Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sommer i midtbyen, gågaden.

Butikkerne kan ånde lettet op: Danskerne vil holde liv i bymidterne

Onlinehandlen blev coronakrisens store vinder. Men nu ser danskerne ud til at vende tilbage til de fysiske butikker. En vigtig nyhed for alle os, der ønsker levende bymidter i hele landet.

Det sendte chokbølger igennem detailhandelen, da coronavirusset ramte Danmark sidste år. Med et supersmitsomt virus i omløb, var det pludselig ikke så smart at stimle tæt sammen i butikkerne i bymidterne: Vi vendte os i stedet mod computerskærmene og e-handlen blev øjeblikkeligt epidemiens helt store vinder. Spørgsmålet var nu, hvor stort et slag coronakrisen blev for alle vores fysiske butikker: Blev det mon et endeligt dødsstød, som butikkerne ikke kunne rejse sig fra?

Men i dagens nyhedsbrev er der gode nyheder for butiksejerne – og for alle os andre. Du får nemlig historien om, hvordan vi under genåbningen har vendt os væk fra computerskærmene igen og nu ser ud til at vende tilbage til de fysiske butikker. Og det er ikke kun en glædelig nyhed for butikschefer og citychefer. Det er også en vigtig nyhed for alle os andre, der ønsker et levende lokalsamfund med aktive bymidter med cafeer, butikker og liv i gaderne frem for tomme butiksvinduer og handelsstræder.

Du får blandt andet også historien om, hvordan forældre er vidt forskelligt stillet, når det gælder mulighederne for at aflevere børnene i en daginstitution over sommeren, og hvordan dårlig timing for et grin nu skaber store problemer for en af de kandidaterne til kanslerposten i Tyskland.

God læselyst

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Der er enorme forskelle på, hvor mange lukkedage daginstitutioner for familiens mindste har i løbet af året, alt efter kommune. Nogle steder er tallet nul. Andre steder over 30. Det er både Forældrenes landsorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening kritiske over for.
Der er store forskelle på, hvor mange lukkedage daginstitutioner har i løbet af sommeren, alt efter hvilken kommune, du bor i. Arkivfoto: John Gadegaard

Hvor meget skal dit barn passes ude i ferien: Ny analyse viser enorme forskelle fra kommune til kommune

Med sommermånederne kommer lukkedage i daginstitutioner landet over. Der er dog store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange lukkedage der er skrevet i kalenderen. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Hos DA mener man, at forskellene er for store. Lukkedagene går nemlig ud over både børn og forældre og i sidste ende de virksomheder, der er afhængige af arbejdskraft som sædvanligt.
Selvom der i udgangspunkt tilbydes pasning i andre institutioner, når barnets egen holder ferielukket, er det dog langt fra godt nok, mener man også hos Forældrenes Landsorganisation. Små børn har nemlig brug for tryghed - og det finder de ikke på noget nær samme måde i en fremmed institution fuld af fremmede voksne og børn.
Den gode nyhed er dog, at visse kommuner ikke har problemer med at holde antallet af årlige lukkedage på et minimum - og derfor kan kommunerne lære af hinandens gode erfaringer.

Nogle steder er tallet nul. Andre steder over 30. Der er enorme forskelle på, hvor mange lukkedage daginstitutioner for familiens mindste har i løbet af året, alt efter kommune. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som kalder det et problem - og Forældrenes Landsorganisation stemmer i.

Sommerferie: Det er den tid på året, og det har det efterhånden været i nogle uger. Børn har fri fra skole og nogle familier rejser sydpå, mens andre fortsætter dagligdagen som sædvanligt med arbejde for at holde hjulene kørende.

Det kan dog være besværligt at få en hverdag til at gå op med voksne, der arbejder, mens de mindste børns institutioner også holder ferielukket. Ikke desto mindre er det tilfældet mange steder. Men en helt ny analyse lavet af Dansk Arbejdsgiverforening peger nu på, at der er meget store forskelle på, hvor meget institutionerne holder lukket i løbet af sommeren.

Hvor vuggestuer og børnehaver i eksempelvis Herning Kommune har 52 årlige lukkedage på almindelige hverdage og Nordfyns Kommune har 34, har en del kommuner enten ganske få eller slet ingen faste årlige lukkedage.

- Vi synes, at der er for store forskelle. Det gør, at der er nogle kommuner, hvor forældrene bliver stillet i en meget svær situation. Det med at skulle gå på arbejde og få passet børn går ikke op i en højere enhed alle steder. Der er bestemt et udviklingspotentiale i forhold til at planlægge sommeren bedre i nogle kommuner, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Hun understreger, at hun har forståelse for, at man kan være nødt til at gribe til lukkedage, men at antallet af lukkedage bør begrænses mest muligt.

- Når man kan finde ud af det i nogle kommuner, kan man også gøre det i andre, siger hun.

Fremmede mennesker

Som udgangspunkt er der mulighed for, at familiens mindste kan blive passet i andre institutioner end den vante, mens pædagogerne holder sommerferie. Det er dog langt fra godt nok, mener Signe Nielsen, der er formand for Forældrenes Landsorganisation.

- Lukkedage er et problem, især fordi det ikke er noget, vi kan vælge til eller fra - det er noget, andre beslutter for os. Det er en forringelse af tilbuddet, uden at man spare penge på det, siger hun og pointerer, at man aldrig ville gøre det samme ved voksnes arbejdsplads, fordi det lige var det, der passede i to uger.


Lukkedage er et problem, især fordi det ikke er noget, vi kan vælge til eller fra - det er noget, andre beslutter for os. Det er en forringelse af tilbuddet, uden at man spare penge på det.

Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation


- Hvis du spørger alle børnepsykologer, vil de sige, at det ikke er godt, at børn bliver revet op med rode. Små børn har enormt meget brug for tryghed, så for både børn og forældre er det her ikke særlig godt.

I mange kommuner trøster man forældrene med, at der følger en kendt pædagog med fra barnets egen institution, men i praksis mener Signe Nielsen ikke, at det gør megen forskel. Det kan nemlig meget vel være en pædagog fra en anden stue i daginstitutionen, som derfor ikke kender alle børnene i huset, der skal passes et fremmed sted.

- Et eller andet sted skal vi jo som forældre gå ind og skimme kommunen ned i detaljer for at finde ud af, om det er en børnevenlig kommune, når der er så store forskelle. Jeg ser desværre en stigende tendens til at forringe forholdene for børnefamilierne. I modsætning til det er alle kommuner glade, når de har succes som erhvervs- eller turistkommuner, siger Signe Nielsen.

Lære af hinanden

Den gode nyhed i analysen er dog, at nogle kommuner er gode til at begrænse antallet af lukkedage. Mange steder tager man dem kun i brug ved behov, når tilpas få børn i den enkelte institution har brug for pasning.

Ifølge Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening bør det være en fordel for de kommuner, der tilsyneladende har sværere ved at planlægge sig ud af sommeren med hensyn til lukkedagene.

Hvorfor interesserer DA sig for lukkedage?

- Det er et element, vi altid holder en lille smule øje med. Selvom der er sommerferie, er Danmark jo i fuld gang. Virksomhederne er altid i gang med at producere, levere og servicere, og derfor har de brug for arbejdskraft 365 dage om året. Vi er altid meget obs på at sikre nogle af alle de elementer, der skal til for at understøtte, at arbejdskraften er til rådighed, at det fungerer - og lukkedage er et element, som volder problemer nogle steder, siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- I første omgang mener vi, at det er noget, de enkelte kommuner bør kunne finde ud af. Der er nogle steder, hvor de gør det rigtig godt, og hvad de gør der, kan andre tilpasse deres egen kommune.

På den måde mener hun, at kommunerne skal tage ved lære af hinanden for at nedbringe antallet af lukkedage mest muligt. Dansk Arbejdsgiverforening er altså ikke fortaler for at lave landsdækkende regler for, hvordan kommunerne bør gøre deres arbejde på området.

Sådan er tallene indsamlet

"Dansk Arbejdsgiverforening har hentet antallet af lukkedage via de enkelte kommuners hjemmesider. De fleste kommuner skriver, hvornår kommunens institutioner holder lukket. Det har ikke været muligt at finde antallet af lukkedage for Fanø, Haderslev, Solrød eller Svendborg.

Uanset om kommunen kalder det sampasning, alternativ pasning, feriepasning eller noget helt fjerde, har vi defineret dette som en lukkedag. Det er dog afgørende, at kommunen decideret har aftalt omfanget af lukkedage, for at de er med i opgørelsen. Der er eksempelvis kommuner, der ikke har lukkedage, men hvor der fortsat er mulighed for, at enkelte institutioner kan holde lukket, hvis der kun er få børn med pasningsbehov. For opgørelsen skelnes der derfor mellem, om en kommune planlægger at afholde lukkedage, eller om en kommune giver mulighed for det under fastsatte kriterier.

Der er i nogle kommuner forskel fra institution til institution, hvornår de holder lukket. For disse kommuner har vi taget et gennemsnit for alle institutioner."

1. august lempes de sidste forbehold for fremmøde på arbejdspladser, så der igen kan være fuldt hus. Det er især i det offentlige, at mange har måttet arbejdet hjemmefra, men også i private virksomheder. De kan blive svært for mange at skulle forholde sig til mange kolleger efter lang tids hjemmearbejde.
- Nogle vil stå med konfettikanoner og sige "yes, endelig er vi tilbage", mens andre vil sidde ængstelige med ørepropper ved computerskærmen for at skærme sig mod de mange indtryk, siger forsker og psykolog Malene Friis Andersen om at vende tilbage på arbejdspladsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Udsigt til mere hjemmearbejde splitter ansatte

Når sommerferien er slut, og kalenderen viser 1. august, lempes de sidste forbehold for fremmøde på arbejdspladser. Og mange danskere kan vende tilbage til en mere normal arbejdsdag. Det er dog ikke alle danskere, der ser frem til et farvel til hjemmearbejdspladsen.
-Nogle vil stå med konfettikanoner og sige "yes, endelig er vi tilbage", mens andre vil sidde ængstelige med ørepropper ved computerskærmen for at skærme sig mod de mange indtryk, siger Malene Friis Andersen, som er forsker og psykolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Helt farvel til hjemmekontoret bliver det nok ikke. Hjemmearbejde vil i stigende grad blive udbredt, forventer både virksomheder, offentlige arbejdspladser og ansatte.

1. august åbnes for fuldt for fremmøde på arbejdspladser. Nogle glæder sig - andre gruer. Erfaringer fra corona vil præge fremtidens arbejdsliv.

Arbejdsmarked: Når sommerferien er slut, og arbejdet igen kalder, vil det for manges vedkommende være første gang i næsten et år, at hverdagen på jobbet vil ligne sig selv fra før coronapandemien.

1. august lempes de sidste forbehold for fremmøde på arbejdspladser, så der igen kan være fuldt hus. Det er især i det offentlige, at mange har måttet arbejdet hjemmefra, men også i private virksomheder.

Ifølge Malene Friis Andersen, som er forsker og psykolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, vil medarbejderne reagere forskelligt på genåbningen.

- Nogle vil stå med konfettikanoner og sige "yes, endelig er vi tilbage", mens andre vil sidde ængstelige med ørepropper ved computerskærmen for at skærme sig mod de mange indtryk.

- De forskelligheder skal på en eller anden måde integreres i et nyt og bedre fællesskab, siger Malene Friis Andersen, som har stået i spidsen for et forskningsprojekt om arbejdslivet under corona.

Siden september 2020 har der været en generel anbefaling om hjemmearbejde for dem, der kan.

Mere hjemmearbejde

Med de seneste lempelser hedder det, at halvdelen af de ansatte i videst muligt omfang bør arbejde hjemmefra.

Først 1. august kan alle vende tilbage. Men helt farvel til hjemmekontoret bliver det nok ikke. Hjemmearbejde vil i stigende grad blive udbredt, forventer både virksomheder, offentlige arbejdspladser og ansatte.


Der bliver for fremtiden kun købt bærbare pc'ere, så man kan have dem med hjem.


Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har derfor sammen med flere partier sat gang i at modernisere reglerne om hjemmearbejde i Arbejdsmiljøloven, så den passer til den nye virkelighed.

På arbejdspladserne er man ved at finde ud af, hvordan det kan gøres.

Blandt andet rundt om i kommunerne, hvor det især er de administrative medarbejdere, der har kunnet rykke arbejdscomputeren til hjemmekontoret.

- Jeg tror, at alle kommuner arbejder hektisk på at finde ud af, hvordan vi får den fleksibilitet ind, som corona har lært os, at vi faktisk kan, siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund for Guldborgsundlisten.

Her er man ved at se på, hvordan man skal indrette sig på baggrund af de nye erfaringer.

Kun bærbare pc'er fremover

- Men der bliver for fremtiden kun købt bærbare pc'ere, så man kan have dem med hjem, siger han.

- Vi ser også på antallet af administrative arbejdspladser. I det private har man jo i en rum tid haft flyverarbejdspladser, hvor flere deles om et kontor. Så aftaler man, hvilke dage man er der, og hvornår man arbejder hjemmefra. Den fleksibilitet tror jeg, mange gerne vil have, siger han.

Der er jo også udsigt til at spare nogle penge med mindre lokaler, lyder det.

Coronaen sendte mange på hjemmearbejde

I forbindelse med anden nedlukning har der siden september 2020 været en generel anbefaling om hjemmearbejde i videst mulig omfang både på offentlige og private arbejdspladser.

I øjeblikket lyder anbefalingen, at halvdelen af de ansatte i videst muligt omfang bør arbejde hjemmefra. 1. august kan alle vende tilbage.

Ifølge Danmarks Statistik arbejdede 28 procent af de beskæftigede regelmæssigt hjemmefra i første kvartal 2021. Medtages dem, der arbejdede hjemme af og til, er tallet 40 procent.

I 2019 - før coronapandemien - var der til sammenligning kun otte procent, som angav, at de regelmæssigt arbejdede hjemme.

Fra medarbejdernes side er det afgørende, at hjemmearbejdet ikke bliver en spareøvelse, mener Lene Roed, formand for fagforbundet HK Kommunal.

- De gode erfaringer, der er gjort under nedlukningsperioden, skal selvfølgelig tages med. Det skal altid være frivilligt, hvorvidt en ansat ønsker at arbejde hjemme. I princippet er man jo ansat til at møde frem på sin arbejdsplads.

Nye tal viser, at kunderne har rejst sig fra skærmen og er tilbage på gader og stræder for at handle i rigtige fysiske butikker. Det har en social dimension, e-handel ikke har.
Der er grund til optimisme på detailhandlens vegne trods et hårdt år med tvunge nedlukninger, mener Dansk Erhverv. For kunderne er loyale og er vendt tilbage fra nethandlen, lyder det. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vi frygtede, at nethandel ville kvæle de fysiske butikker - Men nu er kunderne tilbage på gader og stræder

Vi har lært af Darwin, at den stærkeste - og klogeste - overlever. Det gælder aber, mennesker - og butikkerne på landets gågader.

Allerede inden coronakrisen var der gang i et udskilningsløb, hvor de, der ikke kunne følge med udviklingen og konkurrencen fra det voksende onlinemarked, måtte bukke under.
Derfor fik det alarmklokkerne til at ringe højlydt, da de fysiske butikker ad to omgange måtte tvangslukke under coronakrisens mest kritiske faser og senere skulle leve op til strenge arealkrav og krav om mundbind. Ville webshops nu endeligt overtage handelsherredømmet?

Godt nok stormede vi onlinebutikkerne, og svage butikker i gågaderne fik det sidste skub ud over kanten. Men nye tal viser, at vi - kunderne - har rejst os fra skærmen og atter bevæget os ud på gader stræder for handle.

Nethandlen eksploderede, da de fysiske butikker under coronakrisen ad to omgange måtte tvangslukke, og detailhandlen frygtede for sin fremtid. Men nu viser nye tal, at kunderne har rejst sig fra skærmen og er tilbage på gader og stræder.

Handel: Fremtidsudsigterne var dystre, da de fysiske butikker ad to omgange blev tvunget til at lukke under coronakrisens værste faser.

Erhvervet forudså konkurser, butiksdød og øde bymidter. Og da butikkerne igen fik lov til at åbne forsigtigt op, spurgte de sig selv og hinanden, hvem der mon kunne klare en hverdag med mundbind, arealkrav, lønkompensationer- og benhård konkurrence fra onlinebutikkerne.

For med et trylleslag eksploderede nethandlen. De af os, der endnu ikke have opdaget komforten ved at sidde hjemme og klikke alt fra dagligvarer til tøj og elektronik direkte til trappestenen eller nærmeste posthus, kunne pludselig se idéen i at slippe for strenge afstandskrav, håndsprit og varme, fugtige mundbind under indkøbsturen.

Ifølge tal, som analysehuset Yougov har lavet for prissammenligningstjenesten Pricerunner, har onlinebutikkerne i coronaåret oplevet redkordvækst med et indeks på 76,6 i fjerde kvartal af 2020. Alt over indeks 75 indikerer et meget stærkt marked.

Genåbning mindsker onlinesalg

Men nu tyder det på, at vi alligevel fik nok af at stå i kø for at hente pakker på posthuset eller af at sende varer retur, fordi de ikke helt var, som de udgav sig for at være på skærmen.

Pricerunners seneste tal viser nemlig, at e-handelsindekset er faldet til 62 i andet kvartal af 2021. Det er et markant fald, og nethandlen har dermed nået det laveste niveau siden 2018, fortæller kommunikationsansvarlig hos Pricerunner, Katrine Barslev.

Ifølge indekset er faldet mest markant hos de største virksomheder.

- Det tyder på, at de største onlinebutikker er blevet påvirket mest af, at de fysiske butikker er genåbnet. En del af disse har dog ofte også en fysisk butik. Man kan derfor forestille sig, at en del kunder, som under nedlukningen handlede online i netbutikkerne, nu tager turen til den fysiske butik, således at en del af forbruget er gået fra online til fysisk butik indenfor samme virksomhed, siger hun.

Pricerunners undersøgelse bygger på 71 interviews med onlinebutikker. Ifølge Niels Ralund, der er E-handelsdirektør i Dansk Erhverv, er det et relativt spinkelt grundlag, som man skal være varsom med at drage klare konklusioner på baggrund af.

Ifølge ham buldrer nethandlen stadig afsted, men han anerkender, at genåbningen har kappet toppen af det tårnhøje niveau, netop fordi kunderne er begyndt at vende tilbage til de fysiske butikker.

- Vi ser ikke længere de helt høje procentsatser, men vi har fundet en new normalt på et helt andet niveau end tidligere, siger han.

Udskilningsløb på gågaden

Niels Ralunds kollega i Dansk Erhverv, markedsdirektør Henrik Hyltoft, er enig i, at corona skubbet på en udvikling, der allerede var i gang; nemlig bevægelsen mod mere og mere E-handel.

- Der er ingen tvivl om, at dem som har været skeptiske over for nethandel som eksempelvis den ældre generation, nu har set mulighederne online. På den måde har corona forværret situationen for de typer butikker, der i forvejen havde det svært, og det har forstærket udskilningsløbet. Vi kommer alt andet lige til at se en forandring i gaden med nye typer butikker og services, siger han.

Men samtidig har coronakrisen ifølge ham vist, at kunderne er loyale mod de fysiske butikker.

- Rigtig mange frygtede, at nedlukningen ville gøre permanent skade på de fysiske butikker. Men vi har set, at forbrugerne er bevidste om, at hvis de ikke støtter, så forsvinder det lokale handelsliv, siger Henrik Hyltoft.

Han påpeger, at det overraskende er de unge, der ellers er født ind i en digital tidsalder, som især går ud og shopper og spiser - måske fordi det indeholder en social dimension.

Marketingchef i City Esbjerg, Brigitta Christensen, er overbevist om, at det sociale element er afgørende. Især om fredagen og lørdagen er der nu gang i Esbjergs midtby - og det er i høj grad familier og vennegrupper, der mødes for at hygge sig, fortæller hun.

- Det er noget, man har manglet, og man er blevet bevidst om, at det er noget, man skal værne om. Handelslivet er et fællesrum, hvor man kan mødes uformelt, uden at skulle være medlem af en klub eller andet. Det får man ikke på nettet, siger hun.

Butikker åbnet under corona

At de fysiske butikker ikke har lidt så stor skade som frygtet, viser også en ny undersøgelse, som foreningen Realdania offentliggjorde for nyligt. Her har konsulentfirmaet Urland undersøgt, hvordan butikkerne har klaret sig gennem corona i de otte danske byer Vejen, Randers, Horsens, Thisted, Svendborg, Nakskov, Helsingør og Rønne. Overraskende er der åbnet flere nye butikker, end der er lukket, idet 176 butikker er åbnet, mens 175 er lukket.


Rigtig mange frygtede, at nedlukningen ville gøre permanent skade på de fysiske butikker. Men vi har set, at forbrugerne er bevidste om, at hvis de ikke støtter, så forsvinder det lokale handelsliv

Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv


Over for Politiken har handels- og forbrugerekspert Dorte Wimmer fra Scandinavian Retail Institute dog understreget, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte brancher har klaret sig. Mens tøjbutikkerne, restauranterne og skønhedssalonerne har lidt, og mange af disse har været tvunget til at lukke, har byggemarkeder, plantecentre og boligbutikker ifølge hende haft god gang i omsætningen.

Ifølge Politikens kilder har mange virksomheder brugt krisen på at gentænke deres koncepter samt antallet- og placeringen af deres butikker, ligesom flere nu kombinerer den fysiske del med onlinesalg.

Henrik Hyltoft minder om, at størstedelen af al salg stadig sker fra fysiske butikker, og det har coronakrisens svære vilkår tilsyneladende ikke ændret på.

- Kunderne er i stort omfang vendt tilbage til de fysiske butikker, og vi er positive, siger han.

Armin Laschet, der er favorit til at blive kansler efter Angela Merkel, har rodet sig ud i en gedigen politisk fadæse. Han skraldgrinede i baggrunden på et pressemøde om oversvømmelserne i landet.
Armin Laschet, konservativ tysk kanslerkandidat, er blevet tvunget til at undskylde, at han stod leende i baggrunden på et pressemøde om oversvømmelserne. Det skete, mens forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier talte om de mange ofre for katastrofen. Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix

CDU's kanslerkandidat undskylder latter på pressemøde

Et upassende grin har nu bragt en prominent tysk politiker i fedtefadet. Armin Laschet, konservativ tysk kanslerkandidat, er blevet tvunget til at undskylde, at han stod leende i baggrunden på et pressemøde om oversvømmelserne i landet. Katastroferne, som har kostet mindst 156 mennesker livet i Tyskland, er et nationalt traume. Men Laschet stod
og morede sig med flere andre personer foran rullende tv-kameraer på et pressemøde med politikere. Episoden fandt sted lørdag, og Armin Laschet har siden mødt massiv kritik fra flere iagttagere og politikere.

Armin Laschet, konservativ tysk kanslerkandidat, undskylder for latter, mens præsident talte om katastrofe.

Armin Laschet, konservativ tysk kanslerkandidat, er blevet tvunget til at undskylde, at han stod leende i baggrunden på et pressemøde om oversvømmelserne i landet.

Katastroferne, som har kostet mindst 156 mennesker livet i Tyskland, er et nationalt traume. Men Laschet stod og morede sig med flere andre personer foran rullende tv-kameraer på et pressemøde med politikere.

På et tidspunkt er Laschet næsten overvældet af latter i flere sekunder.

Det skete, mens forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier talte om de mange ofre for katastrofen.

- Laschet ler, mens landet græder, hed det i en overskrift på dagbladet Bilds hjemmeside.

I et tweet har Laschet, som er fra Angela Merkels konservative CDU, sagt, at han er dybt berørt over de lidelser, som katastrofen har påført så mange af hans landsmænd. Han beklager "det indtryk, som en samtalesituation har givet".

- Det var upassende, og jeg er ked af det, skriver han.

Episoden fandt sted lørdag. Den er i weekenden blevet kommenteret af mange politikere og iagttagere.

- Jeg er målløs, hedder det i et tweet fra Lars Klingbeil, som er generalsekretær i det tyske socialdemokrati, SPD.

- Det hele er øjensynligt en stor spøg for Laschet. Hvordan skulle han kunne være kansler?, skriver Maximilian Reimers fra det venstrefløjspartiet Die Linke.

Kontroversen kommer, få dage efter at Laschet blev stærkt kritiseret for at irettesætte en kvindelig journalist ved at titulere hende "unge dame". Episoden fandt sted under en ophedet ordveksling om oversvømmelserne og klimaforandringerne.

Efter en dårlig begyndelse på sin kampagne som kandidat til at overtage efter forbundskansler Angela Merkel har de konservative kristelige demokrater i dag en føring på næsten ti procentpoint over miljøpartiet De Grønne, som ligger på andenpladsen i meningsmålingerne. SPD ligger nummer tre efterfulgt af det liberale parti FDP.

/ritzau/AFP