Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det står slemt til med boligmangel blandt studerende - især i København. Mere end hver tredje studerende på KU og CBS står stadig i en usikker boligsituation et halvt år efter studiestart. Det stresser og går ud over indsatsen på studiet. Natascha T. Schmidt, studerende på KU. Hun går nu på 4. semester, men har under hele sin uddannelse stået i en usikker boligsituation. Aktuelt står hun uden bolig fra 1. januar, og er derfor ved at lave aftaler om at sove på venners sofaer og så videre.

Et hurtigt tjek kan spare dig tusindvis af kroner

Mange tror, det er besværligt. Men det er faktisk ikke så svært at sikre sig en bedre og billigere forsikring. Avisen Danmark giver unge studerende – og alle os andre – nøglen til at spare tusindvis af kroner.

Der er nok at tage fat på for de tusindvis af unge danskere, der efter sommerferien skifter den trygge tilværelse hos mor og far ud med en lejlighed i en af de danske studiebyer. Der skal findes en bolig, der skal styr på tøjvask, og huslejen skal betales. Og så venter en af de endnu mere kedelige dele af voksenlivets genvordigheder: Indboforsikringen.

Men der er god grund til ikke at undervurdere vigtigheden af jagten på netop den. Avisen Danmark er dykket ned i de massive forskelle hos forsikringsselskaberne. Derfor får du i dagens nyhedsbrev svaret på, hvordan du lynhurtigt kan få råd til ekstra selvforkælelse i sommerferien. Det viser sig nemlig, at der for de unge – og for mange af os andre – er tusindvis af kroner at spare hver eneste år, hvis vi gør os ekstra umage med at finde den rigtige forsikring.

Du får også forklaringen på, hvorfor fagfolk fra provinsen mener, at der er brug for et kursskifte, hvis vi skal have færre narkomaner i fremtiden, og hvorfor det er særligt farligt, når vi ikke holder afstand i trafikken.

God læselyst.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

I Odense kan stofbrugere få lægeordineret heroin to gange om dagen. I Tønder er politiet for længst stoppet med at føre klapjagt mod de allermest afhængige. Alligevel mener fagfolk fra begge byer, at der er brug for humant kursskifte i narkopolitikken.
I femte og sidste kapitel af Avisen Danmarks Portugal-serie, har vi vendt snuden mod Tønder og Odense - for at diskutere, hvordan de portugisiske erfaringer kan bruges herhjemme. - Det holder ikke, at man med den hånd rækker ud efter stofbrugere for at hjælpe dem, mens man med den anden hånd stempler dem som kriminelle, siger Jan Juul Nielsen, udsatteambassadør i Odense. Foto: Emil Jørgensen

Stoffer i provinsen: - Vi famler fortsat efter den rette narkopolitik herhjemme

"Hvis du er tydeligt påvirket, må du gå hjem. Så du ikke frister andre i nedtrapning til at tage stoffer."
Sådan lød beskeden til stofbrugere i Odense for 10-20 år siden. I dag er taktikken en helt anden. 
På Odense Heroinklinik gør man alt, hvad man kan, for at holde på folk, når de er skæve. Så de ikke dør af en overdosis, bliver voldtagede eller går ud foran en bil med lukkede øjne. 
Det er et eksempel på, hvordan behandlingen af stofbrugere har udviklet sig i Danmark. Og det er den slags kvantespring, som vi beskæftiger os med i denne artikel. I femte og sidste kapitel i serien "Til eget forbrug" er vi i Tønder og Odense. Vi møder stofbrugere og socialkonsulenter, besøger misbrugscentre, går ture med udsatteambassadører. For at diskutere, om de portugisiske erfaringer med afkriminalisering kan bruges til noget i Danmark.

I Odense kan stofbrugere få lægeordineret heroin to gange om dagen. I Tønder er politiet for længst stoppet med at føre klapjagt mod de allermest afhængige. Alligevel mener fagfolk fra begge byer, at der er brug for humant kursskifte i narkopolitikken.

Behandling: Da Anette Nancke skrev sin afslutningsopgave på sygeplejerskeskolen i 1992, handlede den om heroinafhængighed. Hun argumenterede for, at man opgav narkomaner, hvis man ikke gjorde alt, hvad man kunne, for at de blev fuldstændig fri for stoffet. At acceptere andet end clean var et svigt.

Tre årtier senere er Anette Nancke afdelingsleder på Odense Heroinklinik. Hun hjælper de allermest udsatte med at få lægeordineret heroin op til to gange om dagen. Og hun har et helt andet syn på afhængighed.

- Jeg blev opdraget til at tro, at al afhængighed skulle bekæmpes. Men jeg har måtte sande, at nogen kan leve med et stofbrug, siger hun.

I løbet af de forgangne fire uger har Avisen Danmark gransket en anderledes narkopolitik: Den portugisiske model.

For 20 år siden afkriminaliserede Portugal stoffer til eget forbrug. Også de hårde af slagsen. Behandling erstattede straf som det bærende princip, stofbrugere skulle håndteres af social- og sundhedsmyndigheder - ikke politi- og retsvæsen.

Systemet er ikke fejlfrit. Men det har medvirket til, at dødsfald som følge af stofmisbrug nu er fem gange lavere i Portugal, end gennemsnittet i EU. Samt at antallet af nye HIV-infektioner er faldet med mere end 95 procent.

Men kan vi bruge de portugisiske erfaringer til i Danmark?

Det taler vi med fagpersoner i Odense og Tønder om. Og Anette Nancke fra heroinklinken illustrerer en vigtig pointe: måden vi behandler stofbrugere på herhjemme har allerede taget flere kvantespring i løbet af de seneste 30 år.

- Der er foregået et paradigmeskift, siger Anette Nancke.

Anette Nancke, afdelingsleder på Odense Heroinklinik. Foto: Emil Jørgensen

Til eget forbrug: Emil i Portugal

Danmarks nultolerancepolitik over for stoffer har haft nul effekt. Dobbelt så mange unge som for fem år siden tager kokain, flere voksne ryger hash, og antallet af dødelige overdoser er stabilt på cirka 250 om året.

Billedet er det samme i resten af verden. Man har straffet stofbrugere med bøder og fængsel, mens antallet af afhængige er eksploderet. Men der er et land, som gør noget andet.

For 20 år siden afkriminaliserede Portugal stoffer til eget forbrug.Resultaterne er gode. Reporter Emil Jørgensen har været i Portugal for at granske verdens største narkoeksperiment. Kom med, når Emil:

Interviewer hjernen bag Portugal-reformen.

Sidder med en 40-årig portugiser i “afskrækkelseskomissionen”

Er på patrulje med narkopolitiet i Lissabon.

Bliver tilbudt oregano som hash, kanel som heroin og ser bagsiden af medaljen af afkriminaliseringen.

Undersøger de faktiske forhold for stofafhængige i den danske provins.

Hver artikel kommenteres af et panel: en behandler, en forsker og en venstremand, som skal veje de portugisiske erfaringer på en dansk vægt.

Odenseanere har det som portugisere

På flere områder lever odenseanske stofbrugere faktisk allerede efter portugisiske regler. I Odense bliver man ikke straffet, hvis man har stof til eget forbrug på sig og er på vej ind til stofindtagelsesrummet ved varmestuen i Østergade. Politiet har nogle interne retningslinjer og en fingerspidsfornemmelse over for de hårdest ramte misbrugere.

Alligevel kunne der være noget at vinde for de allermest udsatte ved en generel afkriminalisering, mener Anette Nancke. Samtalerne ville blive lettere. Tabuboblen prikket. Stigmatiseringen mindre.

- Og hvis man tror, at det vil føre til at flere tager stoffer, så undervurderer man både unge og voksne mennesker i det her land.

Johnny Henriksen nikker. Han sidder ved siden af Anette Nancnke under interviewet - med en sixpence på hovedet og sin underlæbe foldet over den øverste i en tænksom mimik. Han er selv bruger på Odense Heroinklinik, men husker de gamle dage. Hvor et fix krævede kriminalitet, og politiet tog hårdt fat, hvis de fangede en med stoffer på lommen. Hvor man gik 30.000 skridt om dagen - altid på jagt efter næste rus.

- Jeg er sådan en, der har snoet sig som en ål i hele livet, siger den 57-årige mand.

- Bedraget lidt her og der. Lånt penge uden at betale dem tilbage. Mistet både banker og gode venner.

Johnny Henriksen er sådan en, der har snoet sig som en ål i hele livet, siger han. Alt sammen på grund af stoffer. Men nu er han i nedtrapning på Odense Heroinklinik, som har givet ham mulighed for at trives. Foto: Emil Jørgensen

Men nu er Johnny Henriksen i bedring. I nedtrapning. Og det er han efter eget udsagn, fordi folk som Anette Nancke ikke får ham til at føle sig forkert.

- Det er jo simpelt nok. I stedet for at straffe folk, så giver de os et tilbud. Sådan burde det være for alle - også dem der ikke bor i Odense, siger han.

- Ja, eller unge og mindre udsatte, som er på vej ud i et mere massivt misbrug, siger Anette Nancke og retter sig selv.

- Stofbrug. Ord som misbrug, narkomaner, clean, fix og junkie hører fortiden til.

Tandpine og tillidsproblemer

Og det er heller ikke ord, som Jan Juul Nielsen tager i sin mund. Han er såkaldt udsatteambassadør i Odense og har inviteret os med på sin daglige tur igennem byen.

Han løser små og store problemer for hjemløse, stof- og alkoholafhængige. Og ser med egne øjne, hvad loven betyder.

- Det holder ikke, at man med den hånd rækker ud efter stofbrugere for at hjælpe dem, mens man med den anden hånd stempler dem som kriminelle. Så er det i hvert fald svært at have tillid til, at systemet gerne vil hjælpe, siger han, mens vi går på Østergade i centrum af Odense.

En kvinder lunter henover vejen fra varmestuen med begge hænder for sin mund.

- Jan! Du må hjælpe mig, vræler hun.

Tandpine tager livet af hende, forklarer hun og blotlægger sine få resterende tænder. Gule og skæve. En af kindtænderne hænger nærmest og dingler. Kvinden græder, mens hun smiler.

- En af mine venner sagde, han kunne tage den med en tang. Men det lykkedes ikke, og nu gør det bare endnu mere ondt.

Hun griner og trækker så ansigtet sammen i så meget smerte, at det gør ondt i ens egen mund.

Kvinden er usikker på, hvor hun skal henvende sig. Jan Juul Nielsen lover at finde ud af det. Og gør hende tydeligt rørt, da han viser, at han har kodet hendes nummer ind i telefonbogen.

- De har alt for mange mennesker at forholde sig til, siger han til mig, da hun er gået videre.

Jan Juul Nielsen, udsatteambassadøren i Odense, finder spor fra stofbrugere. En foldet stump af en Danske Spil-kupon viser, at nogen har haft en lille "lomme" med heroin eller kokain. Foto: Emil Jørgensen

Tanker fra Tønder

Nogenlunde det samme siger de i Tønder. På det kommunale Rådgivningscenter mod Misbrug sidder folk, som har “været i branchen” i mange år. Afdelingslederen Ina Lorenzen Kier siden 1993 og socialkonsulenten Kiehn Ærensgård siden 1997.

- Og det offentliges kontakt med borgerne har aldrig været mere bureakratisk, end det er nu, siger Kiehn Ærensgård.

I en to timer lang samtale på et lyst kontor snakker de begge så hurtigt, at det er svært at få det hele noteret ned.

- For min skyld kan man sagtens afkriminalisere stoffer, men det bliver ikke lutter lagkage bare af den grund. Det handler jo om at systemet ikke er gearet til at møde dem, siger Ina Lorenzen Kier og nævner, at det langtfra er alle borgere, som har en computer, printer, Nem ID eller bare et telefonnummer, der hele tiden er låst op.

Kiehn Ærensgård lader tre fingre kører igennem sit lange hår og griber spørgsmålet om afkriminalisering.

- Jeg var i retten med en borger forleden, som fik 6000 kroner i bøde for besiddelse af amfetamin. Størrelsesordenen var 0,5 gram og han blev grebet med det for et år siden. I dag er han clean og i arbejde. Det er jo helt åndssvagt, at han skal straffes nu, siger han og glider over i en anden pointe.

- Hvis alle stoffer var legale, så ville vi ikke få én misbruger mere. Snarere tværtimod. For nogle lømler bagerst i klassen, ville det nok være mindre spændende, hvis det ikke var ulovligt, siger han.

Ina Lorenzen Kier ryster på hovedet.

- Det kan være der kommer to stofbrugere mindre ved afkriminalisering, det kan være der kommer to mere. Men det handler først og fremmest om at få nogle basale forhold på plads. Tag over hovedet, økonomi, social støtte.


Hvis alle stoffer var legale, så ville vi ikke få én misbruger mere. Snarere tværtimod. For nogle lømler bagerst i klassen, ville det nok være mindre spændende, hvis det ikke var ulovligt.

- Kiehn Ærensgård, socialkonsulet på Rådgivningscenter mod Misbrug i Tønder


Kiehn Ærensgård, socialkonsulent på Rådgivningscenter mod Misbrug i Tønder. Foto: Emil Jørgensen

Københavnermodeller i provinsen

I Tønder er der i øjeblikket indskrevet 90 personer til behandling af stofproblemer på misbrugscenteret. Og samfundsøkonomisk er de tunge - ligesom resten af landets udsatte borgere.

En ældre opgørelse fra VIVE viser, at de 282.000 mest udsatte borgere er en nettoudgift på 41,3 milliarder kroner om året for velfærdssystemmet.

Og på det lyse kontor i Tønder er de frustrerede over flere ting, som ikke har noget med afkriminalisering at gøre.

- Det er ud fra erfaringerne i København og de andre storbyer, at man laver retningslinjerne for stofbehandlingen. Men man glemmer, at en stofmisbrugers liv i Tønder og København ofte er ret forskelligt, siger Ina Lorenzen Kier.

Boliggaranti og varmestuer er ikke nemt at tilbyde udsatte i provinsen, hvor der ikke står 20 boliger klar, og hvor borgerne er så spredt, at det ikke giver mening at samle dem på et sted. Aktivering kræver ekstra ressourcer og disciplin for borgerne, da praktikstederne sjældent ligger lige rundt om hjørnet, men indbefatter flere busser.

At være stofbruger i Tønder går ofte hånd i hånd med at være arbejdsløs, hjemløshed og psykisk syg. Og hvis det er tilfældet, skal man forholde sig til rigtig mange mennesker i det offentlige.

I Tønder føler de, at meget af dansk narkopolitik udklækkes i København og bredes ud til hele landet - uden tanke for, at der er stor forskel på, om man er stofbruger i hovedstaden eller provinsen. Foto: Emil Jørgensen

Kiehn og Ina hjælper hinanden med at tælle og griner begge, da vi kommer frem til resultatet: 13 sagsbehandlere, tilsynsførende, mentorer og konsulenter.

- Det er fuldstændig uoverskueligt. Der sidder alt for mange mennesker i kommunen, psykiatrien og misbrugscenteret, som kigger ned i hvert deres rør. Det ville hjælpe borgerne rigtig meget, hvis de kun havde en person at forholde sig til, siger Kiehn Ærensgård og efterfølges af Ina:

- Ja, og så kan man godt afkriminalisere stoffer. Men problemerne løses ikke, før vi afbureaukratiserer. For vi famler fortsat efter den rette narkopolitik herhjemme.

Dette var femte og sidste kapitel i Avisen Danmarks artikelserie "Til eget forbrug". Og vanen tro får vores faste panel lov til at kommentere indholdet.

1 Preben Bang Henriksen, retsordfører Venstre:

“Hvis alle stoffer var legale, ville der ikke være en misbruger mere”, bliver der sagt. Her er jeg dybt uenig. En afkriminalisering vil efter min opfattelse helt givet betyde flere misbrugere.

Men som artikelserien har vist, kan der givet findes andre måder at håndtere problemet. Objektive undersøgelser og neutrale analyser, bør vi selvfølgelig være lydhøre overfor.

2 Esben Houborg, lektor på Center for Rusmiddelforskning:

- Det er en vigtig pointe med hensyn til afkriminalisering, at effekterne af et sådant tiltag er afhængige af, hvad det er for andre indsatser og tilbud, der ledsager det. Men afkriminalisering kan være grundlag for at forbedre effekterne af andre indsatser, bl.a. på grund af den  afstigmatisering som Annette fra Odense nævner. Men som socialarbejderne fra Tønder påpeger, er der mange andre ting at tage fat på, hvis vilkårene for de mest udsatte.

3 Anja Plesner Bloch, stifter og formand af Brugernes Akademi:

- Der er ingen tvivl om at Anette Nancke har rykket centeret ind i det tyvende århundrede - og hendes visioner for heroinbehandlingen er intet mindre end spektakulære.

Men de geografiske forskelle er stadig enorme, hvilket er en væsentlig del af pointen her. Om vi jagtes mere eller mindre af politiet, om den lokale stofbehandling er brugbar eller ej - det er afhængig af den enkelte læge og holdning iblandt personalet, hvor man bor.

Halvdelen af alle bilister føler sig generet af, af den bagvedkørende er for tæt på, viser en Epinion-undersøgelse. Derfor bliver for tæt kørsel målet for en kampagne i august. Påkørsel bagfra kan give svære skader.
Billedet er det samme over hele landet: Mange kører alt for tæt. En undersøgelse blandt flere end 2.500 bilister viser, at det er det, der skaber mest utryghed i trafikken. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

For tæt kørsel giver størst utryghed i trafikken

Over halvdelen af alle bilister ser det som det mest utryghedsskabende i trafikken, når biler bagfra kommer for tæt på.

Det fremgår af en Epinionsundersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udfærdiget.

Den udgør en del af datagrundlaget for en større kampagne for bedre trafikadfærd, som Sikker Trafik indleder i august. Andre irritationsmomenter i trafikken påpeges også og indgår i kampagnen.
I følge specialkonsulent i Sikker Trafik Jesper Hemmingsen er for tæt kørsel et stort problem, der kan have alvorlige konsekvenser.

- Ud over at skabe irritation, skaber det også utryghed, og vi ved af erfaring, at utryghed øger risikoen for ulykker, siger han.
Påkørsel bagfra giver ofte piskesmæld eller andre skader i hals- eller rygregion, oplyser bilinspektør Per Bo Hansen, som peger på hastighedsforskelle mellem kolliderende biler som den væsentligste faktor for, hvor galt det går med hensyn til personskade.

Over halvdelen af danske bilister oplever, at bagvedkørende biler er alt for tæt på. Sikker Trafik ser det som en stor risikofaktor i trafikken.

Tæt kørsel: Når Rådet for Sikker Trafik i august indleder en større kampagne for at få os til at forbedre vores adfærd i trafikken, vil især ét problem være genstand for opmærksomhed: at vi i biltrafikken kører alt for tæt på hinanden.

Det fortæller Jesper Hemmingsen, specialkonsulent i Sikker Trafik.

Det gør han på baggrund af en Epinionsundersøgelse, som viser, at over halvdelen af alle bilister føler sig generet af, at bilister bagved ikke holder tilstrækkelig afstand.

-  Ud over at skabe irritation, skaber det også utryghed, og vi ved af erfaring, at utryghed øger risikoen for ulykker, siger Jesper Hemmingsen.

Risikabel kørestil

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de bilister, der presses af bagvedkørende, svækker koncentrationen om egen kørsel.

- De begynder at flytte halvdelen af deres eget fokus i spejlene til at koncentrere blikket om den bagvedkørende, siger Jesper Hemmingsen.

Han mener, at nogle ligefrem har gjort det til en stil at køre helt op til den forankørende. Det er problematisk, når en gennemsnitlig reaktionstid er på halvandet sekund, hvis en situation opstår, hvor foden skal flyttes fra speederen til bremsen.

- Det vil sige, at når man kører 80 kilometer i timen og dermed bevæger sig med 22 meter i sekundet, er det  33 meters afstand, man skal holde, hvis ikke man ved en opbremsning skal banke op i bilen foran.

- Hvis man holder to meters afstand er det altså ikke nok, men det er det, vi ser hver morgen overalt  på motorveje og indfaldsveje med gigantiske bilkøer, siger han.

Alvorlige personskader

Det genkender Jørgen Christensen, operativ leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjyllands Politi, der har tre civile videobiler til at dokumentere den tætte kørsel.

- Desuden har vi de seneste fire års statistik , som viser, at her i vores område er mellem 13 og 15,5 procent af ulykker med personskader forårsaget af, at en bil kører op i en forankørende, siger Jørgen Christensen.

Lange og lige landeveje, som er typiske for hans område, øger risikoen.

- Det giver højere hastigheder, hvilket kan blive ret alvorligt, hvis samtidig afstanden til de forankørende ikke er stor nok. Vi ser ret alvorlige personskader, mange med efterfølgende nakkeskader, siger Jørgen Christensen.

Afgørende hastighedsforskel

Per Bo Hansen  er ingeniør, bilinspektør og medejer og stifter af firmaet Dancrash i Herning. Dancrash foretager analyser af trafikulykker for blandt andet politiet.

- Det helt afgørende er hastighedsforskellen mellem den bil, der kommer bagfra og den bil foran, som rammes, og hvordan bilerne rammer hinanden. Når to biler har nogenlunde samme hastighed, og en påkørsel sker lige på, er det som et skub,  der blot giver et par buler i bilen. Det er den ene yderlighed, siger Per Bo Hansen.

- Den anden er den store risiko for personskade, når påkørsel sker skævt, for eksempel i forbindelse med overhaling. Så er der for det første stor forskel på hastigheden, og påkørslen sker ofte ved, at den bagvedkørende med sin højre side rammer venstre baghjørne af den forankørende. Så snurrer bilerne rundt og ud til siderne. Så har vi balladen, siger Per Bo Hansen.

Nakkeskader

Som Jørgen Christensen peger Per Bo Hansen også på, at nogle vejstrækninger er værre end andre.

- På lange landeveje er der ofte store hastighedsforskelle mellem bilerne. Nogle kører 110 i timen, og rammer de en foran, som kører 80 i timen, er det en stor hastighedsforskel, som er potentielt farlig, siger han.


Hvis vi rammer et træ med 80 kilometer i timen får det med garanti døden til følge. Hvis vi får et skub bagfra med den type hastigheder, synes indvoldene ikke det er sjovt at være inde i kroppen.

Per Bo Hansen, bilinspektør, Dancrash


Den slags ulykker giver typisk whiplash, også kaldet piskesmæld, eller andre skader i hals- eller rygregion

- Uanset bil eller bilstørrelse er alle hastighedsforskelle på mere end 15 kilometer i timen farlige og risikable ved den slags ulykker, siger Per Bo Hansen.

- Hastighedsforskelle sender os ud af balance, især når vi kører forskudt af hinanden. Jan Magnussen kan let redde sig ud af den slags problemer, vi andre skal bruge hele vejens bredde for at rette op. Det kan blive virkelig slemt, hvis vi ryger i grøften eller kører ind i et vejtræ. Hvis vi rammer et træ med 80 kilometer i timen får det med garanti døden til følge. Hvis vi får et skub bagfra med den type hastigheder, synes indvoldene ikke det er sjovt at være inde i kroppen.

Selvrefleksion

Det er disse livs- og helbredsmæssige risici - foruden risikoen for klip i kørekortet eller frakendelse - der i ifølge specialkonsulent Jesper Hemmingsen i Sikker Trafik gør en kampagne for bedre trafikadfærd nødvendig.

Behovet for en kampagne understreges af, mener han, at det ikke kun er den tætte kørsel, der skaber usikkerhed hos mange.


Hvis vi hver især skal ændre vores trafikadfærd til det fælles bedste, er der brug for en god portion selvrefleksion.

Jesper Hemmingsen, Sikker Trafik


En anden undersøgelse viser, at det gør i øvrigt også mange andre trafikale uvaner, som vi primært ser hos andre trafikanter, selv om vi også selv begår fejl.

- Hvis vi hver især skal ændre adfærd til det fælles bedste, er  der brug for en god portion selvrefleksion. Den skal vi have fundet frem, siger han.

For tæt kørsel

I en Epinionsundersøgelse med deltagelse af 1891 bilister oplyser 52 procent, at de meget ofte eller ofte føler sig generet og utrygge, fordi bagvedkørende bilister er for tæt på.

34 procent oplyser at det sker engang i mellem.

Modsat tilkendegiver 3 procent, at de selv meget ofte eller ofte kører for tæt på en forankørende.

23 procent oplyser, at de aldrig gør det.

Når ens børn flytter hjemmefra, skal de først overbevises om storheden i en indboforsikring. Derefter er det med at tjekke markedet. Prisforskellene selskaberne imellem er adskillige tusind kroner.
Sommermånederne er flyttetid for tusindvis af unge, der snart skal begynde at studere. Mange af dem flytter snart hjemmefra for første gang, og det betyder nye voksenopgaver - såsom at tegne en indboforsikring for første gang. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Studiestart nærmer sig, og det samme gør den første indboforsikring: 3000 kroner fra den billigste til den dyreste

I år har mere end 93.000 personer søgt ind på mindst én videregående uddannelse, og om mindre end to uger får de besked på, om de er blevet optaget på deres drømmestudier.

For mange af de håbefulde unge bliver de kommende måneder en tid, hvor mange ting sker for første gang. Ikke alene skal de måske begynde på universitetet eller en professionshøjskole, men en del flytter også hjemmefra for første gang, og hertil hører mange nye oplevelser med. Blandt andet forsikringsjunglen.
Og det er i høj grad en jungle. En spritny undersøgelse fra Samlino viser nemlig, at der er enorme prisforskelle på indboforsikringer, alt efter hvilket selskab man vælger. Faktisk viser undersøgelsen, som er lavet på baggrund af en 20-årig caseperson, at der er mere end 3000 kroner i forskel årligt på den billigste og den dyreste indboforsikring.
Og man kan roligt vælge den billigste, mener Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk. Så længe summen er stor nok og dækker alt ens indbo, og så længe selskabet har et ordentligt ry.

En spritny undersøgelse viser, at der er op mod 3000 kroner at spare hvert eneste år på bare at vælge den rette indboforsikring. Det kræver ikke meget tid at undersøge - men for særligt unge studerende kan pengene gøre en stor forskel.

Forsikring: Det er sommer, og snart får tusindvis af håbefulde unge svar på, om de er blevet optaget på deres drømmestudier. Det betyder også, at mange af dem snart skal flytte hjemmefra og gøre rigtig mange ting for første gang.

De skal for alvor til at stå på egne ben og alene have ansvaret for at købe ind, gøre rent, lave mad, vaske tøj - og betale regninger. Huslejen er selvsagt uundgåelig, men de fleste får formentlig også løftede pegefingre hjemmefra om vigtigheden af at tegne forsikringer.

Der kan dog være enorme forskelle på forsikringer - både på prisen og på, hvad de rent faktisk dækker. Derfor har Samlino netop lavet en undersøgelse, der viser prisforskelle på indboforsikringer hos 15 danske forsikringsselskaber, og de forskelle er i høj grad til at få øje på. Faktisk er der over 3000 kroner årligt i forskel - næsten en firdobling af prisen - fra den billigste til den dyreste.

At der er stor forskel på priserne alt efter forsikringsselskab, er dog næppe nogen nyhed, fortæller Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent for bæredygtigt forbrug i Forbrugerrådet Tænk.

- Jeg prøvede selv for nogle år siden at indhente tilbud fra en masse selskaber til alle mine forsikringer. Jeg har selv den billigste forsikring, jeg kan få, og hvis jeg skiftede til den dyreste, ville det sammenlagt koste mig 8000 kroner mere om året. Det er nogle forskelle, folk slet ikke gør sig klart, siger han.

Han forklarer, at årsagen til, at der kan være så store prisforskelle, er, at der er dårlig konkurrence. Ikke nødvendigvis fordi der eksisterer for få forsikringsselskaber, men ganske enkelt fordi folk tror, at det er svært at sætte sig ind i og besværligt at skifte - og derfor bruger mange slet ikke tid på det.

Det allervigtigste

Ifølge Vagn Jelsøe er der to ting, man skal holde sig for øje, når man vælger sin indboforsikring. Han mener, at man bør gå efter den billigste indboforsikring - hvis blot man sørger for at tjekke, om selskabet har et godt ry. Der findes nemlig "skodvirksomheder", som han kalder det, der gør rigtig meget for at slippe for at betale deres kunder, hvis uheldet er ude.


Jeg har selv den billigste forsikring, jeg kan få, og hvis jeg skiftede til den dyreste, ville det sammenlagt koste mig 8000 kroner mere om året. Det er nogle forskelle, folk slet ikke gør sig klart.

Vagn Jelsøe, chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk


Derudover er det eneste, man egentlig skal være opmærksom på, summen. Har du værdier i dit hjem for 300.000 kroner, skal din indboforsikring dække det, men det gør ingen forskel for dig, om den dækker for mere end det.

- Det nytter ikke noget at være underforsikret. Hvis ulykken virkelig er ude, og selskabet finder ud af, at der er værdier for mere, end du er forsikret for, så får du alligevel kun for det, du er dækket for. Hvis du eksempelvis har rigtig meget elektronik - om det er computere eller musikudstyr - så kan det være en god idé at have en udvidet elektronikforsikring. Det er i hvert fald temmelig meget billigere end at købe forsikring til en enkelt ny computer nede i butikken, siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.

Til gengæld mener han ikke, at der er nogen grund til at betale ekstra for en lav selvrisiko.

Find den rigtige

Ifølge Samlino er det på forsikringsselskabernes egne hjemmesider, at mange unge mennesker tegner deres forsikringer. Spørger man hos Forbrugerrådet Tænk, er det dog heller ikke nogen dum måde at gå til sagen på - særligt ikke som ung.

- Hvis du skal ringe til selskaberne og få tilbud den vej, skal det være fordi du er en attraktiv kunde med særlige behov, siger chefkonsulenten og peger på, at det eksempelvis kan være gældende, hvis du skal forsikre ejendele af særlig høj værdi eller hvis du skal tegne mange forsikringer.

Dog er det vigtigt ikke at lade sig lokke af samlerabatter. Ofte er det nemlig endnu billigere at hente tilbud på forsikringerne enkeltvis hos forskellige selskaber.

For at sikre dig, at du får de bedste tilbud fra flest mulige selskaber, kan du med fordel sammenligne priser med mere på sammenligningstjenester som Samlino og Forsikringsguiden.

Over 1200 videnskabsfolk og læger har udtrykt støtte til en udtalelse, der kalder Englands genåbning skødesløs og uetisk.
Forskerne mener, at genåbningen sætter både englænderes og resten af verdens sundhed på spil.
Ved en konference blev det blandt andet påpeget, at varianter hurtigt kan sprede sig fra briterne til resten af verden, da Storbritannien er et globalt knudepunkt. Arkivfoto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

1200 eksperter kalder Englands genåbning en trussel mod verden

Over 1200 videnskabsfolk og læger har udtrykt støtte til en udtalelse, der kalder Englands genåbning skødesløs og uetisk.
På trods af at smittetallene i landet er de højeste siden vinter, står England mandag til at sige farvel til stort set alle coronarestriktioner. Forskerne mener, at genåbningen sætter både englænderes og resten af verdens sundhed på spil. Premierminister Boris Johnsons argument for at kunne genåbne er lavere døds- og indlæggelsestal end under den foregående smittebølge. Men eksperterne frygter, at tusindvis af englændere risikerer langvarige sundhedsproblemer efter smitte og frygter derudover, at der opstår vaccineresistente varianter i befolkningen.

Et genåbnet britisk samfund kan give gode betingelser for vaccineresistente coronavarianter, advarer forskere

Storbritannien: Over 1200 videnskabsfolk og læger har udtrykt støtte til en udtalelse, der kalder Englands genåbning skødesløs og uetisk.

Forskerne mener, at genåbningen sætter både englænderes og resten af verdens sundhed på spil.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Mandag står England til at sige farvel til stort set alle coronarestriktioner.

Det sker, på trods af at smittetallene er de højeste siden vinteren.

Farligt eksperiment

- Vi mener, at regeringen begiver sig ud i et farligt og uetisk eksperiment, og vi opfordrer den til at indstille planerne om at stoppe restriktionerne den 19. juli, står der i brevet, som sidste uge blev bragt i tidsskriftet The Lancet.


Vi mener, at regeringen begiver sig ud i et farligt og uetisk eksperiment.

Udtalelse fra 1200 videnskabsmænd i Guardian


Regeringen og premierminister Boris Johnsons argument for at kunne genåbne 19. juli - som nogle steder er blevet døbt "Freedom Day" - er, at døds- og indlæggelsestallene er meget lavere nu end under den foregående smittebølge.

Det skyldes, at to tredjedele af den voksne britiske befolkning er blevet vaccineret. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Men genåbningen indebærer alligevel en række risici, mener videnskabsfolkene. De tæller blandt andre læger og rådgivere til New Zealands, Israels og Italiens regeringer.

For det første risikerer "tusindvis" af englændere langvarige sundhedsproblemer efter at være blevet smittet, står der i udtalelsen.

Frygt for vaccineresistent corona

Derudover risikerer vaccineresistente varianter at udvikle sig i befolkningen.

- Foreløbige data indikerer, at regeringens strategi giver grobund for, at vaccineresistente varianter kan opstå, står der i udtalelsen.

Fredag blev der registreret 51.870 nye coronasmittede i Storbritannien. Ifølge officielle data fra den britiske regering er der denne uge konstateret 34,9 procent flere smittede end ugen forinden.

Trods den stigende smitte er planen, at blandt andet mundbinds- og afstandskrav bliver ophævet i næste uge, hvor nattelivet også står til at åbne.

Boris Johnson sagde tidligere på ugen, at "det værste" sandsynligvis er overstået, og at vacciner giver plads til genåbningen. /ritzau/