Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Banker og IT-nørder er i åben krig

Bitcoins er ikke er afhængige af nationalbankers lune og de kan fungere uden bankerne. Men er de folkets valuta, eller er de først og fremmest de IT-kriminelles redskab?

I 2008 var der nogle computernørder, der fik en idé: De ville skabe en valuta, der ikke var afhængig af nationer og banker. En digital valuta, der med teknologisk snilde er umulig at forfalske, og hvor algoritmer har forudbestemt, hvor mange penge, der skal trykkes.

Det blev til Bitcoins, Verdens mest kendte og største kryptovaluta. Men er de en god eller dårlig opfindelse?

Historier om, hvordan de belaster klimaet og er blevet kriminelles foretrukne betalingsmiddel, fylder godt op i medierne.

I dag fortæller Anders Dam, topchef i Jyske Bank, til Avisen Danmark, at han ønsker et forbud mod at betale med kryptovaluta. Hans argument er, at de gør det lettere for IT-kriminelle, som hackere, at få udbetalt løsesummer, der ikke kan spores.

Forslaget er seneste udvikling i en åben krig, der med varierende intensitet er blevet ført mellem de gamle, tunge drenge i finansverden og IT-nørder, der ønsker nye, digitale toner.

Jeg forstår godt, hvorfor bankerne frygter kryptovaluta. For systemet har sine egne ’bankkonti’ og overførelser kan gøres sikkert og billigt, uden at der er brug for en bank. Med andre ord: Det truer bankerne på deres levebrød.

Men er svaret at forbyde de nye valutaer, og vil det gå værst ud over de kriminelle eller lovlydige borgere med krypto-investeringer? Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, dykker ned i forslaget lidt længere nede.

Rigtig god fornøjelse og glædelig lørdag.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Vi har mærket efter alle sammen: Er det bare ondt i hovedet eller corona? Men den store fokus på sygdom har konsekvenser.
Kasper Birch er samarit i sin fritid, og det har han ingen problemer med. Han kan godt rumme de krisesituationer, der kan opstå med andre mennesker, men når hans egen krop spytter symptomer ud, slås han med angst. Foto: Anette Hyllested

Efter Covid-19: Flere får helbredsangst

Covid-19 har givet flere helbredsangst, som er en overdreven angst for at blive syg.

Normalt er tre til fire procent af den voksne befolkning ramt, men på afdelingen Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, hvor man behandler mennesker med helbredsangst, skønner man, at pandemien har udløst angsten hos flere og forværret lidelsen hos nogle af dem, der havde den i forvejen.

I gamle dage kaldte man de helbredsangste for hypokondere, og den indbildt syge har været genstand for latterliggørelse i generationer. Men bag det hele gemmer sig en alvorlig angstlidelse, som vi i dag kalder for sygdomsangst eller helbredsangst.

En af de helbredsangste er Kasper Birch. Han har skrevet en personlig bog om at tro, at man er døden nær, straks man får hovedpine, en plet på huden eller en sitrende muskel. Du kan møde ham i artiklen herunder.

Kasper Birch har i perioder været overdreven bange for at blive syg, og når angsten dominerer, løber han i fast rutefart mellem sin computer og sit spejl. Det hele begyndte, da hans far fik kræft og en dødsdom.

Vil du høre artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og hør kulturredaktør Anette Hyllested læse sin artikel op:

 

Det er lidt upassende, men umuligt ikke at grine indimellem, når Kasper Birch fortæller om sin helbredsangst - det man tidligere kaldte for hypokondri. For det er på en sær måde komisk, at en 45-årig, sund mand på to meter kan blive så grundangst, at han tror, at han skal dø, blot fordi han får en kraftig hovedpine.

Men latteren er o.k. siger han. For bagefter, når pinen er drevet over, kan han selv se det sjove i komikken og spiller på det, når han fortæller. Det er også derfor, der er så mange hypokonder-vittigheder, og derfor, at ordet hypokonder har fået en nedladende og komisk betydning, siger han.

Kasper Birch har skrevet en meget personlig bog om sin helbredsangst, der kort forklaret er en overdreven angst for at blive syg. "Jeg er syg, men fejler ikke noget", hedder den, og det er i perioder morsom læsning. Han har tilstræbt at være sjov med vilje. For han vil gerne fange vores opmærksomhed, og komikken er i forvejen en del af ham - også i det professionelle liv, hvor han instruerer de sjove indslag i satire-programmet "Tæt på Sandheden" med komikeren Jonathan Spang.

Men der er også alvor. Dødelig alvor. Og det var den, der borede hul i Kaspers nervesystem og gav plads til angst.

Prostatakræft

Kasper Birch sad ved siden af sin far, da lægen kom med dommen: "Du har to måske tre år tilbage at leve i", lød beskeden til faren. Den far, der hele livet havde levet ekstremt sundt og med fokus på form og helbred. En far, der havde forsøgt at kontrollere sit liv.

Faren døde af prostatakræft - en arvelig en af slagsen, så Kasper Birch og hans bror fik besked på at gå til regelmæssig kontrol.

En fredag eftermiddag lå der en besked på Kaspers telefonsvarer. Han skulle kontakte sin læge med det samme. Da han ringede, var lægen gået, og en uendelig weekend inklusiv en helligdagsmandag lå forude, og uroen og angsten begyndte at banke på og med god grund, skulle det vise sig. For tirsdag morgen faldt dommen: "Dit tal er alt for højt".

Blå bog: Kasper Birch

Født i 1976.

Uddannet fra Den Danske Filmskole og arbejder i tv-branchen som klipper og instruktør.

Har i mange år lavet tv-satire og comedy. Instruerer de sjove indslag i satire-programmet "Tæt på sandheden". 

Gift med Charlotte. Parret har to børn på 10 og 14 år og bor i et bofællesskab i Roskilde.

- Det var et chok, for jeg kendte jo min fars forløb i detaljer og vidste, hvad der ventede mig, konstaterer Kasper Birch.

Det gik dog ikke så galt, for tallet faldt igen. Den slags har det med at svinge, så Kasper skulle ikke dø i denne omgang.

- Men den tirsdag morgen fik jeg et traume, siger han.

Symptomer på ALS

En lavine var sat i gang. Kasper havde fået helbredsangst. En dag fik han en slags kildrende fornemmelser i sit ene ben.

- Og da jeg googlede symptomerne på nettet, dukkede en video op med et flot, ungt ben, der kunne være mit, fortæller Kasper.

Overskriften på videoen hed ALS - altså den meget slemme sklerose, som efterlader sine ofre lammede og i gennemsnit med få år at leve i. Og så stod der også noget om synkebesvær, som han havde været til lægen med tidligere. Var læggene ikke også blevet lidt for tynde? Og lå hans tunge ikke også alt for langt tilbage i svælget?

Nej, det gør den ikke, forsikrede hans kone, som er hjertepatient og opereret flere gange, men som på ingen måde lider af angst.

Men Kasper Birch var ikke overbevist og indledte en rejse, han siden har været på mange gange: Turen fra computeren til spejlet og tilbage igen.

- Når helbredsangsten får fat, leder man efter beviser. For når man finder beviserne, så har man genvundet kontrollen, og ens hjerne hjælper til, for den begynder villigt at fabrikere de symptomer, der passer på den indbildte diagnose. Du kender det sikkert godt. Hvis nogen har lus, så klør det pludselig også på dig, fortæller Kasper Birch.

Koldsved og hjertebanken

Kasper Birch havde ikke ALS. Han er både dengang og siden undersøgt på kryds og tværs og regelmæssigt - også ubehagelige og smertefulde undersøgelser - for ALS er ikke den eneste diagnose, han i tidens løb har følt sig i fare for at have. Og sundhedsvæsenet har taget ham alvorligt.

Han er ikke fysisk syg, men han er heller ikke rask, for han lider af helbredsangst. Og her nærmer vi os den typiske fejlslutning, der ofte rammer mennesker som ham: De bliver tjekket for symptomer og erklæret raske, fordi hverken lægerne eller patienterne selv opdager, at der er tale om en angstlidelse.

Det har taget Kasper Birch flere år at nå til erkendelsen af, at han lider af helbredsangst - også kaldt for sygdomsangst. Tidligere brugte man betegnelsen hypokonder. Foto: Anette Hyllested

Når angsten rammer, er det en voldsom omgang. Han får hjertebanken og koldsved, og synet bliver underligt. Både skarpt og fokuseret i et mindre felt og uskarpt i resten. Det er som at være ved at vælte på cyklen. Sanserne er lynhurtigt skarpe og i alarmberedskab, men samtidig føles det som at være i slowmotion, forklarer Kasper Birch.

Når man befinder sig i hvad-er-det-værste-der-kan-ske-rummet er det voldsomt svært at berolige sig selv. Og svært at blive fra Google.

Ingen grund til at skamme sig

Men hvad er det, Kasper Birch er bange for? Er det smerter, at være afhængig af andre eller slet og ret døden?

- Jeg er bange for uafvendeligheden. At der ikke er noget at gøre. At få en slutdato, svarer han.

Skulle det ske, vil han have tabt kontrollen med eget liv - som om han og alle vi andre nogensinde reelt har haft kontrol med vores liv. Men vi har følt det. Og vi er i denne sammenhæng den bekymrede del af menneskeheden. Vi, der tager ansvar og passer på os selv, og også på flokken, og forudser farer og ulykker og har gjort det helt tilbage til stenalderen.

Det var Peter Lund Madsen - "Hjerne-Madsen", der lancerede "de bekymrede" for Kasper Birch, da han i forbindelse med bogen opsøgte eksperter for at blive klogere på sin lidelse, og det blev en frisættelse, der var med til at fjerne skammen.

Brems katastrofetankerne

Kasper er ikke alene med sin angst. På afdelingen Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital, hvor man behandler mennesker med helbredsangst, skønner man, at cirka tre til fire procent af den voksne befolkning er ramt.

Det passer også med tal fra Australien, fortæller professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet, Lisbeth Frostholm.

Her under coronakrisen er fornemmelsen, at antallet ovenikøbet er vokset, siger hun. For er man lidt sårbar, har covid-19 vist sig at kunne udløse helbredsangst og forværre lidelsen for dem, der havde den i forvejen.


Jeg har ligget og læst og skal lige op og tisse, inden jeg skal sove. På vej ned ad trappen bliver jeg svimmel. Synet på mit højre øje er virkelig dårligt. Det er nærmest bare hele mørkt, når jeg lukker det venstre. Hurtigt ud på badeværelset og se mig i spejlet. Mine pupiller er ikke samme størrelse. Fuck, jeg har fået en blodprop i hjernen. Panik. Er der føleforstyrrelser nogen steder? Kan jeg få mine to pegefingre til at mødes foran mig. Kig på pupillerne igen. Hov, nu er de samme størrelse. Synet er kommet tilbage. Nå ja, jeg lå jo på siden og læste længe.

Uddrag af bogen


Helbredsangst rammer mænd og kvinder lige ofte. Og stress har vist sig at have stor betydning, for når man er stresset, producerer kroppen symptomer, og når man mærker symptomerne, kan det sætte kul på angsten, og så bliver man endnu mere stresset osv. osv.

Det er også Kasper Birchs erfaring. Det gælder om ikke at være stresset og at få stoppet katastrofetanker hurtigt. Derfor løber han ikke længere i rutefart mellem spejl og computer. Han prøver at styre trangen, når angsten melder sig, for man får det kun værre af at konsultere Doktor Google.

Han mærker også efter, om han kan genkende et givent symptom. Det kan han ofte, og så er det nok ikke så farligt, og så øver han sig på at se tiden an en dag eller to, for i 9 ud af 10 tilfælde forsvinder symptomerne og dermed katastrofetankerne af sig selv.

- Jeg skal jo stadig gå til læge, hvis jeg synes, der er noget galt. Kunsten er at finde ud af, hvornår det er reelt, og hvornår det skyldes helbredsangst, konstaterer Kasper Birch.

Belastede pårørende

Kasper Birchs kone fejler i modsætning til sin mand noget - endda alvorligt i og med, at hun er hjertepatient. Men det er hende, som har måttet berolige ham.


Jeg hoster noget rødt op i toiletvasken. Det løber mig holdt ned ad ryggen. Blodrøde trævler i spyttet. Mine blodårer fryser til is. Jeg bliver hyperalert. Defcon 1! Rød alarm! Er det lungekræft? Eller måske kræft i struben? Jeg kan ikke tænke rationelt... Efter at have fået åndedrættet under kontrol, kommer jeg til at tænke på, at jeg spiste et stort stykke rød peber til frokost.

Uddrag af bogen


Det er en belastning at være pårørende til en helbredsangst, erkender Kasper, som i sin bog har skrevet et kærligt brev til sin kone. Det handler blandt andet om, at hun ikke behøver give ham ret, når angsten får det til at rable. Hun skal bare være der, give et kram og acceptere hans lidelse.

- At have helbredsangst er ikke en grille. Det er en angstlidelse, siger Kasper Birch.

Kasper Birch: "Jeg er syg, men fejler ikke noget. En personlig fortælling om helbredsangst", 160 sider. Gads Forlag. Er udkommet.


Flere virksomheder oplever hackerangreb. Bør politikerne gøre mere?
Jyske Banks topchef frygter, at cyberangreb kan påføre banken store tab, og it-sikkerheden er øverst på dagsordenen i storbanken. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix 

Jyske Bank-boss slår alarm: Hackerangreb er en rystende udvikling

Der opstår flere og flere sager om hackerangreb mod danske virksomheder, der kun vinder kontrollen over deres it-systemer tilbage ved at betale store løsesummer.

Jyske Banks topchef, Anders Dam, har selv oplevet flere sager på nærmeste hold, og nu slår han alarm, fordi intet tyder på, at hackeraktiviteten bliver mindre i fremtiden. I et interview til Avisen Danmark efterlyser han større politisk fokus, især på kryptovalutaer, som er de kriminelles foretrukne betalingsmiddel, når de lokker løsesummer ud af de ramte virksomheder.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) afviser dansk enegang på området, mens forsvarsminister Trine Bramsen (S) netop har fået politisk opbakning til at opruste Danmarks cyberforsvar for 500 millioner kroner.

Danske virksomheder er lige nu under et voldsomt angreb af hackere, der forlanger løsepenge, som skal betales med kryptovaluta. Anders Dam, topchef i Jyske Bank, vil have politikerne til at gribe ind. Han frygter både for sine kunders og bankens egen sikkerhed.

It-kriminalitet: Det er det helt store samtaleemne i erhvervskredse. Kendte og mindre kendte danske virksomheder udsættes for hackere, der overtager kontrollen med kritiske it-systemer.

Bagefter forlanger hackerne løsepenge, hvis virksomhederne vil havde adgang til deres data igen. Løsepengene skal ikke betales i kroner eller dollars, men i kryptovaluta - især Bitcoins - der er en digital valuta, der ikke kan spores.

- Jeg er bange på kundernes vegne, og jeg er selvfølgelig bange på bankens vegne. Det er en rystende udvikling, og vi taler om, at det er herfra, at de største og mest uventede tab lige nu kan ramme banken, siger Anders Dam, topchef i landets tredje største pengeinstitut, Jyske Bank.

Han kender selv til en del sager med virksomheder, der har været ramt af hackerangreb. Nogle står frem i offentligheden. Andre fortæller aldrig om, hvad de har været udsat for.

I starten af juni blev et af landets mest brugte it-systemer til bookning af hotelværelser, Picasso, ramt af et hackerangreb. Hackerne tiltvang sig adgang til it-systemet, som blev krypteret. Bagefter forlangte hackerne en stor sum penge fra firmaet AK Techotel, der står bag it-systemet, der bruges af over 900 hoteller i flere lande.

"Betydeligt beløb"

Anders Dam kender udmærket sagen, fordi Jyske Banks eget hotel og konferencested, Gl. Skovridergaard i Silkeborg, benytter Picasso-systemet og pludseligt ikke havde overblik over salget af hotelovernatninger forud for den vigtige sommersæson.

Fakta om hackerangreb

  1. Ransomware-angreb er en væsentlig del af trusselslandskabet over hele verden og i alle sektorer. Det betyder, at hackere kræver en løsesum for at give den ramte virksomhed adgang til dens data.
  2. Det vurderes, at de kriminelle bag ransomware-angreb i 2020 tjente mindst 2,2 milliarder kroner globalt, mens omkostningerne for virksomhederne i form af datatab, nedetid og it-omkostninger var langt større.
  3. Analysefirmaet Gartner vurderer, at i 2025 vil 75 procent af alle organisationer opleve et eller flere ransomware-angreb, og der observeres en 700 procent stigning i antallet af angreb. Organisationer, der én gang er blevet angrebet af ransomware, har en 31 procent risiko for et nyt angreb i løbet af det følgende år.
  4. Omkring halvdelen af de ramte virksomheder betaler løsesummen, fordi de ikke har noget valg, men statistikken peger på, at omkring 22 procent af ransomware-betalingerne ikke fører til fuld dekryptering af data.
  5. Sandsynligheden for at opleve et cyberangreb er 1:4, men sandsynligheden for at opleve et indbrud i hjemmet er 1:50.
Kilde: Deloitte

AK Techotel er endt med at betale en løsesum i Bitcoins til de it-kriminelle. Beløbet er ikke oplyst, men virksomheden kalder det ”et betydeligt beløb”. Derefter skulle koderne blive frigivet, så hotellerne igen kunne få adgang til deres data, men så enkelt er det ikke gået. Virksomheden har været nødt til at bruge dyre specialister udefra for at få systemerne op at køre igen.

Helt parallelt er byggemarkedskæden Bauhaus hårdt ramt af et hackerangreb, der blev indledt sidste weekend. Bauhaus mistede adgangen til alle centrale it-systemer, herunder hele lagerstyringen, der er nødvendig for at undgå tomme hylder. Også her forlanger hackerne en løsesum for at frigive den kryptering, der har låst it-systemerne.

Jyske Bank ejer hotel- og konferencestedet Gl. Skovridergaard, der netop har været hårdt ramt af et hackerangreb mod det firma, der leverer et centralt it-system. Pr-foto

Anders Dam oplyser, at han kender flere sager, der ikke har været fremme i offentligheden.

- Det er desværre accelereret, og der er mange, der ikke fortæller, at de har betalt, siger Anders Dam.

Mafiavirksomhed

Han fortæller om en virksomhed, der blev afkrævet en løsesum, men ikke troede på, at de kriminelle ville frigive koderne, selvom løsesummen blev betalt. Derpå sendte hackerne en referenceliste over andre virksomheder, der havde betalt løsepenge og bagefter fået adgang til deres systemer.

- Men hvad har de efterladt på virksomhedens computere? Er det sådan en mafialignende virksomhed, der kommer igen, når den mangler penge, spørger Anders Dam, der har sat cybersikkerhed øverst på dagsordenen i Jyske Bank.

- Vi kommer til at skærpe tonen ganske alvorligt i den kommende tid og vil spørge erhvervskunderne om deres it-sikkerhed, og om de har forsikringer. Vi er meget forskrækkede over det aktivitetsomfang, vi ser lige nu, og vi tror ikke, at det går væk, siger Anders Dam.

Amerikansk øjenåbner

En stor øjenåbner for USA var et hackerangreb på det amerikanske firma Colonial Pipeline i maj. Firmaet ejer en næsten 9.000 kilometer lang olierørledning, der forsyner byerne på den amerikanske østkyst med olie og derfor hører til den kritiske infrastruktur i USA. Oliestrømmen måtte stoppes, imens firmaet kæmpede for at få adgang til sine it-systemer, der var overtaget af hackergruppen Darkside. Den formodes at høre hjemme i Rusland.

Løsesummen på 27 millioner kroner blev betalt, men alligevel tog det flere dage, før olierørledningen kunne åbnes igen.

En tankstation i USA's hovedstad, Washington D.C., løb hurtigt tør, da et hackerangreb i maj lammede en vigtig olierørledning. Foto: Yuri Gripas/Reuters/Ritzau Scanpix

Fællesnævneren for de fleste hackerangreb er, at løsesummer skal betales i kryptovaluta. Det er ifølge Anders Dam den mest oplagte genvej til at bremse angrebene.

- Vi mangler nogle politikere, som er modige og tør at stille sig frem og tale for et forbud mod at betale med kryptovalutaer, siger Anders Dam.


Danske virksomheder skal prioritere it-sikkerhed og styrke deres interne beredskabsplaner for, hvad der skal gøres i tilfælde af et angreb.

Simon Kollerup, erhvervsminister


Men det nytter jo ikke noget at beslutte i Danmark. Det skal vel være et globalt forbud, hvis det skal virke?

- Først og fremmest mangler jeg en dansk politisk stillingtagen, og jeg kunne godt tænke mig, at danske politikere tog det op på EU-niveau. Men med et dansk forbud ville det måske få de kriminelle til at sige, at det ikke nytter noget at rette angreb mod Danmark, siger Anders Dam.

Ingen dansk enegang

Ifølge Erhvervsministeriet forhandles der lige nu på EU-niveau om at skabe et ”velordnet marked” for det, der kaldes kryptoaktiver. Et forbud mod at betale med kryptovaluta er der ikke tale om, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) afviser en dansk enegang på området. Det oplyser han til Avisen Danmark.

- Når det gælder en eventuel regulering af kryptovaluta, vil det være noget, der skal ske i internationalt regi, så vi sikrer ens rammevilkår for både virksomheder og forbrugere, siger han.

Han medgiver, at Danmark - som et af verdens mest digitaliserede lande - har fået en større risiko for at blive ramt af hackerangreb.

- Så udfordringen er reel og skal tages meget alvorligt af os alle. Det bedste værn mod kriminelle hackere er at mindske risikoen for at blive ramt. Danske virksomheder skal derfor prioritere it-sikkerhed og styrke deres interne beredskabsplaner for, hvad der skal gøres i tilfælde af et angreb, siger Simon Kollerup.


Det er en rystende udvikling, og vi taler om, at det er herfra, at de største og mest uventede tab lige nu kan ramme banken.

Anders Dam, direktør, Jyske Bank


Så sent som i torsdags blev et bredt politisk flertal enigt om at finde 500 millioner kroner til at styrke Danmarks cyberforsvar. Aftalen hører under Forsvarsministeriets område og udløser blandt andet flere penge til Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj. Hver eneste dag bliver vores myndigheder, virksomheder og borgere udsat for angreb eller forsøg på angreb. Det har store konsekvenserne for Danmark, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse.

I går blev endnu et kapitel skrevet på den tragiske historie om George Floyd, der sidste år mistede livet på grund af politivold.
I Minneapolis var der fredag stor glæde på gaden, efter at det blev klart, at dommeren ikke har givet Derek Chauvin en mild straf for mordet på George Floyd. Foto: Brandon Bell/Getty Images/Ritzau Scanpix

Tidligere politimand får 22,5 år for mordet på George Floyd

Siden den tidligere politibetjent fra Minneapolis, Derek Chauvin, i april blev dømt for mordet på George Floyd, har man afventet strafudmålingen. Den landede så i går, og faldt indenfor det forventede felt.

Helt konkret skal George Floyd tilbringe 22,5 år i fængslet. Det betyder, at han vil være over 65, når han kommer på fri fod. Den relativt hårde straf vækker tilfredshed hos

George Floyds familie, ligesom mange mennesker gik på gaden i glæde i Minneapolis, efter at have hørt nyheden. Strafudmålingen markerer dog ikke det sidste punktum i mordet på George Floyd. For til stede under hændelsen var 3 andre politibetjente, som endnu afventer at få deres sag for en dommer.

Derek Chauvin, den tidligere politibetjent, der i april blev dømt for mordet på George Floyd i USA, har fået strafudmålingen. Og han kan se frem til at tilbringe over to årtier i fængslet.

USA: Mange holdt vejret i USA, da den tidligere politibetjent Derek Chauvin skulle have sin strafudmåling, efter at han i april blev dømt skyldig i mordet på George Floyd.

Inden strafudmålingen talte flere af George Floyds familiemedlemmer for en høj straf - helst de maksimale 40 år. Derek Chauvin valgte også at ytre sig.

- Jeg vil udtrykke mine kondolencer til Floyd-familien. Der vil være information i fremtiden, der vil være i jeres interesse, og jeg håber, det vil give jer noget ro i sindet, sagde han ifølge BBC.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en straf på 30 års fængsel, men den endelige udmåling lød på 22,5 år.

Det betyder, at den Derek Chauvin vil være over 65 år, når straffen er afsonet.

Og det er Floyd-familien tilsyneladende tilfredse med. På Twitter skrev deres advokat, Ben Crump, at straffen er historisk, og at den vil bringe Floyd-familien og nationen tættere på helbredelse.

En falsk 20-dollarseddel

Det hele startede den 25. maj sidste år, hvor George Floyd, en 46-årig sort mand, mistede livet i Minneapolis i delstaten Minnesota, efter at den hvide betjent Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals i over ni minutter i en anholdelse på åben gade.

George Floyd, der blev anholdt, fordi han var mistænkt for at have brugt en falsk 20-dollarseddel, forsøgte flere gange at sige til betjenten, at han ikke kunne få luft. Men uden held.

Sagen kort

Den 25. maj sidste år anholdt politiet 46-årige George Floyd i Minneapolis, USA.

George Floyd døde under anholdelsen, efter at politibetjenten Derek Chauvin havde presset sit knæ ned over Floyds hals i ni minutter og 29 sekunder.

Anholdelsen blev videofilmet og satte gang i uroligheder i USA i de følgende uger. Ligeledes kom der store "Black Lives Matter"-demonstrationer verden over, heriblandt også i Danmark.

Derek Chauvin blev efterfølgende anholdt sammen med tre andre betjente, og han blev dømt i april. Fredag modtog Chauvin dommen på 22,5 års fængsel.

Episoden, som blev filmet af tilstedeværende, satte over hele USA gang i store demonstrationer mod politivold og racemæssig ulighed. Demonstrationerne var voldsomme, og spredte sig også til byer i resten af verden.

Og netop derfor har retssagen mod den tidligere politimand vakt stor international bevågenhed. For ville politimanden, som mange før ham, slippe med en advarsel, eller ville han blive dømt for mord?

Passende straf

I april kunne demonstranterne med tilfredshed konstatere, at Derek Chauvin blev kendt skyldig. Men siden har der været en frygt for, at strafudmålingen ville blive lav.

Men med fredagens afgørelse har det vist sig ikke at være tilfældet. Siden har billeder af glade, dansende demonstranter i Minneapolis gader bekræftet, at straffen bliver anset som fair blandt demonstranterne.

Tidligere politibetjent i Minneapolis, Derek Chauvin, modtog strafudmålingen fredag, efter han var blevet dømt i april. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Dommeren i sagen, Peter Cahill, udtrykte sin sympati for Floyd-familien inden strafudmålingen, og han understregede at strafudmålingen ikke er baseret på offentlighedens mening.

USA's præsident, Joe Biden, siger ifølge Reuters, at straffen ser ud til at være passende, uden at han kender detaljerne, lyder det.

Det sidste punktum er dog ikke sat i sagen, da yderligere tre politibetjente var til stede den dag, mordet skete. Deres retssager lader endnu vente på sig.

Kvinder er gode til at gå til lægen, sammenlignet med mænd. Men det betyder ikke, at de altid bliver taget alvorligt, mener Wozniacki.
I januar 2018 vandt hun Australian Open, i oktober samme år blev hun diagnosticeret med leddegigt. Gennem 10 smertefulde måneder kæmpede Caroline Wozniacki for at finde en forklaring på de usynlige smerter, hun følte. Hun gik fra at være topatlet til at være kronisk syg. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Lægerne troede ikke på Wozniacki: - Jeg ved, at den her sygdom er med mig resten af livet

Omkring 50.000 danskere lider af leddegigt. En af dem er Caroline Wosniacki. Hun fik konstateret sygdommen i 2018, samme år som hun vandt Australian Open.

Men selv om at hun havde god adgang til læger og andre sundhedsprofessionelle, tog det tid og vedholdenhed at få diagnosen. Og det er ikke usædvanligt. Ofte går patienter længe, nogle gange flere år, før de får diagnosen.

Det skyldes blandt andet, at sygdommen kan give diffuse og ikke let-genkendelige symptomer. Men jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre kan den behandles. Derfor opfordrer Caroline Wosniacki til, at man stoler på sine symptomer og tager dem alvorligt.

Caroline Wozniacki blev diagnosticeret med leddegigt i en alder af 28 år, men selv med alverdens dygtige læger omkring hende var det en kamp at finde en forklaring på smerterne, for ingen troede på hende. I dag er hun velmedicineret, har flest gode dage, er blevet mor og har et vigtigt budskab.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse for 30-årige Caroline Wozniacki, da hun i starten af juni blev mor for første gang. Skruer vi tiden tre år tilbage, var den verdensanerkendte tennisspiller på toppen af sin karriere og på vej mod en uventet kronisk diagnose. I januar 2018 vandt hun Australian Open, i oktober samme år blev hun diagnosticeret med leddegigt. Gennem 10 smertefulde måneder kæmpede hun for at finde en forklaring på de usynlige smerter, hun følte. Hun gik fra at være topatlet til at være kronisk syg.

- Jeg ved, at den her sygdom er med mig resten af livet, og det er noget, jeg tænker over i det daglige, men jeg forsøger at gøre de ting, jeg gerne vil, fortalte hun til et digitalt arrangement hos Gigtforeningen i foråret.

Eventet var en del af Advantage Hers-kampagnen, som er lanceret i fællesskab mellem Caroline Wozniacki og biofarmaci-virksomheden UCB.

I dag har tennisstjernen det så godt, at det ikke påvirker hendes karakteristiske gåpåmod. Men inden de lykkelige omstændigheder havde Caroline Wozniacki sammen med sin mand, David Lee, gjort sig tanker om, hvad sygdommen kunne betyde for graviditeten og for moderskabet.

- Jeg vidste, jeg gerne ville være gravid, men jeg bekymrede mig for, om jeg kunne gå igennem en graviditet, eller om jeg skulle være obs på nogle særlige ting. Så jeg blev holdt under tæt observation af hospitalet, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har altid været en person, der vil bevise, at jeg godt kan. Både da jeg spillede tennis, men også med det her.

Når man har leddegigt, er det kun i sjældne tilfælde et problem at blive gravid, men det er vigtigt, at sygdommen er i ro, før man bliver gravid.

Blå bog

Caroline Wozniacki er 30 år og tidligere professionel tennisspiller. 

Gift med David Lee og mor til Olivia, der blev født 11. juni.

Blev diagnosticeret med leddegigt i oktober 2018. 

Læs med på hendes blog om livet med gigt samt hendes bedste tip på Ucb.com/advantage-hers/dk.

- Jeg havde en lang snak med min læge, og vi lagde en plan sammen for min graviditet. Heldigvis blev jeg gravid ret hurtigt og har haft en fantastisk graviditet. Min sygdom er gået mere i ro - det sker nogle gange for gravide kvinder med leddegigt. Jeg håber, det fortsætter, men min læge har også advaret mig om, at jeg kan få et tilbagefald efter fødslen, men det må vi bare tage, som det kommer, forklarer hun.

Ny drøm og nyt selvbillede

Caroline Wozniacki samler på sejre. Tidligere som verdensberømt tennisspiller. Nu i dagligdagen, når hun lykkes med at gøre det, hun gerne vil, trods sin kroniske sygdom.

- Det er en hård kamp, og jeg må passe på min krop, men jeg vil ikke lade det stå i vejen for mine drømme. Det har altid været en drøm for både David og mig at stifte familie, fortæller hun.

Efter diagnosen havde Caroline Wozniacki svært ved at give slip på sin karriere som tennisstjerne. Sporten har defineret hende, og hun fortsatte derfor med at spille og stoppede først som professionel i januar 2020 - over et år efter, hun fik konstateret leddegigt.

- Jeg stoppede ikke med at spille tennis på grund af min sygdom, men jeg havde spillet i så mange år, og nu var det tid til at komme videre og udleve en ny drøm.


Jeg stoppede ikke med at spille tennis på grund af min sygdom, men jeg havde spillet i så mange år, og nu var det tid til at komme videre og udleve en ny drøm.

Caroline Wozniacki


Alligevel har den nye tilværelse været en svær omvæltning for Caroline Wozniacki, der har været vant til velfortjent anerkendelse for sin fysik - også hendes nærmeste havde i starten svært ved at sætte sig ind i den nye situation.

- Det har været ret hårdt mentalt at vide, at man er gået fra at være topatlet til at have en kronisk sygdom. I starten forstod mine nærmeste ikke helt, hvad jeg gik igennem, og nogle gange troede de heller ikke på, at det var så slemt. En dag satte jeg mig ned og begyndte at græde og sagde til dem: ”Prøv at høre, jeg har det ad helvedes til, I bliver nødt til at høre på mig”.

Caroline Wozniacki som vi husker hende fra hundredvis af tenniskampe på højeste niveau - her til China Open i 2018. Foto: Jason Lee/Reuters

- Hele min familie var der, David var der, og de sad bare med åben mund, for normalt har jeg spillet med brækkede tæer og aldrig sagt noget. Den dag ændrede det sig for dem, og de begyndte at læse op på, hvad det vil sige at være i min situation, og de har lige siden været en fantastisk støtte og har forstået, hvad jeg går igennem.

Kampen for at blive taget seriøst

Desværre var det også en kamp for Caroline Wozniacki at få diagnosen. Hun oplevede nemlig, at lægerne ikke troede på hende. Symptomerne blev i begyndelsen forklaret med hård træning, men da de ikke forsvandt, fik Caroline Wozniacki en klar mistanke om, at noget var galt.

- I januar 2018 vandt jeg Australia Open, og derefter begyndte jeg at føle mig træt, og jeg havde ondt i mine led. Det var både i knæ og albuer, men jeg tænkte, at det var naturligt, at kroppen var træt. Både fordi jeg var så udmattet mentalt og fysisk af hård træning, men også fordi jeg havde spillet i så mange år.

- Ret pludseligt efter Wimbledon i juli begyndte jeg at få det dårligt. Jeg havde hovedpine uden at have feber, jeg havde ondt, og jeg var bare ekstremt træt. Men det kunne ikke forklares med noget specifikt, så jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad der var galt.

Caroline Wozniacki besluttede sig for at tage 10 dages pause og håbede, at det ville blive bedre. Hun fortsatte derefter sit normale liv, tog til en turnering, som hun tabte, hvilket gjorde hende i dårligt humør. Humøret gjorde, at hun droppede at tage til fysioterapeut, som hun plejede. Hun vidste, at hun ville blive mere øm, men hun ville bare hjem.

- Da jeg vågnede næste morgen, så jeg på min mand og sagde: ”jeg kan ikke komme ud af sengen”. Han troede først, at jeg bare var øm, men jeg kunne seriøst ikke røre mig. Det var ikke ømhed. Det føltes som om, mine skuldre og albuer var gået ud af led, og jeg var helt vildt træt.

Den morgen var første gang, alarmklokkerne for alvor ringende hos Caroline Wozniacki. Hun fik sin mand til at pakke hendes ting og tog til en læge, som hun kendte godt.

Hans vurdering var, at hendes led var lidt hævede, men at der derudover ikke var så meget at se. Måske var det mentalt, var meldingen.

Efterfølgende tog Caroline Wozniacki til en fysioterapeut, der syntes, at leddene så fine ud. I desperation prøvede hun en anden læge, der tog nogle blodprøver.

- Han tog prøver for C-vitamin og andre helt standardting, men der var intet at se på prøverne. Han sagde så, at han troede, at jeg bare var i dårlig form. Jeg kiggede bare på ham og spurgte, om han var seriøs.

Leddegigt er en inflammatorisk, autoimmun sygdom. Ved leddegigt opstår der betændelse i leddene, og kroppen angriber derfor leddene og forsøger at nedbryde dem, fordi kroppen tror, det er noget skidt. Derfor er det vigtigt at komme i behandling tidligt, så leddene nedbrydes så lidt som muligt.

Op til OL i Rio i 2016 blev Wozniacki præsenteret som Danmarks fanebærer. Det var hendes tredje OL. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det var kun, fordi jeg havde adgang til så mange læger og pressede så meget på, at jeg blev udredt på så forholdsvis kort tid. Og jeg har tænkt, at hvis jeg ikke blev taget seriøst, hvordan skulle andre kvinder, der kommer ind med skavanker, så blive taget seriøst? Da jeg gik ind og læste om det, fandt jeg ud af, at det i gennemsnit tager syv år at blive udredt. Derfor vil jeg gerne sprede information på området, for det må ikke tage så lang tid.

Caroline Wozniacki forklarede lægen, at det næppe var dårlig form. Hvortil han svarede, at det nok var noget mentalt, eller hun måske var gravid.

- Jeg blev meget forbavset og ked af det, fordi jeg vidste, at der var noget galt. De tog mig ikke seriøst, så jeg trak mig fra en turnering i Cincinnati og tog til en læge i New York. Jeg bad lægen om at tjekke mig fra A til Å. En uge senere fik de mine tal, og først der blev lægen bekymret, fordi mine tal var helt ved siden af, og jeg blev sendt til en reumatolog.

Efter undersøgelserne ved reumatologen fik Caroline Wozniacki endelig en diagnose.

- Stol på dine symptomer

Mænd er hidtil blevet beskyldt for ikke at tage deres eget helbred alvorligt og udeblive fra lægen. Kvinder derimod er mere opmærksomme på sig selv. Men om det er bagsiden af medaljen, at læger måske har tendens til at negligere kvinders smerter, eller om de alt for lange udredningsforløb skyldes, at kvinder ikke har modet til at stå ved deres symptomer, er et ubesvaret spørgsmål.

- Da jeg delte min historie, fik jeg 200-300 mails og beskeder fra kvinder, der fortalte om, hvordan min historie havde givet dem mod til at holde fast på, at de ikke havde det godt, siger Caroline Wozniacki om sin kamp mod leddegigt. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki håber dog, at kampagnen vil hjælpe.

- Det er så vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi kan give kvinder modet til at stå ved, hvordan de har det. Da jeg delte min historie, fik jeg 200-300 mails og beskeder fra kvinder, der fortalte om, hvordan min historie havde givet dem mod til at holde fast på, at de ikke havde det godt, og det betød så meget for mig. Siden har jeg tænkt på, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe med at få andre kvinder diagnosticeret. Det er så vigtigt at blive diagnosticeret og få det bedre, for jo længere der går, jo dårligere får man det.


Da jeg delte min historie, fik jeg 200-300 mails og beskeder fra kvinder, der fortalte om, hvordan min historie havde givet dem mod til at holde fast på, at de ikke havde det godt.

Caroline Wozniacki


På grund af Caroline Wozniackis frustrerende udredningsforløb og ønsket om at række en hånd ud til andre gigtramte kvinder, der ønsker at planlægge familie, har Caroline Wozniacki indgået et partnerskab med den globale biofarmaci-virksomhed UCB Nordic. Sammen har de oprettet kampagnen, Advantage Hers, der har til formål at skabe større kendskab til leddegigt og lignende inflammatoriske gigtformer.

Wozniacki vinker farvel til sine fans i Melbourne i Australien efter karrierens sidste tenniskamp i januar 2020. Det blev et nederlag til Tunesiens Ons Jabeur. Arkivfoto: Kim Hong-Ji/Reuters

Ifølge Gigtforeningen, der støtter op om kampagnen, er det vigtigt, at folk får et større kendskab til, at gigt ikke kun rammer ældre mennesker, og at det er vigtigt at komme i behandling tidligt i forløbet.

"Gigtforeningen støtter op, fordi vi er enige i behovet for, at der bliver et større kendskab til leddegigt og lignende inflammatoriske gigtformer. Det kan sikre hurtigere udredning, færre ledskader og større sygdomskontrol for de tusinder, der hvert år diagnosticeres med leddegigt og andre gigtsygdomme".

"Al forskning viser nemlig, at patienter med leddegigt kommer for sent i behandling. I det seneste danske studie var 70 procent af patienterne stadig ikke i behandling 12 uger efter de første symptomer. Problemet ved, at der går så lang tid, er, at så begynder man at se nedbrudte og ødelagte led - og det bliver vanskeligere at opnå kontrol med sygdommen", skriver Gigtforeningen i en pressemeddelelse om kampagnen.

Triumfen i Australian Open i 2018 var et højdepunkt i Wozniackis karriere. Hun har ligget nr. 1 på verdensranglisten i 71 uger fordelt over tre perioder. Arkivfoto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix

Symptomerne på gigt er mange og kan pege i alle mulige retninger, derfor mistænker lægerne ikke altid inflammatorisk gigt som det første. Caroline Wozniackis forløb er et klart, men desværre ikke enestående, eksempel på et dårligt udredningsforløb. Hun har dog et klart budskab til andre, der går rundt med uforklarlige smerter:

- Stol på symptomerne.

10 ting du (måske) ikke vidste om Wozniacki

  1. Hendes slogan er: Din sande rival er dig selv, og du kan altid forbedre dig.
  2. Hun har deltaget ved OL tre gange og været fanebærer én gang. Hun har tjent 237 millioner kroner i præmiepenge.
  3. Hun har ligget nr. 1 på verdensranglisten i 71 uger fordelt over tre perioder.
  4. Hun og David Lee blev gift i juni 2019 på en vingård i Toscana. David Lee friede i november 2017, da parret var på ferie på stillehavsøen Bora Bora.
  5. Hun gik model for tenniskollegaen Serena Williams’ tøjbrand, S by Serena, til New York Fashion Week sidste år.
  6. Hun har deltaget i studieforløbet Crossover into Business for professionelle atleter på Harvard University.
  7. Hun blev tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen 7. maj 2018, kort efter hun havde vundet Grand Slam-turneringen Australian Open.
  8. I oktober 2020 besteg hun Kilimanjaro sammen med sin mand og sin familie.
  9. Hun har lært at fridykke i Det Indiske Ocean.
  10. Hun er fan af fodboldklubben Liverpool FC og har været det hele livet.
Interviewet bringes i et samarbejde mellem ALT for damerne og Avisen Danmark.