Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sidste år blev markant flere børn end tidligere år udsat for børnelokkere på sociale medier som Snapchat, Instagram og Tiktok. Modelfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Børn bliver sexkrænket på nettet

Pædofile sexforbrydere har med internettet fået direkte adgang til børneværelset. Det er et problem, som både forældre og samfund bør tage seriøst.

En af forbandelserne ved at være forælder er den lille gnavende knude, der altid ligger og rumsterer uroligt i ens mave. Den dukker ofte op i det samme barnet fødes, og for mange forsvinder den først igen, når man selv stiller træskoene og ligger trygt i graven. Jeg taler om den evige bekymring for, om ens børn nu har det godt.

Som med så meget andet er bekymringerne blevet mere komplekse, efter teknologien har gjort sit indtog i vores samfund. Engang kunne man fx være rimelig rolig, så længe ens barn befandt sig trygt på sit værelse. Her var der styr på dem, og ingen mennesker med onde hensigter kunne sådan uden videre få fat i dem.

Det var dengang. I dag ligger børnelokkerne ikke på lur bag busken i børnehaven. I stedet finder de deres ofre, der hvor de unge befinder sig allermest: på internettet.

I denne udgave af Dagens Danmark kan du læse om sidste års store stigning i antallet af digitale sexafpresnings- og krænkelsessager rettet mod børn. Under coronapandemien har endnu flere børn siddet klistret til computerskærmen, og det har kun gjort det nemmere for de digitale børnelokkere.

Vi skriver historien, fordi vi gerne vil sætte fokus på de skjulte farer, som de unge møder på nettet. Sexforbryderne har nu fået direkte adgang til børneværelset, monsteret under sengen er blevet til virkelighed, og som man kan læse herunder, så er det nu forældrenes ansvar at bruge den evige nervøsitet til at hjælpe børnene i deres færden på nettet.

Du får historien her. Velkommen til Dagens Danmark.

Billede af Andreas T. Kønig
Billede af skribentens underskrift Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Børnelokkerne har fået direkte adgang til børneværelserne.
Sidste år blev markant flere børn end tidligere år udsat for børnelokkere på sociale medier som Snapchat, Instagram og Tiktok. Det oplyser Flemming Kjærside fra politiets nationale cybercrimecenter. Modelfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politiet: Mange flere børn blev ofre for digitale børnelokkere sidste år

Der er langt fra stereotypen med en fremmed mand, der lokker med slik ved børnehaven til nutidens børnelokkere. Børnelokkerne er gået online og kan på få år vikle hundredvis af børn ind i deres spind.

Sidste år steg antallet af digitale sexafpresnings- og krænkelsessager rettet mod børn markant. Det oplyser Flemming Kjærside, der er politikommissær i politiets nationale cybercrimecenter. Han mener, at corona kan være en del af årsagen og peger på, at de udenlandske kollegaer oplever samme tendens, og at børnene under corona har haft mere tid alene med deres computerskærme.

Det seneste år er tre gerningsmænd dømt for at have sexafpresset tilsammen mere end 250 danske børn og unge.

Det seneste år har digitale børnelokkere haft kronede dage, og politiet oplever en meget stor stigning i antallet af digitale sexafpresnings- og krænkelsessager rettet mod børn. Det oplyser politikommissær i politiets nationale cybercrimecenter Flemming Kjærside, der kobler udviklingen til coronavirussens indtog.

Onlinekrænkelser: Nutidens børnelokkere havde allerede inden corona langt bedre arbejdsvilkår end tidligere. De skulle ikke længere bevæge sig ned til børnehaven og forsøge at lokke børn til, men havde direkte adgang til børneværelserne gennem adskillige platforme på nettet, hvor de kunne opsøge børnene.


Børn og unge deler billeder og video hele tiden, men de bør under ingen omstændigheder dele intime billeder med nogen, de ikke har mødt fysisk.

Flemming Kjærside, politikommissær i politiets nationale cybercrimecenter (NC3)


Men coronaens indtog i Danmark har forbedret deres arbejdsvilkår endnu mere, vurderer politikommissær i politiets nationale cybercrimecenter (NC3) Flemming Kjærside:

- Det seneste år under corona har vi set en meget stor stigning i den her slags sager. Jeg har en teori om, at, det kan hænge sammen med, at børn er meget mere til stede på nettet uden at være under supervision af deres forældre. Forældrene arbejder hjemme, men sidder inde i stuen, mens børnene er på børneværelset. Det tror jeg, nogle groomere har profiteret på. Vores udenlandske kollegaer siger også, at de har oplevet en stor stigning.

Sværere at opspore

Groomere er børnelokkere, der først vinder barnets tillid ved at komplimentere det eller lytte til barnets problemer. Senere udnytter de fortroligheden til at få barnet til for eksempel at sende undertøjs- eller nøgenbilleder eller video. Efterfølgende bruger nogle groomere materialet til at true og afpresse børnene til at sende mere eller udføre seksuelle handlinger.

- Det var noget nemmere med gammeldags børnelokkere i den fysiske verden. Man havde ofte i politikredsen en idé om, hvem der lavede sådan nogle ting i deres område. Sådan er det ikke på nettet. I det ene øjeblik snakker gerningsmanden med et barn i Skagen og i det næste et barn i Rudkøbing. De kan bevæge sig rundt og have adskillige forskellige profilnavne og forskellige ip-adresser. Derfor kan der gå tid, før vi finder ud af, at det er samme person, siger Flemming Kjærside.

Gerningsmændene finder ofte børnene gennem sociale medier og videoplatforme, hvor man kan blive koblet op med tilfældige fremmede.

- Børn er nysgerrige og synes, det er spændende. De har hemmeligheder omkring det. Men nogle mænd udnytter det, siger politikommissæren.

Udspekulerede metoder

De mange forskellige personer, børnelokkere kan udgive sig for at være på nettet betyder ifølge Flemming Kjærside også, at nogle af gerningsmændene kan have meget udspekulerede metoder.

- Nogle af dem kan finde på at sige, at børnene skal passe på, når de er på nettet, men at de er fra et respekteret castingbureau. Flere store castingbureauer har fået misbrugt deres navn på den måde. I nogle tilfælde bruger gerningsmændene flere profiler og siger til pigerne, at de kan kontakte en af deres modeller for at høre mere om jobbet. Men det er de samme gerningsmand, der styrer den profil, pigen kontakter. Så skriver gerningsmanden gennem den nye, kvindelige profil, at ja, han er dygtig, og det er hans fortjeneste, at hun nu er på vej mod en international modelkarriere, siger Flemming Kjærside.

I nogle tilfælde er gerningsmænd, som afpresser for penge, organiserede og styres som store fabrikker. Men det er primært voksne mænd, den type gerningsmænd henvender sig til. I det stigende antal sager rettet mod børn, er der ét motiv, som er dominerende, vurderer han.

- For en stor del handler det om det seksuelle. Nogle af gerningsmændene har en ganske forskruet tilgang til seksualitet. Jeg kan have en teori om, at det måske er blevet værre, fordi alle har nem adgang til alle mulige former for ekstrem sex på nettet ved bare to klik med musen. Det gør måske, at nogle unge mennesker får en forskruet tilgang til, hvordan sex kan være, siger han.

- Tal med jeres børn

Desværre er det ikke altid lige nemt for politiet at sikre de beviser, der skal til for at få gerningsmændene dømt. På mange platforme forsvinder beskeder og billeder efter kort tid, og samtidig kan det være svært at finde frem til, hvem der gemmer sig bag profilerne.


Nogle af gerningsmændene har en ganske forskruet tilgang til seksualitet. Jeg kan have en teori om, at det måske er blevet værre, fordi alle har nem adgang til alle mulige former for ekstrem sex på nettet.

Flemming Kjærside, politikommissær i politiets nationale cybercrimecenter (NC3)


Derfor opfordrer Flemming Kjærside til, at forældrene hjælper politiet ved at forebygge, at børnelokkerne får held til at afpresse eller udnytte børnene:

- Det er meget vigtigt, at vi får forældrene med på banen. Kun gennem dialog med vores børn kan vi for alvor gøre noget ved det her. Ligesom forældrene taler med deres børn om, hvordan det gik i skolen, og hvordan det gik til svømning, skal de også tale om, hvad barnet har lavet på nettet i dag. De skal fortælle om de farer, der lurer derude, og frem for alt skal de lade være med at være fordømmende.

- Hvis du siger, at børnene aldrig må tale med fremmede på nettet, er sagen jo tabt. Men de skal være opmærksomme på, at man aldrig ved, hvem, der gemmer sig bag en skærm. Børn og unge deler billeder og video hele tiden, men de bør under ingen omstændigheder dele intime billeder med nogen, de ikke har mødt fysisk.

Læs mere i morgen: 14-årige Nada var offer forTiktok-manden og holdt det hemmeligt: Nu opfordrer hun andre børn til at fortælle om sexafpresning på nettet

Først kiggede den danske regering mod Rwanda. Nu vil Mette Frederiksen og co. have modtagecenter i Marokko.
Marokko, der blandt andet er kendt for sine ørkener, er et af de lande, regeringen snakker med om et nyt modtagecenter til asylbehandling. Arkivfoto: Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix

Marokko er nu i spil til at huse dansk modtagecenter

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er taget til Marokko for at tale om muligheden for at etablere et dansk modtagecenter i landet.

Modtagecenterets funktion er at gennemføre den danske asylbehandling i tredjeland, sådan at personer, som søger asyl i Danmark, ikke kommer til Danmark før anmodningen om asyl er godkendt.

Lykkes planen, vil det være banebrydende. Og mange andre europæiske lande vil følge efter, hvis det lykkes at få en aftale med Marokko.

Udenrigsministeren er taget til Marokko for blandt andet at drøfte muligheden for et dansk modtagecenter. Det begynder at lysne for regeringens asylplan, mener kommentator.

Modtagecenter: Regeringen er i lang tid gået stille med dørene om, hvor et modtagecenter til asylbehandling i et tredjeland skal ligge. Men den seneste tid er flere oplysninger tikket frem.

Først var regeringen på charmeoffensiv i Rwanda, og nu bringes også Marokko i spil.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tog tirsdag hul på et to dage langt besøg i landet.

Besøget har til formål at udvide samarbejdet  og måske åbne mulighed for et dansk modtagecenter i det nordafrikanske land.

- Den danske regerings politik er meget klar. Vi arbejder for at få etableret et modtagecenter i tredjelande som en del af et mere humant, mere retfærdigt migrationssystem.

- En stor del af min opgave er at tale med den marokkanske regering om, hvordan kan vi i fællesskab få stoppet irregulær migration og få håndteret migrationen på en bedre måde, siger Jeppe Kofod.

Rejsen kommer i kølvandet på flere interessante nye meldinger om det modtagecenter til asylbehandling uden for Europa, som er et af regeringens helt store slagnumre i udlændingepolitikken.

Dialog med briterne

Kyndige fagfolk på området har flere gange de seneste år kaldt det urealistisk, mens andre - især i EU - har skudt det ned som værende usolidarisk.

Men søndag ytrede også norske socialdemokrater ønske om at sende asylansøgere til modtagecentre uden for Europa. Samtidig er det kommet frem, at Danmark er i dialog med Storbritannien om at få det til at ske.


Jeg mener overhovedet ikke, at det her er et fantasifoster. Det bliver svært at få gjort i praksis, men det er ikke på nogen måde umuligt.

Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget


Baseret på den udvikling mener Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget, at en svær situation begynder at lysne for regeringen.

- Jeg mener overhovedet ikke, at det her er et fantasifoster. Det bliver svært at få gjort i praksis, men det er ikke på nogen måde umuligt, siger han.

Banebrydende tiltag

Erik Holstein kalder det "banebrydende", hvis regeringen kommer igennem med sin plan.

- Og i det øjeblik, det her kommer til at fungere, vil det være sådan, at i løbet af meget kort tid vil andre europæiske lande følge efter. Det vil danne skole, siger han.

Marokko har faktisk allerede takket nej til at huse et modtagecenter. Det skete allerede tilbage i 2018, kort efter Socialdemokratiet, der dengang var i opposition, havde fremlagt sin asylplan.

Men det har altså tilsyneladende ikke fået Danmark til at give op. Jeppe Kofod kalder landet for "en vigtig partner".

- Marokko er en vigtig partner for Europa og for Danmark. En stor del af den irregulære migration går igennem Marokko.

Arbejdet med at få aftalt en lokation for et modtagecenter i et tredjeland har både en udlændingepolitisk og en udenrigspolitisk dimension. I disse dage er det udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der er sendt til drøftelser på det afrikanske kontinent. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Så vi ønsker at samarbejde med Marokko om at håndtere irregulær migration og få fjernet incitamenterne til det, siger Jeppe Kofod.

I juni har regeringen taget flere skridt i retning af måske at gøre ambitionen til virkelighed. I Folketinget har man fået vedtaget det juridiske grundlag for modtagecentret.

Tidligere har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) været i Rwanda, som indtil videre har lignet det varmeste bud på en lokation for et nyt modtagecenter.

Der er dog endnu ikke en aftale i stand - hverken med Rwanda eller Marokko.

Også Etiopien har været nævnt som en mulighed, men den idé er lagt ned på grund af en lokal konflikt i landet.

Vejen til et modtagecenter uden for Europa

Januar 2021: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fremsætter det lovforslag, der skal muliggøre planen om at modtagecenter til asylbehandling uden for Europa. Han vil stadig ikke sætte navne på mulige lokationer.

April 2021: Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) besøger Rwanda, der på forhånd har erklæret åbenhed over for at huse et modtagecenter.

3. juni 2021: Et flertal i Folketinget vedtager loven, der tillader asylbehandling uden for Danmark. Dermed er det nu juridisk muligt at oprettet et modtagecenter i et land uden for Europa.

29. juni 2021: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besøger Marokko. Han vil blandt andet bruge besøget til at føre dialog om modtagecentret.

Danmark er ved at være ude af coronakrisen - både sundhedsmæssigt og økonomisk. Så hvad vil regeringen nu bruge pengene på?
Finansminister Nicolai Wammen (S) i Struensee-værelset i Finansministeriet, hvor mange af de største aftaler i dansk politik er blevet indgået. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nicolai Wammen: Uden flere faglærte kommer Danmark til at gå glip af et eventyr

Danmark er i økonomisk forstand ude af coronakrisen, siger finansminister Nicolai Wammen (S), og det på en måde, så både beskæftigelsen og væksten i BNP er på rekordkurs i en grad, som han med egne ord er for meget jyde til at han turde tro på, da Danmark blev lukket ned i marts sidste år.

Så nu skal der skiftes fokus i regeringens politik - det meste af den forberedte politik er gennemført eller i proces. Der skal noget nyt på hylderne, og det betyder især, at kræfterne skal bruges på at udvide arbejdsmarkedet og skabe forhold, der gør erhvervslivet i stand til at udnytte den grønne omstilling til vækst.

Selv om der stadig er mange, der ikke er vaccinerede, og selv om nye varianter truer, er Danmark i finansminister Nicolai Wammens (S) bevidsthed ude af coronaen. Og det på en måde, så væksten i BNP og beskæftigelse ligger lige om hjørnet og bare venter på at banke i vejret. Så nu handler det om reformer, der skal sikre, at de unge uuddannede og de ufaglærte kan blive i stand til at bidrage.

Finanspolitik: Mens coronaen træder mere og mere i baggrunden, klimamålet er på skinner og dermed mindre sprængfarligt, og Socialdemokratiets forberedte politik fra oppositionstiden er ved at være brugt op, retter regeringen nu fokus mod arbejdsmarkedet og erhvervslivets muligheder for at skabe vækst.

Midt i sidder finansminister Nicolai Wammen. Inden Socialdemokratiet vandt valget, havde han egentlig forestillet sig, at han skulle flyve rundt i hele verden som udenrigsminister og tale diplomatiets sprog, men vilkårene blev nogle helt andre. Henrik Sass Larsen, der skulle have haft finansministerposten, måtte lægge politik bag sig, og konsekvensen for Nicolai Wammen blev, at han nok kunne more sig lidt over tidligere finansminister Kristian Jensens ord om, at det bliver betragtet som flugtforsøg, hvis en finansminister bliver set uden for Slotsholmens afgrænsede areal, men to år efter er erkendelsen, at det først og fremmest er sjovt, fordi det er sandt.

Alligevel er Wammen en lettet mand. Om eftermiddagen 11. marts sidste år sad han som en del af en lille flok i Statsministeriet og var med til at træffe beslutningen om at lukke Danmark ned. Han bruger billedet, at det var som at sejle et skib i bælgmørke i klippefyldt farvand uden søkort.

- Den eftermiddag var jeg for meget jyde til at tro på, at vi kunne være, hvor vi er i dag. Så jeg er lettet. Og taknemmelig, siger Nicolai Wammen, mens han sidder i Struensee-værelset i ministeriet, hvor så mange af de helt store beslutninger i dansk politik er blevet truffet gennem historien.

Når finansministeren siger, "hvor vi er i dag", handler det ikke om målingerne, hvor Socialdemokratiet så småt er i gang med at afskalle, de horder af vælgere, der sluttede op om Mette Frederiksen i coronahåndteringen, men om den økonomiske situation. At det lykkedes at undgå at sætte kurs mod afgrunden.

- Ingen af os forestillede os, at vi nu - mindre en halvandet år efter - kunne sige, at der er så stærk fremgang i dansk økonomi, at vi næste år forventer den største vækst i BNP i 15 år, og at beskæftigelsen til den tid vil være højere, end da corona ramte. Dansk eksport viser stor styrke, og i de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, beskæftigelsen alene i april steg med 16.000 personer. Det er den største stigning, siden man begyndte at lave de tal i 2008, siger Nicolai Wammen.

Langt lys

Så nu - mens Danmark set fra Finansministeriet står et stærkt sted - er det blevet tid til reformer. Til at se 10 år frem. Som statsministeren gjorde i sin tale i Folketinget i afslutningsdebatten. Det falder tilfældigvis sammen med, at der er ved at være tomt på hylderne i regeringen med de ting, som ministrene kom ind i kontorerne med.

- Vi har bl.a. lavet finanslove, politireform, udligningsreform, lavet aftaler på denne grønne dagsorden, men forudsætningen for, at vi kan rette blikket mod de næste 10 år er, at vi nu har styr på coronasituationen. Det havde jeg ikke turdet håbe på i marts sidste år, siger Wammen.

- En af de allerstørste udfordringer er, at der bliver brug for faglærte. Vores opgave er at give kompetencer til ufaglærte, så de kan komme over i faglærte jobs. Det har vi ikke været gode nok til i Danmark. Og så har vi brug for, at flere unge tager en faglært uddannelse. Skal vi gribe den grønne dagsorden og digitaliseringen, bliver der brug for titusindvis af unge, der bliver ansat i de virksomheder, der står i front der. Og så har vi gjort det meget klart, at vi ønsker, at væksten og udviklingen sker i hele Danmark - det har vi taget hul på ved at flytte uddannelser ud og placere nye skattecentre.

Regeringen styrer efter tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i en analyse fra marts viste, at Danmark kommer til at mangle nær ved 100.000 faglærte og cirka 37.000 med korte og mellemlange uddannelser i 2030, mens der samtidig vil være et overskud af knap 60.000 ufaglærte og 25.000 akademikere.

- Manglen på faglærte er generel, men den giver en særlig udfordring i den grønne omstilling. Skal vi gribe det eventyr, som omstillingen giver mulighed for at skabe, skal vi styrke de faglærte uddannelser. Jeg kender ikke noget land i verden, der har bedre muligheder for på samme tid at være med til at redde verden og skabe jobs, fordi vi har nogle af de førende virksomheder på området. Det kræver bare arbejdskraften til at tage imod ordrene.

Gør reformer ondt?

Politikere elsker ordet reform. Alt efter, hvor vi er i den politiske historie, og hvordan fremtiden for økonomien ser ud, bliver ordet brugt med forskellige betoninger.

Som definitionen i ordbogen: En ændring af samfundsmæssige strukturer og ordninger med henblik på at gøre dem bedre og mere tidssvarende. Altså dybest set hvad enhver vælger forventer, at en politiker giver sig med.

Eller som reform ofte bliver forstået af almindelige borgere: Som noget, der indskrænker rettigheder og goder af årsager, der her og nu kan være vanskeligt at overskue og relatere direkte til. Som når pensionsalderen bliver skudt så langt ud, at den kan være svær at få øje på, eller når dagpengene bliver skåret i både længde og værdi.

Nicolai Wammen kan bedst lide ordbogens nøgterne betydning, vil i virkeligheden helst have at den almindelige borgers opfattelse bliver vendt om, men er også pinligt bevidst om, hvordan det i hvert fald for nogle vil ende.

- Vi viste med Arne-pensionen, at reformer kan betyde at give noget i stedet for at tage noget. Og vi har sat et arbejde i gang med at forberede det, vi kalder andengenerationsreformer, hvor vi ikke alene vil se på traditionelle arbejdsudbudsreformer, der typisk handler om at sætte ydelser ned og den slags.

- Men vi kan ikke lave reformer, så ingen synes, det gør ondt, eller uden nogle føler, de skal bidrage for meget. Der vil være folk, der spørger, hvorfor de skal bidrage for at andre får bedre vilkår.

Erhvervslivets tur

Udadtil har den socialdemokratiske etparti-regering fra start virket som en tætknyttet enhed, hvor uenighederne nærmest blot strækker sig til, om man putter agurk eller ej på sin makrelmad. Og selv her er det ret let at afgøre, hvad der egentlig er det rigtige (med agurk fordi sådan spiser statsministeren sin makrelmad). Men der har alligevel helt fra regeringens udgangspunkt været en understrøm af mere økonomisk orienterede ministre, der har været lettere nervøse ved, at det hele blev for rødt og mere rettet mod at tækkes offentlige ansatte end erhvervslivet. Nu er det blevet de sidstes tur.

- En vigtig del af reformarbejdet er, at vi gerne vil skabe bedre vilkår for, at erhvervslivet kan skabe arbejdspladser og vækst. Bl.a. ved at skabe mere arbejdskraft, men vi er også parate til at se på skat - vi har allerede givet store skattefradrag til de virksomheder, der vil forberede sig på den grønne omstilling og den ensartede co2-afgift, som kommer, siger Wammen.

Jeres støtteparti Radikale har meldt sig offensivt ind reformdagsordenen ved at flirte intenst med blå partier og tale om at være parat til at hæve topskattegrænsen og sænke selskabsskatten bl.a. I gjorde begge dele, da I sidst var i regering, så det er vel ikke helt fremmed for jer at tage fat der igen?

- Vi har rigtigt nok lavet sådanne beslutninger tidligere, men vi ser ikke for os, at vi skal bruge kræfterne på at sætte topskatten yderligere ned.

Er det udelukket?

- Vi er enige om målet, og så kan der være uenighed om virkemidlerne. Når vi kommer til at lægge vores forslag frem, skal vi som mindretalsregering samle flertal. Vi har andre værktøjer i tasken, men det er fint, Radikale kommer med deres bud.

Er der nogle af de værktøjer, som Radikale har nævnt, der også findes i jeres værktøjskasse?

- Jeg vil ikke tage forskud på, hvad vi kommer med. Vi kommer løbende til at spille ud efter sommerferien, men vi er enige med Radikale i, at vi skal have flere unge i job og uddannelse, og at vi skal tage næste skridt med en grøn skattereform med en ensartet co2-afgift som hovedmotor.

Når I halvvejs inde i valgperioden begynder at tale om initiativer med et perspektiv på 10 år, kunne det lyde som om, I er ved at forberede til et valg?

- Vi har siddet i to år. Vi har håndteret en coronakrise i samarbejde med danskerne, erhvervslivet og lønmodtagerne. Nu vil vi gerne sætte en retning for de næste 10 år. Hvornår der skal udskrives valg er ikke en opgave for en finansminister, men helt op til statsministeren.

Med fokus på reformer, økonomi og vækst lyder det som om, I har omstillet jeres udgangspunkt i forhold til, hvordan I kom ind i regeringskontorerne - da handlede det ikke meget om erhvervslivets muligheder for at skabe vækst?

- Den opfattelse deler jeg ikke.

Det var i hvert fald ikke der i lagde trykket i jeres kommunikation?

- Socialdemokrater har i vores DNA, at vi er dybt optaget af at skabe arbejdspladser, vækst og grøn omstilling. En af de absolut bedste måder at gøre det på er at skabe gode forhold for vores erhvervsliv. Selvfølgelig i balance med, at vi passer godt på vores velfærdssamfund.


Men vi kan ikke lave reformer, så ingen synes, det gør ondt, eller uden nogle føler, de skal bidrage for meget.

Nicolai Wammen (S), finansminister

En vigtig del af reformarbejdet er, at vi gerne vil skabe nogle bedre vilkår for at erhvervslivet kan skabe arbejdspladser og vækst. Bl.a. ved at skabe mere arbejdskraft, men vi er også parate til at se på skat.

Nicolai Wammen (S), finansminister
Arvefjenderne Tyskland og England tørner tirsdag sammen til EM i fodbold. Det kan ende som en katastrofe for Berlins kloakker.
Tysklands 11 udvalgte til gruppekampen mod Portugal. I Berlin håber man på tysk sejr over England - om ikke andet så for lugtens skyld. Foto: Matthias Hangst/AFP

"Tornfuglene", te og toiletbesøg: Et tysk nederlag til England kan komme til at lugte fælt i Berlin

Når dette nyhedsbrev bliver sendt ud tirsdag mellem klokken 18 og 19, er ottendedelsfinalen ved EM i fodbold mellem Tyskland og England i gang. Og udfaldet af dén kamp kan rent faktisk få betydning for, hvordan Berlin kommer til dufte resten af sommeren.

Ja, Avisen Danmark giver dig i dag et alternativt take på storkampen mellem de to stolte fodboldnationer.

For da man tilbage i det 19. århundrede etablerede kloaksystemet under den tyske hovedstad, skete det, imens Berlin oplevede et voldsomt vokseværk. Man forventede at byen ville vokse til at have ni millioner indbyggere, men to verdenskrige efterfulgt af den kolde krig har betydet, at der i dag kun bor knap fire millioner mennesker.

Derfor står vandet ofte stille i kloakkerne, hvilket kan medføre store lugtgener hvis vi får en varm sommer. Løsningen er lige for: Tyskland skal komme langt til EM. For når tyskerne spiller, slår berlinerne en knude på blæren. Når der så er pause, suser de alle på toilet og får dermed sat ekstra tryk på det overdimensionerede kloaksystem. Og vupti - så forsvinder stanken.

Kampen mellem Tyskland og England tirsdag aften kan få betydning for, hvor dejligt et besøg de mange danske turister får i Berlin til sommer.

Vandforbrug: Det er en kamp mellem to mastodonter, når de to fodboldstormagter England og Tyskland tirsdag aften tørner sammen i ottendedelsfinalen ved EM. For vinderen vil et alvorligt bump mod triumfen være ryddet af vejen. For taberen vil nederlaget betyde, at det har været en regulær lorte-slutrunde. Ja, journalisten bag denne artikel beklager sproget, men de næste linjer handler faktisk om lort æ og lidt om Richard Chamberlain og tv-serien "Tornfuglene".

For kampen har en lidt større betydning for de mange mennesker, der enten bor i Berlin eller har planer om at besøge den tyske hovedstad i løbet af sommeren. Hvis Tyskland når langt i turneringen, vil der måske være færre lugtgener i den historiske by.

Årsagen skal findes i fodboldfansenes vandforbrug. Alle ved, at man ikke forlader tv-skærmen midt i en spændende kamp, og derfor besøger mange berlinere toilettet i pausen mellem de to halvlege. Den kollektive udrensningskur øger trykket på Berlins kloaksystem, og det er på ingen måde skidt nyt, forklarer dansk-fødte Chrissie Sternschnuppe. Hun er museumsguide ved Berliner Unterwelten, som arbejder med forskning og arkæologi i den berlinske undergrund.

- Berlins kloaksystem er overdimensioneret, og derfor kommer vandet ofte til at stå stille i kloakkerne. Slammet bliver liggende, og det kan give en forfærdelig stank. Men når Tyskland spiller fodbold, så kommer der et stort tryk på kloakkerne i pausen, og så får vi renset kloakkerne igennem. Det kan være med til at fjerne stanken resten af sommeren.

Verdenskrige stoppede vokseværk

Årsagen skal findes helt tilbage i 1800-tallet. Da voksede Berlin eksplosivt - specielt i forbindelse med industrialiseringen fra 1870 og frem. Byen fik bygget spornet til togene, et rørpost-system, og så blev der etableret kloaksystem.

Chrissie Sternschnuppe fortæller, at tanken dengang var, at Berlin med tiden ville vokse til at have ni millioner indbyggere. Så mange menneskers afføring kræver velvoksne kloaksystemer.

Men to verdenskrige og den kolde krig har været med til at holde indbyggertallet nede. I dag bor der cirka 3,8 millioner mennesker i byen. Samtidig står grundvandet højt under Berlin, hvilket betyder, at stanken fra kloakkerne har kortere vej op til byens beboere.


Der er altid et peak i pauserne, når folk lige skal ud og have tømt blæren. Det har vi kunnet se i mange år.

Andreas B. Bassett, områdechef, Vandcenter Syd


- Det var tydeligt i 2018. Det var en af de varmeste og tørreste somre med flere hedebølger. Og så røg Tyskland tidligt ud af VM. Det var først i september, da der kom flere regnskyl med skybrud, at lugten for alvor forsvandt, siger Chrissie Sternschnuppe.

Danskerne trykker også til i pausen

Akkurat som fascinationen af fodboldspillet er fansenes toiletmønstre heller ikke bundet af landegrænser. Også i det danske land mærker vandværkerne forskellen, når Kasper Hjulmands tropper træder ind på grønsværen.

Både hos Aarhus Vand og hos Vandcenter Syd i Odense kan man se, når Danmark har været i aktion.

- Der er altid et peak i pauserne, når folk lige skal ud og have tømt blæren. Det har vi kunnet se i mange år. Både ved landskampe, men også ved andre store tv-begivenheder som Melodi Grand Prix og det royale bryllup med Kronprins Frederik og Mary, fortæller Andreas B. Bassett, områdechef hos Vandcenter Syd.

"Tornfuglene" styrede englændernes te-forbrug

Og så var der jo lige Richard Chamberlain, ham præsten i "Tornfuglene". For englænderne når lige forbi elkedlen, inden de suser på toilet. Derfor er det i høj grad el-forbruget, der i mange år er eksploderet i tv-pauserne. Den mest voldsomme stigning skete, da englænderne alle skulle have sat vand over til te efter straffesparksnederlaget ved VM i fodbold i 1990 til Vesttyskland.

Men på andenpladsen følger Richard Chamberlain, der i rollen som Father Ralph indledte en stærk kærlighedshistorie med den unge, utæmmelige Meggie.

I 1984 løb det sidste afsnit af "Tornfuglene" over skærmene i England, og om det var de hede kærlighedsscener eller blot et behov for at pulsen ned efter den intense mini-serie vides ikke. Men el-forbruget steg til 2600 megawatt. Det svarer til, at over en million el-kedler blev startet nogenlunde simultant.

El-kedler eller afføring. Tirsdag aften mødes pølse-tyskerne med de engelske te-drikkere.