Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Inger Støjberg foran pressen efter forberedende møde om rigsretssag mod Inger Støjberg i Landstingssalen på Christiansborg i København, fredag den 25. juni 2021. Sagen begynder 2. september, og der er planlagt 38 retsmøder i sagen, som ventes afsluttet inden jul. Sagen omhandler ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene part var under 18 år. Parrene havde krav på individuel udredning, men Støjberg kom som udlændingeminister med en instruks i en pressemeddelelse, som gjorde at alle par blev adskilt.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Støjbergs tv-serie live fra Rigsretten

Rigsretssagen mod Inger Støjberg begyndte fredag. Nu venter 38 møder, og både medier og Støjberg selv ønsker dem alle direkte tv-transmitteret. I modsætningen til anklagerne, der argumenterer for en rolig afvikling og ingen yderligere offentlig eksponering af vidnerne i retten.

Både Danmarks Radio og TV2 er fortalere for en direkte tv-transmission af alle de kommende møder i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Hovedpersonen selv argumenterede på sit vanlige billedsprog med blandt andet at ”Lastvognsmekanikeren i Holstebro skal have lige så gode muligheder for at møde op i Rigsretten som advokaten på Frederiksberg har, og det har han ikke i dag, fordi der er et begrænset antal pladser”

I vente er altså et tv-show af dimensioner og amerikanskhed, der kan lede tankerne hen på høringerne i både Watergate-skandalen fra 1973 og Lewinsky-ditto i 1998.

For Inger Støjberg og hendes forsvarer René, med det perfekte efternavn Offersen, vil en direkte tv-transmission kunne fremkalde det ønskede skønmaleri af en politiker, der for alt i verden ville beskytte unge indvandrerpiger fra at blive gift med ældre mænd. En sikker vinder for at få folkestemningen på sin side.

Folkestemningen skal blot erindre sig, at Rigsretssagen ikke handler om argumenter for eller imod barnebrude, men om hvorvidt Støjberg har løjet for Folketinget eller ej.

God fornøjelse!

Vi beklager, at der i løbet af dagen er blevet udsendt test-nyhedsbreve. Vi er opmærksomme på fejlen, og forsikrer dig om, at dette er den helt rigtige version udsendt fredag 25.6 kl. 18.00. 

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Aftale om at flytte uddannelser ud i provinsen vrider armen rundt på universiteterne
De danske universiteter forventer, at forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe (S) med sin nye aftale kommer til at lukke uddannelser på landets universiteter. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ny uddannelsesaftale får universiteter op i det røde felt

En meget omdiskuteret uddannelsesaftale landede fredag, og alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Radikale Venstre satte pen på papir. Regeringen havde lagt op til at tvinge universiteterne i Aarhus, Aalborg, Odense og København til at flytte 10 procent af uddannelsespladserne ud af de fire byer. Det er nu lavet om til en "målsætning".

Men nærlæser man aftalen, kan man se, at kravet om de mange udflytninger fra de store byer efter al sandsynlighed bliver til virkelighed. For politikerne bag aftalen har indført en kattelem, hvor de gør det klart, at hvis universiteterne ikke selv kan løfte opgaven, så skal politikerne nok tvinge udflytningerne igennem ved at skære i optaget på uddannelserne.

Hos universiteterne er man ikke imponeret over aftalen, og ifølge en pressemeddelelse fra deres fællesorgan, Danske Universiteter, forventer man, at aftalen vil betyde, at færre unge fremover vil få en universitetsuddannelse.

Selv om det ikke længere er et krav, at universiteterne skal flytte 10 procent af uddannelsespladserne ud af de store byer, har partierne bag en ny uddannelsesaftale sikret sig en måde at tvinge forslaget igennem på.

Uddannelse: Universiteterne i landets største byer Aarhus, Odense, Aalborg og København bliver alligevel ikke tvunget til enten at flytte 10 procent af deres uddannelsespladser ud af byen eller nedlægge de 10 procent af uddannelsespladserne.

Det står klart, efter at et bredt flertal i Folketinget fredag formiddag præsenterede en ny uddannelsesaftale. Kun Radikale Venstre og Liberal Alliance er ikke med i aftalen.

Regeringen havde lagt op til at tvinge universiteterne til at løse opgaven, men nu er kravet i stedet erstattet af en ”målsætning” om at nå målet inden 2030. I stedet skal udflytningen af uddannelser fra landets store universitetsbyer til resten af landet foregå i samarbejde og dialog med universiteterne. Den opgave er landet på uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboes (S) bord, og det glæder støttepartierne SF og Enhedslisten, som har arbejdet for at få kravet fjernet.

- Det har været vigtigt for SF, at vi ikke skærer for hårdt på uddannelsespladserne i byerne og laver automatiske lukninger, som regeringen foreslog, lyder det fra SF’s uddannelsesordfører, Astrid Carøe til Ritzau.


Det har været vigtigt for SF, at vi ikke skærer for hårdt på uddannelsespladserne i byerne og laver automatiske lukninger, som regeringen foreslog.

Astri Carøe, SF's uddannelsesordfører


Ane Halsboe siger i en pressemeddelelse, at målsætningen er vigtig for at få stoppet de unges sug mod universiteterne i de større byer. Man skal nemlig kunne bo, uddanne sig og leve i hele Danmark, lyder det. Samtidig påpeger uddannelses- og forskningsministeren, at partierne med den nye aftale styrker økonomien for de uddannelser, der allerede er placeret uden for de største byer.

Universiteter: Uddannelser vil lukke

Men selv om det, der før var et krav til universiteterne, nu er blevet til en målsætning, så tyder alt på, at slutresultatet bliver det samme. For partierne bag aftalen har sikret sig en kattelem, hvis universiteterne ikke leverer de forventede udflytninger. Så vil de sætte sig sammen og drøfte, om at de skal tvinge optaget i de store byer ned ved at begrænse optaget i Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Med andre ord: ”Gør hvad vi siger, eller vi gør det for jer!”.

Fredag eftermiddag var det ikke muligt at få en kommentar fra hverken Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet. Men universiteternes fællesorgan, Danske Universiteter, gør det klart, at den nye aftale ifølge dem vil betyde, at færre unge fremover får mulighed for at læse på universitetet.


Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser – ikke udflytte dem.

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter


- Den finansiering, der er lagt op til i aftalen, er utilstrækkelig i forhold til ambitionerne om nye decentrale uddannelser. Og når man så oven i købet påfører universiteterne nye grønthøsterbesparelser, bliver det ikke lettere at opfylde ambitionen. Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser - ikke udflytte dem, siger Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter og rektor på DTU.

Millioner på vej til Foulum, Esbjerg, Hjørring og Køge

Udover slåskampen mellem universiteterne og politikerne om, hvor mange uddannelsespladser der skal flyttes ud af byerne, er der i den nye aftale afsat 420 millioner til at oprette fire universitetsuddannelser uden for de store byer.

I Foulum ved Viborg får man et engangsbeløb på 200 millioner kroner til at etablere en dyrlægeuddannelse, og det samme beløb er afsat til en tandlægeuddannelse i Hjørring i Nordjylland. Pengene skal bruges til at etablere uddannelserne, og der vil følge 11 millioner kroner med i fast årligt tilskud til de to uddannelser.

- Der er specielt grund til at være glad, fordi vi også har andre projekter på bedding i Foulum. Der er et nationalt center for grøn omstilling i landbruget på vej. Det giver synergi, flere arbejdspladser og flere studerende, siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V).

I Esbjerg får Syddansk Universitet 10 millioner kroner til at et jurastudium. Det har før været på tegnebrættet hos Syddansk Universitet, men finansieringen har, indtil denne aftale blev indgået, haltet. I Køge får de også 10 millioner til at åbne et lægestudium.

2000 nye "velfærdspladser" uden for de store byer

I aftalen står der, at 60 procent af pladserne på de fire store velfærdsuddannelser på sigt skal ligge uden for Odense, Aarhus, Aalborg og København. Det dækker over uddannelsen af sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger.

Partiernes mål er, at det skal ske frem mod 2030, og planen er at oprette 1000 nye uddannelsespladser uden for de fire største byer og flytte cirka 1000 eksisterende pladser fra de fire største byer.

Uddannelsespladserne skal fordeles i alle fem regioner i Danmark, og ser således ud:

  • Nordjylland: 100 nye og 150-200 udflyttede pladser
  • Midtjylland: 220 nye og 150-200 udflyttede pladser
  • Syddanmark: 230 nye og 100-150 udflyttede pladser
  • Sjælland: 300 nye pladser
  • Hovedstaden: 150 nye og 500-550 udflyttede pladser

I alt bliver der 23 nye uddannelsessteder uden for de store byer. Til den opgave er der afsat 537 millioner kroner.

Startskuddet for Danmarks 6. rigsretssag lød i dag.
Inger Støjberg møder pressen efter fredagens forberedende møde i rigsretssagen mod hende. Retsmødet fandt sted i Landstingssalen på Christiansborg. Sagen indledes officielt til september, og der ventes dom inden jul. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rigsretssagen mod Støjberg er i gang: Hendes advokat lover hende en god jul

På det første, indledende møde i den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg, kæmpede hun og hendes forsvarer for, at det skal være muligt at TV-transmittere slagets gang. Om hele Danmark kommer til at følge sagen direkte på skærmen, bliver dog først afklaret i næste uge, ligesom dagens anden store knast - ordlyden af anklageskriftet - der også først falder helt på plads efter weekenden.

Rigsretten indledes officielt til september, og herfra følger 35 retsmøder, før vi den 30. november forventes at få svar på spørgsmålet: Har den tidligere minister givet en ulovlig instruks eller ej i sagen om barnebrudene? Selv mener Støjberg ikke, at hun har noget at skjule. - Jeg ved præcist, hvad jeg har sagt og gjort, og at jeg ikke har bedt nogen om at gøre noget ulovligt, sagde Inger Støjberg, der forventer at blive frifundet.

På første retsdag i rigsretssagen var anklagere og forsvar uenige om anklageskriftet og om muligheden for direkte tv-billeder fra den historiske retssag, som er den sjette rigsretssag i landets historie.

Rigsretssag: Der var fredag første dag i den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg, som anklages for i 2016 ulovligt at have adskilt asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Det var et forberedende møde i sagen, som indledes officielt til september, og hvor der ventes dom inden jul. Støjbergs forsvar håber, at den kan gennemføres hurtigt.

- Det drejer sig om at sikre, at denne sag gennemføres forsvarligt og hurtigst muligt, så Støjberg har lagt sagen bag sig, når hun går på juleferie i år. Vi har også stillet hende i udsigt, at hun får en god jul, siger advokat René Offersen inden retsmødet.


Jeg ved præcist, hvad jeg har sagt og gjort, og at jeg ikke har bedt nogen om at gøre noget ulovligt.

Inger Støjberg - fhv. minister, stillet for en rigsret


Han mente fredag under de indledende procedurer, at der var tale om en "bemærkelsesværdigt spinkel" sag.

Dagen blev brugt på at få afklaret nogle forhold, som de to anklagere, der er udpeget af Folketinget, er uenige med Støjbergs forsvarer i.

Anklagere imod tv-transmission

Anklagerne afviser, at der kan sendes direkte tv-billeder, hvilket flere medier samt Inger Støjberg selv har ønsket.

Flere medier - herunder Ritzau - argumenterede fredag for tv, som der er mulighed for i straffesager. I praksis sker det dog sjældent.


Det drejer sig om at sikre, at denne sag gennemføres forsvarligt og hurtigst muligt, så Støjberg har lagt sagen bag sig, når hun går på juleferie i år.

René Offersen, forsvarer for Støjberg i Rigsretten


Det vil først blive afgjort i næste uge af Rigsretten.

Noget andet, der vil blive afgjort i næste uge, er spørgsmålet om anklageskriftet, som der også er uenighed om.

Urigtige oplysninger til Folketinget

Anklagerne mener, at det er en skærpende omstændighed, at Støjberg ifølge anklageskriftet gav urigtige oplysninger til Folketinget på fire samråd i 2017 og 2019.

- Støjberg har haft fuld mulighed for at forstå og forsvare sig mod anklagerne i anklageskriftet, siger anklager og advokat Jon Lauritzen.

Det mener forsvaret ikke, at man kan, da der ikke er rejst særskilt tiltale om det.

- På den anden side gør man gældende, at det, der bliver sagt på samrådene, skal tages i betragtning som en skærpende omstændighed, siger forsvarer og advokat Nicolai Mallet.

Sagens hovedperson fremhæver, at der ikke er fundet nogen "rygende pistol", og at hun regner med frifindelse.

- Jeg ved præcist, hvad jeg har sagt og gjort, og at jeg ikke har bedt nogen om at gøre noget ulovligt, siger Inger Støjberg.

Rigsretssagen mod Støjberg

Inger Støjberg blev advaret, om at det ville være ulovligt at adskille asylpar, hvilket skete i 2016. Det var "klart ulovligt", da asylpar blev adskilt i 2016, mens Inger Støjberg var udlændingeminister for Venstre.

Fredag var der forberedende retsmøde i Rigsretten, der er den blot anden rigsret nedsat i Danmark på hundrede år. Sagen skal afdække, om Støjberg, der siden har forladt Venstre, stod bag ordren om at adskille parrene.

Her kan du læse mere om sagen:

  • I 2016 udgår en instruks fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at alle asylpar, hvor den ene er mindreårig, skal adskilles. Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er advaret om, at en sådan er ulovlig, da parrene har krav på individuel sagsbehandling.
  • I 2017 konkluderer Ombudsmanden, at instruksen var ulovlig. Før folketingsvalget i 2019 er der ikke politisk flertal for at nedsætte en kommission. Det sker i januar 2020. I december 2020 kommer kommissionen med en delberetning, der slår fast, at instruksen var "klart ulovlig". Støjberg var advaret og misinformerede Folketinget.
  • 6. januar fremlægger to advokater deres vurdering af sagen for Folketinget. Advokaterne konkluderer, at der er en "rimelig formodning" om dom, hvis der rejses en sag. De er siden blevet anklagere i sagen. 2. februar vedtager et stort flertal i Folketinget at sende Støjberg for en rigsret.
De skrottede vacciner skal ikke bruges på at holde nye virus-typer i skak.
Der er god grund til fortsat kun at lade vaccinerne fra Johnson & Johnson og Astra Zeneca være en del af den frivillige tilvalgsordning, vurderer eksperter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Eksperter: Derfor er det fornuftigt at holde skrottede vacciner på bænken

Det er fornuftigt og velovervejet, at sundhedsmyndighederne fortsat holder vaccinerne fra Astra Zeneca og Johnson & Johnson ude af det generelle vaccinationsprogram.

Smittetallene og indlæggelsestallene er nemlig fortsat så lave i Danmark, at risikoen for alvorlige bivirkninger i form af sjældne blodpropper ikke opvejes af gevinsten ved at benytte de skrottede vacciner bredt i befolkningen. Det mener professor i virologi Allan Randrup Thomsen og professor i immunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet.

De bakker op om Sundhedsstyrelsen, der fredag præsenterede en ny og længe ventet vurdering af beslutningen om ikke at bruge de to skrottede vacciner. Heller ikke truslen fra den mere smitsomme delta-variant er alvorlig nok til at genindføre vaccinerne i det generelle vaccinationsprogram, vurderer eksperterne.

Sundhedsstyrelsen har besluttet fortsat at holde vaccinerne fra Astra Zeneca og Johnson & Johnson ude af det generelle vaccinationsprogram. Fornuftig beslutning, mener eksperter. Heller ikke delta-variantens fremmarch er skræmmende nok til at genindføre vaccinerne.

Coronavaccination: Det er helt naturligt fortsat at holde de skrottede vacciner fra Johnson & Johnson og Astra Zeneca ude af det danske vaccinationsprogram, mener to fremtrædende virus- og vaccineeksperter.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen og professor i immunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet bakker helt og aldeles op om Sundhedsstyrelsen, der fredag præsenterede en ny og længe ventet vurdering af beslutningen fra april og maj om ikke at bruge de to vacciner i det generelle vaccinationsprogram. Og konklusionen er klar: Risikoen for alvorlige bivirkninger i form af sjældne blodpropper opvejes fortsat ikke af gevinsten ved at bruge vaccinerne bredt i befolkningen.

- Balancen mellem mulig gavn og mulige skadevirkninger er stadig ikke favorabel, også selv når vi i vores analyser indlægger forudsætninger, der skal trække i vaccinens favør, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse.

En vurdering, der både var forventet og fornuftig, vurderer Jan Pravsgaard Christensen og Allan Randrup Thomsen. Der er for godt styr på smitten til, at det kan betale sig at tage vaccinerne i brug. Og der er siden vurderingen i april ikke kommet noget ekstraordinært nyt frem, der modsiger den oprindelige beslutning, lyder det fra eksperterne.

- Alene argumentet om. at der er færre smittede og indlæggelser, gør, at man løber en større og større risiko ved at bruge vaccinen, fordi gevinsten bliver mindre og mindre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det seneste døgn frem til fredag klokken 14 er der registreret 222 smittede med coronavirus i Danmark, og 65 cornasmittede danskere er p.t. indlagt på de danske sygehuse.

Ville svække tillid

Udover den rent videnskabelige vurdering af, om gevinsten er større end ulemperne ved brug af vaccinerne, er der en psykologisk faktor, der taler for fortsat at udelukke vaccinerne, mener Allan Randrup Thomsen. Havde man valgt at genindføre vaccinerne, havde man haft et forklaringsproblem over for befolkningen, medmindre der var kommet nye, afgørende data på banen:

- Det er svært at få en vaccine tilbage på banen, hvis den først er taget ud. Der skulle have været væsentlige nye data på bordet, der kunne begrunde en ændring af den beslutning. Og det er der mig bekendt ikke.

- Når vi taler om vacciner, taler vi ikke bare naturvidenskab eller medicin. Du er også nødt til at have opbakning i befolkningen, og vi vil gerne have en høj vaccinedækning, siger han.

Variant på fremmarch

Mens epidemien ser ud til at være i kontrol i øjeblikket, har flere tændt de gule advarselslamper over for delta-varianten, som med sin øgede smitsomhed har skabt store problemer i Storbritannien, og som med tiden også forventes at ville dominere i Danmark.


Balancen mellem mulig gavn og mulige skadevirkninger er stadig ikke favorabel, også selv når vi i vores analyser indlægger forudsætninger, der skal trække i vaccinens favør.

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen


Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC) vurderer, at delta-varianten af coronavirus er 40-60 procent mere smitsom og forudser, at varianten i løbet af de kommende måneder vil udgøre op mod 90 procent af nye coronatilfælde i EU. Derudover tyder det på, at varianten øger risikoen for at blive indlagt. Samtidig viser forskning, at man ikke er så godt beskyttet mod den nye variant efter første vaccinestik. Til gengæld er man godt beskyttet efter andet stik med særligt Pfizer-vaccinen.

Tog man de to skrottede vacciner i brug igen, ville man hurtigere kunne sikre beskyttelse i befolkningen. Men det argument er heller ikke tungtvejende nok til at genindføre de to vacciner, mener Jan Pravsgaard Christensen og Allan Randrup Thomsen.

- Indtil videre synes jeg, vi har rimelig styr på delta-varianten. Vi har relativt få tilfælde herhjemme, og det er rigtigt nok, at andelen af sekventerede prøver med varianten er stigende, men det skal også ses i lyset af, at vi har faldende smittetal, og at de andre varianter er aftagende. På den her side af sommerferien mener jeg, at vi kan styre delta-varianten og holde den på et niveau, der er til at leve med. Og i mellemtiden får vi vaccineret flere og flere, siger Allan Randrup Thomsen.

Satser på mest effektive vacciner

Samtidig ser det ud til at de to skrottede vacciner har dårligere effekt over for delta-varianten end vaccinerne fra Pfizer og Moderna.

- Hvis slutproduktet er dårligt, så er det ét skridt frem og så efterfølgende to tilbage, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det med sikkerhed kan fastslås, at begge de skrottede vacciner kan forårsage de sjældne blodpropper, der går under navnet Vitt. Selv om der er konstateret flest tilfælde hos kvinder, er der endnu "ikke holdepunkter for", at konkludere, at der er kønsforskel i forhold til risikoen. Risikoen er dog størst hos den yngre del af befolkningen.

Selv om vaccinerne fra Johnson & Johnson og Astra Zeneca ikke er en del af det officielle vaccinationsprogram, er det muligt at få vaccinerne via den frivillige tilvalgsordning.

Fusk og svindel i halen på corona-bølgen
Lokalmyndighederne i Moskva har gjort det obligatorisk at blive coronavaccineret for personer, der via deres job er i kontakt med andre. Denne mand er chauffør, så han skal stikkes. Foto; Evgenia Novozhenina/Reuters

Vaccineskeptiske russere køber falske coronapas på det sorte marked

I Rusland var man hurtig til at rulle landets egenproducerede vaccine, Sputnik-V, ud til befolkningen allerede i august sidste år. Men den er ikke populær i den russiske befolkning. Selvom det faktisk er blevet obligatorisk at blive vaccineret for for eksempel taxachauffører, lærere og andre erhverv, hvor man er i tæt kontakt med andre, var det kun godt 18 ud af Ruslands 144 millioner indbyggere, der var blevet vaccineret med første stik i begyndelsen af juni.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger 60 procent af russerne, at de ikke har tænkt sig at blive vaccinerede. I stedet er der blevet skabt et sort marked for falske vaccinepas, der dokumenterer, at man er blevet vaccineret, så man for eksempel kan gå på bar i Moskva, hvor det kun er folk, der er vaccinerede eller immune efter smitte, der har lov til komme ind.

Myndighederne i Moskva gør det i stigende grad obligatorisk at blive vaccineret mod coronavirus. Det har skabt et marked for falske vaccineattester.

Rusland: Rusland var hurtig til at udvikle en vaccine mod covid-19. Det var Sputnik V, der kom i august 2020 som den første vaccine mod den smitte, der har skabt en global pandemi.

Der er imidlertid mindre tempo over Ruslands udrulning af vaccinen.

Det går trægt. Der er udbredt skepsis i befolkningen.

2. juni var kun 18 millioner af Ruslands 144 millioner indbyggere vaccineret mindst én gang.

Siden har myndighederne i flere regioner skruet bissen på for at få borgerne til at rulle ærmerne op.

I den russiske hovedstad, Moskva, blev der 16. juni udstedt et dekret om, at mindst 60 procent af de ansatte på byens arbejdspladser skal være vaccineret i midten af august.

Der blev samtidig udstedt et dekret om, at det nu er obligatorisk for personer med job, hvor de er i kontakt med andre, at lade sig vaccinere.

Det kan være lærere, taxichauffører, frisører.

Da dekretet blev udsendt, var kun 15 procent af Moskvas 15 millioner indbyggere ifølge byens borgmester, Sergej Sobjanin, vaccineret.

Sikker og effektiv

Dekreterne har ikke ændret på skepsissen over for vacciner.

Ifølge nyhedsbureauet AFP skyldes det blandt andet, at Sputnik V blev taget i brug uden omfattende kliniske test af effekt og eventuelle bivirkninger.

Internationalt er vaccinen dog senere blevet kendt både sikker og effektiv.

Men russerne tøver stadig, og omkring 60 procent af russerne siger ifølge AFP, at de ikke vil lade sig vaccinere.

Det har skabt et sort marked for falske vaccinepas eller vaccineattester.

AFP fortæller om en mand, der kalder sig Sergej.


Sputnik V blev taget i brug uden omfattende kliniske test. Internationalt er vaccinen dog senere blevet kendt både sikker og effektiv.

Fra artiklen


Han er i 30'erne, bor i den sydlige Krasnodar-region og vil ikke vaccineres.

Han fandt en sælger af falske coronapas på beskedtjenesten Telegram.

Sergej overførte 15.000 rubler - 1300 kroner.

Tre uger senere loggede han på Ruslands regerings hjemmeside og fandt sit coronapas, eller certifikat, der viser, at han er blevet vaccineret to gange med Sputnik V.

Han har ikke været så meget som i nærheden af en Sputnik-dosis, men nu kan han gå på bar i Moskva, hvis han skulle komme forbi hovedstaden.

For her er det nu besluttet, at barerne kun må servere for personer, der er vaccineret eller har haft smitten, så de er blevet immune.

Falske coronapas i høj kurs

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der er mange reklamer for de falske attester på Telegram.

Prisen for at få en attest stiger, hvilket indikerer, at efterspørgslen også er på vej op.

Boris Ovsjinnikov, der er medejer af et internetanalysefirma, siger, at i dagene efter dekreterne fra myndighederne i Moskva var der 10 gange så mange Google-søgninger på "køb et vaccinecertifikat" som før dekreterne om obligatorisk vaccine.

Søgningerne efter steder i Moskva, man kan blive vaccineret, steg kun 2,5 gange.

Politiet i Moskva sagde forleden, at det har åbnet 24 sager mod personer, der har udstedt falske vaccineattester.

Men det er ikke klart, hvor stort omfanget egentlig er.

AFP har over Telegram talt med en person, der siger, at han får 20-30 bestillinger hver dag.

- Jeg får forespørgsler på attester til hele firmaer, praler den anonyme forfalsker af officielle coronapas.

Vaccinationer i Moskva

  1. Myndighederne i Moskva har for at få mere gang i vaccinationer mod covid-19 gjort det obligatorisk for en lang række erhverv at blive vaccineret. Det gælder for personer, der har job, hvor de er i kontakt med andre mennesker.
  2. Dekreterne om obligatoriske vaccinationer blev udstedt den 16. juni. Siden er søgningen efter falske vaccineattester steget.
  3. Men ifølge myndighederne i Moskva lader flere sig også vaccinere. Nu vaccineres der dagligt omkring 60.000 russere i hovedstaden. Det er 10 gange flere end før dekretet.