Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Naser Khader (KF) under møde i salen med ministrenes spørgetid i Folketinget på Christiansborg, onsdag den 3. marts 2021. Konservativ profil sygemelder sig, efter beskyldninger om at han skulle have intimideret kritikere. Det skriver Ritzau, mandag den 12. april 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Velkommen på forsiden, Naser Khader

Rygterne har svirret på og omkring Christiansborg i lang tid. Fredag morgen bragte DR en voldsom historie, som kan fælde Naser Khader

Fem kvinder. Fem voldsomme fortællinger. Alle med samme hovedperson:

Naser Khader.

Den konservative politiker er anklaget for at have begået overgreb på alle fem kvinder, alle af en karakter man som læser bliver alt andet end godt tilpas ved. Den uden sammenligning voldsomste historie om seksuelle overgreb og krænkelser, som dansk politik indtil nu har set. En historie, som DR har arbejdet på i flere år, og som virker mere end almindeligt godt gennemarbejdet. Khader afviser alle anklager. 

Men hvad så nu? Og hvor efterlader det Søren Pape? Vores politiske analytiker Kasper Løvkvist har brugt sit solide netværk hos de konservative til at give dig et indblik, hvad der er sket den seneste uge. Og hvorfor Søren Pape - uanset hvad han gør nu - ikke kan undgå at ligne en leder, der har siddet for længe på sine hænder.

Skal fredagshumøret have et løft, så er der nu under et døgn til, at Danmark igen skal i aktion ved EM. Tommy Byrne har i denne uges Gangbar-podcast talt med eventyrekspert og professor Johs Nørgaard Frandsen om det fodboldeventyr, som startede med Christian Eriksens kollaps, og så har den altid velskrivende Flemming Mønster fundet ud af, at det kan ende med et kæmpe problem, hvis (eller rettere når) Danmark vinder turneringen. 

God læselyst. 

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Ulven er kommet til den konservative landsby
Der var engang: Glæde og idyl mellem Naser Khader, Rasmus Jarlov, Orla Østerby, Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen. Siden er Orla Østerby røget af i svinget og havnet i grøften, mens Khader et øjeblik endnu svæver i luften. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Så kom ulven til den konservative landsby

Klokken seks fredag morgen kom ulven endelig til den konservative landsby. Partiets ledelse - både den politiske og den organisatoriske - har længe kendt til rygter om seksuelt krænkende adfærd fra Naser Khader, men var nærmest kommet til den konklusion, at der bare blev råbt ulven kommer. Men fuldstændig som i "Drengen der råbte ulv" kom ulven faktisk.
Nu handler det om at få den slået ned uden, at vælgeropbakningen og partiets troværdighed ryger i samme retning. Det lykkedes for Konservative, da Orla Østerby blev udsat for anklager, der slet ikke kan måle sig med anklagerne mod Khader. Det bliver langt sværere denne gang.

Konservative har meget, meget længe været i beredskab i forhold til Naser Khader. Især efter anden bølge af metoo begyndte at rulle, har partiet levet i et konstant ulven kommer-scenario.

"Nu kommer de reelle og ødelæggende beskyldninger - lige om lidt." "På torsdag kommer der noget fra DR."

Men de kom ikke. Berlingske udkom med en række historier om, hvordan Khader havde optrådt truende og aggressivt over for mennesker i den offentlige debat, men anklagerne om seksuelle krænkelser kom ikke.

Faktisk var dele af partiet nået til den konklusion, at ulven nok aldrig ville komme. Men det gjorde den.

Fredag morgen klokken seks publicerede DR en lang og fuldstændig gennemresearchet historie på dets hjemmeside med en iskold og nøgtern overskrift:

"Kvinder anklager Naser Khader for seksuelle krænkelser".

Så var der ikke skrevet for meget. Tre navngivne og to anonyme kvinder kommer med anklager, der kun med meget god vilje kan kategoriseres som "bare" seksuelle krænkelser. Beskrivelserne fra kvinderne inkluderer både oralsex og penetration under tvang eller minimum tvangslignende forhold. Hjertet synker i kroppen, når man læser dem.

Khader afviser alt, og som sagerne står nu, er det blot anklager. Han er ikke dømt for noget, ikke meldt til politiet for nogen af sagerne. Men anklagerne eksisterer, de bliver fremført af fem af hinanden uafhængige kvinder, og det er ikke til at støve nogle i Konservative op, som ikke har dyb respekt for DR's grundige og årelange arbejde med historien, der med stor sikkerhed kommer til at betyde, at Naser Khader inden længe er fortid i partiet.

Man kan ligefrem tale om lettelse i dele af Konservative. Endelig kom ulven. Nu skal den bare håndteres og slås ned under forhold, som ikke kommer til at overskride grænserne for, hvordan man må slå en ulv ihjel.

Konservative har tidligere reageret resolut. Folketingsmedlem Orla Østerby blev anklaget af et andet folketingsmedlem, Brigitte Klintskov Jerkel, for at have taget hende på bagdelen fire gange og kysse hende på kinden og blev frataget alle sine ordførerskaber. Også han afviser at have krænket, og han har siden meldt sig ud af partiet i vrede over, hvordan sagen blev håndteret.

Her var partiledelsens reaktion i forhold til Østerby drevet af en frygt for, at den ville komme til at fremstå ligeså rådvild og utroværdig, som de oplevede, at Radikales partiledelse gjorde, da daværende partiformand Morten Østergaard blev afsløret som en mand, der opførte sig grænseoverskridende over for kvinder.

Siden har Konservative engageret sig med et advokatfirma, der kører en whistleblower-ordning for partiet. Advokaterne skal nu i gang. Ifølge Avisen Danmarks oplysninger vil de få til opgave at række ud til de anklagende kvinder, og de vil skulle høre Naser Khaders version og derefter komme med en konklusion, der ikke nødvendigvis skal have karakter af noget, der minder om en dom, men i hvert fald en kølig vurdering af, hvor den primære troværdighed ligger.

Her vil det næppe styrke Khaders troværdighed, at han først torsdag aften, under et døgn før DR's historie, orienterede partiet om, at der er noget alvorligt på vej. Det på trods af at det på det tidspunkt var - efter Avisen Danmarks oplysninger - cirka en uge siden, Khader havde siddet sammen med journalister fra DR med egen advokat som bisidder og fået forelagt alle anklagerne.

Et forløb der ville gøre enhver partiledelse fuldstændigt forbandet, men som en kilde i partitoppen siger: "Det er nok ikke lige den del af vores forbandethed, vi skal fokusere på lige nu." Og en anden: "Vi har generelt ikke den slags kommunikationslinjer åbne til Khader."

Nu står strategien på to ben:

En hurtigt advokatundersøgelse, som kan give fuldstændig fast grund under at træffe den beslutning, som Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar kalder "den nødvendige konsekvens."

Og finde balancen mellem at aldrig på noget tidspunkt tale alvoren og konsekvensen for kvinderne ned samtidig med, at der bliver lagt tung vægt på, at ingen af de krænkelser og regulære overgreb, Khader anklages for, er blevet udført af den konservative politiker Naser Khader, men af privat-Naser Khader. I langt de fleste af sagerne havde Naser Khader slet ikke meldt sig ind i Konservative endnu, og i den nyeste - fra 2019 - er der umiddelbart ingen tråde ind i hans politiske arbejde.

Konservative øvede sig på Orla Østerby og slap afsted med at håndtere den sag, så den ikke kostede noget på hverken partiets omdømme eller i meningsmålingerne. Snarere tværtimod kan man argumentere for.

Det bliver helt anderledes vanskeligt nu. Rygterne om alvorlige anklager mod Naser Khader har kørt i meget lang tid. Alle i Konservatives ledelse - både den politiske og den organisatoriske - har kendt til rygterne.

Men hvad skulle vi dog have gjort, vil ledelsen sige nu - og det siger den.

Noget.

Noget skulle I have gjort, vil stort set alle andre sige.


Det er ikke til at støve nogle i Konservative op, som ikke har dyb respekt for DR's grundige og årelange arbejde med historien, der med stor sikkerhed kommer til at betyde, at Naser Khader inden længe er fortid i partiet

Flemming Mønster tror på guldet
Tommelen op for livet. Christian Eriksen sendte denne fotohilsen fra Rigshospitalet. Den tog det øvrige landshold til sig og har rejst sig med næsten overmenneskelig kraft. Foto: DBU/Ritzau Scanpix

Lyt eller læs - Dr. Monsters klumme: God kamp, Eriksen

Det danske fodboldlandshold står stærkt i kampen om europamesterskabet. Det mente Avisen Danmarks journalist Flemming Mønster - under klummenavnet Dr. Monster - før EMs begyndelse, og det mener han stadig.

Det er ellers ikke så lidt, der er sket efter EM er gået i gang. Helt virkelighedsfjernt og makabert er således Christians Eriksens hjertestop, som har sat ham ud af spillet.

Umiddelbart har det forringet Danmarks chancer, men  Dr. Monster argumenterer i denne klumme for, at andre forhold bestyrker de danske sejrschancer.

Det ene er, at den kommende modstander i kvartfinalen bliver Tjekkiet og ikke Holland, som også var en mulighed. Dermed er en slem forhindring væk.

Et andet er, at de danske spillere som en gestus til den holdkammerat, de var tæt på at miste, har rejst sig med blændende spil og en kampvilje af næsten overmenneskeligt format.

Men med blot otte hold tilbage, og hvor der står vind eller forsvind som overskrift på hver eneste kamp, er alt åbent.

Inden Dr. Monster får ret i, at guldmedaljerne vil lande hos de danske spillere, er der lige et par bump på vejen, de skal over. Det første er lørdagens kvartfinale mod Tjekkiet.

Vil du lytte til klummen i stedet for at læse den? Så klik her og få læst den op af Flemming Mønster

 

Min genbo er en forstandig mand. Alt andet kunne da også lige passe, han er trods alt overlærer. Noget af det, han har forstand på, er fodbold.

Da vi i søndags var til gilde i nabolaget, kiggede han af og til diskret ned under bordet. Her kunne han på sin telefon holde øje med udviklingen i EM-kampen mellem Holland og Tjekkiet, hvor vinderen ville blive Danmarks modstander i kvartfinalen.

Pludselig så han yderst tilfreds ud:

- Tjekkerne vandt, det skal vi vist være glade for. Vi har større chance for at slå Tjekkiet end Holland, sagde han.

Jeg skulle ikke nyde noget af at sige ham imod. Jeg husker stadig, da jeg gik i fjerde og i løbet af skoleåret nåede at blive sendt uden for døren 39 gange, fordi jeg ikke var superenig med læreren i alting.

Vi fastslog dog også, at når man i en turnering af denne karakter er nået ned på, at otte hold er tilbage, og der skal findes en vinder i hver kamp, er ingen af holdene svage eller ufarlige. For at være sikker på, at jeg forstod det hele, sagde han:

- Der er to muligheder: Enten vinder Danmark, eller også vinder Tjekkiet.

Det var i lige præcis dette øjeblik, overlæreren overbeviste mig om, at han er så klog, at han kan undvære hovedet.

Han sagde også noget tredje:

- Det er også godt for dig. Med Tjekkiet som modstander i kvartfinalen vokser muligheden for, at dine forudsigelser i din klumme før EM, går i opfyldelse.

Da blev jeg næsten eksalteret. Især fordi det nu stod klart for mig, at mine klummer bliver læst af i hvert fald ét menneske ud over mig selv. Og fordi han har ret: En forhindring er ryddet af vejen. Og et par stykker mere i øvrigt. Skræmmende fodboldnationer som for eksempel Frankrig og Tyskland er i løbet af ugen også røget ud.

Det bestyrker indholdet i min klumme 12. juni. Her regnede jeg mig næsten matematisk frem til, at Danmark vil erobre titlen som europamester 2020. Det hedder det officielt, selv om noget virusstads har udskudt kampafviklingen til 2021.

Der er også sket noget, der ikke var til at forudse: Christian Eriksens hjertestop i kampen mod Finland.

Jeg kan ikke forestille mig nogen, der ikke blev påvirkede af denne makabre begivenhed, der udspandt sig for øjnene af et helt landskampspublikum og millioner af tv-seere.

Siden er de varmeste hilsner strømmet ind over Christian Eriksen, og det danske landshold og dets træner Kasper Hjulmand har mødt en hel verdens sympati.

Fortjent, for de har håndteret situationen forbilledligt. Først var de tæt på at miste deres kammerat, så fik de valget mellem pest og kolera: Spil kampen færdig nu eller udsæt den et halvt døgn, sagde dem fra Uefa. Sikke nogle dumme svin.

Da spillerne og træneren fik gode bulletiner fra Rigshospitalet om Christian Eriksens situation, rejste de sig med en overmenneskelig kraft og har siden kæmpet, slidt og slæbt og spillet sig ind i alles hjerter.


Først var de tæt på at miste deres kammerat, så fik de valget mellem pest og kolera: Spil kampen færdig nu eller udsæt den et halvt døgn, sagde dem fra Uefa. Sikke nogle dumme svin.


Det har de ikke kun gjort - og nu gætter jeg - i kraft af den altid iboende vindermentalitet hos en professionel fodboldspiller, men mere fordi blændende spil og en indædt jagt på EM-titlen er den fineste gestus, de kan vise Christian Eriksen.

Han må i øvrigt befinde sig i et oprørt hav af følelser. I sig selv er det rædselsvækkende, når sådan noget sker for et menneske, der blot er 29 år. Omvendt kom lykken også på besøg, eftersom han klarede den. Oven i det hele må en god portion irritation fylde ham.

Overlæreren sagde mig således ikke imod, da jeg gjorde gældende, at Christian Eriksen er tidens klart bedste og internationalt mest markante danske fodboldspiller.

På den baggrund må det være en prøvelse for ham at være sat uden for den slutrunde, hvor han selv skulle have glimtet om kap med de andre stjerner på den europæiske fodboldhimmel.

Oven i dén følelse kan han så lægge en vis lettelse over, at det trods alt går godt for det hold, han normalt er en krumtap på.

Hvis han har brug for mere trøst i fodboldmæssig henseende, kan han tænke tilbage på EM i 1992. Da manglede landsholdet også sin bedste spiller, Michael Laudrup, men vandt alligevel det hele.

Hvis det lykkes igen, og det påstår jeg stadig vil ske, fratager jeg øjeblikkeligt spillerne den fine titel. Jeg sender den i stedet til Christian Eriksen.

Straks står vi i øvrigt med et gigantisk problem: Hvornår skal vi fejre 50 års jubilæet for sejren? I 2070, som er 49 år efter titlen blev vundet? Eller i 2071, som er 51 år efter det årstal, mesterskabet hører til?

Der er nok at tænke over. Måske vi bare skal gøre, som overlæreren.

- Nu tager vi én kamp ad gangen. Først tjekkerne, så må vi se derefter, sagde han.

God kamp til ham. God kamp til alle, især til Christian Eriksen.

Et eventyr er ved at blive skrevet. Et fodboldeventyr uden sidestykke.

Lyt til Gangbar: Helten døde på banen men eventyret lever

Der var engang. Sådan starter ethvert godt eventyr, og det gør historien om det danske landshold også. Og det er oven i købet et meget stærkt eventyr, som rummer alle de helte, skurke og Klods Hans'er et godt eventyr skal rumme.
Det siger eventyrekspert og professor Johs Nørgaard Frandsen i podcasten Danmark, hvor han fortæller om de danske helte.
Både ham - Christian Eriksen - der satte det voldsomme drama i gang ved at falde livløs om på banen, og ham - Simon Kjær - der spurter til for at redde sin kammerats liv.
Og lørdag aften gælder det et nyt kapitel, hvor Tjekkiet vil forhindre de danske helte i at vinde hæder, pokal og hele Europa.
Men spørger man Johs. Nørregaard Frandsen, så ender eventyret godt. Det er ganske vidst.

Der var engang et landshold, men knapt er eventyret begyndt, før helten falder om på banen.

Men eventyret fortsatte, og lørdag aften spiller Danmark kvartfinale mod Tjekkiet. Podcasten Gangbar kigger på landsholdet gennem eventyrbriller. Brillerne tilhører HC Andersen ekspert, Johs. Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet. I Gangbar udpeger han fodboldens helte, skurke og Klods Hans'er, som et rigtigt eventyr har på rollelisten.

I podcasten Gangbar kan du hver uge komme med Avisen Danmarks journalist Tommy Byrne på en gåtur med en spændende gæst.

Hvis du vil lytte til flere afsnit af Gangbar, kan du klikke her.

Afkriminalisering af stoffer ændrer - på papiret - politiets arbejde i Portugal. Avisen Danmark bringer nuancer til en svær debat.
Avisen Danmark var med specialenheden på narkopatrulje en lørdag eftermiddag i Lissabon. Her tømmer en betjent en formodet stofbrugers lomme. Planen er, at han skal bruges til at bygge en sag op mod en pusher - men planen går i vasken. Foto: Emil Jørgensen

På narkopatrulje i Lissabon: - Vi fanger hajer og lader små fisk flyde frit

"Hænderne op eller bukserne ned!" 
Så karikeret blev det næsten, da Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen var med specialenheden i Lissabon på narkopatrulje. 
Emil har været i Portugal for at undersøge landets stofpolitik. Fordi de gør tingene på en radikalt anderledes måde. For 20 år siden afkriminaliserede de stoffer. Mens politiet herhjemme med jævne mellemrum motorsaver pusherbænkene på Christiania midt over eller laver razzia på Godsbanerne i Aarhus, så har politiet i Portugal fået besked på at alle små fisk skal smides i vandet igen. Underforstået: medmindre man er involveret i handel af narkotika, er det ikke politiets opgave.
Det betyder, at de har bedre tid til at fange de store hajer, altså bagmændene. Det påstår narkodetektiverne i Portugal i hvert fald selv.

Siden Portugal i 2001 afkriminaliserede stoffer til eget forbrug, har politiet fået bedre tid til at jagte de store narkosmuglere. De beslaglægger kilo, ikke gram, og napper kun små hashrygere, hvis de har brug madding til at få en bagmand på krogen - siger de. Avisen Danmark var med, da specialstyrken endte med at tømme tomme lommer.

Narko: Forklædt som en ganske almindelig Renault Clio triller vi rundt i Lissabons stejle, smalle gader. Termometeret i bilen siger 32 grader udenfor, men herinde er der svalt. Og min chauffør er iskold.

- Ham derover, klokken 5, siger han og laver et diskret lille nik med hovedet mod en ung mand i en Coca Cola-trøje.

- Han er spotter for pusherne.

Vi triller hen på siden af ham. Coca Cola-trøje-fyren kigger mod skyerne og lader som om, han ikke har opdaget, at der holder en mand i en Renault Clio og stirrer olmt på ham. Min chauffør ruller vinduet ned.

- Du forlader den her vej nu. Og hvis jeg ser dig på den igen i dag, anholder jeg din røv. Forstået?

Spotteren lunter af som en køter, en anden køter lige har gøet af. Vi kører videre. Rundt om hjørnet - i et lille stræde, der synes skabt til biler i Ellert-størrelsen - sidder en smudset mand på en trappesten og nulrer noget brunt mellem fingrene. Men vi springer ikke på ham. Vi knurrer bare lidt, beder ham om at gå. Han skal ikke sidde her i et turistet område og fixe, men han er for lille en fisk til at hale ind.

Narkodetektiven Nelson Silva har ikke gang i sin bedste dag. Udover at der sidder en dansk journalist i hans Renault og stiller dumme spørgsmål, har han heller ikke fanget noget. Eller nogen.

Planen er, at vi skal arrestere en større pusher i Lissabon. Nelson Silvas` mænd tøffer tålmodigt og opmærksomt omkring i en ganske almindelig Ford Focus og ringer hvert 5. minut.

- Vi kan stadig ikke se ham, siger de.

Nelson Silva svarer dem ikke, men lægger bare røret på. Han ligner en mand, der vil se fisk på bordet. Nu.

Til eget forbrug: Emil i Portugal

Danmarks nultolerancepolitik over for stoffer har haft nul effekt. Dobbelt så mange unge som for fem år siden tager kokain, flere voksne ryger hash, og antallet af dødelige overdoser er stabilt på cirka 250 om året.

Billedet er det samme i resten af verden. Man har straffet stofbrugere med bøder og fængsel, mens antallet af afhængige er eksploderet. Men der er et land, som gør noget andet.

For 20 år siden afkriminaliserede Portugal stoffer til eget forbrug. Resultaterne er gode. 

Reporter Emil Jørgensen har været i Portugal for at granske verdens største narkoeksperiment. Kom med, når Emil:

  1. Interviewer hjernen bag Portugal-reformen.
  2. Sidder med en 40-årig portugiser i “afskrækkelseskommissionen”.
  3. Er på patrulje med narkopolitiet i Lissabon.
  4. Bliver tilbudt oregano som hash, kanel som heroin og ser bagsiden af medaljen af afkriminaliseringen.
  5. Undersøger de faktiske forhold for stofafhængige i den danske provins.

Hver artikel kommenteres af et panel: en behandler, en forsker, en socialdemokrat og en venstremand, som skal veje de portugisiske erfaringer på en dansk vægt.

Narkodetektivens narrativ

Jeg er med en civil politienhed på fisketur efter pushere i Portugal, fordi jeg er i gang med at undersøge den portugisiske narkomodel indefra.

Siden Portugal for 20 år siden erstattede straf med hjælp som det bærende princip, klarer de sig på stort set alle parametre bedre end resten af EU. Færre dør af overdoser. Narkokriminelle er gået fra at fylde 40 procent af Portugals fængsler til at fylde 15 procent. Og politiet har fået frigjort flere ressourcer, fordi de ikke jagter småkriminelle.


Mange herinde forventede, at Portugal skulle have narkoturisme fra udlandet, og at stofbruget ville eksplodere. Men det er ikke sket. Og vi har fundet ud af, at systemet faktisk også virker for os. Vi kan koncentrere os om vigtigere arbejde.

Rui Miguel Da Cruz, politikommissær i Lissabon


Men de jagter stadig narkobaroner. For stoffer er fortsat ulovlige, og al handel bliver straffet hårdt - ligesom i de gamle dage før år 2001. Men fanger politiet en stofbruger med mindre end 1 gram heroin, 2 gram kokain, 25 gram marihuana eller 5 gram hash, bliver vedkommende sendt til den såkaldte Kommission for afskrækkelse af narkotikamisbrug. Og så er betjentens opgave færdig.

- Det sparer os for oceaner af tid, at vi ikke skal udfylde alt muligt irriterende papirarbejde, følge sagen i retssalen og belaste fængselsvæsenet, forklarede narkodetektiven Nelson Silva, da vi stod på stationen for to timer siden.

Med et skarpt skåret skæg formet som et lokumsbræt, en tætsiddende polo-t-shirt om kroppen og tobak til hjemmerullersmøger i hænderne var den 32-årige mand på mærkværdig vis nem at tage alvorligt, da han uden at smile postulerede:

- Det er billigere at fange store hajer, end det er at fange små fisk. I stedet for at lave 1000 små operationer, laver vi en stor.

Nelson Silvas læber klemte sammen om filteret på cigaretten, mens han pegede på billeder af beslaglagt heroin, der hang som jagttrofæer på politistationens væg.

- Som for eksempel i sidste uge hvor min enhed fangede 35 kilo heroin. Det er mange, mange måneders arbejde, sagde han.

Og officielle statistikker fra det portugisiske politi taler samme sprog. Selvom det har varieret år for år, har Portugals narkopoliti siden år 2001 generelt beslaglagt større og større mængder.

Narkodetektiven Nelson Silvas job er at fange bagmændene. Siden Portugal afkriminaliserede stoffer i 2001, har politiet ikke jagtet stofbrugere. Foto: Emil Jørgensen 

På ormejagt

Lige nu får Nelson Silva dog ikke meget på krogen. Og mit store kamera ligger i mit skød som en elefant i bilen, for der er ikke meget at tage billeder af.

Vi kører forbi en fortovscafé fyldt med folk, der drikker orange og røde aperitivos. Nelson Silvas blik er fikseret på en mand med stok og sort hår.

- Det er Mr. Albino, hvisker han til mig.

- Han arbejder som informant for os.

- Hvorfor kalder I ham Mr. Albino?

Han svarer mig ikke. Mobiltelefonen ringer med flere dårlige nyheder. Dagens mål, pusheren, er ingen steder at se, taktikken må lægges om. Renault Clio’en gasser op.

- Vi anholder nogle, der har købt noget af pusheren, siger han sammenbidt til mig.

- På den måde kan vi med vidneudsagn bygge en sag op mod ham.

Sagt i narkobetjentens egen lingo: Der skal graves orme op ad hullerne som madding nu.

Politikommissærens pointer

Politikommissær Rui Miguel Da Cruz var glad for de samme metaforer.

- Vi fanger hajer, og lader de små fisk flyde lidt mere frit rundt. Det er et meget bedre system, end det gamle, sagde han.

Politikommissær Rui Miguel Da Cruz er glad for Portugals narkopolitik: - Mange herinde forventede, at Portugal skulle have narkoturisme fra udlandet, og at stofbruget ville eksplodere. Men det er ikke sket. Og vi har fundet ud af, at systemet faktisk også virker for os. Vi kan koncentrere os om vigtigere arbejde, siger han.

Jeg mødte ham i en hvid fæstning af en politiborg udenfor Lissabon, hvor han lignede en, der arbejder mere, end han sover.

Rui Miguel Da Cruz er gammel nok til at huske, hvordan det var før Portugal-reformen i år 2001. Dengang var han en ung narkobetjent på gaden, og anholdelserne gik tit hånd i hånd med følelsen af håbløshed.

- Når man stod med sådan en 17-årig knægt med en joint i hånden, tænkte jeg virkelig: Kommer det her møde med strafferetssystemet til at hjælpe dig? Næppe.

Da afkriminaliseringen trådte i kraft, var det svært for mange af hans ældre kollegaer. “Drogados” og “junkier”, som politiet plejede at kalde dem, blev normalt set ned på.

Sådan er det ikke længere, forsikrede politikommissæren.

- Mange herinde forventede, at Portugal skulle have narkoturisme fra udlandet, og at stofbruget ville eksplodere. Men det er ikke sket. Og vi har fundet ud af, at systemet faktisk også virker for os. Vi kan koncentrere os om vigtigere arbejde.

Nul fangst

I bilen koncentrerer den unge narkodetektiv Nelson Silva sig om at komme hurtigt frem igennem Lissabons trafikerede centrum og samtidig besvare mine spørgsmål.

- Mit syn på stoffer? Hash er blevet lidt ligesom cigaretter i Portugal. Det er socialt accepteret, og det er sjældent, vi gider stoppe hashrygere for at sende dem i afskrækkelseskommissionen.

- Tager du selv stoffer?

For første gang, siden vi har sat os ind i bilen, kigger han på mig.

- Selvfølgelig ikke, svarer han og dytter af en langsom billist.

Efter en kort talepause fortsætter han.

- Folk. der tager stoffer, har brug for hjælp, ikke politi. Men folk, der udnytter svage, afhængige sjæle ved at sælge narko til dem, de skal nakkes.

Vi holder stille. Om lidt knalder Nelson Silva godt nok en af de svage sjæle, men det er i en højere sags tjeneste, forsikrer han.

- Nu, bliver der sagt i mobiltelefonen.

To civilbetjente springer ud af Ford Focus’en og går med hastige skridt hen mod to mørkhudede portugisere, der går langs fortorvet. Begge betjente har pistoler i buksekanten.

Nelson Silva træder langsomt ud med et politiskilt i den ene hånd og sin rulletobak i den anden. De to mistænkte stofbrugere bliver ført over til en gul husmur, stikker armene i vejret og bliver kropsvisiteret, mens Nelson Silva ruller en smøg.

En heroinpibe og andet stofgrej graves op ad lommerne, men stoffer har de ikke på sig. Og derfor kan de heller ikke bruges i hajjagten.

En dårlig dag på kontoret for narkopolitiet i Lissabon. En heroinpibe og andet stofgrej graves op ad lommerne, men stoffer har de ikke på sig. Og derfor kan de heller ikke bruges i hajjagten. Foto: Emil Jørgensen

Min chauffør smækker bildøren og sætter sig ind bag rattet. I aften skal han patruljere i Lissabons pulserende natteliv. Og jeg spekulerer på, om skønmaleriet af det portugisiske politi er krakeleret en anelse - eller om narkodetektiv Nelson Silva bare har en dårlig dag på kontoret.

Hvad tænker avisen faste narkopanel om politihistorien fra Portugal? Læs deres kommentarer her:

1 Preben Bang Henriksen, retsordfører i Venstre:

- Det lyder altid fristende at koncentrere sig om store sager. Det er et princip, som bestemt også kendes hos dansk politis prioriteringer. Det ændrer bare ikke på det forhold, at vi ikke i Danmark bør have en situation, hvor besiddelse af stoffer er lovligt, samtidig med at besiddelse til salg, handel og indførsel er ulovligt. Tingene hænger sammen.

2 Esben Houborg, lektor på Center for Rusmiddelforskning:

- I artiklen følger vi narkotikapolitiet i Lissabon, hvor vi ser, hvordan det prioriterer at gå efter pushere og nøjes med at tage brugere, hvis de skal bygge en sag op mod pushere. Udover at brugere dermed slipper for straf og ikke i samme grad bliver stressede af politiet, så de får større risiko for at få stofrelaterede skader, så kan en sådan politik også lede til et andet forhold mellem politi og stofbrugere. Det har vi i Danmark blandt andet set på Vesterbro i København, hvor lokalpolitiet også prøver at være politi for de socialt udsatte.

3 Jeppe Bruus, retsordfører i Socialdemokratiet:

- Vi ønsker ikke at have frit tilgængelige stoffer i det danske samfund. Derfor skal vi slå hårdt ned på de personer, der sælger narkotika – det gælder både narkobagmændene og salgsmiljøet. Og vi skal i den forbindelse selvfølgelig bruge politiets ressourcer bedst muligt. Men vi bør også signalere – som vi gør ved at sanktionere – at vi som samfund generelt ikke accepterer, at man tager stoffer og har dem på sig. Fordi det er farligt! Med stor risiko for at føre til liv på kanten af samfundet. Det er et vigtigt budskab at sende til de unge, der overvejer at bruge illegale rusmidler.

4 Anja Plesner Bloch, stifter og formand af Brugernes Akademi:

- Vi må konstatere, at narkobetjente, der keder sig, er farlige for stofbrugere. Og der findes åbenbart også idiotiske betjente i Portugal, og der er bestemt også andre fejl og mangler i deres model. Vi skal uanset hvad  skabe vores egen model i Danmark, specielt uden ret meget skøn overladt til politiet - og med kvalificeret hjælp og behandling til dem med behov.