Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det danske fodboldlandshold forlader Marienlyst Strandhotel i Helsingør tirsdag den 6. juli 2021. Onsdag spiller Danmark semifinale mod England på Wembley stadion i London. Foto: Mads Claus Rasmussen

Hi England, kan I huske Asterix?

8.000 danskere sidder klar på Wembley, når Danmark onsdag aften møder England.

The ExpatArmy. Sådan kalder danskerne i Storbritannien sig selv, inden aftenens semifinalebrag på Wembley Stadion mellem Danmark og England.

Vi er fuldstændigt afhængige af vores expats, altså danskere bosiddende i England, der med 8.000 siddepladser og 5.000 dannebrogsflag, betalt af DBU, skal brøle gejst ind i hovederne på vores fodboldlandshold.

Som en lille gallerlandsby vil danskerne sidde over for 50.000 fodboldgale briter, og vi ved jo godt, hvordan det går i Asterix?

Men danskerne, der længe inden EM har infiltreret det britiske samfund og nu får adgang til tribunerne, får godt selskab hjemmefra. En lille delegation - anført af kongehuset - har fået lov at tage flyveren til London, og den historie får du her i dagens nyhedsbrev. 

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Få udvalgte kan godt se bold i London
Prins Christian og kronprins Frederik er på plads som inviterede gæster under Danmarks semifinalekamp på Wembley mod England. Det samme er kronprinsesse Mary og finansminister Nicolai Wammen. Billedet her stammer fra EM-kampen mellem Danmark og Rusland i Parken i København mandag den 21. juni. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DBU: Derfor kan de kongelige komme med til Wembley

Kongefamilien og finansministeren passer bare deres arbejde, når de i modsætning til de fleste andre uhindret kan rejse til England og se det danske landsholds semifinalekamp mod England på Wembley i London.

Det mener DBUs direktør Jakob Jensen.

Han er bekendt med, at der de seneste dage har rejst sig kritiske røster over, at mens de almindelige fodboldfans, der i årevis har støttet landsholdet, på grund af coronasituationen ikke kan være tilstede, gælder der helt andre regler for kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian og finansminister Nicolai Wammen.

De er med på fribilletter uddelt af DBU.

- Det er os,  som har inviteret dem. Vi ekstremt glade for, at kongehus og regering bakker  landsholdet op. Det ville være skuffende, hvis ikke vi fik deres støtte, siger Jakob Jensen.

Han ståri spidsen for en officiel DBU-delegation, som i sin egen corona-boble rejser ind i og ud af England for at overvære semifinalekampen. Delegationen lettede fra lufthavnen i Kastrup onsdag formiddag.

Med i flyet var 40 almindelige fodboldfans, som DBU har udvalgt og inviteret med. Det er dem, som gennem årene har købt billetter til flest danske landskampe.

Bortset fra deltagerne i denne officielle DBU-delegation, kan semifinalen kun overværes af danskere bosat i England. Lidt under 8000 af dem har købt billet.

Særligt udvalgte kan rejse til England og overvære Danmarks semifinale onsdag aften, blandt andet de kongelige. DBU har inviteret dem og ville være skuffet, hvis de havde sagt nej tak.

Semifinale: Hele England har sydet af forventningens begejstring op til onsdagens EM-semifinale på Wembley mellem England og Danmark. Det gælder også det lille kontingent danskere bosiddende i England, som på grund af coronarestriktioner, er de eneste ud over englænderne, der får adgang til at se kampen fra tilskuerpladserne.

Næsten.

For alle opfattelser af England som klassesamfund med særlige privilegier for rangspersoner, får fuld næring i forbindelse med EM-kampene. Særligt udvalgte får lov at rejse ind i landet for at se kampen. Spillere og trænere selvsagt, men også andre udvalgte, de kongelige for eksempel.

En officiel DBU-delegation forlod lufthavnen i Kastrup med kurs mod London midt på formiddagen, onsdag.

- Stemningen er fantastisk god, vi glæder os og er klar til at give den gas, sagde DBUs direktør Jakob Jensen i telefonen, kort før han og den øvrige delegation skulle om bord på flyet.

Med til at løfte stemningen under aftenens kamp er officielle repræsentanter for den danske stat. Kronprins Fredrik, prinsesse Mary og prins Christian og finansminister Nicolai Wammen er på lægterne, på fribilletter - og fri for snærende coronarestriktive karantæneregler, der ellers gælder for rejsende til England.

At der således er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager står ikke til diskussion. Om forskelsbehandlingen er rimelig eller ej er en anden sag.

I løbet af de seneste dage har kritiske spørgsmål rejst sig i den anledning: Hvorfor kan de kongelige og ministeren komme ind til kampen, når de tilskuere, de helt almindelige danskere, der til daglig bakker landsholdet op, og selv betaler for det, ikke kan? Hvorfor denne forskelsbehandling?

DBU-direktøren har fulgt diskussionen. I hans optik passer de kongelige bare deres arbejde.

- Det er os, DBU, som har inviteret kongehuset og regeringen til at lade sig repræsentere. I DBU er vi ekstremt glade for, at kongehus og regering bakker op.  Det ville være skuffende, hvis ikke vi fik deres støtte. Vi er glade for, at de takkede ja, glade for, at de bakker op, siger Jakob Jensen.

Særligt udvalgte fans

Med i den officielle delegation i flyet i formiddags var i øvrigt også - udover spillernes kærester og ægtefæller, DBU-repræsentanter og partnere, et moderne ord for sponsorer - også inviteret 40 helt almindelige danskere.

Almindelige og almindelige, det er måske så meget sagt - de har en ualmindelig stor interesse for landskampe. Måden, DBU har valgt dem ud på, har været at se på deres engagement hidtil.

De 40 fans er således blandt dem, der indtil i dag har indløst billetter til flest landskampe, og som ikke var blandt de udvalgte til kvartfinalen i Baku i lørdags.

- Det er en mulighed, vi er glade for at kunne benytte os af i denne situation, hvor coronaen giver så store begrænsninger, siger Jakob Jensen.

Den loyaleste loyale

Blandt de udvalgte er Steen Andersen fra Hundested. Han havde selv sørget for billet i Baku, så han fik en invitation fra DBU til kampen på Wembley.

Han må i den grad siges at være en loyal landskampstilskuer. Han er kendt fra alverdens stadions, hvor han står med sit dannebrogsflag med Hundested skrevet på tværs i korset. Gennem de seneste 22 år er der kun tre af det danske landsholds kampe, han ikke har set. Men bare rolig: Det var Kun træningskampe.

Han fik tilbud om turen til London, netop som han var kommet hjem fra Baku.

- Jeg landende i mandags, og så ringede de fra DBU, da flyene satte hjulene på jorden. Jeg blev utroligt glad. Jeg var næsten helt grædefærdig, sagde Steen Andersen, der på grund af de engelske coronaregler så småt havde instillet sig på, at han for fjerde gang måtte melde fra til en landskamp.

Han har også en god mavefornemmelse med semifinalen og dermed udsigten til en dansk plads i finalen på søndag:

- Jeg tror, vi vinder 2-0.

Flere får adgang til finalen

Hvis han får ret i det, hedder det finale på søndag. I givet fald kan tusind danskere få lov at rejse til England for at se kampen. Det sikrer ifølge Ritzaus Bureau en særlig aftale mellem Uefa og de britiske myndigheder.

Disse tilrejsende danskere vil - som delegationen til semifinalen - komme til at opholde sig i samme smittebobler, som også betyder, at de rejser ud og hjem i chartrede fly samme dag.

De 1000 fans vil i givet fald få tildelt billetter efter lodtrækning blandt alle dem, der har ansøgt.

Dannebrog på tribunen

Forudsætningen for alt det er dansk sejr i onsdagens semifinale.

Her vil over 50.000 engelske tilskuere blive en brølende lydkulisse, der næppe kommer til at fungere som opbakning til de danske spillere.

Men Wembley bliver ikke helt danskertom. Ud over DBUs delegation, er der solgt 7900 billetter til danskere bosiddende i England.

De rød-hvide farver titter formenligt også frem: DBU uddeler 5000 dannebrogsflag, som tilskuerne kan vifte med.

Senest de to landshold tørnede sammen på Wembley var i Nations Cup sidste år. Da vandt danskerne 1-0.

Eksporten til Tyskland halter, og det truer vores velfærd.
Danmarks økonomiske velbefindende er på spil, hvis ikke danskerne bliver bedre til tysk, mener et flertal i Folketingets Europaudvalg, der nu stiller krav til regeringen. Arkivfoto: Michael Mogensen

"Bier" og "Wurst" er ikke nok: Vi er for dårlige til tysk - og nu kræver et flertal handling

Der kan vanke alvorlige økonomiske knubs, hvis ikke danskerne i en vis fart bliver bedre til tysk.

Det mener et flertal i Folketingets Europaudvalg, der nu pålægger regeringen at udarbejde en strategi for, hvordan vi forbedrer vores tyskfærdigheder.

For hvis evnerne kun rækker til at bestille en Wurst og en Bier, risikerer vi at miste endnu mere af det tyske eksportmarked, end vi allerede har gjort, lyder bekymringen. Det vil gå ud over dansk økonomi og i sidste ende vores allesammens velfærd.

En del af løsningen er, at børn allerede fra børnehaven skal præsenteres for det tyske sprog, og at landets tysklærere skal have en langt bedre uddannelse, mener Venstres Eva Kjer Hansen.
Socialdemokratiet er enig i udfordringerne, men mener ikke, der er behov for en ny strategi.

Det står for sløjt til med tyskfærdighederne blandt danskerne, mener et flertal uden om regeringen, der nu kræver en ny sprogstrategi. Tysk skal på skemaet lige fra børnehaven, og landets tysklærere skal være dygtigere, lyder nogle af forslagene.

Tysk: Mestrer man ordene "Bier" og "Wurst", er man sikret de mest basale fornødenheder, når man besøger Tyskland.

De fleste danskere vil nok mene, at de evner at bestille en øl og en pølse i vores store naboland mod syd. Problemet er imidlertid, at danskernes færdigheder på tysk ikke rækker ret meget længere end det.

Det mener i hvert fald et flertal uden om regeringen, der nu kræver handling. Faktisk er det sidste udkald, hvis vi vil bevare det tyske sprog på et rimeligt niveau i Danmark, lyder det.

- Vi er nødt til at steppe op, fordi Tyskland er en vigtig allieret i mange henseender, siger Eva Kjer Hansen, der er medlem af Europaudvalget for Venstre.

Det er et flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten og Kristendemokraterne i Folketingets Europaudvalg, der nu pålægger regeringen at udarbejde strategi for, hvordan vi styrker det tyske sprog i Danmark. Og der er både samhandel, kultur og diplomati på spil, siger Radikales Anne Sophie Callesen, der også er medlem af Europaudvalget.

- Et godt forhold til Tyskland, der er vores vigtigste allierede i Europa, starter med sproget. Det er en misforståelse, at det er nok med engelsk, for hvis man vil ind på livet af et land, så forventes det, at man har sat sig ind i sproget og kulturen, siger hun.

Store konsekvenser

For få måneder siden kunne Avisen Danmark fortælle, at der ifølge en ny analyse er sket i stort fald i antallet af gymnasieelever, der vælger tysk på højt niveau. Analysen er lavet af SMVdanmark, og her skaber det frustration, at der i 2020 var under seks procent, som afsluttede tysk på A-niveau, mens tallet i 2005 var 11 procent. Derudover at over 30 procent færre ifølge analysen blev optaget på videregående tyskuddannelser sidste år sammenlignet med i 2010.

SMVdanmark repræsenterer danske små- og mellemstore virksomheder, for hvem Tyskland er det vigtigste eksportmarked. Blandt virksomhederne er det et stort problem, at så få kan begå sig på tysk i andre sammenhænge end på knejper og bierstuber, understregede virksomheden Ib Laursen fra Ribe, der eksporterer boligartikler samt den fynske designmøbelvirksomhed Carl Hansen & Søn til Avisen Danmark i maj.

Danmark taber tysk terræn

  • Danmark har mistet store markedsandele på det tyske marked. I 2001 kom 1,56 procent af den tyske import fra Danmark. I 2020 var tallet faldet til 1,08 procent, viser en analyse lavet af SMVdanmark fra maj.
  • Andre lande har derimod vundet markedsandele i Tyskland. Fra 2001 til 2020 voksede Hollands andel fra ca. 7,3 til 7,8 procent. Polens andele blev mere end fordoblet til nu ca. 5,8 procent, mens også Tysklands import fra Tjekkiet er vokset fra tidligere ca. 2,7 til i 2020 4,2 procent.
  • For danske små og mellemstore virksomheder er Tyskland det vigtigste eksportland. Tyskland står for ca. 19 procent af den danske eksport fra såkaldte SMV'er. Dernæst kommer Sverige (ca. 15 procent), Norge (ca. 11 procent) og Storbritannien (ca. 6 procent).

- Det bliver et større og større problem. Før gik man bare ud fra, at når der stod, at folk kunne tysk, så kunne de det bare. Nu står der, at de har kendskab til tysk, og så viser det sig, at det niveau ikke er godt nok til det, vi skal bruge, sagde Peter Laursen, administrerende direktør i Ib Laursen ApS.

Tysk fra børnehaven

I 2016 udarbejdede den tidligere regering en Tysklandsstrategi, hvor fokus især var på samhandel og kulturel udveksling. I den forbindelse er der kommet en stribe tilbagemeldinger på, at det halter med sproget, fortæller Eva Kjer Hansen.

Derfor er det så vigtigt, at vi kan tysk

Det tændte for alvor op under debatten om vores tyskkundskaber, da en lærer på Herfølge skole, Tenna Bay, i marts foreslog at skære tyskundervisningen væk fra folkeskolen.

- Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere, sagde hun til fagbladet Folkeskolen.

Men det er fuldstændig misforstået, mener Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa, og som har beskæftiget sig indgående med Danmarks forhold til Tyskland både som forsker og i dansk politik. Her giver hun fire grunde til, at det er så vigtigt, at vi i Danmark taler et habilt tysk.

  1. En livsnerve for dansk økonomi: Den oplagte og måske vigtigste årsag til at prioritere det tyske sprog er ifølge Lykke Friis, at Tyskland er vores vigtigste samhandelsparter. Selvom mange tyskere er gode til engelsk, foretrækker de deres eget sprog - ligesom mange danskere gør - forklarer hun. - Det er os, der vil sælge dem noget, ergo er det en kolossal fordel, at vi kan deres sprog, så vi giver dem en hjemmebanefordel, siger hun og understreger, at det går ud over dansk eksport og i sidste ende vores allesammens velfærd, hvis danske virksomheder i fremtiden ikke kan rekruttere medarbejdere med tyskkundskaber.
  2. Brexit øger afhængigheden af Tyskland: Tyskland og dermed det tyske sprog er blevet endnu vigtigere efter Brexit, mener Lykke Friis. For nu er Storbritannien ikke længere med i det indre marked, og dermed øges behovet for at eksportere til Tyskland, siger hun. Desuden vil Tyskland med Brexit fylde mere politisk i EU. - Tyskland svinger taktstokken. Og vi kan ikke følge med, hvis vi er afhængige af at læse, hvad der står i engelsksprogede medier, siger hun påpeger, at det derudover skaber respekt og åbner døre til tyske toppolitikere, hvis man kan sproget.
  3. Momentum for klima og digitalisering: Tyskland er i en opbrudstid hvad angår digitalisering og det grønne område, forklarer Lykke Friis. Det er to områder, som også er styrkepositioner i Danmark, og derfor er der store gevinster at hente ved at satse på Tyskland som samarbejdspartner, mener hun. Og skal man samarbejde, er det vigtigt med kulturel forståelse.
    - Har man ikke det, laver man klassiske fejl: Man glemmer at sige De, man glemmer slipset, og det er sværere at komme i gang med smalltalk, fordi man ikke ved, hvad tyskerne går op i.
  4. Godt naboskab uden misforståelser: Tyskland er vores store nabo, og som vi kender det fra villavejen, er et godt naboskab vigtigt, siger Lykke Friis. - At lære sproget er en måde, hvorpå vi kan undgå misforståelser, siger hun og nævner vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse som et eksempel. Hegnet har skabt røre i Tyskland, og her er det ifølge Lykke Friis afgørende at kunne kommunikere og forstå hinanden.

Ifølge hende starter problemet allerede i børnehaven og opefter, idet børn i langt mindre grad en tidligere præsenteres for det tyske sprog. Hun nævner som eksempel, at DR ikke længere tilbyder undervisningsmateriale på tysk, og det tyske fylder minimalt i dansk radio og TV.

- Det er afgørende, at børn kommer i gang på et tidligt tidspunkt, siger hun og roser, at man flere steder i Syd- og Sønderjylland tilbyder tyskundervisning fra 1. klasse.

Også cheføkonomi og politisk chef i SMVdanmark, Mia Holstein, fremhæver de syd- og sønderjyske tilbud. Hun er glad for, at der nu kommer en strategi, men det skal følges af konkrete tiltag for at virke, siger hun.

- Vi skal have tysk fra 4. klasse og flere tysktimer i de ældste klasser, siger hun.

Tysklærerne er nøglen

Omdrejningspunktet er landets tysklærere, mener Eva Kjer Hansen, for de spiller en afgørende rolle for at motivere eleverne.

- Men lige nu er vores tyskundervisere ikke stærke nok, for tysk bliver ikke tilstrækkeligt prioriteret på læreruddannelsen. Det er en negativ spiral, siger hun.

Eva Kjer Hansen kritiserer, at det modsat i dag bør være muligt at tage dele af en tysklæreruddannelse i Tyskland og derefter overføre meritten, ligesom mulighederne for efteruddannelse og samarbejder mellem danske og tyske uddannelsesinstitutioner ifølge hende bør styrkes.


Et godt forhold til Tyskland, der er vores vigtigste allierede i Europa, starter med sproget. Det er en misforståelse, at det er nok med engelsk, for hvis man vil ind på livet af et land, så forventes det, at man har sat sig ind i sproget og kulturen.

Anne Sophie Callesen (R), medlem af Europaudvalget


Både Eva Kjer Hansen og Anne Sophie Callesen forventer, at regeringen indkalder til drøftelser  om en ny strategi, som et flertal kræver.

- Vi har brug for at gå forrest med Tyskland på især klima og digitalisering. Det ville løfte os til et helt andet niveau, og der er sproget afgørende, siger Callesen.

På grund af ferie har det hverken været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

På et samråd i slutningen af april sagde Rosenkrantz-Theil, at hun ikke mener, der er behov for en ny sprogstrategi.

- Jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra, sagde hun.

Medlem af Europaudvalget Jens Joel (S), der også er børne- og undervisningsordfører, understreger, at Socialdemokratiet er enig i, at samarbejdet med Tyskland er vigtigt, og i at der er et problem i forhold til antallet af unge mennesker, der uddanner sig i tysk. Han mener bare ikke som de andre partier, at der er behov for en ny strategi, men tværtimod at der er behov for at følge op på den tidligere regerings strategi. Han henviser blandt andet til en analyse, som det Det Nationale Center For Fremmedsprog er ved at udarbejde, som kan give nogle svar på, hvad der afholder unge fra at vælge fremmedsprog.

- Så snart vi har evalueringen af, hvad der går galt, kan vi følge op. Det er en strid om ord, hvorvidt der skal være en ny strategi eller ej, siger han.

Læs med her, inden du besøger Odenses nye vartegn.
H.C. Andersens Hus i Odense ser ud, som om det er groet op af jorden. Foto: H.C. Andersens Hus/Lærke Beck Johansen

Anmeldelse: Nyt museum for H.C. Andersen er (foreløbig) en ufærdig oplevelse

H.C. Andersen - hele verdens eventyrforfatter - har fået et nyt museum i sin hjemby Odense om sig selv og sit aftryk.
Dronningen klippede åbningssnoren til det nye H.C. Andersens Hus 30. juni.
Selv om museet på forhånd havde varslet, at der er tale om en såkaldt soft opening, hvilket betyder en blød åbning, som igen betyder, at museet er åbnet uden at være færdigt, var det dog ikke med i planen, at selve audio-delen endnu ikke er kommet på plads.
Den manglende lyd med forklaringer og stemninger er en hæmsko for det fulde udbytte.
Har du overvejet at besøge museet i den nærmeste fremtid, så hjælper Avisen Danmark dig med at træffe beslutningen på et oplyst grundlag.

Eventyrdigteren har fået et nyt, stort og moderne museum i Odense. Det er fyldt med kvalitet, omtanke, viden, gammelt og nyt, humor og selvfølgelig også eventyr, men desværre er det også åbnet for publikum uden at være ordentligt klar.

Museum: Den grimme ælling skulle så grueligt meget ondt igennem, inden den fik det godt. Det skulle H.C. Andersen også selv. Og det skal hans nye museum i Odense også. Det nyåbnede H.C. Andersens Hus er blevet ramt af verdens mangel på mikroprocessorer, og derfor mangler museet hele sin audiodel - altså den viden og de oplevelser, publikum skal have i et headset gennem ørerne, når de besøger museet.

Åh, hvor er det ærgerligt. Synet alene rækker ikke til at skabe tilstrækkelig forståelse, refleksioner eller stemninger. Derfor bliver et besøg kun en halv oplevelse.

Publikum er da også lokket indenfor til netop halv pris, for der er tale om en såkaldt soft opening, en blød åbning af det nye museum. Man har fra begyndelsen vidst, at det ikke ville stå færdigt til juli, men at audio-delen mangler, var ikke en del af planen. Derfor fungerer den billigere billet nu også som en voucher, så man senere kan genbesøge - også for halv pris.

Er det så overhovedet værd at besøge museet allerede nu?

Ja og nej.  Nej, hvis man gerne vil have den fulde oplevelse og ikke bryder sig om uforståeligheder. Ja, hvis man er o.k. med mangler og ser oplevelsen som en forret, fordi man agter at komme igen til hovedretten.

Det kan du opleve

Her en kort gennemgang af, hvad du kan forvente under et besøg her og nu:

Det første, man møder, er arkitekturen. Runde, organiske bygninger med masser af træ og skabt af japanske Kengo Kuma, hvis ambition har været bløde linjer som i en drømmeverden. Man kan ikke komme ud i haven endnu, men man fornemmer slutresultatet - store træer og hækplanter er på plads og runde have-rum fyldes i disse dage med stauder. Det er indbydende, og det virker, som om også bygningerne er groet op af jorden. Arkitektur langt fra tidens metal-og-glas-overalt-byggerier.

Inde på museet begynder turen på en rampe i hvidt. En lang nedstigning stort set uden trapper med afstikkere til tre biografiske nedslag om Andersen. Her kredses om blandt andet rejserne, kærligheden og synet på ham - både omverdenens og hans eget. Der er spejleffekter, så man selv bliver en del af oplevelsen, og der er installationer med nogle af hans fysiske efterladenskaber.

Her er stort ingen forklaringer, for dem skulle man have haft i ørerne, men man fornemmer alligevel mange af de bagvedliggende tanker og forstår nogenlunde, hvad vi ser. Det gør man til gengæld ikke i nogle gople-lignende installationer for enden af rampen, hvorfra ting, ligesom i eventyrerne, skal tale til os.

Inde i husets hjerte slippes publikum løs i 12 eventyr - med "Tommelise" i midten.

Når lyden kommer på, kan man deltage i en slags reality med prinsessen i Klodshans og gøre sig selv til grin, når man som kejseren tror, man er iført nye klæder (digitalt). Og meget andet.

Svalerne flyver også inde. Foto: Lærke Beck Johansen

Foreløbig må vi nøjes med blandt andet at ligge på bløde puder, der ligner hårde sten på en havbund, og kigge længselsfuldt op i himlen, mens havfruerne svømmer omkring, eller trække den store mekaniske og vældigt skinnende nattergal op. Man kan også se animationer - langt fra både Disney og nøjagtig naturalisme -  og for en stund se verden gennem øjnene på Den Standhaftige Tinsoldat.

Øjet rammes af farver og fantasi og varierede, underfundige og poetiske detaljer fra gulv til loft med vægt på kvalitet - ingen nemme plasticløsninger.

Her og nu

Når lyden kommer, bliver det med 80 forskellige stemmer, der vil kalde på os, fortælle os noget, overraske os og inspirere. For ambitionen er at skabe her-og-nu-møder mellem publikum og digteren og hans verden. Ikke at give en museal gennemgang eller en udførlig genfortælling.

Om det lykkes til fulde, kan kun lyden vise ...  Til den tid bringer Avisen Danmark en endelig anmeldelse.

Fra afdelingen om Andersens liv. Foto: H.C. Andersens Hus/Lærke Beck Johansen

H.C. Andersens Hus

Størrelsen: Museet er på 5600 kvadratmeter, hvoraf to tredjedele ligger under jordens overflade. 

Finansieringen: Det har kostet 390 millioner kroner. En stor del af finansieringen er fondsstøtte, hvor A.P. Møller Fonden er hovedbidragsyder med 258 millioner.

Arkitekturen: Museet er tegnet af det japanske arkitektfirma Kengo Kuma & Associates, som bl.a. også står bag det nye OL-stadion i Tokyo.

Det gamle: H.C. Andersens fødehjem vil blive restaureret og ført tilbage til 1805 og indgå som afslutning på besøget.

Internationalt: 12 kunstnere fra ind- og udland har bidraget til museet. Herhjemmefra bl.a. forfatter af både film og bøger Kim Fupz Aakeson. På listen er også kunstnere fra bl.a. Brasilien, England, USA og Spanien.

På vej: Den tilstødende have er 9000 kvadratmeter og kommer til at bestå af bl.a. 38 store træer, 1.222 hækplanter og 11.254 stauder og vil være åben for offentligheden. Det samme vil et senere børneunivers for 4-12-årige med navnet "Ville Vau" og et spiseri ved navn "Deilig" - drevet af mad- og måltidsvirksomheden Meyers.

Føljetonen med op- og nedture fortsætter for B&O.
Optimismen er intakt hos B&O, der oplever voksende salg. I sidste uge åbnede en helt ny flagskibsbutik på en central plads i Odense. Foto: Simon Staun

Derfor er endnu et underskud i B&O en okay nyhed

Bang & Olufsen vokser med forrygende fart og synes at være ude af den krise, der sidste år krævede en solid kapitalindsprøjtning fra ejerne. Der er netop kommer et friskt årsregnskab, der viser vækst på alt fra hovedtelefoner til de dyreste højttalersystemer og fladskærme. 

Samtidig er B&O næsten i stand til at tjene penge til en forandring. Struer-virksomhedens 31.000 aktionærer kan samtidig glæde sig over et ordentligt kurshop det seneste år, men onsdag led aktien et tilbageslag. For det er muligt, at B&O omsider kan tjene penge - men for ejerne handler det nu om at tjene rigtigt mange penge, og der er vi ikke endnu.

Bang & Olufsen ligger lunt efter en pludselig vækst i salget af kostbar elektronik til hjemmet, men aktiemarkedet er ikke helt tilfreds. Vi giver dig overblikket over dagens B&O-regnskab.

Årsregnskab: Det er kun et år siden, at B&O måtte hente næsten 400 millioner kroner hos sine investorer for at have penge i kassen til helt nødvendige omstruktureringer. Nu stråler virksomheden, sælger masser af produkter og tjener - næsten - penge på dem.

Her er, hvad du skal vide om det danske luksusbrand fra Struer lige nu.

1 Salget vokser

Den vigtigste opgave for Bang & Olufsen er at være relevant i markedet. Der er masser af konkurrence på markedet for forbrugerelektronik, højttalere og fladskærme, og stort set alle konkurrenter er markant billigere end B&O’s produkter.

Men relevansen synes at være på plads. Ellers ville B&O’s salg ikke være steget med 31 procent, så omsætningen i regnskabsåret 2020-2021 rundede 2,6 milliarder kroner. Det er første gang i tre år, at B&O’s omsætning vokser, og væksten gælder både hovedtelefoner og bluetooth-højttalere i den lidt billigere ende og de største tv- og højttalersystemer til hundredtusindvis af kroner.

Det hjælper, at B&O i det seneste år har lanceret hele 14 nye produkter. Det har lukket munden på nogle af de kritiske røster, der har kritiseret virksomheden for at mangle friske varer på hylderne.

2 Underskuddet faldet markant

På trods af fremgangen vokser træerne ikke ind i himlen. B&O kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 23 millioner kroner. Det udløser ingen panik, for det er væsentligt bedre end året før, hvor tabet var på 576 millioner kroner.

B&O tjente et ganske lille overskud i regnskabsårets sidste kvartal, og det varsler bedre tider for virksomheden. I det nye regnskabsår, der løber frem til sommeren 2022, forventer B&O-topchef Kristian Teär igen en salgsvækst, så B&O nærmer sig en omsætning på tre milliarder kroner. Det er ikke meget, når man sammenligner med konkurrenter som Samsung og LG, men for en nicheproducent er det okay.

Lønsomheden skal også forbedres, og B&O skal absolut tjene penge igen. Målet er et overskud på driften på 2-4 procent af omsætningen.

3 Aktionærer holder vejret

Ejerne, der som nævnt måtte komme B&O til undsætning med en pengeindsprøjtning sidste år, vil nu se Kristian Teär og resten af B&O hive succesen hele vejen i land. Det varslede overskud på 2-4 procent var ikke nok til at stille aktiemarkedet tilfreds.

Efter en kortvarigt kursspring fra morgenstunden tabte B&O-aktien over fem procent i værdi hen over onsdagen, men det ændrer ikke på, at de positive signaler fra virksomheden har givet pote: Det seneste år er B&O-aktien steget med over 170 procent. Det klager de 31.000 aktionærer næppe over.

Men virksomheden skal altid skære på omkostningerne, og der er mere at hente i Kristian Teärs strategi, der handler om at fokusere på få kernemarkeder, hvor forbrugerne køber ind på den lydteknologi og det design, som er B&O’s store fortrin.

4 Her er B&O i problemer

Strategien virker, kunderne er vilde med B&O’s produkter. Og så kan B&O alligevel ikke levere. Det er en trist virkelighed, men som mange andre fabrikanter er B&O ramt af manglen på mikrochips, der er en udløber af coronakrisen. Det har også ramt alt fra bilfabrikkernes samlebånd til Sonys lancering af den længe ventede spillekonsol Playstation 5.

som mange andre fabrikanter er B&O ramt af manglen på mikrochips, der er en udløber af coronakrisen.

Efterspørgslen efter chips er eksploderet, og samtidig mærker vi konsekvensen af, at produktionen af mikrochips er koncentreret på ganske få virksomheder, især i Asien, der er løbet tør for kapacitet - eller ligefrem har ligget underdrejet af brande i Kina og tørke i Taiwan.

Hvis man endelig kan skaffe mikrochips, er prisen steget drastisk, og det kan forklare B&O's beskedne forventninger til de kommende overskud.