Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udnyt sommerferien til at tage en snak med børnene om deres digitale adfærd, lyder rådet fra Center for Digital Pædagogik. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fisk ungerne op af nettet

Sommerferietid giver anledning til at kigge poderne over skuldrene, når de åbner det store farlige internet.

Sommerferien betyder mere kvalitetstid med både børn og vores firbenede venner. For ungerne kan friheden dog give lyst til at blænde lidt mere op for det blå lys på Ipad’en end normalt, nu hvor lektielæsning og sengetider ikke truer.

Men i stedet for at parkere børnene foran skærmen i sommerferien kan noget af tiden blive brugt på at forstå børnenes digitale liv. Sådan lyder rådet fra Center for Digital Pædagogik i denne uges Adapter-podcast.

Der kan nemlig være skræmmende kort vej fra en ny app er installeret til en børnelokker finder vej til podernes internet feed, og her nytter det ikke noget at tro, de altid selv har styr på online-løjerne.

Hvad angår hundene bør vi tage flere forbehold, når Fido skal luftes i sommerlandet. Det mener internetportalen Netdyredoktor, som har listet en række sommerråd op til alle hundeejere.

Kast dig over både internetråd og hotte hunde i dagens nyhedsbrev. Men her kommer først dagens nyhedsoverblik.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Ved du, hvad dine børn laver på internettet?
Mange børn elsker at spille og blive underholdt med tablet eller computer. Men sæt dig grundigt ind i, hvad dine børn laver online, lyder rådet. Foto: Jelleke, Unsplash

Seks konkrete råd: Sådan børnesikrer du internettet

For mange børn byder sommerferien på mere tid til at spille og være online. Og der er masser af sjov online, også for børn - men internettet er som udgangspunkt ikke børnesikret.

Men det kan du gøre det. Ved at gennemgå indstillingerne på de spil, apps og sociale medier, som dit barn bruger, kan du minimere risikoen for, at dit barn bliver offer for grooming eller andre digitale krænkelser, ligesom du kan sikre deres privatliv på nettet.

Det vigtigste, du som forældre skal gøre, er dog at vise interesse og investere tid i at forstå dit barns digitale liv. For hvis du viser interesse for det sjove, er chancerne for, at barnet kommer til dig, når det oplever noget mindre sjovt, langt større.

Få flere gode råd i podcasten Adapter, der i denne uge dykker ned i, hvordan vi børnesikrer internettet. Find Adapter på www.avisendanmark.dk/podcastenadapter.

Ungerne har sommerferie og plager om tid på Ipad’en. Og med god grund: Internettet er fuld af sjov for børn. Men der er også indhold og mennesker ude i den digitale verden, som vi skal holde vores børn langt væk fra. Her en guide til, hvordan du kan gribe det an.

Lær hvordan du sikrer dine børn på internettet. Lyt til Adapter her:

 

Internet: Voldeligt indhold, grooming, online mobning og sextortion.

Internettet kan give mange ubehagelige og skadelige oplevelser for dine børn. Men samtidig er det mere nødvendigt end nogensinde, at vores børn er online. For Danmark bliver mere og mere digitalt, og ikke mindst under coronakrisen har børnene i den grad været på nettet.

Hvad er grooming og sextortion?

Begrebet grooming kommer fra engelsk og henviser til en adfærd, hvor en voksen gennem strategisk manipulation opbygger et tillidsforhold til en mindreårig på nettet. Sextortion er en type afpresning, der foregår ved at presse et barn eller en voksen med materialer af seksuel karakter, for eksempel en video eller et billede, over nettet.

Det fortæller Stine Liv Johansen, der er lektor på Aarhus Universitet og desuden formand for Medierådet for børn og unge.

- Vi ved, at danske børn har bedre adgang til nettet, og bruger mere tid der, end børn i mange andre lande. Det var en stor fordel under coronakrisen, men det betyder også, at vi skal være opmærksomme på at beskytte dem online.


Hvis du taler med dine børn om alt det sjove, så er chancerne for, at de kommer til dig, når noget gør ondt, også meget større.

Stine Liv Johansen, AU


Derfor er forældre nødt til at involvere sig i deres børns digitale liv. Det mener Per Frederiksen, der er psykolog ved Red Barnet.

- Vi oplever, at nogle forældre siger ”børnene forstår det meget bedre end os alligevel”. Så er det ligesom okay ikke at sætte sig ind i det. Men samtidig ved vi, at noget af det vigtigste for børns sikkerhed online er, at forældrene tager en aktiv del i deres børns liv på nettet, siger han.

Her er eksperternes råd til forældre og andre voksne, der gerne vil hjælpe børn i sikker online havn.

1 Brug børneversionen

Et af de første steder, mange slipper deres tumlinger løs, er YouTube. Men kanalen er ikke lavet til børn, og derfor kan de små poder let ende med at se indhold, som ikke er alderssvarende og generelt voldsomt.

Pernille Ballisager, digital rådgiver ved Center for Digital Pædagogik, anbefaler at man overvejer at flytte de yngste børn over på ’YouTube Kids’, hvor indholdet er blevet godkendt til mindre børn.

- Har du større børn, som vil bruge ”voksen-YouTube”, så opret i hvert fald en profil og gennemgå indstillingerne. Her kan du vælge at sortere visse typer videoer fra, for eksempel det, der ikke er blevet screenet for ulovligt indhold, siger hun.

Herudover anbefaler hun også at overveje danske medietilbud til de mindste – for eksempel DR’s Ramasjang og Minisjang - som et supplement til underholdningen på YouTube.

2 Luk digitale børnelokkere ude

Digitale børnelokkere og groomere kan komme i kontakt med børn i spil som Roblox, Fortnite og Minecraft. Her starter de samtalen med børnene. Senere vil de måske forsøge at flytte snakken til eksempelvis sociale medier.

Helt oplagt er det derfor at sørge for, at en fremmed ikke sådan lige kan skrive eller ringe dit barn op i de store, online spil.

Du skal ind og se på indstillingerne. I de fleste spil kan du vælge, om man skal kunne ringe op, lave videoopkald og generelt blive kontaktet af fremmede, når man bevæger sig rundt i de digitale verdener.

3 Beskyt dit barns privatliv

Er der noget, mange danskere har svært ved, er det at beskytte deres privatliv online. Det er simpelthen ikke noget, vi prioriterer. Og det samme gælder ofte vores børns privatliv. Det fortæller Stine Liv Johansen fra AU.

- Vi kan se, at forældre gør mere for at deres børn ikke skal rende ind i voldeligt indhold. Men børnenes privatliv er der en tendens til at overse. Det er lidt usynligt, men vores børn har ret til et privatliv, også online, siger hun.

Hun peger på, at sommerferien er et glimrende tidspunkt til at gennemgå dine børns (og dine egne) apps og medier. Bruger børnene Instagram, TikTok eller andre sociale medier, er det også værd at overveje privatlivsindstillingerne her.

4 Få skærmtid ved middagsbordet

Men selv når alle indstillinger alle steder er tjekket igennem, kan børn godt opleve ubehagelige ting på nettet.

Derfor mener alle tre eksperter, som Avisen Danmark har talt med, at forældres interesse og nysgerrighed på deres børns digitale liv er afgørende.

- Vi skal have skærmtid ved middagsbordet. Ikke forstået på den måde, at vi alle sammen skal glo ned i en skærm, mens vi spiser – men vi skal snakke om det, der sker online med vores børn, ligesom vi snakker om alt muligt andet, siger Stine Liv Johansen.

På den måde kan vi nemlig være med til at danne vores børn til et liv på nettet. Og så sender det også et vigtigt signal til børnene om, at det er noget, man kan og skal tale med sine forældre om.

Så i stedet for at parkere børnene foran skærmen i sommerferien, kan noget af tiden blive brugt på at forstå børnenes digitale liv.

- Hvert andet barn føler ikke, at dets forældre interesserer sig for deres digitale liv. Det skærer da lidt i hjertet, siger Stine Liv Johansen og fortsætter.

- Hvis du taler med dine børn om alt det sjove, så er chancerne for, at de kommer til dig, når noget gør ondt, også meget større.

5 Vær det gode eksempel

Ud over at tale med børnene, skal du også være det gode eksempel. For der er noget om det, når man siger, at børn gør som deres forældre gør, ikke som de siger.

Når det er sommerferie og tid til strand og vandsjov, er det oplagt at smide et billede af den lille badende pode på Facebook.

Men tænk dig om, før du lægger billeder af dine badende børn eller børnebørn online. Det påpeger Per Frederiksen fra Red Barnet.

Dels er det ikke sikkert, at børnene syntes, det er sjovt at have alle de billeder på nettet i fremtiden, og dels kan billederne blive brugt i ulovlige sammenhænge.

- Vi har sager, hvor billeder, som familien selv har lagt op på sociale medier af deres børn, bliver brugt på hjemmesider med seksuel karakter. Og det kan være omstændigt at få dem til at forsvinde helt fra nettet igen, siger han.

6 Få hjælp af professionelle

Men hvad så, hvis børnene faktisk oplever noget skidt på nettet, trods alverdens forsøg på at undgå det?

Hvis dit barn kommer til dig, så start med at lytte og støtte, ikke dømme. Derudover skal den voksne

- Hjælp børnene med at få den rigtige hjælp, og vis dem, at man kan gøre noget ved det. Det er ikke bare et stort sort ”internet-hul’, siger Stine Liv Johansen.

Hvis der er tale om digital mobning, kan det være skolen eller SSP, man skal have fat i.

Hvis dit barn er blevet udsat for grooming, er det politiet. Og endelig; hvis din teenager har billeder derude, som han eller hun gerne vil have til at forsvinde, kan det være, man skal have fat i Red Barnets gratis digitale rådgivningstilbud, Sletdet eller i Børnetelefonen.

Hør mere om, hvordan du bedst børnesikrer internettet, i i podcasten Adapter, der i denne uge er taget på besøg hos Center for Digital Pædagogik. Find den i Nyhedskjosken eller på www.avisendanmark.dk/podcastenadapter.

Plastik er en gevinst i Indien
Fiskerne får særlige sække med ud på havet. Når fiskerne får plastikskrald i nettet, fylder de det i sækkene og tager det med i land. Foto: Sivaram/Reuters/Ritzau Scanpix

Indiske fiskere får plastik i nettet - og det er de glade for

Plastaffald i havet er efterhånden en uoverskuelig opgave, som smadrer dyreliv og naturen i takt med, at vi menneskers landbaserede, svinende aktiviteter som industri, lossepladser, spildevand og turisme kun tager til. Men I det sydlige Indien tager de lokale fiskere skeen i den anden hånd.

De har i årevis været trætte af at få plastikflasker, nylonreb og emballage i deres fiskenet og har blot smidt det tilbage i oceanet, når det skete. Det er slut. Siden 2017 har de beholdt affaldet ombord, for det viser sig, at skidtet kan sælges og blandes i asfaltblandingen til nye veje, når det strimles i tusindvis af stykker.

Således har fiskerne fået genbrugt cirka 80 ton plastikskrald, og det har været med til at bygge 135 kilometer vej.

I det sydlige Indien går fiskere og myndigheder bogstaveligt talt nye veje for at gøre noget ved plastikforureningen af havet.

Fiskeri: Det har i flere år været irriterende for fiskerne i havnebyen Kollam i den indiske delstat Kerala, at de fik mere og mere plastik i nettet, når de var ude at fiske. Indtil for nylig plejede de bare at smide plastikskraldet tilbage i havet, fordi det var værdiløst.

Men siden 2017 er fiskerne begyndt at tage affaldet med i land. Nu kan det nemlig sælges og give en lille ekstra indtjening. Det skyldes, at delstatsregeringen har lanceret initiativet Suchitwa Sagaram, der betyder ’rent hav’.

Initiativet går ud på, at fiskerne får særlige sække med ud på havet. Når fiskerne får plastikskrald i nettet, fylder de det i sækkene og tager det med i land. Her bliver de gamle plastikflasker, emballage, nylonreb og alt det andet plastikaffald så først vasket og derefter fræset i småstykker.

Herefter sælges plastmaterialet videre til virksomheder, der bygger veje. Skraldet kan nemlig gøre nytte som fyld i den asfaltblanding, man bruger til vejbyggeri. På den måde kan man spare omkring et ton asfalt for hver kilometer vej, hvilket gør vejen 8-10 procent billigere at bygge.

- Denne form for vejbelægning bliver også mere og mere populær, fordi den gør vejene mere modstandsdygtige over for Indiens ekstreme varme, siger ingeniøren VK Lotus fra Keralas regerings tekniske afdeling for havne til den engelske avis The Guardian.

Ny veje

Siden projektets start har fiskerne bragt cirka 80 tons plastikskrald, hvoraf halvdelen er blevet genbrugt, og det har været med til at bygge 135 kilometer vej.

Selvom 80 tons svarer til vægten af cirka 23 mellemstore indiske elefanter, er det alligevel en ret lille mængde i forhold til, at der hvert år ryger omkring otte millioner tons plastik ud i havet på verdensplan. Og at fange plastik med fiskenet kan i sig selv aldrig løse alle verdens plastikproblemer, for plastikken ligger længe i havet og kan nå at gøre megen skade, før det til sidst bliver indfanget.

Desuden er en stor del af plastik i havet allerede gået i så små stykker, at det bare passerer gennem hullerne i nettet. Derfor er den eneste langsigtede løsning at forhindre plastikken i at ende i havet i første omgang.

Alligevel er projektet i Kerala ikke kun en dråbe i havet. Næsten 3000 fiskere og bådejere i havnen i Kollam er nu med i initiativet, der nu også er ved at sprede sig til andre havne langs kysten. Omkring en million mennesker i delstaten er beskæftiget inden for fiskeriet, så der er mulighed for, at projektet kan få reel betydning.

Kirkerne vil også ud af coronaens lænker
Ifølge de nuværende regler for kirker og trossamfund må der maksimalt være en person per fire meter gulvareal. Hvis deltagerne for det væsentligste sidder ned, må der være en person per to kvadratmeter gulvareal. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Organisation: Restriktioner i kirker giver ingen mening

Kirkerne skal ligestilles med alle andre i coronaens navn.

Det mener Venstre, som har foreslået at lempe på de nuværende areal- og afstandskrav i kirker og trossamfund allerede nu, selv om de nuværende restriktioner faktisk står til at blive lempet den 1. august.

Både hos Landsforeningen Liv&Død og Landsforeningen Af Menighedsråd bakker man op om at gøre corona-livet lettere, så der eksempelvis er bedre plads til sommerbryllupperne.

- Jeg synes ikke rigtigt, at det giver mening, at restriktionerne ophæves stort set alle andre steder og så ikke i kirkerne, siger direktør for Landsforeningen Liv&Død Kirsten Søndergaard.

Søren Abildgaard fra Landsforeningen af Menighedsråd mener, at der eksempelvis kan indføres visning af coronapas, som besøgende gør nu andre steder rundt om i landet.

Ifølge de nuværende regler for kirker og trossamfund må der maksimalt tillades adgang for en person per fire kvadratmeter gulvareal.

1. august lempes arealkravet i kirkerne, men det er for sent, mener Liv&Døds direktør, Kirsten Søndergaard.

Venstre har foreslået at lempe på de nuværende areal- og afstandskrav i kirker og trossamfund, fordi de ikke længere giver mening.

Det forslag er direktør for Landsforeningen Liv&Død, Kirsten Søndergaard, enig i.

- Jeg synes ikke rigtigt, at det giver mening, at restriktionerne ophæves stort set alle andre steder og så ikke i kirkerne, siger hun.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for en værdig afsked med livet.

Ifølge de nuværende regler for kirker og trossamfund må der maksimalt tillades adgang for en person per fire kvadratmeter gulvareal.

Hvis deltagerne for det væsentligste sidder ned, må der være en person per to kvadratmeter gulvareal.

Fra 1. august lempes arealkravet i kirkerne, så der mindst skal være to kvadratmeter per person, uanset om man står op eller sidder ned.

Men det er for sent, mener Kirsten Søndergaard.

- Det er taget i betragtning af, at det er lempet stort set alle andre steder.

- Og at vi nu har set de fester, der har været rundt omkring i forbindelse med fodbold på stadion og diverse, hvor man har stået virkelig tæt og har kunnet synge og råbe, siger hun og henviser til festlighederne i forbindelse med EM-slutrunden.

Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm, mener, at der er to gode grunde til, at der ikke skal være hverken areal- eller afstandskrav i kirker og trossamfund.

For det første siger hun, at det ikke giver mening, at der eksempelvis til bryllupper eller begravelser godt må være mange til den efterfølgende fest eller gravøl, men at det samme ikke gælder i kirken.

Den anden grund skal findes i de aktuelle indlæggelsestal, som, hun mener, går den rigtige vej.

- Alle de ældre og sårbare er færdigvaccineret, så vi burde være et sted, hvor vi kan give folk lov til at fejre de mærkedage, som de har savnet, siger Louise Schack Elholm.

Formand for interesseorganisationen Landsforeningen Af Menighedsråd, Søren Abildgaard, kan sagtens forstå baggrunden for Venstres forslag.

- Det giver nogle praktiske problemer - især i mange af de mindre middelalderkirker - hvor der, hvis man skal overholde arealkrav og afstandsanbefalinger, kun kan være samlet ganske få.

- Derfor har jeg tidligere foreslået, om man ikke kunne finde en pragmatisk løsning på det problem, siger han.

Han siger, at der eksempelvis kan lempes på arealkravene, eller at der kan indføres visning af coronapas, som besøgende og lignende også skal vise ved for eksempel indendørs serveringssteder.

/ritzau/

Hundene er løs i sommerheden
Du ved nok godt, at du ikke skal efterlade din hund i en varm bil om sommeren. Men det er langt fra det eneste, du skal være opmærksom på, er budskabet bag nye råd fra Netdyredoktor. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sådan får du styr på hunden i sommerlandet: Her er 48 tips til vores bedste ven

Hvis du troede, at det er ren lutter lagkage at have din firbenede ven med ud i sommerlandet, så kan du godt tro om. Ifølge internetportalen Netdyredoktor, som flere af landets dyreklinikker står bag, er der nemlig masser af potentielle farer, når Fido skal med til stranden, på picnic eller blot holder siesta på terrassen.

Således kan alt fra madrester fra grillen, insekter og selvfølgelig varmen i sig selv udgøre en risiko, der kræver en tur på dyrehospitalet. Derfor har dyrenes venner på portalen forfattet 48 tips, som du kan kaste dig over, hvis du som hundeejer skal holde ferie med din logrende pelsklump.

Nye hundeejere bør tage sig i agt for, hvor Fido befinder sig henne i sommervarmen, og hvad den snuser til og gnaver i. Det er budskabet bag Netdyredoktors nye 48 sommertips til ejere af de firbenede væsener.

Kæledyr: Corona-tiden har betydet en hel del flere hundeejere herhjemme. Dermed skal en masse nye firbenede venner opleve deres første danske sommer i år.

Men det er ikke altid uden fare på færde, når du trasker ture med familiens nye bedste ven eller har den med ude på picnic, for der kan hundene hurtigt snuse sig frem til andet end søde sommerminder. Derfor har holdet af dyrlæger og dyreklinikker bag internetportalen Netdyredoktor kreeret 48 sommertips til hundeejere.

Blandt andet er rester fra danskernes mange grillmiddage på varme sommerdage en risiko.

Hos AniCura, som har dyrehospitaler i hele landet og 13 andre europæiske lande, får de således hver sommer hunde ind, som har spist majskolber. Og den populære grillspise er vanskelig for de firbenede at fordøje.

- Det er vigtigt at rydde grundigt op efter grillmiddagen og smide majskolberne i skraldespanden. Sørg for, at de er uden for hundens rækkevidde, siger chefdyrlæge Sanne Ross.

Sker det alligevel, at hunden får fat i en majskolbe, er det vigtigt at opsøge dyrlægen, inden kolben i værste fald kan risikere at ryge hele vejen ned i tarmen, advarer hun.

Giftige alger og farlig sejlads

En anden mulig kritisk situation kan opstå på stranden. Her bør du tjekke forholdene, inden du slæber hunden med, lyder rådet.

Under særlige vejr- og vindforhold kan blågrønalger samles i så store koncentrationer, at det kan være farlige for såvel mennesker som dyr.

- Algerne forårsager en slags forgiftning hos hunden, når den kommer i kontakt med dem eller drikker vandet i forbindelse med badning i søer og havvand, siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub, der har været med til at forfatte de mange tips.

48 sommertips til hundeejere

Internetportalen Netdyredoktor har forfattet 48 sommertips til hundeejere. Her får du nogle af de vigtigste:

  • Det sker, at avner fra ukrudt finder vej ind i øregangen hos hunde eller borer sig igennem huden. Det er en meget ubehagelig situation for hunden og kræver omgående dyrlægebehandling.
  • Undgå at motionere hunden i de varme timer midt på dagen. Ligesom mennesker har hunden det bedst med motion i de køligere morgen- og aftentimer.
  • Vær derudover opmærksom på grillspyd i træ, som smager og dufter dejligt for hunden, men som kan perforere mavesæk og tarme, hvis de får fat.
  • Du kan finde alle tips på Netdyredoktors hjemmeside. Portalen består af dyrlæger fra en lang række større dyreklinikker og dyrlægepraksisser i Danmark.

Hun forklarer, at hvis du tager hunden fra stranden og med videre ud at sejle, så bør Fido ligesom resten af familie bære redningsvest.

- Skal du på åbent hav, bør I ligeledes sikre hunden med en line fastgjort til båden - især sejlbåde, som kan være svære at vende. Husk også at medbringe rigeligt vand og sikre, at den har et sted at søge skygge for solen, siger Lise Lotte Christensen.

Pas på insekter og hede

Det er ikke kun til lands og vands, at der er potentielle farer for hundene. Det er der også i luften.

De sværmende insekter indbyder til leg, og hunde kan godt lide at snappe efter dem eller forsøge at fange dem med poterne. Men sådan ser insekterne ikke på det og kan finde på at stikke i selvforsvar.

- Som regel bliver hunden blot stukket en enkelt gang, hvilket kan give smerte, rødme og hævelse. Som ejer vil du derfor som oftest kunne mærke på din hund, at den er blevet stukket, da den typisk vil reagere ved at pibe og trække sig væk, forklarer chefdyrlæge Sanne Ross og fortsætter:

- Enkelte stik uden voldsom hævelse kan behandles lokalt. I så fald kan du forsigtigt fjerne brodden med en pincet, og brug eventuelt en irritationsdæmpende salve på stikket. Er hunden til gengæld meget hævet eller har udviklet udslæt, skal dyrlægen behandle hunden med antiinflammatorisk medicin.


Det er vigtigt at rydde grundigt op efter grillmiddagen og smide majskolberne i skraldespanden. Sørg for, at de er uden for hundens rækkevidde.

Sanne Ross, chefdyrlæge i dyrlægekæden Anicura


Sidst men ikke mindst er en klassiker at holde øje med, at dyrene ikke får det for varmt. Når højsommeren buldrer afsted, og temperaturen ryger ditto i vejret, er det ikke kun os tobenede, der døjer med heden.

Hunde er omend endnu mere udfordrede grundet pelsen. Derfor skal de have adgang til skygge og vand, lyder det. Bliver den konfus, forvirret og vaklende, kan det være tegn på hedeslag.

- Det er også en god idé at holde hunden i ro, da den ikke selv kan mærke, hvornår den skal stoppe med leg og aktiviteter i haven, og det kan ende rigtig galt, siger Sanne Ross.