Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Klima-demonstration fra Nørrebroparken til Christiansborg Slotsplads i København, lørdag den 22. maj 2021. Demonstrationen er arrangeret af bl.a. Den Grønne Studenterbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke og Extinction Rebellion. Formålet med marchen er at sætte fokus på klimakrisen og samtidig få politikerne til at handle lige så hurtigt og drastisk i forbindelse med klimaudfordringerne, som de har gjort under corona-pandemien.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Nu står hybridbilerne for skud

Skal den danske bilpark for alvor blive grøn inden 2030, skal der langes flere elbiler og færre hybridbiler over disken. Det mener Enhedslisten, der nu ønsker at genåbne forhandlingerne om bilafgifter i Danmark.

Vi bekymrer os om klimaet i Danmark, og mange er klar til at ændre vaner, hvis det kan gavne den grønne dagsorden. Det viser måling efter måling.

Men når det så kommer til, hvad vi konkret skal og kan gøre, bliver tingene lidt mere mudrede. Måske fordi, det hele er så kompliceret.

Og så får jeg ofte en følelse af magtløshed og ligegyldighed, når jeg forsøger at hakke en hæl eller klippe en tå i klimaets tegn. Dels er jeg bare ’lille mig’, og dels har jeg oplevet at blive mødt med modsatrettede påstande om, hvor det er bedst at sætte ind.

Hvad betyder det for eksempel, at jeg spiser mindre kød, hvis jeg stadig flyver flere gange om året? Og hvad betyder det, at jeg skifter min gamle dieselbil ud med en elbil, når jeg nu alligevel har valgt at gøre noget af det mest CO2-udledende, et menneske overhovedet kan gøre: at få børn?

Men et af de steder, hvor stadig flere danskere trods alt tager klimahensyn, er, når der skal købes ny bil. Vi nærmer os, at hver tredje nye bil i Danmark er en grøn model - altså en el- eller hybridbil.

Men journalister, eksperter og politikere kan naturligvis også finde ridser i den grønne lak her: For hybridbilerne, der er langt de mest solgte grønne biler, er slet ikke grønne - måske grågrønne, grå eller sorte, ligefrem.

Det bliver mere og mere tydeligt, vurderer Enhedslisten, og derfor fortæller partiet i dag til Avisen Danmark, at det ønsker forhandlingerne om den grønne omstilling af bilparken i Danmark genåbnet i håb om at vende udviklingen, så flere mennesker køber de ”sande grønne” biler, nemlig elbilerne. Få historien lidt længere nede.

Men først til EU, som også gerne vil spille ind på den grønne boldbane. For netop i dag har EU-kommissionen præsenteret deres længeventet klimaudspil, og de har også planer for, hvordan den europæiske bilpark bliver skubbet i en grøn retning.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Så kom EU med deres plan for, hvordan man kan skære 55 procent af CO2-udledningen i alle medlemslandene.
Et nyt udspil fra EU-Kommissionen vil nedbringe medlemslandenes CO2-udspil ved at inddrage biler, skibsfart og opvarmning af boliger i EU's kvotesystem. Her ses Avedøreværket. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Biler, skibe og boliger skal med i EU's kvotesystem - det betyder dyrere varme, benzin og diesel

- Det her er en rigtig god dag for klimaet. Fra dansk side har vi jo længe presset på, for at EU-Kommissionen skulle komme med mange af de løsningsforslag, den kommer med i dag.

Sådan siger klimaminister Dan Jørgensen (S) om et nyt EU-klimaudspil, der vil sende prisen på opvarmning af huse samt benzin og diesel i vejret for at reducere udledningen af den klimaskadelige CO2.

Forslaget indgår i det enorme klimaudspil, EU-Kommissionen præsenterede onsdag. Det hedder "Fit for 55" - en henvisning til, at EU vil beskære CO2-udledningen med 55 procent i 2030, målt fra 1990.

Planen skal vise vejen til målet. Der er ros fra flere sider til EU-Kommissionen for planen om at inddrage klimabelastningen fra skibsfart, biltransport og boliger i EU's system for handel med CO2-kvoter.

EU-Kommissionen får ros for ny omfattende klimaudspil, der vil udvide CO2-kvotesystemet og foreslår en klimatold. EU vil stoppe salget af biler, der udleder CO2, fra 2035.

Klimaudspil: Der er ros fra flere sider til EU-Kommissionen for planen om at inddrage klimabelastningen fra skibsfart, biltransport og boliger i EU's system for handel med CO2-kvoter.

EU-Kommissionens klimaudspil

Se hovedtræk i planen, der skal forhandles færdig af medlemsstaterne, her:

  1. Nye biler og varebiler skal nedbringe deres udledning med 55 procent fra 2030 og 100 procent i 2035. Det betyder, at alle biler, der sælges i EU, skal være el- eller brintbiler i 2035. Samtidig skal medlemsstaterne udvide ladekapaciteten, så den følger med salget af elbiler.
  2. EU vil indføre en klimatold på udvalgte varegrupper, når de bliver importeret i EU. Den skal modvirke, at produktionen ikke bare flytter ud af EU.
  3. EU's medlemslande skal finde "CO2-brønde" - det kan være skov eller andet, der binder CO2 - for samlet 310 millioner ton i 2030. Der skal lægges en plan for, hvordan der bliver plantet tre milliarder nye træer i EU frem mod 2035.
  4. Mindst 40 procent af energiproduktionen i EU skal være fra vedvarende energi i 2030.
  5. EU's medlemslande skal renovere tre procent af alle offentlige bygninger om året, så de bliver mere energieffektive.
  6. Fly og skibe skal have adgang til grøn strøm i lufthavne og havne. Samtidig skal fly og skibe i højere grad flyve og sejle på mere bæredygtigt brændstof.


Forslaget indgår i det enorme klimaudspil, som EU-Kommissionen præsenterede onsdag.

Det hedder "Fit for 55" - en henvisning til, at EU har besluttet at skære CO2-udledningen med 55 procent i 2030, målt fra 1990. Planen skal vise vejen til målet.

Og det er yderst fornuftigt at udvide de områder, der reguleres med CO2-kvoter, mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

CO2-kvoterne er et helt centralt redskab til at styrke den grønne omstilling.

- Det er eklatant mangelfuldt, at man eksempelvis ikke har haft luftfart og skibsfart og et stort område som boligsektoren med i kvotesystemet, siger han.

Luftfarten skal til lommerne

EU-Kommissionen vil begrænse de gratis CO2-kvoter, som flytransporten blev tildelt i 2012. Luftfartens fritagelse for beskatning af brændstof skal også væk. Og både fly og skibe skal bruge mere grønt brændstof.

Ifølge Brian Vad Mathiesen vil vi dog langt fra nå klimamålet alene med et udvidet kvotesystem og CO2-afgifter. Der skal mere til.

- Vi får ikke væsentlig flere elbiler på vejene, fordi de kommer med i EU's kvotesystem, men det kan støtte op om det. Det er heller ikke nødvendigvis sådan, at boligen bliver mere klimavenlig af en CO2-afgift, siger professoren.

I brancheforeningen Dansk Energi finder EU-chef Lars Koch det positivt, at Kommissionen vil styrke kvotesystemet og dermed hæve prisen på CO2-kvoter.

- Hidtil har prisen på CO2-kvoter været alt for lav, og der har været for få incitamenter til at investere grønt. Nu tager man alle værktøjer i brug.

- Man vil både reducere mængden af kvoterne med en årlig procentsats og taler også om et "one shot", hvor man tager en stor mængde kvoter ud af systemet på én gang, siger han.

Mange af EU's kraftværker og energitunge virksomheder har hidtil fået foræret et stort antal gratis CO2-kvoter af deres respektive regeringer. Men de kommer nu uundgåeligt til at mærke, at det bliver dyrere at udlede klimagasser, understreger Lars Koch.

Told på klimasyndere

"Fit for 55"-planen omfatter også en slags klimatold - en kontroversiel afgift på særligt klimabelastende produkter, der importeres til EU. Tolden skal mindske risikoen for, at virksomheder flytter ud af EU på grund af skrappe klimakrav.

Tolden skal samtidig skubbe andre lande i mere klimavenlig retning. Den giver konkurrencefordele til de virksomheder, der omstiller sig.

- Men jeg tror, man skal være varsom. Vores internationale handelspartnere kan opfatte det som protektionisme.

- Man skal finde en balance. Presser man for hårdt, risikerer vi at miste det lederskab, Europa har haft, siger Lars Koch fra Dansk Energi.

Benzin, diesel og opvarmning bliver dyrere

Benzin og diesel til køretøjer og naturgas til opvarmning af huse skal omfattes af et system for handel med CO2-kvoter, ETS, hvilket vil sende priserne i vejret. Det er et blandt flere forslag, EU-Kommissionen onsdag har præsenteret i en meget omfattende pakke for at nå store klimamål, og det vil ramme socialt skævt.

Det erkender EU-Kommissionen, som derfor samtidig vil lancere en fond, som skal kompensere og hjælpe områder i Europa med at omstille sig til vedvarende og mere klimavenlige former for energi.

Transport og bygninger bliver del af et eget ETS-system, som oprindeligt blev skabt for knap 20 år siden. ETS-systemet dækkede fra begyndelsen kraftværker og tung industri.

Det bliver ikke en direkte "skat" til borgere. Det er udbyderne, som skal håndtere kvotehandlen, mens forbrugerne vil opleve det som en stigning i priserne. EU-Kommissionen foreslår desuden, at man fra 2035 ikke længere kan sælge biler, som udleder CO2.

Nu vil flere partier se på, hvordan man kan begrænse salget af hybridbiler til fordel for elbilerne.
Plug-in-hybrider som denne Ford Kuga kører på el, så længe der er strøm på batteriet. Men når det løber tørt, starter forbrændingsmotoren. Foto: Ford

Støttepartier presser regeringen: Vil have flere afgifter på hybridbiler

Der sælges langt flere plug-in-hybridbiler end rene elbiler i Danmark lige nu. Og det kan være et problem, fordi hybridbilerne ikke er lige så grønne som de biler, der kun kører på el. Det vurderer flere eksperter og grønne organisationer.

Enhedslisten vil derfor justere på den kun syv måneder gamle aftale om den grønne omstilling af bilparken, som partiet ellers var med til at sikre et flertal bag tilbage i december 2020.

Et af de andre partier bag aftalen, De Radikale, er åbne over for at nedsætte afgiftsfordelen for hybridbiler. Partiet ser dog helst, at der kommer højere afgifter på benzin og diesel, således at det bliver mere favorabelt at køre på elmotoren i sin hybridbil.

Hybridbiler, der har både el- og forbrændingsmotor, er ikke klimavenlige nok til at slippe med så få afgifter, som de gør i dag. Det mener Enhedslisten, som derfor vil genåbne forhandlingerne om den grønne omstilling af bilparken. De Radikale støtter op om forslaget, men vil dog hellere se på, om der skal højere afgift på benzin og diesel.

Klima: - Det her er green friday, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han præsenterede en politisk aftale om en grøn omstilling af den danske bilpark fredag 4. december sidste år.

Aftalen, der i korte træk gik ud på at øge afgifterne på fossile biler gradvist frem mod 2030, mod til gengæld at holde afgifterne nede på grønne biler, skulle sikre mindst 775.000 el- og plug-in-hybridbiler på vejene inden 2030.


Det bliver efterhånden mere og mere klart, at hybridbiler ikke er grønne – måske i virkeligheden ”sorte”. Deres elmotorer er så små og rækkevidden så begrænset, at der reelt er tale om fossilt drevne køretøjer.

Henning Hyllested, MF (EL)


Siden har det vist sig, at aftalen i den grad har gjort de grønne biler populære. Næsten en tredjedel af alle nye biler, der ruller ud på de danske veje, er nu enten elbiler eller plug-in- hybridbiler. Hvis tendensen fortsætter, vurderer Dansk Bilimport, at der vil køre én million grønne biler på vejene inden 2030.

Alligevel er der ikke megen glæde at finde hos Enhedslisten, der ellers var med til at lande aftalen i december sidste år. Det fortæller trafikordfører Henning Hyllested. For langt størstedelen af de såkaldte grønne biler er plug-in-hybridbiler. Og de er ikke grønne nok til at gøre en markant forskel for klimaet.

- Det bliver efterhånden mere og mere klart, at hybridbiler ikke er grønne - måske i virkeligheden ”sorte”. Deres elmotorer er så små og rækkevidden så begrænset, at der reelt er tale om fossilt drevne køretøjer, vurderer folketingspolitikeren.

Derfor ønsker Enhedslisten at genåbne aftalen om den grønne omstilling af bilparken for at stramme afgiftsgrebet på plug-in-hybridbilerne.

- Vi mener, at forudsætningerne skrider. Så vi ønsker at genåbne aftalen med henvisning til aftalens bemærkning om at ”overvåge udviklingen i antallet af grønne biler”, siger Henning Hyllested til Avisen Danmark.

Højst grå-grønne

Det er ikke kun Enhedslisten, der sætter spørgsmålstegn ved, hvor grønne plug-in-hybridbilerne reelt er. Også en række forskere og grønne organisationer langer ud efter biltypen, der både har forbrændingsmotor og et batteri, der kan lades op.

Hvad er en plug-in-hybridbil?

En traditionel hybridbil skifter automatisk mellem at køre på brændstof (benzin eller diesel) og el. Bilen kører dog sjældent mere end et par kilometer på el, da batteriet blot lades op, når forbrændingsmotoren startes og når bilen bremser. Den kan ikke oplades med kabel.

Det kan en plug-in hybridbil derimod. Den kan lades op på en ladestation eller via stikkontakt, ligesom en ren elbil, og den kan køre flere kilometer på elmotoren, sammenlignet med en almindelig hybridbil. Men dens batteri er langt mindre end en ren elbils, og derfor skifter plug-in-hybriden til forbrændingsmotor, når batteriet er tomt.

Blandt kritikerne er Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Han svarede til Avisen Danmark i maj således på spørgsmålet om, hvorvidt plug-in-hybridbiler er klimavenlige:

- Nej, de er ikke klimavenlige. Problemet er, at der ikke er nogen garanti for, at de kører på el. Der er ikke nogen undersøgelser, der viser, at man bruger elmotoren størstedelen af tiden. Alligevel er der samme afgiftslettelse, som der er på elbiler.

Afgifter på hybrid og el frem til 2030

Ifølge aftalen om grøn omstilling af den danske bilpark fra december 2020 er elbiler og plug-in-hybridbiler underlagt samme favorable afgiftslettelser i hele år 2021.

Men mens elbilerne vil holde sig på det afgiftsniveau, de har nu, vil hybridbilerne ifølge planen blive pålagt gradvist mere afgift frem til 2025. Helt til 2030 vil der dog være færre afgifter på plug-in-hybridbiler end på fossile biler.

Han får opbakning af Jeppe Juul, der er transport- og klimarådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling, og som heller ikke mener, at man kan kalde hybridbiler grønne.

- De er højst grå. Og hvis man ikke får dem ladet op særlig tit, er de faktisk mere sorte end en fossilbil, sagde Jeppe Juul til Avisen Danmark i går.


Vi foretrækker klart elbiler over hybridbiler. For vores skyld kan man godt nedsætte fordelen for plug-in-hybridbiler, også selv om det er bedre at købe en plug-in-hybrid end en dieselbil.

Samira Nawa. MF (R)


Også EU er kritisk over for, hvor grønne hybridbilerne reelt er. Her blev det for få måneder siden besluttet, at hybridbiler ikke kan kategoriseres som grønne, i hvert fald ikke efter 2026.

Højere afgift på brændstof

Ligesom Enhedslisten var Det Radikale Venstre med til at sikre flertal bag aftalen om den grønne omstilling af bilparken i december. Men også her ser man med skepsis på, hvordan salget af hybridbiler siden er stukket af i forhold til salget af elbiler. Det fortæller politisk ordfører Samira Nawa:

- Vi foretrækker klart elbiler over hybridbiler. For vores skyld kan man godt nedsætte fordelen for plug-in-hybridbiler, også selv om det er bedre at købe en plug-in-hybrid end en dieselbil.

Allerhelst ønsker De Radikale dog at se på afgifterne på brændstof, altså benzin og diesel, fordi man på den måde kan øge incitamentet til at køre på el frem for brændstof hos hybrid-bilejerne.

Justering kan blive nødvendig

Hos Klimarådet, der er et ekspertråd sat i verden for at rådgive regeringen i klimapolitiske spørgsmål, ser man også med voksende opmærksomhed på de seneste måneders salgstal, der viser en klar overvægt af hybridbiler.

Det fortalte Niels Buus, der er næstformand i Klimarådet og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo, til Avisen Danmark i går.

- Skal vi nå vores mål i 2030, så er det forudsat en større andel rene elbiler, end der sælges i dag. Så i Klimarådet mener vi, at man skal holde godt øje med salgstallene og om nødvendigt justere, så det bliver mere favorabelt at køre i ren el frem for hybrid.

Men den justering skal ikke nødvendigvis ske lige nu, tilføjer Niels Buus. For nye elbiler er på vej ud på markedet, og det kan skubbe salget af elbiler op. Derudover vil plug-in-hybridbilerne allerede efter nytår blive dyrere i afgifter, sammenlignet med rene elbiler.

Beskat efter udledning

Men hvorfor i det hele taget skelne mellem elbiler, plug-in-hybridbiler, fossile biler og så videre? Kan systemet ikke gøres mere overskueligt ved simpelthen af lade bilafgifterne afhænge af, hvor meget CO2 den enkelte model udleder?

Det mener Samira Nawa fra De Radikale kunne være en god løsning.

- Helt grundlæggende ønsker vi at omlægge bil-beskatningen til en teknisk afgift, som stiller CO2-effektive biler bedre. Løsningen må være at beskatte biler efter, hvor meget de forurener. På den måde er det egentlig underordnet, hvad man kalder en bil - afgiften afhænger af udledningen, påpeger hun.

Men også her løber man ind i udfordringer i forhold til plug-in-hybridbilerne. For udledningen af CO2 afhænger i høj grad af kørevaner og af, hvor fokuseret ejeren er på at få batteriet ladet op, så der køres på el mest muligt. Og hvor gode de danske bilejere er til det, er der stor usikkerhed om, fortæller Niels Buus fra Klimarådet.

- Fordelingen mellem el- og brændselskørsel i plug-in-hybridbiler ved vi for lidt om. Derfor bør det undersøges bedre.

Små, billige lejeboliger er i høj kurs i de store studiebyer.
Efterspørgslen efter især et- og toværelses lejligheder, der er centralt placeret i de store studiebyer, er enorm, lyder det fra Boligportal. Derfor kan man med fordel gå flere sammen og søge efter en større lejlighed - eller søge en bolig uden for centrum. Arkivfoto: Morten Stricker

Snart får tusindvis af unge en studieplads - men der er rift om boligerne: Sådan får du tag over hovedet

Når tusindvis af unge 28. juli kan puste ud og ryste nerverne af sig, fordi de endelig er blevet optaget på en videregående uddannelse, melder næste hovedpine sig:

Hvor skal jeg bo, og hvordan skal jeg finde en bolig, der er til at betale? Der er en god og en dårlig nyhed til de mange nye studerende.

Den gode først: Nye tal fra Boligportal viser, at de seneste års byggeri og fokus på boligmangel har fået udbuddet af lejeboliger til at stige. Mindst i København med to procent i de første to kvartaler af 2021, og mest i Aalborg med 14 procent.

Men ... Samtidig stiger både priser og efterspørgsel, så der er fortsat rift om studieboligerne. Vil man sikre sig tag over hovedet inden studiestart, har Boligportal to centrale råd:

1. Gå sammen og find en delevenlig lejlighed.
2. Søg bolig i forstæderne eller nabobyen.

Begge dele er billigere, og udvalget er større, lyder det.

Inden længe får tusindvis af unge at vide, om de er optaget på deres drømmestudie, og for mange betyder det en intens boligjagt. For selv om udbuddet af lejeboliger ifølge nye tal er blevet en anelse større, er der fortsat rift om dem. Derfor bringer Avisen Danmark her en række råd, der kan lette boligsøgningen.

Studiebolig: Mange studerende i landets største studiebyer kan genkende scenariet, hvor de flytter fra det ene midlertidige lejemål til det andet og når at bo på adskillige adresser, inden de står med eksamensbeviset i hånden.

Nu viser nye tal fra Boligportal, at boligsøgningen ikke bliver meget lettere for den nye generation af studerende, der 28. juli får svar på, om de er kommet ind på et studie i Aarhus, Odense, København eller Aalborg.

I de fire byer er efterspørgslen på lejeboliger nemlig steget med mellem en og fire procent, når man kigger samlet på første og andet kvartal af 2021 sammenlignet med samme periode i 2020. Samtidig er både kvadratmeterpriser og huslejepriser steget på flere typer lejligheder i de enkelte byer.

Udbuddet er vokset

Der er dog gode nyheder. Udbuddet af lejeboliger er også vokset, og det er positivt for de studerende, siger administrerende direktør for Boligportal, Anders Hyldborg.


Efterspørgslen vil stadig være enormt høj i storbyerne. Det er som et buldrende tog, der ikke har i sinde at stoppe.

Anders Hyldborg, adm. direktør, Boligportal


- Du får mig aldrig til at sige, at det er nemt at finde en studiebolig, men jeg er stille optimist, siger han og forklarer, at nye byggerier samt de seneste års fokus på boligmangel har øget antallet af lejeboliger.

- Men efterspørgslen vil stadig være enormt høj i storbyerne. Det er som et buldrende tog, der ikke har i sinde at stoppe, siger han.

Med udgangspunkt i de nye tal giver Anders Hyldborg her fem råd, der kan lette boligsøgningen for de studerende, så de fra september kan fokusere 100 procent på bøgerne og alle de nye bekendtskaber.

1 Flyt flere sammen

Det kan være en god idé at gå flere sammen om boligsøgningen, for en stor del af de nye boliger, der er bygget de seneste år, og som nu er kommet på markedet, er ifølge Anders Hyldborg større lejligheder med flere værelser.

- Samtidig stiger kvadratmeterpriserne på de mindre et- og toværelses lejligheder, fordi der er stor efterspørgsel på dem. Så det kan give god mening at bo tre-fire studerende sammen og deles om udgifterne på en større lejlighed, siger han.

2 Slæk på kravene

Opvaskemaskine, altan, hems. Når man endelig flyver fra reden, kan drømmene være store og mange. Men ifølge Anders Hyldborg gør man klogt i at overveje, hvad man egentlig har brug for. For jo færre krav, man har, jo lettere bliver det at finde tag over hovedet.

- Vær realistisk og overvej, hvad der er nice to have og need to have. Og vær åben for, at din første bolig godt kan være midlertidig - eksempelvis fremleje - til du kommer godt i gang og får ro på til at søge noget mere permanent. På den måde har du også chancen for at lære byen og områderne at kende, siger han.

3 Flyt uden for centrum

Er man villig til at rykke væk fra centrum, bliver det markant lettere - og billigere - at finde en studiebolig, siger Anders Hyldborg.

For det første er efterspørgslen klart størst på centralt beliggende boliger. For det andet kigger mange ejendomsudviklere ifølge Anders Hyldborg ofte i udkanten af storbyerne, når de skal opføre noget nyt.

- Jo længere vi kommer fra midtbyen, jo mere spiselige bliver priserne, og jo større udvalg er der, så vær opmærksom på, at man godt kan søge i forstæderne. Det er meget få, der tager skade af at cykle fem-seks kilometer i skole, siger han.

Han anerkender dog det ønske, mange studerende har, om at bo tæt på studiemiljøet og byens mange muligheder.

4 Betragt boligsøgning som en jobsamtale

Jo flere potentiellere lejere, der er om buddet, jo mere kræsne bliver udlejerne med, hvem de vil leje deres bolig ud til, siger Anders Hyldborg.

Derfor råder han til at tage boligsøgningen meget seriøst og forberede sig - lidt ligesom hvis man skulle til en jobsamtale.

- Fortæl noget om dig selv. Dine interesser, dit arbejde, så du giver et godt indtryk og skiller dig ud, siger han og fortæller, at der godt kan være helt op til 20 ansøgere på en bolig.

5 Pas på svindel

Et glohed lejeboligmarked giver spillerum for folk med skumle bagtanker. Derfor er det Anders Hyldborgs klare anbefaling, at man tager en række forholdsregler, inden man siger ja til et lejemål og overfører depositum til udlejer.

- Jo mere presset boligmarkedet er, jo mere stiger risikoen. Det samme gælder, jo tættere vi kommer på studiestart, for der er banditter, som forsøger at udnytte situationen ved eksempelvis at lægge falske annoncer op på nettet. Vær derfor varsom og betal aldrig forudbetalt leje for en bolig, du ikke har set i virkeligheden, siger han.

Desuden råder han til at være opmærksom, hvis udlejeren taler engelsk, har et udenlandsk telefonnummer eller ikke bor i Danmark. Han advarer også mod at overføre penge via udenlandske betalingstjenester.

- Gør det altid via din bank, så der er et digitalt spor, siger han.

Over hele landet vokser nervøsiteten i lokalsamfund, hvor der har været hyppige brandøvelser.
Københavns Lufthavn i Kastrup er et af de steder, der har været holdt brandøvelser. Billedet er fra 2001, da PFOS i brandslukningsskum endnu ikke var forbudt at bruge. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Haver og kokød blev forurenet med giftigt stof: Det samme kan være tilfældet i mange byer

Pensionisten Else Lindhard fra Svendborg er bekymret. Hun er en af de danskere, der har en brandskole som nabo. Her har der som på hundredvis af andre lokaliteter landet over været brandøvelser, hvor det giftige stof PFOS kan have været anvendt i brandslukningsskummet, indtil det blev forbudt i 2011.

Stoffet, der både kan være kræftfremkaldende og skade immunsystemet, kan ikke nedbrydes. Det er derfor, at omkring 180 borgere i Korsør skal undersøges, efter forurening med stoffet blev konstateret i græsset ved siden af brandskolen i byen.

Her har der gået køer, som medlemmer af et kogræsserlav har spist af. De børn, der indtil videre er blevet undersøgt, har forhøjede kolesterol- og nyretal.

Frygten er, at giftstoffet også andre steder i landet kan være endt i dyr eller afgrøder.

I Korsør har børn forhøjede kolesterol- og nyretal, efter de har spist kød fra køer, der har græsset ved siden af en brandskole. Årsagen er forurening med det giftige stof PFOS, der indtil 2011 måtte bruges i brandslukningsskum. Der er ikke overblik over omfanget af forureninger ved andre øvelsespladser, men giftstoffet er fundet ved brandskoler i Esbjerg og Fredericia. Hundredvis af områder skal nu tjekkes. I Svendborg håber to naboer til en brandskole, at der snart kommer klarhed.

Sundhed: - Det er utrygt.

Sådan siger pensionist Else Lindhard, der bor op ad en brandskole i Svendborg.

Hun er bekymret for, om jorden i hendes have er forurenet, ligesom den har vist sig at være det i kolonihaver og et græsstykke, der ligger op ad en brandskole i Korsør. I Korsør har flere børn forhøjede kolesterol- og nyretal, efter de har spist kød fra køer, der har gået på græsstykket.

Forureningen stammer fra brandskolen, hvor det indtil 2011 har været tilladt at bruge det giftige stof PFOS i brandslukningsskum.

Men det er langtfra kun i Korsør, at brandskum med PFOS er brugt på brandøvelsespladser. I Esbjerg oplyser kommunen, at der er påvist PFOS-forurening ved brandskolen, og i Fredericia oplyser formanden for kommunens miljøudvalg, Christian Bro (S), at der ligeledes er fundet forurening ved brandskolen med det giftige stof, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Omfanget af forureningen i de to byer er endnu ikke kendt.

I mange andre byer vides det endnu ikke, om det brandslukningsskum, der har været brugt af brandskoler og på brandøvelsespladser har indeholdt PFOS. Det er tilfældet i Svendborg, hvor Else Lindhard bor.

Else Lindhard er nabo til en brandskole i Svendborg. Hun har længe været træt af røgen fra brandskolen, men nu er hun også bekymret for, at den ligesom i Korsør kan være skyld i forurening med det giftige stof PFOS i området. Privatfoto

Hun håber, det bliver undersøgt hurtigt, hvorvidt der er forurening på brandskolen og i de nærliggende områder, som blandt andet inkluderer hendes have.

- Brandskolen ligger midt i et parcelhuskvarter, og vi er mange, som bor op til den. Jeg har en køkkenhave, som godt nok er i højbed, men det vil helt klart være rart at få at vide, hvad vi bor på, og om der er noget, vi skal passe på med med jorden, siger hun.

Blev rådet til ikke at spise afgrøder

Fødevarestyrelsen har rådet ejerne af kolonihaver, der ligger op til brandskolen i Korsør, til at lade være med at spise deres afgrøder og bære handsker, hvis de håndterer jorden. Samtidig frarådes det at lade dyr græsse på det forurenede græsstykke og undlade at spise kød fra dyr, der har græsset der.

Men der er ikke nogen generel anbefaling til naboer til brandskoler de steder, hvor mulig forurening endnu ikke er undersøgt.

Udvalgsformand: Området ved Svendborg Brandskole undersøges

Formand for miljøudvalget i Svendborg Kommune, Bruno Hansen (SF), forklarer, at kommunen er i kontakt med Beredskab Fyn, og det er ved at blive undersøgt, om der kan være forurening med PFOS i området omkring brandskolen i Svendborg.

- Vi tager det ganske alvorligt. Jeg vil også sikre mig, at naboerne til grunden derude får en melding på, hvad vi har sat i gang derude, siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt de danske kommuner og regioner om en liste over lokaliteter, hvor PFOS kan have været anvendt, så andre mulige forureninger kan undersøges. En rundringning fra DR viser, at der allerede er fundet frem til 160 tidligere eller nuværende brandøvelsespladser, der muligvis skal undersøges for PFOS. Kortlægningen glæder Kaj Preben Olsen, der bor cirka 50 meter fra brandskolen i Svendborg.

- Det vil være meget rart at få undersøgt. Jeg har en køkkenhave, og jeg har ikke taget nogle forholdsregler. Vi har overhovedet ikke hørt noget fra kommunen om det, siger han.

I øjeblikket dyrker han kun jordbær og purløg. Men normalt dyrker han også kartofler, gulerødder og salat i sin have, hvor han jævnligt gennem årene har observeret klumper af skum flyve ind fra brandskolen.

PFOS kan ikke nedbrydes

Det skum, der ender på Kaj Preben Olsens græsplæne i dag, er der ikke PFOS i. Men det kan der have været i årene før 2011, og hvis det er tilfældet, vil det måske stadig være et problem i dag.

- Problemet er, at stoffet er svært nedbrydeligt. Det betyder, at al den PFOS, der er blevet brugt i tidens løb frem til 2011, er der nok stadigvæk. Den er ikke nedbrudt. Det kan godt være, at der i nogle tilfælde er faldende koncentrationer i forurenet jord, men så er det, fordi det er sivet ned mod grundvandet, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, SDU.

160 brandøvelsespladser

DR har lavet en rundringning til regionerne for at få antallet af brandøvelsespladser, hvor det giftige stof PFOS kan være brugt i brandslukningsskum. Der er tale om over 160 områder.

Udover brandskoler kan det omhandle en del andre funktioner som for eksempel flyvepladser. Her er opgørelsen over antallet af områder fordelt på regioner:

  • Region Nordjylland: 69 steder
  • Region Midtjylland: Ikke opgjort endnu
  • Region Syddanmark: 24 steder
  • Region Sjælland: 55 steder
  • Region Hovedstaden: 17 steder indtil videre

Han forklarer, at græs og planter kan optage PFOS på to måder.

- Den ene er, at stofferne bliver opløst i jorden og suget op af planterne. Den anden måde er, at det sker i form af støv, der lander på planten. Vi ved, at stoffet er opløseligt i vand, det er også derfor, det kan sive ned til grundvandet.

Stoffet er måske også i drikkevandet

Professoren forklarer, at vi i Danmark ikke ved, hvor meget PFOS, der er i vores drikkevand, fordi vi ikke har lavet de rigtige målinger. Men hans forventning er, at vi ligesom i andre lande har tilfælde med PFOS i drikkevandet. Det er i særlig grad et problem for gravide og andre sårbare grupper, påpeger han.

- Jeg vil specielt sige, at hvis min kone var gravid, ville jeg bede hende om at drikke flaskevand i stedet for vand fra hanen. Jeg ville sige, at vi må købe økologiske grøntsager i stedet for at spise dem, der er dyrket lige ved siden af brandskolen. Gravide og den næste generation er de mest sårbare, siger han.

Netop PFOS' egenskab med at være svært nedbrydelig er ifølge Philippe Grandjean det, der gør stoffet så farligt for mennesker.

- Fordi stofferne er persistente, bliver de i kroppen i rigtig lang tid. Kroppen ophober dem, og det farlige er, at du ikke bliver akut syg, men på længere sigt har øget risiko for sukkersyge, problemer med stofskiftet og kræft. Gravide giver stoffet videre til barnet, der måske får lavere fødselsvægt og får påvirket sit immunsystem. Vi ser, at børn reagerer dårligere på gængse børnevacciner, jo mere PFOS og andre fluorstoffer, de har i kroppen, siger han.


Hvis min kone var gravid, ville jeg bede hende om at drikke flaskevand i stedet for vand fra hanen. Jeg ville sige, at vi må købe økologiske grøntsager i stedet for at spise dem, der er dyrket lige ved siden af brandskolen.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på SDU