Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Personale på Operationsstue, traumecenter, på Regionshospitalet Viborg, region Midtjylland . Billederne er fra en øvelse om hvordan det foregår når en patient ankommer til sygehuset. (Kronprinsesse Mary indvier nyt akutcenter på Regionshospitalet Viborg, mandag 9. december 2019). Akutcentret er på 25.500 kvadratmeter og rummer blandt andet en ny skopiklinik, nye lokaler til røntgen og skanning samt en udvidet operationsafdeling og faciliteter til dagkirurgi.

Klik, så er du organdonor

En ny app har overraskende stor succes med at puffe os i retning af et "ja" eller "nej" til organdonation

Hvorfor har man ikke gjort det noget før? Altså gjort det let for folk at tage stilling til organdonation. Hvis du er blandt den mere end en million danskere, der har hentet statens nye sundhedskort-app, så er du også stødt på en lille popup-boks, der spørger - direkte på din smartphone-skærm - om du vil være organdonor, eller du om hellere vil være fri.

Som det fremgår af en af dagens artikler, så har masser af danskere pludseligt taget sig sammen og givet det svar, som de sikkert har været afklaret om i årevis, men ikke har fået registreret på Sundhed.dk.

”Nudging” hedder det, når man nænsomt puffer folk i retning af den bedste løsning. Det er lige fra, at man fjerner stolene fra mødelokaler, for så bliver møderne pludseligt meget kortere. Eller maler fodspor på fortovsfliserne, der leder direkte hen til en skraldespand, for så er det oplagt at bruge den i stedet for at smide ispapiret på jorden.

Det kaldes også adfærdsdesign, og journalist Nanna Bruun har talt med en adfærdsekspert om, hvorfor det har virket så godt, selv når det handler om et dybt personligt spørgsmål som organdonation.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Vi vandt ikke, men sikke en rejse ...
EM-eventyret sluttede på Wembley efter nederlaget til England på 1-2. Foto: Morten Stricker

Livet, fællesskabet og Klods Hans vandt: Landsholdet er igen blevet allemandseje og fædrelandskærlighed

Eventyret er slut. Et eventyr, der begyndte som en tragedie, hvor intet handlede om fodbold, men om liv eller død - og et eventyr, der sluttede som Klods Hans, der vandt prinsessen og det halve kongerige.
Selvom drømmen om en gentagelse af "Sommeren '92" ikke blev opfyldt, skete der alligevel noget helt særligt i Danmark, mens de danske drenge spillede sig blandt de fire bedste hold i Europa.
Vi blev ramt af fodboldfeber. Vi sang sange i gaderne, flagede med Dannebrog, tog det på som kappe og beklædte vores altaner med det rød-hvide stof. Vi kastede fadøl i luften og jublede med hinanden, når Danmark scorede.
Alt det kan vi - og bør vi - takke landsholdet for. De gav os fællesskabsfølelsen tilbage efter næsten halvandet år indelukket af corona. De gav os noget at kæmpe for og stå sammen om.
Det hele startede med følelserne uden på tøjet, og det sluttede på samme måde. Sikke en rejse, vi sammen har været på.

Onsdag aften sluttede eventyret for de danske fodbolddrenge. Det eventyr, som udenlandske medier har fortalt vidt og bredt om, og som ikke kunne være skrevet bedre af vores alle sammens H.C. Andersen. Men vi har alligevel vundet - i hvert fald i livet og fællesskabet. Fodbolden bragte os sammen, og det må vi takke landsholdsdrengene for.

Fællesskab: Der er et yndigt land. Også selvom englænderne blev dem, der i weekenden skal spille finalekamp mod Italien.

Selvom ærgrelsen kan fylde meget på vegne af det danske herrefodboldlandshold og os selv, må vi ikke lade den overtage den glæde, mange af os har følt i det seneste uger, hvor mændene på græsset har kæmpet sig videre fra kamp til kamp. Sådan lyder budskabet i medier og fra kendte og mindre kendte danskere dagen derpå.

Udenlandske medier har fortalt om det danske eventyr, der ikke kunne være skrevet bedre af selveste H.C. Andersen - og måske har de ret.

Avisen Danmark giver dig her reaktioner fra en professor, en forsker og en sportsredaktør, der hver især giver dig deres syn på den danske fodboldsucces og det fællesskab, den har skabt i den spæde sommer 2021.

Lyt også til Podcasten Danmark og hør mere om den opbakning, landsholdet har fået undervejs:

Det er det vildeste, jeg har oplevet. Sådan siger sportsredaktør med 25 års erfaring om den opbakning, som landholdsholdet har fået fra danskerne under EM. Hør ham her i Podcasten Danmark:

 

1 Professoren: Klods Hans vandt prinsessen

Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus på Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Foto: Lasse Hansen/Ritzau Scanpix

Historien om det danske herrefodboldlandsholds EM-slutrunde i 2021 kan uden problemer sammenlignes med eventyret om Klods Hans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, der er professor emeritus på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Danmark var landet, som de færreste forventede kunne komme i en semifinale - og særligt uden holdets stjernespiller i nummer 10. Alligevel gjorde de danske drenge, hvad der skulle til.

- Det er overraskende. Det er Klods Hans, der pludselig kommer på sin ged og vinder prinsessen og det halve kongerige, siger han.

Netop den fortælling om de små, som ingen rigtig regner med, men som alligevel klarer sig glimrende - en historie, som mange danskere godt kan lide - har været med til at styrke danskernes fællesskabsfølelse under det snart overståede europamesterskab.

Andre dele har dog også haft betydning for størrelsen på den fest, mange har oplevet i gaderne under det rød-hvide landsholds kampe de seneste uger.

- Det er jo en fortælling, der bygges op, og som starter med, at der er corona, det er noget skidt, og vi kan ikke komme til fodbold. Så bygger det langsomt op, og det danske hold, der skulle slå finnerne, og så sker det ulykkelige, at vores stjernespiller falder om. Der opstår en ny fortælling om heltene, der nærmest kunne redde liv. Derefter taber de en dramatisk kamp til gruppefavoritten Belgien. Det er en historie, hvor alle følelser er i spil, ligefrem liv og død er på spil. Det er en kraftig fortælling, der afløser den anden fortælling om, at coronaen var ved at slippe os lidt. Derfor kommer den også på det rigtige tidspunkt, siger han.

Noget af det vigtigste, som turneringen har givet os danskere, er dels bevidstheden om, at der er noget, der er større og vigtigere end at vinde i en sport og dels, at vi har fået lejlighed til at samles om noget som nation.

Et fællesskab klædt i rød-hvide farver på rygge af mennesker og hængende fra altaner. Et fællesskab, der på lang afstand kunne genkendes til lyden fra en højtaler, der spillede "Re-sepp-ten". Et fællesskab om noget, vi alle kunne være stolte af. Ikke kun spillet på banen, men altså også de særdeles menneskelige og omsorgsfulde mænd og kammerater, der løb rundt på banen og repræsenterede vores land.

- Det er en sejrshistorie og en kolossal fællesskabshistorie. Vi fik lagt afstand til alle de forhindringer, der var for at danne fællesskab, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Ifølge professoren er den fællesskabsfølelse, som de seneste uger har tændt i mange af os, noget, man kan bygge videre på. Den behøver på ingen måde at slutte her.

2 Forskeren: Følelserne gav os noget stort

Kenneth Holm Cortsen, forsker i sportsøkonomi og -branding ved Professionshøjskolen UCN. Pressefoto

Åbenhed og følelser har sat spillerne i øjenhøjde med danskerne, og det har været med til at skabe den store opbakning til holdet, siger Kenneth Holm Cortsen, der er forsker i sportsøkonomi og -branding ved Professionshøjskolen UCN, til Ritzau.

- De er kommet i øjenhøjde med befolkningen, fordi de har turdet vise følelser. De har virket tilnærmelige i stedet for utilnærmelige. Og det har smittet af på danskerne, siger han.

Selv om landsholdet ikke nåede helt til tops, vil det dog være en slutrunde, der går over i historiebøgerne.

- Fodbold er verdens mest populære idrætsgren, så når det går godt, har den en evne til at samle befolkningen. Men det er noget helt særligt, der er sket i år med alle de bemærkelsesværdige faktorer, der har været på spil med corona, hjemmebane i Parken, situationen med Christian Eriksen og håndteringen af det. Og så godt spil. Det er fedt, at de unge har fået mulighed for at opleve det, der for os, der kan huske det, kan synes virke som en fjern tid i 80'erne og 90'erne, siger Kenneth Holm Cortsen til Ritzau.

3 Sportsredaktøren: Tak for det, I har givet os

Leif Rasmussen, sportsredaktør på Fyens Stiftstidende. Arkivfoto: Kim Rune Jessen

Sportsredaktør på Fyens Stiftstidende Leif Rasmussen har fulgt landsholdet gennem turneringen og overværede også nederlaget på Wembley onsdag aften. For ham har det været stort at se, hvor langt det unge hold nåede - stik imod alle odds.

Selv havde han på forhånd tænkt, at det var flot, hvis de danske drenge kunne nå til kvartfinalerne.

Han kalder det en af de største danske sportspræstationer i mange, mange år.

- Landsholdet har haft en periode, hvor de ikke var så folkelige og så sexede at se på. Selvom den tidligere landsholdstræner Åge Hareide har bygget et fantastisk fundament op siden 2016, så er det her lige et niveau mere, fordi vi har blandet os med de allerbedste i Europa, siger han.

- Jeg vidste godt, at de ville komme til at spille på en måde, som ville begejstre folk, men den har lige fået en tand mere, end vi havde regnet med.

Men det er ikke kun spillet på banen, der har imponeret og bragt fodboldglæden tilbage til danskerne.

- Det, der skete med Christian Eriksen, det har jo vist hvilket format, de her spillere har. Man har hele tiden vidst, at de havde det i sig, at de kæmpede for sidemanden, men pludselig blev det tydeligt for alt og alle. Det er sådan nogle dyder, vi godt kan lide i Danmark, at man viser sit menneskelige ansigt, selvom det er en topsport, hvor der er meget kynisme, siger Leif Rasmussen.

Derfor er han enig med både professor Johs. Nørregaard Frandsen og forsker Kenneth Holm Cortsen i, at både spillernes og landsholdstræner Kasper Hjulmands håndtering af den tragiske hændelse i høj grad også haft betydning for, hvordan danskerne har heppet og jublet for holdet denne gang.

- Jeg tror, det starter, da Kasper Hjulmand siger, at holdet aldrig skulle være gået på banen igen. Der erkender han, at noget er vigtigere end fodbold. Det, tror jeg, rørte rigtig mange danskere. Det blev startskuddet til det sammenhold, som indbefattede alle - også dem, der ikke var så interesserede i fodbold. Det er almenmenneskelige følelser, at man ikke selv er klar over, at man er i chok.

Men coronanedlukninger og nylig genåbning har også spillet en ikke ubetydelig rolle i, hvor stor glæde fodbolden skabte.

- Når man begejstrer en befolkning efter næsten halvandet år med corona, så bliver det selvforstærkende. Det, tror jeg virkelig, har haft stor betydning - at vi nu endelig havde noget, vi kunne glæde os over og stå sammen om, siger han.

Over alt andet skal der derfor lyde et tak til det danske landshold for alt det, de har gjort for Danmark og den glæde, de har givet danskerne.

- Jeg vil bare sige tak. De har fået landsholdsfodbolden tilbage på kortet med den måde, de har ageret og spillet på. Tak, slutter sportsredaktøren.

Vi skal hjem. Vi skal ikke videre.
Shit med lort på. Anfører Simon Kjær er færdig og Daniel Wass græmmer sig efter semifinalenederlaget til England. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyt eller læs - Dr. Monsters Klumme: EM gled os af hænde, men vi reddede flytrafikken

EM i fodbold er overstået for det danske landsholds vedkommende.

Onsdag aften blev det elimineret af EM-turneringen, da England efter forlænget spilletid vandt semifinaleopgøret mellem de to nationer på Wembley.

Det behager ikke Flemming Mønster, journalist på Avisen Danmark. I to klummer i avisen har han under sig kunstnernavn Dr. Monster forudset, at Danmark vil vinde årets EM

I en ny klumme forholder han sig til, at det, han forudså, ikke skete.

Han hælder ikke direkte skylden for fejltagelsen over på rockmusikeren Johnny Madsen. Men han inddrager ham i en finurlig forklaring på fejltagelsen.

I den sammenhæng vender Dr. Monster tilbage til en broget tur i det indre københavnske natteliv, de to havde sammen for år tilbage. Pointerne er knivskarpe som et frisparksmål fra Mikkel Damsgaard. Læs dem selv.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Når livet går i bakgear - som et fodboldhold, der spiller 10 mod 11, lige når det er allervigtigst - kan man finde lindring ved at tænke på noget andet.

Det gjorde jeg onsdag aften, da det danske landshold, uforståeligt og stik imod alle mine forudsigelser, blev slået ud af EM-turneringen med et semifinalenederlag til England

Jeg gav mig til at tænke på dengang, jeg ved en god vens mellemkomst - Jakob fra Varde - lærte musikeren og kunstneren Johnny Madsen at kende. Det var kort efter, Danmark noget sensationelt havde vundet EM i fodbold i 1992.

To af hans kolleger var der også, Lars Lilholt og Allan Olsen. Johnny syntes, at når fem så prægtige mænd rendte sammen, behøvede man ikke yderligere argumenter for at tage på nattur i det indre København. Ingen modsagde ham.

På Hviids Vinstue havde vi den tidligere professionelle bokser Jørgen ”Gamle” Hansen som tjener. Af en eller anden grund holdt Johnny Madsen en rasende vred forelæsning for ham om det danske fodboldlandshold.

Det, Johnny gjorde eksbokseren ansvarlig for, var, at fodboldlandsholdet efter hans mening spillede som røven af fjerde division. En detalje som EM-guld lod han sig ikke distrahere af.

Han syntes, at spillet var decideret kedeligt, nærmest bagstræberisk defensivt og destruktivt. Han var noget bister på træneren, Richardo, i den anledning, eller Richard Møller Nielsen, som hans rigtige navn var.

Jeg har mødtes med Johnny Madsen mange gange siden. Vi udveksler visioner og synspunkter med betydning for samfundet.

Når han ved disse lejligheder kommer i tanker om først-90'ernes landsholdsfodbold, kan han stadig spy raseriets ild ud af sin mundhule i de korte øjeblikke, en smøg ikke sidder i vejen.

Jeg har dog også oplevet ham decideret livsglad i fodboldsammenhæng:

- Hvilken herlig dag, endelig slap vi af med Richardo, råbte han en dag for mange år siden ud over scenekanten som indledning til en koncert i Randers.

Det var den dag, en tre års tid efter guldtriumfen, det blev meddelt, at Richard Møller Nielsen stoppede som landstræner.

Efter EM-guldet var Richard Møller Nielsen imidlertid en populær skikkelse viden om, så for en sjælden gangs skyld overgav publikum sig ikke uforbeholdent til Johnny Madsens verbale eliksir. Mange lo, men nogle buh’ede.

For to-tre år siden mødtes jeg med ham i hans galleri på Fanø. Det var midt på formiddagen, så vi var ikke decideret fulde, men noget havde vi da fået. Indignationen blev tændt som dengang i de københavnske nattetimer. Landsholdsfodbolden i de tidlige 90'ere havde fået katastrofale følger, fremførte han.

- Det har indpodet sig i alle trænere og derigennem i alle spillere, som siden er vokset op. Gå ud til en hvilken som helst puslingekamp i en hvilken som helst lokal klub. Man ser ikke en eneste dreng længere, der tør tage en dribling. Han afleverer hellere en halv banelængde tilbage end at foretage sig noget, der indeholder den mindste usikkerhed eller risiko, sagde han.


Jeg kan ikke lige finde et nyt argument for, at det danske landshold stiller op i finalen mod Italien og vinder, eftersom det tabte i semifinalen mod England på Wembley onsdag aften.


Det er nogen tid siden, vi har drukket brunch sammen, så jeg ved ikke, om han i dag har iført sig et mere positivt syn på landsholdet. Men jeg ved, han er klar med hånlatteren over, at jeg både før EM og midtvejs i turneringen på denne klummeplads fejlagtigt forudsagde, at vi denne gang på ny skulle se danske landsholdsspillere hæve et EM-trofæ.

Det tager jeg med. Jeg kan ikke lige finde et nyt argument for, at det danske landshold stiller op i finalen mod Italien og vinder, eftersom det tabte i semifinalen mod England på Wembley onsdag aften.

Men når hånen har lagt sig ... det vil sige: det gør den ikke, dæmpet sig så ... tror jeg, han anerkender visse spillemæssige fremskridt.

Måske han ligefrem synes, at der nu er sået et frø i håbets muld, så han om føje tid kan tage ud på en fodboldbane på Fanø og se nogle drenge og piger, der ikke pr. automatik sparker bolden langt tilbage, men dribler sig fremad med et par fikse finter.

Under alle omstændigheder må jeg på trods af stensikre matematiske udregninger og de mest intellektuelle argumenter æde mine ord om, at det danske landshold ville vinde EM.

Jeg kan stadig ikke helt forstå det. Måske det er en slags nemesis, fordi jeg skrev noget forkert i min første EM-klumme for nogle uger siden. Jeg skrev, at da vi den 3. juni 1981 slog Italien 3-1 i Idrætsparken var det et år efter, italienerne havde vundet VM. Det var et år før, de gjorde det.

Nu er disse italienere, altså en ny generation af dem, i årets EM-finale, og Danmark er ikke deres modstander. Ærgerligt. Men det hjalp faktisk på humøret at tænke på noget andet. Her og nu konstaterer jeg resignerende, at træerne ikke groede ind i himlen.

Det er egentlig godt nok, for, som Johnny Madsen engang sagde om dette fænomen:

- Det ville også bare genere flytrafikken.

Nu har "nudging" fundet vej til en af statens apps.
- Folk vil i højere grad tage stilling hver eneste dag. Det samme vil de unge mennesker, der henter appen for første gang i fremtiden, siger adfærdsforsker Pelle Guldberg Hansen. Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Adfærdsekspert: Derfor får en app tusindvis af danskere til at blive organdonor

Kampagner har forsøgt i årtier. Men det var åbenbart en popup-boks i en app, der skulle til for at få tusindvis af danskere til at tage stilling til organdonation på rekordtid.
Alene i juni har omkring 50.000 danskere meldt sig som organdonerer, og yderligere 50.000 har tilpasset deres tidligere valg.
Men hvad er det egentlig, der gør, at vores hjerner er mere tilbøjelige til at træffe et valg om organdonation, når vi bliver spurgt i en app?
Ifølge adfærdsekspert Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet handler det først og fremmest om, at vi bliver afbrudt. Modsat slankekure og rygestop, som man altid kan tage stilling til - og udskyde, bliver man spurgt direkte til organdonation, når man bruger appen første gang. En anden årsag er, at det med spørgsmålet bliver sværere at gøre som strudsen og stikke hovedet i busken for at undgå den ubehagelige tanke om, hvad der skal ske med vores kroppe, når vi ikke er her mere. Vi skal ikke længere finde på en grund til at tage stilling, men en undskyldning for at lade være.

I juni kom der lige så mange nye organdonorer til, som der normalt gør på et helt år. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet forklarer, hvorfor en ny app har hovedansvaret for det.

Adfærd: Det er ikke ændrede holdninger hos danskerne, der i øjeblikket er årsagen til at tusindvis af danskere strømmer ind og registrerer sig som organdonere. Det er i stedet en lille popup boks i den nye sundhedskort-app. Det vurderer adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet.

Alene i juni er der blevet registreret lige så mange organdonere som på et normalt år, og adfærdsforskeren vurderer, at niveauet også vil være løftet i fremtiden.

- Vi vil se en pukkel til at starte med, og nogle af dem vil være nogle, der allerede har taget stilling og haft et kort i pungen, om de vil være organdonor, uden de har fået tilmeldt sig. Bagefter vil der komme et fald, men vi kommer ikke tilbage til normalen. Folk vil i højere grad tage stilling hver eneste dag. Det samme vil de unge mennesker, der henter appen for første gang i fremtiden, siger han.

Men hvad er det så, der er årsagen til, at en app lykkes med det, som kampagner forgæves har forsøgt i årtier? Det får du adfærdsforskerens bud på her.

1 Vi bliver afbrudt

- Der er nogle valg, vi kan tage, hvornår det skulle være. Det kan være rygestop, slankekur eller at justere vores registrering i organdonorregisteret. Problemet ved det er, at det er en svaghed. Man kan altid gøre det i morgen, og vi handlingsudsætter. Det smarte ved popup-boksen i appen er, at den afbryder os. Du kan ikke komme videre, før du har forholdt dig til afbrydelsen, og på den måde får du folks fulde opmærksomhed. Det er en utrolig effektiv måde at få folk til at tage valg på.

- De fleste tænker, at afbrydelser er irriterende. Men popupboksen i dit worddokument, der spørger om du vil lukke uden at gemme, synes mange er verdens bedste afbrydelse. Vi husker kun de irriterende som facerne på gågaden, men vi vil gerne have afbrydelserne, hvis de er relevante.

2 Det bliver sværere at stikke hovedet i busken

- Strudseeffekten, hvor vi ikke har lyst til at tænke på at dø og stikker hovedet i busken, er en af grundene til ikke at have taget stilling. Det er sjældent sjovt at skulle tænke på, hvad der skal ske med ens krop, når man dør. Men en grund, der er lige så vigtig er, at folk har gang i livet. Hvis man kan tænke på, hvad man skal have til aftensmad, eller hvad der sker, når man er død, virker aftensmaden alt andet lige mere relevant. Risikoen for, at man dør på vejen til SuperBrugsen er forsvindende lille, og derfor er det heller ikke ufornuftigt ikke at tænke på sin død.

- Normalt er det derfor nemt nok at gemme sig for beslutningen. Men når du bliver spurgt i appen, kan du ikke så let stikke hovedet mellem benene. Så handler det ikke længere om, hvorfor du skal tage stilling, men hvorfor du skulle lade være. Man skal finde en undskyldning for at lade være med at tage stilling.

3 Vi bliver ikke bondefanget

- Der står i boksen, at man kan lukke den, hvis man ikke ønsker at tage stilling lige nu. Samtidig kan ønskerne til organdonation altid ændres. Den tilgang gør, at folk føler sig trygge. Som en date, man kan gå fra, når man har lyst, så man ikke pludselig vågner og er gift og har et realkreditlån. Det skaber tryghed, at man ikke føler, man er ved at blive bondefanget. Den tryghed får flere til at registrere sig.

- Formuleringen i appen er neutral. Der er andre steder eksempler på, at man beskriver organdonation som det eneste fornuftige og taler ned til dem, der fravælger det. Her bliver man kun bedt om at tage stilling, og det er vigtigt, at der ikke er et pres mod et bestemt valg. Udover at det ville være uetisk, kan det også skabe en skepsis overfor sundhedsmyndighederne på længere sigt. Der ville blive flere, som ikke stoler på dem, og nogle der vil blive frastødt.

Har vi helt glemt sygeplejerskekonflikten?
Grethe Christensen afviser ikke, at flere sygeplejersker kan blive udtaget til den strejke, der har været i gang siden 19. juni. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Strejke kan komme til at gøre mere ondt

Først rasede EM-feberen, og nu har mange af os mest af alt sommerferien i tankerne, men imens er der faktisk en konflikt i gang på arbejdsmarkedet.
5.000 sygeplejersker strejker som bekendt, og det har de nu gjort i tre uger, uden at deres krav om mere i lønposen er blevet opfyldt.
De 28.000 danskere, der har fået udskudt deres operationer eller behandlinger, er helt sikkert opmærksomme på konflikten, og nu udelukker sygeplejerskernes formand, Grethe Christensen, ikke en optrapning ind i efteråret, for som hun siger: Der er penge nok i strejkekassen.

Dansk Sygeplejeråds formand har intense drøftelser om at udvide strejken, selv om hun mener, at den har haft virkning. Kun et hospital oplever overbelægning.

Sygeplejestrejke: De seneste tre uger har omkring 5000 danske sygeplejersker strejket. Men muligvis kan endnu flere blive omfattet af konflikten mellem sygeplejerskerne og deres arbejdsgivere, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

- I øjeblikket drøfter vi meget intenst, om og hvordan vi skal udtage ekstra områder. Jeg kan ikke præcis sige, hvornår vi kommer med det, men vi er inde i nogle grundige overvejelser, siger Grethe Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerskerne skal varsle en udvidelse af strejken fire uger i forvejen, men ifølge Grethe Christensen er der penge nok i strejkekassen.

Ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen er en udvidelse af strejken ikke usandsynlig.

- Det vil tage noget tid, før den træder i kraft, og så ser vi pludselig ind i en meget langvarig konflikt, siger hun.

De forrige to ugers sygeplejestrejke har medført 28.362 udskudte operationer og ambulante kontakter. Men effekten af de mange udskudte operationer er begrænset, mener sundhedsprofessor.

- 12.000-15.000 udskudte aktiviteter om ugen er en betydelig del. Men det er trods alt en relativt lille del af den samlede produktion, siger Jakob Kjellberg, sundhedsprofessor på Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han henviser til, at der i gennemsnit er knap 300.000 ambulante kontakter i sundhedsvæsenet om ugen.

Moderat pres

Nana Wesley Hansen mener, at strejken ligger et moderat pres på arbejdsgiverne, selv om årstiden er imod sygeplejerskerne.

- Vi er i sommerperioden, hvor sygehusvæsenet kører på lidt lavere blus, så derfor har det ikke så stor gennemslagskraft, som det måske ellers kunne have haft, siger hun.

Grethe Christensen er dog tilfreds med strejken indtil videre.

- Den har helt klart sin virkning. Det går, som vi havde forventet, med de udtag, vi har lavet. Vi kan godt være lidt overraskede over, at det betyder så lidt for vores arbejdsgivere, at der er mere end 28.000, der har fået udsat eller aflyst deres behandlinger og operationer, siger hun.


Vi er i sommerperioden, hvor sygehusvæsenet kører på lidt lavere blus, så derfor har det ikke så stor gennemslagskraft, som det måske ellers kunne have haft.

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet


Hospitalerne oplever også, at de må holde på færdigbehandlede patienter, som de ikke kan udskrive til kommunalt regi i områder, hvor hjemmepleje- og plejehjemssygeplejersker strejker.

Aalborg Universitetshospital er det sted, der er hårdest ramt af patienter, der ikke kan udskrives. 35 patienter ligger færdigbehandlede, og på flere afsnit må de ligge på gangene, fortæller sygeplejefaglig direktør på hospitalet Lisbeth Lagoni.

- Vi har en række færdigmeldte patienter, vi ikke kan udskrive, og vi har mange ældre, der er indlagt og ikke kan komme hjem, fordi de skal have en ny sygeplejeydelse. Hvis den ikke er vurderet som livstruende eller førlighedstruende, skal disse patienter fortsat være indlagt. Det er en svær situation, siger hun.

I Region Syddanmark er 26 færdigbehandlede patienter fortsat indlagt. Størstedelen af dem ligger på Sygehus Sønderjylland. Men det skaber ikke en videre presset situation, som ikke kan håndteres, oplyser hospitalet.

I Region Sjælland oplever Slagelse og Næstved Sygehus, at det er en kombination af ferieafholdelse og sommerens medarbejdermangel i kommunerne og strejken, der gør, at patienterne holdes på hospitalet lidt længere.

Kort om strejken

Et flertal i Dansk Sygeplejeråd stemte den 14. juni nej til et forslag om en ny overenskomst. Det var anden gang, de stemte nej.

Det udløste en konflikt med arbejdsgiverne, hvilket betød, at cirka hver tiende sygeplejerske lørdag den 19. juni indledte en strejke.

Oprindeligt var 5200 sygeplejersker udtaget til strejken.

Senere måtte 480 af dem vende tilbage til arbejde, fordi der nogle steder ikke kunne stilles et nødberedskab.

Sygeplejerskerne ønsker blandt andet bedre overenskomstvilkår og et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge dem er skyld i et lønefterslæb.

Det fortæller Niels Reichstein Larsen, sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus.

- Tilsammen gør det, at vi oplever lidt længere indlæggelser, og at det er sværere at få patienter udskrevet.

Region Hovedstaden oplyser, at de nuværende 67 færdigbehandlede patienter i hele regionen ligger pres på hospitalerne.