Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sweden's Prime Minister Stefan Lofven speaks during a news conference after the no-confidence vote in the Swedish parliament, in Stockholm, Sweden June 21, 2021. TT News Agency/Andres Wiklund via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN.

Socialdemokrat i forklædning?

Det er vort broderfolk.
Og på mange måder minder vi meget om hinanden – altså Sverige og Danmark.
Vi er nordiske velfærdssamfund, gamle kongeriger og stærke demokratier. Selv vores politiske partier kan spejle sig i hinanden på tværs af sundet.

Men svenskerne tager også mange valg, som er radikalt anderledes end dem, der bliver taget i Danmark. Og så bliver det rigtig spændende.

Det har det altid været. Termen ”Forbuds-Sverige” opstod for snart hundrede år siden, fordi mange danskere dengang blev forarget over den restriktive svenske alkoholpolitik.

I corona-tiden har det dog ikke været Sveriges forbud, men manglen på samme, der har taget avisoverskrifter i Danmark. For i Sverige fortsatte livet langt hen ad vejen, som det plejede, med åbne skoler og institutioner, for eksempel.

Smittetal og dødstal blev sammenlignet over sundet: Hvem havde valgt den rigtige strategi – os eller vort broderfolk?

Nu sker der igen noget spændende i Sverige. Statsminister Stefan Löfven har tabt en mistillidsafstemning, og kan meget vel blive tvunget til at opløse regeringen. Igen sammenligner vi det med danske forhold: Kunne det samme ske for Mette Frederiksen, der ligesom Löfven har støttepartier, som på mange afgørende områder er langt fra hinanden?

I Dagens Danmark hjælper vi dig til at forstå krisen i svensk politik. 

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Lidt som at tisse i bukserne. Nu må vi se, hvem der kan holde varmen selv?
Restriktioner og lukninger, som her i Jomfru Ane Gade i Aalborg, gør det svært for blandt andet restauratørerne at tjene penge, men snart skal de første coronalån alligevel betales tilbage til staten. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Analyse om rivegilde: Staten skal have coronalån for 30 milliarder tilbage

Trods lempelser i coronarestriktionerne er det langt fra hverdag for mange virksomheder - især hoteller og restauranter - men alligevel skal regningen for coronatiden betales lige om lidt.

Virksomhederne har lånt 30 milliarder kroner af staten, og de første lån skal betales tilbage allerede til november. Nu undersøger regeringen, om bankerne kan overtage gælden og inddrive den fra virksomhederne.

Det skaber langt fra begejstring i erhvervslivet, der frygter skrappe vilkår fra bankerne, som er sultne efter at låne flere penge ud til de sundeste virksomheder.

Så er mundbindene stort set væk, og vi har vænnet os til at have coronapasset klar, når vi går på restaurant. Men selvom indtægterne stille og roligt vender tilbage i oplevelsesindustriens kasseapparater, lurer en overvældende stor regning forude:

Staten har tildelt rentefrie coronalån til virksomhederne for næsten 30 milliarder kroner, og det skal tages bogstaveligt, at der er tale om lån.

De første skal betales tilbage allerede til november, og det matcher dårligt den virkelighed, man oplever ude hos mange hoteller og restauranter. Alene den sektor står for over en tredjedel af de samlede statslån, der har lagt ud for skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift.

Nyhedsmediet Finans fortæller nu, at Skattestyrelsen og bankernes organisation, Finans Danmark, i øjeblikket holder diskrete møder. Her diskuterer de, om bankerne kan overtage gælden og stå for inddrivelsen fra de tusindvis af virksomheder, hvor mange formodes at have overlevet coronakrisen netop på grund af disse lån og hjælpepakkerne.

Bankernes interesse er forståelig, for de har mærket et markant dyk i udlånet til de små og mellemstore virksomheder i det seneste år. Det har været meget nemmere at få et coronalån hos staten uden behov for en kreditvurdering - og så til en rente på nul procent.

Idéen med at overdrage gælden til bankerne flugter fint med anbefalingerne fra regeringens rådgivere og økonomiske vismænd. De har længe peget på, at det er vigtigt, at staten ikke fastholder coronastøtten til erhvervslivet længere end allerhøjest nødvendigt.


Bankernes interesse er forståelig, for de har mærket et markant dyk i udlånet til de små og mellemstore virksomheder i det seneste år.


Det ville holde liv i virksomheder, der aldrig kunne klare sig i et normalt marked. Den slags skaber andre problemer i et dynamisk samfund. De sunde virksomheder skriger på arbejdskraft og kan sagtens bruge de mennesker, der med det yderste af neglene hutler sig igennem tilværelsen i såkaldte zombie-virksomheder.

Men hvordan skulle sådan en aftale fungere i praksis? Bankerne vil næppe overtage hele pakken med lånebeviser for 30 milliarder kroner. Så vil bankerne samtidig få rollen som bødler, når de mindst levedygtige virksomheder sendes på skafottet. Eller som Jakob Brandt, direktør for erhvervsorganisationen Smvdanmark, udtrykker det over for Finans:

- Jeg forventer ikke, at bankerne er interesserede i en fortælling om, at Mette Frederiksen reddede tusindvis af virksomheder under coronakrisen, og at da det var overstået, slog bankerne dem ihjel.

Derfor foretrækker erhvervsorganisationerne, at staten selv tager sig af lånene, og at virksomhederne får en længere årrække til at betale afdrag. Eller at bankerne overtager gælden, men uden at forringe vilkårene for virksomhederne. Det bliver utvivlsomt en svær øvelse.

Omvendt har den nuværende model, hvor den første gæld forfalder allerede til efteråret, også store ulemper. Udmærkede virksomheder, der netop nu er ved at løbe sig i gang efter et forfærdeligt år, risikerer at snuble på målstregen. Den konkursbølge, vi har undgået, kan pludselig blive en realitet.

Vi vil se restauratører med en uoverstigelig skattegæld, der lader virksomheden gå konkurs i håb om hurtigt at kunne starte på en frisk igen. Men for mange vil det være livsværket, der går til grunde med store økonomiske konsekvenser for indehaveren.

Den gode nyhed er, at alle parter har oplagte grunde til at finde en god løsning. Regeringen vil gerne huskes for at have reddet erhvervslivet igennem coronakrisen (dog ikke minkavlerne). Bankerne skal have gang i deres udlånsforretning igen og vil samtidig vise, at deres samfundssind ikke blot er noget, de taler om. Og de fleste virksomhedsejere vil gerne svare enhver sit - så længe de har penge at betale med.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Måske er statsministeren en socialdemokrat på afveje, eller også er mistillid bygget på misforståelse.
Efter mandagens mistillidsafstemning afholdt Sveriges statsminister Stefan Löfven digitalt pressemøde. Foto: Anders Wiklund/TT 10040/Ritzau Scanpix

Sveriges statsminister væltet: Hvad skal der nu ske?

Fri huslejesætning i nybyggerier. Ikke umiddelbart noget, der får røde alarmklokker til at bimle og bamle i de flestes hoveder. Ikke desto mindre har det været det helt store diskussionsemne i svensk politik - lige indtil mandag den 21. juni. Her var det nemlig huslejedebatten, der i sidste ende blev tungen på vægtskålen, som sørgede for, at Sveriges statsminister socialdemokraten Stefan Löfven blev væltet i en mistillidsafstemning.

Tre oppositionspartier havde på forhånd udmeldt, at de ville gå imod Löfven, og med sig i kampen fik de Vänsterpartiet, der ellers har været blandt regeringens støttepartier. Men huslejedebatten gjorde udfaldet for den svenske pendant til danske Enhedslisten.

Nu står den svenske statsminister med et svært valg, og han har en uge til at beslutte sig. Skal han udskrive ekstravalg og lade befolkningen vælge en ny regering, som kan sidde på tronen i højst et år? Eller skal han selv træde af som statsminister og lade parlamentsformanden udpege en ny kandidat til posten?

Mandag endte som en historisk dag i svensk politik. For første gang nogensinde har politikerne i Riksdagen væltet en statsminister ved mistillidsafstemning. Nu står Stefan Löfven over for et svært valg: Skal han udskrive ekstravalg eller selv træde af som statsminister og lade parlamentsformanden udpege en ny kandidat til posten?

Mistillidsvotum: Mandag formiddag stemte de svenske politikere i Riksdagen om, hvorvidt landets socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven skulle blive ved magten. Den grønne knap var farlig for Löfven, og den væltede ham. Det er første gang nogensinde i svensk politik, at en statsminister bliver væltet med mistillidsvotum.

I alt 181 af parlamentets 349 medlemmer stemte for at vælte regeringen i mistillidsafstemningen, og nu er fremtiden i svensk politik usikker.

- Efter dagens afstemning befinder Sverige sig et svært sted rent politisk, når Vänsterpartiet går sammen med de højrekonservative partier, sagde Löfven selv på et pressemøde efter afstemningen.

Det var netop Vänsterpartiet, der ellers er et af regeringens støttepartier, og som rent politisk ligger på linje med danske Enhedslisten, der blev den afgørende tunge på vægtskålen.

Januarforliget

Årsagen til partiets tryk på den grønne knap skal findes i en sag, der har været meget omdiskuteret i svensk politik den seneste tid - en sag om fri huslejesætning i nybyggerier.

Efter det svenske valg til Riksdagen i 2018, leverede Vänsterpartiet de afgørende mandater, der sikrede Socialdemokraterna regeringsmagten. Fra starten meldte Vänsterpartiet ud, at man ikke ønskede at drøfte, om huslejen i lejeboliger skulle kunne reguleres af markedet.

Samtidig blev emnet nedskrevet som et punkt i det såkaldte januarforlig, som regeringen indgik med midterpartierne Centerpartiet og Liberalerna. Derfor har regeringen taget hul på diskussionen.

- Prisen for at blive statsminister er, at Stefan Löfven har skullet imødekomme midterpartierne med fri huslejesætning. Problemet er, at det for Vänsterpartiet altid har været en mærkesag, at husleje skulle være til at betale for almindelige mennesker. Derfor holder de fat i deres synspunkt, siger Hans Mouritzen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Selvom der ikke endnu ikke er noget konkret lovforslag på bordet, har Vänsterpartiet alligevel valgt at sætte foden ned nu - og det har de gjort sammen med tre oppositionspartier, som de ikke deler mange grundlæggende politiske holdninger med.


Prisen for at blive statsminister er, at Stefan Löfven har skullet imødekomme midterpartierne med fri huslejesætning. Problemet er, at det for Vänsterpartiet altid har været en mærkesag, at husleje skulle være til at betale for almindelige mennesker. Derfor holder de fat i deres synspunkt.

Hans Mouritzen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati, DIIS


- De kan jo se, hvilken vej vinden blæser. Forslaget er på vej. De ved, at der er indgået et forlig mellem midterpartierne og Socialdemokraterna, så de ved, at det kommer meget snart. Så sker der det, at Sverigedemokraterna griber chancen og kommer med det her mistillidsvotum, og så fanger bordet for Vänsterpartiet og andre partier, der ser en chance for at vælte regeringen, siger Hans Mouritzen.

To valg

Efter mandagens afstemning står statsministeren nu i en endnu sværere situation end før. Han har en uge til at beslutte sig for, om han vil udskrive ekstravalg eller selv gå af og lade parlamentsformanden udpege en ny statsministerkandidat.

Den beslutning kræver formentlig lange samtaler med samarbejdspartierne, og på mandagens pressemøde fortalte Löfven selv, at den kommende uge vil gå med netop at tale med dem.

- Regeringen har en uge til at finde ud af, hvilken vej vi skal gå. Uanset hvad, så vil jeg og mit parti stå klar til at tage ansvar for at lede landet, sagde han på pressemødet.

Hvis Löfven beslutter sig for ikke at udskrive ekstravalg, men derimod selv træde af, har parlamentslederen, Talmannen, fire runder til at finde et alternativ til den nuværende statsminister.

Sådan endte afstemingen

  • 181 stemte for et mistillidsvotum
  • 109 stemte imod
  • 51 stemte ikke
  • 8 var fraværende

- Så vil buddet gå til Ulf Kristersson fra Moderaterna, der er i oppositionen. Hvis han ikke kan samle en regering, går stafetten måske tilbage til Löfven igen. Den proces kan godt komme til at tage lang tid frem og tilbage, forklarer Hans Mouritzen og henviser til, da den nuværende regering tog næsten fire måneder at danne.

- Det er de samme mandattal som dengang - det har ikke ændret sig. Den eneste måde at ændre det på er ved at udskrive et ekstravalg.

Kort periode

Hvis der udskrives ekstravalg, er der dog markant andre regler i Sverige, end det ville have været tilfældet i en lignende situation i Danmark.

Hvis en dansk statsminister besluttede sig for at udskrive folketingsvalg inden udgangen af den fire år lange valgperiode, ville resultatet for det nye valg gælde i op til fire år - til den siddende statsminister udskrev nyt valg.

I Sverige har man i modsætning hertil faste valgterminer til Riksdagen. I september 2022 skal svenskerne igen til stemmeurnerne - uanset om Löfven vælger at udskrive ekstravalg i løbet af den næste uge.

Dermed vil svenskerne skulle vælge politikere ind, som kun er sikret en plads i Riksdagen indtil næste efterår. Derfor kan et ekstravalg potentielt munde ud i større kaos end afklaring.

Også i Danmark?

Som tidligere nævnt er det første gang i svensk politisk historie, at en statsminister bliver væltet ved mistillidsafstemning.

Selvom det er en højst usædvanlig situation, er der dog sandsynlighed for, at det samme kan ske i Danmark i fremtiden, fortæller Hans Mourtizen.

- Nu sidder Mette Frederiksen lidt bedre end Stefan Löfven, fordi hun har et lidt større flertal. Men det kunne godt ske i Danmark. Når støttepartier bliver tilstrækkeligt trætte af at være gulvmåtte, skal de sætte foden ned, siger han.

Nu begynder naboer til landets trafikprojekter også at betyde noget.
Bruno Lyskjær Due og hans familie mærker konsekvenserne af uafklarede motorvejsplaner. Usikkerheden har i seks år forhindret dem i at låne penge til en nyt stuehus, og derfor er de tvunget til at bo med skimmelsvamp og utæthed. Foto: Jacob Schultz

Motorvejsplaner efterlader borgere i usikkerhed i årevis: Sådan kan de skånes i fremtiden

Det er urimeligt, at borgere landet over betaler prisen for langtrukne beslutningsprocesser, når det gælder nye veje og jernbaner. Sådan lyder det fra flere partier efter Avisen Danmarks afdækning af, at mange tusind mennesker i årevis har levet med uvished, fordi de bor tæt på et trafikprojekt der måske - måske ikke - kommer.

Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg om en langsigtet plan, og regeringen har lagt op til, at forhandlingerne også skal handle om, hvordan man i fremtiden kan undgå, at så mange havner i en klemme.
Færre linjeføringer, bedre mulighed for erstatning og brede forlig, lyder en del af opskriften.

Tusindvis af borgere har i årevis levet i usikkerhed på grund af statens planer om nye veje og jernbaner, og det er ikke i orden, mener flere partier. Avisen Danmark undersøger, hvordan man fremover kan undgå, at så mange havner i en klemme.

Infrastruktur: Færre linjeføringer, anderledes planlægning og bedre erstatningsmuligheder.

Sådan lyder nogle af forslagene til, hvordan man i fremtiden kan skåne borgere, der bor tæt på mulige nye veje og jernbaner.

Avisen Danmark har den seneste tid beskrevet, at infrastrukturprojekter ofte er adskillige år undervejs, og at konkrete linjeføringer bliver trukket, uden at der følger en endelig beslutning med. Det efterlader mennesker, der bor i nærheden af projekterne, i årelang uvished, som kan få store konsekvenser.

Blandt andet har avisen fortalt historien om Bruno og Camilla Lyskjær Due fra Vorbasse ved Billund, der gennem seks år har boet i hus med skimmelsvamp og træk, fordi banken på grund af motorvejsplaner i området har afvist at låne dem penge til at rive huset ned og bygge et nyt. Ligeledes har uafklarede planer om en ny jernbane gennem byen Solbjerg syd for Aarhus forhindret Ashok Peter Pramanik og hans kone i at skifte bank. I Solbjerg er boligmarkedet i hele området påvirket af, at der siden 2014 har været tre mulige linjeføringer i spil for en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager, fortalte ejendomsmægler Lars Sidelmann til Avisen Danmark mandag.

Brede aftaler

I disse uger forhandler politikerne på Christiansborg om en plan for hvilke veje og jernbaner, der skal bygges frem mod 2035. Regeringen har i sit udspil lagt op til at ændre måden, nye infrastrukturprojekter planlægges på.

- Det skal blandt andet bidrage til afklaring af et projekt i rimelig tid, efter en undersøgelse er tilvejebragt, står der i udspillet.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) ønsker ikke udtale sig på grund af de igangværende forhandlinger, og derfor har det ikke været muligt at få et mere konkret svar på, hvordan en ny procedure kan se ud.

Men han har tidligere givet flere bud på, hvordan man kan lette byrden for de borgere, der bor i nærheden af nye anlægsprojekter. Allerede som nyslået minister meldte Engelbrecht ud, at fremtidens transport bør tegnes af et så bredt flertal som muligt, så man undgår, at planerne ændres, når magten skifter.

Klemt af staten

Avisen Danmark sætter fokus på de mange borgere, der lever i uvished på grund af uafklarede planer om nye veje og jernbaner. 

Politikerne forhandler i disse uger om en milliardplan for, hvilke projekter der skal bygges frem mod 2035, men det er ikke nødvendigvis lig med afklaring.

Har du input, så henvend dig til journalist Rikke Baltzer på mail: ribkn@jfmedier.dk.

Der har tidligere været eksempler på, at usikkerheden er blevet trukket i langdrag på grund af ændrede magtstrukturer og brudte aftaler. Eksempelvis landede den daværende SRSF-regering sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2014 aftalen om Togfonden, hvor et af hovedelementerne er en times transporttid i tog mellem landets største byer. Det forudsætter en række nye anlæg som eksempelvis en togbro hen over Vejle Fjord og en ny bane mellem Hovedgård ved Horsens og Hasselager syd for Aarhus. Men ingen af delene er (endnu) blevet en realitet, selvom linjerne er trukket. For i 2015 skiftede skiftede magten, og blå blok lagde Togfonden på køl. Desuden trak Dansk Folkeparti sig senere fra aftalen.

Lige før valget i 2019 nåede VLAK-regeringen ligeledes at lande en aftale om ny infrastruktur med Dansk Folkeparti, men også denne blev sat ud af spillet, fordi magten skiftede kort efter.

Færre linjeføringer

I den blå aftale var Ny Midtjysk Motorvej - også kendt som Hærvejsmotorvejen - en af de helt store prioriteringer. I flere år har seks mulige linjeføringer været på tegnebrættet, og sådan bør det ikke være i fremtiden, mener Benny Engelbrecht. Således har han tidligere sagt til JydskeVestkysten, at man fremover skal "skære ind til benet" i forhold til antallet af linjeføringer.

- Man bringer alt for mange i en forfærdelig situation. Derfor bør vi gøre nogle alvorlige overvejelser om, hvorvidt det er klogt at bringe så mange i spil, når vi skal lave kommende projekter, sagde han og påpegede, at VVM-undersøgelserne også blive dyrere, jo flere linjeføringer, der skal undersøges.

SF's transportordfører Anne Valentina Berthelsen er enig i, at berørte borgerne fremover bør få en afklaring langt hurtigere, end det har været tilfældet de seneste mange år. Også hun nævner brede forlig og hurtigere beslutninger som vejen frem.

Arbejde i gang

I 2017 nedsatte daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et uafhængigt ekspropriationsudvalg, hvis opgave var at se på, hvordan borgeres retssikkerhed i forbindelse med ekspropriationer kan forbedres. Begrebet ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder opkøber privat ejendom - eksempelvis i forbindelse med byggeriet af en ny motorvej.


Vi lader enkeltindivider stå med hele regningen for noget, der har gavn for rigtig mange. Familier kan blive stavnsbundet til deres ejendom, og virksomheder kan blive forhindret i at udvide deres produktionsapparat. Vi er nødt til at se på, hvor længe de skal tåle at stå i den situation.

Carsten Kissmeyer, folketingsmedlem for Venstre


I 2018 kom udvalget med en række anbefalinger, og den daværende VLAK-regering implementerede en række af dem, ligesom den nuværende regering er på vej med et forslag til en ny lov på området.

Det er tiltrængt men ikke nok, mener folketingsmedlem for Venstre, Carsten Kissmeyer, der gennem lang tid har arbejdet med emnet.

For borgere kan sagtens være klemt uden at være omfattet af reglerne for ekspropriation, understreger han, og dem bør der tages hånd om.

- Vi lader enkeltindivider stå med hele regningen for noget, der har gavn for rigtig mange. Familier kan blive stavnsbundet til deres ejendom, og virksomheder kan blive forhindret i at udvide deres produktionsapparat. Vi er nødt til at se på, hvor længe de skal tåle at stå i den situation, siger han.

Erstatning og klagemuligheder

Han fremhæver Hærvejsmotorvejen som eksempel, for her har staten som tidligere nævnt reserveret arealer for seks linjeføringer, og det lægger en begrænsning for de borgere, der bor tæt på.

Ifølge Carsten Kissmeyer bør man indføre regler for, hvor længe et stykke ny infrastruktur kan være på tegnebrættet, før der skal træffes en beslutning om enten at bygge eller forkaste projektet. Hvis det offentlige ønsker at opretholde reservationen af et område udover den tid, skal borgere og virksomheder have lov til at investere i deres ejendom, som hvis der ingen begrænsninger var, mener han.

- Hvis eksempelvis Hærvejsmotorvejen ikke kommer med i den kommende aftale, skal borgere have mulighed for at få fuld erstatning for de investeringer, de laver, hvis det viser sig at vejen kommer i fremtiden, siger han.

Venstre har blandt andet også tidligere foreslået, at myndigheder i højere grad skal undersøge og beskrive konsekvenserne af et indgreb for borgere og virksomheder, ligesom klageprocessen skal forenkles, så nogle ikke afholder sig fra at klage, fordi det er for omfattende, langtrukkent eller økonomisk risikabelt.

Forældre er rollemodeller også når det gælder positive forhold til egen krop.
Selvom børn og unge er bevidste om, at kroppene, de ser på sociale medier som Instagram, Facebook og Snapchat, er et snævert og ofte redigeret glansbillede af virkeligheden, påvirker det dem alligevel, forklarer Ida Hilario Jønsson fra Børns Vilkår. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hver fjerde pige i niende klasse er utilfreds med sin krop: Sådan kan du hjælpe som forælder

Jeg vil jo bare gerne være perfekt.” Sådan har det lydt fra en 14-årig pige til en af rådgiverne på Børnetelefonen, der hvert år får tusindvis af opkald fra bekymrede børn, der spørger ind til kroppen og deres udseende.

En undersøgelse foretaget af Børns Vilkår og Trygfonden viser, at mere end hver fjerde pige i niende klasse er utilfreds med sin krop. Måske er der ikke så meget nyt i, at især teenagere er opmærksomme på deres egen og andres kroppe, og det er da også helt naturligt, forklarer Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

-Men det, de spejler sig i, er pludseligt blevet mere end de andre i klassen, deres venner og dem, de ser i fjernsynet. Det er også på de sociale medier. For at give børnene et sundere forhold til kroppe - små eller store, tykke som tynde - har Børns Vilkår og Trygfonden lanceret en kampagne, der giver gode råd til, hvordan man som forælder kan være en god rollemodel ved blandt andet at tale positivt om både sin egen og andres kroppe.

Undersøgelse viser, at hver fjerde pige i niende klasse er utilfreds med sin krop. Hos Børnetelefonen modtager man tusindvis af opkald fra bekymrede børn, der stiller spørgsmål om krop og udseende. Blandt andet derfor har Børns Vilkår og Trygfonden lanceret kampagne, der giver forældre gode råd til, hvordan man kan give sit barn et sundere forhold til kroppe.

Børn: ”Jeg synes selv, jeg er mega tyk. Sidst jeg kiggede, vejede jeg 36 kilo, og da jeg var ved sundhedsplejersken sidst, var jeg ved gennemsnit. Så midt imellem. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er tyk.”

Ordene stammer fra en 11-årig piges samtale med en rådgiver på Børnetelefonen.

Børn og unge henvender sig jævnligt til Børnetelefonen med spørgsmål om krop, udseende og fysisk udvikling.

I 2019 havde rådgiverne på Børnetelefonen 1863 samtaler med temaet krop og eller udseende, og i 2021 har man foreløbigt registreret over 1000 samtaler om samme emne.

I en undersøgelse, som Børns Vilkår har foretaget i samarbejde med TrygFonden, viser det sig, at mere end hver fjerde pige i niende klasse er utilfreds med sin krop.


De er bevidste om det, men det påvirker dem alligevel. Selvom de godt ved, at Kylie Jenners (amerikansk realitystjerne, red.) billeder er redigerede, og at hun måske har fået foretaget indgreb på sin krop, så påvirker det dem stadigvæk

Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent, Børns Vilkår


Ifølge Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, spejler børn og unge sig i andre og er opmærksomme på, om de passer ind i fællesskabet.

- Det er helt naturligt, at børn og unge er optagede af, hvordan de ser ud, og hvordan deres kroppe udvikler sig, men det, de spejler sig i, er pludseligt blevet mere end de andre i klassen, deres venner og dem, de ser i fjernsynet. Det er også på de sociale medier, fortæller hun.

Undersøgelsen fra Børns Vilkår og Trygfonden viser også, at der er en sammenhæng mellem børn og unge, der beskriver, at de er meget bevidste om deres kroppe eller utilfredse med dem, og samtidig oplever at være stresset eller presset.

- Det er sjældent, at det er opmærksomheden på kroppen eller de sociale medier, der står alene som årsag til, at de oplever stress eller pres, men det er en af de ting, der kan påvirke, forklarer Ida Hilario Jønsson.

Påvirkes af sociale medier

På Børnetelefonen hører de fra de unge, der ringer ind, at de har en høj grad af kontrol med, hvilke billeder de sender ud på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat.

- Hvis man hele tiden har den kontrol, kan man jo godt komme til at føle, at hvis man bare lige redigerer lidt, taber fem kilo hér eller fjerner noget hår dér, så bliver det hele fint, siger Ida Hilario Jønsson.

Det kan på mange måder også være en positiv oplevelse at spejle sig i andre på sociale medier, men i undersøgelsen fortæller nogle børn, at de godt ved, at virkeligheden ikke er, som den ofte ser ud på billederne på Instagram.

Om undersøgelsen

Børns Vilkår har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 tilfældigt udvalgte skoleelever i 6. og 9. klasse.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af eleverne er tilfredse med deres kroppe.

28 procent af pigerne i 9. klasse svarer dog, at de i lav grad eller slet ikke er tilfredse med deres kroppe.

21 procent af skoleeleverne - både drenge og piger - angiver, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen.

- De er bevidste om det, men det påvirker dem alligevel. Selvom de godt ved, at Kylie Jenners (amerikansk realitystjerne, red.) billeder er redigerede, og at hun måske har fået foretaget indgreb på sin krop, så påvirker det dem stadigvæk, fortæller Ida Hilario Jønsson.

Det kan være med til at give børnene en fornemmelse af, at det er sådan, man i virkeligheden skal se ud.

- Og når man er 12 år og begynder at sammenligne sig selv med Kylie Jenner, så er der ret lang vej. Kroppen er jo knapt nok udviklet endnu. Men det er jo nogle af de forbilleder og rollemodeller, som børn og unge følger og ser op til i dag, siger Ida Hilario Jønsson.

Den amerikanske influencer, realitystjerne og forretningskvinde Kylie Jenner har knap en kvart milliard følgere på det sociale medie Instagram. En undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske i 2019 viste, at 70 procent af de 13 til 14-årige var på Instagram. Arkivfoto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix


Anerkend barnets oplevelse

De mange opkald til Børnetelefonen og statistikken, der fortæller, at mere end hver fjerde pige i niende klasse i lav grad eller slet ikke er tilfreds med sin krop, er blandt årsagerne til, at Børns Vilkår og Trygfonden nu har lanceret en kampagne, der sætter fokus på børn og unges forhold til kroppen.

- Den skal minde forældrene om, at de er rollemodeller for deres børn på rigtig mange positive måder og har mulighed for at signalere, at man taler pænt om sin egen og andres kroppe, så børn får et mere nuanceret billede af, hvad den ”perfekte” krop er. Man kan se ud på mange forskellige måder, og det er helt naturligt, siger Ida Hilario Jønsson.

Kampagnen indeholder en række gode råd til forældre om, hvordan man kan forholde sig til, at ens barn udtrykker en form for utilfredshed med sin krop.


Jeg vejer 48,3 og vil gerne tabe mig, så jeg vejer ca. 40 kilo, jeg træner ik men spiser sundt og spiser ik så meget. Mine forældre siger at jeg ik må veje under 45 da jeg er 14... men jeg vil jo bare gerne være perfekt...”

14-årig pige til rådgiver på Børnetelefonen


Ét af rådene fra Ida Hilario Jønsson lyder blandt andet, at man bør spørge ind, i stedet for at affeje eventuelle bekymringer med et: ”Pjat med dig, du er lige som du skal være, tænk ikke mere på det.”

- Så kan man udforske, hvor tankerne kommer fra, så man bedre kan udfordre barnets forståelse af sig selv og ved, hvad der er på spil for sit barn. Det kan være vigtigt at anerkende det, før man giver gode råd eller siger, ”du er perfekt, som du er”, selvom det er ment med alle mulige gode intentioner, forklarer hun.

Her får du tre anbefalinger til, hvordan du som forælder kan være med til at give dit barn et sundt forhold til kroppen.

1 Vær en god rollemodel

Børn spejler sig i deres forældre fra de er helt små, og derfor er det vigtigt, at du, fra barnet er lille, er bevidst om, hvilke kropsidealer du giver videre til dit barn.

Det er vigtigt, at du prøver at sætte parentes om dine egne erfaringer og ikke kommer til at overføre dem til dit barn. Hvis du selv er utilfreds med din krop, og måske kæmper med at veje noget bestemt, så sørg for, at det ikke kommer til at fylde en masse i familien og i jeres samtaler.

2 Tal positivt om din egen og andres kroppe

Hvis du som forælder kommenterer forarget på den tykke mand på gaden, der spiser is, vil barnet på samme måde blive bevidst om, at det at være tyk ikke er ok. Tal derfor positivt om din egen og andre menneskers kroppe.

Sproget er i høj grad med til at definere og fastholde de kropsidealer, der findes i samfundet. Vær derfor opmærksom på ikke at bruge kropsnedsættende sprog overfor dit barn.

3 Gør op med forestillingen om den perfekte krop

Børn og unge bliver ofte præsenteret for meget ensidige kropsidealer, og perfekthedskulturen trives ikke mindst på de sociale medier. Prøv om du som forælder kan være med til at nuancere det billede ved at præsentere dit barn for flere forskellige kropsidealer. Tag for eksempel en tur i svømmehallen.

Gør dit barn opmærksom på, at de kropsidealer, der findes lige nu, ændrer sig hele tiden, og at der derfor ikke er noget rigtigt og forkert. Fortæl evt. barnet om de forskellige kropsidealer, der har været i din egen levetid.

Kilde: Børns Vilkår