Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Trafik fotograferet ved motorvej E20 ved Avedøre Holme, tirsdag den 13. oktober 2020.

Mælkebøtter eller motorvej: Trafikaftale uden store miljø-gevinst

161 milliarder kroner. Det er immervæk en slat. Alligevel er de brugt, inden der er gået 15 år. På trafik.
På motorveje og broer. På busser og cykelstier. På jernbaner og letbaner.
Den danske infrastruktur får et gevaldigt løft i den nye trafikaftale, som alle Folketingets partier har skrevet under på, og som blev præsenteret mandag.

Det ligner en usædvanlig høj grad af politisk harmoni, hvor vægten har været på den langsigtede tænkning. Og så alligevel ikke helt. For der er en række delaftaler i den nye trafikaftale, som ikke alle partier har villet sætte deres autograf under.

En af de store ting, der skiller, er miljøet.

På pressemødet mandag om den nye trafikaftale, erkendte finansminister Nicolaj Wammen (S), at "det er ikke denne aftale, der får os til at komme i mål med klimadelen, men det er en del af det".

Transportministeriets Klimamodel har beregnet, at projekterne i aftalen indebærer en klimaeffekt på cirka -41.000 tons CO2 årligt, når projekterne er gennemført i 2035. På pressemødet blev det af flere kaldt "en lille" grøn gevinst. Wammen kaldte det selv for ”et lille plus”.

I sidste uge kom det frem, at klimadagsordenen var afgørende for Folketingsvalget 2019. I bogen ”Klimavalget” slår forskere fast, at klimadiskussionen var afgørende for valgets udfald til Socialdemokratiet og rød bloks fordel.

Om vi vælgere vil belønne eller straffe den nye trafikaftale kan kun tiden og det næste valg vise.

Har vi fået motorvej nok eller nok af motorveje? Går vi mere op i magelighed end mælkebøtter? Tror vi mere på bilismen – el-biler eller ej – end vi gør på kollektiv trafik?

Inden vi svarer, er det en god ide at sætte sig ordentlig ind i trafikaftalen. Det kan du gøre, hvis du klikker på min kollega Rikke -Baltzers historie herunder. Her ridser vi også nogle af knasterne i aftalen op.

Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør
Derfor er lægerne ikke tilfredse
Det var direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, der på et møde i marts meddelte, at Sundhedsstyrelsen trak et omstridt udkast til fremtidens uddannelser af speciallæger tilbage. Nu er styrelsen kommet med en ny plan, hvor der ikke skal uddannes færre inden for almen medicin end tidligere. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Dropper udskældt plan om færre læger til fremtiden: Men kritikken fortsætter

Der skal alligevel ikke uddannes færre til i fremtiden at overtage de mange ledige lægepraksisser rundt omkring i landet.
Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan Sundhedsstyrelsen havde besluttet at mindske antallet af uddannelsespladser på særligt almen medicin, der er videreuddannelsen for de læger, som ønsker at blive praktiserende læger. Det til trods for, at omkring 130.000 danskere i dag står uden egen praktiserende læge, men i stedet er henvist til en klinik drevet af private firmaer eller regionerne.
Det rammer særligt yderområder og kan ifølge en ekspert betyde, at sygdomme kan blive overset. Men nu er de udskældte planer endegyldigt lagt i graven. Selvom der nu er lagt op til at uddanne flere praktiserende læger er særligt lægerne stadig utilfredse og frygter fortsat stor lægemangel i fremtiden.

Sundhedsstyrelsen ville uddanne færre praktiserende læger til fremtiden, selvom 130.000 danskere i dag står uden egen fast læge. Men efter lange tovtrækkerier er planerne nu endegyldigt skrottet, og der lægges op til at uddanne flere. Men lægerne er stadig oprørte og frygter, at særligt yderområder kommer til at lide af udbredt lægemangel i fremtiden. De håber nu på, at politikerne griber ind.

Sundhed: Der skal alligevel ikke uddannes færre læger til i fremtiden at overtage de ledige lægepraksisser rundt omkring i landet. Efter massive protester bliver der alligevel ikke skåret i antallet af uddannelsespladser inden for almen medicin.

Det viser Sundhedsstyrelsens nye plan for uddannelsen af fremtidens speciallæger. Men alligevel mener Lægeforeningen, at mange danskerne kommer til at mangle egen læge i fremtiden.


Jeg forventer, at både regeringen og Folketinget kommer til at reagere på den her plan.

Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen.


Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan Sundhedsstyrelsen havde besluttet at mindske antallet af uddannelsespladser på særligt almen medicin, der er videreuddannelsen for de læger, som ønsker at blive praktiserende læger. Det til trods for, at omkring 130.000 danskere i dag står uden egen læge, og der flere steder i landet dukker klinikker drevet af regioner eller private firmaer op, fordi der ikke står praktiserende læger klar til at overtage ledige ydernumre.

Problemet er særligt stort i yderområder, fortalte professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han undrede sig over planerne, som han kaldte ”uhensigtsmæssige” og frygter, at det i værste fald ville øge risikoen for, at der bliver overset sygdomme, fordi patienterne uden egen fast læge i mindre omfang møder den samme læge ved lægebesøgene.

Kræver indgreb fra politikerne

Men efter blandt andre Avisen Danmark beskrev sagen, og der blev rejst heftig kritik fra særligt lægerne, trak Sundhedsstyrelsen pludselig i marts sin plan tilbage i ellevte time. Nu er styrelsen så kommet med sin nye plan.

Oprindeligt havde styrelsen lagt op til årligt at uddanne 332 inden for almen medicin de kommende år. Nu vil de ligesom de foregående år oprette 350 pladser til fremtidens praktiserende læger. Det sker som et direkte resultat af den for nylig indgåede økonomiaftale mellem regeringen og regionerne, hvor det konkret er blevet aftalt at skabe ekstra uddannelsespladser inden for almen medicin, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Men det får ikke kritikken fra lægerne til at forstumme. De mener fortsat, der bliver uddannet alt for få praktiserende læger.

- Det giver ikke mening at uddanne for få speciallæger i almen medicin, for der er jo udbredt mangel på praktiserende læger. Ikke mindst i såkaldte yderområder. Så heller ikke her bliver det muligt at gøre op med lægemanglen.

- Den geografiske ulighed i sundhed bliver forstærket, hvilket er stik imod både vores og regeringens ambitioner. Jeg forventer, at både regeringen og Folketinget kommer til at reagere på den her plan, siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Frygter skævvridning

Ifølge lægernes beregninger er der brug for årligt at oprette 400 pladser inden for almen medicin, hvis man skal gøre op med manglen på praktiserende læger.

Regions- og udbudsklinikker

Regionerne har ansvar for at sikre, at alle borgere har en læge. Hvis der mangler praktiserende læger i et område, kan regionen som alternativ løsning lave et udbud, hvorefter et privat firma får opgaven med at drive lægeklinik med ansatte læger, eller regionen kan oprette regionsklinik med ansatte læger.

Det er dog ikke alle, der deler den vurdering. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har tidligere rejst tvivl om berettigelsen af lægernes kritik.

Og Region Sjælland, der også har været ramt af manglen på praktiserende læger, har advaret mod at oprette flere uddannelsesstillinger. Regionen frygter, at flere pladser vil få endnu flere til at søge mod hovedstadsområdet, mens pladserne uden for hovedstaden forbliver ubesatte.

Ledige pladser sidste år

Men Lægeforeningen fastholder, at der er brug for flere pladser i fremtiden, hvis særligt danskere uden for de større byer skal have mulighed for at have en traditionel praktiserende læge.

- Vi kan altid diskutere, hvor i landet de skal uddannes, så vi sikrer en geografisk spredning, så vi ikke kun uddannes i de store byer. Men det giver aldrig flere speciallæger at oprette for få uddannelsespladser, siger Camilla Rathcke.

Derfor kræver de praktiserende læger flere kollegaer

  1. I dag har knap 130.000 danskere ikke en traditionelt praktiserende læge. De er i stedet tilknyttet en regions- eller udbudsklinik, som typisk oprettes, når det ikke er muligt at få en praktiserende læge til at overtage en ledig praksis eller ydernummer.
  2. Fra 2011 til 2020 er antallet af praktiserende læger faldet fra 3595 til 3326.
  3. Der er siden 2011 sket en stor stigning i antallet af udbuds- og regionsklinikker. I 2016 var 34 læger tilknyttet en udbuds- eller regionsklinik. I 2020 var tallet 83.
  4. Der er stor forskel på, hvor stor manglen er på praktiserende læger på tværs af landet. Imens der lige nu kun er seks områder, som er lægedækningstruede i Region Syddanmark, ser det helt anderledes ud længere nordpå. I Region Midtjylland er der hele 33 områder, imens man i Nordjylland har 24 områder, som er betegnet som lægedækningstruet, viste en opgørelse, som Avisen Danmark lavede tidligere i år.

Minister skal i samråd

Sundhedsstyrelsens enhedschef, Steen Dalsgaard Jespersen, fortæller, at de 350 pladser ligger helt fast, da det indgår i en aftale mellem regeringen og regionerne. Han fastholder også, at antallet af uddannelsespladser er baseret på en prognose for behovet for læger i fremtiden.

Han fortæller, at styrelsen ikke kan se af prognoserne, om det betyder, at der med de nuværende uddannelsespladser vil være mulighed for en traditionel praktiserende læge for alle danskere.

- Men der er i de forgange år blevet uddannet flere inden for almen medicin, og vi kan i vores prognoser se, at der bliver flere praktiserende læger rundt omkring i Danmark, siger han.

De lysere fremtidsudsigter bakkes op af en analyse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, der i efteråret indikerede lys forude og nedtonede antallet af danskere, der ikke vil kunne have egen praktiserende læge fra 300.000 til 157.000 i 2023. Ifølge analysen vil tallet falde yderligere til 68.000 i 2024.

Men på Christiansborg møder den nye plan alligevel kritik, og Konservatives sundhedsordfører Per Larsen vil nu indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til et nyt samråd i sagen.

Retssag og faldende omsætning: Her er de mørke skyer over fynsk oliemilliardær
Torben Østergaard-Nielsen er blandt landets rigeste, og selvom omsætningen i hans selskaber faldt med 10 milliarder kroner sidste år, lykkedes det alligevel at skabe et nyt trecifret millionoverskud. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Drastisk nedgang for fynsk oliemilliardær: Omsætning faldet med 10 milliarder

En omsætning, der falder med 10 milliarder kroner på et år, er en ubegribelig størrelse for de fleste, men for oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen var det virkeligheden i det seneste regnskabsår.
Coronakrisen vendte op og ned på markedet for skibsbrændstof, som er Middelfart-koncernens største forretningsområde.
Men på trods af faldet tjente Torben Østergaard-Nielsens virksomheder stadig et stort overskud til familiens private pengetank, selskabet Selfinvest, som han ejer sammen med sine to døtre.

Coronakrisen kostede tabt omsætning for 10 milliarder kroner for Middelfart-koncernen Selfinvest, der især er involveret i salg af brændstof til skibe over hele verden. Ejeren Torben Østergaard-Nielsen er stolt af resultatet. Forude venter en meget omtalt retssag om salg af flybrændstof til russiske kampfly under Syrien-krigen.

Regnskab: 2020 blev et svært år for olierigmanden Torben Østergaard-Nielsens private milliardkoncern, Selfinvest i Middelbart, der især lever af at sælge brændstof til den globale skibsfart.

Omsætningen faldt sidste år med 10 milliarder kroner til 66 milliarder kroner, og salget er dermed det laveste i tre år. Overskuddet faldt med næsten 40 procent til 621 millioner kroner før skat.

Tallene fremgår af en pressemeddelelse, da virksomheden ikke ønsker at fremvise sit årsregnskab endnu.

Det største selskab i koncernen, Bunker Holding, oplevede tilsyneladende et dramatisk forløb med oliepriser, der ramte bunden, da coronakrisen var en realitet i foråret 2020.

Siden viste det sig, at forbrugerne blot skruede op for forbruget af varer, og søfarten klarede sig godt igennem året - og købte 10 procent mere brændstof hos Bunker Holding, der alligevel oplevede et faldende overskud.

Underskud i rederi

Heller ikke Torben Østergaard-Nielsens tankskibsrederi, Uni-Tankers, klarede sig problemfrit igennem 2020, da rederiet led et tab på bundlinjen på 36 millioner kroner.

Selfinvest arbejder med et forskudt regnskabsår, der går fra april til april, og dermed omfatter de nye tal et komplet coronaår for koncernen.

- Med tanke på den usikkerhed, vi så ind i ved regnskabsårets start, og hvor turbulent året har været, så er jeg stolt af de resultater, vi har opnået. Vi har formået at vækste og udbygge vores markedspositioner på trods af krisen, og vores medarbejdere verden over har leveret en fornem indsats i et mildest talt anderledes år, siger Torben Østergaard-Nielsen.

Selvgjort forretningsmand

  1. Torben Østergaard-Nielsen har siden 1980'erne opbygget Selfinvest-koncernen, der har gjort ham til en af Danmarks rigeste.
  2. Størst er olieaktiviteten i Bunker Holding, der er blandt verdens største sælgere af brændstof til skibsfarten.
  3. Desuden omfatter Selfinvest bl.a. rederiet Uni-Tankers med en flåde på 38 ejede og chartrede skibe, logistik- og shippingvirksomheden SDK Freja, it-firmaet Unit IT og bilfirmaet Selected Car Group.
  4. Koncernen ejes af Torben Østergaard-Nielsen, Middelfart, og hans to døtre, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen.

Torben Østergaard-Nielsen var sidste år på sjettepladsen over de rigeste danskere. Ifølge listen, der offentliggøres af Berlingske, havde oliekøbmanden dengang en formue på 22 milliarder kroner.

Formuen plejes igennem selskabet Selfinvest, der foruden olie- og rederiaktiviteterne indeholder alt fra it-udvikling til leasing af luksusbiler. Et hastigt voksende forretningsben er shippingfirmaet SDK Freja, der sidste år voksede betydeligt med opkøbet af Freja Transport & Logistics og rummer 1.250 ansatte i otte lande.

Alvorlig tiltale

Mørke skyer hænger imidlertid over koncernen, der igennem flere år har været i danske og udenlandske myndigheders søgelys for - i konflikt med internationale sanktioner - at have solgt flybrændstof til russiske bombeflys togter over det borgerkrigshærgede Syrien.

Selvom virksomheden har benægtet at have gjort noget forkert, rejste bagmandspolitiet (Søik) i november sidste år tiltale mod Bunker Holding og datterselskabet Dan-Bunkering samt mod koncernchef Keld R. Demant.

Tiltalen går på, at virksomheden over 33 omgange solgte 172.000 ton jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien. Handlerne skulle have haft en værdi af 647 millioner kroner, og det ville i givet fald være i strid med EU-sanktioner, der blev indført i 2014.

Retssagen begynder i oktober ved Retten i Odense, der har afsat 18 retsdage til formålet.


Med tanke på den usikkerhed, vi så ind i ved regnskabsårets start, og hvor turbulent året har været, så er jeg stolt af de resultater, vi har opnået.

Torben Østergaard-Nielsen, ejer, Selfinvest m.m.
Flere veje skal få landet til at hænge bedre sammen. Men bag aftalen lurer splittelsen.
Kortet viser alle projekterne i aftalen om ny infrastruktur i Danmark frem mod 2035. Her kan du se, om der er nye veje, jernbaner eller broer på vej nær dig. Grafik: Ritzau

Trods historisk bred enighed kan storstilet trafikplan skabe strid: Her er de mest overraskende og kontroversielle elementer

Stort set samtlige af Folketingets partier stillede sig mandag op bag finansminister Nicolaj Wammen (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S) for at fortælle, hvordan de med fælles vilje har landet den bredeste politiske aftale om ny infrastruktur i mands minde.

Hvert parti har givet lidt og taget lidt, lød det på pressemødet, men det betyder ikke, at al er fryd og gammen. I den kommende tid vil aftalen blive vendt og drejet, rost og kritiseret, og især en række elementer vil komme under lup.

Det gælder ikke mindst aftalens (manglende) klimahensyn, naturens ve og vel, en gammel aftale, der stadig spøger og fastholder borgere i uvished samt en kæmpe-motorvej, der er blevet splittet ad og vendt på hovedet.

Med mandagens aftale, der strøer nye veje, jernbaner, broer og cykelstier ud over Danmarkskortet, har Folketingets partier landet det største og bredeste infrastrukturforlig i mands minde. Alligevel indeholder aftalen elementer, der den kommende tid vil udløse kritik og rejse debat. For bliver borgere i tilstrækkeligt grad sat fri af usikkerhed? Og lever aftalen op til ambitionerne på naturens og klimaets vegne?

Infrastruktur: Transportminister Benny Engelbrecht (S) har leveret, hvad han lovede: en bred og langsigtet politisk aftale om fremtidens veje, broer, jernbaner og cykelstier. Således stillede stort set samtlige af Folketingets partier sig mandag op og præsenterede en storstilet plan til 161 milliarder kroner, hvor der er blevet plads til en lang række af de projekter, der længe har været på tegnebrættet.

Men trods den brede enighed vil en række elementer i aftalen blive sat under kritisk lup den kommende tid. Avisen Danmark giver dig overblikket over de nogle af de mest overraskende, kontroversielle og konfliktfyldte dele af aftalen.

1 Kun en lille grøn gevinst

De første kritiske stemmer har allerede meldt sig: Hvordan hænger infrastrukturaftalen sammen med regeringens målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030?

Det gør den ikke, mener professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.

- Det er meget svært at se, hvordan målsætningen kan nås i praksis uden at gribe ind over for biltrafikken. Men investeringsplanen forudsætter, at biltrafikken fortsat vil vokse. Og vi bliver ikke reddet af elbiler, for så mange elbiler når vi ikke at få, siger han til Ritzau.

Også Ingeniørforeningen IDA kritiserer, at aftalen ikke tager højde for, hvordan man flytter folk fra bil til kollektiv trafik og cykel.

- Vi har fået en infrastrukturplan og ikke det, vi havde ønsket os – nemlig en grøn mobilitetsplan, udtaler formand Thomas Damkjær Petersen i en pressemeddelelse.

På pressemødet erkendte finansminister Nicolaj Wammen (S), at "det er ikke denne aftale, der får os til at komme i mål med klimadelen, men det er en del af det".

Det er med transportministeriets klimamodel beregnet, at projekterne i aftalen indebærer en klimaeffekt på cirka -41.000 tons CO2 årligt, når projekterne er gennemført i 2035. På pressemødet blev det af flere kaldt "en lille" grøn gevinst.

- Det, vi skal reducere med, skal måles i millioner af ton, siger Mogens Fosgerau til Ritzau.

2 Gammel aftale skaber fortsat uvished

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet er en endelig aftale ikke nødvendigvis lig med afklaring for de mange borgere, der bor i nærheden af mulige linjeføringer for nye jernbaner, broer eller veje.

Efter mandagens pressemøde hersker der eksempelvis stadig tvivl om den gamle aftale Togfonden, der blev indgået af et rødt flertal i 2014, og som blandt andet skal sikre maks en times transporttid i tog mellem landets største byer.

Det forudsætter en række nye jernbaneprojekter som en togbro - eller tunnel - hen over Vejle Fjord og en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager i Østjylland. For begge projekter gælder det, at der lige nu ligger flere skitserede linjeføringer, hvilket fanger en lang række borgere i uvished. Eksempelvis har Avisen Danmark tidligere fortalt historien om Helle Just Jacobsen fra Vejle samt Ashok Peter Pramanik og hans kone fra Solbjerg, der ikke ved, om de er købt eller solgt.

Godt nok har forligspartierne bag Togfonden nu sendt et klart signal om, at de står ved aftalen, ved at reservere penge til at gennemføre projekterne i den. Men hvorvidt alle elementer reelt overlever - og med hvilke linjeføringer - er uvist. På pressemødet sagde Benny Engelbrecht, at forligspartierne skal drøfte detaljerne omkring Togfonden på et senere tidspunkt. Han sagde intet om hvornår.

Ministeren bekræftede, at det kan tage ti år eller mere, før det er muligt at gå i gang med jernbaneprojekterne, fordi store opgaver som elektrificering af jernbanen og et nyt signalsystem har førsteprioritet og optager al Banedanmarks tid.

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen indikerede ligeledes på pressemødet, at han er klar til at lægge Togfonden på is, hvis magten skifter.

3 Kæmpe-motorvej splittet op og vendt på hovedet

Venstre og Konservative har kæmpet indædt for en ny midtjysk motorvej - også kendt som Hærvejsmotorvejen - parallelt med E45. Med mandagens aftale står det klart, at det lykkedes at komme igennem med motorvejen - men dog i en helt anden form, end hvad der hidtil har været lagt op til.

Motorvejen har været opdelt i to faser - en sydlig del fra Give til Haderslev og en nordlig del fra Give til Hobro. Kun den sydlige del er grydeklar, idet der her ligger en færdig VVM-undersøgelse. For den nordlige strækning er der kun gennemført en mindre grundig forundersøgelse, og derfor har det hidtil været forventningen, at den sydlige del ville komme først.

Alligevel har aftalepartierne besluttet at starte nordpå. Det betyder, at anlægsarbejdet først kan gå i gang i 2026, efter Vejdirektoratet har udarbejdet en VVM-undersøgelse.

Desuden er det ikke hele den nordlige strækning, som bliver bygget, men kun en del fra Løvel nord for Viborg til Klode Mølle ved Ikast-Brande. Derfra tager motorvejen et spring, idet der uafhængigt af den nordlige strækning bliver bygget en bid fra Give og vest om Billund.

Det betyder, at politikerne har lagt sig fast på én ud af seks skitserede sydlige linjeføringer, og dermed kan en lang række borgere ånde lettet op. Omvendt må borgerne langs den tilbageværende sydlige linjeføring vente til 2035 på en afklaring.

En vestlig linjeføring er den mindst rentable set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, og Benny Engelbrecht har tidligere sagt, at det eneste fornuftige derfor ville være at vælge en østlig linjeføring. At motorvejen alligevel skal gå vest om Billund skyldes, at det er den mest skånsomme for naturen, hvilket var et krav fra SF, Radikale og Enhedslisten for at lægge stemmer til.

Formålet med motorvejen er at aflaste E45 og bekæmpe trængsel. Imidlertid melder sig spørgsmålet om, hvorvidt det formål bliver opfyldt, når man nu bygger en fragmenteret udgave.

4 Knortegåsen tromlet af ny Limfjordsforbindelse

Linjerne i debatten om tredje Limfjordsforbindelse har været trukket hårdt op siden 2014, hvor det blev besluttet, at en eventuel kommende forbindelse skal bevæge sig hen over øen Egholm.

På den ene side mener fortalerne, at forbindelsen er strengt nødvendig, fordi trafikken omkring Aalborg på de eksisterende to forbindelser sander til. På den anden side har modstanderne kæmpet for at bevare naturen på øen - ikke mindst af hensyn til den lysbugede knortegås, der er fredet og holder til på Egholm i vinterhalvåret.

Med mandagens aftale er det besluttet at sætte syv millioner kroner af til at bygge den tredje Limfjordsforbindelse fra 2025, og dermed lader knortegåsen til at have tabt et årelangt slag.

Kunne de mange danske mink have ødelagt vaccineindsatsen? Måske er vi nu kommet nærmere svaret.
Der var omkring 15 millioner mink på danske farmene. Størstedelen blev aflivet i løbet af de sidste måneder af 2020. I februar i år kunne Fødevarestyrelsen oplyse, at samtlige mink nu var blevet slået ned. Folketinget har desuden vedtaget, at det er ulovligt at holde mink frem til 2022. Alt dette skyldes den bekymrende cluster 5-variant af coronavirus. Studie slår nu fast, at den bekymring var berettiget. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minkmutation kunne påvirke vacciners effekt

Var det overforsigtigt eller rettidig omhu, da Mette Frederiksen i det sene efterår beordrede hele den danske minkbestand aflivet for at undgå at spredningen af Cluster 5-variationen af corona.
Det spørgsmål har længe været til heftig debat både på og uden for Christiansborg, men i dag kom et nyt studie fra Statens Serum Institut landets statsminister til undsætning. Studiet viser nemlig, at menneskers immunsystem havde lettere ved at overse minkvarianten cluster 5.
Selvom Cluster 5-varianten har vist sig ikke at være farligere, så siger flere eksperter i dag, at studiet bakker op om Mette Frederiksens beslutning.
- Det kunne være gået mere galt. Og potentielt kunne vi have fået nogle meget farlige og aggressive varianter, siger Kasper Karmark Iversen, der er professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

Smittede med cluster 5 havde nedsat antistof-resistens, viser studie fra SSI. Kunne have udviklet sig alvorligt, hvis mink ikke blev slået ned, siger professor

Mink: Menneskers immunsystem havde lettere ved at overse minkvarianten cluster 5.

Det betyder, at smittede personer havde højere risiko for at blive smittet igen med en anden coronavariant. Det slår et studie fra Statens Serum Institut (SSI) fast.

Statens Serum Institut (SSI) har lavet en undersøgelse af mutationen, der blev opdaget i Danmark i efteråret 2020.

Her konkluderer SSI, at coronavarianten gav "en vis signifikant øget grad af antistof-resistens", blandt en del af dem der havde været smittet med coronavirus.

Det skyldes kombinationen af de mutationer, som cluster 5-varianten havde.

Studiet har ikke undersøgt vaccineantistoffer. Men derimod beskyttende antistoffer hos personer, der er kommet sig efter tidligere infektion med cluster 5. Altså risikoen for reinfektion.

Resultaterne kan dog tyde på, at resistens mod antistoffer kunne nedsætte vacciners effekt hos cluster 5-smittede.

Det siger Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i SSI.

- Man har taget blodprøver fra personer, der er kommet sig efter covid-19-infektion med cluster 5, og kigget på, hvor godt antistoffer kunne neutralisere det her virus. Der kan man se, at cluster 5 er mere resistent over for de her antistoffer end de andre virusvarianter, der var i omløb på det tidspunkt. Så på den baggrund kan man sige, at det giver bekymring for, om det samme kunne være gældende for vaccineantistoffer, siger hun.

Skulle slås ned

Frygten for, hvad varianten kunne betyde for den senere vaccineudrulning, fik regeringen til at beslutte, at alle mink i Danmark skulle slås ned.

Minkvarianten var dog ikke mere smitsom end andre varianter, der er kommet til siden. Derfor udgjorde den ikke en så stor fare, som Delta-varianten eksempelvis gør i dag.

Det siger Kasper Karmark Iversen, der er professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

Men der var grund til bekymring i efteråret, siger han.

- Det var ikke en meget farlig variant. Men at man har en stor pool af dyr, der går og smitter hinanden helt vildt, er farligt. En ting er, at der kom den her cluster 5-variant, men hvad der ellers kunne have været dannet, hvis man havde fortsat, kunne potentielt have været rigtig farligt.

- Det kunne være gået mere galt. Og potentielt kunne vi have fået nogle meget farlige og aggressive varianter. Men det ved vi selvfølgelig ikke. Risikoen er der dog, siger han.

SSI anbefaler, at coronatilfælde blandt dyr - og især flokke af produktionsdyr - bliver overvåget, kontrolleret og begrænset. De bør nøje overvåges gennem sekventering af positive coronaprøver, så eventuelle nye bekymrende virusvarianter kan blive undersøgt.

Her er det blandt andet vigtigt at se på, om nye varianter spreder sig nemmere, gør smittede mere syge, eller om de giver en øget resistens over for antistoffer ligesom cluster 5.

Mutationerne blev fundet blandt dyr på danske minkfarme, og netop de dyr er særligt modtagelige over for coronasmitte, lyder det i studiet. Resultaterne i studiet er blevet fagfællebedømt og publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology.