Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sadi El-bartran. Foto: Nils Svalebøg

Skræklægen er endelig bremset

Den berygtede omskæringslæge Said El-Batran er nu uden gyldig autorisation. Det sker efter 15 år med massevis af møgsager.

Det er svært at forestille sig, men giv det gerne et forsøg, for det her er rent faktisk virkeligheden:

En læge, der i frokostpausen bruger sit operationsbord som spisebord. Samtidig er klinikken uden rindende vand, så patienter i stedet må henvises til et offentligt toilet i nærheden.

En læge der omskærer en dreng og så efterlader drengen i så stærke smerter, at han næsten ikke kan bevæge sig. En læge der er anklaget for at efterlade omskårede drenge forpint af smerter, da de har fået for lidt smertestillende medicin.

Og læg så dette oveni: Danske sundhedsmyndigheder som har lavet så store administrative fejl, at lægen kan få lov til at fortsætte med at praktisere, selvom alle mener, at han burde stoppes.

Så har du dagens historie fra min kollega Mathias Overgaard, som handler om omskæringslægen Said El-Batran fra Odense-bydelen Vollsmose. Mathias har af flere omgange afdækket de massive problemer med El-Batran og sundhedsmyndighedernes dyrebare fodfejl.

Men nu er der nyt. Godt nyt for El-Batrans mange kritikere. Det på en dag, hvor vi også giver dig et overblik over, hvordan det måske kan blive sværere at låne til en bolig fremover. Du får også en fremragende analyse af krigen i Dansk Folkeparti, og så skal en ny aftale fjerne enhver tvivl om, hvorvidt lægerne handler fornuftigt eller for hurtigt.

God læselyst.

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Det kan blive sværere at opnå afdragsfrie lån i fremtiden.
Renterne i Danmark og Europa er lave, og det gør det muligt for danske boligejere at gældsætte sig hårdt i forhold til deres indkomst. Den tendens forstærkes af den udbredte adgang til lån med afdragsfrihed, lyder det fra Det Systemiske Risikoråd, der anbefaler regeringen at begrænse danskernes adgang til afdragsfrie lån. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Risikoråd vil stramme adgang til afdragsfrie lån: Det kan det betyde for dig

Det kan snart blive noget sværere at låne penge i banken til at købe et hus eller en lejlighed. Det er ihvertfald oplægget fra Det Systemiske Risikoråd, der er nedsat af regeringen til at holde øje med forskellige risici på finansområdet.
For at gøre danske boligejere mere robuste mod en eventuel økonomisk nedtur i dansk økonomi, bør regeringen gøre det mere vanskeligt at optage afdragsfrie lån.

Afdragsfrie realkreditlån udgjorde i 2020 knap halvdelen af nye boligudlån i realkreditinstitutterne af boligejere, der lånte mere end 60 procent af boligens købspris.

Og det er især omkring store byer som Aarhus og i særdeleshed København, hvor boligpriserne er høje, at de afdragsfrie lån er populære, fordi de i en periode kan give familier et større økonomisk råderum eller mulighed for at betale af på anden gæld.

Hvis regeringen vælger at følge henstillingen fra rådet, vil det ikke være muligt at optage et afdragsfrit realkreditlån, hvis belåningsgraden overstiger 60 procent af boligens købspris.

Regeringen har tre måneder til at beslutte sig for, om henstillingen fra rådet skal føres ud i livet.

Det Systemiske Risikoråd anbefaler regeringen at stramme danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån. Det skal gøre boligejerne mere robuste overfor eventuelle stød mod dansk økonomi. Afdragsfrie lån er især populært blandt boligejere i og omkring de store byer, hvor priserne er høje.

Økonomi: Boligpriserne i store dele af Danmark er på himmelflugt, og boligsalget i både København og resten af landet er på et historisk højt niveau.

Hvis regeringen vil undgå, at det udvikler sig til en decideret økonomisk krise, kan der være behov for, at man strammer danskernes adgang til afdragsfrie lån.

Sådan lyder det fra Det Systemiske Risikoråd, der skal påpege systemiske risici på det finansielle område for at forebygge eller reducere risikoen for, at den økonomiske udvikling i Danmark kommer under pres.

Konkret foreslår rådet, at det ikke skal være muligt at optage nye afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån i fast ejendom, hvis belåningsgraden overstiger 60 procent af boligens købspris.

Hvad er et afdragsfrit lån?

Optager du et realkreditlån med afdragsfrihed, betyder det, at du i en periode kan sætte dine afdrag på pause og derfor kun betale renter og bidrag på dit lån og dermed ikke betaler af på selve lånet.

Derfor er ydelsen på et afdragsfrit lån i en periode lavere end på et lån med afdrag, men ydelsen vil stige mærkbart, når den afragsfri periode udløber.

For lånet skal naturligvis betales tilbage alligevel, så vælger du et 30-årigt lån med 10 års afdragsfrihed, har du altså kun 20 år at betale lånet tilbage i.

Men hvorfor anbefaler Det Systemiske Risikoråd dette tiltag? Og hvad vil det betyde, hvis det bliver ført ud i livet?

1 Hvorfor er det en god idé?

Rådets anbefaling vil, hvis den føres ud i livet, have det primære formål at gøre danske boligejere mere robuste over for negative økonomiske stød mod dansk økonomi. Det kan være et pludseligt fald i boligpriserne eller stigning i renterne.

Renteniveauet i Danmark og Europa er på nuværende tidspunkt lavt, og det gør det muligt for danske boligejere at gældsætte sig hårdt i forhold til deres indkomst. Den tendens er lån med afdragsfrihed med til at forstærke, bemærker Det Systemiske Risikoråd.

Derfor vil et krav om afdrag for de mest forgældede boligejere lægge et loft over, hvor meget de kan gældsætte sig, lyder det.

2 Hvem tager afdragsfrie lån?

I 2020 var knap halvdelen af nye boligudlån fra de danske realkreditinstitutter til boligejere, der lånte mere end 60 procent af boligens købspris, uden afdrag, oplyser Det Systemiske Risikoråd.

- Vi kan se, at der er mange med afdragsfrie lån omkring de store byer. Der er langt flere i Københavns- og Sjællandsområdet, der vælger afdragsfrie lån, mens nord- og sønderjyder og fynboer er mindre tilbøjelige til at vælge et afdragsfrit lån, siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Der er en tendens til, at boligpriserne er højere omkring de store byer, især København, og derfor vil der være nogle, som tager afdragsfrie lån for at få mere plads i økonomien i en periode, hvor mange måske også har små børn og samtidig skal købe hus.

- Der er selvfølgelig også det, at vi har set nogle prisstigninger, som gør, at folk i for eksempel København kan have mindre behov for at afdrage, fordi deres friværdi er blevet øget ved at bo i boligen i nogle år. Hvis de omlægger, kan det være, de vælger afdragsfrihed i den forbindelse, fortæller Sune Malthe-Thagaard.

3 Hvem vil tiltaget påvirke?

Ifølge Det Systemiske Risikoråd vil tiltaget omfatte højt forgældede boligejere i hele landet med både høj og lav indkomst.

Hvis anbefalingen føres ud i livet, vil det for en boligejer, der for eksempel gerne vil belåne op til 80 procent i boligen og gerne ville have haft 10 års afdragsfrihed, give en ganske betydelig stigning i den månedlige ydelse efter skat. Faktisk vil den blive mere end fordoblet, forklarer Sune Malthe-Thagaard.

- Fordi man ikke længere vil have muligheden for at vælge afdragsfrihed, er der kun den dyre løsning tilbage, hvor man så skal afdrage. Det vil gå fra omkring 1600 kroner til 3600 kroner per lånte million, når man låner op til 80 procent, siger han.

4 Bliver det til virkelighed?

Regeringen har nu tre måneder til at beslutte sig for, om man vil gennemføre henstillingen og altså begrænse boligejeres adgang til afdragsfrie lån.

Hvis regeringen vælger at afvise henstillingen, skal der følge en redegørelse med en forklaring på, hvorfor den ikke gennemføres.

I et skriftligt svar til Ritzau oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen ligesom de økonomiske vismænd forventer, at boligpriserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter.

- Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet, skriver ministeren.

I samme svar bemærker han, at der de senere år er strammet op på udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lån.

- Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet, skriver Simon Kollerup.

Det har taget 15 år at få bremset en berygtet omskæringslæge, som trækker et spor af møgsager efter sig.
Det er slut med at foretage omskæringer eller plastikkirurgiske indgreb for den skandaleombruste læge Said El-Batran, der i årevis har givet anledning til dybe panderynker hos politikere og sundhedsmyndigheder. her ses han i 2019, da Avisen Danmark interviewede ham i hjemmet i Odense-bydelen Vollsmose. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Efter 15 år i søgelyset: Berygtet omskæringslæge er sat ud af spil

Efter 15 år med i myndighedernes søgelys, er den berygtede omskæringslæge Said El-Batran nu sat ud af spil. Lægen trækker et spor af møgsager efter sig.

Han er blandt andet blevet beskyldt for at have brugt et operationsleje som spisebord og have efterladt børn i massive smerter efter omskæringer. Senest er han også beskyldt for at have vansiret en kvindes ansigt under en kosmetisk behandling.

Politikere har krævet ham stoppet, men Avisen Danmark har tidligere afsløret, hvordan en række brølere begået af sundhedsmyndigheder betyder, at han trods sine møgsager har haft frit spil til at omskære.

Men nu står han altså efter 15 år i søgelyset midlertidigt uden en autorisation.

Hverken Styrelsen for Patientsikkerhed eller Said El-Batran vil fortælle, hvorfor han ikke længere må arbejde som læge.

Efter en række skandalesager har den udskældte omskæringslæge Said El-Batran midlertidigt mistet retten til at praktisere. Lægen har en stribe møgsager bag sig og er blandt andet anklaget for at have brugt spisebord som operationsleje og for at vansire en kvindes ansigt. Men flere brølere hos myndighederne har givet ham frit spil til at omskære adskillige drengebørn.

Skandalelæge: Han er anklaget for at have brugt et operationsleje som spisebord og for at have efterladt børn i massive smerter efter omskæringer. Han har blandt andet fået kritik for at overse åbenlyse tegn på svangerskabsforgiftning og for ikke at tilse en nu afdød patient efter en operation for tarmslyng.

Men efter 15 år i myndighedernes søgelys ser det nu ud til - for nu i hvert fald -  at være slut for den udskældte omskæringslæge og kirurg Said El-Batran. Den omstridte læge fra Vollsmose i Odense har midlertidigt fået frataget sin autorisation og dermed retten til at praktisere. Det fremgår af Styrelsens for Patientsikkerheds autorisationsregister.

Det kan enten skyldes, at han selv har indvilget i at få frataget sin autorisation, eller at autorisationen er taget fra ham, da myndighederne mener, han er til fare for patientsikkerheden. Typisk fratages retten til at arbejde som læge i to år, medmindre myndighederne senere lykkes med at fratage autorisationen permanent gennem en retssag.

Adskillige brølere

Dermed ser der ud til at være sat et foreløbigt punktum i myndighedernes langvarige kamp for at få stoppet lægen, der har en lang række skandalesager bag sig fra store dele af landet. På grund af brølere begået af de danske sundhedsmyndigheder de seneste år har lægen haft frit spil til blandt andet at omskære drengebørn på sin kones klinik i Aarhus.

Avisen Danmark har tidligere i en række artikler afsløret, hvordan en banal procedurefejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Said El-Batran frit spil til at omskære drengebørn, selvom styrelsen mener, at han er til fare for patientsikkerheden. Og hvordan myndighederne trods ihærdige forsøg ikke er lykkedes med at stoppe ham.

På grund af procedurefejlen tabte styrelsen i november 2019 en retssag i Retten i Odense, hvor den forsøgte permanent at fratage ham retten til at omskære. Kort fortalt havde styrelsen ifølge dommen anlagt sagen forkert. Mens sagen har ventet på at blive behandlet i landsretten til efteråret har Said El-Batran haft grønt lys til at foretage omskæringer og foretage kosmetiske behandlinger på sin kones klinik i Aarhus.

Sagerne har flere gange fået folketingspolitikere fra begge fløje til at kræve Said El-Batran stoppet, ligesom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastslog, at sager som denne aldrig skulle gentage sig og udtalte til Avisen Danmark, at "denne sag skal ikke slippes".

Anklaget for vansiring

Men der skulle altså gå halvandet år, før myndighederne tilsyneladende fik skovlen under omskæringslægen. I mellemtiden har han foretaget adskillige omskæringer af drengebørn, fremgår det af dokumenter, Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

TV2 fortalte sidste år, hvordan en kvinde fra Aarhus fik vansiret sit ansigt, efter hun ifølge mediet havde fået foretaget en kosmetisk behandling af Said El-Batran i konens klinik. Hun skulle have foretaget en såkaldt mikronålebehandling mod grove porer i huden i ansigtet, men endte med andengradsforbrændinger og varige ar i ansigtet.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke stille op til interview eller kommentere den seneste udvikling i sagen om Said El-Batran. Derfor har det endnu ikke været muligt at få en forklaring på, hvorfor hans autorisation nu er ugyldig, og hvor længe han har forbud mod at arbejde.

Af dokumenter, som Avisen Danmark tidligere har fået aktindsigt i, fremgår det dog, at der i løbet af foråret er blevet holdt et vågent øje med lægen, og at styrelsen blandt andet også har haft opmærksomheden rettet på sagen fra sidste år, hvor kvinden fra Aarhus anklager ham for at have vansiret hendes ansigt. Anklager, som Said El-Batran har afvist.

Her ses den omskæringsklinik ved City Vest i Aarhus, hvor Said El-Batran fra februar 2019 igen fik lov til at foretage omskæringer fra. Klinikken er siden flyttet i nye lokaler i Aarhus, men nu er det altså slut med at lade Said El-Batran foretage omskæringer eller kosmetiske behandlinger. Arkivfoto: Axel Schütt

Tidligere har der ellers også været sager nok at tage fat på for myndighederne, der alligevel indtil nu ikke er lykkedes med at få stoppet omskæringslægen.

Skandaler fra hele landet

Lægen trækker et spor af møgsager efter sig startende tilbage i 2006. Han har undervejs også midlertidigt fået frataget retten til at omskære. Han har blandt andet fået kritik for ikke at have smertedækket drengebørn nok, og både sygehuse, kommuner og praktiserende læger har klaget over Said El-Batran, efter at han har omskåret drengebørn.

Han har også fået kritik for ikke at have opdaget en svangerskabsforgiftning hos en kvinde, da han tidligere var ansat som kirurg på Sygehus Sønderjylland. Det var også som kirurg her, at han fik kritik for ikke at tilse en patient, der var blevet opereret for tarmslyng. Patienten døde efterfølgende. Derudover har han i årevis ikke haft styr på sin journalføring.

Først i 2016 lykkedes det myndighederne at fratage ham retten til at omskære. Forinden opdagede de på et tilsynsbesøg en uhygiejnisk og snavset klinik, hvor operationsbordet ifølge kontrollørerne var blevet brugt som spisebord. Men på grund af den tidligere omtalte brøler, fik han i februar 2019 grønt lys til igen at omskære.


Jeg er den bedste. Ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien.

Said El-Batran, interview i Avisen Danmark i 2019


Said El-Batran ønsker ikke at udtale sig om sagen. I et interview med Avisen Danmark i 2019 kaldte han sig selv ”den bedste omskæringslæge i Skandinavien” og fortalte, at han på mindre end et år havde deltaget ved omkring 90 omskæringer. Samtidig afviste han al kritik fra myndighederne, men fortalte, at han følte sig uretfærdigt forfulgt af myndighederne.

Said El-batran har tidligere afvist enhver kritik fra myndighederne. Han mener, han bliver uretfærdigt forfulgt. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Krigen er igen blusset op hos Dansk Folkeparti. Kasper Løvkvist dissekerer den nyeste udvikling i det kriseramte parti.
Kristian Thulesen Dahl (i forgrunden) er i den paradoksale situation, at han kan regne Martin Henriksen (i midten) som en loyal støtte, mens det er hans ihærdige kritikere - Peter Kofod og Anders Vistisen - han egentlig grundlæggende er enig med. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Mens hårtotterne flyver i DF, lister formanden i sikkerhed og håber, det går over

Konfliktniveauet på de indre linjer i Dansk Folkeparti er på et par uger gået fra apati-niveauet til et regulært slagsmål, der har vist sig umuligt at holde bag lukkede døre. 

Der foregår en kamp om selve partiets sjæl: Udlændingepolitikken og hvordan den skal kommunikeres. Skal alt hvad der bare lugter af islam udskammes, eller skal der være plads til nuancerne?

Formand Kristian Thulesen Dahl kæmper for at holde sig ude af slagsmålet - måske fordi dem, han er enig med, er dem, der mest åbenlyst sætter spørgsmålstegn ved hans ledelse, mens det er de andre, der er hans loyale støtter?

Der var ellers lagt op til et rivegilde af de store, når Dansk Folkepartis hovedbestyrelse skulle samles på lørdag. Det havde ikke været det letteste at finde en dato for mødet, men formand Kristian Thulesen Dahl havde skåret igennem og sagt, at lørdag den 26. juni skulle være dagen.

Men det var inden, fire af partiets profiler og hovedbestyrelsesmedlemmer røg i totterne på hinanden i en mailudveksling med parlamentsmedlem Peter Kofod og tidligere parlamentsmedlem Anders Vistisen på den ene side og den nuværende partiansatte og tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og regionsrådsmedlem i Nordjylland Erik Høgh-Sørensen på den anden side.

Mailskænderiet, der blev lækket til Politiken, handlede konkret om, at Kofod og Vistisen var forbandede over, at Henriksen og Høgh-Sørensen får lov at lave opdateringer på sociale medier, som de to unge DF'ere mener er yderligtgående i en grad, så det under Pia Kjærsgaards ledelse ville have fået alvorlige konsekvenser for Henriksen og Høgh-Sørensen, måske ligefrem eksklusion. Her tog det udgangspunkt i en facebookopdatering fra Henriksen, hvor han beskyldte statsministeren for at promovere islam, da hun blev vaccineret af en sundhedsmedarbejder med tørklæde.

Efterfølgende gav Peter Kofod et interview til Avisen Danmark, hvor han annoncerede, at nu ville han hjem fra Europa-Parlamentet til Folketinget bl.a. for at være med til at lægge en ny udlændingelinje, som kan bringe partiet tilbage i folkets hjerter og dansk politiks maskinrum - underforstået at den nuværende ledelse er på vej i den modsatte retning ved bl.a. at tolerere elementer som Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen, der gør sig i en retorik, som Kofod dybest set mener lige så godt kunne komme ud af munden på Rasmus Paludan.

Det er meget, der er paradoksalt i den konflikt.

F.eks. at dansk politik har udviklet sig i en retning, hvor væsentlige kræfter i Dansk Folkeparti insisterer på, at der skal være plads til nuancer i den stramme udlændingepolitik. At man selv i Dansk Folkeparti kan blive beskyldt for at være en udlændingeslapper.

Og ikke mindst at konflikten udspiller sig mellem to parter, hvor de ledelseskritiske, Kofod og Vistisen, er dem, som formand Kristian Thulesen Dahl er enige med i substansen, mens det er de andre, Henriksen og Høgh-Sørensen, Thulesen kan regne blandt sine støtter.

Hvad skal en leder, som i den grad har brug for folk, han kan regne med, den dag hans eget formandsliv for alvor er på spil, dog også gøre i sådan en situation?

I første omgang stak Kristian Thulesen Dahl hovedet i busken. Holdt sig ude af mailskænderiet, der også pingede i hans egen in-box, hver gang nye stød blev sat ind. Også når især Vistisen ihærdigt forsøgte at gøre det til et ledelsesspørgsmål.

Thulesen undlod også at reagere på de subtile, men særdeles syrlige stikpiller Peter Kofod fyrede af i interviewet med Avisen Danmark.

Som for eksempel sekvensen, hvor Kofod først roste Pia Kjærsgaards lederskab af partiet ordrigt og varm og fulgte det op med denne ordknappe og kølige sætning om Kristian Thulesen Dahl:

"Jeg har fuld tillid til, at ledelsen gør det så godt, den kan."

Det er politikersprog og kan sagtens oversættes til det, som f.eks. den hedengange træner for det danske fodboldlandshold Richard Møller Nielsen sagde om udvalgte sportsjournalister:

"Ingen er forpligtet ud over sine evner."

Eller - med et andet Ricardo-citat:

"Jeg udtaler mig principielt ikke om dommere. Specielt ikke ham her."

Kristian Thulesen Dahl har i det hele taget ikke forholdt sig offentligt til Peter Kofods melding om, at han ikke har tænkt sig at sidde den fulde periode i Europa-Parlamentet. En plads han blot udfylder, fordi Kristian Thulesen Dahl vred armen om på Kofod og mere eller mindre tvang ham til at blive spidskandidat ved EU-valget i 2019. Og dermed etablerede en ret dyb konflikt med ikke bare Kofod, men også Kofods gode ven Anders Vistisen, der i samme manøvre blev vraget som spidskandidat.

Og når der kommer et folketingsvalg, og Kofod i givet fald opnår valg og dermed må træde ud af Europa-Parlamentet, åbner det et scenarie af de rigtigt grimme for Dansk Folkeparti.

Vistisen er nemlig førstesuppleant for Kofod, men har efter Avisen Danmarks oplysninger forlængst meddelt ledelsen i DF, at han ikke kommer til at hjælpe partiet her. Han har i mellemtiden fået et godt job herhjemme, som han ikke har tænkt sig at forlade for en afgrænset periode i parlamentet.

Hvem er så den næste i rækken? Tina-Mia Eriksen, byrådsmedlem i Ringsted. Valgt for DF, men blandt den cirka femtedel af partiets byrødder, som har forladt partiet i denne valgperiode - her til fordel for Konservative. Tina-Mia Eriksen listede ikke ligefrem ud af Dansk Folkeparti, men smækkede i den grad med døren efter en giftig konflikt, hvor hun beskyldte centrale personer i partiet for sexisme og rygtespredning.

Hele den situation, hvor Kofods kamp mod sin landsforvisning, risikerer at koste DF dets eneste mandat i Europa-Parlamentet, ligger og simrer uforløst under det hele.

Til gengæld har Thulesen Dahl ikke kunnet undgå at forholde sig til mailskænderiet og konflikten om, hvor grænsesøgende DF's linje i udlændingepolitikken skal være. På Folkemødet i den forgangne weekend lykkedes det formanden at lægge sig et mindst lige så uforløst sted som mandatsituationen i parlamentet ved på samme tid at erklære sig enig i Kofod og Vistisens linje og samtidig give plads til, at f.eks. Martin Henriksen træder gaspedalen i bund med kontroversielle meldinger.

Så alt var lagt op til, at løsrevne hårtotter kunne fortsætte med at flyve rundt i luften på hovedbestyrelsesmødet, der skulle afholdes på lørdag og ende med et socialt arrangement i Bakkens Hvile nord for København.

Men i mellemtiden var der opstået koks i formandens kalender. Der var dukket noget op, han ikke havde været opmærksom på, da mødet blev aftalt. Man holder ikke hovedbestyrelsesmøde uden formanden, så mødet blev aflyst. Det samme blev risikoen for at blive tvunget til at vælge side i konfliktem mellem dem, formanden i substansen er mest enige i, og dem, formanden kan regne med i en afstemning.

Det kan jo være, det går i sig selv igen.

Der er ikke aftalt en dato for en nyt møde i hovedbestyrelsen, men meldingen er, at det ikke bliver på denne side af sommerferien.


Når der kommer et folketingsvalg, og Kofod i givet fald opnår valg og dermed må træde ud af Europa-Parlamentet, åbner det et scenarie af de rigtigt grimme for Dansk Folkeparti.

Nu skal det være slut med, at vagtlæger kan spekulere i at behandle flest mulige patienter for at få flest mulige penge.
I fire at landets fem regioner er vagtlæger aflønnet på akkord. Nu er der indgået en ny overenskomst for de praktiserende læger, som blandt andet også omfatter lægevagten. Arkivfoto: Christian Liliendahl

Vagtlæger tjener millioner årligt: Ny aftale stopper udskældt honorar-finte i lægevagten

En kritiseret lønmodel hos størstedelen af landets vagtlæger bliver nu fjernet. For en
ny overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionerne betyder, at lægerne i læægevagten ikke længere vil få en højere løn, hvis de afslutter behandlingen af en patient i telefonen.

Sådan er det lige nu i alle andre regioner end Region Hovedstaden, men den nye aftale fjerner altså lægernes økonomiske incitament til at færdigbehandle patienter i telefonen. Den nuværende aftale har fået massiv kritik efter afsløringer både hos JydskeVestkysten og DR.

JydskeVestkysten har blandt andet beskrevet, hvordan én vagtlæge fra januar 2018 til og med august 2020 arbejdede så meget, at han tjente 8,8 millioner kroner, imens DR har afsløret, at enkelte læger kan tjene over 30.000 kroner på at tale med mange patienter på en enkelt vagt.

Aftalen er indgået med forbehold for godkendelse fra begge parter. Bliver aftalen godkendt, træder den i kraft den 1. januar 2022.

Vagtlæger kommer fremover til at modtage samme honorar, uanset om de henviser en patient til yderligere undersøgelse, eller om de selv afslutter patientens konsultation i telefonen. Indtil nu har lægerne ellers tjent mere, hvis de undgik at sende patienter videre til fysisk undersøgelse, men en ny overenskomstaftale sætter en stopper for dette.

Lægevagten: Det skal være slut med at tjene et større honorar på ikke at videresende patienter i lægevagten til yderligere undersøgelse. Det fastslår den nye overenskomstaftale, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har indgået tirsdag.

Det er PLO, som organiserer lægevagten i dag i Region Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, men den nye overenskomst omfatter ikke lægevagten i Region Sjælland, da regionen her ønsker at udtræde af den lægevagtsordning, som ligger i overenskomsten, og på dette område gælder aftalen derfor kun de tre øvrige af de nævnte regioner.


Vi vil helt grundlæggende gerne af med den mistanke, som med jævne mellemrum er opstået med, at lægerne er påvirkelige af honoraret

Bo Libergren (V), chefforhandler for regionerne på overenskomstaftalen


I den tidligere aftale har læger i lægevagtens visitation fået flere penge, hvis de selv afsluttede konsultationer med patienter via telefonen i stedet for at henvise dem til yderligere undersøgelse. Men i den nye aftale får lægen samme ydelse for begge handlinger.

Det har blandt andre DR og JydskeVestkysten tidligere sat fokus på. Lægevagterne er akkordlønnede, og jo flere patienter de taler med, jo højere er deres indtjening. Men nu skal det altså være slut med at tjene ekstra ved ikke at henvise til yderligere undersøgelse.

Vil af med mistanke

Formanden for PLO, Jørgen Skadborg, har tidligere afvist over for Avisen Danmark, at læger skulle spekulere i at få flest mulige patienter igennem og droppe henvisninger til fysiske konsultationer for at tjene mest muligt på vagterne.

- Man tjener 60 kroner mere på at afslutte sagen selv end ved at sende patienten videre til en kollega for nærmere undersøgelser. At nogen forestiller sig, at nogen vil tage en risiko for et andet menneskes liv og helbred for det, er nærmest uforskammet, sagde han dengang.

Hovedelementer i aftalen

  • Mindre ulighed i sundhed: Blandt andet ved en opsøgende indsats over for mennesker med psykisk sygdom og børn og forældre i udsatte familier samt bedre adgang til, at praktiserende læger kan tilbyde sundhedstjek for sårbare beboere på botilbud.
  • Mere sammenhæng mellem sektorerne: Gennem bedre samarbejde mellem egen læge og de kommunale akutfunktioner og ved, at ordningen med fast læge på plejehjem gøres permanent.
  • Mere nem og fleksibel adgang til almen praksis: Med indførelse af en generel adgang til videokonsultationer med egen læge og mulighed for aftalt telefonkonsultation for borgere, som ikke kan bruge video.
  • Bedre lægedækning i udkantsområder og generelt: Ældre praktiserende læger i lægedækningstruede områder får bedre mulighed for at ansætte vikar og få delepraksistilladelse, og ældre læger får generelt ret til at etablere generationsskifteaftaler og arbejde sammen med en kompagnon på ét ydernummer indtil pensionering.
  • Sikring af lægelig tilstedeværelse i praksis: Parterne har i aftalen præciseret, at det ikke er muligt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik/egne klinikker.

Kilde: PLO og Danske Regioner

En vagtlæge tjener i gennemsnit 1000 kroner i timen, men ifølge Bo Libergren (V), som har ledet overenskomstforhandlingerne på vegne af regionerne, vil udligningen af ydelserne tage toppen af de højeste indtjeninger.

- Vi vil helt grundlæggende gerne af med den mistanke, som med jævne mellemrum er opstået med, at lægerne er påvirkelige af honoraret. Jeg kan ikke påvise, at det har haft en effekt i konkrete tilfælde, men mistanken og den mistillid, det kan skabe, vil vi gerne være foruden, siger han.

30.000 kroner på én vagt

På grund af akkord-systemet er det lykkedes nogle læger at tjene så mange penge, at de er blandt de bedst lønnede i hele sundhedsvæsenet. JydskeVestkysten har tidligere fortalt om en læge, som fra januar 2018 til og med august 2020 arbejdede så meget, at han tjente 8,8 millioner kroner svarende til en gennemsnitlig årsløn på 3,3 millioner.

Det kan lade sig gøre, fordi nogle læger har lægevagten som deres primære indtægtskilde og derfor ikke arbejder i egen praksis ved siden af. DR kunne for nylig blandt andet afsløre, at en læge i Syddanmark i en periode arbejdede 67 dage i træk uden en eneste fridag.

Derudover har DR afsløret, at enkelte læger kan tjene over 30.000 kroner på at tale med mange patienter på en enkelt vagt.

Argumentet for, at det har skullet honoreres med et højere beløb, hvis en vagtlæge selv afsluttede en konsultation i telefonrøret i stedet for at henvise patienten til yderligere undersøgelse, har blandt andet været, at det tager længere tid selv at afslutte konsultationen. Men ifølge Bo Libergren er det baseret på en gammel idé om lægevagten.

- Det går tilbage til en tid, hvor vi havde nogle væsentligt mindre ordninger, og hvor lægen i mange tilfælde kunne visitere til sig selv. Derfor var det ganske givet en virkelighed for 20-30 år siden, men ordningerne er helt anderledes i dag, siger han.

Den nye overenskomstaftale har taget halvandet år at forhandle på plads, og med den afsættes der 349 millioner kroner. Aftalen er indgået med forbehold for godkendelse fra begge parter. Bliver aftalen det, træder den i kraft den 1. januar 2022.