Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fjæsingen er en sky fisk, men dens bid er ikke ufarligt. Arkivfoto

Pas på fjæsingen derude i sommerlandet

Mens voldsomme regnmængder skaber kaos syd for grænsen, nyder vi rekordvarme herhjemme. Men ude i sommerlandet lurer farerne alligevel. Særlig påpasselig skal du være, hvis du planlægger at tage en morgendukkert ved en af de dejlige, danske strande.

Mudder, kaos og enorme ødelæggelser.

For mig kan det være svært helt at begribe de billeder, der dukker op fra Tyskland og Belgien i disse dage. Måske fordi vejret herhjemme byder på høj sol og blå himmel. Men det sker altså, lige dernede i de områder, hvor mange ellers har planlagt deres ferie for at undslippe den usikre danske sommer.

Få overblikket over katastrofen og hvad den kan betyde for dig, hvis du skal sydpå i ferien, i dag i Dagens Danmark.

Herhjemme er vejret – og problemerne – i en lidt anden kaliber. Men selv i Sommerdanmark lurer farerne rundt omkring. For eksempel er fjæsingen klar til kamp i sandbunden ud for nogle af de allermest populære danske strande.

Den lille giftige fisk graver sig lidt ned i sandet, og kan derfor være svær at se. Men træder man på den, gør det altså nas, og kan være farligt.

Så på med badesandalerne, hvis du er blandt de tidlige morgengæster på stranden, lyder et af rådene. Få historien lidt længere nede.

Vi ser i dag også på, hvordan et øget pres på fødegangene kan betyde, at danske nybagte mødre kan risikere at blive sendt på sygehus i Flensborg med deres baby, hvis det lokale sygehus i Region Syddanmark ikke har plads.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Over 100 mennesker er døde i et ekstremt uvejr over det vestlige Tyskland, Belgien og Holland. Fænomenet er opstået på grund af en såkaldt kuldepol. Bliv klogere på sådan én her.
En kuldepol har skyld i de enorme mængder vand, som er væltet ned over blandt andet byen Bad Munstereifel, hvor borgerne nu må vade gennem de oversvømmede gader. Foto: Ina Fassbender/AFP

Derfor rammer monsterregnen Europa: Forstå det ekstreme vejr i tre punkter

Tyskland har slået "militær katastrofealarm", og antallet af omkomne alene i Rheinland-Pfalz er fredag eftermiddag på 103. Oveni meldes flere savnet. Men hvordan kan det gå så galt ? Avisen Danmark forklarer den såkaldte kuldepol, som har ført til den ødelæggende monsterregn og som nu bevæger sig mod andre af danske bilturisters yndlingssteder i Italien og på Balkan.  Lige nu bevæger kuldpolen sig mod sydøst, og meget tyder på, at den kan smide mere vand, siger den vagthavende meteorolog hos DMI. Det er dog uvist, om der kan være nye katastrofer i udsigt. Problemet opstår først for alvor, når regnen falder i kuperet i terræn og løber ned og lynhurtigt oversvømmer de lavt liggende floder og dale.

Over 100 er døde efter oversvømmelser, som nu truer flere steder i Europa netop som mange danskere er ved at pakke bilen for at køre på ferie sydpå. Forstå vejrfænomenet i 3 punkter

Med hjælp fra meteorolog Mette Zhang fra DMI kigger vi på det vejrfænomen, som har kostet menneskeliv i Tyskland og Belgien, og som bevæger sig videre mod sydøst.

1 Kulde møder varme og...

En såkaldt kuldepol er forklaringen på den voldsomme regn, som har givet oversvømmelser og mange druknede især i Tyskland. En kuldepol er kold luft oppe i højden. Netop nu er hele det europæiske kontinent varmet godt og grundigt op af solen og sommervejret. Der er altså varm og fugtig luft i bunden og kold luft der ligger ovenover. Den fugtige varme luft i bunden er lettere end den kolde luft ovenover, så de to luftlag vil naturligt bytte plads. Og når varm, fugtig luft stiger til vejrs, så afkøles den, fortættes og bliver til skyer og så til regn.  Det er den  overordnede  mekanisme, der kan give de voldsomme regnskyl. På lille skala sker det hele tiden, som man for eksempel så på Fyn i sidste uge. Men der går 5-10 år mellem, man ser fænomenet på den store skala, vi ser lige nu. 

2 På vej mod Italien og eksjugoslavien

Kuldepolen, der har skabt katastrofal ravage i Tyskland, Belgien og Holland har bevæget sig ned mod Italien, Adriaterhavet og Balkan. Det er usikkert, om det kan føre til en gentagelse af det mønster, vi har set i det centrale Europa, men meget tyder på, at kuldepolen godt kan smide noget mere vand af sig over Balkan og måske Italien. Det er dog svært at sige, om det igen bliver ekstremt. Er man på vej mod Rheinland-Pfalz, Italien eller Balkan bør man holde godt øje med de lokale vejrudsigter, følge anvisninger fra de lokale myndigheder og holder øje med, hvad lokalbefolkningn gør.

3 Det sker også i Danmark men...

Fænomenet, hvor en kuldepol fører tit rigtig meget regn på meget kort tid, kan sagtens forekomme i Danmark. For nyligt faldt der ekstremt meget vand over dele af Fyn, og det var i mængder, som kan sammenlignes med det, vi ser syd for grænsen nu. For en halv snes år siden så man det i hovedstaden, hvor hele det indre København blev oversvømmet.  Når de massive vandmængder ikke giver de samme udfordringer i Danmark, er det fordi, vi ikke har det samme kuperede terræn.  Balladen opstår først for alvor, når massive regnmængder fra højt liggende områder løber ned og oversvømmer en lavt liggende flod og måske en hel dal.

Fjæsingen er vendt tilbage i store tal på danske badestrande. Den smager godt, men forsvarer sig med giftige pigge. Den gemmer sig i sandet tæt på kysten, og er særdeles ubehagelig at træde på. Læs her, hvordan du garderer dig.
Havets hugorm er tilbage på de danske sandstrande og i historisk store mængder. Hvis du vil undgå dens giftige stik, er det en god idé at bevæbne sig med et par badesko. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Giftig fisk invaderer strande: Sådan undgår du et smertefuldt stik

Der er historisk mange fjæsinger på de danske sandstrande i øjeblikket. Danmarks mest giftige fisk har invaderet de danske kyster, og derfor er de mange danskere, der i øjeblikket valfarter til strandene, også i rekordhøj risiko for at blive stukket. Risikoen for den enkelte er fortsat lille, men er uheldet ude, kan det blive en smertefuld fornøjelse.
- Hvis du får et ordentligt stik, er du absolut ikke i tvivl, fordi det gør utrolig ondt. Nogle har ondt i adskillige dage, og deres hud er hævet i månedsvis, fortæller fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum.
Der er dog en simpel måde at sikre sig mod truslen fra fjæsingen. Tager du et par badesko på er du beskyttet mod det smertefulde stik.

Der er historisk mange fjæsinger på de danske sandstrande i øjeblikket. Henrik Carl, fiskeekspert hos Statens Naturhistoriske Museum forklarer, hvordan du undgår fjæsingens smertefulde stik.

Giftigt: Er du en af de mange danskere, der disse dage valfarter til strandene for en kølig dukkert, kan det være en god ide at bevæbne dig med et par badesko. Danmarks giftigste fisk, fjæsingen, har invaderet de danske strande i en sådan grad, at risikoen for at blive udsat for dens smertefulde stik nu er større end nogensinde før. Det forklarer Henrik Carl, fiskeekspert hos Statens Naturhistoriske Museum.

- Der er mange hver dag, som bliver stukket. Der er historisk mange fjæsinger i år. Noget kunne tyde på, at dens naturlige fjender er væk. Formentlig bærer vi selv en stor del af skylden for det her med vores fiskeri, siger Henrik Carl, der også mener, at det varme badevand spiller ind, fordi fjæsingen ligesom om, bedst kan lide varmt havvand.

Det kan blive en smertefuld fornøjelse, hvis man er så uheldig at blive ramt af et stik fra en fjæsing. Foto: Henrik Carl

Trods historisk mange fjæsinger er uheldet er ikke helt ude for de danskere, der gerne vil fylde sommerdagene ud med dukkerter. Et par badesko eller sandaler kan nemlig løse problemet på de fjæsingebefængte strande, lyder det fra fiskeeksperten.


Hvis du får et ordentligt stik er du absolut ikke i tvivl, fordi det gør utrolig ondt. Nogle har ondt i adskillige dage.

Henrik Carl, fiskeekspert hos Statens Naturhistoriske Museum.


- Hvis du har badesko på, behøver du ikke bekymre dig om dem. Deres pigge er ikke store nok til at gå igennem dem, siger han.

Kan skade huden i månedsvis

Derfor vil han heller ikke fraråde danskerne at tage til stranden. For selvom der er flere fjæsinger end nogensinde før, er risikoen for at blive stukket fortsat lille for den enkelte.

- Jeg har ikke nogen konkrete tal, men hvis vi siger, der er 100.000 ude at bade i Nordsjælland i dag, så er det måske 10 eller lidt flere, der bliver stukket. Så risikoen er lille for den enkelte.

- Jeg synes bare, man skal bade, som man plejer. Men hvis man oplever, at ekstra mange bliver stukket, så tag et par badesko på, siger Henrik Carl.

Er du en af de uheldige, der bliver stukket af fjæsingen, kan det blive et meget smertefuldt møde.

- Hvis du får et ordentligt stik er du absolut ikke i tvivl, fordi det gør utrolig ondt. Nogle har ondt i adskillige dage, og deres hud er hævet i månedsvis, fortæller han.

Tag den ikke op

Fiskeeksperten har også et godt råd til de lystfiskere, der for tiden oplever at få mange fjæsinger på krogen:

- Lad være med at tage den op i hænderne. Brug en tang. Selvom du tænker, at du er nok så forsigtig, ender det tit med, at du bliver stukket, fordi de er så sprælske. Fjæsingen har en giftig rygfinne og gællelåg. Det ved den godt, så den rejser sine pigge og hugger efter en, hvis den fanges. Hvis du tager rundt om fjæsingen med hånden, vil du som regel få voldsommere stik, end dem der træder på den, fordi den er giftigere på gællelåget, siger Henrik Carl.

Gode råd når uheldet er ude

Giftlinjen har en række råd til de danskere, der er uheldige at støde på fjæsingens giftige pigge. Dem får du her:

Anbring stikstedet i 40-45 grader varmt vand i 30-60 min. Afprøv temperaturen med en rask hånd. Det varme vand lindrer smerten.

Fjern eventuelle rester af piggen, og vask med vand og sæbe.

Supplerende behandling med smertestillende medicin kan være nødvendig. Smerterne kan blive ved i op til 24 timer og hævelsen kan vare ved i flere måneder.

Søg læge eller ring til Giftlinjen på 82121212, hvis symptomerne fortsætter eller er meget udtalte - eller hvis der opstår tegn på infektion.

Der fødes flere børn i Danmark, og det betyder også flere for tidligt fødte børn. Kapaciteten på de afdelinger, som kan passe små børn helt ned til 400 gram, er under pres. Derfor er der lavet en aftale med hospitalet i Flensborg. Aftalen sikrer, at de for tidligt fødte babyer kan sendes dertil, hvis vi løber tør for pladser herhjemme. Foreningen Forældre og Fødsel kalder udviklingen dybt bekymrende.
Syddanske børn født før uge 28 kan fra denne sommer blive sendt til Flensborg, hvis der ikke er plads på de intensive neonatalafdelinger i Danmark. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Flere for tidlige fødsler presser hospitaler: Nu kan syddanske babyer blive sendt til Flensborg

Syddanske nyfødte vil blive sendt til et hospital i Flensborg, hvis der er mangel på plads på de intensive neonatalafdelinger i Danmark.
Det er resultatet af en ny aftale mellem Region Syddanmark og hospitalet i Flensborg.
Ifølge overlæge Marianne Skytte Jakobsen har de set sig nødsaget til at lave aftalen på grund af forventet pladsmangel på landets afdelinger for de mindste babyer, der er født før uge 28.
Det møder kritik fra talsmanden fra Forældre og Fødsel, Mie Ryborg-Larsen, som kalder det "dybt bekymrende", at man er nødsaget til at indgå aftaler med udenlandske hospitaler for
at sikre den nødvendige behandling til de for tidligt fødte børn og deres familier.
Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af levende fødte børn i Danmark stige med 17 procent fra 2021 til 2028.

Der forventes et så stort et pres på landets intensive afdelinger for for tidligt fødte børn, at Region Syddanmark har indgået aftale med hospitalet i Flensborg. Aftalen sikrer, at de for tidligt fødte babyer kan sendes dertil, hvis vi løber tør for pladser herhjemme. Foreningen Forældre og Fødsel kalder udviklingen dybt bekymrende.

Der bliver flere af de mindste babyer, der bliver født før uge 28, og nogle gange blot vejer 300-400 gram. Det forventer både Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Årsagen er et generelt stigende antal fødsler, men særligt på de specialiserede neonatalafdelinger kan det lægge et pres på kapaciteten.

Derfor har Region Syddanmark nu set sig nødsaget til at lave en aftale med hospitalet i Flensborg, så for tidligt fødte babyer og gravide kan flyttes dertil, hvis de intensive pladser på neonatalafdelinger er fyldt op i Danmark. Det oplyser Marianne Skytte Jakobsen, ledende overlæge, HCA Børnehospital.

- Det er en aftale, vi har lavet for en sikkerheds skyld, hvis vi kommer til at stå i en situation med overbelægning. Vi vil være sikre på, at patienter oplever det gnidningsløst, og derfor er det vigtigt at have en aftale klar, så vi ved, hvordan far for eksempel kommer derned, og vi ikke står midt om natten og skal finde ud af, hvordan vi gør, siger hun.

Odense Universitetshospital har arbejdet for en sådan aftale på grund af prognoser om stigende fødselstal henover sommerferien. Normalt flytter de fire hospitaler i Danmark de små patienter rundt mellem sig, men ifølge aftalen ser alle fire afdelinger ud til at blive udfordret på kapaciteten i sommerferien, og derfor har det ifølge overlægen været nødvendigt med andre løsninger.

Men hvorfor opnormerer I ikke afdelingen på OUH i stedet for at sende babyer til Flensborg, hvis der ikke er plads nok?

- Sygeplejerskerne, der skal passe de her børn skal være specielt uddannede. Det er ikke noget, man bare lige bliver. Det er et problem i hele landet at få nok sygeplejersker, som kan det her. Det er en dybt specialiseret opgave at passe børn, der vejer 400 gram, siger Marianne Skytte Jakobsen.

Aarhus håber på at udvide kapaciteten

På Aarhus Universitetshospital er de også udfordrede på kapaciteten på afdelingen for de aller mindste børn. Deres beregninger peger på 7-10 procent flere fødende i 2021 i forhold til 2020 i Region Midtjylland, og det lægger et øget pres på hele fødselsområdet, herunder også den intensive neonatalafdeling.

Aftalen

  • Det er ikke første gang, at et dansk hospital indgår aftale med et hospital uden for landets grænser om behandling af for tidligt fødte. Rigshospitalet oplyser, at det har en velfungerende samarbejdsaftale med Sverige om neonatale børn. Men den har endnu ikke været i brug i 2021.
  • Avisen Danmark har set Region Syddanmarks aftale med hospitalet i Flensborg. Her fremgår det, at det er de mindste børn, som fødes inden 28. graviditetsuge og gravide, der forventes at føde meget for tidligt, som kan overflyttes til Flensborg.
  • Der står også, at regionen så vidt muligt primært vil visitere familier til Flensborg, der i forvejen bor tæt ved grænsen. Der kan også være tale om gravide, der flyttes inden fødslen går i gang.
  • Transporten af forældrene vil enten foregå med ambulance, taxa, flextaxa, eller egen bil eller andet afhængig af situationen.
  • Men inden en eventuel overflytning til Flensborg vil ske, vil regionen først undersøge, om der er plads på en af de tre andre specialiserede afdelinger for for tidligt fødte i Danmark.

Oversygeplejerske Lone Fredensborg skriver, at den specialiserede neonatalafdeling har brug for højere normering for at kunne have den nødvendige kapacitet til de små patienter, der er blevet stadig mere komplekse og kræver højt specialiseret behandling døgnet rundt.

- Ledelsen på Børn og Unge er i dialog med hospitalsledelsen og arbejder på et såkaldt kapacitetsskriv, der netop skal afdække og dokumentere behovet for flere pladser og højere normering på Nyfødt Intensiv, skriver hun videre, men anerkender samtidig at rekrutteringen af flere specialiserede sygeplejersker kan blive en udfordring.

- Denne specialisering tager lang tid. Men det kræver også, at der er et tilstrækkeligt antal sygeplejersker at rekruttere, og det kniber det med i øjeblikket, lyder det fra Lone Fredensborg.

Rigshospitalet oplyser, at det godt kan håndtere det stigende antal fødsler for nu. I nødstilfælde har hospitalet også en aftale med Sverige om at kunne sende for tidligt fødte babyer dertil.

Sådan en aftale har Aalborg Universitetshospital ikke. Men her er meldingen, at hospitalet i øjeblikket ikke forventer nogen stigning i fødsler, som vil presse den nuværende kapacitet.

- Dybt bekymrende

Det kan dog ændre sig. Efterspørgslen på sygeplejersker, der kan håndtere de mindste nyfødte, ser nemlig kun ud til at blive større de kommende år. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, vil antallet af levende fødte børn i Danmark stige med 17 procent fra cirka 61000 børn i 2021 til 71000 børn i 2028.


Oveni i det store traume en for tidlig fødsel er, er der ingen tvivl om at en flytning og et ophold på et tysk hospital skaber endnu større utryghed hos familien.

Mie Ryborg-Larsen, talsperson for Forældre og Fødsel


Foreningen Forældre og Fødsel er kritisk overfor udviklingen med stigende fødselstal og manglende kapacitet til de for tidligt fødte børn på flere hospitaler. Foreningen peger på manglende prioritering af svangeromsorgen.

- Det er forstemmende, at man ikke har sørget for at det er attraktivt at arbejde på det danske fødesteder, både på de almindelige fødegange, som oplever jordemoderflugt og stort pres hver sommer, og på de specialiserede afdelinger, som ikke kan rekruttere de nødvendige sygeplejersker til at løfte opgaven, siger talsperson for Forældre og Fødsel, Mie Ryborg-Larsen.

Hun kalder det "dybt bekymrende", at man er nødsaget til at indgå aftaler med udenlandske hospitaler for at sikre den nødvendige behandling til de for tidligt fødte børn og deres familier.

- Oveni i det store traume en for tidlig fødsel er, er der ingen tvivl om at en flytning og et ophold på et tysk hospital skaber endnu større utryghed hos familien. Vi har ikke noget større kendskab til det tyske sundhedsvæsnet og kan kun håbe, at de kan yde mindst ligeså kompetent medicinsk og sundhedsfaglig behandling, som det danske, siger hun.

Region Syddanmark har ikke ønsket at kommentere kritikken, men henviser til udtalelserne fra Odense Universitetshospital.

10 år efter Anders Breiviks terrorangreb i Norge har højreekstremismen i slipstrømmen af de seneste års kriser fået vind i sejlene. Også blandt soldater og politifolk, som sager fra Tyskland, Belgien, Storbritannien - og nu også herhjemme - viser.
- Det gør mig lidt nervøs, når jeg ser demonstranter i militæruniformer, for hvor tæt er vi så på, at nogen griber til vold, når der samtidig snakkes om borgerkrig, oprør og nationens forsvar, spørger Carsten Bagge Laustsen, der forsker i terror og politiske ideologier. Arkivfoto: Martin Lehmann

10 år efter Utøya-massakren: Gammelt had på nye flasker

Denne sommer er det 10 år siden, at højreekstremisten Anders Breivik skød og dræbte 69 unge mennesker fra Arbejderpartiets ungdomsafdeling på en sommerlejr på øen Utøya. Forinden havde han bragt en kunstgødningsbombe til sprængning midt i Oslo, hvilket kostede otte liv.
Ifølge terroristen selv var drabene “nødvendige”, fordi muslimerne havde indledt en “demografisk krig” mod de kristne i Norge.

Den form for tænkning får mere og mere medvind i højreekstremistiske grupper. De tror på en konspirationsteori, som kaldes "Den Store Udskiftning”, som går ud på, at eliterne i Europa gennem øget indvandring, åbne grænser og det multikulturelle samfund er i færd med at skifte de hvide europæere ud med sorte og brune muslimer fra Mellemøsten og Afrika. Ofte består denne elite af jøder, der i hemmelighed trækker i trådene for at udrydde den hvide race.

Forleden kom så nyheden om, at en dansk frømand i reserven er blevet fyret for at forsøge at hverve militærfolk til et netværk med det mål atgennemføre en voldelig revolution i Danmark. Disse grupper ses der flere af, men mest frygtes "de ensomme ulve" som netop Breivik, som har lettere ved at gå under radaren.

10 år efter Anders Breiviks terrorangreb i Norge har højreekstremismen i slipstrømmen af de seneste års kriser fået vind i sejlene. Også blandt soldater og politifolk, som sager fra Tyskland, Belgien, Storbritannien - og nu også herhjemme - viser.

Sagen minder mest af alt om en spændingsroman, man kan have med sig på stranden, men når det gælder en gruppe soldater fra den tyske specialstyrke KSK, overgår virkeligheden fantasien.

Det afslørede en kvindelig prostitueret, som i 2017 blev fløjet til en skydebane i nærheden af Stuttgart, hvor hun var hovedpræmien for soldaterne, der konkurrerede i en række discipliner. Kvinden fortalte til den tyske tv-station ARD, hvordan de samledes om et bål og heilede, mens musik med højreekstremt indhold bragede ud af en højtaler, og en af soldaterne betroede hende, at han altid holdt sin drink i venstre hånd, så han til enhver tid var klar til at hylde Hitler.

Beretningen rystede det tyske samfund, og det blev kun værre, da efterretningstjenesten fandt frem til et netværk af 50 højreradikale KSK-soldater, hvoraf en endda havde gravet et lager af skydevåben og sprængstoffer ned i sin have. Resultatet blev, at Andet Kompagni i KSK blev opløst, og en større undersøgelse blev iværksat. Den viste sidste år, at omkring 1400 ansatte i militæret og politiet er under mistanke for at sympatisere med den yderste højrefløj.

Mistanken blev bekræftet for et par uger siden, da delstaten Hessen opløste politiets specialstyrke SEK og sendte 32 betjente hjem, fordi de har hyldet Hitler og nazismen og truet asylansøgere i en lukket chatgruppe på nettet. Lignende sager har vakt opsigt og frygt i en stribe andre europæiske lande som Belgien, Frankrig, Italien og Storbritannien, men så vidt vides, har hverken soldater eller politifolk endnu sat handling bag deres ord.

Det samme kan man ikke sige om andre dele af det højreekstremistiske miljø.

Muslimer og jøder

Først på sommeren påkørte en 20-årig bilist iført skudsikker vest en muslimsk familie i nærheden af Toronto og dræbte fire. Dermed indskrev han sig i rækken af racistiske terrorangreb, som verden har været vidne til med jævne mellemrum gennem de senere år, hvor moskéer og synagoger har været udsat for masseskyderier i eksempelvis New Zealand, USA og Tyskland.

Selv om Osama bin Laden og angrebet på USA 11. september 2001 stadig står lysende klart i de flestes erindringer, har de amerikanske efterretningstjenester allerede for år tilbage udråbt højreekstremistisk terror som en større trussel end den islamistiske. I Norge vurderer Politiets Sikkerhetstjeneste, at et højreradikalt angreb er lige så sandsynligt som et islamistisk. Og herhjemme har Center for Terroranalyse under PET hævet trusselsniveauet for terror begået af højreekstremister fra “begrænset” til “generelt”.

”Det betyder i forhold til PET’s definitioner, at der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning,” som det hedder i vurderingen fra marts i år.

Den helt store opvågnen

Carsten Bagge Laustsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i terror og politiske ideologier, forstår godt, at efterretningstjenesterne reagerer.

- Vi har set en stigende tendens til radikalisering og en vilje til at bruge vold i det højreekstremistiske miljø i Europa, siger han.

Det er et fænomen, man har kendt i USA helt tilbage fra Ku Klux Klans terrorbomber og brandattentater mod sorte over angrebet i Oklahoma City i 1995, hvor gerningsmanden havde et indædt had til den føderale regering, til talrige masseskyderier de senere år mod etniske og seksuelle minoriteter.

- Vi troede ikke, den slags kunne ske i Europa, hvor vores erfaringer med nynazistiske grupper først og fremmest handlede om propaganda og skændede gravpladser, men der blev Breivik den helt store opvågnen til den højreradikale trussel, forklarer Carsten Bagge Laustsen.

Denne sommer er det 10 år siden, at den norske højreekstremist skød og dræbte 69 unge mennesker fra Arbejderpartiets ungdomsafdeling på en sommerlejr på øen Utøya. Forinden havde han bragt en kunstgødningsbombe til sprængning midt i Oslo, hvilket kostede otte liv. Ifølge terroristen selv var drabene “nødvendige”, fordi muslimerne havde indledt en “demografisk krig” mod de kristne i Norge - en krig, hvor Arbejderpartiet ifølge Breivik stod på muslimernes side.

Denne sommer er det 10 år siden, at den norske højreekstremist Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 unge mennesker fra Arbejderpartiets ungdomsafdeling på en sommerlejr på øen Utøya. Foto: Lise Aaserud/NTB/Ritzau Scanpix

Netop muslimer spiller - ligesom jøder altid har gjort det - en vigtig rolle for højreekstremisterne. I miljøet tales der igen og igen om “Den Store Udskiftning”, en konspirationsteori, som går ud på, at eliterne i Europa gennem øget indvandring, åbne grænser og det multikulturelle samfund er i færd med at skifte de hvide europæere ud med sorte og brune muslimer fra Mellemøsten og Afrika. Ofte består denne elite af jøder, der i hemmelighed trækker i trådene for at udrydde den hvide race.

Fællesskab og fjendebilleder

- Det er gammelt had på nye flasker, hvor hadet mod jøder efter 11. september 2001 er blevet kombineret med had mod muslimer, forklarer Cathrine Moe Thorleifsson, som er forsker ved Center for Research on Extremism ved universitetet i Oslo.

Hun peger på, at konspirationsteorier og ekstremisme trives bedst i kriser, og med finanskrisen, flygtningekrisen og pandemien har der det seneste årti været optimale betingelser for radikalisering. Kriserne og globaliseringen har været med til at få en del af befolkningen til at føle sig som isolerede tabere, og det får nogle til at lede efter nye fællesskaber og stærke fjendebilleder, der kan forklare, hvorfor de føler sig marginaliseret. Et sådant fællesskab kan findes i højreekstreme grupper, som ikke alene kan bekræfte de frustrationer, man måtte have, men også forklare, hvorfor verden hænger sådan sammen.

- Man får bekræftet sit verdenssyn om, at den hvide race - især hvide mænd - er truet, og at man derfor har mulighed for som Breivik at påtage sig en heroisk rolle for at forsvare racen og nationen, tilføjer Cathrine Moe Thorleifsson.


I Norge vurderer Politiets Sikkerhetstjeneste, at et højreradikalt angreb er lige så sandsynligt som et islamistisk. Og herhjemme har Center for Terroranalyse under PET hævet trusselsniveauet for terror begået af højreekstremister fra “begrænset” til “generelt”.

Fra artiklen


Hun bakkes op af Carsten Bagge Laustsen, der mener, at to andre fænomener er med til at forstærke tendensen. Den ene er teknologien. Internettet har gjort det muligt at mødes med ligesindede i det meste af verden, uden at man behøver at tilslutte sig en organisation i den virkelige verden. Den anden er den almindelige politiske debat, som har har rykket sig en del siden årtusindskiftet.

- Det er ikke ualmindeligt blandt islamkritikere at tale om belejring og borgerkrig, siger han.

Statskritisk bevægelse

Flere nationalkonservative debattører taler om befolkningsudskiftningen som et faktum, og i 2019 bragte Rasmus Paludan fra Stram Kurs emnet ind i valgkampen. Dertil kommer ifølge Carsten Bagge Laustsen, at debatten om islam ofte udpeger muslimer som et problem for Danmark og den danske kultur.

En undersøgelse viste sidste år, at omkring 1400 ansatte i det tyske militær og politi er under mistanke for at sympatisere med den yderste højrefløj. Mistanken blev bekræftet for et par uger siden, da delstaten Hessen opløste politiets specialstyrke SEK og sendte 32 betjente hjem, fordi de har hyldet Hitler og nazismen. Arkivfoto: Christian Mang

- På de sociale medier kan man fylde sit feed med meget radikale udsagn uden at blive modsagt, og det giver radikaliseringen bedre kår - uanset om man er islamist eller højreekstremist, tilføjer han, men understreger, at det langtfra er alle med yderligtgående holdninger, der griber til vold.

- Men det har en betydning, at ens synspunkter deles af ligesindede, og at man føler, at disse holdninger i samfundet er legitime.

Det gælder også en ny form for højreradikal tankegang, som vi hidtil ikke har set så meget til i Europa, men som pandemien har bragt med sig fra USA. I visse dele af den amerikanske befolkning er mistilliden til staten så stærk, at man ligefrem ser de føderale myndigheder som sin fjende. De såkaldte preppers, der med våbentræning og fødevarelagre forbereder sig på en kamp mod regeringen i Washington, har haft gode kår i modstanden mod coronarestriktioner, og det har grupper i Europa ladet sig inspirere af.

- Der er under pandemien opstået en stærkt statskritisk bevægelse, som mener, at vi lever i et diktatur, og at man må gøre oprør. Her finder man også mennesker, der er parate til at gribe til vold - i hvert fald mod politiet, siger Carsten Bagge Laustsen.

- Det gør mig lidt nervøs ...

Måden, radikaliseringen foregår på, minder til forveksling om den, man ser i islamistiske miljøer, men hvor en del af dem, der begår terror i Allahs navn, på den ene eller anden måde er tilknyttet eller inspireret af stærke organisationer som al-Qaeda, IS eller Taliban, har der hidtil været tale om såkaldte “ensomme ulve”, når højreekstremister har grebet til våben. Men det kan være under forandring.

- Det gør mig lidt nervøs, når jeg ser demonstranter i militæruniformer, for hvor tæt er vi så på, at nogen griber til vold, når der samtidig snakkes om borgerkrig, oprør og nationens forsvar, spørger Carsten Bagge Laustsen.

Og forleden kom så nyheden om, at en dansk frømand i reserven er blevet fyret for at forsøge at hverve militærfolk til et netværk med det mål at gennemføre en voldelig revolution i Danmark. Den pågældende havde deltaget i flere Men in Black-demonstrationer, hvor han var iført uniform. Selv betegner han anklagerne som fabrikerede.

Den tyske forfatter og dokumentarfilmsskaber Dirk Laabs vurderer, at højreekstremismen er blevet mere organiseret på tværs af de europæiske grænser. Han nævner tilfældene fra tysk militær og politi, der minder om en ny sag fra Italien, hvor politiet for nylig anholdt 12 nynazister med planer om et angreb på en Nato-base med det mål at ramme den jødiske magtelite, som ifølge de anholdte styrer verden.

- Politikere og myndigheder har i mange år talt om problemet, som noget der er båret af enkelttilfælde, men det er en måde at undertrykke et stort og voksende problem, som man ikke har haft lyst til at undersøge og erkende, siger han til Berlingske.

Både Cathrine Moe Thorleifsson og Carsten Bagge Laustsen understreger, at terrorangreb - uanset hvem der står bag - i Europa er uhyre sjældne, og at efterretningstjenesterne og de sociale myndigheder arbejder hårdt på at forstå, forebygge og forhindre radikalisering og vold. Men det kan være svært, når det gælder “ensomme ulve”, der nemmere kan gå under radaren.

- Inden Breivik kunne ingen forestille sig et angreb som hans i Europa. Der er tale om meget usandsynlige hændelser, men når de sker, sker de, siger Carsten Bagge Lausten.

Myten om “Den Store Udskiftning” i fem punkter

  1. “Den Store Udskiftning” er en konspirationsteori, der især trives på den yderste højrefløj. Den går ud på, at en elite - ofte jøder - ved hjælp af indvandring, åbne grænser og det multikulturelle samfund ønsker at erstatte europæere med (især muslimske) arabere og afrikanere.
  2. I 2019 bragte Rasmus Paludan fra Stram Kurs konspirationsteorien ind i valgkampen, da han sagde, at etniske danskere i 2040 vil nærme sig det punkt, hvor de bliver et mindretal i Danmark.
  3. Sociolog Brian Arly Jacobsen har for DR-programmet “Detektor” med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik afvist, at en udskiftning kan lade sig gøre med den indvandring, der sker til Danmark. Skal muslimer udgøre et flertal i Danmark i 2040, skal der komme 200.000 til Danmark om året.
  4. Da migrantkrisen i 2015 var på sit højeste, kom 21.316 asylansøgere til Danmark. 10.849 fik tildelt asyl. I 2020 var antallet faldet til henholdsvis 1547 og cirka 600.
  5. Flygtninge og familiesammenførte, som hovedsageligt kommer fra Mellemøsten og Afrika, udgjorde i 2019 3,5 procent af indvandringen til Danmark. Langt størstedelen kom fra EU for at arbejde eller studere.