; Mads Würtz, Michael Valgren, Søren Kragh Andersen, siger Anders Lund.

Danskere er eftertragtede

Netop den strategi har været med til at bringe danskerne i høj kurs på de internationale cykelhold, sagde cykelekspert Brian Holm til P1 Morgen mandag. Her forklarede han, at sportsdirektørerne i dag vælger en dansk rytter frem for eksempelvis en spansk rytter, hvis de har valget mellem to nogenlunde ligeværdige atleter.

- For 10-15 år siden var man ikke så meget for danskerne, fordi man mente, at de trænede for meget som juniorer, og derfor var svære at gøre bedre, sagde Brian Holm til radioprogrammet.

Anders Lund er enig. Han tilføjer, at danske cykelryttere i øvrigt har et ry for at være gode til at samarbejde og indgå i et hold.

Det er i sig selv en stor fordel, at de i dag er spredt ud på langt flere hold end tidligere, hvor der ifølge Anders Lund var tendens til, at de alle endte som holdkammerater under samme direktør og kaptajn.

- Det har vist sig at sætte turbo på udviklingen hos den enkelte rytter, siger han.

Og når én eller flere danskere klarer sig godt, har det en afledt effekt, påpeger han. For talenter baner vej for nye talenter.

- Det virker selvforstærkende og skaber momentum, når danskere kører på et hold og klarer sig godt, for de bliver ambassadører for de næste, så selv de fjerde og femte bedste bliver interessante for world tour holdene.


Det virker selvforstærkende og skaber momentum, når danskere kører på et hold og klarer sig godt, for de bliver ambassadører for de næste, så selv de fjerde og femte bedste bliver interessante for world tour holdene.

Anders Lund, landstræner for det danske U23-landshold i landevejscykling


Fødekæden er vigtig

Men selv med danske triumfer kommer tingene ikke af sig selv. Anders Lund advarer mod at tro, at små piger og drenge automatisk springer op på cyklerne, bare fordi de har set Jonas Vingegaard og co. brillere.

- Man troede også, det ville vælte ind med medlemmer i tennisklubberne, da Caroline Wozniacki begyndte, men faktum er, at foreningsidræt er presset. Derfor er det så vanvittig vigtigt, at ildsjælene ude i klubberne bliver ved med at hænge i for at gøre det sjovt. Glæden er en vigtig komponent for at blive seriøs, siger han.

På den korte bane tør han dog godt spå om flere store danske præstationer. Næste år bliver Tour de France skudt i gang med tre etaper på dansk jord med København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg som start- eller målbyer, og her vil forventningerne til de danske ryttere være tårnhøje, understreger han.

- Hvis man måler resultaterne i årets tour med tidligere år, så er det outstanding. Alligevel føler man, at det kunne være bedre, hvis alle havde ramt den rent. Det betyder bare, at der er noget tilbage i tanken, og det er kun glædeligt, siger Anders Lund.

Vi vil helst ikke pendle mere end højst nødvendigt
Danskernes villighed til at pendle er blevet mindre på få år, viser ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, der mener, at udviklingen er problematisk. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Ny undersøgelse: Danskerne er blevet mindre villige til at pendle

På bare tre år er danskerne villighed til at pendle blevet markant lavere.

I dag vil 29 procent af de beskæftigede danskere maksimalt pendle halvanden time om dagen.

Og det er markant mindre end de 43 procent, der var villige til at gøre det samme, da man lavede en lignende undersøgelse i 2018.

Tallene kommer bag på Dansk Erhverv, der mener, at det er en problematisk udvikling, for villigheden til at pendle er afgørende for, at virksomheder over hele landet kan finde den arbejdskraft, de har brug for.

Derfor kan det ifølge Dansk Erhverv være en idé for virksomhederne at gå lidt på kompromis med eventuelle medarbejdere ved for eksempel at tilbyde dem nogle flere dage på hjemmekontoret, hvis ikke det er helt umuligt.

Og faktisk viser en anden, lidt ældre undersøgelse, at danskerne var villige til at øge afstanden mellem hjem og arbejdsplads, hvis de blev tilbudt en ekstra ugentlig hjemmearbejdsdag.

Andelen af danskere i arbejde, der ville sige nej til et nyt, tilsvarende job, hvis det indebar en transporttid til og fra arbejde på i alt halvanden time, er blevet større siden 2018, viser ny analyse. Det er en problematisk udvikling i en situation som nu, hvor virksomhederne har udfordringer med at rekruttere arbejdskraft i kølvandet på coronanedlukningen, mener Dansk Erhverv.

Arbejdsmarked: I løbet af de seneste godt tre år er danskerne blevet mindre fleksible, når det gælder villigheden til at bruge tid på at bevæge sig til og fra arbejde.

Det viser en ny analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der har spurgt danskere i beskæftigelse om, hvor langt de er villige til at pendle, hvis de mister deres job og bliver tilbudt et nyt med samme arbejdsbetingelser og løn som det gamle.

I dag har 29 procent af danskerne lyst til at bruge højest 45 minutter hver vej på at komme til og fra arbejde. Det er færre end de 43 procent, der kunne leve med tre kvarters rejsetid hver vej, da man spurgte danskerne om det samme i 2018.

Og det er både en overraskende og problematisk udvikling, lyder det fra Dansk Erhverv. Det er nemlig vigtigt, at arbejdskraften er mobil, og at ledige er parate til at udnytte jobmuligheder i en bred radius fra deres bopæl, så virksomhederne kan rekruttere medarbejdere alle steder i landet.

- En høj mobilitet er afgørende for, hvor højt et bundledighedsniveau vi har i samfundet. Det er jo meget svært for virksomhederne at flytte hen, hvor arbejdskraften er. Det kan lade sig gøre i en vis udstrækning, men skal man rekruttere fra forskellige faggrupper, vil der jo altid være nogen, der befinder sig uden for en radius svarende til 30 minutters rejsetid, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Det viser undersøgelsen

I undersøgelsen har 972 beskæftigede danskere forholdt sig til et scenarie, hvor de mister deres arbejde og bliver tilbudt et nyt job med samme betingelser og løn som det nuværende job.

Hertil er de så blevet spurgt, hvor meget transporttid de ville kunne acceptere for at sige ja til jobtilbuddet.

Under en halv time: 97 procent

Op til tre kvarter: 81 procent

Op til en time: 57 procent

Op til halvanden time: 29 procent 

Op til to timer: 12 procent

Op til to og en halv time: 4 procent

Mere end to og en halv time: 1 procent

Højtuddannede er mere fleksible

Undersøgelsen viser også, at danskere med en lang videregående uddannelse er mere villige til at pendle end de, der er ufaglærte.

Mens 21 procent af de beskæftigede ufaglærte er villige til at pendle op til halvanden time om dagen, er 48 procent af dem med en lang videregående uddannelse villige til at gøre det samme.


Det er jo ikke alle jobsituationer forundt, at man kan tilbyde hjemmearbejde, men det kan jo være en del af kompromisset i forhold til at prøve at imødekomme nogle af de ønsker, der er,

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv


Men det betyder ikke, at der ikke alligevel er reelle udfordringer for virksomheder, der for eksempel gerne vil rekruttere akademisk arbejdskraft til områder længere væk fra de større byer i landet, påpeger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.

- En stor virksomhed som Novo Nordisk har en produktion i Kalundborg, hvor de har brug for akademisk arbejdskraft. For dem er det en vedvarende udfordring at tiltrække folk, der vil pendle dertil fra København, hvilket i mine øjne ikke virker som en uoverkommelig afstand, siger han.

Og vanskelighederne bliver ikke mindre af, at arbejdskraften er gået fra at ligge i dvale under corona, til at der nu er fyret godt op under arbejdsmarkedet, så mange virksomheder melder om, at der er problemer med at tiltrække arbejdskraft.

- Og her en del af forklaring, at de medarbejdere, der er mulighed for at rekruttere, herunder for eksempel ledige, ikke er parate til at flytte sig den afstand, som det er nødvendigt for at besætte stillingen, siger Peter Halkjær.

Prøv med mere hjemmearbejde

Men hvad kan virksomhederne, der har svært ved at tiltrække arbejdskraft, så gøre for at få i dem, der har ikke har lyst til at pendle så langt?

Et bud kunne være at tilbyde mere arbejdstid på hjemmekontoret, hvor det er muligt, så en eventuel medarbejder ikke nødvendigvis skal transportere sig til og fra job alle ugens arbejdsdage, foreslår Peter Halkjær.

- Det er jo ikke alle jobsituationer forundt, at man kan tilbyde hjemmearbejde, men det kan jo være en del af kompromisset i forhold til at prøve at imødekomme nogle af de ønsker, der er, siger han.

Og der kan faktisk være noget om snakken. I marts omtalte Avisen Danmark en Voxmeter-undersøgelse, foretaget for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der viste, at knap halvdelen af danskerne var villige til at øje afstanden mellem hjemmet og arbejdspladsen, hvis de fik en ekstra ugentlig hjemmearbejdsdag.

En bombe i turbanen og 15 år med PET-beskyttelse
Kurt Westergaard, tegner, Viby J, er død, kort efter sin 86-årsfødselsdag. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kurt Westergaard er død: Muhammed-tegneren satte verden i brand

Der var 12 tegnere, og der var 12 tegninger den dag i den avis i september 2005, der på den ene eller den anden måde portrætterede profeten Muhammed.

Men det var Kurt Westergaard og hans tegning af bomben i turbanen, der både dengang og sidenhen fik mest opmærksomhed - og mest ballade.

Jyllands Postens karikaturtegner, der indtil da havde levet et fredeligt familieliv i sit rækkehus i Viby J, levede resten af sit liv under beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Selv fortrød han ingenting.

- Den der friktion mellem to kulturer, hvor den ene står for total ytringsfrihed, tror jeg, ville være kommet alligevel, selv om vi ikke havde lavet tegningerne, som han udtrykte det til fagbladet Journalisten for et par år siden.

Kurt Westergaard blev 86 år gammel.

Nekrolog: Kurt Westergaard, tegner, Viby J, er død, kort efter sin 86-års-fødselsdag.

Kurt Westergaard satte såvel sig selv som Aarhus og Danmark på verdenskortet, da han var en af de 12 tegnere, der i 2005 på opfordring af dagbladet Jyllands-Posten lavede tegninger i tilknytning til den muslimske profet Muhammed.

Westergaards tegning forestillede en mand iført turban med bombe, og hans tegning blev for alvor dén, der belastede Danmarks forhold til den muslimske verden, selvom Westergaard til det sidste hævdede, at den turbanklædte ikke skulle forestille selve Muhammed. I islam såvel som i andre religioner er afgudsdyrkelse forbudt, og den ortodokse tolkning af Koranen betyder derfor også et forbud mod at afbillede trosretningens største profet.

Vreden var enorm i den muslimske verden, den politiske krise var langvarig, og spiren til terroristiske anslag mod Danmark var lagt. Det fik også betydning for resten af Kurt Westergaards liv.

Truet på livet

Karikaturtegneren, der indtil da havde levet et fredeligt familieliv i sit rækkehus i Viby J, måtte nu indstille sig på en fremtid under beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Han oplevede flere anslag mod sit liv. Værst i 2010, da en mand nytårsdag trængte ind i hans hjem bevæbnet med økse og kniv. Westergaard undslap attentatet ved at låse sig inde på sit toilet, der var indrettet til sikringsrum. Imens lå hans femårige barnebarn i stuen med brækket ben. Hun slap fra hændelsen uden mén.

Kurt Westergaard rejste verden rundt som fortaler for dansk ytringsfrihed. Her hilser han i 2010 på den tyske kansler Angela Merkel. Foto: Ritzau Scanpix

Westergaard forligede sig med tanken om, at han for altid skulle leve under en vis form for beskyttelse.

”Jeg har det godt. Jeg lever et godt samliv med PET. PET-folkene kan jeg ikke rose nok. De er, hvad sikkerhed angår, topprofessionelle. Samtidig har de nogle sociale kvaliteter. Og det gør, at alt går så godt. Sådan oplever min familie det også – og dem, der ellers kommer i berøring med os. For jeg er altid i PET’s selskab. De sidder ikke ved min seng. Men når jeg er uden for huset, så er de der”, sagde han for nogle år siden til fagbladet Journalisten.

Tegne blev han ved med, men med tiden blev der mindre og mindre bud efter hans streg. Signaturen KW var blevet belastet, og det forstod han efter sigende godt. I stedet rejste han verden rundt for at fortælle om dansk ytringsfrihed. Af og til blev han af muslimske tilhørere bedt om at undskylde, men der satte Westergaard sin egen streg, det ville han ikke.

Fortrød aldrig

Han fortrød aldrig, at han havde tegnet den turban-bombe-klædte mand, og han var sikker på, at konflikten mellem de to kulturer – den åbne vestlige og den lukkede muslimske – ville være opstået under alle omstændigheder, tegninger eller ej.

”Den der friktion mellem to kulturer, hvor den ene står for total ytringsfrihed, tror jeg, ville være kommet alligevel, selv om vi ikke havde lavet tegningerne. Tegningerne har været en katalysator, som har fremmet en proces og en uundgåelig friktion mellem de to kulturer”, sagde han i interviewet med fagbladet Journalisten.

Kurt Westergaard endte sit liv som en mand under konstant politibeskyttelse. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Kurt Westergaard, hvis efternavn egentlig var med V, blev født 13. juli 1935 i Døstrup i Himmerland. Han blev uddannet lærer og arbejdede i flere år som skoleinspektør på Djursland under det daværende Åndssvageforsorgen, inden han gjorde hobbytegneriet til sin levevej.

Han var fra 1983 og frem til sin pension som 75-årig i 2010 ansat som karikaturtegner på Jyllands-Posten.

Under sit otium tegnede Kurt Westergaard videre og udstillede indimellem sin kunst, bl.a. farvestrålende akvareller, som regel under stor bevågenhed fra såvel politikere som medier. Den turbanklædte muslim tegnede han dog kun én gang – men hvilken gang!