Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kombinationen af den gymnasiale uddannelsen og håndværkeruddannelsen er en succes. Men der er ikke nok, der kender til tilbuddet.

Derfor er svendebrev med studenterhue et overset colombusæg

Siden 2010 har unge kunnet vælge en boglig og en håndværksmæssig erhvervsuddannelse på én gang, men alt for få kender til dette colombusæg, der kan løse vores mangel på faglærte i fremtiden.

Det skorter ikke på sjove historier om arkitekter, hvis højtflyvende idéer aldrig har en chance for at udmønte sig i et rigtigt byggeri, når de smukke streger på papiret møder håndværkere og materialer ude i virkeligheden.

Men hvad nu, hvis arkitektspiren starter sin rejse med en EUX, der blander en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Så kunne man jo starte med at blive bygningssnedker og bruge studenterhuen som adgangsbillet til arkitektstudiet.

Vidste du det? Måske ikke, for kendskabet til EUX er ganske lille, selvom uddannelsesformen har mere end 10 år på bagen. Og udover at skabe bedre arkitekter, kan EUX’en også løse et samfundsproblem, der ryger højere og højere op på politikernes dagsorden: Manglen på faglærte frem mod 2030.

Tirsdag slog finansminister Nicolai Wammen (S) alarm i Avisen Danmark, fordi manglen på den rigtige arbejdskraft kan smadre det guldæg, der ellers ligger og venter på dansk erhvervsliv, når den grønne omstilling for alvor kommer i omdrejninger.

I dag kan vi fortælle, at EUX’en er en stor succes for de unge, der møder masser af muligheder med et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet, men kendskabet til uddannelsen fortjener et løft.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Kombinationen af en studenterhue og en håndværksuddannelse er en stor succes. Men for få kender til tilbuddet.
EUX kombinerer en praktisk, erhvervsfaglig uddannelse til eksempelvis elektriker, frisør eller tømrer med en boglig studentereksamen med adgang til videregående studier. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

EUX-studenter kommer i arbejde: Håndværkere med studenterhue klarer sig godt

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - offentliggør i dag i Avisen Danmark en undersøgelse af EUX-uddannelsen, som er en erhvervsfaglig uddannelse med indbygget studentereksamen. 
Den er interessant, fordi vi kommer til at mangle tømrere, elektrikere, frisører og andre faglærte i Danmark, hvis ikke der sker noget drastisk. I 2030 vil der mangle 100.000 faglærte, og det kan bremse den vækst, der ellers ligger og venter om hjørnet i takt med, at den grønne opstilling tager fart. 

Undersøgelsen viser, at EUX-eleverne i stort omfang fortsætter og bruger deres nye fag hos mester eller hos en anden arbejdgiver. Det er godt nyt for de arbejdsgivere, der har været lidt skeptiske over for de nye EUX-lærlinge. Dels har de dem mindre tid på arbejdspladsen end andre lærlinge, fordi EUX-studerende også skal bruge tid på bøgerne. Dels har man været bange for, at de unge ville læse videre, så snart studenterhuen var i hus.

De EUX-uddannede, der kombinerer en erhvervsfaglig uddannelse med en studentereksamen, kommer i arbejde og klarer sig godt. Det viser en ny undersøgelse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men der er stadig for få, der kender uddannelsen.

Uddannelse: Alvoren er til at tage og føle på: Alt for få unge går i gang med en faglig uddannelse, og hvis ikke det ændres, kommer vi til at mangle 100.000 faglærte i 2030.

Og som finansminister Nicolai Wammen (S) sagde i Avisen Danmark onsdag, så kan manglen på den rigtige arbejdskraft spænde ben for det eventyr, der ellers er serveret for Danmark i form af den grønne omstilling, som hele verden står over for - et område, hvor Danmark har en stærk position internationalt.

Et af svarene på, hvor arbejdskraften skal komme fra, kan ligge i EUX-uddannelsen. Her kombinerer man en erhvervsfaglig uddannelse til eksempelvis elektriker, frisør eller tømrer med en studentereksamen. Det mener i hvert fald AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som netop har færdiggjort en undersøgelse af EUX-uddannelsen:

- De klarer sig godt. Undersøgelsen viser, at fire ud af seks med en EUX-uddannelse er i arbejde, mens kun én læser videre. Det er godt nyt, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

EUX kort fortalt

EUX er en uddannelse, der består af både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. 

En EUX'er får således både et svendebrev og muligheden for at læse videre på samme vilkår som andre studenter. 

Der uddannes flest EUX'ere inden for kontor, handel, tømrer- og elektrikerfaget. 

En del arbejdsgivere har nemlig været bekymrede for, at denne her nyere type håndværkerstudenter ville vende ryggen til deres læreplads og deres fag og gå direkte i gang med at læse videre, så snart studenterhuen var monteret på hovedet.

- Undersøgelsen viser klart, at de fleste går i gang med at arbejde. Men den viser også, at EUX kan begge dele. Hver sjette er gået i gang med at læse videre året efter endt uddannelse, så EUX'en kan begge dele, siger Mie Dalskov Pihl.

Sådan går det de EUX-uddannede

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - har undersøgt, hvordan det er gået EUX-uddannede. Her er fire hovedkonklusioner:

  • 65,6 procent af de nyuddannede faglærte med en EUX fra 2019 var i lønmodtagerbeskæftigelse efter endt uddannelse. Andelen er størst blandt tømrere, handels- og detailuddannede.
  • 15,6 procent af de faglærte med en færdiggjort EUX i 2019 var i gang med en videregående uddannelse året efter. Andelen var højest blandt elektrikere og hos smede og mekanikere.
  • Blandt nyuddannede faglærte med en færdiggjort EUX i 2020 var godt 7,7 procent i gang med en videregående uddannelse samme år, som de færdiggjorde deres erhvervsuddannelse
  • Mellemlange videregående uddannelser er de mest populære blandt nyuddannede faglærte med en EUX.

EUX-uddannelsen alene er dog ikke i nærheden af at kunne løfte behovet for faglært arbejdskraft. Det er ikke rigtigt lykkedes at trække elever fra de andre gymnasieuddannelser til den nye dobbeltuddannelse, som man havde håbet. Antallet af ansøgere til EUX har ligget stabilt på godt 4000 gennem de sidste fire år.

Der er også et stort frafald på uddannelsen, da mange elever knækker nakken på at skulle lære et håndværk og tage en studentereksamen sideløbende.

Plads til forbedring

Interessen for og kendskabet til EUX'en får da heller ikke topkarakter af arbejdsgiverne i SMV Danmark, der er interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder.


Vi vil gerne være med til at sætte mere fokus på uddannelserne, som alt for mange stadig ikke kender, på trods af at EUX har eksisteret i 10 år

Kasper Munk Rasmussen, SMV Danmark


- På 60 ud af 100 uddannelser er der stort set ingen EUX-elever, så der er plads til forbedring, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent og uddannelsesansvarlig hos SMV Danmark.

EUX-studenterhuen ser således ud. EUX-studenter får både et svendebrev i et håndværksfag og adgang til at læse videre på videregående uddannelser. Arkivfoto: Morten Stricker

- Men vi ser et særligt potentiale i EUX som udstillingsvindue, der kan tiltrække flere dygtige elever til erhvervsuddannelserne. Vi vil gerne være med til at sætte mere fokus på uddannelserne, som alt for mange stadig ikke kender, på trods af at EUX har eksisteret i 10 år, siger han.

Det er præcist det, der er brug for, mener også Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

- Det er vigtigt, at vi får skabt en ny fortælling om erhvervsuddannelserne, så både du unge, arbejdsgiverne og forældre også kender EUX-uddannelsen, siger hun.

Hun peger på, at mange almindelige studenter alligevel ender med at tage en faglig uddannelse efter studentereksamen, og at det vil være samfundsøkonomisk gavnligt, hvis de i stedet tog EUX'en, hvor de er sikret et job bagefter.

Kun 14-årige Nada Karlskov står nu frem med et vitigt budskab til børn og deres forældre.
Politiet fandt videoen af Nada Karlskov og hendes veninde på Tiktok-mandens pc. Derfor var hendes sag en af dem med håndfaste beviser, og en af dem, som Tiktokmanden endte med at blive tiltalt og dømt for. Nada Karlskov vidnede mod ham i retten. - Jeg var nervøs. Men jeg fik at vide, at jeg havde gjort det godt, siger hun. Foto: Søren Gylling

14-årige Nada var offer for Tiktok-manden og holdt det hemmeligt: Nu opfordrer hun andre børn til at fortælle om sexafpresning på nettet

En flink ung mand, der var gavmild med komplimenterne. Sådan beskriver nu 14-årige Nada Karlskov sit førstehåndsindtryk af manden, der dukkede op på skærmen, da hun sammen med en veninde var inde på en videochat-roulette sidste år.
Men manden, der blev kendt under navnet Tiktokmanden og dengang var 28 år, viste sig at være alt andet end flink. I øjeblikket efterforsker politiet op mod 60 anmeldelser mod ham, og i  maj blev han dømt for overgreb, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse mod fem mindreårige piger. En af dem er Nada Karlskov.
I flere måneder holdt hun hemmeligt for sine forældre, at hun sammen med sin veninde havde vist sig i undertøj for Tiktokmanden. Det på trods af, at Tiktokmanden efterfølgende afpressede og truede dem.  I dag har Nada Karlskov ét godt råd til andre børn, der er uheldige at ende i samme situation som hende: Fortæl det!

Nada Karlskov er kun 14 år. Men hun har været med til at sætte en af Danmarks mest jagtede seksualforbrydere bag tremmer. I månedsvis holdt hun det hemmeligt for sine forældre, at hun sammen med en veninde blev forsøgt afpresset til seksuelle handlinger af en voksen mand, som de to piger havde mødt på en videochat. Nu opfordrer hun andre børn til at fortælle det til deres forældre eller andre voksne, hvis de bliver sexafpresset, så gerningsmændene kan blive fældet.

Onlinekrænkelser: 14-årige Nada Karlskov smiler og rækker hånden frem til en hilsen. Umiddelbart ligner hun med de lyse striber i håret, guldøreringe og en oversize-trøje en helt almindelig teenager.

Det er hun også, men hun er også en pige, der har været med til at fælde en af Danmarks mest jagtede seksualforbrydere - den såkaldte Tiktok-mand, der som navnet antyder har brugt Tiktok og andre sociale medier til at komme i kontakt med de børn og kvinder, som han efterfølgende har krænket eller begået overgreb mod.

I maj blev Tiktok-manden dømt for voldtægt af en mindreårig, for blufærdighedskrænkelser, for trusler, ulovlig tvang, andet kønsligt forhold end samleje med en mindreårig og forsøg på ulovlig tvang. Det kan Nada Karlskov tage en del af æren for.

En af de blufærdighedskrænkelser og forsøget på ulovlig tvang, som Tiktok-manden blev dømt for, var rettet mod Nada Karlskov og hendes veninde. I alt blev den 29-årige Tiktok-mand dømt for ni forhold mod fem ofre i alderen 13-15 år. Men sagerne er kun toppen af isbjerget.

Mere end 60 piger og kvinder har politianmeldt Tiktok-manden for alt fra afpresning, trusler, blufærdighedskrænkelse, overgreb og voldtægt, og på de sociale medier har ofrene og ofrenes mødre advaret mod ham i årevis.

De advarsler kendte den dengang 13-årige Nada Karlskov og hendes bedste veninde ikke til, da de mødte Tiktok-manden på en videochat en mandag aften i sommerferien sidste år.


Han gav os selvtillid. Han sagde, han havde en veninde, der søgte modeller, og at vi så ud til at have de perfekte kroppe til jobbet. Man skal være flot for at være model. Det tror jeg, alle piger har haft en drøm om.

Nada Karlskov - om Tiktok-manden


De sad på Nadas værelse i familiens parcelhus i en mindre by tæt på Kolding, og på skærmen så de en ung mand med mørkt hår og falske briller på. Han virkede venlig og strøg om sig med komplimenter til pigerne. Men ikke nok med det, havde han et jobtilbud, som Nada længe havde drømt om.

- Han gav os selvtillid. Han sagde, han havde en veninde, der søgte modeller, og at vi så ud til at have de perfekte kroppe til jobbet. Man skal være flot for at være model. Det tror jeg, alle piger har haft en drøm om, siger Nada Karlskov.

Ville onanere til pigerne

Pigerne ville også gerne tjene de mange penge, som Tiktok-manden talte om. Han bad dem om at tilføje ham som ven på det sociale medie Snapchat, så de kunne snakke mere om jobbet. Nada gjorde en undtagelse. I håb om at få modeljobbet tilføjede hun ham, selv om hun ikke havde mødt ham i virkeligheden. Næste morgen ringede han dem op over appen.

- Han var mere bestemt i det, og sagde, at han skulle se, om vi passede i størrelsen. Han ville have os til at tage noget andet tøj på. Han havde allerede sendt penge til os, så vi følte, vi skulle gøre det. Tøjet blev mindre og mindre, og til sidst stod vi kun i undertøj. Så sagde jeg, at vi ikke ville mere. Jeg vågnede ligesom op og tænkte "hvad har vi gang i?" Det føltes unaturligt, siger Nada, der dengang var 13 år gammel.

Manden fra videochatten viste sig at være alt andet end venlig. Han var på det tidspunkt 28 år og allerede dømt for seksuel omgang med en mindreårig.

Efter pigerne havde lukket ned for videoopkaldet, tog han kontakt til dem igen. Han ville onanere til dem, mens de stod i undertøj, skrev han. Han foreslog også, at de skulle lege en leg, hvor de skulle gøre alt, hvad han sagde i fire minutter uden at sige nej. Da de sagde nej, blev han vred.

- Han sagde, at han ville sende videoen til vores familier, hvis vi ikke gjorde det. Senere ser jeg en livevideo fra ham på Tiktok, hvor han siger mit fulde navn, og at hvis nogle drenge ville have en video med mig, skulle de bare sige til, fortæller Nada Karlskov.

Holdt det hemmeligt for forældrene

På trods af at truslerne og livevideoen gjorde hende bange, sagde hun ikke noget til sine forældre.

- Jeg havde gjort noget, jeg altid havde fået at vide, at jeg ikke måtte. Jeg var flov, følte skyld og var bange for, hvad de ville tænke, og at de ville blive skuffede, hvis de fandt ud af det.

Nada Karlskov holdt på sin hemmelighed måned efter måned. Alligevel var Nadas mor, Malene Munch, klar over, at der var noget galt.

Nada havde ændret sig. Før var hun en udadvendt og glad pige, der var meget sammen med sine venner. Nu sad hun mest alene på sit værelse, var sur og blev nemt ked af det.

- Jeg plejer godt at kunne få hende til at fortælle ting, og hver dag, når hun kom hjem fra skole, spurgte jeg, hvad der var galt. Men hun sagde aldrig noget, siger Malene Munch.

14-årige Nada Karlskov og hendes mor medvirker i dokumentaren ”De Perfekte Ofre: F**k ikke med piger” på Discovery+ og Kanal5. Dokumentaren kører over flere afsnit i øjeblikket. Dokumentarserien stiller skarpt på de mange piger, kvinder og mødres kamp for at få Tiktok-manden bag tremmer. Foto: Søren Gylling

Malene Munch havde også lagt mærke til, at Nada og hendes bedste veninde ikke længere så hinanden. Men Nada ville ikke fortælle sin mor hvorfor. Til sidst besluttede Malene Munch at flytte datteren til en anden skole.

- Det gik aldrig væk

Efter skoleskiftet begyndte Nada Karlskov at tro på, at den pinlige video var et afsluttet kapitel, og at hun kunne starte på en frisk. Der var nemlig gået flere måneder, siden hun sidst havde hørt fra Tiktok-manden.

Men i november fandt han hende igen på det sociale medie Snapchat. Han skrev, at hvis hun ikke sendte mere, ville han sende videoen af Nada og hendes veninde i undertøj til Nadas moster, papfar og mor.

Tiktok-manden sendte skærmbilleder af, at han havde fundet hendes familiemedlemmer på Facebook.

Som svar opdigtede Nada Karlskov, at hendes mor var syg og indlagt og forsøgte på den måde at overtale Tiktok-manden til ikke at sende videoen. Men han var ligeglad. Hvis ikke hun sendte flere billeder, ville den hemmelige video blive afsløret.

- Da vi stod i undertøj, havde det føltes mere trygt, fordi det var gennem en skærm. Jeg tænkte, at hvis vi slukkede, så ville det bare gå væk. Men det gik aldrig væk. Jeg havde ondt i maven hele tiden. Som en knude indeni, siger Nada Karlskov.

Tre store sager med digitale børnelokkere

1 December 2020: 22-årig dømt for at sexafpresse 169 piger

  • I december 2020 blev en 22-årig mand fra Varde dømt i en omfattende sag om sexafpresning og digitale sexkrænkelser af 169 piger og kvinder over hele landet.
  • Den 22-årige havde gennem sociale medier som Snapchat presset piger og kvinder i alderen 11-21 år til at sende seksuelle billeder og videoer. Overgrebene fandt sted fra 2016 til 2019.
  • Retten i Esbjerg dømte også den 22-årige for at have voldtaget en 16-årig pige, som han tvang til at møde op i et skovområde i august 2018. Han fik seks års fængsel.

2 December 2020: 35-årig dømt for at presse 106 drenge til at sende seksuelle billeder

  • Den 22-årige var kun en af to digitale børnelokkere, der blev dømt ved Retten i Esbjerg i december sidste år. Det samme gjorde en 35-årig mand fra Bramming. Han blev kendt skyldig i at have kontaktet 106 drenge, heraf hovedparten mellem 10 og 15 år, og presset dem til at sende seksuelle billeder af sig selv.
  • Den 35-årige blev også fundet skyldig i ved to forhold at have medvirket til andet seksuelt forhold end samleje med drenge. Derudover blev den 35-årige dømt for 14 forhold, hvor han efter rettens vurdering forsøgte at mødes med drengene for at udnytte dem seksuelt. Men der er mistanke om, at langt flere børn har været ofre for den 35-årige.
  • Da politiet ransagede hans bopæl, fandt man i en bowle med kondompakker på spisebordet en ekstern harddisk med 8237 billeder og videoer med børnepornografisk indhold. Harddisken rummede 470 mapper, der hver især var opkaldt efter drengenavne. Det lykkedes politiet at identificere cirka en fjerdedel af dem, og 109 af drengene var en del af retssagen.

3 Maj 2021: Tiktokmanden dømt for voldtægt, trusler og ulovlig tvang over for mindreårige piger

  • 20. maj blev den 29-årige, der er omfattet af navneforbud, men omtales som Tiktok-manden ved Retten i Helsingør dømt skyldig i ni forhold af voldtægt, blufærdighedskrænkelser, trusler og forsøg på ulovlig tvang mod i alt fem ofre i alderen 13-15 år. Straffen udmåles i et senere retsmøde, fordi retten besluttede, at den 29-årige først skal mentalundersøges. Der er endnu ingen dato for strafudmålingen.
  • Dagen efter dommen blev Tiktokmanden varetægtsfængslet. Det skete, efter omkring 60 kvinder i samlet flok havde anmeldt ham for en lang række seksualforbrydelser. Ifølge Ekstra Bladet sigtes han i den nye sag foreløbig for syv forhold af voldtægter, voldtægtsforsøg, blufærdighedskrænkelser og forsøg på ulovlig tvang, men sagen ventes at vokse i takt med, at politiet får efterforsket. Tiktokmanden nægter sig skyldig.

Efter truslen tog hun sin mosters telefon i smug for at tjekke, om videoen var der. Det var den ikke. Alligevel gik der ikke længe, før Nadas mor vidste besked. Nadas veninde havde fortalt det til sin mor, og nu havde venindens mor ringet Nadas mor op.

- Først forstod jeg ingenting af det, hun sagde. Men så gav det pludselig god mening, hvordan Nada havde opført sig. Jeg blev vred og hidsig over, at han havde fået hende til at have det sådan.

- Jeg følte mig magtesløs, siger Malene Munch.

Tiktok-manden var voldtægtsmand

Hun meldte det til politiet med det samme, og da hun tjekkede Tiktok-mandens navn på nettet, blev hun chokeret. Det var ikke småting, han blev anklaget for. Mange steder stod der blandt andet, at han var pædofil og voldtægtsmand.

Det viste sig senere, at der var hold i flere af anklagerne. For i maj blev han, udover for det han udsatte Nada og hendes veninde for, blandt andet dømt for voldtægt af en 14-årig.

Han blev også dømt for at have truet en mindreårig til at være nøgen og røre ved sig selv på en videosamtale med ham. Uden hendes vidende optog han en video, som han efterfølgende truede med at dele, af deres samtale.

Nada Karlskov er danmarksmester i judo og har trænet kampsport, siden hun var fem år. Hun håber, det kan beskytte hende mod Tiktok-manden, hvis hendes frygt en dag bliver til virkelighed, og hun møder ham igen. Foto: Søren Gylling

Set i lyset af de mange sager er Nada Karlskov i dag glad for, at hendes mor fandt ud af hemmeligheden.

Hun synes, at det var grænseoverskridende at snakke med sin mor om videoen, og hun havde grædt. Men det gav hende også en følelse af lettelse. Den følelse blev forstærket i maj, da Tiktok-manden blev dømt. Med dommen føler Nada Karlskov at hun, veninden og de andre piger har fået en smule oprejsning.

- Det har været hårdt mentalt, men det er fedt, at jeg har været med til at hjælpe mange andre piger, der ikke har turdet fortælle det, og dem, der kunne have mødt ham i fremtiden. Der er stadig en lille smule skam, men selvfølgelig er jeg stolt over, at han er kommet ind at sidde, siger hun.

Råder andre til at fortælle det

Nadas mor er også stolt på sin datters vegne over, at det lykkedes at få Tiktok-manden straffet for det, han havde gjort mod datteren. Men moren er stadig forundret over, at han ikke er blevet stoppet noget før.

- Jeg blev overrasket over, at det ikke bare var nogle få piger, han havde haft fat i, men piger fra hele landet. Jeg forstår ikke, hvordan han har kunnet få lov til at blive ved så længe. Jeg har hørt om de her ting indimellem, men ikke at det var så udbredt. Jeg har tænkt, at det ikke ville ramme mine børn. Vi har talt med dem om, hvordan de skal opføre sig på nettet. Alt det her kom som et chok, siger Malene Munch.


De skal fortælle det. Hvis de ikke kan fortælle det til deres forældre, så til en anden voksen, de stoler på. Det kan være en klasselærer eller en anden.

Nada Karlskov - til andre børn, der bliver krænket


De seneste måneder har hun tænkt meget på, om hun kunne have gjort noget anderledes som forælder.

- Man kan forebygge mange ting, men måske har vi glemt at sige, at hvis det alligevel sker, er det ikke deres skyld, og de skal fortælle os det, siger hun.

Om det kunne have ændret noget, er umuligt at vide nu. Men netop den sidste del er det, som Nada Karlskov peger på, hvis hun skal give råd til andre børn, der er uheldige at ende i samme situation som hende.

- De skal fortælle det. Hvis de ikke kan fortælle det til deres forældre, så til en anden voksen, de stoler på. Det kan være en klasselærer eller en anden, siger hun.

14-årige Nada og hendes veninde er to af den nu dømte Tiktok-mands ”ofre”. Foto: Søren Gylling

Selv om Tiktok-manden nu er dømt, er straffen ikke udmålt endnu. I øjeblikket er han varetægtsfængslet og afventer en mentalundersøgelse. Nada Karlskov håber, at han bliver bag tremmerne mange år frem.

- Jeg har været og er stadig bange for at møde ham. Jeg ved godt, hvor stor en psykopat han er. Derfor håber jeg, han får en meget lang straf, siger hun.

Er du uden job eller har du en kort uddannelse, så har du større risiko for at få grimme og dårlige tænder.
Men bør systemet med egenbetaling ved tandlægen laves om?
Når politikerne går til forhandlingsbordet for at lægge nye rammer for voksentandplejen i Danmark, skal der gøres noget ved strukturen i den nuværende brugerbetaling på området. Den tilgodeser nemlig slet ikke de mindre bemidlede grupper i samfundet, mener Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tandplejen har stor social slagside: - Det er et kæmpe problem, at vi tillader det som samfund

De ledige, de kortuddannede og de, der tjener færrest penge, går sjældnere til tandlægen og har flere smerter og problemer med tænderne end resten af befolkningen. Og det går negativt ud over deres livskvalitet. Det viser en stor befolkningsundersøgelse, som Tandlægeforeningen foretog i 2020.

Ifølge Lisa Bøge Christensen, der er lektor emeritus ved Tandlægeskolen, har vi længe vidst, at der er en social slagside i tandsundheden i Danmark. Faktisk viser forskningen også, at man kan spotte den sociale ulighed i børnenes tænder, selv om det er gratis for dem at komme til tandlægen.

Og det er ganske uklædeligt for et samfund som Danmark, at vi lader de mindre bemidlede grupper i stikken, mener Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen. Derfor vil hun have politikerne til at lave brugerbetalingen i voksentandplejen om.

Social ulighed kan aflæses i tænderne, og problemer i tandsættet går ud over livskvaliteten, viser ny undersøgelse. I den kommunale tandpleje ser man en også en social slagside i børnenes tandsundhed, selv om det er gratis. Tandlægeforeningen mener, at strukturen i den nuværende brugerbetaling i voksentandplejen skal laves om.

Tænder: Ledige, kortuddannede og mennesker, der ifølge dem selv rangerer lavt på den sociale rangstige, har oftere tandproblemer og smerter i tænderne end resten af befolkningen.

Samtidig er det kun halvdelen af de ledige, der går regelmæssigt til tandlægen, mens tre ud af fire af dem, der er i arbejde, jævnligt tager plads under det skarpe lys i tandlægestolen.

Og problemer med tænderne går negativt ud over livskvaliteten. Det viser en ny, stor befolkningsundersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen.

Spørger man Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen, er det ærgerligt og ikke særligt klædeligt for et samfund som vores, at nogle mennesker udsættes for en unødvendig, social stigmatisering, fordi brugerbetalingen i tandplejen er så høj, som den er.

- Hvis man brækker en arm eller slår hovedet, bliver man sat sammen og repareret, men hvis der er noget med dine tænder, må du klare dig selv. I min optik er det en nærmest middelalderlig måde at opfatte kroppen på, hvor man har taget tænderne fuldstændig ud af ligningen, siger hun.

Dårligere livskvalitet

De, der går regelmæssigt til tandlæge, er generelt tilfredse med deres tænder. Men de, der har et lavt uddannelsesniveau, er uden for arbejdsmarkedet eller har de laveste indkomster, går altså sjældnere til tandlægen og har også oftere smerter og forskellige tandproblemer.


Man kunne pludselig grine højt med åben mund, smile og vise sine fortænder. Det gjorde jeg sgu aldrig før. Jeg fik meget mere mod på at gå ud og være opsøgende i forhold til at finde arbejde. Så det havde virkelig en stor betydning for mit fremtidige liv, at mine tænder blev pæne og ordentlige.

Michael Schweitz, tandlægepatient


De sover dårligere, er mindre sociale og har også problemer med at spise. Og det kan ikke være rigtigt, at man får dårligere livskvalitet, fordi man ikke har råd til at slippe af med sygdom i kroppen, mener Susanne Kleist.

- Én ting er, at det kan være synligt, så man har noget kosmetisk og en social stigmatisering. Noget andet er, at hvis man ikke kan tygge sin mad, som ældre mennesker ofte får problemer med, ender man med ikke at få ordentlig føde, kan blive underernæret, og så står du pludselig med nogle helt andre sygdomme. Og jeg synes, det er et kæmpe problem, at vi tillader det som samfund.

Misbrug gik ud over tænderne

40 års massivt misbrug af narko og alkohol satte sine spor på nu 64-årige Michael Schweitz. Ikke mindst gik det ud over hans tænder, for regelmæssige besøg i tandlægestolen stod ikke øverst på huskelisten i den periode.

- Jeg har næsten alle mine tænder i undermunden. Det er kun overmunden, der er slemt ramt. Det har jo været på grund af den her brune heroin, som man gav citronsyre for at få opløst. Det har været inde og ætse tænderne op indefra, og det har gjort dem porøse. Jeg har mistet mine store kindtænder på den konto, siger han.

Derudover mangler han en fortand, der først knækkede, da han var teenager - siden er både stifttanden og roden røget ud.

64-årige Michael Schweitz' tænder var medtagede efter 40 års massivt misbrug af alkohol og stoffer. Da han fik indsat en tandbro, fik han lettere ved at spise, mere lyst til at smile og mere mod på at opsøge et arbejde. Privatfoto

Til januar er det 14 år siden, Michael tog en beslutning om, at han ikke ville mishandle sig selv med stofferne mere. I dag har han job som omsorgsmedarbejder og holder af og til foredrag om sit liv i misbrugets klør.

Noget af det første, der skulle ordnes, da han ændrede sin tilværelse, var et medtaget tandsæt.

- Det så jo ikke godt ud, at man sad der og manglede hver anden tand i overmunden. Dit smil er jo noget af det første, folk møder. Hvis jeg blev inviteret ud at spise hos folk, der serverede en bøf, sad jeg også der og var nærmest nødt til at synke stykkerne helt. Det var heller ikke sjovt, siger han.

Fik modet og smilet igen

Som bistandsklient og mangeårig misbruger var der ikke mange penge på kistebunden, der kunne betale for den 7000-kroners tandbro, der skulle erstatte de tænder, som Michael Schweitz havde fået hevet ud eller mistet, i overmunden.

Først blev der egentlig søgt om penge til projektet fra kommunen, men faktisk endte det med, at Michaels tandlæge betalte for broen. Michael har haft samme tandlæge lige siden.


Strukturen i den nuværende brugerbetaling bør ændres. Helt konkret kunne man tilføje nogle penge til området. Om de så skal målrettes der, hvor sygdommen er, eller primært gå til forebyggelse, har jeg ikke nogen fast holdning til. Det er op til politikerne at beslutte det.

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen


Da tandbroen var sat i, kunne Michael Schweitz mærke en tydelig forandring i sin livskvalitet, der naturligvis også hang sammen med, at han ikke var påvirket dag ud og dag ind. Men han havde ikke længere ondt i tænderne og blev også mere socialt anlagt.

- Man kunne pludselig grine højt med åben mund, smile og vise sine fortænder. Det gjorde jeg sgu aldrig før. Jeg fik meget mere mod på at gå ud og være opsøgende i forhold til at finde arbejde. Så det havde virkelig en stor betydning for mit fremtidige liv, at mine tænder blev pæne og ordentlige, siger han.

Også synligt i børnenes tænder

Lisa Bøge Christensen er lektor emeritus ved Tandlægeskolen i København, hvor hun i godt 30 år har forsket og undervist i samfundsodontologi.

Det går blandt andet ud på at undersøge, hvilke forekomster der er af tandsygdom blandt befolkningen, hvordan tandproblemerne fordeler sig i befolkningen - og ikke mindst hvilke mekanismer og faktorer, det så er, der påvirker den fordeling.

Tandlægeforeningens undersøgelse bekræfter ifølge Lisa Bøge Christensen noget, man har vidst i godt 50 år: Selv om danskernes tandsundhed er steget betydeligt i løbet af de sidste 40 år, er der fortsat en markant social ulighed til stede.

- Man lavede de første rigtige befolkningsundersøgelser i 70’erne, hvor man blandt andet undersøgte, hvem der havde tænder i munden, og hvem der manglede tænder. I dag er der ikke ret mange, der slet ikke har tænder i munden, men dengang var det jo helt vanvittigt mange over 65 år, der manglede, siger hun.

Faktisk tyder nyere undersøgelser også på, at den sociale ulighed slår igennem blandt børnene i skolealderen, selv om de siden 1972 har kunnet gå gratis til tandlægen i den kommunale tandpleje.

- Generelt er tandsundheden blandt børn meget høj. Der er jo næsten ikke nogen, der har dårlige tænder i den alder. Men den dag i dag ser vi stadig, at der er sociale forskelle i, hvem der har dårlige tænder, selv om det ikke koster noget for dem at komme til tandlægen, forklarer Lisa Bøge Christensen.

- Lav brugerbetalingen om

I finanslovsaftalen for 2020 fandt regeringen 160 millioner kroner, der frem til 2023 skal give særligt socialt udsatte personer uden egen bolig eller i igangværende misbrugsbehandling ret til gratis, akut, smertelindrende og funktionsopbyggende behandling af tænderne.

Ifølge Susanne Kleist fra Tandlægeforeningen er det et ”meget fint lille” skridt i den rigtige retning. Men der skal altså mere til, så endnu flere i den mindre bemidlede del af befolkningen også har råd til at komme til tandlægen, mener hun.

- Strukturen i den nuværende brugerbetaling bør ændres. Helt konkret kunne man tilføje nogle penge til området. Om de så skal målrettes der, hvor sygdommen er, eller primært gå til forebyggelse, har jeg ikke nogen fast holdning til. Det er op til politikerne at beslutte det, siger Susanne Kleist.

I 2018 blev samtlige daværende partier i Folketinget enige om, at der skal opstilles nye rammer for voksentandplejen i Danmark. På grund af corona-epidemien har den nuværende regering foreløbig udskudt arbejdet med at lave en ny model for voksentandplejen.

- Generelt skal vi bekæmpe ulighed i sundhed, og det gælder selvfølgelig også tandsundheden. Det er målet for mig. Det skal vi lave om på, udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd i juni sidste år.

Om undersøgelsen

Tandlægeforeningen og Epinion har i 2020 gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse med 1060 besvarelser fra personer mellem 40 og 100 år.

Undersøgelsen viste blandt andet, at halvdelen af danskerne over 40 år endnu har alle deres tænder, hvis man tager visdomstænder ud af ligningen.

Den anden halvdel har færre end 28 af deres egne tænder, mens seks procent af denne gruppe har færre end 10 af deres egne tænder.

I undersøgelsen svarer 21 procent af de adspurgte, at de har haft smerter i deres tænder inden for de seneste seks måneder.

Markant flere af dem, der selv vurderer deres sociale position i samfundet som lav eller meget lav, har således oftere smerter og forskellige tandproblemer.

Det er også personer med det korteste uddannelsesniveau, dem uden for arbejdsmarkedet og dem med de laveste indkomster, som oftere har tandproblemer og smerter i tænderne.

Rumænsk vaccine-skepsis er godt nyt for danskerne, der stadig ikke er vaccineret.
Danmark køber 1,17 millioner coronavacciner fra Rumænien. Vaccinerne ventes at ankomme i løbet af de næste dage. Arkivfoto: Denis Balibouse/Reuters

Rumænske vacciner er på vej og rykker Danmarks vaccinationskalender frem

Rumænerne er ikke så glade for at få corona-vaccinen som danskerne er, og det kommer nu tusindvis danskere til gode. For Rumænien er brændt inde med mere end en million Pfizer-BioNTech vacciner, som Danmark nu har købt.
Vaccinerne lander i Danmark torsdag og fredag, og den rumænske sending vil fremskynde processen med at få alle danskere vaccineret. Hvor meget det vil fremskynde vaccinekalenderen vides endnu ikke, sundhedsminister Magnus Heunicke har udtalt at han forventer, at det drejer sig om cirka to uger.
Samlet set har 56 procent af danskerne fået mindst et vaccinestik. Knap hver tredje er helt færdigvaccineret.

Et dansk eksperthold har tjekket opbevaring og frysere før transporten af covid-19-vacciner fra Rumænien til Danmark begynder. Der er større vaccineskepsis i Rumænien, og derfor har landet vaccinerne tilovers.

Coronavaccination: De sidste coronavacciner i en stor handel mellem myndighederne i Rumænien og Danmark forventes at lande i Danmark fredag. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

SSI forventer, at samtlige 1,17 millioner vacciner, som Danmark køber fra Rumænien, ankommer til Danmark i løbet af de kommende dage.

Rumænien har overskud af vacciner, da landet ikke har haft lige så stor succes med at få landets befolkning vaccineret som forventet. Derfor har Danmark og Rumænien indgået en aftale om, at Danmark kan købe en andel af vaccinerne.


Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har udtalt til TV2, at han forventer, at kalenderen bliver rykket frem med omkring to uger.

Fra artiklen


Det tog omkring 14 dage at forhandle aftalen på plads, fortæller Søren Jensen, Danmarks ambassadør i Rumænien. Han var til møde med den rumænske sundhedsminister, da Danmark og Rumænien i forvejen har andre samarbejdsprojekter.

- Vacciner var egentlig ikke på dagsordenen, men vi benyttede anledningen til at tale om, at der i Rumænien var dalende opbakning til vaccineprogrammet, mens vi i Danmark havde en stigende efterspørgsel, siger Søren Jensen.

Herefter gik det stærkt, og de danske myndigheder var hurtige til at hoppe med på idéen. Efterfølgende har der været næsten daglig kontakt om praktiske ting som transport og kontrol af vaccinerne, fortæller ambassadøren.

Tre fly pakkes

Efter planen skal tre fly pakkes med vacciner og flyve fra Rumænien til Danmark. Det første fly skal lette torsdag morgen, det andet torsdag aften, og det tredje fly skal efter planen ankomme til Danmark fredag.

Herefter er der et arbejde i at få fordelt vaccinerne ud til regionerne, som står for vaccination af den danske befolkning. Det vil ske over de næste par uger, oplyser SSI.

"Vi regner med, at vaccinerne vil komme ud til regionerne i løbet af de næste par uger", skriver SSI på Twitter.

Danmark har sendt et eksperthold til Rumænien, og holdet har tjekket opbevaring og frysere, der er nødvendige for, at vaccinerne kan transporteres og bruges i Danmark, oplyser SSI.

Samlet set har 56 procent af danskerne nu fået mindst ét vaccinestik. 32 procent - næsten hver tredje dansker - er færdigvaccineret.

Ifølge den nuværende vaccinationskalender ventes de sidste stik at blive givet i midten af september 2021. Sundhedsstyrelsen forventer dog at opdatere vaccinationskalenderen torsdag - og for en gangs skyld er der håb om, at opdateringen er godt nyt til dem, der venter med længsel på et få et stik.

To ugers ventetid mindre

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har udtalt til TV2, at han forventer, at kalenderen bliver rykket frem med omkring to uger.

I det danske vaccinationsprogram bruger man to vacciner mod coronavirus. Vaccinen fra Pfizer-Biontech, som er den, der er indkøbt fra Rumænien, og vaccinen fra Moderna.

Desuden kan danskere frivilligt modtage vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, før man er immun. Denne vaccine er taget ud af det generelle vaccinationsprogram, da der er mistanke om, at den kan give flere alvorlige bivirkninger.

Danmark betaler ifølge den danske ambassadør i Rumænien samme pris, som Rumænien gav for vaccinerne, da landet købte doserne gennem EU's fælles indkøbsaftale. Der er ikke offentliggjort en købspris.

Danmark har selv sendt vacciner udenlands

1,1 million doser af vaccinen mod coronavirus fra Pfizer/Biontech er på vej fra Rumænien til Danmark. Men også Danmark har sendt vacciner af sted til udlandet - dog kun af den slags, der ikke indgår i det danske vaccinationsprogram.

31. maj meddelte den danske regering, at Slesvig-Holsten i Tyskland ville modtage knap 60.000 doser af Astra Zeneca-vaccinen, og 4. juni blev det meddelt, at Danmark havde besluttet at sende 358.000 overskydende doser af vaccinen fra Astra Zeneca til Kenya.

12. juni kom det frem, at Danmark havde besluttet at sende 500.000 doser af selvsamme vaccine til Ukraine, og at Danmark i alt vil donere mindst tre millioner vaccinedoser inden udgangen af året.