Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Bundesliga - Bayern Munich v TSG 1899 Hoffenheim - Allianz Arena, Munich, Germany - January 30, 2021.

Danmark er videre ved EM i sportsvaskning

Hvorfor er det kun VM i Qatar, som får kritikerne op af stolen?

Sig ordene ”VM i Qatar” og enhver menneskerettighedsforkæmper vil flyve op af stolen hurtigere end de danske fodboldfans i Parken fik kastet deres fadøl mandag aften, da Andreas Christensen kanonerede det syntetiske læder i rusen.

Men når det kommer til EM i fodbold, så er stemningen anderledes afmålt. Det selvom der hér er både værtslande med massive menneskerettighedsproblemer og en lang række storsponsorer, som alle har base i lande, som vi normalt ynder at tage afstand fra.

Qatar Airways pryder konstant reklamesøjlerne, og Danmark kan ende med en kvartfinale i Baku i Azerbaijan – få kilometer fra et fængsel, hvor både oppositionspolitikere og kritiske journalister sidder spærret inde.

Senest er UEFA så kommet i modvind i en sag om brugen af de regnbuefarver, som hylder seksuelle minoriteters rettigheder.

De lokale myndigheder i sydtyske Bayern ville indhylde aftenens stadion, Allianz Arena, i regnbuefarverne som en protest mod nye politiske stramninger mod homoseksuelle i Ungarn, men den går ikke hos de høje herrer i UEFA.

Bag det hele ligger udtrykket ”sportsvaskning”. Virksomheders brug af sportsbegivenheder til at vaske deres brand mere rent, end det måske er. Og spørgsmålet er så, om vi fodboldfans overhovedet opfanger, hvad det er der sker i disse dage. Læs min kollega Emil Jørgensens historie, så tror jeg, at du vil se resten af kampene med lidt mere kritiske briller – også selvom vi skulle ende med at vinde hele lortet.

God læselyst

Her link til podcasten

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Hvorfor må vi ikke få at vide, hvorfor omskæringslægen er sat ud af spillet?

https://avisendanmark.dk/artikel/lyt-til-gangbar-2021-7-1
Hverken Said El-Batran eller Styrelsen for Patientsikkerhed vil fortælle, hvorfor den udskældte læges autorisation er ugyldig. Myndighederne har i årevis forsøgt at stoppe lægen, der har en lang række skandalesager bag sig. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Berygtet omskæringslæge er pludselig blevet stoppet: Nu kræver politikere en forklaring

Det er fortsat et mysterium, hvorfor den berygtede omskæringlæge Said El-Batran efter 15 år med et spor af møgsager efter sig nu for første gang står uden gyldig autorisation og dermed ikke har lov til at virke som læge.

Said El-Batran har afvist at kommentere sagen, og Styrelsen for Patientsikkerhed vil heller ikke forklare årsagen. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er også tavs om sagen, og derfor kan ingen lige nu få at vide, hvorfor og hvor længe den omstridte læge er ude af spillet.

Det vækker undren hos flere partier, der vil tvinge sundhedsministeren til at forklare årsagen til omskæringslægens pludselige exit. - Det er en grotesk sag, og jeg håber ikke, at der er kommet flere til skade, end vi allerede har hørt om, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Politikere jubler over, at den udskældte omskæringslæge Said El-Batran har mistet sin autorisation. Men forklaringen bag er stadig et mysterium. Nu afkræver de ministeren svar i sagen.

Skandalelæge: Hans skandalesager har fået politikere helt op i det røde felt. Og han er efter brølere begået af sundhedsmyndighederne flere gange havnet på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) bord. Alligevel skulle der gå år, før omskæringslægen Said El-Batran blev sat ud af spillet.

Avisen Danmark kunne i går afsløre, at den berygtede læge efter 15 år med et spor af møgsager efter sig nu for første gang står uden gyldig autorisation og dermed ikke har lov til at virke som læge. Men årsagen til det pludselige exit er fortsat et mysterium.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke forklare årsagen, og Said El-Batran har også afvist at kommentere sagen. Avisen Danmark har bedt om aktindsigt i sagen, men sundhedsmyndighederne er langt fra at opfylde loven om, at aktindsigter som udgangspunkt skal besvares inden for syv hverdage. De selvsamme myndigheder har allerede gjort det klart for avisen, at de ikke kommer til at opfylde fristen.


Det er en grotesk sag, og jeg håber ikke, at der er kommet flere til skade, end vi allerede har hørt om.

Liselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti


En forklaring kan med andre ord have lange udsigter. Derfor kan ingen - hverken Avisen Danmarks læsere eller eksempelvis tidligere patienter hos El-Batran - få at vide, hvor længe den omstridte læge er ude af spillet. Ej heller, om det er Said El-Batran, der selv har frasagt sig autorisationen, eller om myndighederne har frataget ham retten til at praktisere på grund af nye eller allerede kendte sager.

Det vækker undren hos politikere, der har fulgt sagen tæt, men som heller ikke har fået en forklaring på den seneste udvikling.

Ministeren skal svare

Derfor kræver sundhedsordførerne Kirsten Normann Andersen (SF), Liselott Blixt (DF) samt formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V), nu en forklaring fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Jeg vil vide, om det er på grund af en ny sag, for så er det endnu mere grelt, at man har ladet ham fortsætte, selv om man har vidst, han var til fare for patienterne, siger Liselott Blixt.

Nyheden om Said El-Batrans exit vækker lettelse på Christiansborg, hvor flere politikere tæt har fulgt sagen om lægen fra Vollsmose, der på grund af brølere begået af myndighederne har haft frit spil til blandt andet at omskære drengebørn på sin kones klinik i Aarhus.

- Det er en god dag for patientsikkerheden, siger formand for Folketingets sundhedsudvalg Jane Heitmann (V), der så sent som i april havde indkaldt sundhedsministeren i lukket samråd for at få en forklaring på, hvad der skete i sagen med Said El-Batran.

Det var anden gang, han var kaldt i lukket i samråd om sagen.

Avisen Danmark har i en række artikler afsløret, hvordan en banal procedurefejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Said El-Batran frit spil til at omskære drengebørn, selv om styrelsen mener, han er til fare for patientsikkerheden. Og hvordan myndighederne trods ihærdige forsøg ikke er lykkedes med at stoppe ham

Grotesk sag

På grund af procedurefejlen tabte styrelsen i november 2019 en retssag i Retten i Odense, hvor den forsøgte permanent at fratage lægen retten til at omskære.

Kort fortalt havde styrelsen ifølge dommen anlagt sagen forkert. Mens sagen har ventet på at blive behandlet i landsretten til efteråret, har Said El-Batran haft grønt lys til at foretage omskæringer og foretage kosmetiske behandlinger på sin kones klinik i Aarhus.

Siden har myndighederne forsøgt at stoppe lægen, der blandt andet i mellemtiden også er blevet anklaget for at have vansiret en kvindes ansigt i forbindelse med en kosmetisk ansigtsbehandling. Men der skulle altså gå mere end to år efter, Said El-Batran til myndighedernes store fortrydelse kunne gøre comeback i omskæringsbranchen, før han nu tilsyneladende er bremset. I mellemtiden har han blandt andet foretaget flere omskæringer af drengebørn.

- Det er fint, han endelig er stoppet. Men det skulle være sket for lang tid siden. Det er en grotesk sag, og jeg håber ikke, at der er kommet flere til skade, end vi allerede har hørt om, siger Liselott Blixt.

Minister er tavs

Hun bakkes op af SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

- Han har lavet så mange fejl, og han synes ikke engang, det er et problem. Han synes, selv, han er dygtig. Og der falder min kæde af, siger hun med henvisning til, at Said El-Batran over for Avisen Danmark har afvist enhver kritik og derimod kaldt sig selv "den bedste omskæringslæge i Skandinavien".

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil ikke stille op til interview om sagen, og han vil heller ikke svare på, om han ved, hvorfor Said El-Batran er sat ude af spillet.

Regnbuefarverne skaber på ny problemer for UEFA.
Uefa har afvist et tysk ønske om at markere frihedsrettigheder til fodboldkampen mellem Tyskland og Ungarn i München onsdag med regnbuefarver. Det møder kritik fra både EU-Kommissionen og fra Danmark. Ifølge eksperter, er der en lang række forhold, man kan kritisere ved EM 2020. Foto: Frank Hoerman

Politisk (u)korrekt fodbold: Hvis man vil boykotte VM i Qatar, bør man så ikke også slukke for EM i Aserbajdsjan, Rusland og Ungarn?

For enden af regnbuen venter den næste skandale for Uefa.

For den europæiske fodboldorganisation, der arrangerer EM 2020, vil ikke tillade tyskerne at flage for homoseksuelles rettigheder. Til gengæld vil Uefa gerne modtage kister med guld fra mere eller mindre statsejede virksomheder i Kina, Rusland og Qatar. Og plastre hele slutrunden til med reklamer for dem, der er det officielle Europas største politiske og økonomiske rivaler.Og det er faktisk ikke EM 2020’s eneste problem. For flere af værtslandene har svært ved at overholde de menneskerettigheder og værdier, som sporten bryster sig af at repræsentere. Så burde flere danskere i virkeligheden slukke for kampene i stedet for at bade i rød-hvide menneskehav af fodboldfester? Det har Avisen Danmark spurgt fodboldfans og eksperter om.

Uefa forbyder regnbuefarver, men plastrer stadioner til med reklamer for Qatar Airways. I flere af EM-slutrundens værtsbyer bliver menneskerettigheder ikke overholdt. - VM i Qatar og EM 2020 er to sider af samme sag, siger ekspert. Danmarks regering er nødt til snart at definere en dansk international idrætspolitik, mener både fodboldfans og forskere.

Sport og politik: EM-feberen raser i Danmark. Vores mandlige fodboldlandshold har ikke bare kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne - håndteringen af Christian Eriksens kollaps har også fået verdenspressen til at hylde danskerne som gode holdkammerater og humane ledere.

"Så betagende og fortryllende som enhver historie skrevet af H.C. Andersen", skrev britiske The Times efter 4-1-sejren over Rusland.

Mindre fortryllende er det, at Danmarks vej til guldet går igennem et land, der i forhold til mange menneskerettighedsaspekter er værre end Qatar. At den europæiske fodboldorganisation Uefa officielt blæser til kamp mod homofobi, men forbyder regnbuefarver i turneringen. Samt at hele slutrunden storfinansieres af virksomheder med tætte bund til lande som Qatar, Rusland og Kina.

- Man skal altid holde sig for øje, hvad det er for et selskab, man er til fest med. For lige nu er der autoritære regimer som bruger EM-slutrunden til at renskure deres image, siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Play the Game og Idrættens Analyseinstitut.

Han kalder det, der foregår lige nu, for “sportsvaskning”. Med det mener han, at regeringer og virksomheder bruger milliardstore investeringer i international sport til at købe sig legitimitet. For det flytter fokus fra krænkelser mod menneskerettigheder, krigsforbrydelser, økonomisk svindel og andre kritisable ting - og giver arrangører og sponsorer medejerskab over sportens universelle værdier: fairplay, sammenhold, konkurrence og store følelser.

- Hvis Danmark slår Wales og kommer i kvartfinalen, så skal vi spille i Baku i Aserbajdsjan. Så bliver vi en meget direkte del af, at landet soler sig i EM-slutrunden - selv om det i forhold til både politiske frihedsrettigheder og pressefrihed er dårligere kørende end eksempelvis Qatar, siger Stanis Elsborg.

Fire kritisable forhold ved EM 2020

  1. Brud på menneskerettigheder i Baku, hovedstad i Aserbajdsjan: Det stadion, Danmark måske skal spille på, hvis de røde-hvide kvalificerer sig til kvartfinalen, ligger få kilometer fra fængsler med “samvittighedsfanger”: politiske modstandere og kritiske journalister. Oppositionen bliver forfulgt af præsident Ilham Aliyev, der har siddet på magten i snart to årtier. Organisationen Freedom House vurderer ikke Aserbajdsjan som frit.
  2. Propaganda i Sankt Petersborg, russisk værtsby: Vinter-OL, sommer-OL, VM i fodbold og nu også EM. I en årrække, hvor Rusland tillige har fået international kritik for landets krigsførelse i Ukraine, annektering af Krim-halvøen og indblanding i USA’s præsidentvalg, er det alligevel lykkedes Vladimir Putin at øge sit lands idrætspolitiske magt.
  3. Homofobi iBudapest, Ungarn: Begejstrede danske fodboldkommentatorer beretter om stemningen på Puskás Aréna, hvor der - modsat de andre EM-stadioner - må være næsten proppede tribuner. Men festen er ikke for alle, mener LGBTQ-organisationer. For Ungarn har per 15. juni indført ny lovgivning, der gør det sværere at være homoseksuel i landet.
  4. Milliardsponsorater fra Kina, Rusland og Qatar: Det, der i navn og geografi er en europæisk fodboldfest, er i virkeligheden en international begivenhed betalt med penge fra milliardforetagender fra lande som Rusland, Qatar og Kina.

Debatten om Qatar

Netop Qatar har været genstand for hidsig debat på grund af værtskabet for Fifas VM i fodbold i 2022. I februar kunne den britiske avis The Guardian afsløre, at mindst 6750 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har mistet livet i forbindelse med byggeriet af stadioner, motorveje og hoteller til slutrunden i den rige golfstat.

Det fik knap 10.000 fodboldfans til at skrive under på et borgerforslag til Folketinget med krav om, at Danmark dropper VM i Qatar. Og hele 44 procent af den danske befolkning har svaret i en undersøgelse, at landsholdet bør boykotte slutrunden.

Samme fokus har der ikke været på Uefas EM 2020 med 11 værtsbyer. Og det er der ifølge Oscar Rothstein, idéhistoriker og journalist hos Danwatch med speciale i sport, en klar grund til:

- Europamesterskaberne ser mere tilforladelige og uskyldige ud. Det ligner lidt mere en turnering, som vi kender den, og som vi kan lide den: Hvor vi bare kan se fodbold uden at tage politisk stilling til noget, siger han og fortsætter:

- Men VM I Qatar og EM 2020 er to sider af samme sag. Overfladen er lidt anderledes, men grundsubstansen er den samme. Slutrunden bliver brugt til storpolitisk magtkamp på værdier og penge.

Oscar Rothstein tilkendegiver, at der er nogle skærpende omstændigheder ved Qatar, som er meget lette at forstå og forholde sig til. Konkrete menneskeliv.

Men problemet ved EM og det europæiske fodboldforbund Uefa, siger han, er ikke kun enkelte værtslande. Hele gildet er finansieret af penge tjent af mennesker, der har lige så lidt respekt for menneskerettighederne, som Qatar har.

- Der er seks storsponsorer fra autoritære lande som Kina, Rusland og Qatar. Det er mere eller mindre statsejede virksomheder, der ikke blot er det officielle Europas største politiske og økonomiske rivaler. De har også en lang række belastende sager i bagagen, siger Oscar Rothstein.

Herrelandsholdet får taget holdfoto iført en særlig trøje i protest mod menneskerettighedsforholdene i Qatar. Protesten blev kaldt "bovlam" af Christian Kokholm Rothmann, formand for foreningen Danske Fodboldfans. Han ville ønske, at DBU blev bedre til at rette skarp kritik mod sportens problematiske forbindelser til autoritære lande - også ved EM 2020.  Foto: Bo Amstrup

Regnbueforbud

Når landstræner Kasper Hjulmand, målmand Kasper Schmeichel eller andre fra det danske landshold stiller op til interview efter EM-kampene, foregår det som regel foran plakatsøjler for kinesiske Tik Tok og Hisense, den russiske gasgigant Gazprom eller Qatar Airways. Og de 90 minutters boldspil på grønsværen er omkranset af reklameskilte med de samme navne.

Uefa kæmper officielt mod racisme, homofobi og diskrimination - lige indtil nogle af verdens mest magtfulde og kontroversielle selskaber åbner deres pengepunge fyldt med riyal, rubler og yuan.


Europamesterskaberne ser mere tilforladelige og uskyldige ud. Det ligner lidt mere en turnering, som vi kender den, og som vi kan lide den. Men VM i Qatar og EM 2020 er to sider af samme sag.

Oscar Rothstein, idéhistoriker og journalist hos Danwatch


Fodboldorganisationen har også forbudt et regnbuefarvet stadion til Tysklands hjemmebanekamp mod Ungarn onsdag aften. Det var myndighederne i München, der havde ansøgt om muligheden for at lave en protest mod de folkevalgte i Ungarn, der netop har indført en lov, der gør det ulovligt at "vise og promovere" homoseksualitet blandt unge under 18 år.

Men tyskernes ansøgning blev afvist af Uefa, fordi den havde “politisk karakter”. Og selv om Uefa onsdag forsøgte at kompensere for selvmålet ved at klaske en regnbue ind i sit logo,  bliver organisationen nu udskammet af internationale fodboldspillere og fodboldfans - for anden gang siden turneringen startede for mindre end to uger siden.

Sidst det skete var efter Christian Eriksens kortvarige død på banen i kampen mellem Danmark og Finland. En official fra Uefa fulgte protokollerne og pressede de danske landsholdsspillere på banen igen, halvanden time efter de nær havde mistet deres holdkammerat. Og selv om der er vild fodboldfest i landet i øjeblikket, så er Uefas generelle ageren et skår i glæden for nogen.

I hvert fald for Christian Kokholm Rothmann, der er formand for foreningen Danske Fodboldfans.

- Jeg ærgrer mig over, at pengene styrer så meget i fodbolden. Jeg føler mig berøvet for min fodboldglæde, fordi der er så mange interessenter, og der er så mange parter, siger han.

Ønsket om en idrætspolitik

Christian Kokholm Rothmann har været skarp kritiker af VM i Qatar. Han var en af initiativtagerne til borgerforslaget om dansk boykot af turneringen, og han har senere advokeret for nødvendigheden af et ultimatum til Qatar: fri presse, uvildige observatører i landet, obduktioner af alle dødsfald og lige adgang for mænd og kvinder på tribunerne.

Men EM 2020 har han ikke boykottet.

- Qatar er blevet symbolet på alt, hvad der galt i international sport, fordi der er så meget galt med deres VM-slutrunde. Vi må starte et sted, og Qatar er blevet det sted, siger han.

For idéhistorikeren Oscar Rothstein fra Danwatch illustrerer alt det her en kedelig pointe i topfodbold: Hvis man vil være en politisk korrekt fan, er der snart ikke ret mange hold eller turneringer tilbage at være fan af.

- Problemet hverken starter med EM-kampe i Aserbajdsjan eller slutter med VM-kampe i Qatar. Kampen for en mere demokratisk fodbold er fløjtet op for længst, og autoritære regimer er allerede integreret i fodboldens institutioner, forbund og mest magtfulde mennesker, siger han.

Og derfor mener både Oscar Rothstein, fodboldfan Christian Kokholm Rothmann og senioranalytiker ved Play the Game Stanis Elsborg, at Danmark mangler en meget specifik ting: en dansk international idrætspolitik.

Idrættens Analyseinstitut og Play the Game har advokeret for netop det i seks år. Fremfor at fans og fodboldspillere på individbasis skal forholde sig til, om de vil støtte op om den ene slutrunde eller den anden, må de danske politikere ifølge Stanis Elsborg i fællesskab med idrættens institutioner og andre vidensorganisationer definere, hvad vi som land vil være med til - samt hvad vi ikke vil være med til. Og ikke mindst udarbejde en strategi for, hvordan Danmark kan fremme værdier som demokrati og åbenhed i international idræt.

- Snart sagt hver eneste større internationale idrætsbegivenhed i de kommende år har kontroversielle politiske over- eller undertoner, siger Stanis Elsborg.

- Så vi kommer til at stå over for den her udfordring år efter år.

Fans følger med i Danmarks kamp mod Rusland. Den blev vist på storskærm blandt andet her på Ofelia Beach i København. Foto: Ida Marie Odgaard
Vi er ude af Afghanistan, men hvor efterlader det nu lokalbefolkningen?
Efter knap 20 år med vestlige soldater i Afghanistan er der pumpet massevis af våben ind i landet. Ifølge en ekspert er det opskriften på en borgerkrig, når så mange folk er bevæbnede, mens vestlige soldater trækker sig ud, og der er flere militante grupperinger i landet end før. Foto: Reuters

Taliban tager Afghanistan bid for bid: - Det er en opskrift på borgerkrig, når man pludselig har så mange bevæbnede folk

Mens mange danske familier kan glæde sig over, at deres pårørende er hjemvendt fra krig, er der ikke meget at glædes over i Afghanistan.

Tirsdag vendte de sidste danske soldater i det konfliktfyldte land snuden hjem mod Danmark, men samtidig vinder Taliban fortsat mere og mere territorium i Afghanistan. De seneste 18 måneder har gruppens magt i landet været for opadgående, og det vil fortsætte, mens de resterende vestlige styrker rejser hjem.

Ønsket var at rejse fra et stabilt land med en civilbefolkning, der kunne klare sig selv mod militante grupper, men situationen er nu mere ustabil, end før vi sendte soldater dertil. Flere grupper er opstået, og våben er blevet allemandseje. Det er opskriften på en borgerkrig, mener chefkonsulent hos Forsvarsakademiet David Vestenskov.

Men midt i mørket er der lys. De unge har fået nye muligheder for uddannelse og bredere udsyn med tilstedeværelsen af de vestlige soldater. Måske ser vi først for alvor de positive effekter i landet om nogle år, men det hele har ikke været spildt arbejde.

Tirsdag rejste de sidste danske soldater hjem fra Afghanistan. Samtidig vinder Taliban mere territorium i landet. En ekspert kalder situationen for opskriften på borgerkrig. Men til hvilken nytte har vestlige soldater så været til stede i landet i næsten 20 år?

Afghanistan: Efter næsten 20 år er det slut. 12.000 danskere har været af sted, 37 har mistet livet i kamphandlinger. De sidste danske soldater forlod Afghanistan tirsdag for at vende snuden hjem mod Danmark.

Amerikanerne planlægger fuld tilbagetrækning på 20-årsdagen for World Trade Center-kollapset 11. september i år. Derefter vil der ikke være vestlige soldater tilbage i landet.

Slut er dog ikke et ord, man kan bruge om konfliktsituationen i Afghanistan. Tværtimod.

I løbet af de seneste 18 måneder har Talibans magt været opadgående, og den er det stadig. Så sent som tirsdag, da de sidste danske soldater forlod Afghanistan, tog Taliban kontrol over landets vigtigste grænseovergang til Tadsjikistan, Shir Khan Bandar.

Andelen af vestlige soldater er nu kommet ned på så lavt et niveau, at det er meget begrænset, hvilke kræfter man kan bruge på at bremse Taliban.

- Da Trump i februar 2020 lavede tilbagetrækningsaftalen med Taliban, afstod Taliban fra at angribe internationale styrker, men satte i stedet pres på afghanske styrker, og siden har man formået at vinde mere territorium i Afghanistan.

- De store byer er stadig under kontrol af den afghanske hær, men Taliban begynder langsomt at omringe byerne, og det er en klar indikation på, at de har en ambition om også at overtage dem, siger David Vestenskov, der er chefkonsulent hos Forsvarsakademiet med speciale i Afghanistans udvikling, til Avisen Danmark.

- Om det kommer til at ske inden den endelige tilbagetrækning eller om det bliver derefter, det ved jeg ikke. Men det er den vej, det går.

Et ikke-bæredygtigt system

Fra begyndelsen var missionen for de vestlige soldater klar: Der skulle ryddes ud i al-Qaeda. Man ville ikke risikere flere terrorhandlinger som den, der foregik 11. september 2001 i New York.

Dernæst ville man sørge for, at den type grupperinger ikke kunne trives i Afghanistan.

Til trods for knap 20 år med tusindvis af soldaters indsats og de mange milliarder, Vesten har kastet efter Afghanistan i jagten på sikkerhed og stabilitet, er landet nu et mere usikkert sted, end det har været længe. Mændene på billedet støtter Afghanistans sikkerhedsstyrker i kampen mod Taliban. Foto: Reuters

- Man byggede det op efter en vestlig model, så man opbyggede et system, der aldrig ville blive bæredygtigt og som ikke ville kunne fungere i en afghansk økonomi. Systemet var afhængigt af den store økonomiske støtte, der kom udefra med 80-90 procent af finansieringen, siger David Vestenskov.

Taliban i Afghanistan

  1. Oprindeligt opstod Taliban-grupperingen i afghanske flygtningelejre i Pakistan.
  2. I 1992 kollapsede den russisk-støttede kommunistiske regering i Afghanistan. Efter at islamistiske oprørere herefter overtog magten i landet, blev Taliban politisk.
  3. I 1996 overtog Taliban kontrollen med landets hovedstad, Kabul, og udråbte sig selv som Afghanistans lovmæssige regering. Gruppen kontrollerede nu store dele af landet, og Koranens ord blev brugt til religiøs undertrykkelse af befolkningen - særligt mod piger og kvinder.
  4. I 2001 gik amerikanerne ind i Afghanistan efter terrorangrebet på World Trade Center i New York. Taliban blev fjernet fra magten.

Derfor havde systemet også en udløbsdato: Dagen for, hvornår de vestlige lande ikke længere gad at være i landet eller betale for opretholdelse af det system, der var blevet opbygget.

Nu er dagen kommet.

Usikkerhed og ustabilitet

Til trods for knap 20 år med tusindvis af soldaters indsats og de mange milliarder, Vesten har kastet efter Afghanistan i jagten på sikkerhed og stabilitet, er landet nu et mere usikkert sted, end det har været længe. Stabilitet er ingen hyldevare, og Vestens udtrækning gør ikke situationen bedre.

- Det er næsten uundgåeligt, når man lukker så stor en indsats ned. Så opstår der et magtvakuum. Der vil blive en magtkonkurrence om at udfylde det her vakuum, og det kan meget vel ende i en borgerkrig, siger David Vestenskov.

Når man sammenligner 2021 med 2001, er de store udfordringer nu, at der er kommet mange flere våben til Afghanistan, ligesom der er dannet mange nye grupperinger. Samtidig lever mange nu som våbenføre mænd.


Det er næsten uundgåeligt, når man lukker så stor en indsats ned. Så opstår der et magtvakuum. Der vil blive en magtkonkurrence om at udfylde det her vakuum, og det kan meget vel ende i en borgerkrig.

David Vestenskov, chefkonsulent hos Forsvarsakademiet


- Når den mulighed ikke er der mere, kan de ikke stille sig ned i et jobcenter. De vil sandsynligvis gå til dem, der vil betale for deres ydelser. Det er en opskrift på en borgerkrig, når man pludselig har så mange bevæbnede folk. De kan ikke længere søge mod Vesten, men de vil opsøge andre grupper, som vil bekrige hinanden på kryds og tværs, siger han.

Unge og muligheder

Nok er usikkerhed og ustabilitet på noget nær sit højeste i Afghanistan lige nu. Men til trods for den dårlige udvikling har de danske soldaters indsats langtfra været forgæves, mener Forsvarsakademiets chefkonsulent David Vestenskov.


- Der vil helt sikkert være mange yngre afghanere, der vil sige, at det vestlige engagement har defineret fremtiden og skabt muligheder for dem. De yngre afghanere i byerne er vokset op med Vestens tilstedeværelse, og deres liv er præget af det - både i forhold til uddannelsesmuligheder og i forhold til deres udsyn. Det har ændret sig markant sammenlignet med, hvordan det ellers havde set ud, siger han.

Selv om de vestlige soldater har givet de unge en tro på en bedre fremtid, vil vi dog formentlig først for alvor se de positive effekter om 5-10 år, mener han.

Lige nu fylder usikkerheden stadig mest, og eskaleringen er allerede i gang.

Har du en kat, så skal du læse med her.
De seneste 13 år er antallet af ejerløse katte, der havner i burene på dyreinternaterne rundtom i landet, steget med 250 procent. En lovændring, der træder i kraft 1. juli, skal lette presset på internaterne ved at give kattejere incitament til at få mærket og registreret deres kæledyr. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ny lov: Din kat skal mærkes, hvis du gerne vil se den igen

Hvis man har en kat, man gerne vil beholde, skal man skynde sig at få den mærket og registreret i løbet af den næste uge. 1. juli træder en ny lovændring nemlig i kraft. I princippet betyder det, at både privatpersoner og internater kan gøre krav på vildfarne katte, der ikke er mærket med halsbånd, tatovering i øret eller chip under huden og registreret.

Lovændringen kommer, efter man ifølge dyreværnsorganisationen Anima i løbet af de seneste 13 år har oplevet en stigning på 250 procent i antallet af herreløse katte, der ender i burene på de danske dyreinternater.

Ifølge Inges Kattehjem, der har internater på Sjælland og Fyn, finder umærkede katte sjældent hjem igen. Derfor ville det være noget nemmere, hvis samtlige katte blev mærket og registreret, fortæller direktør i Inges Kattehjem, Jørgen S. Petersen, der anbefaler katteejere at sørge for, at katten bliver både øremærket og mikrochippet.

Antallet af herreløse katte, der havner på dyreinternaterne, er steget voldsomt gennem de seneste år. En lovændring fjerner pligten til at efterlyse ejerne af bortkomne, umærkede katte. Vil man se sin kat igen, er det derfor en god idé at sørge for, at den er øremærket eller mikrochippet og registreret i et af de danske katteregistre.

Kæledyr: Hvis du er indehaver af en eller flere katte, som du har planer om at beholde, så er det nok værd at følge godt med her.

1. juli træder en lovændring nemlig i kraft og afskaffer pligten til at fremlyse ejere af katte, der bliver fundet uden halsbånd, øretatovering eller mikrochip.

I praksis betyder det, at hverken privatpersoner eller internater behøver at efterlyse ejere af umærkede katte.

Ifølge den danske dyreværnsforening Anima er antallet af ejerløse katte, der ender bag lås og slå i et bur på dyreinternaterne, steget med mere end 250 procent gennem de seneste 13 år.

Den voldsomme stigning har man også mærket hos organisationen Inges Kattehjem, der tager imod tamme, hjemløse katte og killinger fra gaden på sine internater på Sjælland og Fyn.

Her har direktør Jørgen S. Petersen længe ønsket sig en form for mærkningsordning.

- Internaterne brænder ligesom inde med de her katte og kan ikke komme videre med dem. Vi har dem stående i ret lang tid for at finde ud af et eventuelt ejerskab. Det er både synd for kattene og en økonomisk byrde for internaterne, fordi de her katte meget sjældent finder hjem igen, siger han.

Få herreløse katte er mærkede

Lovændringen skal være med til at lette presset på de danske dyreinternater, fordi de nu hurtigere kan videreformidle umærkede katte.

Førhen har internaterne haft pligt til at fremlyse ejerne af bortkomne katte i 72 timer, men den pligt bortfalder altså 1. juli for både internater og for privatpersoner, der måtte komme i besiddelse af en umærket kat.

Hvis katten er mærket og registreret korrekt i ét af de to danske katteregistre, skal internatet eller optageren af katten derimod kontakte ejeren inden for 24 timer.

- Hvis samtlige katte var mærkede, ville det godt nok være noget nemmere at have med at gøre, siger Jørgen S. Petersen fra Inges Kattehjem.

På organisationens internat i Glostrup modtager man årligt et par tusinde katte, hvoraf en del af dem viser sig at være mærkede.

- Men fra vores internat i Odense, hvor vi hvert år modtager omkring 1000 katte, hører jeg, at det kan tælles på én hånd, hvor mange katte der egentlig er mærkede eller i det hele taget kastrerede eller steriliserede, fortæller Jørgen S. Petersen.

Brug øremærke eller chip

Vil man gerne kunne sove roligt om natten i vished om, at katten nok skal finde hjem, hvis den bliver væk, skal man sikre sig, at den er registreret korrekt i et af de to danske katteregistre, Dansk Katteregister eller Det Danske Katteregister, der findes online.

Derudover skal katten altså have en såkaldt ”varig mærkning”. Det kan være en øretatovering eller en mikrochip. Også et simpelt halsbånd med kontaktoplysninger på ejeren er godkendt som varig mærkning.

Men halsbånd kan let falde af, og man kan jo også risikere, at vedkommende, der godt kunne tænke sig en kat, bare hiver det af, mener Jørgen S. Petersen.

Vil man være på den sikre side, skal man altså sørge for, at katten bliver tatoveret i øret eller får skudt en mikrochip ind under huden. På de fleste danske internater gør man begge dele, forklarer han.

- Hvis du kun mikrochipper en kat, kan private, der finder katten, ikke aflæse chippen. Så kan man jo godt risikere, at nogle fejlagtigt tror, at der ikke er nogen mærkning. Men man skal altså, uanset om man kan se det eller ej, tjekke katten for en mikrochip. Der er det jo rigtig godt, hvis der også er en øremærkning, for den kan de fleste mennesker aflæse, siger Jørgen S. Petersen.


Vil man gerne kunne sove roligt om natten i vished om, at katten nok skal finde hjem, hvis den bliver væk, skal man sikre sig, at den er registreret korrekt i et af de to danske katteregistre.

Fra artiklen