Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fans varmer op før storskærmsvisning af EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet, ved Lumskebuksen på Sifs Plads i København lørdag den 3. juli 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Fadøl, fodbold og andendagsbranderter

Lad mig bare sige det med det samme – det er svært at komme uden om fodbolden lige nu. Selv det, der egentlig ikke handler om Christian Eriksen-bølgen, kommer til det alligevel.

For eksempel lyder indekstal lidt kedeligt. Men prøv så at sig fadølsindekset. Så er der pludselig noget glæde og noget bold over det, ikke?

Det er Danske Bank, der står bag fadølsindekset. Tanken bag er, at udviklingen i salget af fadøl er én indikator på, hvordan det går i forlystelses- og restaurationsbranchen.

Og det går godt – rigtigt godt faktisk. Når Danmark spiller landskamp - her til EM - stiger indekset med 50 til 80 procent. Og det er godt nyt i en branche, der har været ekstremt presset under coronarestriktionerne.

Den historie har vi i dag, og selv om den ikke hedder ”EM og fadøl blæser coronakrisen væk”, så er vi dog derhenad.

Og når man drikker meget fadøl - eller alkohol i det hele taget - så er det en rigtig dum idé at køre bil. Også dagen efter. Det handler en anden af vores historier om. Juli måned er nemlig højsæson for spritbilisme og for kørsel med andendagsbranderter.

Måske trækker det også op til tømmermænd og måske ligefrem blodbad i Venstre, når formand Ellemann går den grønne vej. Det skriver politisk analytiker Kasper Løvkvist om. 

Endelig har vi også et interview med transportminister Benny Engelbrecht (S), som erkender, at der har været en del turbulens i det transportpolitiske luftrum, som han håber, at politikerne kan lære lidt af. 

Nu er vi klar til dagens fire resuméer, som du kan læse eller høre her, og du kan få de fulde historier ved at klikke dig ind på dem eller ved at gå ind på avisendanmark.dk.

Billede af Tommy Byrne
Billede af skribentens underskrift Tommy Byrne Journalist
Lad bilen stå, hvis du er det mindste i tvivl
Ups. Selv på dagen efter en brandert kan et alkometer slå voldsomt ud, hvis man vover sig ud med en bil. Det er der ret mange, som gør. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Næsten hver femte af os kører bil, når vi har en bagbrandert på

17 procent kører bil, selv om de stadig har en blæser på efter rigeligt med alkolindtagelse dagen før.

Det viser en ny Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået lavet.

Det er næsten hver femte af os, som således lister af sted i bilen dagen derpå, selv om vi godt ved, at risikoen er til stede.

Det er bekymrende mange, mener både Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Det er så dumt at gøre det, for ulykken kan være ude, selv om man kun skal køre en meget kort strækning, foruden at man risikerer at blive standset og kontrolleret af os, siger politiassistent Christian Bertelsen.
Risikoen er særligt til stede i denne tid med de lune aftener, hvor festen
godt kan række ud over de mange lyse timere, påpeger Michelle Laviolette fra Sikker Trafik:

- Oven i alkoholmængden kommer måske træthed efter en lang fest. Det er en rigtig skidt kombination, så det gode råd herfra er: Vent til et godt stykke op ad dagen, inden bilen startes,
siger hun.

Undersøgelsen viser i øvrigt også, at de yngste bilister - dem i aldersgruppen 18-24 år - er de værste til at køre dagen derpå, især unge mænd.

17 procent, næsten hver femte af os, kører bil selv om vi er påvirket af alkohol fra dagen før. Bekymrende mange, mener både Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Bagbrandert: Temmelig mange kender til fænomenet: Selv om branderten var velvoksen  i aftes, kan jeg godt lige køre et smut til bageren og hente morgenbrød; det er jo bare lige henne om hjørnet.

- Og Netto ligger mindre end en kilometer væk, så dér kan vi også lige slå et smut forbi og handle. Men ulykken kan jo ske i samme øjeblik, vi kører ud af indkørslen.

Det siger politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Christian Bertelsen i en kommentar til nye tal fra Rådet for Sikker Trafik.

I en undersøgelse, der omfatter 1352 bilister, svarer 17 procent, næsten hver femte bilist, ja til at have kørt bil dagen efter en aften med rigelige mængder øl, vin og sprut. De kørte, selv om de var i tvivl om, hvorvidt de stadig havde for meget alkohol i blodet.

Selv om langt de fleste, 81 procent, siger, at det har de aldrig gjort, er antallet af mulige bagbranderter alt for højt, mener Christian Bertelsen.

- Jeg synes, det er bekymrende, at de gør det velvidende, at de ikke skal gøre det. Det er så dumt at gøre det, for ulykken kan være ude, selv om man kun skal køre en meget kort strækning, foruden at man risikerer at blive standset og kontrolleret af os. Så jeg kan kun sige, hvad vi altid siger: Lad bilen stå, hvis du er det mindste i tvivl, siger Christian Bertelsen.

Særlig risiko lige nu

Michelle Laviolette er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, og hun bruger akkurat samme ord:

- Det er bekymrende, siger hun.

Michelle Laviolette hæfter sig desuden ved, at ud over dem, som kører, selv om de er tvivl om deres alkoholpåvirkning, viser erfaringerne, at der også er mange, der bliver overraskede over at have kørt med sprit i blodet dagen efter.


Risikoen for spritkørsel dagen derpå er der særligt i denne tid med de lune aftener, hvor festen godt kan række ud over de mange lyse timere. Oven i kommer måske træthed efter en lang fest. Det er en rigtig skidt kombination.

Michelle Laviolette, Sikker Trafik


- Vi hører tit om folk, som egentlig har gjort det rigtige og har overnattet og ventet med at køre til dagen efter. De har sovet, smidt koldt vand i hovedet og drukket noget kaffe og har troet, at alt er i orden. Sådan er det bare sjældent, og man kan i øvrigt ikke gøre noget for at blive hurtigere ædru.

- Risikoen for spritkørsel dagen derpå er der særligt i denne tid med de lune aftener, hvor festen godt kan række ud over de mange lyse timere. Oven i kommer måske træthed efter en lang fest. Det er en rigtig skidt kombination, så det gode råd herfra er: Vent til et godt stykke op ad dagen, inden bilen startes, siger Michelle Laviolette.

Hvis man ved, at man skal noget, der kræver bilkørsel næste dag, og man ikke kan få andre til at køre bilen, er der ifølge Michelle Laviolette kun én ting at gøre: At justere alkoholindtaget.

- Når man går til fest, er man nødt til at tage næste dag i betragtning, inden festen er for godt i gang, siger hun.

Unge mænd og frontallappen

Et sådant krav om at tænke sig om er det sværere for nogle at imødekomme  end for andre.

Undersøgelsen viser nemlig også, at det især er yngre bilister, der tager chancen dagen derpå. Tallet er over dobbelt så stort, 35 procent, for 18-24 årige. Desuden er det primært unge mænd, der forsynder sig. Det er der en grund til.

- Jeg er ikke psykolog, men jeg ved, at unge mænd er senere udviklede, end kvinder er. Det har noget at gøre med frontallappen, som er den del af hjernen, der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Det tager bare længere tid for unge mænd at forstå, foruden at de generelt har en overdreven tro på egne evner, siger Christian Bertelsen.

Forskellen fra aldersgruppe til aldersgruppe og mellem kønnene gælder i stort set alle trafikale forhold, viser erfaringerne i Sikker Trafik.

- Unge mænd er en særlig gruppe, der lever livet farligt, en rigtig sårbar gruppe. De er generelt mere risikovillige, de er dårlige til at tænke langsigtet og til at tænke i konsekvenser, og de har meget mere testoteron i kroppen end på noget andet tidspunkt i deres liv. Konsekvenserne er konkrete: Flere unge dør i trafikken end andre og flere unge mænd end kvinder, siger Michelle Laviolette.

I bil dagen derpå

17 procent ud af 1352 adspurgte tilkendegiver, at de har kørt bil dagen efter en våd aften, selv om de ikke er sikker på, alkoholen er ude af blodet. Med en våd aften menes, at de har drukket en del eller meget alkohol.

Disse 17 procent fordeler sig således: 2 procent har gjort det flere gange, 7 procent har gjort det et par gange, 8 procent har gjort det enkelt gang.

81 procent svarer, at de aldrig har kørt bil dagen derpå, hvis de var i tvivl, om de stadig havde alkohol i blodet.

2 procent svarer "ved ikke."

Fadølsindekset peaker, når bolden ruller
Fodbold og fadøl er for mange danskere en uundgåelig kombination - og det kan i høj grad ses i tallene for, hvor mange penge danskerne bruger på øl i disse EM-dage. Senest i lørdags da Danmark sørgede for at modstanderen tjekkede ud af turneringen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fodbold hjælper på økonomien i hårdt presset branche: EM gør danskerne voldsomt ølglade

Har du nogensinde set fodbold på en bar? Så har du med stor sandsynlighed gjort det med en fadøl i hånden.

I disse dage, mens EM-feberen stadig raser herhjemme, og Dannebrogs rød-hvide farver pryder gadebilledet som sjældent før, kan sportsglæden i allerhøjeste grad også ses i de tal, der viser, hvor mange penge vi bruger på de danske barer for tiden. Det såkaldte fadølsindeks.
Alene kampen mod Wales sørgede for, at forbruget på barerne kom på niveau med, hvad vi så inden corona. Der blev nemlig brugt næsten 50 procent flere penge på barerne denne dag end lørdagen forinden.
De enorme opsving er til stor glæde for en branche, der har været hårdt ramte af nedlukninger og coronarestriktioner. Men selvom de mange fadøl, der svinges over disken, hjælper på at dække et stort hul, kan vi ikke forvente, at legen fortsætter. Det kræver nemlig, at de sidste restriktioner lempes, fortæller en privatøkonom.

Alt imens de danske drenge har spillet sig hele vejen fra gruppespil gennem ottendedels- og kvartfinale til onsdag at stå i en semifinale i det EM, du formentlig har hørt lidt om, lægger danskerne massevis af penge på de danske barer. Det såkaldte fadølsindeks viser nemlig enorme stigninger i salget, når Danmark er på banen.

Fadølsindeks: Europamesterskabet i herrefodbold har gjort noget godt for os danskere. Rød-hvide farver pryder gader og stræder, vindueskarme og t-shirts, når de danske drenge sparker efter en bold på en plet græs. Vi synger i gaderne og jubler med folk, vi ikke kender. Optimismen og glæden er ikke til at tage fejl af i lille Danmark.

Men EM har også gjort godt for økonomien i en helt bestemt branche.

Danske Banks såkaldte fadølsindeks viser nemlig tårnhøje stigninger - bogstaveligt talt - for, hvor mange penge danskerne i gennemsnit bruger på barer og caféer for tiden.

Til kampen mod Rusland blev der brugt knap end 90 procent flere penge på barerne end den foregående mandag, og til kampen mod Wales var der tale om en stigning på næsten 50 procent i forhold til den foregående lørdag. Og netop dén kamp sørgede for, at vi danskere brugte lige så mange penge på barerne, som vi gjorde, inden vi knap havde hørt om corona herhjemme.

- Forrige lørdag til Wales-kampen havde vi den allerbedste lørdag. Vi skal tilbage til lørdag den 7. marts 2020, altså lørdagen inden Danmark lukker ned, før vi sidst havde så god en dag. Det er altså vel at mærke samtidig med, at natklubberne stadig er lukkede og der stadig er restriktioner for, hvor mange der må være på barerne og hvor længe, de må holde åbent. Det var altså en rigtig, rigtig stærk dag, og jeg tror, at hvis der ikke havde været de restriktioner, så havde folk brugt endnu flere penge, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank, til Avisen Danmark.

EM-feber er ikke nok

Det er dog ikke kun blandt Danske Banks kunder, tendensen er at spore. Også hos Carlsberg melder man om flotte stigninger i fadølssalget, mens EM-feberen raser.


Det er selvfølgelig enormt positivt, at danskerne går ned og bruger penge på barerne igen. Det er næppe nok til at dække det hul, der er kommet i kassen i løbet af corona, men det er jo enormt positivt for dem at opleve, at danskerne har rent faktisk lyst til at vende tilbage.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank


Mandag morgen kunne Henrik Fredvig, der er salgsdirektør for bryggeriets On Trade-salg, således fortælle på P1, at fadølssalget denne juni er mere end 30 procent højere end i juni sidste år, selvom det endnu ikke er på niveau med tallene fra 2019. Samtidig går Carlsbergs salg i butikkerne også strygende med bedre salg end samme måned både sidste år og i 2019.

Selvom EM-feberen i ølsalget er en glædelig nyhed for bryggerier og barer, er det dog ikke tilstrækkeligt til at få økonomien i branchen helt tilbage på sporet fra før coronaens indtog.

- Det er selvfølgelig enormt positivt, at danskerne går ned og bruger penge på barerne igen. Det er næppe nok til at dække det hul, der er kommet i kassen i løbet af corona, men det er jo enormt positivt for dem (barejerne, red.) at opleve, at danskerne rent faktisk har lyst til at vende tilbage. Det er ikke, fordi folk sidder derhjemme og er meget bekymrede for at gå ud, når der bare er den rette anledning, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Tilbage til før

Både Carlsbergs On Trade-salgsdirektør og privatøkonomen fra Danske Bank er ikke i tvivl om, at det kræver en helt bestemt ændring, før ølsalget igen kan stabilisere sig på samme niveau som før coronaens indtog i Danmark.

Fadølsindekset

Det såkaldte fadølsindeks, som bliver udarbejdet af Danske Bank, har flere gange under coronapandemien været omtalt i negative historier om, hvor dårligt det er gået i branchen.

Indekset laves på baggrund af omtrent en million Danske Bank-kunders betalinger med kort og MobilePay og viser, hvor mange penge de i gennemsnit bruger på barer og natklubber.

Fadølsindekset viser blandt andet, at den mandag, hvor Danmark vandt 4-1 over Rusland, blev der brugt 89 procent flere penge end den foregående mandag.

Samtidig gav kampen mod Wales et forbrugsløft på 50 procent sammenlignet med den foregående lørdag.

Til trods for de flotte stigninger i salget under den flere uger lange danske fodboldfest, kan vi nemlig ikke forvente, at tallene ser lige så pæne ud, når fodboldherrerne har spillet deres sidste EM-kamp i denne omgang.

For at det kan ske, er det nødvendigt, at de sidste restriktioner bliver ophævet.

- Salget kommer nok til at gå lidt ned igen, fordi der netop ikke vil være de her store anledninger, hvor der er rigtig, rigtig mange, der går ud. Det kan være, at folk, der har holdt sig tilbage, begynder at gå ud igen, men det bliver svært at slå de her dage, hvor der virkelig, virkelig er blevet langet nogle fadøl over disken, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

- Natklubberne er stadig ikke åbne, og det gør det svært at nå op på niveauet fra før corona uden dem.

Det er - nok - slut med baconjokes rettet mod veganere
Jakob Ellemann-Jensen skal nu vise, om han har magten over sit parti. Arkivfoto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Ellemann har kastet sig ud i en grøn krig, der kommer til at koste blod

Mens Venstres folketingsgruppe er gået på sommerferie, har formand Jakob Ellemann-Jensen givet et interview til Information, hvor han gør sit bedste for at bringe partiet i front i klimadagsorden. Partiet har været fodslæbende i mange år - alt for langsom til at fatte en ny tid, siger Ellemann.
"Jeg er der nu," siger han og indikerer dermed, at han muligvis er der alene og uden i hvert fald store dele af sit parti. Ellemann skal nu vise, om han virkelig har magten over sit parti. Det kræver, at han finder krigens våben frem - der vil komme til at flyde blod, hvis Ellemann skal vinde, skriver Avisen Danmarks politiske analytiker Kasper Løvkvist.

Der er én ting, man skal lægge mærke til i Jakob Ellemann-Jensens forsøg på at bringe Venstre i front som det grønneste parti i dansk politik. Det er en formulering, der får Venstres kommende kurs til at hænge solidt på ham:

"Jeg skal hilse at sige, at vi er der i den grad nu. Jeg er der i den grad nu."

Ordene faldt i et interview, dagbladet Information publicerede mandag, og de faldt lige efter Ellemann havde fortalt om, hvor fodslæbende Venstre har været på klimadagsordenen, og hvordan "nogle" i Venstre har været langsommelige til at fatte, hvilke udfordringer samfundet står over for, og hvor vælgerne befinder sig.

Men nu skal det være. To år efter et valg, hvor det på en kombination af en udvidelse af velfærdssamfundet - med løfter om Arne-pension for nedslidte og milliarder til ældrepleje og daginstitutioner bl.a. - og store ambitioner på klimaområdet var lykkedes Socialdemokratiet og støttepartier at flytte vælgerne fra blå til rød blok, mens et rådvildt Venstre lod sig spinne rundt om sig selv af daværende formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen inciterende desperadosnak om en ny midte og nye spilleregler i dansk politik.

Socialdemokratiet dannede regering, gennemførte velfærdspolitik og sendte Danmark i en retning mod et klimamål i 2030, der stille og roligt kommer til at virke mere og mere realistisk, mens Venstre mistede en partiformand, to tidligere næstformænd, en tidligere politisk ordfører og en udlændingekriger til mere attraktive fremtider end Venstres folketingsgruppe.

I mellemtiden er klimapolitikken på nogle stræk blevet neutraliseret som kampplads, mens regeringen har befæstet og udvidet sin magtposition. Selv Enhedslisten har nu en fornemmelse af, at klimamålet i 2030 nok skal nås. Ikke mindst fordi så mange faktorer arbejder med politikerne - elbilteknologien og folks lyst til at køre og investere i dem, bevidsthed om madspild, sortering af affald er nærmest blevet en hjemmesport, varmepumper er blevet samtaleemner for husejere på landet, det er blevet mainstream i stedet for sekterisk at skære ned på kødforbruget osv.

Baconjokes rettet mod veganere får færre grin end før.

Venstre var fuldstændig og aldeles blind for den bevægelse under sidste valg. Intet har tydet på, at Venstre er kommet nærmere en egentlig forståelse siden.

Modsat Konservative f.eks. der lykkedes med at få sig en nogenlunde grøn profil ved at lade en profil som Mette Abildgaard sidde med området gennem lang tid og bygge videre på Connie Hedegaards brand. Papes rolle har så været at undlade at lade være med at ødelægge profilen, hvilket han med få undtagelser også er lykkedes nogenlunde med.

Kig på Venstre. Hvem har en reel grøn profil i Venstre nu?

Tommy Ahlers potentielt. Men hvem tror på, at Tommy Ahlers bliver stående, hvis Troels Lund Poulsen kommer kørende i en traktor mod ham?

Ellemann selv? Nu siger han, at han har en reel grøn profil. Han har også potentialet til at få det. Eller han havde i hvert fald.

Han turde lægge sig ud med landbruget og sagde i sin tid, at han var miljøminister, før han var fødevareminister. Men han endte med at blive bange for landbruget og især det bundjyske venstrebagland, der lossede Løkke ud af kontoret og satte Ellemann på tronen. Han sidder på deres mandat. Og de har vist, at de er villige til at bruge deres organisatoriske magt.

Hver gang Ellemann siger noget, der kan rejse et bare halvt øjenbryn hos en middelmådig deltidslandmand, rejser de kræfter i folketingsgruppen, der har de stærkeste bånd til landbruget, sig. Det er næppe tilfældigt, at Ellemann forsøger at blive grøn lige nu, hvor sommerferien er begyndt, og der er længe til, at Venstres folketingsgruppe skal samles igen.

Prøven kommer til efteråret, når de igangværende forhandlinger om landbrugets bidrag til klimamålet.

Her vil det vise sig, om Ellemanns snak om Venstre som det store, effektive, borgerlige og lysende grønne parti er kommunikationsstrategi, eller om der er en politisk bund. Om Ellemann reelt har magten over sit parti. Om det at han personligt "i den grad er der nu" også betyder, at partiet Venstre følger med.

Et parti, som under Ellemann har bevæget sig i modsat retning og har knyttet tættere bånd end nogensinde til Bæredygtigt Landbrug - der på trods at sit navn aldrig er blevet beskyldt for at være en grøn organisation.

Et parti, der er blevet bange for at miste landbrugsvælgere og -medlemmer til Nye Borgerlige.

Et parti, der for længst er blevet overhalet af de store erhvervsorganisationer på klimadagsordenen.

Der er lang vej op til klimafronten for Jakob Ellemann-Jensen. Og vejen bliver ikke tilbagelagt med et lækkert interview i Information.

Det bliver en krig, og hvis han skal vinde den, kommer det til at koste blod i gruppeværelset og medlemsskaren.


Det er næppe tilfældigt, at Ellemann forsøger at blive grøn lige nu, hvor sommerferien er begyndt, og der er længe til, at Venstres folketingsgruppe skal samles igen.

Kig på Venstre. Hvem har en reel grøn profil i Venstre nu?

Politikerne bør lære af det seneste årtis tumultariske transportplanlægning, mener ministeren
Transportminister Benny Engelbrecht (S), er glad for, at det er lykkes at lande en transportaftale, som hele Folketinget står bag, for det er med til at mindske usikkerheden for borgere og virksomheder, mener han. Men man undgår den aldrig helt, siger han. Foto: Rikke Baltzer

Borgere fanget i motorvejsmareridt: Vi skal lære af forløbet, men vi kan ikke undgå det, siger minister

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har selv mærket, hvordan det er at være tvunget til at sælge sit hus til staten, hvorefter staten brager igennem det med en bulldozer for i stedet anlægge en motorvej, der hvor ens stue lå.

Det skete tilbage i 2006, hvor Benny Engelbrecht endnu ikke var politiker, og hvor der endnu ikke var en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg i Sønderjylland. Det er der nu, og det har altså betydet et farvel til Engelbrechts landarbejderbolig fra 1948.

En række borgere mærke det samme, for i sidste uge besluttede et bredt flertal i Folketinget at bygge masser af nye veje, jernbaner og broer i hele landet. Men måske er det at miste sit hjem ikke det værste. Måske har det værste været den usikkerhed, der har hersket i årevis forud for beslutningen, sådan som Avisen Danmark har beskrevet den seneste tid.

Nu siger Benny Engelbrecht, at man bør lære af det tumultariske forløb.

Politikerne bør lære af det seneste årtis tumultariske transportplanlægning, mener transportminister, Benny Engelbrecht (S), oven på den nye aftale, der sikrer en klar plan for nye veje, jernbaner og broer frem mod 2035. Men det er umuligt at undgå, at borgere bliver fanget i uvished, siger han.

Transport: Det er ikke alt, der står i avisen om én selv, man skal klippe ud og hænge op. I hvert fald ikke når man er transportminister, for så ville væggen hurtigt blive tapetseret i adskillige lag avispapir.

Når Benny Engelbrecht (S) alligevel klipper en kommentar om sig selv og egne bedrifter ud af Berlingske få dage efter, at han har samlet stort set hele Folketinget om en ny transportaftale, skyldes det to ting:

For det første at kommentaren kun har roser til overs for "dygtigt politisk håndværk" og en "visionær indsats".

For det andet at roserne ikke kommer fra hvem som helst. Afsenderen er tidligere transportminister Lars Barfoed (K), og ifølge Engelbrecht deler de to et vist skæbnefællesskab.

Helle kæmper for sit paradis ved Vejle. Hun vil ikke eksproprieres trods kommende jernbane i baghaven. Hør Podcasten Danmark her:

 

For sidst, det lykkedes at samle et bredt flertal for nye veje, jernbaner og broer i Danmark, var i 2009 med Barfoed ved roret, og forløbet, der gik forud, minder på mange måder om det, der har udspillet sig det seneste årti, lyder analysen fra Benny Engelbrecht.

- Lars (Barfoed, red.) gik efter en bred aftale på et tidspunkt, hvor der var meget konflikt på området, og hvor der blevet gravet politiske skyttegrave. Man stod med nogle af de samme debatter, som vi har haft op til nu, siger han.

Turbulente år

Det er netop forløbet op til den nye 161 milliarder kroner dyre transportaftale, som Avisen Danmark gerne vil tale med Benny Engelbrecht om.

Forstå den nye transportaftale

  1. For en uge siden præsenterede stort set samtlige af Folketingets partier en aftale om ny infrastruktur for i alt 161 milliarder kroner.
  2. Forliget indeholder en detaljeret plan for hvilke veje, jernbaner, cykelstier og broer, der skal bygges i Danmark frem mod 2035.
  3. Op til forliget har Avisen Danmark beskrevet, at tusindvis af borgere i årevis har været fanget i uvished på grund af uafklarede anlægsplaner.
  4. Med det brede politiske forlig har en række af disse borgere fået vished - men det gælder langt fra alle.
  5. For der hersker stadig uvished om en række projekter. Det gælder eksempelvis den sydlige del af Hærvejsmotorvejen, hvor det først efter 2035 blive besluttet, hvorvidt den skal bygges eller ej.
  6. Der hersker også tvivl om den gamle politiske aftale Togfonden fra 2014. Dermed er det eksempelvis uvist, om der kommer en ny togbro - eller tunnel - hen over Vejle Fjord.

For som ministeren selv erkender, har der været turbulens i det transportpolitiske luftrum siden den Barfoed'ske aftale. Det handler blandt andet om et konfliktfyldt forløb omkring Togfonden fra 2014, og den tidligere VLAK-regerings ultrasmalle forlig, der ikke kunne bære efter Folketingsvalget i 2019.

Som Avisen Danmark den seneste tid har beskrevet er syltede aftaler, uafklarede linjeføringer og langvarige processer gået ud over tusindvis af borgere - og virksomheder - der i årevis har været fanget i uvished.

- Det har været vigtigt for mig at slå en streg i sandet og blive enige, for omskifteligheden er altid det, der fører til usikkerhed. Det er ikke godt for nogen, og et forløb som det, vi har set, er ikke sundt, siger Engelbrecht.

Avisen Danmark mødes med ham ved en lille købsmandsgård af den nostalgiske slags i Randbøldal mellem Vejle og Billund. Her kan man få kaffe og ostemadder med karse, mens man nyder sommersolen i en lille gårdhave, og det benytter vi os af under interviewet. Stemningen bliver ekstra god, da stedets indehaver ønsker transportministeren tillykke med aftalen og roser udfaldet.

Lettelse og afklaring

I Randbøldal har der nemlig været meget på spil siden 2016, hvor Vejdirektoratet tegnede én af seks streger gennem området og dermed varslede, at der her kunne komme en ny midtjysk motorvej - eller hærvejsmotorvej, om man vil. Det er den streg, som Vejdirektoratet siden har anbefalet, og den streg, som Benny Engelbrecht selv har peget på som det bedste af alle onder, hvis der absolut skulle bygges en motorvej.

Men med den nye aftale er stregen blevet slettet sammen med fire andre streger, så der nu kun ligger en enkelt tilbage længere mod vest. I Randbøldals lille naturparadis er man naturligvis glade og lettede over, at uvisheden og alle bekymringerne endelig er fortid.


Det har været vigtigt for mig at slå en streg i sandet og blive enige, for omskifteligheden er altid det, der fører til usikkerhed. Det er ikke godt for nogen, og et forløb som det, vi har set, er ikke sundt.

Benny Engelbrecht (S), transportminister


Med den kraftig beskæring i antallet af linjeføringer for hærvejsmotorvejen og en detaljeret plan for, hvilke projekter der i øvrigt skal bygges hvornår landet over, er det altså lykkes Engelbrecht og co. at sætte en lang række borgere fri af usikkerhedens langvarige lænker.

- Nu kan man være sikker på, at alle projekter, der er med i planen, kommer, uanset om de ligger med start i 2022 eller 2025, og derfor bliver det lettere at planlægge efter, siger ministeren.

Det værste scenarie

Ikke desto mindre kaster aftalen skygger i sommersolen, og stemningen er anderledes dyster andre steder end i løsladte Randbøldal.

For der er ikke afklaring til alle. Samtidig med at politikerne besluttede at skære antallet af mulige linjeføringer for Hærvejsmotorvejen ned til én, besluttede de også, at der først efter 2035 skal tages stilling til, om skal bygges en motorvej langs denne linjeføring eller ej.

Det betyder, at strækningen vest om Billund og videre ned om Vorbasse, Lunderskov og Haderslev skal sidde i den transportpolitiske detention de næste 14 år. Mindst.

Det er det værste, der kunne ske, sagde Bruno og Camilla Lyskjær Due mandag til Avisen Danmark. Deres hus i Vorbasse syd for Billund er plaget af skimmelsvamp og utæthed, og lige siden de købte det for seks år siden har meningen været at rive det ned. Men banken har sagt nej på grund af uafklarede motorvejsplaner, og parret satte al sin lid til, at de med en ny transportaftale ville blive sat fri. Men nu er usikkerheden forlænget uoverskueligt langt ud i fremtiden. Det samme gælder for ejerne af de 70-75 ejendomme, der skal totaleksproprieres, hvis motorvejen en dag kommer, og de mere 1000 ejendomme, der på anden vis vil blive direkte berørt.

- Det er klart, at der stadig er ubekendte, og der vil være nogen på den vestlige linjeføring syd for Billund, som kan komme til at vente til 2035, 2040 eller 2050. Vi må være ærlige at sige, at sådan er det, siger Benny Engelbrecht.

En vigtig lære

Han ønsker ikke at udtale sig om familien Lyskjær Dues konkrete sag, men påpeger, at der i situationer som deres kan være mulighed for at blive forhåndseksproprieret - altså at lade sit hus frivilligt opkøbe af staten.

- Hjemlen er der, siger Engelbrecht og sammenligner med 3. Limfjordsforbindelse, hvor man i 2014 lagde sig fast på en linjeføring over øen Egholm, hvilket medførte, at ti ejendomme blev forhåndseksproprieret. Det samme er sket i Vejle, hvor der hersker usikkerhed om en togbro eller tunnel over fjorden.

Mandag sagde Vejdirektoratet til Avisen Danmark, at man er ved at undersøge muligheden for forhåndsekspropriation blandt de borgere, der bor langs den tilbageværende motorvejsstrækning. På baggrund af Avisen Danmarks artikel om Bruno og Camilla Lyskjær Due har folketingsmedlem og borgmesterkandidat i Kolding, Eva Kjer Hansen (V), desuden bedt transportministeren om at bekræfte, at forhåndsekspropriation bliver en mulighed.

Klemt af staten

Avisen Danmark sætter fokus på de mange borgere, der lever i uvished på grund af uafklarede planer om nye veje og jernbaner. 

Politikerne har netop forhandlet en aftale på plads om nye veje, jernbaner, cykelstier og broer frem mod 2035, men det er ikke nødvendigvis lig med afklaring.

Har du input, så henvend dig til journalist Rikke Baltzer på mail: ribkn@jfmedier.dk.

Benny Engelbrecht mener, at politikerne bør lære af processen omkring Hærvejsmotorvejen. Ifølge ham har man fra starten operet med alt for mange linjeføringer. For den nordlige strækning fra Løvel til Klode Mølle har man derfor valgt at begrænse feltet til to linjeføringer, der nu skal undersøges grundigt, før anlægsarbejdet kan gå i gang.

Men en tidlig afklaring er en svær politisk disciplin, påpeger Engelbrecht og bruger 3. Limfjordsforbindelse som et eksempel. Som nævnt lagde man sig allerede i 2014 fast på en bestemt linjeføring, som man nu - syv år senere - har valgt at bygge til stor frustration og vrede blandt især naturelskere.

Mange mener, at man bør genoverveje linjeføringen, men Benny Engelbrecht står fast.

- Med beslutningen i 2014 satte vi en række borgere fri, idet vi sagde, at vi aldrig ville bygge tæt på dem. Så kan man ikke komme syv år senere og sige, at vi ikke mente det alligevel. Der må man stå på mål for sine beslutninger, selvom de er truffet for længe siden, siger han.

Uvished uundgåeligt

Venstres Carsten Kissmeyer har i forbindelse med Avisen Danmarks afdækning af den usikkerhed, som mange borgere er fanget i, sagt, at der ifølge ham bør gælde en såkaldt solnedgangsklausul for infrastrukturprojekter. Altså regler for, hvor længe et projekt må være på tegnebrættet, før det enten skal besluttes eller forkastes.

Benny Engelbrecht har ikke taget stilling til forslaget, men han mener ikke, at det er ligetil.

- Vi ville have en grundig drøftelse af, hvad der skal til, for at en sådan klausul kan træde i kraft. Det ville ultimativt betyde, at et parti som Venstre, som jo meget gerne vil have Hærvejsmotorvejen, skulle være klar på at opgive den på et tidspunkt, siger han.

Selvom en række ting ifølge ministeren med fordel kan gøres anderledes fremover, er det umuligt at undgå, at borgere kommer til at betale en høj pris, erkender han.

- Grundtanken er, at vi skal træffe hurtigere beslutninger, hvor vi kan, men det kan vi ikke i alle tilfælde, siger han.

Hvad med Togfonden? Der ligger fortsat en stribe projekter som eksempelvis en bro eller tunnel over Vejle Fjord og skaber uvished. Er det ikke dit ansvar som minister at sørge for hurtig afklaring efter så mange år?

- Det er ingen hemmelighed, at der er forskellige syn på aftalens elementer blandt forligspartierne, men selv hvis vi lagde os fast på noget, er der lige nu ikke ressourcer til at gennemføre det, fordi der er utrolig mange opgaver, der skal løses på jernbanen. Jeg kan dog love, at borgere berørt af Togfonden ikke skal vente så længe som borgerne på den sydlige motorvejsstrækning, siger han.