Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

En gruppe elever fra Eriksminde Efterskole har taget initiativ til en klimademonstration på Torvet i Odder som en lokal gren af FridaysForFuture. Foto: Søren E. Alwan

Ny bog forklarer: Sådan vandt Mette Frederiksen magten

Det var næsten udelukkende klimadagsordenen, der trak vælgerne massivt hen over midten ved sidste folketingsvalg i 2019. Bogen ”Klimavalget” går grundigt til værks, og punkterer også myten om, at Lars Løkkes udstrakte hånd til en SR-regering overhovedet havde nogen effekt.

En ny bog er på gaden. ”Klimavalget” hedder den, og er forfattet af to valgforskere fra Københavns - og Aarhus Universitet. Bogen konkluderer, at klimadagsordenen var det ultimative valgtema, der flyttede selv Dansk Folkeparti-vælgere hen over midten.

"Klimavalget" er den mest omfattende statistiske analyse af valget hidtil, og gør os klogere på, at det ikke blot var de unge, som holdt den grønne fane højt, men alle aldersgrupper, hvoraf mange satte kursen mod de røde partier, der står stærkest på emnet i vælgernes øjne. 

Klimaet var altså den sten, der fik dannet det massive jordskred i det stabile politiske landskab, der blandt andet smed Dansk Folkeparti langt ned af bjerget. Bogen er også et spejl på et stykke danmarkshistorie, der ligesom valget i 1973 utvivlsomt vil blive trukket frem som et skoleeksempel på en markant forandrende periode for vores nationale sindelag.

God fornøjelse!

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Kan man sørge for dyrevelfærd, når dyrlæger udelukkes?
Dyrlægeforeningen vil gerne tages med på råd, når der skal træffes beslutninger om dyrevelfærden i naturnationalparkerne. Ligesom flere dyreværnsorganisationer er dyrlægerne bekymrede for dyrenes ve og vel. Foto: Jens Thaysen

Dyrlæger udelukket fra arbejdsgrupper: - Vi er bekymrede for dyrevelfærden i nationalparkerne

Dyrlægerne føler sig forbigået. For de er ikke inviteret med i to nye nationale arbejdsgrupper, der skal rådgive politikerne om Danmarks 15 nye naturnationalparker.

Dyrlæger har skærpet indberetningspligt. Ligesom folkeskolelærere skal reagere, hvis de ser misrøgt blandt børn, skal dyrlæger indberette det, hvis de ser et dyr, der lider nød. - Der skal ikke herske tvivl om, at dyrlæger også er naturmennesker, der går ind for biodiversitet og naturnationalparkerne. Men dyrevelfærd er hjerteblod for dyrlæger, mener Carsten Fihl, der er formand for Dyrlægeforeningen Østjylland.

Miljøminister Lea Wermelin (S) svarer på kritikken, og henviser til, at der både er en professor i bioetik og en dyreværnsorganisation med i arbejdsgruppen, og at god dyrevelfærd er højt prioriteret.

Miljøministeren har ikke inviteret dyrlægerne med i to nationale arbejdsgrupper, der skal rådgive politikerne om de nye naturnationalparker. Dyrlægerne frygter, at det vil gå ud over dyrenes velfærd.

Dyrevelfærd: Dyrlægerne føler sig forbigået. De er ikke inviteret med i to nye nationale arbejdsgrupper, der skal rådgive politikerne om Danmarks 15 nye naturnationalparker.

Den ene arbejdsgruppe er videnskabelig, den anden er for interessenter.

Formanden for Dyrlægeforeningen Østjylland, Carsten Fihl, undrer sig over, at der ikke er dyrlæger med blandt de 19 interessenter i arbejdsgruppen.


Det er nyt, at økonomi vægtes i forhold til dyrevelfærd, sådan er i hvert fald ikke hos bondemand Hansen; han skal se til sine dyr dagligt - også selv om det er dyrt.

Carsten Fihl, formand for Dyrlægeforeningen Østjylland


- Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Dansk Kyst- og Naturturisme og De Unge Biodiversitetsambassadører er med. De eneste, der mangler på den liste, er den danske cykelhandlerforening og løbeskoforhandlerne - og så har man meget behændigt undladt at tage dyrlægerne med, bemærker han sarkastisk.

- Det er virkelig mærkeligt. Det ville være naturligt at have os med. Men det kan måske hænge sammen med, at der er dyrlæger, der har følt sig kaldet til at indgive masser af politianmeldelser om misrøgt (i Mols Bjerge, red.) siger Carsten Fihl.

Så dyrlægerne er for besværlige, mener du?

- Det er dit gæt. Men det synes vi ikke, er et validt argument i et offentligt ministerium, siger han.

Hvorfor er det så vigtigt, I er med?

- Vi er bange for, at beslutningstagerne ikke får det veterinære synspunkt med. Vi vil kunne rådgive om nogle ting, der ellers ikke bliver tænkt på, siger han.

Hjerteblod

Dyrlæger har skærpet indberetningspligt. Ligesom pædagoger eller folkeskolelærere skal reagere, hvis de ser misrøgt blandt børn, skal dyrlæger indberette det, hvis de ser et dyr, der lider nød. De kan ikke bare vende det blinde øje til.

- Der skal ikke herske tvivl om, at dyrlæger også er naturmennesker, der går ind for biodiversitet og naturnationalparkerne. Men dyrevelfærd er hjerteblod for dyrlæger, ligesom biodiversitet er det for biologer. Det bedste ville være, hvis man kunne få faggrupperne til at snakke sammen, mener Carsten Fihl.

De to arbejdsgrupper om naturnationalparker

Den videnskabelige arbejdsgruppe:

Professor Peter Sandø, professor Jens-Christian Svenning, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, professor Carsten Rahbek, lektor Hans Henrik Bruun, seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn, professor Henrik Vejre, formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst, lektor Stine Krøijer og lektor Jacob Heilmann-Clausen.

Arbejdsgruppen for interessenter:

En repræsentant fra Det Grønne Kontaktudvalg, Doso ved Peter Mollerup, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danmarks Jægerforbund, Spejderne, Dansk Rideforbund, Danmarks Cykleunion, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kyst- og Naturturisme, Landbrug & Fødevarer, Verdens Skove, De Unge Biodiversitetsambassadører, Danmarks Nationalparker og Dansk Skovforening.

En anden forklaring kan være, at naturnationalparkerne ligger under Lea Wermelins (S) miljøministerium, mens dyrevelfærden sorterer under Fødevareministeriet.

- Det gør det svært for ministeren at agere, mener Carsten Fihl.

Carsten Fihl er formand for dyrlægeforeningen Østjylland. Han og hans kolleger undrer sig over ikke at blive hørt.

Dyrlægen undrer sig også over politikernes manglende videbegær.

- Der er kun ét sted, man kan dø af at vide for meget; i billige kriminalromaner.  Det er meningen, at vi skal rådgive politikerne, og de kan kun blive klogere af at høre andres synspunkter, så hvorfor fravælger man at høre, hvad dyrlægerne siger, spørger han.

Manglende tilsyn

Carsten Fihl er ikke den eneste der undrer sig. Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, har uden succes skrevet til miljøministeren for at få dyrlægerne med i arbejdsgrupperne om naturnationalparkerne.

Hestene på Naturstyrelsens arealer skal tilses dagligt. Foto: Jens Thaysen

Miljøminister Lea Wermelin (S) har sendt et skriftligt svar til avisen på kritikken:

"Jeg kan oplyse, at den videnskabelige arbejdsgruppe er blevet udvidet med professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet, og at interessentarbejdsgruppen er blevet udvidet med Doso (Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation, red.) repræsenteret ved Peter Mollerup. At der skal være god dyrevelfærd i de kommende naturnationalparker er ikke til diskussion".

Det er netop dyrenes velfærd, der bekymrer Carsten Fihl og kollegerne - foruden en række dyreværnsorganisationer. Han var med i en gruppe af dyrlæger, der på vegne af dyrlægeforeningen skrev et høringssvar til den nye lov om naturnationalparker i januar.

- Vi er bekymrede for, at man vil slække på tilsynet. Ministeriet skrev i oplægget til høringen, at det var for dyrt at lave daglige tilsyn. Det er nyt, at økonomi vægtes i forhold til dyrevelfærd, sådan er i hvert fald ikke hos bondemand Hansen; han skal se til sine dyr dagligt - også selv om det er dyrt, siger Carsten Fihl.

Dyrevelfærd i naturnationalparker

Udgangspunktet for naturnationalparkerne er, at områderne skal kunne understøtte de store græssere året rundt med naturlig føde fra græs eller krat. Udsatte dyr og deres afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det naturlige miljø. Tilsynet skal også omfatte en vurdering af dyrenes huld og adfærd.

Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan dyrenes velfærd sikres, herunder hvordan syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse, og hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændres. Naturstyrelsen vil udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt kolde vintre.

Vi blev alle pludselig klimabevidste i 2019, og det afgjorde valget.
Mette Frederiksen (S) til valgfest hos Socialdemokratiet på valgaftenen 2019. I en ny bog, "Klimavalget", analyserer valgforskere sig frem til, hvordan rød blok vandt vælgernes gunst. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ny bog om 2019-valget: Sådan vandt Mette Frederiksen magten

Dyrlægerne føler sig forbigået. For de er ikke inviteret med i to nye nationale arbejdsgrupper, der skal rådgive politikerne om Danmarks 15 nye naturnationalparker. Dyrlæger har skærpet indberetningspligt. Ligesom folkeskolelærere skal reagere, hvis de ser misrøgt blandt børn, skal dyrlæger indberette det, hvis de ser et dyr, der lider nød.

- Der skal ikke herske tvivl om, at dyrlæger også er naturmennesker, der går ind for biodiversitet og naturnationalparkerne. Men dyrevelfærd er hjerteblod for dyrlæger, mener Carsten Fihl der er formand for for Dyrlægeforeningen Østjylland.

Miljøminister Lea Wermelin (S) svarer på kritikken, og henviser til, at der både er en professor i bioetik og en dyreværnsorganisation med i arbejdsgruppen, og at god dyrevelfærd er højt prioriteret.

I den nye bog "Klimavalget" ser valgforskere tilbage på folketingsvalget i 2019. Forskerne konkluderer blandt andet, at klimadagsordenen var afgørende for valgets udfald. Også socialdemokratiets forslag om tidligere pension til nedslidte spillede en væsentlig rolle.

Valgkamp: Der er efterhånden løbet en del vand gennem den politiske å, siden Socialdemokratiet vandt regeringsmagten ved folketingsvalget i 2019.

Men det afholder ikke valgforskerne fra at se tilbage og analysere på, hvordan Danmark fik en rød regering.

Siden 1971 har Den Danske Valgundersøgelse indsamlet data om danskernes politiske holdninger og deres adfærd i stemmeboksene efter hvert eneste valg.

Og torsdag udkom bogen ”Klimavalget”, der bygger på den seneste undersøgelse af valget i 2019 og netop giver indblik i, hvordan vælgerne opførte sig i 2019.

"Klimavalget"

Bogen "Klimavalget", der udkommer torsdag, er lavet med afsæt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES).

Med det afsæt analyserer bogen betydningen af politiske emner som klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget.

Bogen er redigeret af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af DNES, og Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte analyserne i perspektiv.

Men hvad var det så, der fik flertallet af vælgerne til at tippe over til Socialdemokratiet og rød bloks fordel?

1 Et klimavalg

Bogen har ikke fået titlen ”Klimavalget” uden grund.

Klimadagsordenen vandt voldsom opmærksomhed blandt vælgerne - unge som gamle - og derfor også hos partierne, og klimadiskussionen var afgørende for valgets udfald til Socialdemokratiet og rød bloks fordel, lyder det fra forskerne.

Faktisk tilkendegav over 55 procent af vælgerne i ugen op til folketingsvalget i 2019, at klimaet fyldte allermest for dem, når de tænkte over, hvor de skulle placere deres kryds.

- Sammenlignet med de andre emner overskyggede klimadagsordenen alt andet. Det er tydeligt, at de unge i starten ønsker det mest, men da valgt oprinder, er det alle, der er hoppet med på klimavognen, siger Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Københavns Universitet og medforfatter til bogen, til Ritzau.

Det var især forslaget om indførelsen af en CO2-skat, der fik vælgere til at vandre fra blå til rød blok, viser forskernes analyser.

2 Tidligere pension til Arne

”Nu er det Arnes tur,” lød det fra Socialdemokratiet op til valget.

Partiet gik til valg på at give mennesker med et langt, hårdt og nedslidende arbejdsliv en ret til at gå tidligere på pension, og bryggeriarbejderen Arne Juhl fra Fjelstrup ved Haderslev blev landskendt, fordi han lagde både navn og billede til kampagnen.

Socialdemokratiet foreslog retten til tidlig pension allerede i januar 2019, da partiet stadig var oppositionsparti. Og forslaget var, sammen med klimadagsordenen, med til at grundlægge Socialdemokratiets sejr, lyder det i den netop udgivne bog.

- Man kan sige, at det jo i hvert fald er noget, som har ramt et oplevet behov hos rigtig mange vælgere, som har været utilfredse med ikke mindst, at efterlønnen stort set er blevet afskaffet. Og det var jo også det, som forslaget, i hvert fald på den strategiske front, formentlig var designet til, fortalte Rune Stubager, valgforsker, professor ved Aarhus Universitet og medforfatter til bogen, til Radio4 Morgen.

3 Ikke et udlændingevalg

Udlændingedagsordenen har fyldt overordentligt meget i dansk politik gennem de seneste 20 år.

Imens Mette Frederiksen har tegnet butikken som formand af Socialdemokratiet, er partiets linje i udlændingepolitikken blevet strammet.

Fra mange har analysen lydt, at partiet på den måde kaprede stemmer fra blå blok og især Dansk Folkeparti, der led et stort nederlag og måtte afgive 21 mandater ved folketingsvalget i 2019.

Men ifølge forskerne ser det altså ikke ud til, at udlændingepolitiske spørgsmål har haft afgørende indflydelse på valget. Det har ellers tidligere været et afgørende tema, særligt ved valget i 2001, der efterfølgende blev kendt som "udlændingevalget".

Nok har Socialdemokratiet vundet vælgere med en strammere udlændingepolitik, men det har ikke haft indflydelse på den samlede stemmefordeling mellem blokkene. Vælgerbevægelser i den ene retning er blevet ophævet af bevægelser i den anden retning, lyder det.

- Vi vidste godt, at udlændinge spillede en anden rolle den her gang, men ligefrem at se, at det var fuldstændig neutraliseret, det var sådan set lidt en overraskelse for os, sagde Rune Stubager til Radio4 Morgen.

4 En regering over midten

Danmarks tidligere statsminister og Venstres daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, måtte give afkald på nøglerne til Statsministeriet efter valget i 2019, selv om Venstre fik et godt valg med ni yderligere mandater

Siden har flere spekuleret i, om Venstres fremgang var et resultat af, at Løkke op til valget flirtede offentligt med tanken om at danne regering med Socialdemokratiet hen over midten af det politiske spektrum.

Men i et af bogens kapitler bliver netop den myte punkteret af Mathias Wessel Tromborg, der er post.doc. ved Aarhus Universitet.

Venstre kaprede stemmer fra Liberal Alliance og særligt Dansk Folkeparti, hvorfra man så den største, enkelte vælgerbevægelse på 4,3 procent af samtlige vælgere.

Og de nye vælgere var tilsyneladende ikke tilhængere af en delt regeringsmagt mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Ifølge Mathias Wessel Tromborg vil der altid være noget usikkerhed forbundet med den slags analyser.

- Det er vigtigt at påpege. Men når det er sagt, så finder vi altså ikke evidens for, at Løkkes udmelding havde nogen effekt. Og det gør vi med et meget stærkt forskningsdesign, siger han til Børsen.

Skal der udvikles nye vacciner, når nu de eksisterende ikke kan garantere effekt overfor Delta-varianten?
En nyere variant af coronavirus er ved at sprede sig herhjemme, og eksperter mener, at den vil være den dominerende i hele Europa, når vi når slutningen af august. Men hvordan skiller den sig egentlig ud fra alpha-varianten, som vi efterhånden er godt bekendt med? Foto: Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix

Seks spørgsmål til professoren: Delta-variantens symptomer minder om høfeber

Tre af de 25.000 tilskuere, der i sidste uge var i Parken for at se Danmark spille fodbold mod Belgien, er siden testet positive med den nyere delta-variant af coronavirus. Det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at opfordre i alt 4000 øvrige tilskuere, der til samme kamp sad på Parkens C-tribune, til at lade sig pcr-teste.

Delta-varianten er mest kendt for at være mere smitsom end den variant, vi kender, og derfor spreder den sig også hurtigere. Samtidig tyder data fra Storbritannien på, at der er flere, der trods færdigvaccination bliver smittet med varianten og oplever lette symptomer, ligesom der muligvis er en lidt større risiko for alvorlig sygdom, selv med en vaccine.

En af de vigtigste detaljer ved delta-varianten at være opmærksom på er dog, at den viser sig ved andre symptomer end den velkendte alpha-variant. Nu kan løbende næse og andre høfeber-lignende symptomer nemlig også skyldes coronasmitte.

En anden variant af coronavirus er ved at sprede sig flere steder i verden, og den er allermest kendt for at være mere smitsom end alpha-varianten, som lige nu er den dominerende i Europa. Men hvor meget grund er der egentlig til bekymring?

Coronavirus: Under Danmarks fodboldkamp mod Belgien i Parken 17. juni har flere tilskuere formodentlig været smittet med delta-varianten af coronavirus - den variant, som første gang blev opdaget i Indien. Det får Styrelsen for Patientsikkerhed til at opfordre i alt 4000 tilskuere, der har siddet på C-tribunen, ligesom de tre smittede, til at lade sig pcr-teste for coronavirus.

I Storbritannien har varianten spredt sig vidt og bredt, og i Israel er 10 lærere på en skole blevet testet positive for delta-varianten, selv om de var vaccineret mod coronavirus.

For øjeblikket er det alpha-varianten, der dominerer i vores del af verden. Det er den, som første gang blev opdaget i Storbritannien og blev kaldt B117. Eksperter spår, at delta-varianten inden længe vil være den dominerende i Europa og i slutningen af august stå for 90 procent af alle smittetilfælde med corona.


Er der grund til ekstra bekymring, bliver man mere syg af delta-varianten end af alpha-varianten, og hvor godt beskytter vaccinerne os? Få alle svarene her.

Fra artiklen


Men hvad betyder det for os i Danmark? Er der grund til ekstra bekymring, bliver man mere syg af delta-varianten end af alpha-varianten, og hvor godt beskytter vaccinerne os? Få alle svarene her, hvor Avisen Danmark har talt med Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.

Delta-varianten, som omtales i denne artikel, er den oprindelige delta-variant, som blev identificeret sidste år i Indien - ikke at forveksle med den nye delta plus-variant, som dukkede op i Indien i april. Den nye delta plus-variant er indtil videre opdaget i Indien, USA, Storbritannien, Portugal, Schweiz, Japan, Polen, Nepal, Rusland og Kina. Den er altså endnu ikke sporet i Danmark.

1 Hvor meget mere smitsom er delta-varianten?

- De data, vi har fra England, som er dem, der har leveret de klareste resultater, viser, at delta-varianten er mere smitsom og smitter 50-60 procent mere end alpha-varianten. Kontakttallet bliver altså øget for denne her variant, siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.

2 Bliver man mere syg af delta-varianten?

- Det ser ud, som om der er en større risiko for at blive indlagt, hvis man bliver inficeret med delta- kontra alpha-varianten. Det er altid meget svært at vurdere, men der er indikationer af, at delta er mindre følsom over for antistoffer, som vi normalt får ved vaccination eller infektion, siger Allan Randrup Thomsen.

- Det sagde man dog også om alpha-varianten, som er den, vi har iblandt os nu, i forhold til den forrige variant. Men jeg synes ikke, at vi har kunnet mærke det herhjemme. Det kan selvfølgelig have at gøre med, at de, der bliver inficeret nu, er yngre og derfor ikke så ofte bliver så alvorligt syge, at de kræver indlæggelse. Det gør, at de ting, vi siger om varianterne, altid skal tages med et vist forbehold, for vi har ikke altid sammenlignelige situationer at holde dem oppe imod.

3 Hvor godt er man beskyttet mod delta-varianten, hvis man er færdigvaccineret?

- Som jeg husker situationen med de 10 lærere i Israel, der blev smittet, selv om de var vaccinerede, så blev de syge, men ikke alvorligt syge. Det er meget det, der skiller dataene. Som jeg læser de engelske data, er der flere vaccinerede, som kan blive smittet og få lette symptomer med den nye variant, og samme data siger, at der er rigtig god beskyttelse - omkring 90 procent - mod alvorlig sygdom, siger virologen.

Han påpeger, at man også har set såkaldte vaccinegennembrud hos alpha-varianten, hvor man testes positiv og oplever symptomer, selv om man er færdigvaccineret. Det er dermed ikke noget, der gælder særligt for delta-varianten, sel vom det her vurderes at kunne ske hyppigere.

Med en beskyttelse mod alvorlig sygdom af coronavirus på omkring 90 procent for delta-varianten sammenlignet med de beregnede 95 procent med eksempelvis Pfizer-vaccinen for alpha-varianten, er der altså ikke nogen voldsom forskel på, hvor godt man er beskyttet med en vaccine, hvis man udsættes for en af de to varianter af coronavirus.

Statens Serum Institut har dog tidligere fremhævet, at det tyder på, at man har lidt lavere beskyttelse mod delta-varianten, hvis man kun har fået sit første af to vaccinestik.

Derfor har også Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol meldt ud, at det er afgørende, at anden dosis gives efter det kortest mulige interval for at sikre høj beskyttelse hurtigst muligt.

4 Er der forskel på, hvor godt de forskellige typer vacciner beskytter mod delta-varianten?

- Det, jeg har set overbevisende data på, er om beskyttelsen for henholdsvis Pfizer- og Astra Zeneca-vaccinerne, eftersom det primært er de to, man har brugt i Storbritannien, hvor delta-varianten er særligt udbredt. Det ser ud, som om de to er nogenlunde ligeværdige. Det ser dog ud som om, at Astra Zeneca-vaccinen ikke er helt så god som Pfizers til at beskytte mod symptomatisk infektion, hvor man bliver syg med lette symptomer.

- Det passer meget godt med, hvad vi i forvejen ved - at Astra Zeneca har lavere beskyttelsesgrad end Pfizer. I Danmark har vi været heldige med, at vi har baseret så meget af vores vaccineationsprogram på Pfizer, der har en bedre beskyttelsesgrad, siger virolog Allan Randrup Thomsen.

Ifølge virologen er der ikke umiddelbart data på, hvor godt vaccinen fra Moderna, som er det andet ben i Danmarks vaccinationsprogram, beskytter mod delta-varianten. Han forestiller sig dog, at resultaterne vil minde om dem fra Pfizer-vaccinen.

5 Hvor bekymrede skal vi være for den nye variant?

- Problemet for os her i Danmark er ikke her og nu. Det, som det drejer sig om nu, er at sikre, at delta-varianten ikke spreder sig for meget, inden vi får vaccineret de resterende unge. Vi har nemlig stadig en del af befolkningen, der slet ikke er vaccineret - børnene - og de kan derfor holde varianten i live. Det kan komme til at blive en udfordring til efteråret, fordi nogle af de udsatte grupper, som blev vaccineret som de første, kan have faldende immunitet på det tidspunkt, siger virologen.

- Det er altid meget svært at sige, hvordan smitteudviklingen bliver. Dels kommer det til at være afgørende, hvor meget varianten holdes i live i den unge befolkning, og dels hvor hurtigt virkningen af vaccinerne fader (langsomt forsvinder, red.) hos de mest udsatte grupper. Jeg vil forvente, at vi kommer til at se udbrud, og vi kommer formentlig også i et eller andet omfang til at se vaccinegennembrud i efteråret. Men formentlig får vi det fanget, så det ikke udvikler sig til noget alvorligt, siger han.

- Delta-varianten kommer til at dominere til efteråret - det er der ikke nogen tvivl om. Men jeg tror ikke, at vi får nogen decideret tredje bølge. Jeg tror, vi får nogle opblusninger, som vi forhåbentlig kan holde styr på.

6 Hvilke forholdsregler skal man tage, hvis man er kontakt til en smittet med delta-varianten?

Præcis lige som med den variant, vi kender, er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Vi skal fortsat holde afstand og spritte af, som vi plejer.

Der er dog også opstået nye symptomer med delta-varianten, som man bør være opmærksom på. Særligt i denne tid kan de være svært at skelne fra symptomer på andre lidelser, og det gør varianten ekstra bøvlet.

- Briterne rapporterer, at blandt de smittede med delta-varianten er der flere, der har løbende næse og høfeber-lignende symptomer. Det kan altså skyldes covid-19, hvis man oplever den slags, og det er vigtigt at være opmærksom på, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi skal alle være her, men hvordan fordeler man ro og larm bedst?
Folketinget bør vedtage, at brugen af de såkaldte soundbokse og andet forstærket lydudstyr skal kræve en tilladelse af den lokale kommune. Det foreslår en gruppe borgere. Arkivfoto: Jens Thaysen

Borgerforslag til Folketinget: Høj musik i parker bør kræve en tilladelse

Soundboks. Du har sikkert allerede hørt ordet, og det blir næppe sidste gang denne sommer, du hører det. Soundboxen er denne her bærbare højttaler, som nærmest kan spille en hel park op med tunge basrytmer, men den kan mere end at spille højt. Den kan genere naboer, der ikke kan koncentrere sig, arbejde eller bare have lov at være i nogenlunde fred.

Især I de store byer og i ferieområder som Skagen fører de bærbare højttalere til frustration, og nu skal det være slut, mener en gruppe borgere. De vil have Folketinget til at forbyde forstærket musik i offentlige parker og områder i tidsrummet kl. 20-10 alle dage ugen igennem.

Det har de stillet et borgerforslag om, og hvis 50.000 danskere skriver under, så er Folketinget forpligtet til at behandle forslaget.

Borgere fra Aarhus, København og Skagen er gået sammen i fælles sag for at få Folketinget til at indføre strammere regler for høj musik på offentlige arealer.

AARHUS/KØBENHAVN: En gruppe borgere fra Aarhus, København og Skagen forsøger nu at få Folketinget til at forholde sig til det, de oplever som et næsten dagligt problem med forstærket høj musik på offentlige arealer og parker. De har netop stillet et såkaldt borgerforslag til Folketinget og forsøger nu at samle det nødvendige antal støtter, der kan pålægge Folketinget at behandle forslaget.

I Aarhus er det især ved Botanisk Have, at naboer er generet af høj musik både på hverdage og i weekender. Senest har kommunen med opbakning fra politiet fra 19. juni indført forbud mod forstærket musik i tidsrummet kl. 20-10 alle dage ugen igennem.

De nye regler blev dog ikke overholdt i den første weekend. Ifølge naboer blev der både fredag og lørdag spillet til over midnat og dertil meget højt begge dage.

Borgere finder sammen

På tværs af de tre byer har borgere via Facebookgrupper nu fundet sammen om det samme problem: At de føler sig tvangsindlagt til høj festmusik, der har nået et utåleligt niveau, fordi den teknologiske udvikling har skabt transportable musikanlæg, der kan spille op til 126 dB i timevis på en batteriopladning.


Det vigtigste er at få en debat, og at folk læser vores argumenter og forstår dem i stedet for at tro, at det handler om at være for eller imod fester. Bettina Hartmann, København.


Initiativtagerne vurderer, at det vil blive umuligt at få et total forbud gennemført. Derfor lyder borgerforslaget, at "Forstærket musik på offentlige arealer kun er tilladt med kommunal tilladelse (dog er lyd gennem indbyggede højttalere i smart phones tilladt)."

Borgerforslaget

Borgerforslaget lyder:

Vi foreslår, at Justitsministeriet ændrer Ordensbekendtgørelsen så der kun må spilles forstærket musik omkring beboelsesområder og på offentligt tilgængelige arealer i byområder, hvis man har en tilladelse fra kommunen.

Forslaget omfatter pladser, parker, veje, havne og andre rekreative arealer i byområder i alle døgnets timer.

Man kan dog om dagen fra kl. 10-18 spille forstærket musik uden tilladelse, a) når det drejer sig om lyd gennem indbyggede højttalere i smartphones, eller b) hvis borgeren på opfordring kan dokumentere, at udstyret max. kan spille 55 decibel. I begge tilfælde skal det foregå mindst 20 meter fra nærmeste beboelse.

Læs hele forslaget og begrundelsen på http://kortlink.dk/2c6v6

Det første døgn er der kommet 209 underskrifter til borgerforslaget, så der er stadig langt til de 50.000 støtter, der kan tvinge Folketinget til at drøfte det.

- Det kan måske godt blive svært at få så mange underskrifter, men vi håber på det. Under alle omstændigheder er det vigtigste at få en debat, og at folk læser vores argumenter og forstår dem i stedet for at tro, at det handler om at være for eller imod fester, forklarer en af initiativtagerne, Bettina Hartmann, København.

"Hvor er vores rettigheder?"

For hende er pointen især, at beboernes rettigheder også skal tælle - ikke kun de festende unges.

- Vores tålmodighed er meget tyndslidt efter 10 år med høj musik som naboer til parker og græsarealer på Islands Brygge, hvor der festes. Hvis vi skal fungere som skatteborgere skal vi også have mulighed for at arbejde hjemmefra, kunne læse højt for vores børn uden forstyrrelser og kunne sove om natten. Vi mener ikke, det er en menneskeret at spille høj musik i det offentlige rum. Men det er en menneskeret at kunne bo uden støj og stress i sin egen bolig, forklarer Bettina Hartmann.

Hun nævner, at i byer som New York og Paris er det forbudt at spille forstærket musik i parkerne - ligesom det er forbudt at drikke alkohol, men det er en anden historie.

- Alligevel er der jo en sammenhæng. For når unge mødes og drikker løs er det jo meget sværere at styre lydniveauet, så selv om jeg er imod regler for alting er her et område, der løbet løbsk, og hvor vi mangler en dialog om, hvad der er rimeligt, tilføjer Bettina Hartmann.

Aarhus-borgere bag forslag

Fra Aarhus er tre naboer til Botanisk Have medforslagsstillere til borgerforslaget. En af dem er Birgitte Brændgaard:

- Det er åbenbart den vej vi er nødt til at gå for at få stoppet den larm fra musikanlæg i parken. Jeg tror på, vi kan nå de 50.000 støtter, for vi er jo kun lige startet. Jeg vil kraftigt opfordre alle til at støtte borgerforslaget, som man skal bruge sit NemId til, siger Birgitte Brændgaard.