Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Modelfoto af vand og vandhaner fotograferet den 25. august 2017. Efter flere sager om for høje niveauer af pesticider vil Rigsrevisionen undersøge, om overvågningen af grund- og drikkevandet har været tilstrækkelig. Det skriver Ritzau, torsdag den 2. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Er drikkevandet giftigt?

Rent vand, direkte fra hanen. Sådan tror du måske, det er i Danmark. Men idéen om, at vores grundvand er så rent, så rent, holder ikke, fortæller ledende forskere.

På sådan en varm sommerdag er det ekstra vigtigt at drikke rigeligt med vand. Og her er vi vel nok heldige i Danmark: Vi skal blot åbne for hanen, og ud fosser dejlig rent grundvand.

Godt nok bliver et vandværk i ny og næ lukket, eller vi skal i en periode koge vandet, hvis vi er særlig uheldige. Men generelt har jeg, og sikkert mange andre, en formodning om, at vi i Danmark har noget af det reneste og sundeste drikkevand lige ved hånden.

Jeg tænker ekstra meget over det, når jeg er i udlandet, hvor man ofte må slæbe dunke med vand med fra supermarkedet, fordi vandet i hanen simpelthen ikke er drikkeligt. Efter sådanne anstrengelser nyder jeg ekstra meget, hvor skønt det er at komme hjem til de danske haner.

Men formodningen om, at vores vand er så rent, så rent, stemmer ikke helt overens med virkeligheden. Det kan min kollega, Ditte Birkebæk Jensen, i dag fortælle i første artikel i serien "Gift fra hanen", som de kommende dage sætter fokus på, hvordan vi kan sikre os mod den gift, der dukker op i vores mad og drikke.

Eksperterne peger blandt andet på, at gravide og små børn kan tage skade af den gift, der findes i grundvandet – som i øvrigt afspejler, hvordan vi behandler jorden oppe på overfladen.

God læselyst,

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Når vi skal have ny bil, vælger vi i stigende grad hybrid-modeller. Men er det godt nok for klimaet?
Den mest solgte bil i Danmark i første halvår af 2021 er Ford Kuga Hybridbilen. Og generelt stormer salget af hybridbiler, særligt plug-in-hybridbiler, frem. Her ses Rudi Holmstrøm fra Krunderup med sin nye Ford Kuga Hybrid. Foto: Morten Stricker, JFM

Hybridbilsalget er eksploderet: - Vi kan ikke lade som om, at de er grønne

En-tredjedele af alle nye biler, der bliver købt i Danmark, er enten el- eller plug-in-hybridbiler. Fortsætter tendensen, vil vi have en million grønne biler på vejene inden 2030.

Trods den umildbart gode nyhed, er der dog kritiske ryster. For langt størstedelen af de grønne biler er hybridbiler, ikke rene elbiler. Og hybridbilerne er slet ikke lige så grønne som elbilerne, vurderer flere eksperter.

Faktisk skal der hele syv hybridbiler til, før man får samme klimagevinst som ved bare én elbil, fortæller Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling. Og derfor kan de ikke kaldes grønne, men højest grå, påpeger han.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimapolitik, er delvis enig, men ser dog samtidig hybridbilerne for en kærkommen overgangsteknologi, før vi for alvor kan omstille bilparken til ren el.

Salget af hybridbiler går amok. Faktisk bliver der sendt tre gange flere hybridbiler end elbiler ud på de danske veje. Det er godt nyt for regeringens mål om at have mindst 775.000 grønne biler i Danmark i 2030. For hybridbiler tæller med her. Men er de grønne nok til at gøre en reel forskel for klimaet?

Klima: Det går hurtigt med omstillingen til grønne biler i Danmark. Op imod en-tredjedel af de nye biler, der bliver solgt, er grønne. Og blandt de grønne biler er der to absolut favoritter: Elbilen og plug-in hybridbilen.

Fortsætter tendensen, vil der være én million grønne biler i Danmark inden 2030. Det vurderer Dansk Bilimport. Og det er særligt imponerende set i lyset af, at regeringens mål faktisk kun var at nå op på 775.000 grønne biler inden 2030.

Alligevel er håbet ikke helt lysegrønt. For de seneste tal viser, at der bliver solgt omkring tre gange flere hybridbiler end elbiler. Og er hybridbilerne egentlig grønne nok til at gøre en reel forskel for klimaet?


Skal vi nå vores mål i 2030, så er der forudsat en større andel rene elbiler, end der sælges i dag. Så i Klimarådet mener vi, at man skal holde godt øje med salgstallene og om nødvendigt justere, så det bliver mere favorabelt at køre i ren el frem for hybrid.

Niels Buus, Klimarådet


Det er flere eksperter og grønne organisationer mildt sagt kritiske over for. En af de kritiske stemmer kommer fra Jeppe Juul, der er transport- og klimarådigiver i den uafhængige miljøorganisation Rådet for Grøn Omstilling.

- Vi kan ikke lade som om, de er grønne. Det giver fagligt set ikke mening, for internationale undersøgelser viser, at der skal syv hybridbiler til, før man får samme klimaeffekt som ved én elbil, siger han og fortsætter.

- Så i vores optik er der simpelthen en fejl i afgiftssystemet, når vi ser, at elbilssalget er stagneret, mens hybridbilssalget er eksploderet.

Hybriderne er blevet bedre

En bils klimabelastning beregnes ud fra, hvor meget CO2, der smutter op i atmosfæren per kørte kilometer. Men det tal er langt mere kompliceret at beregne end simpelthen blot at måle CO2-mængden fra udstødningen.

For produktion af bilen, og produktion af batterier, kræver også en stor udledning. Og når biler kører rundt på el, er de desuden kun så klimavenlige, som den el, der fyldes på. Kommer den fra et kulværk, er vi altså næsten lige vidt.

I 2018 samlede Klimarådet, som rådgiver regeringen, når det kommer til klimapolitik, tilgængelig viden ind, og vurderede at elbiler suverænt var de mest CO2-venlige personkøretøjer. Plug-in hybridbilerne var derimod omtrent lige så klimabelastende som effektive dieselbiler.

Men siden 2018 er der sket meget. For det første er der kommet mere grøn strøm i det danske elnet, og teknologien i særligt el- og hybidbiler er blevet bedre. Og så er batteriet i mange hybridbiler større i dag.

Det fortæller Niels Buus, der er næstformand i Klimarådet og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo.

- Et større og bedre batteri betyder, at man har mulighed for at køre mere på el, og det gør selvsagt hybridbilen mere klimavenlig. I sidste ende afhænger en hybridbils udledning jo af, hvor meget af tiden, den kører på grøn el, siger han og fortsætter.

- Men fordelingen mellem el- og brændselskørsel i plug-in hybridbiler ved vi for lidt om. Derfor bør det undersøges bedre.

Grønne, grå eller sorte?

Trods forbedringer siden 2018 er Niels Buus fra Klimarådet dog ikke overbevist om, at man endnu kan kalde hybridbilerne decideret grønne.

- Men de er heller ikke sorte. Måske grå eller grå-grønne, svarer han.

Hos Rådet for Grøn Omstilling er dommen lidt hårdere.

- De er højest grå. Og hvis man ikke får dem ladet op særlig tit, er de faktisk mere sorte end en fossilbil, vurderer Jeppe Juul.


Hos FDM er vi glade for, at hybridbilerne også får afgiftslettelser nogle år endnu. For i vores medlemsrådgivning er der rigtig mange, der gerne vil køre i grønnere biler, men mener, det er for tidligt til elbiler. De er bekymrede for, at de kan få ladet dem op, og derfor vælger de hybrid.

Ilyas Dogru, FDM


Selv i EU er man kritisk over for, hvor grønne hybridbilerne egentlig er. Her blev det i april i år besluttet, at hybridbiler ikke kan kategoriseres som grønne – i hvert fald ikke efter 2026.

Flere afgifter på vej

I det officielle Danmark er billedet mere mudret. Her tæller en plug-in-hybridbil og en elbil lige meget i statistikken over grønne biler i landet.

Og i december sidste år blev regeringen og dens støttepartier enige om at sikre den grønne omstilling af den danske bilpark ved en række afgiftslettelser på både el- og hybridbiler ind til 2030.

Således er de to biltyper underlagt omtrent samme favorable afgiftslettelser i år.

Men mens elbilerne vil holde sig på det afgiftsniveau, de har nu, vil hybridbilerne ifølge planen blive pålagt gradvist mere afgift frem til 2025.

En overgangsteknologi

Helt til 2030 vil der dog være færre afgifter på plug-in-hybridbiler sammenlignet med fossile biler. Det fortæller Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsultent ved de Forenede Danske Motorejere, FDM.

Og netop FDM mener, at det er godt for den grønne omstilling, at hybridbilerne bliver favoriseret over rene fossilbiler.

- Hos FDM er vi glade for, at hybridbilerne også får afgiftslettelser nogle år endnu. For i vores medlemsrådgivning er der rigtig mange, der gerne vil køre i grønnere biler, men mener, det er for tidligt til elbiler. De er bekymrede for, om de kan få ladet dem op, og derfor vælger de hybrid, siger han.

Hvad er en plug-in hybridbil?

En traditionel hybridbil skifter automatisk mellem at køre på brændstof (benzin eller diesel) og el. Bilen kører dog sjældent mere end et par kilometer på el, da batteriet blot lades op, når forbrændingsmotoren startes og når bilen bremser. Den kan ikke oplades med kabel.

Det kan en plug-in hybridbil derimod. Den kan lades op på en ladestation eller via stikkontakt, ligesom en elbil, og kan køre flere kilometer på elmotoren, sammenlignet med en almindelig hybridbil.

Men dens batteri er langt mindre end en ren elbils, og derfor skifter plug-in hybriden til forbrændingsmotor, når batteriet er tomt.

Netop den bekymring mener FDM, at der bliver taget godt hånd om med aftalen fra december.

- Aftalen sikrer en gradvis overgang til grønnere biler, hvor hybridbiler ses som en overgangsteknologi. Og hvis de oplades meget, er der en kæmpe gevinst for klimaet. Men det er klart, kører man kun på forbrændingsmotoren, så har man bare fået en bil med færre afgifter.

Elbilerne er klar

Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling kan godt forstå, hvorfor nogle mennesker har betænkeligheder med elbiler, som for få år siden ikke kunne køre særlig langt på et batteri. Men teknologien er forbedret, påpeger han.

Nye elbiler kan køre 300-600 kilometer, før de skal lades op, og nye ladestationer er skudt op mange steder – ligesom der er planer om endnu flere ladestationer.

Derfor skal vi satse fuldt ud på de ægte grønne biler, mener Jeppe Juul.

- Hvis man fremskriver det nuværende salg, vil der kun være omkring 275.000 rene elbiler i 2030. Det er slet ikke nok, hvis vi gerne vil have at klimabelastningen fra vores biler skal sænkes markant. Så vi er nødt til at have en anden fordeling.

Niels Buus fra Klimarådet er enig i, at der bliver solgt for mange hybridbiler i forhold til elbiler lige nu.

- Skal vi nå vores mål i 2030, er der forudsat en større andel rene elbiler, end der sælges i dag. Så i Klimarådet mener vi, at man skal holde godt øje med salgstallene og om nødvendigt justere, så det bliver mere favorabelt at køre i ren el frem for hybrid.

Men den justering skal ikke nødvendigvis ske lige nu, vurderer Niels Buus. For nye bilmodeller på markedet kan også ændre udviklingen.

- Vi har set en bølge nu, hvor der er kommet rigtig mange hybridbiler på markedet. Og snart vil vi formentlig se en bølge af nye elbiler med lang rækkevidde.

Drikkevandet er ikke så rent, som mange går og tror.
Pernille Frederiksen drikker helst kun vand, som har været igennem et filter. Hun frygter for sin sundhed, når hun hører om pesticidfund i drikkevandet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pernille frygter for sin sundhed: Filtrerer sit drikkevand for pesticider

Er du bange for pesticider i dit drikkevand? Så er du ikke den eneste. Pernille fra Aarhus er gået så langt, at hun nu filtrerer sit eget vand fra hanen.

Men spørger man eksperter, om der er grund til at frygte skidtet, så er svarene delte. Overordnet er der dog ingen fare på færde, når det er små doser. Til gengæld er der bred enighed om, at vi i takt med mere viden og forskning bør undersøge vores vand grundigere.

For i nyere tid bliver der ved med at dukke flere og flere giftige stoffer op, når vi kigger efter dem. Derfor er meldingen, at flere penge bør prioriteres på at udvikle måle- og analysemetoder til at få et overblik over drikkevandet. Først når vi har det, kan vi blive klogere på, hvad der udgør en sundhedsrisiko, og hvad der ikke gør.

Pesticider bliver ved med at dukke op i vores drikkevand, og det har fået Pernille fra Aarhus til at filtrere sit vand. Flere eksperter mener dog ikke, at det er pesticiderne, vi bør frygte. Men indtil nogle vil betale for og prioritere at undersøge vores vand bedre, må vi leve med, at det ikke er så rent, som vi måske går og tror.

Sundhed: Hvordan ville du have det, hvis kaffe blev forbudt?

Selv ville jeg nødigt undvære min morgenkaffe. Og heller ikke selvom jeg ved, at koffein i små mængder kan slå rotter ihjel.  Koffein er nemlig en af naturens gifte, som vi lever fint med - også når det ender i drikkevandet.

- Alt er giftigt, det er et spørgsmål om dosis. Drikker du bare én kop kaffe, er du oppe på 2-3 gange acceptabelt dagligt indtag af koffein, hvis det skulle vurderes som pesticider. Men det betyder ikke, at folk skal være bange for kaffe. Det siger dog noget om, hvordan vi har det med giftighed generelt, siger Nina Cedergreen, der er toksikolog og professor i miljøkemi på Københavns Universitet.

Hvorfor er kartofler og kaffe giftigt?

Alle planter danner naturlige pesticider for at forsvare sig mod sygdom og insekter.

Koffein er et af de stoffer. Der er dog ikke påvist skadelige langtidseffekter af koffein, men indtag af meget høje doser som eksempelvis 5.000-10.000 mg, hvilket svarer til 50-100 kopper kaffe, kan være giftigt. I rotteforsøg dør halvdelen af dyrene ved 150-200 mg koffein.

Solanin er et andet giftstof, som blandt andet kartofler og tomater danner. Det er især, når frugterne er grønne, man bør holde sig fra dem. For det meste er symptomerne hovedpine, dårlig mave og kvalme, men i alvorlige tilælde kan forgiftningen være dødelig.

Professoren forsker til daglig i stoffers virkning og farlighed. Og Avisen Danmark har sat hende og en række andre eksperter i stævne, da vi denne sommer endnu engang har hørt om en anden gæst i vores drikkevand i form af pesticider.

Pesticider er en kemisk gift, som er designet til at slå alt fra skimmel til skadedyr ihjel. Vi har dog politisk bestemt, at vi ikke ønsker giften i drikkevandet, og de er derfor i flere versioner forbudt at bruge.

Alligevel dukker skidtet op her og der. Denne gang er meldingen, at der nu findes pesticidrester i over halvdelen af vores drikkevandsboringer. Det fremgår af data fra GEUS, statens geologiske undersøgelser, som svar på et spørgsmål i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

- Vi kan se flere og flere forskellige anvendelser af pesticider i grundvandet. Stofferne stammer fra alt fra landbrug til maling til træværk og ukrudtsbekæmpelse på fortove. Vi finder dem i byer og på landet, ingen af os går fri, siger Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker hos GEUS.

De mange fund forekommer nu, fordi man først de seneste år er begyndt at kigge efter dem.

- Antallet af påvirkede boringer er steget kraftigt, men det skyldes ikke, at grundvandet er mere forurenet end tidligere. Det skyldes, at der er nogle stoffer, som vi ikke tidligere har målt efter. I sidste ende betyder det, at vi har fået en større erkendelse af, at grundvandet ikke er så rent, som vi har troet, siger Anders Risbjerg Johnsen.

Pernille filtrerer sit vand

Pesticider giver vandværkerne problemer med at pumpe nok rent vand op. De må enten ty til at fortynde vandet eller finde nye boringer. Men hvad betyder situationen egentligt for forbrugerne?

Det mangler 36-årige Pernille Frederiksen fra Aarhus svar på. Hun har for år tilbage købt en specialkande med filter, som hun hælder al vandet fra hanen igennem.

- Jeg tænker meget over, hvad jeg putter ind i min krop, så når jeg hører, at der igen er fundet pesticider i vores vand, så tænker jeg på gift. Derfor er jeg kun endnu mere glad for mit valg om, at jeg filtrerer mit drikkevand, siger Pernille Frederiksen.

Når kanden er fyldt. skal vandet løbe igennem et udskifteligt filter, før det har den påståede effekt. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Hun forklarer, at det især er usikkerheden om, hvad det betyder for hendes sundhed, der får hende til at gøre det. Hun drikker dog almindeligt vand fra hanen, når hun er andre steder.

- Jeg bliver simpelthen bange, for det er så uigennemsigtigt, hvad der er op og ned. Og ja, så kan man grave dybere og sætte sig ind i tingene, men som almindelig, dødelig dansker er det jo næsten en umulig opgave, siger hun.

Men der er ingen grund til at filtrere sit vand eller at være bange for sin sundhed, lyder det fra Nina Cedergreen.

- Vores grundvand indeholder en signatur af, hvad vi laver på overfladen. Når vi leder efter pesticider, så finder vi dem. Ligesom hvis vi leder efter koffein, som er i over 80 procent af alle vores grundvandsmålinger i Europa, men at vi kan finde det, betyder ikke, at det er giftigt, siger hun.

Men pesticider er jo giftige?

- Ja, hvis vi indtager nok af det. Giftighed er et spørgsmål om, hvor meget vi indtager. Det er rester, altså metabolitter, man finder af pesticider, og mange af dem, må man ikke bruge mere. Men bare fordi vi kan måle det, som engang har været et pesticid, siger det absolut intet om giftigheden. De to ting er fuldstændig forskellige fra hinanden. Og mængderne er så uendeligt små.

Disse stoffer finder vi

Når over halvdelen af vores drikkevandsboringer er forurenet med pesticider, er det især disse tre stoffer, som dominerer målingerne:

  1. DPC, som er brugt af landbruget til foderroer, sukkerroer og løg.
  2. DMS, som er brugt af landbruget til frugt og bær, men det puttes også i maling og træbeskyttelse for at beskytte mod skimmel.
  3. BAM, som er brugt til at holde gårdspladser, fortove, havegange, parker, stier og kirkegårde mv. fri for ukrudt.

DPC og BAM blev forbudt i henholdsvis 1996 og 1997. DMS er ikke brugt i landbruget siden 2007. Danmarks Farve- og Limindustri har oplyst til Miljøstyrelsen, at deres medlemmer heller ikke længere bruger stoffet i maling.

Heller ikke Hans-Jørgen Albrechtsen, der som professor på DTU beskæftiger sig med drikkevandskvalitet, er bekymret over de flere fund.

- Som situationen er nu, er der ingen grund til at være bekymret for at indtage vores drikkevand.

- Vi kan altid blive bedre, men vi måler og vurderer risikoen, og så snart der er en risiko, lukker vi den pågældende boring eller sætter en behandling på, siger professoren.

Han hæfter sig ved, at pesticidsnakken ofte fylder meget, fordi mange danskere tror, at grundvandet er rent.

- Fortællingen om, at vi har jomfrueligt vand, den holder ikke længere. Det vand, vi pumper op, bærer spor af, hvad vi gør på overfladen. Og så skal forbrugerne huske, at inden vandet kommer gennem hanen, så har det været igennem filtre og er blevet behandlet på et vandværk, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Skidt for gravide og børn

Går man til Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på både Syddansk Universitet og Harvard University er skuldrene ikke helt så sænkede. Han er ikke urolig for på egne vegne at tappe vand fra hanen, men det bør andre være, mener han.

- Som læge er jeg nødt til at sige, at vi absolut må være overforsigtige på det her punkt. Pesticider bør ikke findes i vores drikkevand, men på den anden side er det klart, at voksne sikkert godt kan tåle minimale mængder.


- Vi har fået en større erkendelse af, at grundvandet ikke er så rent, som vi har troet.

Anders Risbjerg Johnsen, seniorforsker hos GEUS, statens geologiske undersøgelser


Mere og bedre forskning giver anledning til større bekymring, siger Philippe Grandjean.

- Vi har fået øjnene op for, at pesticider kan påvirke fosterudviklingen og være hormonforstyrrende, og det er ikke tilstrækkeligt belyst ved producenternes dyreforsøg. Derfor mener jeg, at vi bør være mere kritiske, for vi har ikke nok dokumentation for, at de skulle være så uskadelige, som det hævdes.

Professoren har sammen med kollegaen Helle Raun Andersen målt rester af pesticider i gravide kvinders urin. Det gjorde de i et studie af fynske fødsler i 2009. Det er dog ikke sikkert, at stofferne kommer fra drikkevandet.

- Vi ved det ikke præcist. Men vi kan sige, at pesticiderne er forbundet med forskellige skadelige påvirkninger af danske børn. Derfor kan det godt være små mængder, vi nu finder i drikkevandet, men jeg mener ikke, at vi bør tage næste generation som gidsel og vente på, at der i fremtiden dukker tilfælde af dokumenterede skader op, inden vi beskytter de gravide bedre, siger han.

Vi har ikke overblikket

Nina Cedergreen holder alligevel fast i, at pesticidresterne er ubetydelige. Det er Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU enig i.

- Selvfølgelig skal vi ikke have gift i grundvandet. Men pesticider diskuterer vi gang på gang, fordi det er nemt at kommunikere som giftigt. Jeg mener, at vi i højere grad bør koncentrere os om, hvor vi får mest forbedret drikkevand for pengene, siger han.

For der er mange andre stoffer i vores drikkevand, som kan være farlige.

- Vi kan spørge os selv, om vi virkelig skal kæmpe imod pesticidrester, som ikke udgør en sundhedsrisiko, eller om vi skal gøre noget mere ved de stoffer, som har en skadelig effekt, men som vi accepterer i vandet, fordi de er dyre at fjerne, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

At grundvandet kan svømme over med andre skadelige stoffer, bekræfter GEUS.

- Vi mangler et overblik over flere hundrede andre pesticidstoffer og biocider, som kan være i grundvandet, og som vi aldrig har analyseret for, fordi der mangler metoder til stofferne på de kommercielle analyselaboratorier, siger Anders Risbjerg Johnsen fra GEUS.

Problemet er bare, at et overblik er en kompleks og dyr affære.

- Det koster penge at udvikle analyseværktøjer til at måle nye stoffer, og hvis vi så finder dem, kan det blive dyrt at rense vandet. Meget af det handler om udvikling, men også om politiske prioriteringer, siger Anders Risbjerg Johnsen.

Det giver kun endnu mere anledning til at vågne op, påpeger Nina Cedergreen.

- Vi skal i gang med at screene bredt, hvorefter vi må vurdere, om de fundne stoffer er giftige for os. Og ja, det bliver dyrt at lede efter tusindvis af stoffer, men hvad er alternativet? Vi ved jo eksempelvis, at det kræftfremkaldende stof PFOS fra brandskum og pizzabakker kan findes i vores grundvand, ligesom stoffer fra dækrester kan skylles derned, og så bruger vi krudtet på rester fra pesticider, som ikke er giftige, det er jo tosset, siger KU-professoren.

Trods Philippe Grandjean stadig finder et fokus på pesticiderne centralt, så anbefaler han også mere overblik.

- Det holder jo ikke, at vi bare debatterer pesticidernes sikkerhed uden sammenhæng. Der mangler en mere samlet myndighedsprocedure for, hvilke giftstoffer vi er udsat for, og hvilke og hvor meget vi kan tolerere i vores drikkevand. Som det er i dag, falder spørgsmålet ofte mellem to stole, og så opdager vi først skaderne, når de er sket, siger han.

Tilbage hos Pernille Frederiksen fortsætter hun med at være forsigtig.

- Det vidner jo bare om, at man virkelig skal være kritisk. Jeg synes, jeg ender et sted, hvor jeg mangler oplysning, og så vil jeg fortsat gøre alt det, jeg selv kan for at sikre mig, slutter hun.

Pernille Frederiksen fra Aarhus har i flere år filtreret sit drikkevand fra hanen i en specialindkøbt kande. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
Der er både en forklaring - og en løsning på problemet
Den 14. juni hjalp direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm med at vaccinere i Tingbjerg Pensionist Center i København. Tingbjerg Sogn er det sted i landet, hvor allerflest endnu ikke har bestilt vaccinetid, selvom de er inviterede. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

For få i udsatte boligområder bliver vaccineret: - Man har undervurderet, hvor isolerede mange minoritetsgrupper føler sig

Over hele landet - og store dele af verden - er vi i fuld gang med at vaccinere befolkningen. I Danmark er der særligt stor vaccinetilslutning, og kun 12,5 procent af de inviterede har endnu ikke bestilt tid til vaccine.

Der er dog store geografiske forskelle på de tal, og særligt i bestemte udsatte boligområder er der fortsat mange, der ikke har bestilt vaccinetider - helt op mod 40 procent faktisk.
Spørger man Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, er der dog en god forklaring på tendensen.
Han mener, at vi har undervurderet, hvor isolerede mange minoritetsgrupper føler sig. De får informationer andre steder fra end de fleste andre, de oplever større udfordringer med at bestille tider, og de har ofte svært ved at se, hvordan vaccinen kan gavne den enkelte. Folkesundhed er nemlig ingen selvfølgelighed i alle dele af verden.
Men heldigvis er der også en løsning til problemet. Det er bare om at komme i gang.

I udsatte boligområder som Gellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og Tingbjerg i København er der alt for mange, der ikke bestiller tid til at blive vaccineret. Det er et problem, som kan sørge for at holde virussen i live. Der er dog en god forklaring på problemet, fortæller en professor og overlæge, og der er derfor også en løsning på problemet.

Vaccine: Et lille stik i armen, hvor væsken fra Pfizer eller Moderna sprøjtes ind, en lille dut vat på og så et kvarters ventetid, inden du må gå igen.

I Danmark er vi i fuld gang med at vaccinere mod corona, og langt de fleste voksne har modtaget invitationer til tidsbestilling for vaccinen. De fleste booker da også en tid - kun 12,5 procent af de inviterede har endnu ikke bestilt en vaccinetid. Det svarer til en ud af otte personer.

Der er dog områder i landet, hvor færre bestiller vaccinetider, og en klar tendens har vist sig. I udsatte boligområder er et ja tak til en vaccine langt fra en selvfølgelighed. I de tre sogne, der er længst bagud på området, har mellem 35 og 40 procent ikke bestilt en vaccinetid - og det er der en god forklaring på.

- For mange af dem, der bor i de områder, er det ikke gået op for dem, at det er et tilbud, der også er rettet til dem. Jeg tror, at man har undervurderet, hvor isolerede mange minoritetsgrupper føler sig, siger Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, og som til daglig møder indvandrere med forskellige helbredsproblemer.

Besværligheder og andre medier

Nogle har dog forstået, at tilbuddet også gælder dem, og her kan der være andre ting, der holder dem tilbage fra at bestille tid til at få stikket.

En særlig udfordring er blandt andet, at mange bruger Facebook og informationer fra deres hjemland som de gældende, og her fylder katastrofetankegangen. De informationskanaler, som vi andre bruger, eksisterer slet ikke, forklarer Morten Sodemann.

- Der har været spredt meget misinformation. Det var også gældende, da der var behov for, at alle blev podet. Der var der også misinformation om, at man blev smittet af at blive podet. Det var først, da man gik fra dør til dør og lavede fremskudte pop up-klinikker rundt omkring, at det faktisk lykkedes at få alle podet lynhurtigt. Det samme gør sig gældende her. Man falder for hurtigt tilbage i, at nu har vi informeret, og så må folk selv bestille tid.

Her har flest endnu ikke bestilt vaccinetid

  1. Tingbjerg Sogn, København: 40 procent.
  2. Gellerup Sogn, Aarhus: 39 procent.
  3. Vollsmose Sogn, Odense: 35 procent.
  4. Simon Peters Sogn, Kolding: 27 procent.
  5. Brøndby Strand Sogn, Brøndby: 26 procent.

Det kan nemlig samtidig virke utroligt besværligt og omstændigt at skulle bestille en vaccinetid over nettet eller i telefonen - særligt hvis man ikke selv taler sproget.

En tredje vigtig pointe fra overlægen er, at nogle ganske enkelt ikke forstår problemet med sygdommen og ikke forstår, hvordan en vaccine kan gøre gavn.

- De forstår ikke, hvad problemet er, fordi der ikke aktivt er nogen, der fortæller dem, hvorfor vaccinen er vigtig for den enkelte. Folkesundhed og velfærdssamfund er en nordeuropæisk tankegang, som ikke alle kan se fidusen i. De skal vide, hvad det betyder for dem selv, deres børn og deres forældre, at de lader sig vaccinere. De skal lære, hvad det betyder at tage en for holdet - også selvom man er ung og rask, siger Morten Sodemann.

En bod i et storcenter

På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital møder Morten Sodemann patienter, der spørger, om de skal vaccineres, og de har meget simple spørgsmål, de savner svar på. Når han forklarer dem, hvorfor det er en god idé at blive vaccineret, bliver de hurtigt overbevist.

Derfor mener Morten Sodemann ganske enkelt, at det er, hvad der mangler. Personer, som borgerne kan møde i virkeligheden og stille alle deres spørgsmål til, uden at de føler sig til besvær.


De forstår ikke, hvad problemet er, fordi der ikke aktivt er nogen, der fortæller dem, hvorfor vaccinen er vigtig for den enkelte. Folkesundhed og velfærdssamfund er en nordeuropæisk tankegang, som ikke alle kan se fidusen i.

Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik OUH


-  Der skal være steder, hvor folk ved, at de kan gå hen og hvor de kan få hjælp til at bestille en tid. Man kan lave boder i storcentre, hvor man spørger folk direkte, om der er noget, de er bekymrede for eller noget, de mangler at vide. På et tidspunkt var der nogle tosprogede i Vollsmose-centret, der lavede håndskrevne lister til folk, som beskrev nøjagtigt, hvordan de skulle gøre.

Han peger på, at forsøget blandt andet har vist, at en identifikationsfaktor er meget vigtigere, end myndighederne har forstået.

- Det er jo ikke raketvidenskab. Men det er meget dansk måde at håndtere det på, når man siger, at nu har vi sagt det, og så må det være fint. Man er nødt til at løse det, for ellers bliver det et endnu større problem. Lige nu er vi ved at lave et stort problem ud af noget, som egentlig er relativt simpelt, siger Morten Sodemann.

Sundhedsstyrelsen afprøvede i juni såkaldte pop up-vaccinationssteder lokalt, hvor vaccinetilslutningen var lav. Efter succes med tiltaget har styrelsen meldt ud, at man vil udvide tilbuddet efter sommerferien.

1 procent af os har trafikal selverkendelse
Flerårig kampagne sætter fokus på vores trafikadfærd for at sikre større tryghed og færre ulykker. Arkivfoto: Kim Haugaard

Storstilet trafikkampagne på vej, fordi: Jeg kører perfekt, men de andre ... sikke nogle idioter

Når andre trafikanter udviser en adfærd, især i biltrafikken, der ikke er helt efter bogen, skaber det utryghed. Det øger risikoen for ulykker, og derfor indleder Sikker Trafik nu en flere år lang kampagne, der skal få os til at se på, og ændre, vores egen adfærd i trafikken.

En Epinions-undersøgelse viser, at noget af det, som mest generer os hos andre trafikanter, er, når de kører for tæt på os, når de taler i mobiltelefon under kørslen, kører over for rødt eller holder sig i motorvejens overhalingsbane i stedet for at trække ind i højre bane, som man skal.
- Når nogen går uden for det forudsigelige, misfortolker vi hinandens gøren og laden, og så har vi ulykkerne, siger Jesper Hemmingsen, der er specialkonsulent i Sikker Trafik.

Kampagnen er planlagt til at løbe i minimum de næste tre år.

Rådet for Sikker Trafik sætter ind med flerårig kampagne, der skal få os til at ændre trafikkultur. Undersøgelse viser nemlig, at vi er utrygge ved andre bilisters adfærd, men kun forsvindende få finder noget at kritisere hos sig selv.

Trafikkultur: Danske trafikanter, primært bilister, har to markante kendetegn: For det første bliver de forskrækkede over andres adfærd i trafikken. For det andet mener de, at de er bedre bilister end gennemsnittet.

Det bekræfter en ny Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udarbejdet. Undersøgelsen blev gennemført først på året med medvirken af 2.522 personer, hvoraf 85 procent var bilister.

Den er nu gennembearbejdet og analyseret i  Sikker Trafik, og bliver fulgt op af en flerårig kampagne, der sparkes i gang i august. Formålet er at ændre den enkeltes adfærd i trafikken.

Helt konkret viser undersøgelsen, at 40 procent af landets trafikanter ofte eller meget ofte oplever at andre udviser en uforudsigelig adfærd, når de sidder bag rattet. Medregnes svaret "engang imellem" er procenten oppe på 81. Kun én procent mener, at de selv gør det.

- Dertil kommer en undersøgelse, hvor vi for nogle år siden spurgte, hvordan bilister vurderer sig selv i forhold til andre. Over 70 procent mente, at de var bedre bilister end andre, siger Jesper Hemmingsen, specialkonsulent i Sikker Trafik.

Ekstra risiko

Oplevelsen af, at andre foretager sig noget forkert er et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Det er årsagen til, at Sikker Trafik med sin kampagne vil forsøge at få ændret trafikadfærden.

- Når folk optræder uforudsigeligt, spreder de utryghed, måske ligefrem forskrækkelse. Det gør trafikken ekstra risikabel og er dermed med til at øge antallet af ulykker, siger Jesper Hemmingsen.

Når bagvedkørende på motorvejene kører for tæt på er ét eksempel på en adfærd, der spreder utryghed og dermed øger ulykkesrisikoen, fremgår det.

Misforståelser giver ulykker

Kampagnen vil fokusere på, hvad vi hver især kan gøre, så trafikken bliver mere tryg og sikker.

- Når nogle går uden for det forudsigelige, misfortolker vi hinandens gøren og laden, og så har vi ulykkerne, siger Jesper Hemmingsen.

- Misfortolkninger fylder meget. De færreste synes, at de selv gør noget forkert. Når man har undersøgt for eksempel vejvrede, hører vi tit folk fortælle, at de reagerer, fordi de bliver overraskede. Så er det instinktivt, at de giver fingeren eller dytter i hornet. Det er alle andre, der er nogle idioter.

Kulturændring

Men sådan er det ikke, påpeger han. Alle kommer ind imellem til at lave fejl. Det er blandt andet det, kampagnen skal få flere til at indse og indrette egen opførsel i trafikken efter.

- Vi skal hver især blive bedre til at bruge reglerne; hold afstand, brug blinklyset, hold for rødt, lad være med at tage telefonen, når den ringer og lad være med at knalde speederen i bund, når det er gult. Det er en kultur, vi skal have ændret.


I trafikken handler det ikke om MIG, men om at vi alle skal komme sikkert hjem.

Jesper Hemmingsen, Sikker Trafik


Det klares ikke hen over et par dage. Der er tale om en langvarig proces, for det er noget grundlæggende, der skal ændres hos den enkelte. Derfor er  kampagnen planlagt til at løbe i minimum de næste tre år, måske de næste fem år.

- Vi har forskellige opfattelser af, hvad der er en god bilist. Nogle synes, man er det, hvis man kan køre hurtigt og tale i mobil uden det går galt. Tilsvarende har vi forskellige definitioner af, hvornår andre optræder uforudsigeligt i trafikken, og hvornår, og i det hele taget om man selv gør det.

- Det vigtige er at nå  rem til, at i trafikken handler det ikke om mig, men om at vi alle skal komme sikkert hjem. Man skal kigge indad, det er det, god trafikkultur går ud på, siger Jesper Hemmingsen.

De andre er mærkelige

2.522 danske trafikanter, hvoraf 15 procent ikke var bilister, fik i januar to spørgsmål:

Første spørgsmål var:  Hvor ofte oplever du, at andre trafikanter gør noget uforudsigeligt, som overrasker eller forskrækker dig?

Andet spørgsmål var: Hvor ofte sker det, at du selv kommer til at gøre noget, som kan overraske eller forskrække andre i trafikken, når du f. eks. kører bil, cykler eller går?

På første spørgsmål svarer 40 procent, at de meget ofte eller ofte blev forskrækkede over andres uforudsigelige adfærd - fordelt på 13 procent "meget ofte" og 27 procent "ofte." 41 procent svarer "en gang imellem." 2 procent svarer "aldrig," og 2 procent svarer "ved ikke."

På det andet spørgsmål svarer 1 procent, at de meget ofte eller ofte udviser en trafikadfærd, der kan forskrække andre - fordelt på 0 procent "meget ofte." 1 procent svarer "ofte." 20 procent svarer "en gang imellem," 61 procent svarer "sjældent," 12 procent svarer "aldrig," mens fem procent svarer "ved ikke."

Det irriterer

Epinion har i juni i år spurgt 908 trafikanter, hvad der irriterer dem mest ved andre trafikanters adfærd. De måtte give op til tre situationer. Svarene fordeler sig således:

Når bagvedkørende, ved bilkørsel, er for tæt på: 51 pct.

Når nogen under kørsel taler, skriver eller læser på håndholdt mobiltelefon: 40 pct.

Når der ikke holdes til højre på motorvejen: 32 pct.

Når folk i bil kører ind i et lyskryds, selv om der er kø:  27 pct.

Når folk kører over for rødt: 22 pct.

Når der overhales højre om på motorvejen: 18 pct.

Når der ikke gives tegn ved vognbaneskift: 17 pct.

Når der flette ind på motorvejen uden at hastigheden afpasses: 16 pct.

Når bilbaglygter ikke er tændt i mørke eller ved usigtbart vejr: 15 pct.

Når nogen kører for stærkt på den vej, hvor jeg bor: 13 pct.

Når nogen udviser vejvrede: 11 pct.

Når der køres over for gult: 5 pct.

Aldrig irriteret over andres trafikadfærd: 2 pct.

Ved ikke: 4 pct.