Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

People celebrate in Parliament Square on Brexit day in London, Britain January 31, 2020. REUTERS/Simon Dawson TPX IMAGES OF THE DAY

5 år efter: Danmark overlevede brexit

EU står endnu, selvom fundamentet vaklede efter brexit-afstemningen for præcist fem år siden. Men Danmark mangler sin storebror.

Der var et lille flertal, og et flertal er et flertal. Alligevel blev der meget stille i Europa, da briterne den 23. juni 2016 stemte sig ud af EU. Det havde vi ikke prøvet før. Mente de det alvorligt? Ville de reelt forlade EU, eller var der en tredje vej, hvor ingen ville tabe ansigt? 

Tja, briterne forlod faktisk EU ved årsskiftet fra 2020 til 2021, og både Storbritannien, EU og Danmark står endnu. 

Eksporten til vores gamle venner på den anden af Nordsøen fungerer nogenlunde, og der er også kommet hul på de dramatiske forhandlinger om fiskeriet. Her prøver man at holde humøret oppe med udsigten til en milliardkompensation fra EU. 

Men der er noget, der mangler. Danmark ser sig selv som et fornuftigt land oppe mod nord. Når vi har stået skulder ved skulder med lande som Sverige, Finland, Belgien, Holland, Tyskland og Storbritannien, så har vi kunnet plaffe de skøreste forslag fra EU-Kommissionen til jorden. 

Det kan man nemlig, hvis mindst fire lande, der repræsenterer mindst 35 procent af EU-borgerne, bliver enige. Uden Storbritannien i vennekredsen har vi ikke længere den stop-knap, og Danmark skal nu finde allierede længere sydpå i Europa.

I dag får du historien om, hvordan det egentlig er gået med dommedagsprofetierne fem år efter brexit-afstemningen. 

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Intet quickfix kan hjælpe fængselsbetjente og indsatte.
- Kriminalforsorgen er uhyre presset, og der er virkelig et behov for at få gjort noget ved det, erkender justitsminister Nick Hækkerup (S). Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minister efter afsløringer om frit spil for kriminelle: Det kommer til at tage år at løse problemer i fængslerne

Problemerne i fængslerne er så store, at det vil tage flere år at få ryddet helt op. Det forudser justitsminister Nick Hækkerup (S), der kalder Avisen Danmarks afdækning af massive plads- og personalemangel endnu et bevis på, at der er brug for at få rettet op på fængslerne. 


Avisen Danmark har de seneste dage beskrevet, hvordan pladsproblemer ifølge fængselsbetjente landet over giver frit spil for de indsatte til at tage narko og bryde reglerne bag fængslernes mure. 
Ministeren vil dog først pege på konkrete løsningsforslag, når han til efteråret indkalder til politiske forhandlinger på området. Til stor frustration for SF og Dansk Folkeparti, der kræver handling nu.

- Jeg mener ikke at vi kan blive ved med at vente på ministeren, og derfor vil jeg indkalde ham i samråd om Avisen Danmarks afsløringer. Det her går bare ikke, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Avisen Danmarks afdækninger af presset på fængslerne er et udtryk for massive problemer, som det vil tage flere år at rydde op efter, siger justitsminister Nick Hækkerup (S). Ordførere kræver øjeblikkelig handling. - Det er en vaskeægte skandale, siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup. Men ministeren vil vente til forhandlinger efter sommer og holder kortene tæt inde til kroppen.

Fængsler: Man skal ikke forvente, at de massive problemer i fængslerne bliver løst lige med det samme. Det vil derimod tage flere år, før man for alvor får løst fængslernes massive problemer. Sådan lyder meldingen fra justitsminister Nick Hækkerup (S), efter Avisen Danmark de seneste dage har afdækket nye konsekvenser af det massive pres på de danske fængsler.

En lang række tillidsrepræsentanter fra fængslerne har fortalt, hvordan indsatte uden konsekvenser kan indtage narko eller bryde andre regler i fængslerne, fordi der ikke er plads til at sende de indsatte i strafceller. Derudover sidder så mange indsatte i dobbeltceller sammen med en anden indsat, så det er umuligt for fængselsbetjentene at afgøre, hvem der eksempelvis ejer konfiskeret narkotika i cellerne.

- Det er bare endnu et af en række problemer, der fortæller os, at Kriminalforsorgen er uhyre presset, og der er virkelig et behov for at få gjort noget ved det, siger Nick Hækkerup.

- Vores kriminalforsorg vil gerne kunne bruge strafceller for at sikre, at forholdene i fængslerne er ordentlige. Når Kriminalforsorgen bruger strafceller til afsoning, er det selvfølgelig et symptom på, at den er gal i Kriminalforsorgen, siger han.

Forhandlinger til efteråret

Tidligere har Avisen Danmark også afdækket, hvordan personalet flygter fra fængslerne, mens der kommer flere og flere indsatte. Og pladsen i fængslerne er nu så trang, at man flere steder har været tvunget til at omdanne telefonbokse, aktivitetsrum og rengøringsrum til fængselsceller.


Det er en vaskeægte skandale, at indsatte i fængslerne på grund af overbelægning ikke bliver taget for at smugle narko ind i fængslerne.

Peter Skaarup, MF (DF), retsordfører


Men hvad der skal ske konkret for at løse fængslernes mange kvaler, vil ministeren ikke løfte sløret for. Til efteråret vil han indkalde de øvrige partier til forhandlinger om en ny flerårig aftale på fængselsområdet. Og indtil da har han ikke tænkt sig at fortælle, hvordan han konkret vil sikre flere fængselsbetjente og plads til flere indsatte.

- Det skal med al respekt ikke forhandles med Avisen Danmark, men om forhandlingsbordet med partierne, og det kommer til at ske til efteråret

Kan du ikke bare løfte lidt af sløret for, hvordan du vil løse problemet?

- Det kan jeg godt forstå, at der er et ønske om at få at vide. Men min primære opgave er at løse problemet. Og hvis jeg skal løse problemet, så skal jeg sætte mig ned og forhandle med Folketingets partier. Og det fungerer meget bedre, hvis man sætter sig ind i et rum og forhandler og afprøver forskellige løsninger, før man skal diskutere det i den bredere offentlighed samtidig.

Men noget quickfix bliver der altså ikke tale om, varsler ministeren. Og selv om der ifølge ham er brug for også at se på akutte løsningsforslag, vil det tage flere år, før skuden for alvor er vendt.

- Vi kommer til at lave midlertidige løsninger, der forhåbentlig kan løse de akutte problemer, og så har vi løsninger, der tager længere tid, men som er mere strukturelle og substantielle. Men det vil være at foregøgle alle læserne, hvis jeg siger, at det her problem kan knipses væk. Det her problem er kæmpestort, og det kommer til at tage år at løse substantielt. Faktisk en årrække, siger han.

Ordførere kræver handling nu

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er dog langtfra tilfredse med, at ministeren vil vente med at løse problemerne i landets fængsler indtil forhandlingerne efter sommer.

- Det er en vaskeægte skandale, at indsatte i fængslerne på grund af overbelægning ikke bliver taget for at smugle narko ind i fængslerne. Det kan simpelthen ikke passe, at de indsatte kan fortsætte deres kriminelle færd i fængslerne uden at det får konsekvenser.

- Jeg mener ikke at vi kan blive ved med at vente på ministeren, og derfor vil jeg indkalde ham i samråd om Avisen Danmarks afsløringer. Det her går bare ikke. Det er ren Gøg og Gokke, hvis du spørger mig, siger Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti.

Peter Skaarup, retsordfører Dansk Folkeparti, vil nu indkalde justitsministeren i samråd på baggrund af Avisen Danmarks afdækning af forholdene i fængslerne. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mens ministeren holder kortene helt tæt inde til kroppen, er støttepartier klar med flere løsningsforslag. SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener - ligesom DF - at der ikke er nogen grund til at vente til efterårets forhandlinger med at reagere på avisens afdækning, som hun mener er tydelige tegn på, at Kriminalforsorgen "er i knæ".

- Vi bliver hele tiden nippet af med, at vi skal forhandle, men nu bliver det først efter sommer. Selve kapaciteten i fængslerne er på et kritisk niveau, og derfor burde vi have taget os af den problemstilling, før vi forhandler andre dele af forliget. Det er en her og nu-problemstilling, som skal løses, siger hun.

Mikael sidder for drab. Han vil gøre fængslet bedre. Hør ham i Podcasten Danmark:

 

Tidligere har hun sammen med Enhedslistens Rosa Lund i Avisen Danmark foreslået, at udstyre flere kriminelle med elektronisk fodlænke samt sende flere på prøveløsladelse for at afhjælpe pladsproblemerne akut.

- Vi burde bruge fodlænke mere og bruge strafceller og isolation meget mindre end i dag. Den måde, vi har drevet fængsler på de sidste 15 år, fungerer ikke, siger Rosa Lund, der er retsordfører for Enhedslisten.

Støttepartiernes forslag vil betyde, at flere kriminelle vil blive sendt ud i samfundet. Men selv om Hækkerup mener, forslaget har sine ulemper, vil han ikke afvise det på forhånd.

- Det kan løse problemet akut, men kan også støde så voldsomt på retsfølelsen. Det, der blandt andet gør os til et retssamfund, er, at vi straffer dem, der begår forbrydelser. Og vi har haft for mange sager, hvor ofre har mødt gerningsmænd relativ kort tid efter, de er blevet forulempet, siger han.

Inden mandagens fodboldbrag mod Rusland: Derfor adskiller Hjulmand sig fra sine forgængere.
Der er noget særligt ærligt og ubestikkeligt over landstræner Kasper Hjulmand, mener Hans Lauge, der kender ham både som menneske, som leder og som fodboldfagmand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Portræt af den medmenneskelige landstræner: Ud af mørket med Kasper Hjulmand

Kasper Hjulmand er trådt et skridt frem i danskernes bevidsthed efter Christians Eriksens hjertestop foran tilskuerne i Parken og hele Danmark hjemme bag skærmene. Med sine rolige, velformulerede og ærlige udmeldinger om tragedien, følelserne og fodbolden har han åbnet dørene til holdet. Et sammenhold, ja et landshold, som vokser i disse dage, selv om det har tabt begge kampe indtil nu ved dette EM.

Kasper Hjulmand skiller sig  ud i forhold til kendte forgængere som Åge Hareide, Richard Møller Nielsen og Sepp Piontek. Men hvem er han egentlig?
Avisen Danmark søger svaret hos højskolemanden og fodboldmennesket Hans Lauge. En mand, som Hjulmand selv fremhæver som én af dem, der har været med til at forme ham som menneske. Og én, han stadig bruger, når han har brug for en "åndelig optankning".

Ifølge Lauge er Hjulmand menneske, før han er fodboldmenneske.

På en måde hører Kasper Hjulmand slet ikke til i fodboldens barske og grådige verden. Medmenneskelighed er hans ledelsesstil, men tag ikke fejl: Fodbold er vigtig, og han vil vinde.

Landstræner: Det er torsdag, det er bagende varmt, og klokken nærmer sig 17. Lige om lidt tager Kasper Hjulmand røven på os alle sammen. Det er nemlig nu, landstræneren skal offentliggøre Danmarks holdopstilling mod Belgien, som er verdens bedste landshold - rent statistisk i hvert fald.

Bagtæppet kender vi næsten alt for godt. Danmarks bedste og vigtigste spiller var fem dage tidligere faldet om på Parkens græs i slutningen af første halvleg. Hans hjerte var holdt op med at slå. Christian Eriksen havde sendt chokbølger og sorg gennem holdkammeraterne - ja gennem hele nationen.

Men nu skulle vi videre. Ny kamp. Sportsjournalister og andre klogeåger havde op til kampen mod Belgien denne torsdag gættet på, hvilke 11 spillere, der skulle rejse landsholdet og Danmark.

Og her er det så - klokken 17 - at de 11 navne ryger ud i offentligheden. Et af dem er Mikkel Damsgaard - en 20-årig gut, som nok ikke vækker den store genklang hos den store skare af hyggefodbolddanskere, der vågner op, når der er EM, VM eller andre vigtige kampe.

Højskole-Hjulmand

Kasper Hjulmand giver altså Mikkel fra Jyllinge en nøglerolle i Danmarks måske sværeste kamp nogensinde. Det træk rammer ret præcist ned midt i det komplicerede puslespil, Hjulmand er bygget af, mener én, der kender ham bedre end de fleste. Hans Lauge.

Lauge har været Kasper Hjulmands højskolelærer på Idrætshøjskolen i Vejle, er selv tidligere cheftræner og arbejder med strategi og ledelse.

- Der er mennesket Kasper, og der er fodboldfagmanden Kasper. Og i det her forløb efter Christian Eriksens hjertestop er det mennesket Kasper, vi oplever, siger Hans Lauge.

Men da Mikkel Damsgaard til alles overraskelse står på holdkortet til kampen mod Belgien, var det også den Kasper, der er en fodboldintelligent fagmand, en taktiker og en fodboldromantiker, der mener, at spillet med læderbolden handler om mere end at vinde.


Store egoer, der sætter sig uden for fællesskabet, vil få det svært på Kaspers hold.

Hans Lauge


Kasper Hjulmand fremhæver selv sin tid på Vejle Idrætshøjskole. Tankerne og diskussionerne med Hans Lauge åbnede for en større verden end den i elitesporten. Og Hjulmand mener, at han har taget højskolen med ind i fodboldverdenen.

- Jeg blev podet med noget, jeg ikke var klar over dengang, har Hjulmand sagt i Avisen Danmark.

Hans Lauge genkender, at fællesskabets styrke er helt afgørende i landstrænerens ledelsesfilosofi:

- Han dyrker ledelse gennem medmenneskelighed. Store egoer, der sætter sig uden for fællesskabet, vil få det svært på Kaspers hold. Der er også noget ærligt og noget ubestikkeligt over Kaspers karakter, siger Hans Lauge.

Den handicappede bror

Hjulmand har selv været inde på, at hans handicappede bror, Simon, har været med til at plante et frø hos ham.

- Der er ingen tvivl om, at Simon har hjulpet mig. Han har hjulpet mig til et menneskesyn, hvor jeg forsøger at se kvaliteter i alle forskellige slags mennesker. Jeg er ikke forudindtaget - ikke bevidst i hvert fald, siger Kasper Hjulman, der også kæmper for bedre forhold for handicappede.

I det hele taget føler han sig forpligtet til at gøre noget for andre. Han sidder for eksempel i præsidiet for Unicef Danmark, der arbejder for børn i hele verden. Han er ambassadør for Kids Aid, der skaber oplevelser for syge og sårbare børn. Han har afgivet et løfte om at give én procent af sin løn til Common Goal, som er en international bevægelse, som kanaliserer lønkroner fra fodboldspillere og trænere - både dem, der tjener kassen og de moderat lønnede - over til velgørende formål.

Blå bog

Kasper Hjulmand er født og opvokset i Auning på Djursland med læreruddannede forældre og to søskende.

Hans aktive fodboldkarriere gik fra Auning til Randers Freja, Herlev IF og B93, inden han opgav karrieren tidligt efter flere knæoperationer.

Han har været toptræner i Lyngby, FC Nordsjælland, FSV Mainz 05. Siden 1. august 2020 har han været cheftræner for det danske herrelandshold.

Gik på Vejle Idrætshøjskole i foråret 1992 og har en bachelorgrad i idræt med speciale i coaching fra Københavns Universitet.

Er gift med Vibeke Hjulmand, og parret har de tre børn Mikkel, Marcus og Liva.

Man kan undre sig over, om Hjulmand overhovedet passer ind i en barsk fodboldverden, med stor grådighed og gustne motiver fra spilleragenter og fra organisationer som Fifa. Og Hjulmand har ofte selv overvejet det. Men hver gang vinder hans kærlighed til fodbolden og hans tro på, at fodbold i sidste ende kan ændre verden:

- Der er 300 millioner fodboldboldspillere i verden, og der er tre milliarder mennesker, som ser og følger fodbold. Det er en enorm platform at skabe positiv forandring fra, sagde Kasper Hjulmand i et interview med Avisen Danmark.

Mandag aften er det så en mere jordnær opgave, der skal løses. Danmark skal slå Rusland, hvis ikke EM skal slutte denne dag. Og holdopstillingen? Den kender kun Hjulmand indtil en time før kampstart.

Denmark's National coach Kasper Hjulmand speaks to the press before the national team's training session in Elsinore, Denmark, Tuesday June 15, 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Vi elsker at shoppe på nettet, men vi skal lære netbutikkernes tricks.
Netbutikker skynder på dig og skaber en følelse af, at det er nu eller aldrig, hvis du vil nå at gøre et godt køb. Men sådan er det sjældent, påpeger eksperter. Collage: Leif Nørmark Sørensen

Net-butikker presser din urhjerne: Sådan undgår du uønskede impulskøb

Hver anden dansker har i den seneste uge handlet på nettet. Særligt under coronakrisen har vi for alvor vænnet os til, at alt fra badetøj over havemøbler til dagligvarer kan købes ind, mens man sidder i sofaen.

Men netbutikkerne bruger en række trick til at lokke os til at købe ting, vi egentlig slet ikke havde tænkt os. Blandt andet presser de os på tiden med sætninger som "kun få tilbage" og ure, der tæller ned for et tilbud. 
Et andet trick kører på at overbevise os om et køb, fordi vores venner eller andre har købt samme vare. Fælles for disse tricks er, at de kan snyde vores urhjerne og skabe "tunnelsyn" i købsprocessen.

Hvis vi vil undgå køb, som vi egentlig ikke ønsker, skal vi lære at genkende trickene, så vi kan stoppe op og tænke os om, når vi møder dem, anbefaler lektor Jesper Clement fra Copenhagen Business School. Få flere gode råd om nethandel i podcasten "Adapter" i denne uge.

Du har en hjerne, der er indrettet til et liv med mangel på ressourcer et sted på savannen i Afrika. Det kan netbutikker udnytte til at lokke dig i købsfælden. Lær at genkende netbutikkernes trick, anbefaler eksperter.

Lær, hvordan du fupper netbutikkerne, før de fupper dig. Klik i afspilleren her:

 

Nethandel: "Sidste chance: Tilbuddet udløber snart", "Kun 5 billetter tilbage" og "Din ven købte også denne vare".

Sætningerne er eksempler på trick, som man hurtigt kan løbe ind i, hvis man går på nettet for at shoppe.

Fuldstændig ligesom de gule "Udsalg"-skilte i butiksvinduet er idéen med sætningerne at lokke dig til at købe. Problemet er bare, at vi ikke altid føler os rustet til at håndtere de digitale lokkemidler. Vi kan simpelthen føle os presset af netsidernes salgsmekanismer. Det viste en analyse fra Konkurence- og Forbrugerstyrelsen allerede i 2019.


Det kan være reelt nok, at en butik giver dig en information om, at der er et begrænset antal af en vare. Og ifølge loven må de kun gøre det, hvis det er sandt. Men problemet er, at vi kan få tunnelsyn og dermed overse andre vigtige informationer i vores købsbeslutning.

Jesper Clement, CBS


Det er der en særlig grund til, fortæller Jesper Clement, der er lektor i neuro-marketing på CBS, Copenhagen Business School. Vores hjerne er nemlig udviklet til et liv som jæger-samlere på savannen i Afrika for tusinder af år siden. Et liv med få ressourcer og hvor det handler om at slå til, når muligheder byder sig. Og sådan en hjerne er magtesløs, når internettet lokker med her og nu-tilbud.

- Udfordringen er, at det går hurtigt på nettet. Og så er det, at vi kan komme til at få tunnelsyn og tage en forkert beslutning, forklarer Jesper Clement.

Halvdelen køber på nettet hver uge

I 2020 handlede hver anden dansker ugentligt på nettet. Langt de fleste svingede dankortet jævnligt. Kun 14 procent handlede sjældent eller aldrig på nettet sidste år.

Nethandlen i Danmark voksede med seks procent alene sidste år og fik dermed en rekordomsætning på 154 milliarder kroner. Til sammenligning omsatte hele den danske detailhandel for 341 milliarder

Rekordomsætningen kom til trods for, at oplevelses- og rejseindustrien på nettet havde et hårdt år på grund af corona.

Skal vi undgå det, er det afgørende, at vi genkender netbutikkernes trick og stopper op for at tænke os om, når vi møder dem, så vi også på nettet køber det, vi gerne vil have, men undgår fejl- og impulskøb.

Skynd dig (ikke)

Det ældste trick i bogen, når vi skal lokkes til at købe, er at sætte et tidspres på os. På nogle hjemmesider kan du møde et ur, der tæller ned. Andre steder er der simpelthen en advarsel om, at der snart er tomt på hylderne i netbutikken.

- Det kan være reelt nok, at en butik giver dig en information om, at der er et begrænset antal af en vare. Og ifølge loven må de kun gøre det, hvis det er sandt. Men problemet er, at vi kan få tunnelsyn, og dermed overse andre vigtige informationer i vores købsbeslutning, fortæller Jesper Clement.

Din hjerne går altså i jagt-mode. Den hader at miste et godt bytte.

Anders Hassing er direktør i Forlaget Columbus. Han har udviklet undervisningsmaterialet "Handelsrummet.dk" om netop denne type trick i samarbejde med Konkurence- og Forbrugerstyrelsen.

Han anbefaler, at du stopper op og tænker dig om, når du på en netbutiks hjemmeside møder tikkende ure eller advarsler om, at der snart er udsolgt af en vare.

Det køber vi på nettet

Så mange procent af danskerne havde købt følgende varer gennem den seneste uge - tallene er fra en tilfældig uge i 2020:

  • Tøj, sko og accessoires: 16 procent
  • Rejser: 12 procent
  • Elektronik og hvidevarer: 10 procent
  • Bolig og have: 10 procent
  • It og tele: 8 procent
  • Dagligvarer, mad og drikke: 6 procent

Men er det ikke reelt nok, at butikken fortæller os, hvis der kun er få tilbage?

- Måske er der reelt få tilbage - i deres butik. Men ofte vil det være sådan, at vi så kan finde varen et andet sted, siger Anders Hassing.

Du gør som vennerne

Men internettet forsøger ikke kun at skynde på dig. Det taler også til en anden del af vores urhjerne, nemlig vores iver efter at passe ind og være en del af flokken.

Hvis vi igen ser tilbage til vores forfædre på savannen, så var flokken afgørende for deres overlevelse. Det at passe ind og være social ligger dybt i os. Det spiller netbutikkerne på.


Når man ser sådan et ur, der tikker ned, og genkender rigtig mange af de her trick på samme side, så vil jeg da overveje at tage mit køb et andet sted hen. Og helt generelt vil jeg sige: Når du ser de her trick, så vær opmærksom på dem, så impulserne ikke tager over.

Anders Hassing, Forlaget Columbus


Ved hjælp af cookies og andre tracking-mekanismer kan butikkerne nemlig se, hvor du har været tidligere, hvem af dine venner, der har købt et af deres produkter og så videre. Og de kan bruge det til at lokke dig.

- Når de reklamerer med, at nogle af dine venner på sociale netværk har "liket" deres produkt, eller købt det, er det for at spille på det sociale. Det samme med de her "andre, der mindede om dig, kunne lide vores produkt"-kommentarer, siger Anders Hassing.

Slå koldt vand i blodet

Men skal vi så afholde os helt fra at købe varer på nettet? Bestemt ikke, mener Anders Hassing og Jesper Clement.

Nettet giver gode muligheder for at finde varer, sammenligne dem og i øvrigt købe ind, når det passer os. Vi skal bare lære at genkende nettets salgsmetoder, ligesom vi fra barnsben har lært at genkende et godt tilbud i fysiske butikker.

Anders Hassing opfordrer desuden til, at vi overvejer, hvilke netbutikker, vi lægger vores penge i.

- Når man ser sådan et ur, der tikker ned, og genkender rigtig mange af de her trick på samme side, så vil jeg da overveje at tage mit køb et andet sted hen. Og helt generelt vil jeg sige: Når du ser de her trick, så vær opmærksom på dem, så impulserne ikke tager over.

Hør mere om nettets mange salgstrick i podcasten "Adapter", hvor værterne også fortæller om deres egne værste net-indkøb. Du finder "Adapter" via QR koden i den blå boks, i appen "Nyhedskiosken" eller på Avisendanmark.dk/podcastenadapter.

Vi har ikke prøvet en udmeldelse af EU før. Her er, hvordan det gik Storbritannien
Mange briter festede i gaderne, da et lille flertal i sommeren 2016 stemte for at forlade EU. Iagttagere og eksperter derimod var dybt skeptiske, og nogle mente, at både EU og Storbritannien kunne kollapse i løbet af bare fem år. Indtil videre lever begge dog videre. Arkivfoto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Trods profetier om opløsning består EU fem år efter brexit

På onsdag er det femårsdagen for brexit-afstemningen i Storbritannien. På den ene side fik vi det kaos, som blev forudset, men på den anden side er det lykkedes briterne at forlade EU uden at splitte hele Europa ad.
EU står i hvert fald stærkere end nogensinde med en solid opbakning fra 48 procent af EU-borgerne. EU-lederne har også vist styrke ved at stå sammen, og hele brexit har udløst en sund debat om, hvad det vil sige at være inde - eller ude - af fællesskabet, mener professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.
Tilbage står Danmark, der havde det tilfælles med Storbritannien at være et forbeholdsland. Ingen af os har indført euroen som valuta, og Danmark skal nu navigere i et fællesskab uden en stærk, britisk storebror at læne sig op ad.

Brexit har gjort EU stærkere, mener dansk EU-professor, som dog ser en åbenlys ulempe for Danmark i, at vores lille land ikke længere kan gemme sig bag storebror.

Brexit: - Om fem år eksisterer Storbritannien ikke længere.

Dommedag stod nær for både EU og det britiske kongerige, mente formanden for tænketanken Council on Foreign Relations, Richard Haass, da mediet Politico spurgte professorer og iagttagere om følgerne af brexit.

Næsten alle delte det dystre syn: Et "nyt 1933", som da Tyskland blev nazistisk, lød en anden spådom, og professor Laurence Kotlikoff på Boston University erklærede, at EU's lande ville ende i ægte krig mod hinanden.

Onsdag 23. juni 2021 er det sandhedens time for profeterne.

Storbritannien slap, trods indenrigspolitisk kaos, ud af EU i live. Og EU eksisterer, trods en del verbale dødsdomme, endnu.

Det var den tidligere britiske premierminister David Cameron, som lovede briterne en folkeafstemning om brexit, og 23. juni 2016 stemte et lille flertal så for at forlade EU. Dagen efter trak han sig som premierminister med et løfte om at aldrig at ville forsøge at vende tilbage. Arkivfoto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix

Faktisk er opbakningen blandt borgerne i EU historisk høj. Da analyse- og faktainstituttet Pew Reserch undersøgte sagen i november 2020, var synet på EU i en del medlemslande det mest positive, siden de første undersøgelser i 2004.

Senest har en undersøgelse i foråret fra Eurobarometer vist, at 48 procent har et positivt syn på EU. 35 procent er neutrale.

EU-ledere står sammen

- Europæerne har stået sammen, og lederne i EU har været fuldstændig stålsatte i at stå sammen, og de har overladt det til Michel Barnier (EU's brexit-chefforhandler, red.), siger professor Marlene Wind, som forsker i EU ved Københavns Universitet.


Den gode erfaring fra brexit er, at man for første gang har haft en debat om, hvad vil det sige at være inde - eller ude - af fællesskabet. Hvor svært det er at forlade klubben, og hvor utroligt store omkostninger det har.

Marlene Wind, EU-professor


Det uhyrlige besvær med skilsmissen og tv-billederne fra det britiske parlament, hvor tidligere speaker John Bercow forgæves forsøgte at få ro med sit råb "order", har sat tanker i gang i hele EU.

- Den gode erfaring fra brexit er, at man for første gang har haft en debat om, hvad vil det sige at være inde - eller ude - af fællesskabet. Det har været diffust for rigtig mange mennesker. Hvor svært det er at forlade klubben, og hvor utroligt store omkostninger det har, siger Wind.

Storbritannien stod som EU-medlem uden for dele af EU-samarbejdet, blandt andet euroen. Som forbeholdsland delte Danmark synspunkter med briterne, og derfor har skilsmissen haft betydning for Danmark.

Danmark viser flaget

Danmark har været tvunget til at træde mere i karakter, når vigtige emner - som det fælles budget - har været på dagsordenen.

Og der er kommet klø fra andre medlemslande til Danmark for at træde frem som del af sparebanden sammen med Holland, Østrig og Sverige.

- Ulemperne er helt åbenlyse. Vi kan ikke gemme os bag storebror, som vi gjorde før, siger Marlene Wind om Danmarks rolle i EU efter Storbritanniens udtrædelse af unionen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det vil der komme mere af, vurderer EU-professoren. For selv om Holland nok tog de største tæsk for at holde budgettet nede sidste sommer, står Holland modsat Danmark midt i EU-samarbejdet. Uden forbehold.

- Ulemperne er helt åbenlyse. Vi kan ikke gemme os bag storebror, som vi gjorde før. Vi er nødt til selv at tage de her konflikter og debatter, og det gælder i alle EU’s institutioner, hvor vi har gemt os lidt, siger Marlene Wind.

Hvad så med de lande, der som Ungarn og Polen nu udfordrer samarbejdet i EU, blandt andet ved at stikke en kæp i hjulpet på den fælles udenrigspolitik, senest i forhold til Hongkong, uden at have åbenlyse nationale interesser?

- Jeg tror, at det ville være kommet uanset brexit. Det handler om en selvbevidsthed, man ser under de højrenationale regimer, som havde været der alligevel, siger Wind.

Fem år efter brexit-afstemning

23. juni er det fem år siden, at briterne stemte ja til at forlade EU ved en folkeafstemning.

31. januar 2020 forlod Storbritannien formelt EU. I en overgangsperiode på et år skulle EU og Storbritannien forsøge at forhandle en aftale på plads for de to parters fremtidige forhold.

Efter en travl december indgik Storbritannien og EU i sidste øjeblik - juleaftensdag 2020 - en aftale.

Overgangsperioden udløb, da klokken passerede midnat nytårsaften 2020/2021, og dermed er briterne helt ude af EU.

Sagt i dagene efter brexitafstemningen

  1. Tidligere EU-parlamentariker Nigel Farage: - Vi har fjernet den første mursten. Sprækkerne er der, og nu er det bare et spørgsmål om tid.
  2. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel: - EU er stærk nok til at overkomme Storbritanniens udmeldelse.
  3. Tyrkiets tidligere vicepremierminister Nurettin Canikli: - Opsplitningen af EU er indledt. Storbritannien var først til at forlade skuden.
  4. Pave Frans: - Der er noget, der ikke fungerer i denne massive og tunge union. Men lad os ikke skylle barnet ud med badevandet. Lad os undgå en balkanisering af Europa.
  5. Tidligere EU-præsident Donald Tusk: - Tiden er ikke inde til hysteriske reaktioner. Jeg vil forsikre alle om, at vi også er forberedt på dette negative scenarie.
  6. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): - Det rokker ikke ved, at Danmark hører hjemme i EU. EU er Danmarks bedste mulighed for at påvirke den verden, vi på godt og ondt er del af.