Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Skal, skal ikke: Er vaccinen for børn?

Først skulle de ikke vaccineres. Så skulle de, men først til efteråret, når der var mere data på området. Men nu lander en vaccine-invitation hos de 12-15-årige. Og det skaber debat.

Flokimmunitet.

Det er det magiske ord, som eksperterne inde på seruminstituttet gentager igen og igen.

For når vi opnår flokimmuniteten, vil corona-epidemien i teorien ikke kunne løbe løbsk. Og efter det seneste halvandet års prøvelser er de fleste danskere - op imod ni ud af 10 - klar på at nuppe en corona-vaccine i flokimmunitetens navn.

Men der er et problem. Små børn, gravide og andre særlige grupper må ikke blive vaccineret. Og så er der dem, der enten ikke ønsker eller ikke lige får sig taget sammen til at få de to stik. Og pludselig bliver det lige på nippet til, om nok får vaccinen, til at vi kan nå i sikker havn.

Det var baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i juni lavede en kovending og pludselig også ville have de 12-15-årige vaccineret. Men først til efteråret, når data fra udlandet kunne bekræfte, at vaccinen vitterlig ikke er farlig for børnene.

Men så fik vi bunker af vacciner fra Rumænien, og pludselig kunne vi vaccinere som tossede, og så blev planerne skubbet frem, og børnene skal vaccineres - helst inden skolestart.

Så nu kører debatten: Skal vi vaccinere børnene mod en sygdom, der næsten aldrig udvikler sig alvorligt hos dem, og hvor vi endnu ikke er 100 procent sikre på, der ikke er uforudsete langtidsbivirkninger?

Få argumenterne for og imod lidt længere nede. God læselyst,

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Forleden kunne vi fortælle, at vores drikkevand slet ikke er så rent, som mange går og tror. Det gjorde indtryk på Christiansborg.
Miljøordførere vil hurtigst muligt arbejde for et bedre overblik over, hvilke giftige stoffer der ender i vores drikkevand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ordførere vil have overblik over gift i drikkevandet

Vi kan ikke bare sidde på vores hænder, mens flere og nye giftige stoffer dukker op i vores grundvand. Det er budskabet fra miljøordførere på Christiansborg.

Politikerne ønsker allerede straks efter sommerferien at tage emnet op i Miljø- og Fødevareudvalget, så der hurtigst muligt kan startes et arbejde for at danne et bedre overblik over grundvandets sundhed.

Konservative vil endda høre den socialdemokratiske miljøminister Lea Wermelin, om det mon er bedre, at vores drikkevand kontrolleres fra et mere centralt hold, så området ikke falder ned mellem for mange stole.

Der er dog et aber dabei. Både Venstre og DF understreger, at vi ikke bare skal lede efter gift, fordi vi kan. Nej, vi skal begynde med at lave grænseværdier for de stoffer, vi allerede ved, der kan finde vej til vores vand. Ellers risikerer vi, at folk bliver for hysteriske.

Miljøordførere i Folketinget er enige i, at vi skal have bedre overblik over, hvilke stoffer der er i grundvandet. Det er dog vigtigt, at vi ikke bare måler for at måle, men begynder at sætte konkrete grænseværdier for de stoffer, vi allerede ved er giftige.

Sundhed: Når vi ved, at flere fremmede stoffer finder vej til vores grundvand og dermed kan pille ved kvaliteten af drikkevandet, skal vi gøre noget ved det. Det mener flere partiers miljøordførere på Christiansborg.

Reaktionen kommer, efter eksperter i en artikel i Avisen Danmark opfordrer til, at vores vågne øjne på drikkevandet bedre matcher den nyeste forskning og viden på området. Således lyder opfordringen, at vi bør screene bredere for, hvad der er i grundvandet og ikke kun fokusere på enkelte stoffer som pesticider.

Men det handler ikke bare om at lede mere, vi skal også blive bedre til at vurdere, om det, vi finder, er i koncentrationer, hvor det er giftigt for os eller ej.

Spørger man Enhedslistens miljøordfører, Peder Hvelplund, har bedre drikkevand hele tiden været på dagsordenen hos regeringens støtteparti.

- Det er for os helt væsentligt, at der ikke skal findes uønskede stoffer i grundvandet. Vi mener, at der er brug for en bred screening af al aktivitet, som påvirker grundvandet. Men vi skal først og fremmest kigge på den aktivitet, der tidligere har været og er omkring vores drikkevandsboringer, siger Peder Hvelplund.

Enhedslisten har tidligere foreslået, at der afsættes midler til en jordbrugsfond, der kan opkøbe jord, hvor der er drikkevandsinteresser, så der ifølge partiet hverken foregår skadelig industri eller landbrug, hvor vandet pumpes op.

Livsnødvendigt område


Når vi er blevet dygtigere til at måle og finde stofferne, skal vi også indrette miljøindsatsen efter det.

Jacob Jensen, miljøordfører i Venstre


Også Konservatives miljøordfører, Mona Juul, ønsker sig et bedre overvågningssystem. I forhold til finansieringen kalder hun det for et livsnødvendigt område at prioritere.

- Vi ved, at grundvandet både belastes naturligt, fra udlandet og så den her tredje ting, der stammer fra menneskelig aktivitet på jordoverfladen. Og når der er en udvikling i trusler, så skal de tjekkes, uanset hvor eller hvad de kommer fra, siger Mona Juul.

Hun tilføjer, at hun gerne vil undersøge, om vi i dag sikrer godt drikkevand på den mest optimale måde.

- Det er et område, hvor der vil mangle analyseværktøjer i takt med der findes nye stoffer, men vi skal have et testsystem, der kan følge med. Derfor vil jeg også gerne høre miljøministeren (Lea Wermelin (S), red.), om det er en opgave, som skal løses fra et mere centralt hold, fremfor det som nu er et delt spørgsmål mellem EU, staten, regioner og kommuner, siger Mona Juul.

Må ikke skabe hysteri

Fortsætter vi ned gennem ordførerrækken, mener Dansk Folkepartis René Christensen, at det kun kan gå for langsomt med at få styr på drikkevandets sundhed.

- Jeg er meget enig i, at vi skal finde ud af, hvad der er dernede. Men det må ikke bare ende ud i en jagt på nye stoffer. Vi skal have lavet grænseværdier for de stoffer, vi allerede nu kender og ved er sundhedsskadelige.

Han understreger, at det er altafgørende, at der kommer handling bag et bedre overblik.

- Vi skal være mere klar over, hvad vi gør med den viden, vi allerede har og får. Det må ikke blive sådan, at vi bare leder for at lede, og så står vi med flere hundrede stoffer, som gør folk hysteriske. I stedet skal vi lave en klar liste med de ting, som vi ved forekommer og er giftige, og dem skal vi så have lavet grænseværdier for, siger ordføreren.

René Christensen siger, han vil tage emnet op i miljø- og fødevareudvalget efter sommerferien.

I partiet Venstre er Jacob Jensen også klar til at kigge på stofferne i grundvandet. Han mener dog, at vi skal starte med at erkende, at vi nok aldrig kan få helt rent grundvand.

- Jeg er helt enig i ekspertens udsagn om, at vi skal have bedst muligt drikkevand for pengene. Men vi må ikke skyde for meget med spredehagl, hvis vi finder stoffer i mængder, som ikke er sundhedsskadelige. Fortiden har mange steder indhentet os, og når vi er blevet dygtigere til at måle og finde stofferne, skal vi også indrette miljøindsatsen efter det, det er klart, siger miljøordføreren.

Jacob Jensen sidder også i bestyrelsen for Danske Regioner, hvor han lover, at han vil presse på for at få prioriteret drikkevandsområdet.

Skal de større børn vaccineres i flokimmunitetens navn?
Formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) Klaus Birkelund Johansen (th.), har været bannerfører for børnelægernes kritik af Sundhedsstyrelsens beslutning om at fremskynde vaccinationen af de 12-15-årige. Til venstre er det styrelsens direktør, Søren Brostrøm. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Børnelæger har rejst tvivl om vaccinationer af børn: Her er argumenterne for og imod

Sundhedsstyrelsens beslutning om at indkalde 12-15-årige til coronavaccination møder kritik fra danske børnelæger.

Der er fortsat for lidt viden om eventuelle langvarige bivirkninger, og børnene vinder for lidt på at lade sig vaccinere, lyder kritikken fra børnelægernes faglige selskab.

Omvendt står Sundhedsstyrelsen fast på, at det er nødvendigt at indkalde de 12-15-årige nu for at holde epidemien under kontrol, og styrelsen fastholder, at anbefalingen om en vaccine hviler på en grundig faglig gennemgang.

Børnelægerne ser ingen grund til at fraråde en vaccine, nu da invitationerne er sendt ud, men forstår ikke, hvorfor myndighederne har haft så travlt.

- Man burde være mere afventende og vente på mere viden, siger børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen.

Sundhedsstyrelsens beslutning om at indkalde 12-15-årige til coronavaccination har mødt kritik fra danske børnelæger. Avisen Danmark har talt med børnelægernes formand, der her forklarer, hvorfor de er kritiske over for, at man nu indkalder børn til vacciner, som børnelægerne selv kalder sikre.

Coronavaccination: Når forældre til omkring 273.000 12-15-årige i Danmark i disse dage får et tilbud om en coronavaccination i e-boksen, er det vigtigt, at forældrene tager en grundig snak med børnene, før de takker ja til vaccinen.

Det mener de danske børnelæger, der rejser en kritik af Sundhedsstyrelsens beslutning om at fremskynde vaccinationen af de 12-15-årige.

- Man skal sætte sig ned og fortælle om ulemper og fordele ved vaccinerne, og så skal man lytte til sit barn, siger Klaus Birkelund Johansen.

Han er formand for børnelægernes faglige selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, og har været bannerfører i en kritik af myndighedernes beslutning om at fremskynde vaccinationen af de 12-15-årige.

Kritiserer fremrykning

Der er fortsat for lidt viden om eventuelle langvarige risici, og børnene vinder for lidt på at lade sig vaccinere, til at det retfærdiggør at fremskynde vaccinationerne, lyder kritikken.

Lægerne opfordrer forældre til at tage en grundig snak med børnene, før de beslutter, om der skal siges ja eller nej til en vaccine. Omvendt står myndighederne fast på, at det er nødvendigt at indkalde de 12-15-årige for at holde epidemien under kontrol, og at anbefalingen om en vaccine hviler på en grundig faglig gennemgang.

- Vi har, siden vaccinen blevet godkendt til brug hos de 12-15-årige, lavet en grundig vurdering, hvor vi gennemgår de ting, vi overhovedet kan komme i tanker om. Og den samlede vurdering er, at det er en fordel at få vaccineret børnene.

- Vi har blandt andet kigget til USA, hvor over tre millioner børn i netop denne her aldersgruppe er blevet vaccineret, og de erfaringer viser, at vi har med en sikker vaccine at gøre, og at der ikke har været nogle alvorlige bivirkninger, skriver enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i et svar til Avisen Danmark.


Vi er virkelig bekymrede for at bidrage til vaccineskepsis, men det ændrer ikke på, at vores faglighed siger os, at vi er nødt til at gøre opmærksom på problematikken.

Klaus Birkelund Johansen, formand, Dansk Pædiatrisk Selskab


Klaus Birkelund Johansen understreger, at børnelægerne ikke vil fraråde forældre at lade deres barn vaccinere. Og at der ikke er noget, der tyder på, at man bør være bekymret for bivirkninger ved vaccinen. Vaccinationerne sker bare for tidligt, hvor man med fordel kunne have ventet på mere tilgængelig viden. Beslutningen er derfor forhastet, mener han.

Børn og corona

Det er endnu uvist hvorfor, men børn og unge bliver mindre syge af corona end voksne, og de har også lavere risiko for alvorlig sygdom og død end andre aldersgrupper.

15.726 børn i alderen 12-15 år er konstateret smittet med corona i perioden fra marts 2020 til maj 2021 i Danmark. I samme periode er konstateret omkring 278.000 tilfælde i hele befolkningen.

Ud af de 15.276 børn har kun 49 været indlagt på sygehuset. Det svarer til 0,3 procent. Til sammenligning har 1,4 procent af de 20-29-årige, 11,6 procent af de 60-69-årige og 41,5 procent af de 80+ årige været indlagt på sygehus inden for 14 dage efter en positivtest.

Ifølge flere studier viser, at børn og unge (5-19 år) har et højere antal daglige kontakter sammenlignet med voksne. De fleste kontakter er i samme aldersgruppe, mens de har sparsom kontakt med ældre.

- I en situation nu, hvor det er besluttet at indføre vaccination til børn, ser jeg ingen grund til at sige nej tak, hvis man ønsker en vaccination, siger lægeformanden, der selv ville lade sine børn vaccinere, hvis de var 12-15 år.

Ærgrer sig over stof til skepsis

Han ærgrer sig samtidig over, at børnelægerne kan have været med til at udbrede vaccineskepsis ved at kritisere brugen af vacciner, som de selv mener er sikre:

- Vi er virkelig bekymrede for at bidrage til vaccineskepsis, men det ændrer ikke på, at vores faglighed siger os, at vi er nødt til at gøre opmærksom på problematikken.

Så hvad er det, der alligevel får børnelægerne til at fastholde, at det er forkert at indkalde de 12-15-årige til en coronavaccine? Avisen Danmark giver her et overblik over argumenter for og imod beslutningen.

1 Imod: Børn har ikke meget på spil

Børnelægernes første og tungeste argument imod beslutningen om at indkalde børn til en vaccine er, at det ifølge lægerne gør op med et princip om kun at vaccine folk for egen vindings skyld. Børn bliver nemlig ikke særligt syge af covid-19, og derfor har de ikke ret meget sundhedsmæssigt at vinde på et tage imod en vaccine.

2 Imod: Kræver mere viden

Coronavaccinerne er godkendt på rekordtid. Og der mangler viden om langtidsbivirkninger blandt både børn og voksne, mener børnelægerne. Og da børnene oven i købet er i meget lav risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, er det forhastet allerede nu at indkalde dem til en vaccine.

- Du tilbyder en vaccine til nogen, der ikke har en stor personlig gevinst ved at lade sig vaccinere. Derfor mener vi, at man burde være mere afventende og vente på mere viden, siger Klaus Birkelund Johansen.

3 Imod: Er det nødvendigt?

Sundhedsstyrelsen fastholder, at det er nødvendigt også at vaccinere 12-15-årige for at opnå den flokimmunitet, der kan få epidemien til at dø ud. Og at det særligt kan blive problematisk over vinteren, hvis børnene ikke vaccineres. Men det sætter børnelægerne spørgsmålstegn ved.

- Det er baseret på teoretiske beregninger, og det er det bedste bud, men det er forbundet med stor usikkerhed, siger Klaus Birkelund Johansen, der mener, man først burde have set, hvordan smitten udviklede sig, når alle over 15 var vaccineret.

Samtidig viser vaccinerne sig at have høj effekt, og derfor er der ikke så stor risiko for, at børnene smitter videre til færdigvaccinerede voksne, mener han.

1 For: Børn får frihed tilbage

Et argument for at lade børn vaccinere er, at de ligesom øvrige danskere, der tager imod et stik, kan få en del af deres hverdag tilbage. De undgår eksempelvis, at  deres skoler må lukke ned på grund af for høj smitte. De undgår også massiv testning.

- De unge mellem 12 og 15 år har ofret meget gennem epidemien, de har været hjemme og været isoleret, og når de bliver vaccineret, vil de også kunne få en mere normal hverdag igen og undgå at skulle testes og så videre, siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

2 For: Kan forhindre senfølger

Selv om børn normalt ikke bliver alvorligt syge af covid-19, risikerer nogle børn at blive ramt af senfølger. Blandt andre Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan en række danske børn var ramt af den alvorlige corona-følgesygdom MIS-C, der rammer børn og unge og får immunforsvaret til at overreagere og angribe organerne. En følgesygdom, der kan være livsfarlig.

- Det er rigtigt, at børn bliver sjældent alvorligt syge, men det betyder ikke, at det ikke kan ske. Og der kan også være langtidsvirkninger efter sygdom med covid-19, som også rammer børn og unge, siger Bolette Søborg.

3 For: Bidrager til flokimmunitet

Det afgørende argument fra myndighederne for at lade de 12-15-årige vaccinere er, at det bidrager til at opnå flokimmunitet og bedre kontrol med epidemien.

Samtidig fremhæver Sundhedsstyrelsen, at vaccinerede børn er med til at stoppe smittekæder, og dermed er de med til at passe på vores ældre og sårbare familiemedlemmer, der ikke er vaccinerede eller har lavere effekt af vaccinen

Det kan komme til at gå rigtig hurtigt i dansk økonomi, vurderer Dansk Industri.
Der er for alvor kommet gang i transportbåndene og i beskæftigelsen efter coronanedlukningen, viser DI's rundspørge til 905 virksomheder. Billedet her er fra Carlsbergs bryggeri. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Virksomheder har lagt corona bag sig: Nu kommer opsvinget

Der har været en del suk, jammer og klage i det danske erhvervsliv under coronakrisen, men nu er humøret for alvor vendt.

Faktisk er der et uhørt stort opsving på vej, hvis man skal tro en ny analyse fra Dansk Industri, DI, som Avisen Danmark offentliggør i dag. Det mener Allan Sørensen, der er DI's cheføkonom:

- Virksomhederne ser meget lyst på tredje kvartal, og kun én gang, siden vi startede vores rundspørge for mere end 10 år siden, har vi målt en tilsvarende stor optimisme, siger han.

En af dem, der ser lyst på fremtiden, er Anders Kold, der er direktør og medejer af Mekoprint i Støvring. Det er dog blevet sværere at finde den rette arbejdskraft, så måske bliver det nødvendigt at importere arbejdskraft fra udlandet, siger han.

Optimismen bobler som sjældent før i danske virksomheder, viser en ny analyse fra Dansk Industri. Turismen og oplevelsesbranchen er dog stadig presset.

Konjunkturer: Humøret har været noget tungt i de danske virksomheder under coronakrisen, men nu har optimismen fået fat. Der er stor tro på, at et opsving er på vej, hvis man skal tro en ny analyse fra DI (Dansk Industri).

905 virksomheder har i en rundspørge svaret på spørgsmål om deres forventninger til tredje kvartal, der netop er begyndt. Over halvdelen af dem tror på, at omsætningen kommer til at stige. Hver femte virksomhed tror, at væksten bliver på mere end 10 procent.

- Virksomhederne ser meget lyst på tredje kvartal, og kun én gang, siden vi startede vores rundspørge for mere end 10 år siden, har vi målt en tilsvarende stor optimisme, siger DI's cheføkonom, Allan Sørensen.


Der er fyret op under alle vækstmotorer samtidig med omfattende genåbning efter coronanedlukningen både her i landet og i mange andre lande. Det gør, at virksomhederne tør investere igen.

Allan Sørensen, cheføkonom i DI


Kun hver tiende virksomhed forventer, at det går nedad med omsætningen og spår negativ vækst. Det er især firmaer i oplevelses- og turistbranchen, der stadig har det hårdt.

Troen er stærk

Også når det gælder beskæftigelsen peger pilen opad i virksomhederne. Mere end hver tredje virksomhed forventer, at der snart bliver behov for at ansætte.

Ifølge DI's cheføkonom er der flere forklaringer på, troen på fremtiden og væksten for alvor har fået overtaget i virksomhederne.

- Der er blevet fyret op under alle vækstmotorer samtidig med omfattende genåbning efter coronanedlukningen både her i landet og i mange andre lande. Det gør,  at virksomhederne tør investere igen, siger Allan Sørensen.

De tre trusler

Der er ifølge DI tre advarselslamper, som kan true de lovende væksttoner i dansk økonomi:

  1. Mangel på arbejdskraft.
  2. Mangel på råvarer og materialer.
  3. Flere brancher har brug for et opsving efter et år med mærkbart lavere omsætning.

Han peger også på, at vi faktisk har mange penge i banken, som vi gerne vi bruge efter at være afskåret fra en masse forbrug i lang tid.

- Danskerne har fået adgang til indefrosne feriepenge, og det er lykkedes for mange at holde fast i beskæftigelsen trods nedlukning, så vi har de økonomiske muskler til at fyre op under forbruget, siger Allan Sørensen.

Boomet fortsætter

Selv om der er en vis ketchupeffekt over, at vi nu bruger løs og sætter gang i væksten, frygter DI ikke, at der kun er tale om et kortvarigt opsving:

- Vi forventer fortsat høj vækst året ud og også i 2022, hvor vi forventer en vækst på tre procent, siger cheføkonom Allan Sørensen.

Har staten ikke været rigeligt gavmild med hjælpepakker og lønkompensation, når der nu er udsigt til stor vækst?

- Nej, det har været helt nødvendigt. Virksomheder har været lukket ned, og det har været  helt afgørende, at de har kunnet holde fast i deres forretning. Der er stadig virksomheder, som har brug for en håndsrækning, fordi de er ramt af restriktioner, siger Allan Sørensen.

Selv om det går fremad nu, viser DI-analysen, at der også er  trusler, der kan udfordre væksten. Flere virksomheder oplever, at det er blevet svært at finde den nødvendige arbejdskraft.

Mens du svedte i solen herhjemme torsdag, var vejret anderledes vådt i vores naboland mod syd.
Torsdag eftermiddag dansk tid var 42 personer omkommet i Tyskland under oversvømmelserne. Derudover var 50 personer meldt savnet. Foto: Michael Probst/Ritzau Scanpix

Voldsom regn har krævet mange dødsofre

Voldsomme regnmængder har forårsaget enorme skader på ejendomme, lukning af flere motorveje, masseevakueringer og flere dødsfald i Tyskland og Belgien.

Oversvømmelserne har kostet mange liv i Ahrweiler-distriktet. Og i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen er to brandmænd druknet i forbindelse med redningsaktioner.

Mindst 42 personer er omkommet i oversvømmelserne i Tyskland. Det viser en optælling torsdag eftermiddag. Derudover meldes omkring 50 personer savnet, og lige så mange var torsdag strandet på hustage, hvor de ventede på hjælp. Det oplyser tysk politi.

Forbundskansler Angela Merkel er "chokeret" og kaldet det en katastrofe.

Myndighederne i Belgien appellerer til, at man ikke forlader sit hjem i de berørte områder. Her er mindst seks omkommet under oversvømmelserne.

Tysklands nationale vejrtjeneste DWD oplyser, at flere kraftige regnskyl ventes at ramme det sydvestlige Tyskland. Spredte byger fortsætter indtil fredag aften.

Mennesker er omkommet, og ejendomme er beskadigede. Tyskland og Belgien er plaget af ødelæggende oversvømmelser, som har ført til masseevakueringer.

Tyskland/Belgien: Vejret i det vestlige Tyskland tog onsdag en dramatisk drejning, da det skiftede til skybrud og massive oversvømmelser.

Ifølge nyhedsbureauet dpa har det forårsaget dødsfald, masseevakueringer, enorme skader på ejendomme og lukning af flere motorveje.

Torsdag eftermiddag dansk tid var dødstallet steget til mindst 42. Det skete efter, at politiet i Köln havde meddelt, at mindst 20 mennesker i området var døde.

Derudover var omkring 50 meldt savnet, mens cirka samme antal var strandet på tage, hvorfra de ventede på hjælp. Det oplyste tysk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Delstaten Nordrhein-Westfalen er værst ramt af uvejret, der af tyske meteorologer er navngivet "Bernd".

Dele af delstatshovedstaden Düsseldorf blev allerede onsdag evakueret af frygt for, at floden Düssel ville gå over sine bredder.

Erklærer nødretstilstand

I nabodelstaten Rheinland-Pfalz måtte distriktet Vulkaneifel erklære nødretstilstand.

- Situationen er meget alvorlig. Vi har mange oversvømmede veje og landsbyer, der ikke længere er tilgængelige, sagde distriktsadministrator Julia Gieseking i landsbyen Daun i Vulkaneifel til dpa onsdag.


Forbundskansler Angela Merkel er "chokeret", siger hun i en erklæring. Hun kalder det en katastrofe.

Fra artiklen


Forbundskansler Angela Merkel er "chokeret", siger hun i en erklæring, som talsmand Steffen Seibert har delt på det sociale medie Twitter. Hun kalder det en katastrofe.

Her takker hun også beredskabstjenesterne for indsatsen.

Torsdag eftermiddag piskede regnen også fortsat ned over nabolandet Belgien, hvor mindst seks personer er omkommet.

Vallonien er værst ramt. Her styrtede vandmasser nogle steder gennem byer i første sals højde, og jernbaneskinner blev flået væk. Derfor måtte togdriften i et større område indstilles

En 22-årig mand blev meldt omkommet i Eupen, der ligger tæt på grænsen til Tyskland.

Flere personer er meldt savnet i Belgien oven på de massive oversvømmelser. Myndighederne har appelleret til, at man ikke forlader sit hjem i de berørte områder. Foto: Bruno Fahy/Ritzau Scanpix

Han forsvandt ifølge lokale medier i vandmasserne på en badering. Senere fandt redningsfolk ham druknet.

Desuden var flere personer meldt savnet. Blandt dem en 15-årig pige, der var på sommerlejr i den sydlige del af landet. Pludselig blev hun revet med af vandmasser for øjnene af sine venner, der intet kunne stille op, oplyste lokale medier.

Myndighederne har appelleret til, at indbyggere i de berørte områder ikke forlader hjemmet.

Handler om liv og død

I Chaudfontaine i provinsen Liège stod det så slemt til, at kommunen har opfordret borgere med en motorbåd eller en vandscooter til at komme nødstedte til hjælp.

Det handler om "liv og død", skrev kommunen.

Ifølge Belgiens premierminister, Alexander De Croo, kan landet også regne med "international hjælp".

"Vores land bliver i øjeblikket ramt af nedbør i et hidtil uset omfang. Vi yder fuld støtte til alle berørte familier og lokale myndigheder. Landets redningstjenester er mobiliseret med støtte fra indenrigs- og forsvarsministeriet", skrev han på Twitter.

Fra den franske indenrigsminister lød det på samme medie, at Frankrig har sendt 40 brandmænd til Belgien. De skal hjælpe med at evakuere borgere.

Soldater er sat ind, og det belgiske luftvåbens helikoptere er sendt i luften for at evakuere indbyggere i Vallonien.

Tysklands nationale vejrtjeneste (DWD) oplyste torsdag morgen, at spredte regnbyger fortsætter indtil fredag aften.

Voldsomt uvejr har ramt store områder

I Tyskland er Nordrhein-Westfalen værst ramt af uvejret. Der bor omkring 17,9 millioner mennesker i delstaten. Dele af delstatshovedstaden Düsseldorf er evakueret. I byen bor omkring 644.000 mennesker.

I Belgien er det regionen Vallonien i den sydlige del af landet, der er værst ramt. Regionen har omkring 3,6 millioner indbyggere.