Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mette Frederiksen præsenterer torsdag d 27.06.2019 sin socialdemokratiske mindretalsregering på Amalienborg i København.

Flere kvinder i politik, tak

Til efterårets kommunalvalg vil kun omkring hver tredje kandidat være kvinde. Det får Institut for Menneskerettigheder til at råbe vagt i gevær: Det går for langsomt med ligestillingen i lokaldemokratiet.

Vi lever i et demokrati, hvor halvdelen af os - godt og vel - er kvinder. Men til trods for det fylder kvinderne langt mindre end mænd i dansk politik.

Godt nok har vi en kvindelig statsminister. Men antallet af kvindelige folketingsmedlemmer er under 40 procent.

Værst står det til i nærdemokratiet. Kun omkring hver tredje kandidat ved seneste kommunalvalg var kvinde. Og ifølge en prognose fra Institut for Menneskerettigheder bliver det ikke meget bedre, når vi igen skal stemme til kommunevalget til efteråret.

Jeg er selv kvinde - og det gør mig rigtig ærgerlig, at få kvinder finder vej ind til de rum, hvor beslutningerne tages. Jeg er overbevist om, at det ikke skyldes mangel på kompetente kvindelige kandidater.

Men hvad skyldes det så?

I en af dagens artikler dykker min kollega Sarah Bech ned i problematikken. Hun taler blandt andet med en af de kvinder, der går mod statistikken og stiller op til det kommende kommunalvalg. Det er Elisabeth Kjær Tejlmand, der stiller op som spidskandidat for Radikale Venstre i Middelfart.

Hendes historie giver måske et praj om, hvad vi kan gøre for at lokke kvinderne ind i byrådene. For til trods for at hun i lang tid havde interesse for nærdemokrati, gik hun ligesom og ventede. Nogen måtte da prikke hende på skulderen med en opfordring til at gå ind i politik?

Det skete ikke, og til sidst tog Elisabeth Kjær Tejlmand selv springet - og mødte da stor opbakning. Jeg tænker, at det er en god lærestreg til alle os andre: Spring ud i det, hvis lysten er der.

Rigtig god søndag.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det kan gå hårdt ud over unge talenter i de mindre byer, når Statens Kunstfond flytter penge til storbyerne.
17-årige Asger Laursen pendler hver uge flere timer i tog fra sit hjem i Tønder for at dyrke sit musikalske talent på MGK-skolen i Esbjerg. En besparelse ville betyde, at unge som ham kunne få endnu længere i skole, men politikerne har fundet penge til at forhindre det - i hvert fald foreløbigt. Foto: Rikke Baltzer

Kunstfonden holder fast i at barbere talentskoler i mindre byer: Men nu har politikerne kastet en redningskrans

Et flertal på Christiansborg har følt sig nødsaget til at gribe ind i en sag, der ellers ville kunne få store konsekvenser for unge musiktalenter i yderområderne.

I maj foreslog Statens Kunstfond at tage 4,5 millioner kroner fra de såkaldte MGK-skoler i de mindre byer for i stedet at give pengene til skolerne i de store byer med den konsekvens, at skolerne i mindre byer kunne risikere at måtte lukke.

Skolerne forbereder unge musikere til at blive optaget på videregående musikuddannelser. Trods hård kritik besluttede Kunstfonden torsdag at holde fast i beskæringen af provins-skolerne - dog med et mindre beløb end oprindeligt foreslået. Det fik politikerne til søndag at kaste en økonomisk redningskrans, så de skoler, der mister penge, bliver fuldt kompenseret indtil 2023.

Men løsningen er midlertidig, og det skaber usikkerhed. For starter kampen om pengene så forfra, når kompensationen udløber?

Trods massiv kritik vil Statens Kunstfond stadig beskære musikskoler i mindre byer til fordel for skolerne i store byer. Det kan tvinge skoler til at lukke. Men et flertal i Folketinget vil kompensere for tabet - dog kun midlertidigt, og det sidste møder kritik.

Musikskoler: Det udløste et stormvejr, da Statens Kunstfond i maj foreslog at tage 4,5 millioner kroner fra musikskoler for unge talenter (MGK-skoler) i mindre byer for at give pengene til skoler i landets fire største byer.

Borgmestre, folketingspolitikere og kulturminister Joy Mogensen (S) kaldte manøvren en centralisering og forringelse af mulighederne for unge talenter uden for de store byer.

Trods den hårde kritik besluttede Kunstfonden torsdag at holde fast i omfordelingen - dog er beløbet reduceret, så musikskolerne i de mindre byer kun mister samlet 2,25 millioner kroner.

- Vi har lyttet til MGK-skolerne og kan se, at det oprindelige forslag var alt for indgribende. Det her er den bedste løsning, når vi både ønsker at tage hensyn og opstille gennemskuelige kriterier for, hvordan pengene fordeles, siger Emil de Waal, der er udvalgsleder for Projektstøtteudvalget i Statens Kunstfond.

Men selv om det tabte beløb er mindre end varslet, kan den nye tilskudsfordeling få store konsekvenser, lyder det fra lederne af henholdsvis MGK Syd og MGK Midtvest, der har afdelinger i Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Holstebro, Herning og Skive. De står hver til at miste 10-12 pladser, og dermed risikerer nogle afdelinger at lukke.

- Færre pladser betyder færre elever i de enkelte afdelinger og dermed en risiko for, at vi ikke kan opretholde en kritisk masse og et godt musikfagligt miljø nogle steder. Derfor kan jeg ikke afvise, at nogle risikerer at lukke, siger Jens Bloch, leder af MGK Sydjylland.

Lukning af MGK-skoler i mindre byer vil betyde, at musiktalenter fra yderområder vil få endnu længere i skole. Avisen Danmark har eksempelvis fortalt historien om det 17-årige bastalent Asger Laursen, der pendler mellem Tønder og Esbjerg for at forfølge drømmen om en professionel karriere.

- Hvis skolen i Esbjerg forsvandt, eller der blev færre pladser, så jeg skulle til Kolding, Sønderborg eller endnu længere, ville det tage over to timer, og jeg ville skulle med både bus og tog. Det er helt umuligt med en kontrabas, sagde han i maj.

Kaster redningskrans

Så galt kommer det næppe til at gå - i hvert fald ikke foreløbigt. Søndag blev et flertal af partierne på Christiansborg enige om at kompensere for tabet i de mindre byer fuldt ud.

Forstå sagen

  1. I starten af maj foreslog Statens Kunstfond en ny model for, hvordan de offentlige støttekroner skal fordeles mellem landets Musikalske Grundkurser (MGK-skoler). Skolerne optager unge musiktalenter og forbereder dem til en fremtid på videregående musikuddannelser som eksempelvis konservatorierne.
  2. Den nye tilskudsmodel lagde op til at fjerne 4,5 millioner kroner fra MGK-skolerne i mindre byer som Kolding, Sønderborg, Esbjerg, Holstebro, Herning og Skive for i stedet at give pengene til skolerne i landets fire største byer. Skolerne i de store byer mener, at de i mange år har fået for få midler i forhold til størrelsen af deres optageområder. Omfordelingen ville betyde, at skolerne i de mindre byer skulle skære ned på antallet af pladser.
  3. Forslaget har fået massiv kritik fra en stribe borgmestre, folketingsmedlemmer samt fra kulturminister Joy Mogensen (S). De beskylder Kunstfonden for at centralisere og forringe muligheden for at dyrke musikken for unge uden for de store byer.
  4. Nu har Kunstfonden truffet sin endelige beslutning: Den holder fast i at omfordele midler fra skoler i mindre byer til skoler i store byer - bare ikke så mange penge, som der var lagt op til.
  5. Folketingspolitikerne har dog kastet en redningskrans til MGK-skolerne i de mindre byer. Et flertal er således enedes om at yde et tilskud, der kompenserer for det økonomiske tab. Men ordningen er midlertidig, og det møder kritik.

Det indebærer, at der afsættes 222.613 kroner i 2022 og 890.451 kroner i 2023 til at dække det samlede reducerede beløb til MGK Midtvest, MGK Sydjylland og MGK Sjælland. Dermed øges den samlede økonomiske ramme til MGK-området fra 41,9 millioner kroner i 2021 til 42,1 millioner kroner i 2022 og 42,8 millioner kroner i 2023.

Pengene tages fra en restpulje i det såkaldte kulturelle aktstykke, der dækker over en del af overskuddet fra Danske Spil og udbytte fra Det Danske Klasselotteri.

- Selv om Kunstfonden har bevæget sig i den rigtige retning, er der stadig ubalance i, hvor meget de forskellige regioner har at lave MGK-tilbud for. Det er vigtigt for regeringen, at man kan dyrke sit talent i alle dele af landet, og derfor har vi nu fundet en løsning, så ingen mister penge, siger kulturminister Joy Mogensen.

Den økonomiske redningskrans får Jens Dammeyer Sørensen og Jens Bloch til at ånde lettet op.

- Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, vi laver. Jeg er selvfølgelig rigtig tilfreds, for nu kan vi fastholde den decentrale struktur og det faglige miljø, siger Dammeyer Sørensen.

Men løsningen er midlertidig, idet det er uvist, hvad der skal ske efter 2023. I aftalen mellem partierne står der, at man er enige om at drøfte en permanent løsning i god tid, inden kompensationen udløber i 2023.

Løsning møder kritik

Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V), der stiller op som borgmester i Kolding ved det kommende kommunalvalg, og som tidligere har haft kulturminister Joy Mogensen (S) i samråd om sagen, kritiserer, at der ikke med det samme er fundet en permanent løsning.

- Det efterlader en usikkerhed hos MGK'erne i de mindre byer, og det har jeg gjort vores ordfører opmærksom på, siger hun med henvisning til, at hendes eget parti er med i den midlertidige aftale.

At kompensationen kun løber til 2023 slår da også skår i glæden hos MGK-lederne.

- Det gør mig nervøs, for det her gælder kun for de næste år, og så risikerer vi igen at skulle kæmpe om midlerne. Jeg håber, at der kan findes en vedvarende løsning, hvor der permanent bliver flere penge til området, siger Jens Dammeyer Sørensen.

Jens Bloch er enig.

- Jeg håber, at det her er udtryk for, at man køber sig tid til at finde en permanent løsning i god tid, inden aftalen udløber, så vi ikke ender med at skulle optage elever på et uafklaret budget, siger han.


Det gør mig nervøs, for det her gælder kun for de næste år, og så risikerer vi igen at skulle kæmpe om midlerne.

Jens Dammeyer Sørensen, leder af MGK Midtvest


Jens Dammeyer Sørensen opfordrer politikerne til at overveje, om Kunstfondens projektstøtteudvalg skal fratages opgaven med at fordele tilskuddet.

- Det er ikke betryggende, at et udvalg, der vælges for fire år, kan lave den slags reformer, for hvad finder næste udvalg så på? Jeg synes, opgaven bør ligge et andet sted.

Joy Mogensen lover, at hun sammen med Folketingets kulturordførere vil gå i gang med at se på en permanent løsning efter sommerferien. Her vil det blive drøftet, om området varigt skal løftes økonomisk, og hvorvidt Kunstfonden stadig skal fordele pengene.

- Mange har været usikre på grund af den her sag, og mit formål har været, at usikkerheden ikke skulle vare længere end højst nødvendigt. Skulle vi finde en permanent løsning med det samme, ville det have taget meget længere tid.

Vi er bagud, når man sammenligner med de andre nordiske lande. Hvordan får vi flere kvinder i kommunalpolitik?
Middelfart Byråd er et blandt mange, hvor kønsfordelingen hos medlemmerne er meget skæv. Byrådet består i dag af 20 mænd og fem kvinder. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

For få kvinder i kommunalpolitik: Næsten ingen udvikling siden 1989

Lidt mere end halvdelen af Danmarks befolkning består af kvinder. Det kan dog ikke umiddelbart ses i lokalpolitikken.

Kvinder sidder nemlig kun på hver syvende borgmesterpost i landets kommuner, ligesom de blot står for hver tredje plads i kommunalbestyrelserne landet over. Siden 1989 har udviklingen i ligestilling mellem kønnene i lokalpolitik næsten været stagneret. Dengang var godt 30 procent af kandidaterne til landets kommunalvalg kvinder, og det tal var det samme i 2013.

Den næsten stillestående udvikling kalder på forandring, mener Institut for Menneskerettigheder. Instituttet udgiver nu en prognose, der viser, at kønsfordelingen heller ikke ser ud til at tage betydelige fremskridt ved dette års kommunalvalg. Prognosen er baseret på foreløbigt indmeldte kandidater og spidskandidater for 10 store partier. Den viser også, at der fortsat i ni af landets kommuner ikke er en eneste kvindelig spidskandidat i modsætning til de mange mandlige.

Selv om vi i disse år taler meget om ligestilling mellem kønnene, er der meget lang vej til ligestilling, når man ser på kønsfordelingen i de danske kommunalbestyrelser. En ny prognose viser, at der ikke ser ud til at ske de store ændringer efter dette efterårs kommunalvalg - og det er et problem, mener Institut for Menneskerettigheder.

Ligestilling: Kvinder udgør lidt mere end halvdelen af den danske befolkning. Borgmesterposterne sidder de dog kun på hver syvende af, og i de danske kommunalbestyrelser har de kun hver tredje stol.

Selv om noget kunne tyde på en lille ændring med op til to ekstra kvindelige borgmestre til det kommende kommunalvalg, er det slet ikke godt nok. Det mener man i hvert fald hos Institut for Menneskerettigheder, der står bag en helt ny prognose, hvor instituttet har optalt foreløbige kandidater og spidskandidater til efterårets kommunalvalg fordelt på køn.

- Vi ser rent historisk en svag stagnering i udviklingen fra 1989 og frem, siger Morten Emmerik Wøldike, der er chefkonsulent og teamleder for løn og ligestilling hos Institut for Menneskerettigheder.

- Hvis man kigger historisk på det, ser vi en langsom stigning i antallet af kvindelige kandidater, og ved det seneste valg, i 2017, kunne der også noteres en lille stigning i forhold til kommunalvalget i 2013, da andelen af kvinder i kommunalbestyrelserne var 30 procent mod 33 procent i 2017.

- Men i kommunalpolitik er det fortsat sådan, at mænd er i stort flertal. Der er en bevægelse på vej frem, men det går meget langsomt med at få flere kvinder valgt ind - og det går endnu langsommere med ligestillingen på borgmesterniveau, siger han.

Et prik på skulderen

Der er dog fortsat nye kvindeansigter i lokalpolitik. En af dem, der i år stiller op til kommunalvalg for første gang, er Elisabeth Kjær Tejlmand, der stiller op som spidskandidat for Radikale Venstre i Middelfart Kommune.

For hende har det krævet mange års tilløb at tage ansvaret på sig, selv om det ligger hende naturligt at engagere sig i lokalsamfundet.

- Jeg har rigtig meget erfaring med at deltage i aktivistiske ting og være med i borgergrupper. Jeg har blandt andet været med til at kæmpe for at undgå, at en skole lukkede, og gennem mit firma har jeg også støttet mange lokale initiativer. Det der med at være en del af nærdemokratiet er på den måde ikke fremmed for mig, og nu synes jeg, det er tiden til det, siger hun.

Spidskandidater i 10 partier til KV21

Herunder er listet andelen af kvindelige og mandlige spidskandidater til efterårets kommunalvalg for hvert af de 10 partier, der i 2019 blev valgt ind i Folketinget.

  • Socialdemokratiet: 26 procent kvinder, 73 procent mænd, 1 procent uafklaret
  • Det Konservative Folkeparti: 15 procent kvinder, 83 procent mænd, 2 procent uafklaret
  • Venstre: 24 procent kvinder, 71 procent mænd, 5 procent uafklaret
  • Alternativet: 11 procent kvinder, 11 procent mænd, 78 procent uafklaret
  • Dansk Folkeparti: 20 procent kvinder, 58 procent mænd, 22 procent uafklaret
  • Liberal Alliance: 11 procent kvinder, 40 procent mænd, 49 procent uafklaret
  • Nye Borgerlige: 9 procent kvinder, 62 procent mænd, 29 procent uafklaret
  • Enhedslisten: 38 procent kvinder, 50 procent mænd, 12 procent uafklaret
  • Radikale Venstre: 33 procent kvinder, 50 procent mænd, 17 procent uafklaret
  • Socialistisk Folkeparti: 40 procent kvinder, 52 procent mænd, 8 procent uafklaret

Når hun ser på sig selv og på, hvor længe hun har ventet med at stille op, forestiller hun sig, at hun ikke er ene kvinde om at have haft en helt bestemt følelse.

- Man går måske og venter lidt på, at nogen kommer og siger ”det skal du da” og klapper én af sted. Sådan havde jeg det nok i virkeligheden lidt selv, hvis jeg skal hive mig selv i nakken. Jeg gik måske også og ventede på, at nogle kom og sagde, at det skulle jeg da gøre. Men da jeg selv sagde, at jeg ville gøre det, kom opbakningen også, siger Elisabeth Kjær Tejlmand.

Dårligst i Norden

Når man sammenligner andelen af kvinder i kommunalpolitik i Danmark med de øvrige nordiske lande, ligger vi i bunden af statistikken.


Vi siger ikke, at der skal være fuldstændigt lige millimetermål med lineal mellem kønnene i kommunalpolitik. Men det er så skævt i Danmark, at det er et demokratisk problem.

Morten Emmerik Wøldike, Institut for Menneskerettigheder


I de andre nordiske lande er 40-50 procent af lokalpolitikerne kvinder. De tal er medvirkende til at pege på problematikken herhjemme, mener Morten Emmerik Wøldike fra Institut for Menneskerettigheder.


Man går måske og venter lidt på, at nogen kommer og siger ”det skal du da” og klapper én af sted. Men da jeg selv sagde, at jeg ville gøre det, kom opbakningen også.

Elisabeth Kjær Tejlmand, spidskandidat for Radikale Venstre i Middelfart Kommune til KV21


- Vi siger ikke, at der skal være fuldstændigt lige millimetermål med lineal mellem kønnene i kommunalpolitik. Men det er så skævt i Danmark, at det er et demokratisk problem. For det betyder, at kvinder i mindre grad deltager og har indflydelse i de politiske rum, hvor der træffes vigtige beslutninger om vores hverdag lokalt, siger han.

For at nå en acceptabel kønsbalance mener instituttet, at der i de danske kommunalbestyrelser skal være mindst 40 procent valgte byrådsmedlemmer - af begge køn.

Spidskandidater

Mens der generelt er flere mænd opstillet til kommunalvalgene end kvinder, er tendensen endnu kraftigere, når man ser på partiernes spidskandidater - altså borgmesterkandidaterne.

I ni af landets kommuner er der på nuværende tidspunkt ikke en eneste kvindelig spidskandidat i nogen af de 10 partier, der blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2019.

Derudover er der i en række kommuner kun udpeget en eller to spidskandidater fordelt på ni eller 10 partier.

- Vi vil gerne have partierne til at være opmærksomme på, at de har et ansvar. Vi kommer med en prognose, der viser, at det ikke ser ud til, at der sker væsentlige fremskridt mod en mere ligelig kønsfordeling ved det kommende valg.

- Der er mulighed for i partierne at gøre noget her og nu, men der er også behov for at gøre noget på den lange bane for, at partierne gør noget aktivt for at sikre en mere ligestillet kønsfordeling på opstillingslisterne ved kommunalvalg, siger Morten Emmerik Wøldike.

Partiernes politikker

I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen er partierne også blevet spurgt om, hvad de selv gør for at opnå højere grad af ligestilling mellem mandlige og kvindelige kandidater.

Flere partier har ”ønsker om” varierede lister, og nogle skriver, at de ”støtter kvinder i at opstille”. Andre har ingen decideret politik på området, men skriver, at de opfordrer til, at kandidatfeltet skal afspejle partiets vælgere.

Alle otte partier, der har svaret på spørgsmålene, anerkender behovet for flere kvinder i lokalpolitik. Nogle formår dog bedre end andre at få resultater ud af politikkerne.

Socialistisk Folkeparti er eksempelvis det eneste parti, der ligger over den grænse for kønsbalance, som Institut for Menneskerettigheder advokerer for. Her er 41 procent af partiets spidskandidater til efterårets kommunalvalg kvinder, mens seks procent endnu ikke er afklaret.

I den modsatte ende af feltet er Nye Borgerlige, hvor 10 procent af partiets spidskandidater er kvinder mod 63 procent mænd.

Friskt blod

I Middelfart Byråd sidder i øjeblikket 20 mænd og fem kvinder. Det er dét byråd, som Elisabeth Kjær Tejlmand snart vil til at kæmpe for at komme ind i.

Selv kalder hun det et sammentømret byråd, der har siddet i mange år og ofte taler indforstået. Blandt andet derfor kræver det friskt lokalt blod, mener hun.

Personligt savner Elisabeth Kjær Tejlmand ikke kun en mere repræsentativ fordeling af køn, men også generel mangfoldighed blandt de politikere, der bestemmer i Middelfart Kommune. Det gælder både i forhold til uddannelse, indkomst og livserfaring.

- Og jo, jeg vil også rigtig gerne have flere kvindelige kollegaer i byrådet, siger hun.

Hvert år stiger dataforbruget i Danmark med omkring 40 procent. Det kræver et endnu bedre netværk, og nu er det landet.
De seneste måneder er der blevet sat 5G-antenner op over hele landet, her ved Åboulevarden i Aarhus. Men det betyder ikke, at netværket er lige godt alle steder. Ligesom 4G er det især de tætbefolkede områder, der fokuseres på i første omgang. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Nu er 5G landsdækkende: Her er alt, du skal vide om fremtidens mobilnet

Der er blevet sat 5G-antenner op i stor stil over hele landet det seneste lille års tid. Det betyder, at det mest udbyggede 5G-netværk, fra TDC, nu dækker over 98 procent af Danmark.

Men hvad skal vi egentlig med det super hurtige og ekstremt stabile netværk? Er 4G ikke godt nok? Jo, når du og jeg skal på nettet på vores telefon, er 4G som regel rigeligt. Men i fremtiden vil behovet for data stige, og især vil flere og flere af vores maskiner bliver koblet på internettet. Og så bliver der brug for 5G.

Særligt peger Gert Frølund Pedersen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, på at de selvkørende biler - som også er på trapperne - får brug for et mobilt netværk, der både er meget hurtigt og stabilt.

Over 98 procent af landet er dækket af 5G-nettet nu. Teknologien skal gøre det muligt endelig at få selvkørende biler og supersmarte huse. Men nogle er også bekymrede for, at netværket kan skade vores natur eller os selv. Få det store overblik over fremtidens mobilnet, der er landet i Danmark.

Her kan du høre Adapter, hvor vi udfritter Vibeke Frøkjær Jensen om hendes kontroversielle holdninger til 5G. Klik her:

 

5G: Det bliver kaldt fremtidens mobilnet, der kan være op til 100 gange hurtigere og langt mere stabilt end 4G-netværket, som i dag er standard i Danmark.

Men måske undrer du dig: Er 4G ikke godt nok, er det virkelig nødvendigt med et endnu hurtigere mobilt netværk her til lands?

For selv om et videoopkald kan hakke en smule i ny og næ, eller der kan være lidt problemer med at streame på 4G-netværket i nogle hjørner af landet, så kører 4G generelt rigtig godt og er for langt de fleste danskere et mere end udmærket netværk til mobiltelefonen.

Og så er der frygten for det nye netværk. Man behøver ikke være hverken konspirationsteoretiker eller hysterisk anlagt for at mærke bekymringen: Kunne det skade os eller naturen, at vi endnu en gang lægger et fintmasket net af elektromagnetiske bølger hen over landet?

Vi har samlet alt, du skal vide om det nye mobilnet, 5G, her.

Hør mere om 5G i podcasten "Adapter". Her har værterne inviteret videnskabelig rådgiver i Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Vibeke Frøkjær Jensen i studiet til en snak om, hvorvidt der er grund til tro, at 5G er sundhedsskadeligt.

1 5G bygger på kendt teknologi

5G står for Femte Generations Mobilnetværk. Ligesom mobilnetværkene 2G, 3G og 4G overføres data via ikke-ioniserende elektromagnetiske bølger med meget lav frekvens.

Verdens første 5G-system blev udviklet i 2013. Det krævede dog nogle års forskning, før 5G for alvor var klart til at blive udrullet.

Men de seneste år har mange lande fået 5G-master op, og i september sidste år tændte TDC for det første 5G-netværk i Danmark. Ud over TDC er Telenor og Telia i fuld gang med at udrulle et 5G-netværk.

2 Det er landsdækkende, men ...

TDC satte rigtig mange 5G-master op i 2020 Danmark. Seneste måling fra Teknologisk Institut viser, at der nu er adgang til selskabets 5G-netværk i 98,4 procent af landet. Dermed er det landsdækkende, fastslår selskabet.

Alligevel er nettet næppe meget værd for mennesker, der bor langt udenfor de store byer og kæmper med at have et godt og stabilt netværk. Det fortæller Gert Frølund Pedersen. Han er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

- Selv om det dækker næsten hele landet, er det et tyndt net, de har lavet for nu. Så det kan slet ikke trække, hvis mange begynder at bruge det. De vil så formentligt udbygge, efterhånden som der kommer flere kunder i netværket, men det er næppe ude på landet, man får glæde af det først, siger han og fortsætter:

- Sidder du med dårligt net ude på landet, er 5G ikke løsningen lige nu. Det kan give hurtigere net, men det vil i første omgang være til dem, der bor inde i de større byer.

3 Nødvendigt for at få selvkørende biler

Men inde i de største byer er der næppe mange, der klager over dårligt net. Mange hjem har allerede fiberforbindelse, og alle steder er der et stærkt 4G-netværk.

Så hvad skal vi egentlig med 5G?

- Behovet for at overføre data stiger og stiger. Lige nu er det især mennesker, der henter og sender data, men vores ting har i højere og højere grad brug for netværket. Maskinerne skal snakke sammen, hvis vi skal have selvkørende biler og smarte hjem, siger Gert Frølund Pedersen.

Og netop de selvkørende biler illustrerer behovet meget godt, mener professoren. Forsinkelsen og ustabiliteten skal nemlig bankes helt i bund, hvis vi skal lade bilerne tænke selv. Det dur jo ikke, at en selvkørende bil ikke kan få information om sine omgivelser, bare fordi nettet er usikkert i det område, den kører rundt i.

4 Det skader (sandsynligvis) ikke de vilde insekter

Så langt, så godt: Fremtidens teknologi kræver, at vi får et bedre netværk, og netop derfor er 5G nødvendigt, hvis vi vil have selvkørende biler og alt det andet gejl. Men hvad betyder netværket for vores omgivelser?

Gennem tiden er der blevet rejst en række bekymringer for, at 5G, og øget elektromagnetisk stråling generelt, er skadelig for vores natur. Kan 5G være årsagen til, at insekterne ikke trives?

Nej. Den bekymring behøver vi ikke at have. Det mener Hans Henrik Bruun. Han er lektor på Københavns Universitet og forsker i biologisk mangfoldighed og evidensbaseret naturbevaring.

- Der er ikke studier, der har vist, at 5G skulle være skadelig for insekter i naturen. Og vi har så mange gode kandidater på forklaringer på, hvorfor insekterne går tilbage, der hvor de går tilbage. Så vi har slet ikke brug for at opfinde sådan nogle fantasifulde forklaringer som 5G-stråling, siger han.

5 5G er (nok) ikke farligt for dig

Men insekterne er ikke de eneste, som kritikere har rejst bekymring for. Strålingerne fra 5G, såvel som 4G, 3G og 2G kan være skadelig for mennesker, påpeger blandt andet den private interesseorganisation Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.

Men den bekymring er bare ikke særligt godt underbygget af videnskaben. Det vurderer Christoffer Johansen. Han er professor på Rigshospitalet og har rådgivet Sundhedsstyrelsen i forhold til sundhedsrisici ved elektromagnetisk stråling.

Han anerkender, at det er svært helt at afvise, at 5G og anden elektromagnetisk stråling kan være associeret med sygdomme. Alligevel er han ikke bekymret.

- Hvis du spørger mig, om der er et helbredsproblem, så har de fleste undersøgelser ikke kunnet finde en forbindelse mellem 5G eller mobilforbrug generelt og kræft - eller andre ting som migræne eller søvnløshed, siger han og fortsætter.

- Så jeg er ret skeptisk. Der er simpelthen ikke gode studier, der overbeviser mig om, at der er et problem.

Vi skal sortere vores affald i ni grupper. Men i langt de fleste kommuner er det praktiske ikke på plads.
Ifølge Miljøstyrelsen har det blandt andet været argumentet om problemer med at skaffe de todelte skraldespande og nødvendige skraldebiler, der har gjort, at mange kommuner har fået dispensation for tidsfristen for den nye affaldsordning. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kun ni kommuner når at blive klar til ny affaldssortering

Sidste sommer vedtog et flertal i Folketinget, at alle landets kommuner skulle sortere affald på samme måde: I ni forskellige fraktioner inden 1. juli 2021, altså på torsdag.

Men det er kun ni af landets kommuner, der når at leve op til det inden torsdag. Resten har enten fået dispensation fra fristen eller tilkendegivet, at de ikke når den.

Det skyldes ikke ond vilje, men at tiden simpelthen har været for kort, påpeger blandt andet Kommunernes Landsforening. De har lavet en undersøgelse, der viser, at 54 procent af kommunerne for eksempel er bundet af udbudskontrakter med virksomheder, der henter skraldet.

Fra på torsdag skulle borgere i alle landets kommuner efter planen sortere deres husaffald i ni fraktioner, men tre ud af fire kommuner har bedt om udskydelse. Kun ni kommuner svarer, at de er klar.

Affaldssortering: Snart skal alle vænne sig til at have betydeligt flere skraldesække i husholdningen. Men det er langtfra alle kommuner, der står klar til at tage imod dem.

I sommeren 2020 vedtog et politisk flertal i Folketinget, at affaldssortering i alle landets kommuner skal strømlines og alt husholdningsaffald sorteres i ni fraktioner fra 1. juli - herunder madaffald og drikkekartoner.

Men kun ni kommuner har tilkendegivet, at de er klar inden fristen 1. juli, altså på torsdag. Det er Randers, Svendborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted og Frederiksberg Kommuner. Det oplyser Miljøstyrelsen.

74 kommuner har søgt om og alle fået dispensation for fristen. De resterende 15 kommuner har tilkendegivet, at de ikke når den. En af de kommuner, der har fået lov at udskyde indførelse af den nye affaldssortering, er Gladsaxe Kommune.

- Det var en urealistisk deadline, medmindre man tilfældigvis var i gang med at ændre sine affaldsordninger i forvejen. Normalt tager det et par år at lave sådanne ting, siger Malene Matthison-Hansen, projektleder på affaldsområdet i kommunen.

Gladsaxe er som mange andre kommuner bundet af en udbudskontrakt med en virksomhed, der henter affaldet.

Bundet af udbud

I en rundspørge i februar fra Kommunernes Landsforening svarede 54 procent af landets kommuner, at de er bundet af udbud, der først udløber senere, hvorfor de har søgt om udskydelse.

Gladsaxes kontrakt med den virksomhed, der henter borgernes affald nu, udløber i oktober 2024. Kommunen har dog revideret kontrakten med firmaet, hvilket betyder, at det nye system kan være på plads inden udgangen af 2022, hvor Miljøministeriet har sat fristen for dispensationen.


Jeg kan godt forstå, at det er svært for kommuner, som med så kort varsel får at vide, at de skal lave markant om på det. Det, der redder os, er, at vi allerede var langt fremme.

Allan Asp Poulsen, sektionsleder i affald og genbrug i Randers Kommune


Randers Kommune er en af dem, der når fristen. Ifølge Allan Asp Poulsen, sektionsleder i affald og genbrug i Randers Kommune, er det kun, fordi kommunen allerede var halvt i mål.

- Vi har nået fristen, fordi vi er langt i vores udvikling. Vi har udvist rettidig omhu i forhold til de ting, der skulle ske i fremtiden.

Randers sorterer i dag i otte fraktioner. Mad- og drikkevarekartoner er det eneste, der hidtil ikke har været samlet ind.

- Jeg kan godt forstå, at det er svært for kommuner, som med så kort varsel får at vide, at de skal lave markant om på det. Det, der redder os, er, at vi allerede var langt fremme, siger Allan Asp Poulsen.

Urealistisk lovgivning

Kommunerne fik tilsendt bekendtgørelsen til affaldssorteringen i december 2020. Selv om de har kendt til linjerne siden sommeren før, kunne de ikke gå i gang med at implementere affaldsordningen, inden bekendtgørelsen var på plads, mener Malene Matthison-Hansen fra Gladsaxe.

- Det er rigtigt frustrerende - både for ansatte og lokalpolitikere, der skal vedtage tingene - at få en lovgivning ned over hovedet, hvor det er fuldstændigt urealistisk at leve op til den.

Spørger man derimod Dansk Industri, DI, er tid ikke nogen undskyldning:

- Det er klart, at den grønne omstilling er udfordrende for både det offentlige og private virksomheder, men kommunerne har altså haft god tid. Danmark skal sortere og genanvende mere affald af hensyn til klimaet, og fordi vi skal passe på ressourcerne. Det bør være en topprioritet i kommunerne, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

Miljøminister Lea Wermelin (S) påpeger i en skriftlig kommentar, at det er godt for miljøet og klimaet, at flere kommuner bliver klar:

- Det er en ambitiøs plan og en stor opgave for kommunerne, så mange kommuner har forskellige problemer, så de ikke når helt i mål inden 1. Juli. Det har vi lyttet til ved at give en dispensationsmulighed.

Ny sortering giver 10 rum i skraldespanden

Et flertal i Folketinget vedtog i juni 2020, at borgere i alle landets kommuner fremover skal sortere deres affald i 10 fraktioner.

Fra 1. juli 2021 skal alle husholdninger og virksomheder opdele deres affald i ni fraktioner: madaffald, plastik, glas, metal, pap, papir, mad- og drikkekartoner, farligt affald og restaffald skal sorteres særskilt. Fra 1. januar 2022 skal også tekstil sorteres særskilt.

De 10 slags affald markeres på affaldsspandene med piktogrammer, som skal være ens i alle kommuner. Ifølge Dansk Affaldsforening vil de nye fraktioner, der skal afhentes ved husstanden, give en stigning i gebyret på 140 til 340 kroner årligt per husstand.