Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er babysalmesang i Videbæk Kirke hver onsdag formiddag. I år med rekordstort antal.:Foto: Jørgen Kirk

Barnløshed - ja tak

De faldende fødselsstatistikker i Norden får fødselshjælp af, at flere kvinder aktivt vælger børn fra.

Der bliver længere og længere mellem babyskrål og dikke-dik under hagerne i de danske hjem, og i år er det således fjerde år i træk, at vi føder færre børn. 

Men det er ikke kun den enkelte kvinde, der føder færre børn end tidligere. Der er også flere danskere, der slet ikke får børn og altså ender som barnløse - frivilligt eller ufrivilligt. 

26-årige Isabella fra Viborg er en af dem, som har valgt at gå udenom den stereotype forestilling om, at mor, far og børn er lig med et lykkeligt liv. I januar gjorde hun sit valg endegyldigt ved at blive steriliseret. 

Samtidig hører vi om mennesker i andre dele af verden, som ikke ønsker flere børn, fordi jorden i disse klimakrisetider trues af overbefolkning. Harry og Meghan, hertugparret af Sussex, har blandt andet meldt sig under de faner. 

Det vildere vejr ser heller ikke ud til at røre os, når vi køber bolig. I hvert fald viser en ny rapport, at vi ikke tjekker risikoen for oversvømmelser, inden vi sætter underskriften. Og det selv om at flere storme og voldsomme vandmasser er taget til, mens klimaet halter. 

Læs mere om manglende babyer og klimatjek af din bolig i dagens nyhedsbrev. 

God lørdag. 

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Hellere bøf, bio og Barcelona end villa, volvo og vovse
26-årige Isabella Hasselager Petersen blev i begyndelsen af januar steriliseret. Hun har altid vidst, at hun ikke skulle have børn. Privatfoto

Isabella er barnfri og lykkelig: - Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn

Er børn meningen med livet? Ikke hvis man spørger 26-årige Isabella fra Viborg.

Allerede siden barnsben har hun vidst, at drømmen om familieforøgelse ikke var noget for hende. Derfor blev hun i starten af året steriliseret efter længere tids venten på en operation.

Men selvom beslutningen om at få fjernet sine æggeledere længe har været fast, så har den unge kvinde oplevet undren fra omverdenen. Flere har haft svært ved at tage hendes valg alvorligt.

Den situation ønsker hun ikke for andre kvinder, som har det på samme måde, og det er grunden til, hun nu deler sin historie. Isabella vil puste lidt til tabuet om, at man sagtens aktivt kan vælge et liv uden børn til, uden det er på en ulykkelig baggrund.

26-årige Isabella har altid haft krudt i røven. Der skal ske noget omkring hende, og hun elsker muligheden for at være spontan. Nu ved hun, at spontaniteten aldrig kan blive taget fra hende for alvor, for efter en sterilisation kan hun ikke blive gravid. Og hun er lykkelig for det.

Barnfri: Det var ikke noget, der skete fra den ene dag til den anden. Den slags er der nemlig strenge regler om. Først går man til sin læge, hvor man kan få en henvisning til en kvindeklinik. Der skal man til en samtale, og bagefter venter et halvt års pålagt betænkningstid.

Når coronavirus pludselig bliver en del af hverdagen i hele landet, lægger det mere tid oveni.

Derfor var det efter lang tids venten en stor dag, da 26-årige Isabella Hasselager Petersen den 8. januar i år kunne sænke skuldrene. Nu var hendes æggeledere nemlig blevet fjernet. Hun kunne aldrig blive gravid.

- Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn, og jeg har snakket en del med min familie om det. Især min mor har været meget inde over. Hun har altid vidst, at det kom jeg sgu nok ikke til - det kunne hun bare mærke, fortæller Isabella Hasselager Petersen.

Siden hun var 14 år gammel har hun dagligt fyldt sin krop med kunstige hormoner i form af p-piller. Den form for prævention har en slutdato for de fleste på grund af øget risiko for blodpropper. Derfor besluttede hun, at hun lige så godt kunne få lavet operationen nu, når hun alligevel vidste, at et liv uden børn var det eneste rigtige for hende.

Blå bog: Isabella Hasselager Petersen

  • 26 år gammel.
  • Født, opvokset og bosat i Viborg.
  • Bor med sin kæreste gennem syv år.
  • Uddannet socialpædagog.
  • Arbejder som fagkoordinator på et ungdomskollegium for unge med psykisk handicap.

Bøf, bio og Barcelona

Som barn var Isabella ikke en af de piger, der kun legede med fine dukker i børnehaven. Hun var en sprudlende energibombe, som var lidt vildere end de dukkeglade piger. I de store klasser i folkeskolen blev hun lig med dans og fitness - og en flot, misundelsesværdig brun kulør tidligt på sommeren. Hun var en pige fuld af humor, og der skulle helst ske noget spændende rundt om hende.


Folk har ikke taget mig seriøst, når jeg har fortalt, at jeg ikke ville have børn. Der har operationen gjort en forskel, for nu er der ligesom ingen vej tilbage.

Isabella Hasselager Petersen


Sådan er hun stadigvæk.

I dag beskriver hun selv sit liv som et uden "villa, Volvo og vovse, men med meget mere bøf, bio og Barcelona." Hele livsstilen med børn siger hende absolut ingenting.

Hun elsker at kunne være spontan, tage sin kæreste under armen og gøre lige, som de har lyst til.

- Hvis vi får lyst til at flytte til en anden by, få et nyt job, at tage ud at spise eller i biffen efter arbejde en dag, eller hvis vi vil bruge en hel weekend på seriemaraton, så kan vi det. Vi har ikke ansvaret for et andet menneske, men vi har mulighed for spontanitet, så der ikke går totalt leverpostej i den. Det er noget af det mest utiltalende, jeg overhovedet kan forestille mig - madpakker og Disney Sjov og beskidte gummistøvler i gangen. Puha. Jeg får det helt dårligt ved tanken, griner hun.

Fra begyndelsen af sit forhold til kæresten var Isabella ærlig om, at hun ikke ville have børn. Det behov havde kæresten heller ikke, og efter syv år har hun ikke mærket en eneste tvivl fra ham. De er enige om, at det ideelle liv for dem er uden børn. Privatfoto

Ikke et fravalg

Mange vil måske se sterilisation som et fravalg af børn. Men sådan ser den unge kvinde det ikke. For hende er det nærmere et tilvalg at få børn.

Selvom hun selv hverken vil eller kan blive mor, har hun det fint med andres børn. Hun elsker sin nevø og nyder at være sammen med ham og lege med ham i et par timer. På fuldtid er det bare ikke noget for hende. Det har hun altid vidst.

- Da jeg var lille, og min mor spurgte, hvordan jeg gerne ville bo og leve, når jeg blev stor, så sagde jeg, at jeg skulle have en fed karriere, bo i en lejlighed inde i byen og have en kæreste, fortæller hun.


Jeg forstår heller ikke folk, der får børn, men jeg respekterer det. Jeg tænker, at det skal sgu gå begge veje.

Isabella Hasselager Petersen


Et tabu

Hun vil gerne dele sin historie, fordi hun selv har oplevet det som et stort tabu, som mange har svært ved at tale om.

Inden hun selv blev steriliseret, følte hun ofte, at hun ikke blev taget alvorligt, når hun fortalte andre mennesker om sin stålfaste beslutning om ikke at ville sætte børn i verden.

- Nogle har bare sagt "Det kommer senere - bare vent, lige pludselig ..." Det antager folk, fordi det i lang tid har været normen. Folk har ikke taget mig seriøst, når jeg har fortalt, at jeg ikke ville have børn. Der har operationen gjort en forskel, for nu er der ligesom ingen vej tilbage.

Egentlig forventer Isabella Hasselager Petersen ikke, at enhver kan forstå hendes beslutning, men hun savner accept og anerkendelse.

- Jeg forstår heller ikke folk, der får børn, men jeg respekterer det. Jeg tænker, at det skal sgu gå begge veje.

Røde Kors fået tre gange så mange forespørgsler på førstehjælpskurser.
Yussuf Yurary Poulsen, Simon Kjær, Thomas Delaney og Andreas Christensen var med til at skærme for Christian Eriksen, mens han modtog førstehjælp på banen i Parken 12. juni. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter Eriksens kollaps: Markant flere vil lære førstehjælp

- Jeg tror, vi alle hele tiden har vidst, at førstehjælp kan redde liv. Men den aften - den 12. juni - så vi, hvad det betyder at kunne træde til hurtigt.

Ordene kommer fra Marie-Louise Gotholdt, der er national chef i Røde Kors, og når vi nu endnu en gang skal tale om dét hjertestop og dén aften, er det fordi Røde Kors i ugerne efter har fået tre gange så mange forespørgsler på førstehjælpskurser som normalt.

Marie-Louise Gotholdt har ikke tidligere oplevet en begivenhed, der medførte så stor opmærksomhed omkring førstehjælp, men som hun siger:

- Det her var en begivenhed, der samlede så utroligt mange mennesker og var så følelsesladet. Vi fulgte alle med i de forfærdelige sekunder, hvor man så ham ligge livløs på græsset.

Siden Christian Eriksens hjertestop har Røde Kors fået tre gange så mange forespørgsler på førstehjælpskurser.

Fodboldspiller Christian Eriksens kollaps i Parken under Danmarks EM-kamp mod Finland 12. juni viste, at akutte situationer kan opstå hvor som helst - og at det er en god idé at kunne førstehjælp.

Siden episoden, hvor Eriksen fik hjertestop, har Røde Kors oplevet en markant stigning i efterspørgslen på førstehjælpskurser.

I ugerne efter kampen fik Røde Kors således tre gange så mange forespørgsler på førstehjælpskurser fra arbejdspladser som normalt.

Det skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Også antallet af tilmeldinger fra privatpersoner er steget mærkbart, fortæller Marie-Louise Gotholdt, der er national chef i Røde Kors.

- Jeg tror, vi alle har vidst hele tiden, at førstehjælp kan redde liv. Men den aften - den 12. juni - så vi, hvad det betyder at kunne træde til hurtigt.

- Vi fik nok alle stillet os selv spørgsmålet: Ville jeg turde træde til, og kan jeg min førstehjælp? Det er det spørgsmål, som folk reagerer på nu ved at booke førstehjælpskurser, siger hun til Ritzau.

Røde Kors modtog 148 forespørgsler fra arbejdspladser til organisationens førstehjælpskursus i de tre uger efter, at herrelandsholdet slog ring om Christian Eriksen, som fik hjertemassage på græsset i Parken.

Ugen op til den voldsomme begivenhed modtog Røde Kors 15 forespørgsler fra virksomheder, der gerne ville bestille et førstehjælpskursus.

Dermed modtog organisationen i alt 163 forespørgsler om førstehjælpskurser fra arbejdspladser i juni. På en gennemsnitlig måned er tallet 45.

For private var antallet af tilmeldinger 1938 i juni mod 1708 i samme måned sidste år og 1255 året før.

Marie-Louise Gotholdt har ikke tidligere oplevet en begivenhed, der medførte så stor opmærksomhed omkring førstehjælp.

- Det her var en begivenhed, der samlede så utroligt mange mennesker og var så følelsesladet. Vi fulgte alle med i de forfærdelige sekunder, hvor man kunne se Christian Eriksen ligge livløs på græsset.

- Det har nok påvirket os alle, siger Marie-Louise Gotholdt.

Den generelle anbefaling er, at førstehjælpskurser er for personer fra 14 år og opefter. Alligevel bør man tale med sine børn om, hvad førstehjælp er, og hvorfor det er vigtigt at træde til med hjælp.

Først fra en vis alder kan man udføre hjertemassage. Hvis nogen får hjertestop, kan mindre børn gøre sig nyttige ved at kalde på hjælp, tage kontakt til en voksen og ringe til alarmcentralen på 112.

/ritzau/

Storme og skybrud finder ikke vej til boligkøbernes radar
Det er en kendsgerning, at vi fremover skal leve med vildere vejr og flere oversvømmelser. Alligevel tjekker danskerne ikke for risikoen for uforudsete vandmængder, når de køber bolig. Foto: Morten Stricker

Boligkøbere lukke øjnene for klimakrise: Tjekker ikke for oversvømmelsesrisiko, før de skriver under

Man skal have boet under en sten, hvis man de senere år ikke har hørt om klimaforandringerne. De forandringer, som vi mennesker selv skaber ved både at blive flere og flere, mens vi også overforbruger af jordens ressourcer.

Hele molevitten giver kloden hedetur, og så svarer moderjord tilbage med vilde vejrfænomener. Herhjemme har vi således oplevet flere storme, som har kastet vandmasser ind over gader og stræder, så gummistøvler og sandsække har stået klar i venteposition, når efteråret nærmede sig.

Alligevel tjekker vi ikke op på, om der er risiko for oversvømmelse i de områder, hvor vi vælger at købe huse. Til gengæld påvirker mere vand ikke boligpriserne, allerede efter tre år stabiliseres markedet, viser en ny rapport.

Vejret bliver vildere og vandmængderne voldsommere, men danskerne tjekker ikke op på risikoen for oversvømmelser, før de køber bolig. Det viser en ny rapport.

Klima: De fleste husker Bodil, Allan og Gorm. Tre storme, som sendte massive vandmasser ind over de danske kyster og oversvømmede veje og huse. Ligesom mange nok heller ikke har glemt skybruddet i 2011, der gav skader for over seks milliarder kroner.

Alligevel ser de alvorlige vejrfænomener ikke ud til at finde vej til boligkøbernes radar, når de handler ny bolig. Det viser en ny rapport lavet af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.


Alle prognoser siger, at vi får mere ekstremt vejr. Men det er kun et fåtal, der har opsøgt viden om risikoen for oversvømmelse og ofte først efter, at de er flyttet ind i deres nuværende bolig.

Toke Emil Panduro, seniorforsker, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi


I en spørgeskemaundersøgelse, lavet i forbindelse med rapporten, svarer størstedelen af godt 3000 boligejere, der har erfaringer med skybrud eller stormflod, at de ikke opsøgte information om sandsynligheden for oversvømmelse i det område, hvor de har købt bolig.

- Alle prognoser siger, at vi får mere ekstremt vejr. Men det er kun et fåtal, der har opsøgt viden om risikoen for oversvømmelse og ofte først efter, at de er flyttet ind i deres nuværende bolig, siger seniorforsker Toke Emil Panduro fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er hovedforfatter på rapporten.

Ændrer ikke priserne

Hvis man så gik og troede, at risikoen for oversvømmelse kan ses på boligpriserne, er det heller ikke tilfældet. For trods boligpriserne i områder, der har været ramt af stormflod i 2013, faldt med 28-36 procent over en periode på tre år, så normaliseres niveauet igen derefter.

Vand på boligmarkedet

  • Boligmarkedet påvirkes kun i tre år efter stormflod, hvor priserne falder med 28-36 procent. Herefter normaliseres priserne.
  • I Københavnsområdet påvirkes boligpriserne med fem procent efter skybrud. Efter et år normaliseres de igen.
  • I Storkøbenhavn, Aalborg og Trekantområdet påvirkes boligpriserne ikke af skybrud.
  • Rapporten viser, at folk ikke opsøger viden om risikoen for skybrud eller stormflod før efter de er flyttet ind i en ny bolig.
  • Godt 3000 danskere, som har erfaring med enten stormflod eller skybrud har deltaget i undersøgelsen.
  • Rapporten er udarbejdet for at give kommunerne ny viden, som de kan bruge i deres klimatilpasningsindsats.

For skybrud er det kun i København, at vejrhændelsen har en effekt på prisen. Her falder boligprisen med fem procent lige efter et skybrud, men stiger så igen til normalt niveau inden for et år. I Storkøbenhavn, Aalborg og Trekantområdet var der intet prisfald at spore på boliger i berørte områder.

- Stormflod har en stor, men kortvarig effekt på priserne på boligmarkedet, og for skybrud ser vi næsten ingen påvirkning. Det er overraskende, for risikoen er jo fortsat tilstede i de samme områder, men opmærksomheden på den bliver mindre, hvilket ser ud til at afspejle sig i prisen, der hurtigt normaliseres, forklarer Marie Lautrup, som er Ph.d.-studerende på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og medforfatter til rapporten.

Hun understreger, at rapportens resultater er baseret på tidligere, konkrete hændelser, nemlig stormen Bodil i 2013 og syv større skybrudshændelser, der ramte Danmark i perioden 2010-2015.

Lugtesans er ikke afgørende for måltidsoplevelsen
KU-forskere konkluderer i nyt studie, at det ikke hjælper at få underernærede ældre mennesker til at spise mere ved at gå efter de madvarer, de kan lugte bedst. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bøf elle vanilje? Ældre mennesker bør få måltider efter lyst og ikke lugtesans

Har du lagt mærke til, at bedstemor har sværere ved at lugte en god bøf, men til gengæld opsnapper noter af vanilje og appelsin i en ruf?

I hvert fald er det videnskabeligt bevist, at vi bliver dårligere til at lugte med alderen. Men nu viser et nyt dansk studie, at det er ikke alle typer af madvarer, som de ældre lugter lige dårligt. Eksempelvis kan de ældre mennesker sagtens dufte bær, mens det kniber med at opfatte dunsten fra kødretter.

Alligevel har den drillende lugtesans ikke meget at gøre med, hvorvidt de ældre har lyst til maden eller ej, siger forskerne bag studiet. Derfor bør man i højere grad gå efter, hvad alderdommen har lyst til at spise, fremfor hvad de kan lugte, når der tilberedes mad til aldersgruppen.

Ældre mennesker kan sagtens lugte visse madvarer tydeligt, selv om evnen til at skelne bøf fra vanilje svækkes med alderen. Til gengæld har duftenes intensitet intet at gøre med, om mormor eller bedstefar har lyst til at sætte tænderne i maden eller ej. Det slår et nyt dansk studie fast.

Sundhed: De fleste har nok oplevet, at mormor eller bedstefar ikke er så gode til at lugte flæskestegen, som de har været. Og det er faktisk videnskabeligt påvist, at ens lugtesans gradvist svækkes, fra man er godt og vel 55 år.

Men hvor man hidtil har troet, at lugtesansen bliver svagere helt generelt, når man kommer op i årene, viser et nyt studie fra Københavns Universitet (KU), at det kommer helt an på, hvilken madtype, det drejer sig om.


Det virkelig interessante er, at intensitetsopfattelsen af duftene kun har lille betydning for, hvor godt de kan lide disse dufte.

Eva Honnens de Lichtenberg Broge, forsker, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet


- Nedsat lugtesans hos ældre er mere komplekst, end man hidtil har vidst. Hvor ældres sans for dufte fra stegt kød, løg og champignon er markant svagere, lugter de appelsin, hindbær og vanilje lige så godt som yngre voksne. Nedsat lugtesans gælder altså ikke over hele linjen, siger forsker Eva Honnens de Lichtenberg Broge fra Institut for Fødevarevidenskab på KU.

Salt spiller en rolle

Forskerholdet bag studiet målte både, hvor intenst de ældre opfattede de forskellige maddufte, og hvor godt de kunne lide duftene. Især én ting kom bag på undersøgerne.

- Det virkelig interessante er, at intensitetsopfattelsen af duftene kun har lille betydning for, hvor godt de kan lide disse dufte, siger Eva Honnens de Lichtenberg Broge.

Ældre skal spise mere

I studiet deltog 251 danske ældre fra fem forskellige regioner. Testpersonerne var i aldersgruppen 60 til 98 år.

I stedet for at bruge kemiske dufte, som man normalt gør, når man tester lugtesans, blev testpersonerne mødt med en række naturlige maddufte som bacon, løg, ristet brød, asparges, kaffe, kanel, appelsin og vanilje.

Madduftene blev valgt med udgangspunkt i, hvilke slags fødevarer og retter de ældre ofte spiser og bedst kan lide ifølge madplaner og spørgeskemaer fra et dansk cateringfirma, der leverer mad til ældre.

Studiet er en del af projektet ELDORADO, som har til formål at undersøge, hvordan danske kommuner kan øge lysten til at spise mere mad blandt hjemmeboende ældre for at undgå, at de bliver underernæret.

De ældre var på den måde vilde med duften af stegt kød, løg og champignon, selvom deres evne til at lugte netop de ting, var nedsat. KU-forskerne mener, at det kan hænge sammen med, at salt ofte er et grundelement for eksempelvis kød.

- Det er velkendt, at salt er den grundsmag, der påvirkes mest af aldring. Og da smag og duft er stærkt associeret, når det gælder mad, kan vores duftopfattelse muligvis blive forstyrret, hvis ens smagsopfattelse af salt er nedsat, siger Eva Honnens de Lichtenberg Broge.

Kan forbedre livskvaliteten

Forskerne håber, at resultaterne kan bruges af folk, der arbejder med at forbedre spiseoplevelsen for ældre.

For opgørelser viser, at halvdelen af ældre over 65 år, der bliver indlagt på medicinske afdelinger på landets sygehuse, er underernærede. Det samme gælder hver femte beboer i plejeboliger.

- Vores resultat viser, at så længe man stadig er i stand til at genkende madduften, betyder intensiteten ikke noget for, hvorvidt man kan lide den. Så hvis man vil forbedre de ældres måltidsoplevelse, er det mere relevant at se på, hvad ældre kan lide, end at se på, hvilke dufte de ikke opfatter så kraftigt, slutter Eva Honnens de Lichtenberg Broge.