Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Personer i solen på Islands Brygge i København, torsdag den 6. august 2020. DMI har varslet landsdækkende hedebølge fra torsdag og hen over weekenden.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Ferie på sprøjten

Der er fart på den nye vaccineplan. Det betyder, at mange danskere skal vaccineres i sommerferien.

Nå, hvad skal I så lave i ferien?

Tja. Vi skal vaccineres.

Ifølge den nye vaccineplan, der har speedet tempoet op, kan alle borgere i Danmark, som ønsker det, være færdigvaccineret mod covid-19 inden 29. august.

Det passer nogenlunde med, at når alles sommerferier er overstået, og arbejdsmarkedet og universiteterne i stadigt stigende grad venter os tilbage for fuld kraft, kan vi møde op med to skud i armen.

Der er sikkert mange, der har lagt andre planer for sommerferien end en tur på vaccinecenter, så det bliver spændende at se, om systemerne kan håndtere de utvivlsomt mange individuelle ønsker, der vil komme til både tider og steder. Og om det i sidste ende kan blive så umuligt at få det hele til at gå op, at heller ikke denne nye vaccineplan kan holde. 1,17 millioner ekstra vaccinedoser fra Rumænien eller ej.

Det er selvfølgelig umuligt på en og samme tid at være på Mallorca og blive vaccineret i Danmark - for nu at nævne blot en enkelt af de udfordringer, der kan forekomme i en familie. Her er det ikke kun forældrenes feriekalender, der nu skal gå op vaccinemæssigt. Det er også de store børns. I den nye plan er de 12- til 15-årige for første gang inkluderet, og de første af dem vil blive indkaldt til et stik allerede 19. juli.

Men inden vi kimer regionerne ned eller kaster os over hjemmesiden vacciner.dk, er det måske værd at overveje, hvad der er vigtigst. Er det en sommerferie uden afbrydelser, eller er det at blive vaccineret? Skal vi agere som individer eller samfundsborgere, kan man også spørge.

For selv om det går godt med at holde coronavirus nede i øjeblikket, er der som bekendt den såkaldte Delta-variation, der forsøger at puste os i nakken med sine hyper smitsomme dråber. Jo flere af os, der er vaccinerede, jo sværere får deltaen ved at indhente os - her tæt på mållinjen.

For den er synlig forude. Mållinjen. Kun få uger borte. Som afslutning på halvandet års besvær. Som en port til det gamle, frie liv vi længes efter.

Dengang det var en selvfølge at rejse til Mallorca.

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Ferien kan skubbe flokimmuniteten.
Selvom Sundhedsstyrelsen tror på, at den nye vaccineplan holder, er der flere mulige bump på vejen, fortæller Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Rumænsk handel sikrer alle et første stik i juli: Men danskernes ferielyst kan sætte planen på prøve

En aftale med Rumænien om opkøb af mere end en million vacciner baner nu vejen for, at alle danskere får tilbudt et første vaccinationsstik i juli. Og at alle har fået tilbudt et sidste stik 29. august. Der er to uger tidligere end forventet.
Årsagen til de gode nyheder er primært, at Danmark har købt mere end 1 millioner Pfizer-vacciner fra Rumænien, der forventes at lande de kommende dage. Efter flere udskydelser tror Sundhedsstyrelsen, at den nye plan vil holde. Men blandt andet danskernes lyst til at blive vaccineret midt under sommerferien kan i sidste ende spænde ben for planen, advarer Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst. - Der må ikke gå alt for meget sommerferie i den. Folk skal tjekke deres e-boks og sørge for at få booket en tid, siger hun.

Vaccineplanen fremskyndes to uger, så den sidste dansker forventes at have fået tilbudt sit sidste stik i august. Selvom Sundhedsstyrelsen tror på, at planen holder, kan blandt andet danskernes ferielyst være et bump på vejen.

Coronavaccine: En aftale med Rumænien om opkøb af mere end en million vacciner baner nu vejen for, at alle danskere får tilbudt et første vaccinationsstik i juli og kan være færdigvaccineret 29. august. To uger tidligere end forventet. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens nye vaccinationskalender.

Det betyder blandt andet, at personer i alderen 30-34 år bliver inviteret til vaccination i denne eller næste uge, ligesom de 12-15-årige også er blevet indlemmet i vaccineplanen. Men den nye plan betyder også, at vaccinationen bliver fremskyndet hos alle de øvrige danskere, der endnu ikke har fået tilbudt en vaccination, fortæller Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst.

- Det at kunne gå ind i efteråret med en høj immunitet er ganske, ganske afgørende. Lige nu har vi sommer, men vi har delta-varianten i vækst, som vil tage over, og som er mere smitsom. Og når vi når til efteråret, og folk rykker indenfor, så vil der opstå mere smitte, hvis vi ikke har høj immunitet i befolkningen, siger hun til Avisen Danmark.

Med de ekstra vaccineleverancer forkortes også perioden mellem de to vaccinestik, der skal til, før man kan kalde sig færdigvaccineret. Det betyder, at borgere i fremtiden kommer til at have fire uger mellem stikkene. I Danmark går der på nuværende tidspunkt typisk mellem fem og seks uger mellem de to stik.


Der må ikke gå alt for meget sommerferie i den. Folk skal tjekke deres e-boks og sørge for at få booket en tid.

Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen.


Årsagen til de gode nyheder er primært, at Danmark har købt 1,17 millioner Pfizer-vacciner fra Rumænien, der forventes at lande torsdag og fredag. Derudover kommer der også flere vacciner fra Moderna end forventet. Til gengæld har Sundhedsstyrelsen taget forventede vaccineleverancer fra Curevac helt ud af vaccinationsprogrammet.

Kan ikke afvise udsættelser

Efter flere udskydelser betyder den seneste udvikling, at danskerne nu forventes at være færdigvaccinerede omkring to måneder senere, end Sundhedsstyrelsen først forventede, da den første vaccinationsplan blev præsenteret i januar. Siden er vacciner fra Astrazeneca og Johnson & Johnson hevet ud af vaccinationsprogrammet, ligesom der har været problemer og forsinkelser af en række vaccineleverancer, og det har betydet adskillige udskydelser af vaccinationskalenderen.

Helene Probst føler sig dog overbevist om, at den nye vaccineplan holder.

- Men belært af erfaring kan jeg ikke sige, at der aldrig kommer til at ske flere forskydninger, siger hun.

Der er da også flere ting, der fortsat kan spænde ben for planerne om at have alle danskere, der ønsker en vaccine, færdigvaccineret i august.

Der må ikke gå sommerferie i den

Regionerne, der står for vaccinationerne, har blandt advaret om, at de bliver voldsomt pressede af de pludselige nye leverancer, og at det kan blive et problem at sikre mandskab nok til at foretage de mange vaccinationer over sommeren. Og så er man fortsat afhængig af, at vaccineleverancerne kommer som forventet, fortæller Helene Probst

- Det afgørende for, om den her vaccinationskalender føres ud i virkeligheden er, at regionerne kan komme op i tilstrækkelig aktivitet. Men det er jeg ret fortrøstningsfuld overfor, siger vicedirektøren, der fortæller, at regionerne selv har givet grønt lys til den nye vaccineplan.

Men en anden og mere usikker faktor er, at vaccinationerne finder sted midt i danskernes sommerferie.

- Noget andet er, at der er sommer i Danmark, og at nogen danskere måske ikke får booket en tid, fordi de er på sommerferie.

- Der må ikke gå alt for meget sommerferie i den. Folk skal tjekke deres e-boks og sørge for at få booket en tid, siger hun

Netop danskernes lyst til at lade en hurtig vaccination overtrumfe ferieplanerne kan i sidste ende meget vel betyde, at ikke samtlige vaccineklare danskere har modtaget det sidste stik i august, siger hun,

- Jeg har store forhåbninger til, at den her vaccinationskalender kan blive rullet ud. Men nogle enkelte er måske først vaccinerede henne i september, siger hun.

Ekstra stik kan være nødvendigt

På nuværende tidspunkt forventer Sundhedsstyrelsen, at man er immun i minimum et år efter vaccination. Derfor er det langtfra sikkert, at danskerne dermed er færdige med at lade sig vaccinere, eller om vi alle på et senere tidspunkt igen skal lægge arm til endnu et vaccinestik.

- Revaccination kan tidligst blive relevant til årsskiftet eller måske senere. Og vi kan heller ikke på nuværende tidspunkt sige, om det er alle målgrupper eller kun udvalgte målgrupper, der skal revaccineres.

Selvom de nye leverancer sker på et tidspunkt med lave smitte- og indlæggelsestal, er det langtfra ligegyldigt, at danskerne nu forventes at være vaccinerede to uger tidligere end forventet. Det vurderer professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, Lone Simonsen.

- Fremrykningen med to uger er meget positivt, da det bedste er at få vaccinerne i folk så hurtigt som muligt. Lige nu ser vi, at smittetallene stiger en smule, og hvis det bliver ved, så er de to uger meget afgørende for, hvor stor smitteudbruddet kan blive, særligt når vi lige nu ser en øget spredning af delta-varianten, siger hun til Politiken.

Nye problemer for Danish Crown og Aarhus Universitet
Det var ikke forskerne selv, men derimod Danish Crown og Landbrug & Fødevarer, der fik lov at vælge både titel og forsidefoto på den omtalte oksekødsrapport. De valgte et billede af en burger frem for et stykke råt oksekød med argumentet om, at grøntsagerne i burgeren fik det til at se pænere ud. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Knas i endnu flere kødrapporter: Sådan gik det til, at oksekødsrapporten blev udgivet og trukket tilbage

Torsdag viste resultaterne af en undersøgelse hos Danish Crown, at slagterigiganten burde have stået som medforfatter på flere kødrapporter end blot den ene om oksekød, som mødte stor kritik i efteråret 2019.
Hos Aarhus Universitet er man ikke enig i den vurdering, som Kammeradvokaten har lavet af Danish Crowns store indflydelse.
Det er da også universitetet selv, der har været mest i vælten med kritikken af rapporten. Hele sagen medførte for dem både to fratrædelser, skarp kritik fra dekanen selv mod en centerleder og tilbuddet fra en rektor om også at træde af.
Imens har de øvrige indblandede aktører reageret hurtigt på kritikken. Hos Landbrug & Fødevarer valgte man eksempelvis hurtigt at tilbagebetale tusindvis af kroner, da man blev opmærksom på problematikken, og hos Danish Crown tegner den langvarige undersøgelse af et eksternt firma på større alvor end Aarhus Universitets undersøgelse af sig selv efter episoden i 2019 - en undersøgelse, som også mødte stor kritik af eksperter på området.

En ny advokatundersøgelse viser, at det ikke kun er den meget omtalte oksekødsrapport, som Danish Crown burde have stået som medforfatter på. Den konklusion er man ikke enig i på Aarhus Universitet. Men det er da også universitetet selv, der har været hårdest ramt af skandalesagen om oksekødsrapporten. Avisen Danmark giver dig her et oprids af, hvordan det hele begyndte og medførte først skarp kritik og sidenhen fratrædelser.

Kødrapport: I begyndelsen af august 2019 kunne man i forskellige danske medier læse om ny, opsigtsvækkende forskning, der fortalte om, at forbruget af forskellige nydelsesmidler som øl, slik og kaffe var mere belastende for miljøet end forbruget af oksekød. Kort tid efter trak flere medier deres artikler tilbage.

Artiklerne udkom som følge af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet (AU) efter en på det tidspunkt spritny rapport. En rapport, som siden blev kendt vidt og bredt som oksekødsrapporten og som mødte stor kritik fra mange sider.

Torsdag kom mere nyt frem i sagen med advokatundersøgelsen af Danish Crown og slagterigigantens egen indblanding i andre rapporter over tid. Konklusionen lyder, at Danish Crown har haft stor indflydelse på og dermed burde havde været medforfatter på flere andre rapporter end oksekødsrapporten. Det afviser man dog hos AU, hvor man tilsyneladende har andre principper om medforfatterskaber. Men hvordan er det nu egentlig, at sagen hænger sammen? Få overblikket her.

1 Sagen bryder ud

Den 13. august 2019skriver dagbladet Information for første gang om, at landbruget selv har betalt for en rapport, der fremhæver større klimasyndere end oksekød. Flere eksperter begynder at rette kritik mod rapporten.

Godt en uge senere ærgrer man sig på AU over, at man i en pressemeddelelse fra begyndelsen sammenlignede klimapåvirkningen fra eksempelvis slik og øl med klimapåvirkningen fra oksekød. Man erkender, at det praktiske samarbejde mellem forskerne og på den anden side Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd burde have været "deklareret eksplicit i rapporten".

Trods beklagelserne lyder det dog fra universitetet, at resultaterne i oksekødsrapporten fortsat holder.

Dagen efter denne besked kommer det frem, at sammenligningen mellem oksekøds klimapåvirkning over for slik og øls ditto er taget med i pressemeddelelsen efter ønske fra Landbrug og Fødevarer.

30. august 2019 bryder sagen for alvor ud, og flere medier omtaler kritikken af rapporten. Dagbladet Information afslører gennem en række mails, de har fået aktindsigt i, at forskere på AU selv har ladt både Landbrug & Fødevarer og Danish Crown skrive med i oksekødsrapporten.

Forskellige eksperter begynder at påpege, at de manglende navne på forfatterlisten ligner bevidst manipulation. En ekspert fremhæver over for Information de såkaldte Vancouver-regler for publicering, der bestemmer, hvem der kan kalde sig forfatter til et værk. Maja Horst, professor i forskningsformidling ved Københavns Universitet, forklarer, at "hvis man skriver tekst, der er at finde i den endelige rapport, så er man medforfatter."

AU's egen rektor Brian Bech Nielsen kalder det for både uacceptabelt og brud på egne retningslinjer, at landbruget selv har skrevet tekst i rapporten. Samme dag åbner han op for at trække rapporten tilbage, fordi den ikke kan kategoriseres som uafhængig forskning.

2 Rapporten trækkes tilbage

AU trækker rapporten tilbage 2. september 2019. I en pressemeddelelse lyder det fra Niels Halberg, centerleder hos Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved AU, at "der kan stilles spørgsmål ved armslængden til erhvervsinteresser."

Samme dag oplyser universitetet, at institutleder for Agroøkologi Erik Steen Kristensen "efter aftale" har valgt at trække sig fra sin stilling. I samme ombæring udtrykker universitetets dekan Lars Henrik Andersen "kraftig kritik" af centerleder Niels Halberg for "utilstrækkelig kvalitetssikring" af rapporten.

3 Fejl i andre rapporter

Landbrug & Fødevarer har i september 2019 afsluttet deres interne undersøgelse, som viser graverende fejl i forbindelse med to rapporter udover oksekødsrapporten i løbet af de seneste fem år. Den ene er også sket i et forskningssamarbejde med AU, der i 2015 endte med en rapport.

Den anden fejl skete i forbindelse med en rapport om sammenhængen mellem lød og kræft, som DTU Fødevareinstituttet lavede for organisationen i 2016.

4 Fejl i 34 rapporter

På AU har man i november 2019 afsluttet en intern undersøgelse efter den massive kritik af oksekødsrapporten. I alt er der fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter med ekstern finansiering, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har stået bag. I tre af rapporterne er der tale om alvorlige mangler - resten er ifølge universitetet mindre fejl.

Her er også tale om rapporter, hvor eksempelvis Landbrug & Fødevarer burde være angivet som medforfattere. De alvorlige fejl får dog ikke universitetet til at trække flere rapporter tilbage.

Efterfølgende møder også undersøgelsen kritik af eksperter, som kalder undersøgelsen utroværdig og som mener, at den bagatelliserer alvorlige fejl. Især bliver det kritiseret, at AU undersøger sig selv, frem for at lade eksterne tage sig af den opgave.

5 Medfører fratrædelse

Chefjuristen på AU må fratræde sin stilling 5. maj 2021. Det sker som følge af ulovlig ageren fra universitetets side, mens man var i gang med den interne undersøgelse af tidligere rapporter.

Udadtil fortalte man om fuld transparens, men samtidig besluttede man inden for murene at tilbageholde aktindsigter, hvilket er direkte lovovertrædelse. Interne dokumenter viser, at denne beslutning blev taget på et møde den 27. september 2019.

Udskydelserne af besvarelserne på aktindsigt sørgede for, at man kunne undgå at blive afsløret i pressen med de føromtalte fejl, inden man selv var klar med en udlægning. Efterfølgende dækkede man over den beslutning med en falsk forklaring.

Kort tid efter offentliggørelsen af chefjuristens fratrædelse kan Information fortælle, at også AU's rektor Brian Bech Nielsen var med til at træffe beslutningen om at udskyde svar på aktindsigter i den igangværende sag. Han hævder ikke at have kendt til, at beslutningen var i strid med loven.

Rektoren selv tilbyder at træde af, men universitetets bestyrelse fastholder deres tillid til ham og lader ham blive på posten.

6 Knas i flere rapporter

Længe efter både Landbrug & Fødevarers og senere Aarhus Universitets egne undersøgelser, er der nu også resultater for Danish Crowns undersøgelse 1. juli 2021. Den viser, at den omtalte oksekødsrapport ikke er den eneste, hvor slagterigiganten burde have stået på forfatterlisten.

Ifølge Kammeradvokaten gælder det samme for tre andre rapporter. Heriblandt to rapporter fra henholdsvis 2011 og 2015, som begge er udgivet af samme forskningscenter ved Aarhus Universitet som oksekødsrapporten.

Nye klimaløsninger bremses af gamle regler.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) lover ildsjæle bag klimaløsninger til landbruget, at deres arbejde ikke kommer til at strande i gamle regulativer. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grøn omstilling haster: Men landbrugets klimaløsninger bremses af gamle regler og finansiering

Mens politikerne storskændes om en endelig aftale for landbrugets grønne fremtid, så forholder det sig anderledes ude på produktionsgangene i erhvervslivet. Her er mange klimaløsninger allerede godt i gang eller på vej til at gøre en forskel.

Men de mange aktører bag nye tiltag frygter, at innovationen strander i gamle regler og manglende startstøtte, hvis der ikke snart sker noget.

Vi har nemlig ret så travlt, hvis landmænd skal nå at få del i løsninger, så der kan fjernes millioner af ton klimagas i 2030, som man politisk satser på. 

Og her er pointen, at problemknuserne ikke bare kan stå og simre på fabrikkerne til evig tid, de skal opskaleres, gøres til en forretningsmulighed, og myndighedernes systemer skal helt lavpraktisk gøres klar til at bruge dem. 

Ellers bliver et grønt landbrug næppe vores nye vindmølleeventyr.

Udviklingen af klimaløsninger til landbruget er i fuld gang rundt i landet, men aktører bag fremtidens problemknusere frygter, at gamle regler og manglende startstøtte sætter en kæp i hjulet. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) lover, at det ikke kommer til at ske.

Landbrug: En grøn omstilling af landbruget kan blive Danmarks nye vindmølleeventyr.

Det er en fortælling, som både har cirkuleret hos fødevareminister Rasmus Prehn (S) og flere klimaeksperter.

Vindmøllerne fik dog først fart under vingerne, da støttekroner og al praktik gik i orden. Indtil det skete, blev de tilbage i 80'erne set som lidt af en eksotisk hippie-ting.

I regeringens landbrugsudspil er det også ukendte spillere i form af ny teknologi, som skal bære store dele af de grønne takter. Imidlertid savner danske aktører bag grønne projekter den slags vilkår, som fik vindmøllernes vinger til at dreje rundt.


Det haster helt vildt med at komme i gang. Hvis landmænd ikke får håndgribelige metoder til at forbedre deres klimaregnskab, så når vi det ikke til 2030.

Martin Romvig, bestyrelsesmedlem i Energifonden Skive


Det fremgik på et statusmøde for de nye teknologier, som brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer for nylig var vært for.

- Vi mangler hele myndighedssiden for at få teknologierne ud i praksis. Vi kan tage sådan en simpel ting som bare at komme i gang med at teste løsninger, hvor vi løber ind i gamle regler og bureaukratier, som slet ikke harmonerer med nye tiltag, siger Martin Romvig, der er bestyrelsesmedlem i Energifonden Skive.

Fonden udvikler projekter, der bidrager til klimaløsninger indenfor landbrug, og den har blandt andet oplevet, at et konkret projekt blev stoppet af et slam-regulativ.

Den nuværende lovgivning er nemlig kun skruet sammen til kendte løsninger. Så før at landmænd kan bruge et nyt produkt på markerne eller i stalden, skal det igennem en administrativ mølle, og nye regler skal formes. Og det er altså den del, som ikke matcher udviklingen af de værktøjer, som skal gøre erhvervet grønt, mener aktørerne.

Martin Romvig understreger, at det ikke er en kritik af myndighederne, men en invitation til mere samspil, hvis løsningerne skal have en effekt.

- Det haster helt vildt med at komme i gang. Hvis landmænd ikke får håndgribelige metoder til at forbedre deres klimaregnskab, så når vi det ikke til 2030, siger Martin Romvig.

Hos Landbrug & Fødevarer kender man udfordringen.

- Det er ikke en kæmpe revolution at ændre bekendtgørelser som eksempelvis et slam-regulativ. Det drejer sig om at få myndigheder - kommunalt eller statsligt - til at rykke hurtigt, når vi møder de her barrierer i forløbene, ellers går projekter hen og dør, siger organisationens klimadirektør Niels Peter Nørring.

Sådan skal innovation gøre landbruget grønt

I regeringens landbrugsudspil skal nye tiltag hente 5 ud af i alt 7,1 millioner ton klimagas fra landbruget i 2030. Det er især disse værktøjer, der satses på:

  1. Pyrolyse-teknologi kan omdanne restprodukter fra landbruget til henholdsvis brændstof til fx fly og til biokul. Biokul kan ude på markerne lagre CO2 i jorden, så det ikke udledes til atmosfæren. Teknologien spås at kunne halvere erhvervets samlede klimaaftryk.
  2. Fodertilsætningsstoffer kan tilsættes kvægs foder og reducere dyrenes udledning af metan med helt op til 40 procent. De første produkter ventes på markedet i løbet af i år.
  3. Håndtering af gylle og gødning kan klimaoptimeres, hvis der eksempelvis tilsættes stoffer, som kan sænke udledning af både metan og lattergas.
  4. Nye proteiner til foder kan erstatte import af soja, der i dag udgør en vigtig foderkilde, men som desværre også er skyld i en del skovrydning. Nye proteiner kan eksempelvis udvindes ved at bioraffinere græs. En omlægning af korn- og majsmarker til græs vurderes desuden at kunne give en CO2 reduktion på op til 3 ton per omlagt hektar.

Et andet problem opstår hos dem, som allerede er i gang med klimavenlige produktioner. Det kan grovvareselskabet DLG skrive under på.

I maj startede det sammen med to andre landbrugsselskaber produktion af græsprotein ved Varde. Græsprotein spås store chancer for at kunne erstatte importeret soja, der udgør en vigtig kilde i husdyrs foder.

- Hvis græsprotein skal batte noget, så er det ikke nok, at vi har bygget et enkelt anlæg. Vi var heldige at få 14 millioner kroner fra GUDP (erhvervsstøtteordningen under Landbrugsstyrelsen, red.), men hvis vi skal videre herfra, skal vi op i skala. Så man bør åbne for etableringstilskud de første år, så flere landmænd kan komme med, siger DLG's vicekoncerndirektør Vagn Hundebøll.

Anlægget i Varde har kostet 35 millioner kroner og har foreløbig udgangspunkt i 3000 hektar græs. Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at det vil kræve godt 1 million hektar græs, før der kan laves grønne proteiner nok til at rydde soja helt af banen. I alt udgør det danske landbrugsareal 2,6 millioner hektar.

Skal kunne betale sig

Virksomhederne har dog ingen intentioner om, at de grønne problemknusere udelukkende skal leve på støtte.

- Startfinansiering er en vigtig hjørnesten, men vi har selv sagt, at vi skal være en del af løsningen, så vi har også en forpligtelse i at gå forrest og prøve nogle ting af, selvom vi måske ikke tjener penge på det i første i omgang, siger Vagn Hundebøll.

Direktøren forklarer, at det nye anlæg, som også har grovvarekoncernen Danish Agro og frøvirksomheden DLF på holdet, forventer at tjene penge fra år to, da de allerede nu kan se en udvikling i markedet.

I Skive hos Energiparken Greenlab, der i samarbejde med DTU og forskellige virksomheder fremmer mangeartede klimaprojekter, er man bekymret for, at løsningerne ikke gribes hurtigt nok ude i virkeligheden.

Hos Energiparken Greenlab i Skive mener man, at storskalering af danske klimaprojekter er vejen frem. På parkens søstjernefabrik produceres der allerede nu 10.000 ton søstjerner om måneden. Dyrene bruges til klimavenligt foderprotein. Foto: Scanpix Danmark

Greenlab huser blandt andet verdens første søstjernefabrik, som er med til at redde muslingerne i Limfjorden, mens dyrene med de karakteristiske fem takker på fabrikken omdannes til foderproteiner. Parken gør sig også i pyrolyse-teknologi, som kan trylle restprodukter fra landbruget om til både flybrændstof og biokul, der opsuger CO2 ude på marken. Teknologien har efter sigende potentiale til at kunne halvere landbrugets samlede klimaaftryk.

- Vi tror på, at vi både kan sænke klimaaftrykket markant og skabe en helt ny økonomi for landbruget. Vi har en drejebog fra vindmøllerne, vi bare kan slå op i, men vi har travlt. For vores fugle i hånden kan kun flyve, hvis de skaleres op i en fart, siger Greenlabs direktør Christopher Sørensen.

Direktøren påpeger, at blandt andet certificeringer for klimatiltag halter bagud, og så skal man snart i fællesskab finde ud af, hvem der eksempelvis skal gå sammen om at dyrke græs til proteiner, eller hvordan biokul fra pyrolyse kan komme ud og virke i praksis på bedrifterne.

- Det handler om at få alle løsninger i spil samtidigt og snart, hvis de skal være rentable for landmændene og samfundet. Vores mantra er go big or go home, siger Christopher Sørensen.

Minister kigger på sagen

Det hele kan altså stadig gå op i en højere enhed, hvis der kommer mere sammenspil mellem dem, der udtænker løsningerne, dem der skal bruge dem og hele det administrative myndighedssystem.

- Den nye teknologi skal have lidt starthjælp, ellers bliver det ikke en realitet. Og vi kan jo se, at det lykkedes på vind, der fik tilskud i mange år, men som i dag er en stor forretning. Vi vil gerne gå i byen for at få myndighedssiden til at steppe op - og det samme gælder på støttesiden, siger Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer.

Dermed rettes øjnene stift mod Christiansborg, hvor regeringen selv har spillet ud med, at et nyt udviklingsspor med ny teknologi skal hente 5 millioner ton klimagas fra landbruget i 2030.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark siger fødevareminister Rasmus Prehn, at han sætter stor pris på de ildsjæle, der går forrest med løsninger, og at han ikke lader dem hænge.

-  Danmark har mange spændende klimatiltag i gang på landbrugsområdet, som med det rette skub kan blive et nyt vindmølleeventyr. Det sidste, der må forhindre en lykkelig slutning på eventyret, er bureaukrati og forældede regler. Derfor bliver der set på, hvordan vi kan opdatere og forny reglerne på en række områder, så vi fastholder det momentum, der er skabt, siger Rasmus Prehn.

Svaret melder ikke noget om en tidshorisont, som landmænd eller udviklere kan forholde sig nærmere til, men Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at Landbrugsstyrelsen vil sætte gang i en vidensyntese på pyrolyse-området, der skal danne overblik over eksisterende viden og rammevilkår.

Ligeså lyder meldingen, at ministeriet er indstillet på, at landmænd, der omlægger til græs i flerårige sædskifter, vil blive tilgodeset i en ny regulering. I udspillet er der afsat puljer til at fremme både bioraffinering af græs og pyrolyse, men i det skriftlige svar fremgår ikke, hvorledes de penge konkret skal ud at arbejde.

Hvordan resten af de tekniske løsninger fra landbrugsudspillet skal realiseres og matche staldgangene, vil regeringen senere fremlægge en strategi for, lyder det.

En endelig aftale for landbruget lader dog i det hele taget vente på sig. I sidste uge skrev landbrugsmediet AgriWatch, at de videre forhandlinger ifølge partier på begge fløje er udskudt til efter sommerferien.

Velkommen, Hjulmand: Sexvideoer, nepotisme og politiske fængslinger i Aserbajdsjan.
Præsidenten Ilham Aliyev poserer foran det aserbadjanske flag. På lørdag spiller Danmark EM-kvartfinale mod Tjekkiet i Baku - få kilometer fra der, hvor Ilham Aliyev har fængslede oppositionsmedlemmer bag tremmer. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Diktator-stat smurt ind i rødt og hvidt: Derfor er Danmarks EM-kamp i Aserbajdsjan problematisk

Danmarks EM-eventyr og H.C. Andersen er allerede blevet brugt i samme sætning af internationale medier. Først vandt vi Christian Eriksen, og nu er vi på vej mod at vinde turneringen. 
Men de næste sider i fortællingen bliver skrevet på papir, vi ikke bryder os om. For vejen til guldet går gennem Aserbajdsjan, der regeres med mafiatendenser. Og pludselig bliver den rød-hvide fest en del af et andet lands tæskedyre propagandastrategi.
For der hvor Danmark skal spille mod Tjekkiet på lørdag, bliver modstand kylet bag tremmer. Og den samme har siddet på magten i 29 år. 
Landstræner Kasper Hjulmand efterspørger en dansk idrætspolitik. Vi klæder dig på til at forstå hele sagen i denne artikel.

Præsidenten Ilham Aliyev fængsler oppositionspolitikere og har udpeget sin egen kone som vicepræsident. Han kuer kritiske journalister med ulovlige sexvideoer og udstiller hjelmene fra armeniere, som hans soldater har dræbt. - Aserbajdsjan er på flere måder værre end Qatar, siger ekspert.

Sportsvaskning: De første danske fans er allerede ankommet til Baku. De sidder i rød-hvide trøjer i Aserbajdsjans hovedstad og venter på Kasper Schmeichel, Pierre Emile Højbjerg og de andre landsholdshelte, der spiller EM-kvartfinale mod Tjekkiet på lørdag.

Foruden 35 graders varme og overskuelige ølpriser kan vores rooligans slå ventetiden ihjel med lokale kulturoplevelser, der fortæller en historie om, hvad det er for et land, de er havnet i.

Tag fx Heydar Aliyev-monumentet: en stor park med en statue af faderen til Aserbajdsjans nuværende præsident, Ilham Aliyev, der regerede staten før sin søn. Siden 1993 har præsidentembedet været i familiens skød. Vicepræsidenten er præsidentens egen kone, Mehriban Aliyev. Og i grundskolerne undervises børnene i materialer, som Aliyev-klanen har skrevet.

Danskerne kan også besøge et nyindviet museum: med smuk udsigt over Det Kapiske Hav hænger hjelme fra døde armenere og dingler som symboler for Aserbajdsjans militære styrke. Military Trophy Park hedder stedet, der også indeholder mannequindukker, som skal forestille døde og ydmygede armenske soldater. Europa-Parlamentet bryder sig ikke om Military Trophy Park, særligt fordi at landet ifølge Human Rights Watch tilbageholder og torturerer flere hundreder armenske fanger fra den nylige krig i Nagorno- Karabakh. Og her er der ikke tale om dukker.


På den måde kan de sole sig i sportens værdier og dermed dække over nogle af de kritisable ting, der ellers foregår i landet.

Stanis Elsborg, senioranalytiker om EM kamp i Aserbajdsjan - til Politiken


Formelt set er vores medrejsende fans landet i en demokratisk republik. Men reelt befinder de sig i en form for mafia-styre, der bruger bøllemetoder til at bremse politisk opposition og oliemilliarder til at købe sig til international velvillighed. Og danskerne spiller lige netop nu en hovedrolle: de er en del af det show, der skal kaste stjernestøv på Aserbajdsjan.

- Det er en gylden mulighed for et land som Aserbajdsjan at blive en del af en kontinental fest på tværs af Europa og signalere, at man er en del af det gode selskab, siger Stanis Elsborg til Politiken, senioranalytiker i initiativet Play the Game, der kæmper for demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i idrætten.

- På den måde kan de sole sig i sportens værdier og dermed dække over nogle af de kritisable ting, der ellers foregår i landet, siger han endvidere.

Uefas fede oliesponsorat

Det Olympiske Stadion i Baku, hvor kampen mellem Danmark og Tjekkiet spilles, ligger helt præcist 3.999 kilometer fra Parken i København. Placeret i i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien var Aserbajdsjan en gang en del af Sovjetunionen. Og nogle tænker måske, “hvordan kan Uefa finde på at placere tre gruppekampe og en EM-kvartfinale her?”

Det spørgsmål har tjekkernes midtbaneprofil Antonin Barak i hvert fald luftet:

- Jeg forstår det ikke, og jeg er ikke kommet mig over det endnu, siger Barak ifølge AFP og det tjekkiske medie iSport.cz.

Han ville hellere have spillet kampen i Parken - også selvom det havde givet Danmark hjemmebanefordelen.

En del af forklaringen på valget af Baku ligger måske gemt i Aserbajdsjans sorte guld. Sådan tolker Ekstra Bladets graverjournalist med speciale i sport Jan Jensen det i hvert fald:

- EM-værtsbyerne, herunder København, blev valgt i 2014. Året før blev det statslige aserbajdsjanske oliefirma SOCAR storsponsor for Uefa. Som alt andet i Aserbajdsjan kontrolleres SOCAR af Ilham Aliyev, og der blev hældt langt over en halv milliard kroner i Uefa’s pengekasse, indtil sponsoratet udløb i år, skriver han i Ekstra Bladet.

Korruption er ikke nogen by i Rusland for aserbajdsjanerne. På Transparency International’s årlige korruptionsbarometer ligger Aserbajdsjan på en 129. plads ud af 180 mulige. Danmark og New Zealand ligger på en delt førsteplads som de mindst korrupte lande i verden.

10 års fængsel for grafitti

Og weekendens EM-værter ligger også i bunden af andre kedelige lister. Målt på pressefrihed og politisk frihed er Aserbajdsjan værre end Qatar, hvor der skal afholdes VM i 2022.

Det fik Gijas Ibrahimov at føle tilbage i 2016, da han havde lavet graffiti på den føromtalte Heydar Aliyev-monumentet - altså statuen af præsidentens far.

- Glædelig slavedag, skrev Gijas Ibrahimov.

Han indrømmede selv sin skyld. Det var en protest mod den familie, som har styret landet siden 1993, forklarede han. Og så blev han straffet.

Ifølge hans advokat blev han udsat for tortur og mishandling i fængselscellen og siden mødt med en opdigtet sigtelse om, at han skulle være narkohandler. Den dag i dag rusker Gijas Ibrahimov fortsat tremmer, for han fik en fængselsstraf på 10 år.

Journalistafpresning med sexvideoer

Journalister, der gerne vil skrive om den slags, skal passe på. Især hvis de er kvinder. Khadija Ismayilova, der blandt andet har arbejdet for den velanset amerikanske avis Washington Post, har fortalt Amnesty sin egen vanvittige beretning om myndighedernes afpresning.

Da hun tilbage i 2012 skrev om korruption i regeringen, fik hun tilsendt videoer af hende og partnerens samleje i sengen. Myndighederne havde sat ulovlige overvågningskameraer op i soveværelset, og hvis ikke Khadija Ismayilova stoppede med at skrive kritisk, ville billeder og video blive udgivet i landets medier, lød truslen.

Men Khadija Ismayilova lod sig ikke kue. Hun skrev videre, og videoerne blev udgivet. Hendes egen bror truede hende på livet, på grund af skammen, men hun fortsatte rapporteringen. Indtil 2014 hvor myndighederne arresterede hende for “skattesvindel". Året efter blev hun idømt 7,5 års fængsel.

Demonstranter i Berlin var på gaden i protest for journalisten Khadija Ismayilova i 2015, efter hun var blevet fængslet i Aserbajdsjan. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er meget, som menneskerettighedsorganisationerne ikke kan få indblik i, for de er ikke velkomne i landet. Sammen med 20 andre ngo’er blev Amnesty International forvist fra Aserbajdsjan i 2015. Alligevel er det ret sikkert, at flere af Aserbajdsjans samvittighedsfanger - politiske aktivister, journalister, LGBTQ+ folk, tilbageholdte armenere - sidder indespærret få kilometer fra det stadion, hvorfra Dannebrog på lørdag hejses.

Hjulmand: Behov for idrætspolitik

Og al opmærksomheden på brudte menneskerettigheder og ufrivillig propaganda for autoritære regimer har fået det danske landsholds landstræner, Kasper Hjulmand, til at komme med en bøn: politikerne er nødt til at træde til og udforme en international idrætspolitik for Danmark, så spillere, forbund og fans ved, hvordan de skal forholde sig til den slags i fremtiden.

- Vi kan ikke som landshold sige: ’Okay, nu skal vi spille i det land, og så gør vi sådan. Uha, så skal vi næste gang spille et andet sted, og så gør vi sådan’. Derfor bliver vi nødt til at have en national idrætspolitisk strategi.

Danmarks landstræner Kasper Hjulmand under EM-landsholdets træning i landsholdslejren i Helsingør, onsdag den 30. juni 2021. Forude for opgøret i Baku efterspørger han på et pressemøde, at det officielle Danmark udformer en dansk international idrætspolitik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix