Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sygeplejerskerne strejker landet over. I Svendborg gør de det med yoga. Foto: Katrine Becher Damkjær

Hov, sygeplejerskerne strejker stadig

Trods begrænset bevågenhed i medierne, er det danske sundhedsvæsen stadig presset af, at tusindvis af sygeplejersker strejker i kampen om mere løn. Og nu optrappes konflikten. Mon det vækker politikerne?

Der er sommerstemning i Danmark: Vi vaccinerer som tosset, kom forbavsende langt i EM, og det danske sommervejr skuffer (for én gangs skyld) ikke.

Det hele går faktisk så godt, at man kan være fristet til at læne sig tilbage i hængekøjen og tage en ordentlig slurk af sangriaen. Men der er nogen, der ikke holder ferie.

De sygeplejersker, der er udtaget til strejke, er nemlig i det der ingenmandsland, hvor de hverken må arbejde eller holde fri.

Det er de, fordi de kæmper for at få en højere løn. Og netop i dag har de besluttet at optrappe konflikten, og udtage yderligere 702 sygeplejersker til strejke fra 10. august. Dermed vil der være over 5.000 færre sygeplejersker i den danske sundhedssektor, når vi andre vender tilbage fra ferien.

Med optrapningen håber sygeplejerskerne, at deres strejke er tilbage på radaren i medierne, hos KL og Danske Regioner. For den har ikke fyldt meget i nyhedsstrømmen de seneste dage, hvor især EM har nuppet dagsordenen.

Men hvorfor optrapper de netop nu, og hvad betyder strejken i det hele taget for vores sundhedsvæsen, der allerede er hårdt prøvet efter corona-krisen?

Det dykker vi ned i i dag i Dagens Danmark, hvor der dog også bliver tid til at tage temperaturen på EM, rumturisme og corona-situationen i vores yndige sommerland.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Noget er forandret i fodboldens verden.
Der var fest i gaderne overalt i Italien, da EM-guldet kom i hus i søndags. Der var ikke kun sejren at fejre, men også at spillestillen er blevet markant mere offensiv og dermed sikrer fodboldens underholdningsværdi i fremtiden. Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix

Fodbold er blevet mere offensivt: - Hvis bare Elkjær ku' forynges ...

0'ernes fodboldlandshold har fået konkurrence. Det mener den tidligere superligatræner, nuværende tv-ekspertkommentator Poul Hansen.

- Det er det mest dynamiske landshold, vi har haft siden 80'ernes landshold, som fik så stor ros. Det nuværende landshold ligner mere og mere holdet fra dengang, siger han.

Det hænger sammen med en spiludvikling, der gælder internationalt, og som det danske hold også har taget til sig.

- Fremover vil vi få en spillestil at se som den, der har præget EM. Det vil sige meget mere offensivt og fysisk aggressivt spil, siger Poul Hansen.

Uden for banen ventes EM også at gå konsekvenser. Her og nu er Italien omdannet til én stor fest, som brød ud straks, EM-titlen var i hus tæt på midnat søndag aften. Efter et hårdt corona-år er den udenlandske interesse i Italien som ferieland på vej op, og den udvikling skubber guldet formentlig til.

Med erobringen af EM-titlen er Italien gået i ekstase. Dansk-italiensk feriehusformidler tror også på mere turistinteresse for landet, og tidligere dansk toptræner er sikker på, at selve EM-turneringen har ændret spillestilen verden over - og ser et dansk landshold tone frem i stil med det i 80'erne.

EM: For anden gang blev Italien europamester i fodbold i søndags med en sejr over England på selveste Wembley.

Sejren var tiltrængt, for den seneste af slagsen ligger hele 53 år tilbage - de tabende englændere har stadig deres første EM-titel til gode.

Selve turneringen, finalen og den italienske sejr har betydning på flere måder.

1 Offensiv stil

Set ud fra en ren sportslig vinkel, har der været tale om et EM med betydning for fodboldens fremtidige underholdningsværdier. Den vokser.

Det mener tidligere superligatræner i OB, Sønderjyske og AGF, Poul Hansen, der i dag er ekspertkommentator på TV3 Sport.

- Fremover vil vi få en spillestil at se som den, der har præget EM. Det vil sige meget mere offensivt og fysisk aggressivt spil. Det har skabt mere pres, mere dynamik og mere åbne kampe, siger Poul Hansen.

Han forventer at se mere af denne spillestil, når VM afvikles om halvandet år.

- Det er stort set alle hold, der udviser en markant mere offensiv stil end tidligere, måske på nær Sverige. Spillerne er simpelthen blevet for gode til, at nogen hold kan risikere at spille passivt, sløvt og tilbageholdende. Der er også behov for at sikre det underholdende element, hvis man skal fastholde interessen hos fans og tilskuere.

Poul Hansens udlægning passer i øvrigt med Uefas skudstatistik: Italien er gennem EM turneringen noteret for 128 scoringsforsøg, England er nummer fem på den liste med præcis det halve antal: 64 scoringsforsøg. De mest pågående er dem, der vinder.

2 Vor tids 80'er-landshold

På denne liste over scoringsforsøg ligger Danmark i øvrigt nr. 3 med 96 angreb, der afsluttes med regulære forsøg på scoring.

Poul Hansen forventer sig endnu mere af denne danske landsholdsdynamik i fremtiden.

- Det spiller på et meget sikkert fundament, samtidig med at nye spillere kan komme ind og gøre en forskel. De spiller med høj energi, masser af vilje og har spillet rettet fremad hele tiden, siger Poul Hansen.

Faktisk venter han en fremtid på højde med den mest glamourøse fortid:

- Det er det mest dynamiske landshold, vi har haft siden 80'ernes landshold, som fik så stor ros. Det nuværende landshold ligner mere og mere holdet fra dengang - selv om der stadig mangler noget virkelig og konstant gennembrudsfarligt oppe foran.

Du tænker på typer som Preben Elkjær?

- Ja, lige nøjagtig. Hvis bare vi ku' få Elkjær forynget på en eller anden måde, så ku' vi få ham på holdet igen.

3 VAR med plads til fejl

På et helt anden felt har Poul Hansen set en udvikling, som han også er sikker på, bliver taget med fremover, blandt andet til det kommende VM: Brugen af VAR. Det står for Video Assistant Referee, som betyder, at alle tvivlsomme dommerkendelser øjeblikkeligt kan ændres ud fra videooptagelser af kampene.

- Det er første gang, vi har set VAR virke. Det har fungeret elendigt hidtil, overalt, også i superligaen. Brugen af VAR ved dette EM var meget mindre, end vi tidligere har set. Dommerne kunne få lov at lave fejl, uden at VAR straks skred ind.

- Dermed har dommerne fået lov at bestemme mere, og dermed er fodbold stadig et spil, der også afgøres af skøn. Det har givet kampe med langt færre afbrydelser. Dét er jeg sikker på, man vil tage med til VM, siger Poul Hansen.

4 Carouselli

Umiddelbart efter finalekampen brød de første EM-konsekvenser ud, men de havde nu ikke så meget med selve spillet at gøre. Det handlede om, at efter barske tider med coronasyge og tusindvis af dødsfald, kunne den almindelige italiener igen finde glæde i livet.

En gigantisk nationalfest foldede sig ud over alt i landet. Italienerne dansede i gaderne natten igennem, og biler og scootere kørte carouselli, dvs. kørsel rundt i gader og stræder med hornet i bund og flag ud af vinduerne.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterede fra folkefesten i Rom umiddelbart efter sejren omkring midnat, da jubelen straks satte sit præg gadebilledet:

- Jeg er så glad. Vi er europamestre, og jeg skal fejre det hele natten, sagde den italienske fan Beatrice Mattioli.

- Du kan ikke føle noget bedre end det her. Det er fantastisk, sagde en anden fan, Stefano Gucci.

5 Flere turister

Festen, eller i hvert fald det forbedrede italienske humør, kommer til at fortsætte, tror Elisabeth Hjorth.

Hun har tilbragt en stor del af sin barndom og ungdom i Italien. Gennem de seneste tyve år har hun boet i Lucca sammen med sin italienske mand og deres tre børn. De har også en bopæl i Højbjerg ved Aarhus.

Med sin dansk/italienske baggrund har hun siden 1996 drevet firmaet DanItalia, der formidler udleje af 370 italienske ferieboliger. I den sammenhæng er hun ekstra glad for den italienske sejr.

- Vi har allerede før EM oplevet en voksende interesse for at rejse hertil efter et år med corona, der har plaget Italien i svær grad, siger hun.

Med et europamesterskab oveni kan den interesse efter hendes mening forventes at vokse.

- Middelhavslande som Italien, Grækenland, Spanien og Frankrig trækker i forvejen i mange. Man kan godt forestille sig, at EM-titlen skaber den opmærksomhed, der skal til, for at Italien bliver toppen, når folk skal vælge, hvilket ferieland de vil rejse til, siger Elisabeth Hjorth.

Sygeplejerskernes strejke er blevet overdøvet. Men måske de nu kan få fanget vores alles opmærksomhed.
Yderligere 700 sygeplejersker vil fra 10. august slutte sig til deres strejkende kolleger, oplyser Dansk Sygeplejeråd. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vi havde næsten glemt dem: Sygeplejersker udvider strejke med 700 medlemmer

Der er meget både godt og skidt at huske sommeren 2021 for. Fodboldfeberen, der ramte hele Danmark under herrelandsholdets EM-slutrunde.

Sol og varme, som i perioder næsten ligefrem var udansk. De første udlandsrejser i næsten halvandet år. En massiv vaccineindsats, der sørgede for coronaimmunitet for millioner af danskere.

Og nå ja - så glemte vi næsten sygeplejerskernes strejke. Nu sørger Dansk Sygeplejeråd dog for, at vi alle bliver mindet om, hvad de tusindvis af danske sygeplejersker kæmper for. Mandag meldte de ud, at yderligere 702 kommer til at deltage i strejken fra 10. august.

Hvis der skal ske nævneværdige forandringer i sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn, kræver det dog indblanding fra politikerne på Christiansborg, fortæller en sundhedsøkonom - og udvidelsen af strejken er et signal om, at det snart bør ske.

Midt i fodboldfeber, sommervarme og de første udlandsrejser i halvandet år, var vi næsten lige ved at glemme alt om sygeplejerskerne. Nu sørger de dog for at minde os om deres konflikt, for mandag meldte Dansk Sygeplejeråd ud, at antallet af strejkende sygeplejersker udvides med 702 fra den 10. august.

Sygeplejestrejke: Dansk Sygeplejeråd varsler, at den nuværende strejke skal udvides og omfatte yderligere 702 sygeplejersker i regionerne. Det oplyser fagforbundet mandag i en pressemeddelelse.

19. juni gik knap 5000 sygeplejersker i strejke, efter at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd to gange havde afvist de overenskomster, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne i kommuner og regioner var nået frem til.

De 5000 sygeplejersker svarer til omtrent en tiendedel af alle medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd.

Overset eller ej

Selvom sygeplejerskernes løn og en vis tjenestemandsreform var et stort debatemne op til strejkens begyndelse, har sagen ikke været det emne, der har startet flest samtaler i de seneste uger. Midt i EM og fodboldfeber, sommervarme, massiv vaccineindsats og de første udlandsrejser i snart halvandet år, er strejken for manges vedkommende blevet knap så vigtig.

- Strejker er jo en slags udmattelseskrig. Jeg tror ikke, at sygeplejerskerne har fået så meget opmærksomhed, som de kunne have ønsket sig. Der har været EM-fodbold og det er sommer. Der er alt muligt, der ikke er talt i deres retning, siger professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Jakob Kjellberg til Avisen Danmark.

Han kalder strejkeudvidelsen for et signal om, at man ikke har tænkt sig at stoppe, men at man bliver ved, fordi der skal ske forandringer på området.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener dog ikke, at sygeplejerskernes strejke hidtil er blevet overset, men hun håber, at udvidelsen kan lokke arbejdsgiverne til mere dialog.

- Det er for at gøre klart, at strejken betyder rigtig meget for os, og at den er et råb om, at arbejdsgiverne skal handle. Det er for at få flere til at reagere, siger hun til Ritzau.

- Hverken arbejdsgivere eller politikere på Christiansborg har givet udtryk for, hvor de ser det her henne. Derfor udvider vi konflikten, for at se om vi ikke kan få lidt reaktion.

Børnene rammes også

Det er ikke tilfældigt, hvilke sygeplejersker der udtages til strejke. Særligt kritiske afdelinger såsom kræftafdelinger har været undtaget, og desuden er der planer for nødberedskab, som træder i kraft på strejkeramte afdelinger.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd skal udvidelsen af strejkende medlemmer findes inden for afdelinger med planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle it-funktioner.


Konflikten har hele tiden set lidt udsigtsløs ud, og at flere skal deltage i strejken kommer ikke til at ændre på det. Der er kun regeringsindgrebet, som alle folk venter på. Det er dét, man beder om.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Vive


Som noget nyt vil der også være børn blandt de patientgrupper, der omfattes. Det vil være som følge af udvidelsen til nogle afdelinger med planlagt kirurgi.

- Det er anderledes end det første udtag, men det er, fordi vi mener, at det kan lade sig gøre. Derfor bliver det en del af strejken, siger Grete Christensen.

Politisk indblanding

Hun oplyser samtidig, at der ikke har været dialog med regionernes chefforhandler, Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland, siden det stod klart, at sygeplejerskerne afviste de seneste bud på en overenskomst.

Derfor opererer sygeplejerskerne ifølge Grete Christensen løbende med planer for, hvordan strejken kan eskaleres, hvis ikke den afføder respons fra arbejdsgiverne.

- Vi vil fortsat også have planer for, hvordan vi eventuelt kan udvide i de kommende uger, siger hun.

Kort om strejken

  • Et flertal i Dansk Sygeplejeråd stemte den 14. juni nej til et forslag om en ny overenskomst. Det var anden gang, de stemte nej.
  • Det udløste en konflikt med arbejdsgiverne, hvilket betød, at cirka hver tiende sygeplejerske lørdag den 19. juni indledte en strejke.
  • Oprindeligt var 5200 sygeplejersker udtaget til strejken.
  • Senere måtte 480 af dem vende tilbage til arbejde, fordi der nogle steder ikke kunne stilles et nødberedskab.
  • Sygeplejerskerne ønsker blandt andet bedre overenskomstvilkår og et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge dem er skyld i et lønefterslæb.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg er strejken ikke så omfattende, og derfor kan den fortsætte i forholdsvis lang tid. Men hvis der skal ske noget med sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn, kræver det indsats fra en helt bestemt side.

- Konflikten har hele tiden set lidt udsigtsløs ud, og at flere skal deltage i strejken kommer ikke til at ændre på det. Der er kun regeringsindgrebet, som alle folk venter på. Det er dét, man beder om. Det kommer formodentlig på et eller andet tidspunkt, men der er ikke nogen fra regeringens side, som har stor lyst til at gribe ind, siger han.

Vi ville så gerne komme videre, med corona-krisen er ikke helt afblæst endnu.
De sidste danskere bør vente længere på at få et gyldigt coronapas efter vaccination, mener eksperter. Delta-varianten har nemlig vist sig mere modstandsdygtig over for det første vaccinestik. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Smitsom coronavariant har for alvor fået fat: Derfor vil eksperter udskyde danskeres coronapas

Der bør gå længere tid, før de sidste danskere kan få et gyldigt coronapas efter deres vaccination. Det mener eksperter, efter at smitten i Danmark er taget til, og den mere smitsomme og mere vaccineresistente delta-variant har spredt sig blandt særligt den yngre del af befolkningen.

Det tyder på, at vaccinen fra Pfizer først for alvor har en effekt efter andet stik. Derfor giver det ikke mening at fortsætte med at lade danskere få et gyldigt coronapas allerede 14 dage efter første vaccinestik, lyder kritikken.

Myndighederne har dog ikke konkrete planer om at ændre på reglerne for coronapasset. Og betyder det, at smittede dermed ikke lader sig teste efter første vaccinestik, risikerer smitten også at ramme sårbare danskere, lyder advarslen fra eksperterne.

En lang række danskere bør vente længere på at kunne få et gyldigt coronapa, mener eksperter. De er ikke for alvor bekymrede over den generelle smittesituation de seneste uger, hvor en mere smitsom virusvariant har fået bedre fat. Men smittestigningen kan fortsat koste dyrt for unge og de mest sårbare, lyder advarslen.

Coronapas: Der bør gå længere tid, før de sidste danskere kan få et gyldigt coronapas efter deres vaccination. Det mener eksperter, efter smitten i Danmark er taget til, og den mere smitsomme delta-variant har spredt sig.

I flere dage har de daglige smittetal i Danmark passeret 500, og langt størstedelen af de smittede er under 40 år, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut. Mandag steg smittetallene så til 848. Det er det højeste daglige smittetal siden 9. juni. Samtidig er smittetallene generelt steget siden juni, hvor det daglige antal smittede i flere dage lå under 200.

Selvom de mange smittede fortsat resulterer i relativt få indlæggelser, er der grund til at reagere på delta-variantens udvikling i Danmark, mener eksperter.

Stærkere over for første stik

Forskning tyder nemlig på, at Pfizer-vaccinen først for alvor har en effekt over for den nye coronavariant efter andet stik. Og at det første stik altså har en nedsat effekt sammenlignet med tidligere coronavarianter. Desuden viser et nyt israelsk studie, at Pfizer-vaccinen i det hele taget er mindre effektiv over for delta-varianten.

Men allerede 14 dage efter første stik kan danskere i dag få et gyldigt coronapas, der giver fri adgang til restauranter, barer og kulturoplevelser uden en negativ coronatest. Det bør der sættes en stopper for, mener blandt andre Christian Wejse, afdelingslæge og epidemiolog på Aarhus Universitetshospital.

- Coronapasset er indrettet efter situationen med de tidligere varianter, hvor man havde 89 procent beskyttelse efter første stik. Men det er en anden situation med delta-varianten. Der er der måske ned mod 40 procent beskyttelse efter første stik. Når du har så markant lavere beskyttelse efter første stik, så mener jeg, man først bør give coronapasset efter andet stik, siger Christian Wejse.

Også professor i virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet mener, at det ville være fornuftigt først at lade det andet vaccinestik indløse et coronapas, ligesom lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet og tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen over for TV2 har foreslået, at man udskyder tidspunktet for, hvornår man kan indkassere et gyldigt coronapas.

- Jeg ser gerne, at man først får coronapasset, når man er vaccineret anden gang. Jeg kan ikke se, at det er nødvendigt at lade det komme efter første stik, siger Allan Randrup Thomsen.

Myndigheder følger nøje udvikling

Det vil betyde, at en lang række danskere fortsat vil skulle lade sig teste, indtil de har fået andet vaccinestik. Det gør det nemmere at opdage smitte og vil derfor forhindre smitteudbrud, lyder det.


Jo flere smittede vi har i samfundet, jo større er risikoen for, at også de sårbare bliver ramt.

Christian Wejse, afdelingslæge og epidemiolog, Aarhus Universitetshospital.


Der er dog ikke noget, der tyder på, at der er ændringer af coronapasset på vej i øjeblikket. Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at man følger smitteudviklingen tæt, men at der ”på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om at rykke på tidspunktet for, hvornår coronapasset er gyldigt efter vaccination.”

Selvom danskerne ifølge Christian Wejse og Allan Randrup Thomsen for tidligt får frit spil til ikke at lade sig teste, er de heller ikke for alvor bekymrede for situationen baseret på de seneste ugers smittetal i Danmark. Og intet tyder på, at udviklingen kommer til at presse sundhedsvæsenet.

Delta-varianten

  1. Delta-varianten hed tidligere den indiske variant, fordi den første gang blev fundet i Indien i oktober 2020. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dog ændret navnesystemet for coronavirusvarianter, der giver anledning til bekymring. Derfor bruges det græske alfabet nu.
  2. Varianten er fundet i minimum 74 landet. Blandt andet i Kina, USA og flere europæiske lande.
  3. University of Melbourne har anslået, at Delta-varianten er omkring 50 procent mere smitsom end Alpha-varianten - tidligere kendt som den britiske variant. Data tyder på højere risiko for indlæggelse sammenlignet med Alpha-varianten ifølge Public Health England.
  4. Forsøg viser, at vacciner som den fra Pfizer beskytter mod Delta-varianten. Men forsøg fra Israel viser, at det første vaccinestik har en markant laver effekt end ved andre coronavarianter.
  5. Ifølge Statens Serum Institut udgør varianten totredjedele af alle nye smittetilfælde i Danmark.

For det første er det primært de unge, der bliver smittet, og da de kun har en lav risiko for et alvorligt sygdomsforløb, fører det sjældent til indlæggelser. I øjeblikket er 37 danskere indlagt med covid-19. Og i august forventer de, at virus får meget svært ved at sprede sig, når den sidste dansker ifølge planen har fået det andet vaccinestik.

Kan ramme sårbare

Allan Randrup Thomsen vurderer samtidig, at store dele af smittestigningen hænger direkte sammen med arrangementer i forbindelse med EM i fodbold, og at smitten derfor igen kan være på retur, efter slutrunden er ovre.

Men selvom vi er tæt på målet, skal de seneste smittetal tages alvorligt, mener Allan Randrup Thomsen og Christian Wejse. Selvom det er de unge, der bærer smitten i øjeblikket, kan den sprede sig til de sårbare i samfundet, advarer de.

- Jo flere smittede vi har i samfundet, jo større er risikoen for, at også de sårbare bliver ramt. Risikoen for at møde en smitsom person er større. Og vi har stadig nogen, der ikke er optimalt dækkede af vaccinen på grund af eksempelvis et nedsat immunforsvar, eller som slet ikke er vaccineret, fordi de ikke kan tåle vaccinen, siger afdelingslægen, der dog fortæller, at det fortsat primært er ikke-vaccinerede danskere, der indlægges, siger Christian Wejse.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, mener, at det ville være fornuftigt at udsætte det gyldige vaccinepas efter vaccination, til danskerne har fået et andet stik. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Samtidig understreger de, at også unge risikerer senfølger og at enkelte også oplever et alvorligt coronaforløb.

Eksperter er uenige

Det er da ikke alle eksperter, der mener, at der er brug for at ændre på reglerne for coronapasset. Virologerne Rune Hartmann og Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet mener ifølge TV2 ikke, at der er brug for at udskyde tidspunktet for, hvornår danskerne kan få et mere testfrit liv med et gyldigt coronapas i hånden.

- Med den forøgede hastighed af vaccineudrulningen ser jeg ingen grund til at ændre reglerne internt i Danmark, men man skal stadig være forsigtig ved rejse ind og ud af landet, siger Rune Hartmann til TV2.

Christian Wejse og Allan Randrup Thomsen slår da også fast, at det allermest effektive våben mod delta-varianten er vaccinerne.

- Dem, der ikke er vaccinerede, bør lade sig vaccinere, så snart de får mulighed for det, siger Allan Randrup Thomsen.

Drømmer du om en tur i rummet?
- Der er rigtig mange gråzoner inden for rumjura. For eksempel er verdenssamfundet ikke engang blevet enige om, hvor luftrummet slutter, og hvor det ydre rum begynder, siger Danny Johansen (tv.), der forsker og skriver Ph.d. om de problemstillinger på Syddansk Universitet i Odense. Foto: Tommy Byrne

Jurist: Rummet kan blive det vilde vesten

Kan ferien ikke blive eksotisk nok, så er der godt nyt. Den britiske multimilliardær Sir Richard Branson var søndag en tur i rummet og har dermed banet vejen for rumturisme på den helt store skala.

Allerede nu kan man købe en billet til vægtløs tilstand, og inden for en overskuelig fremtid, kan det oven i købet være, at prisen for sådan en tur kommer ned på 50.000-100.000 kroner spår nogen.

Men du skal ikke regne med, at der er en rejse-garantifond, der griber dig, hvis noget går galt. Ifølge rumturist Danny Johansen er rummet nærmest lovløst som det vilde vesten.

I podcasten Gangbar fortæller han om rumkapløbet mellem både multimilliardærer og stater med en lovgivning, der svæver rundt i vægtløs tilstand.

Multimilliardærer og stater kappes om at komme først i et nyt rumkapløb, siger rumturist i podcasten Gangbar. Du kan høre Gangbar på tre måder: Via gratis-appen Nyhedskiosken, ved at gå ind på avisendanmark.dk/gangbar eller ved at scanne QR-koden her med din smartphone.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Rumkapløb: Elon Musk, Jeff Bezos og Richard Branson er tre af de rigeste skabninger i den del af Mælkevejen, vi har kendskab til. Og så er de tre multimilliardærer i en indbyrdes kappestrid, som har hele rummet som arena.

Og det sker i en juridisk gråzone, fortæller rumturist og forsker Danny Johansen fra Syddansk Universitet i podcasten Gangba


Man kan godt frygte, at det udvikler sig til det vilde vesten, hvor den der kommer først tager det hele

Danny Johansen, rumjurist


Men lad os lige først møde de tre hovedpersoner:

Jeff Bezos er manden bag verden største onlineshop Amazon, og han har i flere år været betegnet som verdens rigeste person. Hans rumprojekt hedder Blue Origin, som allerede har planlagt den første bemandede rumrejse hvor Jeff og hans bror selv er blandt passagererne.

Elon Musk er manden bag PayPall og elbilen Tesla. Og så har han også SpaceX, som allerede har endt fartøjer, astronauter og sågar en Tesla ud i rummet. Det store mål er at kolonisere Mars, så der kommer til at bo en million mennesker på Mars om 30 år.

Rumturisme koster millioner

  • Richard Bransons rumselskab, Virgin Galactic, har tidligere oplyst, at over 600 personer allerede har reserveret plads på en af de 90 minutter lange rumture. Billetterne koster omkring 1,6 millioner kroner stykket.
  • Virgin Galactic håber med tiden at kunne sænke prisen til omkring 250.000 kroner.
  • I 2018 rapporterede nyhedsbureauet Reuters, at Amazon-stifter Jeff Bezos' rumselskab, Blue Origin, planlagde at fastsætte billetprisen på mindst 1,2 millioner kroner.
  • Det kan dog have ændret sig siden. Selskabet har ikke oplyst sin langsigtede prisstruktur.
  • En anonym person har købt en plads på Bezos' første rumrejse på en auktion. Prisen lød på 172 millioner kroner.

Sir Richard Branson er manden bag Virgin-koncernen, som ud over blandt andet Virgin Music også rummer rum-aktøren Virgin Galactis.  Han har ligesom Bezos allerede annonceret sin første rumfærd til denne sommer og har store ambitioner med rumturisme.

Gråzonen

Oven i de tre fantasillionærer er der også kapløbet mellem staterne med USA, Rusland, Kina og Europa som de store aktører. Det er scenen for den forskning,  rumjurist Danny Johansen er i gang med, for hvem bestemmer egentlig i rummet?

- Der er rigtig mange gråzoner inden for rumjura. For eksempel er verdenssamfundet ikke engang blevet enige om, hvor luftrummet slutter, og hvor det ydre rum begynder, siger Danny Johansen, der forsker og skriver Ph.d. om netop de problemstillinger på Syddansk Universitet i Odense.

Den seneste rum-traktat er helt tilbage fra 1984, og den er der kun ganske få lande, som har underskrevet. Imens kører kapløbet.

- Man kan godt frygte, at det udvikler sig til det vilde vesten, hvor den der kommer først tager det hele, siger Danny Johansen.

I podcasten Gangbar går han tur med journalist Tommy Byrne og snakker om gråzonen derude.